Referat fra 32. KKR-digitaliseringsmøde

Transkript

1 Til KKR-digitaliseringsnetværket Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: krc@medcom.dk Dato: Vor ref.: KRC Referat fra 32. KKR-digitaliseringsmøde Tidspunkt: 1. marts 2017 kl Sted: KL, Weidekampsgade 10, 2300 København S Deltagere: Fraværende: Søren Peter Gunge, Frederikshavn Kommune Carsten Mortensen (pva. Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune) Lars Kjær, Herning Kommune Kjeld Lauritsen, Aarhus Kommune Rikke Larsen, Esbjerg Kommune Bodil Grøn, Fredericia Kommune Vivi Orthmann, Vordingborg Kommune Lene T. Olsen, Kalundborg Kommune Merete Halkjær, Københavns Kommune Pia Wisbøl, Herlev Kommune Nicholas Christoffersen, Sundhedsdatastyrelsen Poul Erik Kristensen, KL Ulla Lund Eskildsen, KL Jeanette Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Karina Hasager Hedevang, MedCom Kirsten Ravn Christiansen, MedCom Kirsten Krag Olofson, MedCom Kirsten Skovrup, Aalborg Kommune Birgit Bækmann Jeppesen, Aarhus Kommune Allan Vestergaard, Odense Kommune Peter Pedersen, KL Lone Vinhard, KL

2 Referat 1. Kommunal udstilling af sundhedsoplysninger til borgere og pårørende via Sundhedsjournal 2.0. i regi af sundhed.dk v/ Bente Glensbjerg, fællesregional projektleder for Sundhedsjournal 2.0 og Poul Erik, KL - Simpel viderestilling til EOJ borgerportal, herunder finde interesserede kommuner - Workshop i april med henblik på drøftelse og udvælgelse af relevante oplysninger, herunder afhængighed til Fælles Sprog 3. - Økonomisk estimat for kommunal integration til sundhedsjournal Evt. Økonomiaftale Se præsentation fra mødet. Simpel løsning via link fra Sundhedsjournalen til den lokale borgerportal. Fase 1, som omhandler link til udstilling af borgeroplysninger, er økonomisk indenfor rammen af Sundhed.dk s budget, EOJ-leverandører bør kunne løse det forholdsvis simpelt. Øvrigt arbejde i fase 2 (at login bevares ved viderestilling) og fase 3 (hvilke oplysninger er relevante, og hvordan udstiller vi de oplysninger) kan indstilles til økonomiaftaler eller andre aftaler. KL opfordrer kommunerne til at deltage i fase 1, men det er ikke en SKAL opgave. Opbygning af Sundhedsjournalen: Der er kun tale om visning af data, som opsamles via diverse kilder (se illustration på slides fra mødet). Login for borgeren sker via NemID. Bente gennemgår og viser mulighederne, når man som borger er logget ind. Man vil starte med en simpel link-løsning til kommunens borgerportal (fase 1), hvor man så igen skal logge ind. Det er en måde at binde oplysningerne sammen på. Hvad skal der til for at links til kommunernes borgerportaler kommer på? En kort snak og aftale med kommunen. De første links burde kunne komme på i april, så de er synlige fra maj Halsnæs kommune er pilotkommune. Fase 2 (udvidet link-løsning): arbejde på at man kan føres direkte over på borgerportalen uden at logge på igen. Fase 3: hvad er der af fordele ved at integrere de kommunale data helt ind i Sundhedsjournalen? Hvilke brugerscenarier er der? Skal borgeren have anden adgang end blot udstilling af data? En mere interaktiv tilgang? Workshop i april er planlagt. På sådan en workshop vil KL gerne indsamle erfaringer/input som disse. Fredericia og Esbjerg har borgerportal. Kalundborg og Vordingborg har det i udbudsplan. Det drøftes, at borgerportaler medfører effektivitet og besparelse. Det drøftes, at det er vigtigt, at kommuneleverandørerne også tages i ed. Det er vigtigt, at borgeren ikke bliver forvirret over tilgangen til data fx hvor skal jeg finde hvad? Den simple link-løsning bør løse dette. Hvilke data kommunerne udstiller på deres borgerportaler er forskelligt fra kommune til kommune. Man skal også huske ikke at glemme de sundhedsfaglige brugere. KL opfordrer kommunerne til at melde sig til workshoppen i april og bidrage med erfaringer og input! Kommunerne opfordres til at gå hjem i regionale kommune-fora og drøfte, om der ikke er nogen, som kunne tænke sig at deltage i fase 1 og prøve at udstille data til borgeren. Bodil understreger, at det er vigtigt, at kommunerne tager fat på deres leverandør og tager denne med i processen. 2

3 Det drøftes, at timing i forhold til udbud og FSIII gør, at mange kommuner nok ikke har ressourcer til at gå ind i arbejdet med udstilling af borgeroplysninger nu. Det vil der blive taget højde for i faseplaner. Halsnæs er pilot med link-løsning. Dato på workshop i april meldes ud af KL! 2. Status på landsdækkende udbredelse af telemedicin til KOL v/ Poul Erik, KL - Genberegnet business case - Analyse vedr. service, support og logistik - Kravspecifikation af fælles platform - Fremdrift i landsdelsprogrammerne Implementerings-bagkant er Der er etableret landdelsprogrammer i alle regioner, som har ansvaret for driften og implementeringen i egen region. Business casen er genberegnet på baggrund af data fra Telecare Nord. Den genberegnede business case bliver formentlig publiceret på fredag. Den væsentligste ændring er i forhold til inklusionskriterier, hvor definitionen er ændret. Det betyder, at målgruppen på landsplan ændres fra omkring til Business casen viser stadig et positivt resultat på trods af reduceringen. Hvis man kigger på kommunal økonomi, så er gevinsten dog minimal. KL vil forsøge at give et overblik over business casens betydning på kommune-niveau. Gevinster i business casen lyder på 65% til regioner, 35% til kommuner. Integration til EOJ-system er ikke en del af business casen. Det er dog mest hensigtsmæssigt, at det tages med af kommunerne på den lange bane. MaTIS har sikret, at der er en infrastruktur klar til landsdelsprogrammerne, som netop er blevet godkendt oplyser Nicholas fra Sundhedsdatastyrelsen. Der er igangsat et forudsætningsprojekt vedr. analyse af organisering af service, support og logistik. Der er forskellige modeller man kan anvende, der er hensyn til jura, økonomi og praktiske muligheder. Afrapporteringen er for 80% på plads, den endelig afrapportering kommer til at foregå på et porteføljegruppemøde i næste uge. Analyse anbefaler at man etablerer sig på eksisterende kapacitet og ikke bygger nyt. Vedrørende kravspecifikation for fælles platform, regioner og KL har stået langt fra hinanden, princippet var at kommunerne kunne tage udgangspunkt i eksisterende komponenter, optioner for fælles platform drøftes. afklaring endnu ikke mulig, KL ønsker at styrke kommunernes mulighed for at have sin rolle i det næresundhedsvæsen. Det drøftes også, om kommunikationsdelen generelt bør tænkes ind som et element i en fælles platform. Man kan tilmelde sig på: digitaliser.dk, hvor man kan følge med i arbejdet. Fremdriften i landdelsprogrammerne er forskellig. Man kan læse mere i afrapporteringen til porteføljestyregruppen i næste uge. 3. FSlll v/ Ulla, KL, Jeanette, MedCom & Kirsten K., MedCom Statusorientering fra MedCom og KL 23. februar 2017 var der styregruppemøde. Tidsplanen for FSIII er i rødt, da man ikke forventer implementeringen inden udgangen af 2017, national bestyrelse følger projektet og der er relationer til andre projekter som f.eks. FLIS. Der er afholdt bilaterale møder med EOJ-leverandørerne i forhold til kapacitet. Tilbagemeldingen fra leverandører er, at de er i stand til at være klar og implementere inden udgangen af Meldingen fra kommuner lyder anderledes bl.a. på baggrund af mange udbudskommuner (48 kommuner er/skal/har været i udbud under projektet). På baggrund af dette er implementeringen forlænget indtil udgangen af juni Det er specielt bølge 3, der er forlænget. Det gælder kun kommuner, som er i udbud og har implementeringsdato i år 2018, der skal søges om skriftlig aftale med KL, blanket findes på 3

4 hjemmesiden. Nye instruktører er uddannet. FSIII klassifikationsservice har skiftet til ny og mere driftssikker leverandør: HealthTerm. Proces og tidsplan for kompatibilitetsvurdering er klar. KMD har anmodet om at blive testet, som de første i april Evalueringskriterie # 6 (udtræk af FSIII data) er overgået til MedCom, som har udviklet XML dokumentation til udvekslingsdatasættet og MedCom står for test og certificering af dette. Enkelte EOJ-leverandører har spurgt, hvad de gør med mapning af FSIII data til indlæggelsesrapporten. CSC efterlyser at MedCom laver en anbefaling til mapning af FSIII data til indlæggelsesrapporten. Udkast til anbefalinger er lavet og er i proces hos leverandørerne. Opstartsmøderne har fungeret godt. Der er gode tilbagemeldinger. Netværksmøder for bølge 1 og 2 går i gang i maj. Der laves en pilotopsamling i april. Københavns kommune interessant med læringspakker. Suppleret med e-læring med indbygget ledelses værktøj og andre værktøjer som kan monitere om det virker. Systematiks implementeringsstrategi forelagt Esbjergs ledelse, fascineret af at der ikke skal holdes kurser, men andre værktøjer skal på plads, hele organisation skal forstå at det er en anden metode. Ikke røv til bænk metode. Godt med både ledelsesforankring som bliver ansvarlig for implementeringen gennemføres. Kalundborg fascineret af ledelsesdelen. Diagnoser i kommunen. SKAL man i forbindelse med FSIII bruge diagnoser? Nej, man kan vælge det. Det handler om ledelsesforankring. Borgerens samtykke med henblik på at udveksle diagnoser kommer i spil. Der skal tages stilling til, om der skal anvendes og udveksles diagnoser (herunder også vedligeholdelse af diagnoser samt afslutte diagnoser m.m.). Det drøftes, at der skal indgås et aftalegrundlag for anvendelse og vedligeholdelse af diagnoser. Der er også behov for diagnoser i forhold til forebyggelse. Det drøftes, at det er vanskeligt at sikre, at medarbejdere får afsluttet diagnoser m.m. Også indenfor telesår diagnose efterspurgt fra praksis en kommune har lokalt udarbejdet skema som er sendt til Bispebjerg i høring. FSIII bruger symptom diagnoser fra ICPC, øvrige diagnoser skal komme fra en læge. Det er et stort ønske at få indlæst diagnoser i kommunale systemer. OBS med smitterisiko, der er også et behov. Med LPR3 skulle diagnose registrering på sygehusene gerne blive mere tidstro. Behovet for diagnoser ligger i den nære sundhed, hvis KL skal løfte opgaven. Bornholm har læst diagnoseregistret ind og kan indlæse mange diagnoser i kommunens system. OBS hvor på træstrukturen man skal anvende niveau. Kbn, har også diagnoselisterne men personalet må ikke indtaste selv, det hentes fra GOP og henvisning. Der er behov for at sikre, at man kan styre kommunens opførte diagnoser. OBS det skal ikke være en konsultation at få p-læge til at sende afslutning på diagnose/forløb Hvem løfter udfordringen i forhold til diagnoser? Poul Erik fra KL foreslår, at punktet tages med på næste KKRmøde. Desuden rejser Poul Erik det i KL og Nicholas rejser det i Sundhedsdatastyrelsen. 4. Tilbagemelding om anvendelse af G-GOP og hjemmepleje-sygehusmeddelelser version v/ Kirsten R. & Dorthe, MedCom Der ønskes en kort tilbagemelding fra kommunerne om hvordan det går i praksis med anvendelse af nye versioner af ovennævnte MedCom standarder. G-GOP er i drift. Afventer fortsat privathospital-systemleverandøren Metodika (med systemet Skalpell), som primært har Aleris-Hamlet Hospitalerne. Har leveret notat til MedComs styregruppe, som samler op på processen med implementeringen med G-GOP, primært i forhold til processen med ministeriel udmeldelse og meget presset og urealistisk tidsplan. Derudover er der også udsendt en række spørgsmål til G-GOP Implementeringsgruppen (med repræsentanter fra regioner og kommuner) i forhold til MedComs håndtering af implementeringsprocessen og erfaring med G- GOP i drift. 4

5 Tilbagemeldinger på mødet: - Definition på basal eller avanceret genoptræning (når der henvises til almen genoptræning og kommunerne skal viderevisitere)? Der er lavet en beskrivelse fra KL, som er på KL s hjemmesiden: - Ellers intet nyt, som må være godt nyt ;) Colmna Cura er testet og certificeret på G-GOP og Hjemmepleje-sygehus standarderne. I forhold til Hjemmepleje-sygehus standarderne blev der afholdt møde 30. november 2016, hvor foreløbige tilbagemeldinger blev givet (der er kun tale om foreløbige evalueringer, da man ikke havde været lang tid i drift). De foreløbige evalueringer på mødet i november var positive. Udover de faglige opdateringer i standarderne, er der også blevet implementeret en flowmodel, som binder meddelelserne sammen med UUID. Tilbagemeldinger på mødet: - Hvor ofte sendes der supplerende indlæggelsesrapport? Mellem 12-15% på landsplan men meget forskelligt afhængig af sted. I samarbejdsaftale i Region Syddanmark lægges der op til, at der altid skal sendes supplerende indlæggelsesrapport (samarbejdsaftale er ikke godkendt endnu men forventes godkendt snarest). I Region Hovedstaden følges der tæt op på det lokalt i forhold til at sende supplerende indlæggelsesrapport. Det er dog aftalt, at for de borgere som bor på plejecenter, skal der altid sendes supplerende indlæggelsesrapport. Der er indkaldt til næste Hjemmepleje-sygehusgruppemøde, som er 2. maj FMK social og misbrugsområdet v/ Poul Erik, KL & Karina, MedCom Orientering omkring beslutning vedr. igangsætning af en stimuleret udbredelse af FMK på social- & misbrugsområdet Se præsentation under mødet. Analyserapport blev færdiggjort inden årsskiftet. I analysen blev der lagt op til at der skulle laves en stimuleret udbredelse (stimuleret udbredelse grundet det faktum at det ikke er et økonomiaftale-projekt med mål om fuld udbredelse). MedCom skal bl.a. håndtere netværksmøder og tilrette vejledninger samt undersøge tilretning af Thrust-løsning. Hvem har ansvaret for medicineringen? Det drøftes, at samarbejdspartnere er forvirrede. I Århus og København har de implementeret på socialområdet uden de store udfordringer. Der er dog allerede kommet henvendelser fra kommuner, som meddelelser, at lægerne har krævet betaling for at ajourføre. Desuden diskuterer sociallæger og de praktiserende læger, hvem der har ansvaret for at kvalitetssikre medicinkortet. Der er afsat datoer til netværksmøder. MedCom opfordrer til, at også de kommuner, som ikke kommer på FMK lige med det samme, deltager på møderne for at foregribe arbejdet. I forhold til kontaktpersonerne fra kommunerne, så kan det ses, at der er mange af de tidligere, som har arbejdet med FMK, som er meldt ind som kontaktpersoner igen. MedCom anbefaler ikke, at kommunerne bruger FMK online, da der ikke kommer advisering i forhold hertil. Erfaringer i forhold til assistent-gruppen bør medtages der skal ske et stort kompetenceløft! Kommunerne udtrykker stor bekymring herfor. KL s social- og sundhedsudvalg bør gøres opmærksom på udfordringen ved det patientmæssige perspektiv i forhold til kompetenceløft. På netværksmøderne (som MedCom arrangerer) vil det netop være muligt at rejse problemstillinger, drøfte kompetenceløst m.m. På netværksmøderne vil det også være muligt at følge op på IT-paratheden. Der er en monitoreringsudfordring pt. som vi ikke selv kan løse. Det skal løses i den nationale FMK. Det drejer sig om, at vi i dag ikke skal skille de sociale institutioner ud fra kommunen, alle bliver registreret under kommunekoden. Det er en udfordring, der bliver løst efter sommerferien Styrelsen for patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen er gået i tænkeboks i forhold til, om håndkøbsmedicin skal håndteres på FMK, hvis det ikke er lægeordineret. MedCom afventer tilbagemelding. Der er fokus på at få meldt ud nationalt og bredt, hvis det vedtages. 5

6 6. Anvendelse af SOR enhedstyper knyttet til lokationsnumre i kommunerne v/ Jeanette, MedCom Brug af SOR enhedstyper kan bidrage med at sikre korrekt adressering af MedCom meddelelser til rette modtager i kommunen. Der er dog brug for ensartet tolkning og anvendelse af SOR enhedstyper i kommunerne. Det foreslås at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe blandt KKR deltagerne, som i samarbejde med MedCom udarbejder forslag til anvendelse af enhedstyper for kommunerne. Arbejdet præsenteres på KKR s 2. møde den 14. juni. Se præsentationen under mødet. Der kommer mange nye lokationsnumre i kommunerne, og udfordringen er i forbindelse hermed, hvorledes enhedstyperne bruges til at identificere en given organisation. Kommunernes brug af enhedstyper er pt. forskellig. Der er dog muligheder for adressering i forbindelse med brug af enhedstyperne, hvis de bruges ens. I det medsendte bilag ses de typiske enhedstyper, som bruges i kommunerne på nuværende tidspunkt. MedCom vil gerne i dialog med kommunerne i forhold til tolkningen af enhedstyperne og ensretning af enhedstyperne. Poul Erik mener det er vigtigt at se det i sammenhæng med det risikobaserede tilsyn på behandlingssteder, som indføres sommer 2017, hvor Her skal kommuner skal ind og registrere alle behandlingssteder i SOR. Organisationer i SOR som skal bruges ved risikobaseret tilsyn er ikke på samme niveau, som de organisationsenheder som anvendes til elektronisk kommunikation og adressering. Ved brug af kun ét lokationsnummer i kommunen, kan lokationsnummeret nedarves, og adresseringen ske via enhedstypen (under forudsætningen af at afsender bruger enhedstyper til at adressere). Dette er eksempelvis anvendt i Frederikshavn kommune, men ved nuværende opsætning i SOR er der kun én enhedstype: hjemmesygepleje. MedCom ønsker at igangsætte arbejdet isoleret set i forhold til brug af enhedstyper til adressering af den elektroniske kommunikation. Det øvrige arbejde i forhold til SOR, de langsigtede ønsker, indgår ikke i dette arbejde men skal tages separat. Det anbefales, at man sideløbende også behandler de øvrige udfordringer i forhold til SOR, og skeler til dette, når man kigger på løsningen på den korte bane i forhold til EDI kommunikation. MedCom ønsker at drøfte enhedstyperne i en arbejdsgruppe. Følgende melder sig til arbejdsgruppen: Merete, Pia, Keld, Kirsten/Carsten og Poul Erik. Hele KKR-gruppen er enige om at bidrage til arbejdet via kommentering. Det aftales, at der først bør holdes et fællesmøde med SOR-folkene, hvor man både kan adressere behovet på den korte og lange bane. Således kan man også afklare hensigten med at ensrette og anvende enhedstyper i adresseringen af den elektroniske kommunikation. Dernæst kan arbejdsgruppemødet holdes. MedCom og KL tager teten sammen med henblik på at få etableret et fællesmøde med SOR-folkene. Dorthe: tilføjelse efter mødet. KL har allerede aftalt 2 mødedatoer i marts måned (3+7. marts 2017) med SOR, hvor også KL s it-arkitekt deltager, endvidere deltager Københavns kommune. MedCom har ikke mulighed for at deltage disse dage, så vi aftaler at KL vender tilbage efter disse møder med en melding. Efterfølgende kan et nyt fælles møde med KL, Kbn. kommune, SOR og MedCom aftales. 7. Akut ambulant advis v/ Kirsten R. & Jeanette, MedCom På baggrund af analysen af beskedbaseret kommunikation mellem kommuner og sygehuse på akut ambulant og ambulant området anbefales at akutområdet dækkes af udveksling af sygehusadviser og indlæggelsesrapport. Der ønskes en drøftelse af muligheder for direkte genbrug af nuværende advis beskedtype eller evt. behov for tilpasning. Se præsentationen fra mødet. 6

7 Analysen på akut ambulant området og det planlagt ambulante område er gennemført. Analyserapporten er pt. til korrekturlæsning og forventes færdig snarest muligt. Analysen har været mere omfattende end først forventet. Arbejdet består nu i, at klargøre den bedst mulige indstilling til næste MedCom styregruppemøde 22. juni Med KKR-gruppen vil vi gerne drøfte etableringen af et advis på akut ambulant området. Se slides fra præsentation med henblik på opsamling af konklusion og anbefalinger til initiativer. Tilbagemeldinger under mødet Genbrug af nuværende advis, som bruges ved indlæggelse: - opfattes ikke som optimalt eller anvendeligt, der er brug for at skelne mellem akut ambulant og indlagt aht. fraværsregistrering. - for kommunerne er det meget vigtigt med tidstro registrering. Det er erfaringen, at den tidstro registrering ofte kan halte, når det kommer til udskrivning fra sygehus. Det er dog vigtigt, at kommunen ved, hvor borgeren befinder sig, og kan stole på de modtagede oplysninger. Tilpasning af eksisterende advis til et akut ambulant advis, som kan bruges på akut ambulant området: - denne løsning foretrækkes, da det er meget vigtigt, at der skelnes mellem indlæggelse og akut ophold. I forhold til kørelister og automatisk registrering af fravær i EOJ systemer, er det vigtigt, for kommunerne at kunne styre, hvordan det håndteres. - Eventuelle ønsker til advis er, at der inkluderes en form for early warning system, hvor forventet hjemkomst kan angives. Der er lavet forsøg hermed i Horsens kommune. - Desuden bør der være et opmærksomhedspunkt i forhold til borgere i akutmodtagelser og FMK, da akutmodtagelsernes håndtering af FMK ikke er ensartet som ved indlæggelse og det kan give problemer i kommunerne 8. Kort orientering omkring tidsplanen for Henvisning til kommunal forebyggelse v/ Dorthe, MedCom Tidsplanen for den nye kommunehenvisning er udskudt til medio 2018, efter tilbagemelding fra KL (kommuner), praksis og sygehuse, som ikke kan nå at implementere denne før. Dette behandles også på MedComs styregruppemøde den 3. marts Eventuelt Poul Erik oplyser at der er restmidler i TeleKOL projektet og i KL overvejes det at bruge disse til at stimulere en fælles kravsspecifikation til brugergrænseflader i EOJ systemerne. Der er umiddelbart opbakning hertil fra KKR deltagerne. Merete ønsker at kommunerne kan få diagnoser, og har et forslag om at de teknisk kunne udtages fra epikriserne og sendes til kommunerne. Det er et stort emne som kræver mere tid og derfor aftales at det tages op på næste KKR digitaliseringsnetværksmøde. 7