miljøsk Hvem har magten over miljøet? [TEMA] NOAH Tidsskrift om miljø og samfund og miljøet taber, hvis k bly lov til at for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "miljøsk Hvem har magten over miljøet? [TEMA] NOAH Tidsskrift om miljø og samfund og miljøet taber, hvis k bly lov til at for"

Transkript

1 miljøsk 57 Tidsskrift om miljø og samfund [TEMA] Hvem har magten over miljøet? GLADE LANDMÆND og miljøet taber, hvis LIVSSTIL ger og mange yrej ser for miljøets skyld? FRI FORURENING k bly lov til at for NOAH Friends of The Earth, DK

2 LEDER Lad os så få moderniseret det gamle slogan: Tænk globalt - handl lokalt I dette nummer af Miljøsk har vi valgt at stille spørgsmålet: Hvem har egentlig magten over miljøet? Temaets re skribenter peger med stor præcision på forskellige forhold, hensyn og vilkår, som har betydning for alle os, som tilsigtet og utilsigtet påvirker den generelle sundhedstilstand for moder Jord, og dermed for miljøkampen. Alligevel synes spørgsmålet om magten og miljøet ikke at have et enkelt svar. Medmindre man vælger svaret: Ingen har magt over miljøet. Jagten på egennytte fremstår som en effektiv barriere for en samlet koordineret global indsats. Når kritisk mange alene forfølger egne mål i et mere eller mindre frit marked, bliver det svært at opsætte og forfølge fælles mål. Egennytte forstået som det modsatte af det altruistiske. Det gælder uanset, om det handler om miljømæssig-, social eller økonomisk bæredygtighed. Et eksempel er forsøget på en fælles klimaaftale i FN-regi. Vælger man at anskue FN-processen som et reelt forsøg på at nå fælles enighed, synes succes udelukket på grund af de enkelte aktørers jagt på egennytte. Alle lande kræver et bytteforhold, som samlet set er uopnåeligt, da kravet til udbytte langt overstiger viljen til at investere i en fælles fremtid. Det kan dertil med en kritisk tilgang beskrives som en skinproces uden relevante mål og midler. Det er så i den sammenhæng ligegyldigt, om politikere, medier og civilsamfundet varmer op i Nairobi eller senest i Cancún. Magttomrummet bliver særligt tydeligt, når noget så vigtigt som økonomi - vigtighedens moder - er underlagt samme autonome verdensorden som de øvrige politiske emner. Et muligt eksempel kan være, når grupper af lande anført af USA forsøger at tvinge en udvalgt slyngelstat til at indføre demokrati. Selvom de angribende lande sætter imponerende ressourcer i arbejde og systematisk bryder gældende regler for krig, diplomati, samhandel m.m. (WikiLeaks) undervejs for at nå målet, så lykkes det alligevel ikke. Hvis jagt på egennytte er en afgørende og vedvarende barriere for fælles koordineret indsats for miljøet, kan vejen frem ligge lige for. Så skal vi måske bare selv gå i gang med trinvis introduktion af bæredygtig levevis. Have Kommunikation (se artiklen på side 6) skal nok hjælpe os med at modernisere det gamle slogan Tænk globalt og handl lokalt. Som en særlig læserservice for de, som ikke rigtig gider omstillingen, præsenterer vi en kattelem: Jan Lund, konsulent og forfatter med base i Singapore, ser tegn på, at mådehold er det nye sort. Og Lund ser en hel ny økonomisk orden på vej til os. Ifølge Lund bevæger vi os nu her efter den seneste nanskrise ind i efterspørgselsøkonomien, hvor drømme er erstattet af behov, og hvor begæret efter en Lamborghini blive erstattet af et beskedent ønske om re hjul under fødderne. Af hensyn til den gode stemning vil vi i redaktionen lade det være op til den enkelte læser eventuelt at udfordre optimismen udi moder Jords frelse. Redaktionen

3 OM MILJØSK Nr 57, december 2010 Udgiver Redaktion Layout Redaktions komité Abonnement og løssalg Miljøsk udgives af Miljøbevægelsen NOAH og henvender sig til alle, der interesserer sig for, hvordan vi behandler miljøet. Miljøsk samler op på nyhedsmediernes debat og bidrager til den visionære diskussion om, hvilken vej udviklingen på miljøområdet kan og bør tage. Artikler i Miljøsk er ikke nødvendigvis udtryk for Miljøbevægelsen NOAHs holdning. Miljøbevægelsen NOAH, Nørrebrogade 39, 1. Tv København N, Telefon , Fax: , noah@noah.dk, web: Find os også på Facebook Berit Lypart, Karen Riisgaard, Anders Kildegaard Knudsen, Jane Kofod, Dan Boding-Jensen (ansv.) Signe Markvard Henrik Wejding, Ann Vikkelsø, Jens Hedelykke Pedersen, Ole Erik Hansen, Pernille Hagedorn Rasmussen og John Holten- Andersen Miljøsk udkommer fire gange om året. Abonnement og løssalg ved henvendelse til NOAH på tlf Abonnement (4 numre) 195 kr. Virksomheder, institutioner o.lign. 335 kr. Løssalg (pr nummer) 50 kr. Klassesæt á 30 sæt 250 kr. Ældre numre kan købes så længe lager haves Priserne er ekskl. porto og forsendelse INDHOLD TEMA:Hvem har magten over miljøet? Ud af det bekvemmelige mørke Livsstil og ideologi bremser for bæredygtig udvikling BLY - et angreb på intelligensen Magten maser miljøet Øvrige artikler CO2-lagring er en blindgyde Choose your own direction På togt til Grønlands smeltepunkt Kort om Dæmningsprojekter og klimaforandringer - en grim cocktail i Nordindien Flytning og reklamation Oplag Skriv for Miljøsk Forsidefoto Meddelelse om flytning og reklamationer vedr. leveringen bedes rettet til NOAHs sekretariat stk. Miljøsk modtager gerne relevante artikler og kommentarer fra læserne. Kontakt redaktionen og få et eksemplar af vores skrivevejledning. Eftertryk er tilladt ved tydelig kildeanvisning. Stock Photos NOAH Friends of The Earth, DK Miljøsk er mærket med FSC og det nordiske miljømærke Svanen.

4 NOAH MENER CO 2 -lagring er en blindgyde CO 2 -lagring præsenteres ofte som et vigtigt klimaredskab, der kan opfange og lagre 85 procent af kulkraftværkernes CO 2 -udledninger. Men det er en fejlslutning at tro, at CO 2 -lagring vil give reelle reduktioner, viser NOAH Energi og Klima i en rapport. Palle Bendsen, NOAH Energi og Klima Stock Photos Vattenfall, der ejer og driver omkring en fjerdedel af kraftværkskapaciteten i Danmark, og andre kalder CO2-lagring en overgangsløsning, der bygger bro til fremtiden. CCS (Carbon Capture and Storage) forbinder en beskidt, fossil nutid med en lys, grøn fremtid, mener de. Men det er et forkert billede. Det vil tage alt for lang tid, før CCS kan levere nogen væsentlige reduktioner. Og inden da vil CO 2 -budgettet være brugt op. Et enkelt billede eller hele lmen Rapporterne om CCS fra bl.a. Det Internationale Energiagentur IEA ser enten på et snapshot af et enkelt kraftværk eller på hele sektoren i et enkelt år langt ude i fremtiden - for eksempel i Og selvom hverken IEA eller andre har vurderet den klimamæssige effekt af CCS på de samlede udledninger fra hele sektoren over tid, satser man alligevel i EU og USA mere og mere på CCS. NOAHs rapport om CCS ser derimod på CCS over tid - vi ser så at sige på hele lmen, og så bliver det indlysende, at CCS ikke kan levere det, fortalerne hævder. Tværtimod vil hen imod 90 procent af udledningerne over de næste re årtier ifølge rap- 4

5 NOAH MENER» CO 2 -lagring er først og fremmest en teknologi til at holde de fossile industrier i live med store offentlige tilskud. porten nå atmosfæren. Man undgår altså kun ca. 10 procent af udledningerne fra 2010 til CCS med tilbehør: Et gigantisk projekt CCS er ikke færdigudviklet og bliver det tidligst i Der er tale om anlæg så store som selve kraftværkerne, og hvis CCS skal udbredes globalt, som IEA forestiller sig, kræver det en enorm infrastruktur. IEA anslår, at der skal fragtes så meget CO2, at det overstiger det samlede volumen af verdenshandelen i dag kul, olie, gas, korn, metaller, industriprodukter, landbrugsvarer osv. En sådan infrastruktur etableres ikke fra den ene dag til den anden. Det vil ud over tid kræve meget store investeringer, være tilsvarende energikrævende og forbruge store mængder af knappe ressourcer, ikke mindst jern. Men selv om teknologien ikke er færdigudviklet, bruges CCS som en undskyldning for at bygge nye kulkraftværker, hvis de bare er CCS-parate. Samtidig konkurrerer CCS med vedvarende energi om forsknings- og udviklingsmidler og om kapital. Det bremser med andre ord udviklingen af en bæredygtig energiforsyning. Endelig vil anlæg med CCS på grund af de store investeringer køre i døgndrift for at afskrive investeringerne. Det er stik imod det, der er brug for i et vedvarende energiscenario: Centrale kraftværker skal kunne svinge med leverancerne fra vind og sol. og gas til transportsektoren, opvarmning og andre formål. CCS vil altså ikke give reelle reduktioner i CO 2 -udledningen og er derfor ikke en løsning på klimaproblemerne. Det er først og fremmest en teknologi til at holde de fossile industrier i live med store offentlige tilskud. * NOAHs hjemmeside om CCS: IEA s Technology Roadmap - Carbon capture and storage kan hentes på: CO 2 -budgettet bliver sprængt Ifølge klimaforskningen skal de globale udledninger toppe inden Hvis vi vil have 80 procent chance for at undgå, at den globale temperatur stiger mere end 2 o C, så kan vi højst udlede 400 Gt CO 2 fra de fossile kilder fra 2010 til 2050 (1 Gt (gigaton) er 1 milliard ton). Hvis CCS udbredes i et højt tempo som IEA forestiller sig så vil udledningerne fra de kulfyrede kraftværker og industrier alene udgøre ca. 350 Gt CO 2. Det betyder, at der kun er 50 Gt tilbage til olie 5

6 HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY 14

7 [TEMA] I begyndelsen af 1920 erne tilsætter USA s førende olie- og automobilindustri bly i benzinen for at gøre det mere effektivt. Selv om bly var kendt som et særdeles skadeligt giftstof for mennesker, udkonkurrerer det hurtigt andre harmløse tilsætningsstoffer. Olie industriens fortjeneste bliver enorm, mens blyet spredes ud over kloden og i bogstavelig forstand gør mange af os lidt dummere. Jakob Gottschau, tv-tilrettelægger og producent HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? et angreb på intelligensen Der er næppe noget andet end bilen, der har sat et så markant præg på samfundets udvikling i det 20. århundrede. På ganske få årtier blev gader og veje fyldt op med det nye, effektive køretøj. Med bilens udbredelse bliver produktionen af brændstof hurtigt en indbringende industri. I begyndelsen af århundredet kører bilerne på stort set alt, der kan få forbrændingsmotoren i omdrejninger og drive det populære køretøj fremad. I mange europæiske lande kørte bilerne på en alkoholblanding og andre brandbare stoffer, benzinen var endnu ikke særligt udbredt. Men da nye højkompressionsmotorer bliver udviklet, løber automobilindustrien ind i problemer. De nye motorer banker. Det bliver dog hurtigt klart at problemet kan løses ved at tilsætte 15 procent alkohol til benzinen men olieindustrien er ikke interesseret i at afgive 15 procent af brændselssalget til de amerikanske bønder, der fremstiller afgrøderne til produktion af alkoholen. I 1923 kommer General Motors chefforsker Thomas Midgley op med en løsning: Han blander en tynd opløsning af bly i benzin. Og begejstringen i General Motors er stor. I 1923 skriver Midgley til sin chef Charles Kettering: Kan du forestille dig, hvor mange penge vi kan tjene på det produkt, vi kommer måske til at tjene 200 millioner dollars eller måske mere. Tossegassen Tilbage i 1923 er bly et velkendt giftstof, men det anfægter ikke umiddelbart de amerikanske sundhedsmyndigheder. Kort efter begynder de første meldinger om blyforgiftning at dukke op blandt ar- 15

8 »HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? I begyndelsen af 1930erne er slaget så godt som tabt. Mere end 90 procent af USA s biler kører på blybenzin, og olieindustrien vender sig mod det europæiske marked, hvor alkoholblandet benzin stadig dominerer. 16 I løbet af efteråret 1924 rapporteres om ere og ere tilfælde af forgiftede arbejdere. New York Times kan den 27. oktober fortælle om Mr. McSweeney, der følte sig sløj, da han kom hjem fra fabrikken. Avisen skriver: Tidlig næste morgen kontakter hans svigerinde politiet, fordi han opfører sig underligt. En betjent, der ankommer til huset for at udspørge Mr. McSweeney, bliver nødt til at tilkalde tre kolleger for at dæmpe ham, og føre ham til Alexian Hospitalet, hvor han bliver lagt i spændetrøje. I løbet af 1924 dør fem personer voldsomt sindssyge, 45 personer får alvorlige forgiftninger og adskillige byer forbyder nu salget af blybenzin blandt andre New York, Philadelphia og Washington. I maj 1925 indkalder den amerikanske sundhedsdirektør Hugh Cumming til en konference, som skal afklare fordele og ulemper ved brugen af bly i benzinen. Sundhedsmyndighederne står i et næsten klassisk dilemma. De ved, at bly er giftigt, men kan de mængder, der spredes i det omgivende miljø gøre skade? Modstand mod bly En af de mest prominente modstandere af blybenzinen var professor Yandall Henderson fra Yale universitetet. Henderson beskriver næsten profetisk, hvad man først 40 år senere skal få vished for: Luften langs gader og veje kan bliver forurenet i et sådant omfang, at mennesker, der arbejder og bor i tra kerede områder, vil bliver forgiftede. Henderson bakkes op af ere af tidens prominente industrifolk og op ndere, der fastholder, at alkohol som oktanbooster stadig er at foretrække frem for bly herunder automobilfabrikanten Henry Ford og op nderen af telefonen Alexander Graham Bell. På konferencen forsvarer olieindustrien blybenzinen i lidenskabelige vendinger. Frank Howard fra Standard Oil siger: Vores fortsatte udvikling af motorbrændsel er helt essentiel for vores civilisation Industriens synspunkt gør størst indtryk på sundhedsmyndighederne, og godt seks måneder senere ophæves forbuddet mod blybenzin. I begyndelsen af 1930erne er slaget så godt som tabt. Mere end 90 procent af USA s biler kører nu på blybenzin, og olieindustrien vender sig nu mod det europæiske marked, hvor alkoholblandet benzin stadigvæk dominerer. Industrien får hjælp af den amerikanske sundhedsdirektør, der rundsender en skrivelse til sundhedsmyndighederne i blandt andre Schweiz, Frankrig England, Tyskland og Danmark, Skrivelsen påpeger, at der ikke er nogen sundhedsproblemer forbundet med brugen af blybenzin. Antallet af biler eksploderer både i USA og Europa og det samme gør forbruget af blybenzin. Alkoholen glider langsomt ud og tusinder af tons bly spredes ud i miljøet. Der skal gå adskillige årtier, før blybenzin igen skaber opmærksomhed. Hele kloden forurenet I midten af 1960erne gør en amerikansk forsker en banebrydende opdagelse, som starter med en tilfældighed. Claire Patterson fra Caltech Universitet i USA havde tidligere forsøgt at bestemme jordens alder ved hjælp af blyisotoper. I den forbindelse opdager han, at hans eget laboratorium er så forurenet af bly, at hans resultater bliver forbundet med store fejl. Senere undersøger han en udboret iskerne fra den grønlandske indlandsis for bly og konstaterer, at der historisk kun har været forsvindende små koncentrationer af bly i atmosfæren. Først i de islag der svarer til 1800 tallets industrialisering optræder bly, og da brugen af bly i benzin tager til i 1940erne, nærmest eksploderer indholdet af bly atmosfæren. Produktionen af tetraethyl-bly har forurenet næsten hvert et hjørne af kloden. Pattersons undersøgelser af bly i atmosfæren er sammen med den generelle opmærksomhed på luftforurening med til at introducere katalysatorer i biler for at begrænse udstødningen af farlige gasser. Det får ind ydelse på blyforureningen, fordi katalysatorerne ikke virker, hvis benzinen indeholder bly. Derfor lancerer USA som det første (artiklen fortsættes på side 20)

9 HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? FREMS IDT PÅ AFVEJE Det kan give anledning til stor undren, når man ser på, hvor lang tid der kan gå, fra man ved, at noget er skadeligt for mennesker og miljø til man faktisk gør noget. Historisk er der talrige eksempler på, at det kan tage generationer, før vi, myndigheder eller det internationale samfund reagerer på advarsler, som synes at være åbenlyse og veldokumenterede. Stærke økonomiske og industrielle interesser har været en af de store forhindringer. Tag for eksempel de gamle kemikalier DDT, PCB, asbest eller CFC-gasserne eller tag brugen af bly i benzin. Det tog omkring år, før en udfasning kom i gang selvom man helt fra starten vidste, at det var et særdeles skadeligt stof. Artiklens forfatter Jakob Gottschau har tilrettelagt en lang række dokumentar lm blandt andre serien Fremskridt på afveje om det globale miljøs historie i 20. århundrede. Serien er vist i mere end 40 lande og har vundet ere internationale priser 17

10 »HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? Fem procent af børnene i min undersøgelse var frataget muligheden for at være særligt intelligente på grund af bly eksponering. Det bliver faktisk til omkring amerikanske børn, som kunne have været meget kvikke, men som ikke er det på grund af bly. land i 1972 blyfri benzin, og nogle år efter kan man se, at indholdet af bly i menneskers blod langsomt falder. Men det bly, som allerede er optaget i kroppen, forsvinder ikke. Det lejrer sig i knogler, negle og tænder. Endnu er det uklart, hvordan de langsigtede virkninger af bly i beskedne koncentrationer er på mennesker. Giver børn lavere IQ Det bliver først klart, da den amerikanske professor og børnelæge Herbert Needleman i 1976 begynder en omfattende undersøgelse af børns mælketænder. Han indsamler mælketænder fra adskillige tusinde 5-7 årige børn i Boston og IQtester efterfølgende de elever med højest og lavest indhold af bly. Resultatet er opsigtsvækkende: De elever med det højeste indhold af bly havde lavere IQ, mindre evne til at koncentrere sig og dårligere sproglige færdigheder. Den gennemsnitlige forskel i IQ var seks point. Som Needleman konstaterer på baggrund af sin undersøgelse: Fem procent af børnene i min undersøgelse var frataget muligheden for at være særligt intelligente på grund af bly eksponering. Det bliver faktisk til omkring amerikanske børn, som kunne have været meget kvikke, men som ikke er det på grund af bly. Needlemans undersøgelser vækker opsigt ikke bare i USA, men også i Europa. Bekymrede forældre tager deres forholdsregler, og i starten af 80erne begynder de europæiske lande at nedsætte blyindholdet i benzinen og senere introduceres også blyfri benzin. Og ligesom i USA ti år tidligere ser man nu også i Europa et markant fald i indholdet af bly i menneskers blod. Men blyet forsvinder ikke så hurtigt, og det gør effekterne heller ikke. I slutningen af 80erne skal professor Needleman gøre endnu en overraskende opdagelse. Permanente skader Det lykkedes Needleman at lokalisere og teste halvdelen af de børn, han undersøgte knap 15 år tidligere. De er nu voksne, og skaderne på børnenes 20

11 HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? Da de amerikanske sundhedsmyndigheder i begyndelsen af 1920erne skal vurdere risikoen ved at bruge blytilsætnings stoffet tetraethylbly i benzin, beder olieindustrien om at ude lade ordet bly i den afsluttende rapport. intelligens viser sig at være permanente. De børn, som havde et højt indhold af bly i deres mælketænder tilbage i 1976, havde syv gange større risiko for, at de ikke gennemførte en highschool eksamen, og samme gruppe havde også seks gange så mange børn med læsevanskeligheder. Som den danske forsker og ekspert på tungmetaller Philippe Grandjean konstaterer i dokumentar- lmserien Fremskridt på afveje: Du kan sagtens overleve med en enkelt nyre, men du har brug for så meget af din hjerne, som du kan. Forbuddet mod blybenzin har haft en positiv effekt, BLY I BENZIN I DANMARK Det første delvise forbud mod bly i benzin i Danmark trådte i kraft i Reglerne blev ikke været bly i benzinen siden 1994 og bud mod at tilsætte bly i benzin i langt de e Kilde: Miljøstyrelsen som svarer til milliarder og milliarder af dollars ganske enkelt fordi større akademisk succes blandt børn, der er eksponeret for meget lavere niveauer af bly, i betydeligt omfang bidrager til samfundets økonomiske succes. Og taler vi om hele verden, så har det ene stof tetraethyl-bly haft voldsom ind- ydelse på verdens økonomi. I slutningen 1990erne er bly så godt som udfaset i hele Europa, og en lang række ulande følger trop. Men selvom mange afrikanske lande nu også er ved at udfase blybenzinen, så vil skaderne eksisterer i mange år endnu måske i generationer. Det tog altså omkring 80 år, fra vi første gang brugte bly i benzinen, til det nu endegyldigt er på vej ud. Vi er helt sikkert og på ere måder blevet klogere på de 80 år, men mange af os er også blevet lidt dummere. I begyndelsen af 1930erne er slaget så godt som tabt. Mere end 90 procent af USA s biler kører på blybenzin, og olieindustrien vender sig mod det europæiske marked, hvor alkoholblandet benzin stadig dominerer. * 21

12 Afsender: Miljøbevægelsen NOAH, Nørrebrogade 39, 1. Tv København N Hvordan får jeg næste Miljøsk? Tegn abonnement på miljøsk her Du støtter samtidig NOAHs arbejde Miljøsk udkommer re gange årligt - pris 195 kr. for re numre (Institutioner m.v. dog 355 kr.). Miljøsk tager pulsen på aktuelle miljøproblemer, samler op på miljødebatten og har et tema i hvert nummer. Vi sender straks det nyeste nummer og et girokort, når du har været forbi:

HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY

HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY HVEM HAR MAGTEN OVER MILJØET? BLY 14 [TEMA] I begyndelsen af 1920 erne tilsætter USA s førende olie- og automobilindustri bly i benzinen for at gøre det mere effektivt. Selv om bly var kendt som et særdeles

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet?

Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Gassens fremtid - hvordan bliver vi en del af løsningen og ikke problemet? Udfordringen er klar er vi? Udfordringen er klar den grønne omstilling er kommet for at blive, men naturgas er at opfatte som

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg

Det Energipolitiske Udvalg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

GATE 21. Årsberetning

GATE 21. Årsberetning 2014 GATE 21 Årsberetning FORMANDENS BERETNING STEEN CHRISTIANSEN 2014 blev et stærkt år for den grønne omstilling og for Gate 21: Klimaforandringerne er tilbage på den globale politiske dagsorden. København

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 228 Offentligt GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/1017-0021 Ref. ACL/JSK/NZ Europa-Kommissionens meddelelse om the Future of

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Den tunge transports grønne omstilling drøner forbi Danmark

Den tunge transports grønne omstilling drøner forbi Danmark Side 1 af 5 Den tunge transports grønne omstilling drøner forbi Danmark 7. februar 019 08:9 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie Billeder Sverige har nu ca. 10

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Velkommen til House of Energy

Velkommen til House of Energy C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG SUPERVETERANERNE NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG 6 Så gik den første halvdel af sæsonen, og det er blevet til flere nederlag end sejre, men en stigende formkurve fortæller os, at vi i efteråret helt sikkert vil

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Holdningspapir om radikal energipolitik

Holdningspapir om radikal energipolitik Holdningspapir om radikal energipolitik e energisystemer som dansk styrkeposition 1 Danmark forrest Holdningspapiret om radikal energipolitik er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 0.1.017 Med

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE

LÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE LÆRERVEJLEDNING EU & JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE LÆRERVEJLEDNING TIL BRUG AF EU OG JAGTEN PÅ KEMIKALIERNE EU og jagten på kemikalierne har til formål at konkretisere undervisningen i EU-stof på samfundsfag

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU

BESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J

Læs mere

Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk

Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts 2009 Resumé på dansk I mange lande verden over formuleres der i disse år politiske målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Med Statoil. hele vejen

Med Statoil. hele vejen Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere