Seje elbiler Flotte firehjulstrækkere kan godt være klimavenlige

Transkript

1 Grønne løsninger Answers for the environment. Stormster den sidste nye generation elbil, er parat til at indtage landskabet Seje elbiler Flotte firehjulstrækkere kan godt være klimavenlige Det københavnske gadebillede har under FN s klimatopmøde et usædvanligt indslag, nemlig Stormster firehjulstrækkere bygget til elektrisk og klimavenlig drift. Den tyske tuning-specialist Ruf har haft grundigt fat i en håndfuld eksisterende firehjulstrækkere og konverteret de seje biler til eldrift under mærket Stormster. Teknologikoncernen Siemens og DONG Energy vil med bilerne demonstrere den seneste udvikling inden for miljøvenlige elbiler. Siemens udvikler et fremtidsscenario, hvor individuel transport som biler indgår i hele vores samlede energiforsyning på en klimavenlig måde. Princippet hedder e- mobility. Læs mere om de seje firehjulstrækkere og fremtid - ens elnet på side 12 6 Skoler sløser med energi Elever og lærere får bedre indeklima, skatteborgerne sparer på pengene. Og det hele med garanti. Sådan er det, når kommunerne indgår samarbejde om at få fx skolebygningers varmeanlæg og ventilation optimeret. Ny type kontrakter betyder, at Siemens gennemfører opdateringen og garanterer besparelsen, som betaler investeringerne. Din computer bliver en klimahelt IT er den skjulte energisluger. Meget få ved, hvor mange kilowatt strøm, computere og servere i virkeligheden bruger. Og helt unødvendigt. Serverrummet behøver ikke at være energisluger Med helt nye teknologiske løsninger kan virksomheder opbygge deres serverpark, så der spares både penge i energiforbrug, vedligehold - else og indkøb af hardware. Princippet er, at man smider alle de mange gamle servere ud, indkøber nogle få nye og faktisk bilder de nye servere ind, at de i virkeligheden er mange små. Det kaldes virtualisering af serverparken og er fremtiden for mange virksomheder. Læs mere side 15 Tag så en beslutning Vi er nødt til at være ambitiøse, hvis vi skal nå vores klimamål, siger Danmarks Mr. Vindkraft, teknologichef hos Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal. Vi skal sætte os et mål nu, siger Mr. Vindkraft, teknologichef Henrik Stiesdal Politikerne burde sætte sig et klart og ambitiøst mål for, hvor meget af vores energi, som skal komme fra vindkraft i fx år Og der efter må vi sætte alle vores kræfter ind på at nå det mål. Det er ikke længere nok at arbejde reaktivt på prognoser og fremskrivning - er, for derefter at håbe på, at vi får udviklet teknologierne tids nok. Fremgangen for vindteknologien i disse år skal udnyttes til, at politikerne tager en modig beslutning, siger Henrik Stiesdal. Læs mere side Bioethanol kan blive et nyt dansk eksporteventyr. Brændstoffet udvikles af overskud fra landbruget, typisk halm, og kan anvendes i bilmotorer, som dermed bliver lidt grønnere. Nyt eksporteventyr En ny højteknologisk bioethanolfabrik er netop indviet i Kalundborg. 27 Klimavenlig luksus Bæredygtighed og luksus hænger måske ikke altid sammen, men det kan godt lade sig gøre. Det beviser Københavns nyeste firestjernede højhushotel Crowne Plaza. Hotellet er udstyret med seneste nye teknologi, som omfatter solceller på facaden, grundvandsanlæg til køling og automatiseret styring af klimaet på alle hotellets værelser.

2

3 Answers for the environment. 3 København har den grønneste samvittighed København blev vinderen, da Green City Index tog miljøtemperaturen på de europæiske storbyer Hvilke storbyer i Europa har den mest grønne samvittighed? Det spørgsmål stillede ekspertgruppen bag Green City Index og det viste sig, at København, værtsbyen for FN s klimatopmøde COP15, løb af med sejren, da alle kriterierne var lagt sammen og vurderet. Spændingen var ellers stor i København, for det var første gang, at byen var med i den europæiske kappestrid om at være den mest grønne metropol. Har Køben havn gjort nok for miljøet, og hvor ligger byen i forhold til de andre?, blev der gisnet. Europas grønne metropol nummer ét København grønnest Svaret var klart, da Green City Index for 2009 blev offentliggjort i forbindelse med klimatopmødets start i begyndelsen af december. København er grønnest. Green City Index er en prestigefyldt anerkendelse, for konkurrencen er hård. Siemens har nemlig sammen med The Economist Intelli - gence Unit gennemtrawlet 30 storbyer i 30 europæiske lande og kigget deres miljøaktiviteter efter i sømmene. Og glæden over sejren var til gengæld stor i byen, der København er nu sat på verdenskortet som en storby, der satser på bæredygtighed inden for miljø, energi og trafik som Europas grønne metropol nummer ét kunne sige velkommen til de tusinder af forhandlere og deltagere i FN s klimatopmøde. Storbyernes miljø er afgørende, når der skal findes løsninger på klimaudfordringerne. Selv om kun cirka halvdelen af jordens befolkning bor i byer, bruger byerne 75 procent af energien, og de er årsag til 80 procent af udledningen af drivhusgasser. Ikke alene er storbyerne de største miljøsyndere, men de vil også rammes hårdest af virkningerne af klimaændringerne. Klimagevinst i byerne Det er altså typisk i byerne, at der er klimagevinst at hente ved nye processer, løsninger og teknologier. Og derfor er det vigtigt at vide, hvor bæredygtige byerne er i dag, og hvor præcis forbedringerne kan hentes. Netop fokus på, hvor byerne kan lære af hinandens fremskridt, er hovedårsagen til, at Siemens koncernen står for den internationale Green City Index. I undersøgelsen bliver de 30 største europæiske byer vurderet på baggrund af deres miljømæssige betydning inden for 60 specifikke kategorier som bygninger, transport, energi, vand og affald. Undersøgelsen giver indblik i, hvordan hver enkelt storby ligger i forhold til de andre inden for bæredygtighed. Storbyerne inden for EU er med i indekset, og er suppleret med kæmpebyer som Istanbul og Kiev. Green City Index Green City Index måler kvaliteten af livet i 30 forskellige storbyer i Europa. Der tages stilling til i alt 60 forskellige områder som for eksempel CO 2 -udledning, styring af energi, klimavenlige bygninger, luftkvalitet, affaldshåndtering, vandforsyning og miljøledelse. Green City Index udarbejdes af The Economist Intelli - gence Unit, en researchgruppe og tænketank under det britiske forlagshus The Economist. Siemens koncernen finansierer undersøgelsen, som er den eneste af typen, som omfatter så mange storbyer. I forbindelse med den årlige opdatering af under - søgelsen, kåres den vinderby, som scorer højest på parametrene for klimavenlighed og initiativer til bedre miljø. Milliarder flytter til byen Verdens befolkning flytter til byen. Inden for de næste fem år vil der opstå yderligere 15 enorme, såkaldte mega cities over hele kloden. Allerede her i 2009 bor mere end halvdelen af jord ens befolkning i bymæssig bebyggelse, hvilket er første gang i verdenshistorien. En megacity defineres som en storby, hvor der bor mere end 10 millioner mennesker. i 2009 bor mere end halvdelen af jordens befolkning i bymæssig bebyggelse New York, Mexico City, Tokyo, Mumbai og Rio er velkendte eksempler, men de færreste tænker på, at byer som Teheran, Lima og Istanbul inden længe vil overhale vores europæiske hovedstæder Paris, London og Berlin i befolkningstal. Denne kraftige urbanisering giver store udfordringer for klimaet. Det er nemlig en kendsgerning, at energiforbruget og CO 2 -udledningen pr. person er større hos be - folkninger, som bor i byer i forhold til beboere på landet. Og udviklingen forstærkes af den samlede befolkningstilvækst, som er meget kraftig. Inden år 2020 regner man med en stigning på mindst en milliard mennesker, og inden år 2040 vil klodens befolkning vokse fra de nu - værende næsten syv milliarder mennesker til ni milliarder. Grønne løsninger udgives af: Siemens, Borupvang 3, 2750 Ballerup, , Redaktion, layout og produktion: Siemens Corporate Communications. Repro og tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S. Oplag:

4 4 Grønne løsninger. P-billet unplugged De københavnske parkeringsautomater får strøm fra solen og er selvforsynende døgnet rundt Københavns Kommune havde en udfordring, da parkeringssystemerne skulle fornyes for et par år siden. De nye billetautomater skulle være effektive, og til gengæld skulle de ikke belaste klimaregnskabet. Erfaringerne med de hidtidige automater var ikke ligefrem miljørigtige de brugte lige så meget strøm pr. styk som en hel husholdning, altså nærmest et elektrisk varmeapparat opstillet på hvert gadehjørne. Automaterne bruger ikke så meget som en miniwatt strøm fra lysnettet. Det kan de simpelthen ikke, for de er helt ledningsfri. Al energien kommer fra solceller anbragt næsten usynligt på toppen af automaten, og strømmen driver både display, lys, billetprinter og kommunikation med betalingskortservice. Helt uden kabler De blå parkeringsautomater sparer altså enorme mængder af CO 2, fordi de ikke er afhængige af lysnettet. Siemens havde løsningen: en automat drevet udelukkede af solenergi Udelukkende sol Men Siemens havde løsningen: En automat drevet udelukkende af solenergi. Oven i købet i et flot design og indeholdende den nyeste teknologi. Derfor kan der i de københavnske gader ses diskrete, mørkeblå automater, som hjælper med at holde styr på parkeringen af biler døgnet rundt. Solenergien gør dem også meget fleksible, fx når parkeringszonerne ændres eller udvides, kan automaterne opstilles uden, at der trækkes kabler. Der nedstøbes blot et lille fundament med fire bolte i fortovet, så er systemet klar. Klimavenligt. Strømmen kommer fra solen Betal på tre måder De københavnske P-automater er usædvanlige på mindst to punkter: De behøver ingen ekstern tilførsel af energi, fordi de drives af en solcelle på toppen og betalingen kan foregå på ikke færre end tre forskellige måder. Der kan på gammeldags måde puttes mønter i automaten, der kan betales med en række internationale betalingskort og så kan man betale via sin mobiltelefon, hvilket flere og flere faste brugere benytter sig af. Parkeringsafgiften pålægges derefter automatisk telefonregningen. De københavnske P-automater er designet, så de glider ind i de meget forskellige bymiljøer For at bruge mobilen skal man tilmeldes systemet, som er udviklet i samarbejde mellem Parkering København og Siemens Mobile Parking.

5 Answers for the environment. 5 Vand og klima hænger tæt sammen Odenses vandforsyning har sat sig ambitiøse klimamål og får hjælp af moderne teknologi Danmarks ældste vandforsyning er også Danmarks mest moderne. Det er der slet ingen modsætning i, siger en stolt direktør for Odense Vand - selskab A/S, Anders Bæk - gaard. Han fortæller, at selskabets vision er at være et forbillede for andre forsyningsselskaber, og netop nu er det på klimaområdet, at det fynske selskab er frontløber. Odense fik landets første rigtige vandværk allerede i 1853 og lige siden har byen været et videncenter for vand og afløb. I dag er en lang række projekter i gang på klimaområdet, dels aktiviteter, som skal mindske CO 2 - påvirkningen, og dels aktiviteter, som tager hensyn til den stigende vandstand. CO 2 -neutral Vandselskabet har sat sig det meget ambitiøse mål at være CO 2 -neutral allerede i år 2014, og direktør Anders Bækgaard ser ikke ud til at være i tvivl om, at målet bliver nået. Vi er godt på vej og følger en klar strategiplan. Vi kigger på vores energiforbrug i alle processer, og fx på vores rensningsanlæg Ejbymølle er vi faktisk energineutrale. Gassen, som udvikles på anlægget, bruges til fremstilling af el og fjernvarme, så rensningsanlægget faktisk selv leverer lige så meget energi som det bruger. At blive CO 2 -neutral er selvfølgelig en yderligere udfordring, men her er planen at ty til alternative energikilder som vindkraft, fortæller vandchefen. Odense Vandselskab bruger den sidste nye teknologi i form af Siemens flowmålere De helt store energislugere i en forsyningsvirksomhed er de elektromotorer, som driver pumperne til drikkevand og kloakvand. Millioner og atter millioner af liter væske skal pumpes rundt i rørledningerne, og her kan effektivisering betale sig. Odense Vandselskab bruger den sidste nye teknologi i form af Siemens flowmålere til at overvåge trafikken i rørene, så der lige præcis pumpes det, der skal, hverken mere eller mindre. Det giver en afgørende effekt på strømforbruget og dermed på hele selskabets CO 2 -regnskab. Der skal være styr på energiforbruget, når millioner af liter vand skal pumpes rundt i rørledninger, siger vandværksdirektør Anders Bækgaard Flowmålere idelle Vi kører med en indvinding af grundvand, der er meget jævnt fordelt over døgnets timer. Det er energibesparende, men til gengæld kræver det meget nøje styr på tryk og mængder. Her er flowmålerne et ideelt værktøj. Et andet godt eksempel er de energibesparelser, som vi opnår ved nye beluftere, som ilter vandet. Nye, mere effektive systemer betyder mindre elforbrug til de blæsere, som leverer luften, fortæller Anders Bækgaard. De mange processer, som vandforbrugerne normalt ikke tænker på, når hanen åbnes, foregår på seks vandværker, der ligger som en perlekæde omkring Odense. Nyt vandcenter i Odense Vand er en kostbar ressource, som man skal samarbejde om derfor et nyt vandcenter Vand bliver kodeordet for et nyt center, som bygges i Odense, og som bliver landsdækkende omdrejningspunkt for viden, forskning og udvikling omkring vand og forsyning. Centret er et direkte resultat af byens mangeårige ambition om at være forbillede for andre på vandområdet. Det nye center opbygges samtidig med, at Odense Vandselskab fra 1. januar 2010 skifter navn til VandCenter Syd. vi føler et medansvar for at værne om vandet Med navnet VandCenter Syd vil vi tydeliggøre, at vi føler et medansvar for at værne om vandet i en større omverden, forklarer direktør Anders Bækgaard. Vand er en kostbar ressource, der ikke følger by- og kommunegrænserne. Derfor har vi stor interesse i at samarbejde med andre vandselskaber og private vandværker. Sammen er vi klogere, kan drage nytte af hinandens kompetencer og gøre en samlet indsats for at sikre det rene vand i et større geografisk område. Vandcentret bliver også et klimaforbillede, opbygget med facader helt dækket med solceller, og med genvinding af servervarme plus en række andre energitiltag.

6 6 Grønne løsninger. Gamle skoler er store klimasyndere Greve Kommune demonstrerer, at der er gratis gevinst ved at optimere alle 12 folkeskoler Vi får endnu gladere børn i skolen, for en renovering betyder bedre indeklima og en stor klimagevinst for kommunen Vi gik i gang med at renovere de 12 skoler i kommunen, fordi vi kunne opnå en garanti for, at investeringen ville betale sig selv tilbage, fastslår Greves borgmester Hans Barlach, der var primus motor for det nye projekt Elever og lærere får det meget rarere i timen, og skolevæsenet sparer tonsvis af CO 2. Det er resultatet af en ny type aftale, som flere og flere kommuner nu indgår omkring optimering af varme og ventilation i de offentlige bygninger. Faktisk kan moderniseringen blive gratis for kommunen i det lange løb. Folkeskoler repræsenterer tusindvis af kvadratmeter og er typisk ikke blevet optimeret i mange år, så de er mange steder direkte mål for nye aftaler. Greve Kommune syd for København har været frontløber for den nye idé. En analyse af de 12 skoler i kommunen viste, at der kunne spares op til 20 procent af energiforbruget, svarende til to millioner kroner om året. Siemens er valgt som leverandør på grund af firmaets årelange erfaring som rådgiver og entreprenør på energiområdet Med garanti Og besparelsen er oven i købet med garanti. Siemens, som gennemfører optimeringen af hver enkelt skoles varme- og ventila - tions system, er så sikker på den positive effekt, at der ikke bliver skrevet nogen regning, hvis ikke det virker. Konceptet kaldes Energy Performance Contracting. Der bliver foretaget store forbedringer og udskiftninger i eksisterende ejendommes systemer, og den følgende besparelse på energiregningen tjener investeringen hjem. Effekten på klimaet opstår med det samme, og kommunekassen får glæde af investeringen efter typisk syv år, hvor pengene er tjent hjem og projektet begynder at give direkte overskud. Ingen risiko Greve Kommune har det seneste år taget en række initiativer til at spare på energien og medvirke til en forbedring af det globale klima, siger borgmester Hans Barlach. Men han understreger, at det først er med selve garantien for energibesparelserne, at der er kommet skub i planerne. Kommunen ville ikke risikere at sidde med regningen, hvis renoveringen ikke blev effektiv. Jeg har store forventninger til, at samarbejdet med Siemens bringer os helt i front som klimakommune og med indeklimaet på skolerne. Vi køber os til nogle kompetencer, som vi ellers ikke ville råde over, siger han nu. Borgmesteren understreger, at Siemens er valgt som leverandør på grund af firmaets årelange erfaring som rådgiver og entreprenør på energiområdet. Siemens har markeret sig meget kraftigt som såkaldt ESCO-leverandør, inspireret af regeringens handlingsplan på energiområdet. Frigør penge Siemens står som garant for besparelsen, og dermed er det risikofrit for en kommune at foretage den slags investeringer. Det har også som sideeffekt, at kommunen frigør penge til andre opgaver, siger Kim Heuschkel, der er divisionsdirektør i Siemens A/S. Der er et stort uudnyttet potentiale i Energy Perform - ance Contracting og dermed bedre klimaregnskab. Kun omkring fem af landets kommuner har indtil nu foretaget denne investering, men det forventes, at princippet breder sig kraftigt over de næste år, når de positive effekter bliver åbenlyse. ESCO Energy Service Company er et firma, som har viden og teknologi omkring energirenovering, og som kan gennemføre projekter som totalentreprise. Et ESCOfirma som Siemens giver garanti for energibesparelse og kan ligeledes finansiere besparelsen. EPC Energy Performance Contracting er energiprojekter med garanti og evt. finansiering.

7 Answers for the environment. 7 Kommunerne skruer ned Optimering af gamle bygninger er den første prioritet for de danske kommuner, når de skal kæmpe imod drivhusgasserne. Langt de fleste kommunale bygninger som skoler, børnehaver og idrætsanlæg er fra før 1980 og altså ikke særligt energivenlige. 70 procent af de danske kommuner bruger nu flere penge på klimarelaterede investeringer, end de gjorde for to år siden, og 80 procent af kommunerne har opstillet mål for, hvordan de vil reducere deres CO 2 - udslip. Det fremgår af en undersøgelse, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum netop har foretaget. bruger nu flere penge på klimarelaterede investeringer Og den største gevinst kan altså hentes i bygningsmassen, fordi en renovering af netop ældre og lidt slidte ejendomme giver en umiddelbar effekt på energiregning og indeklima. I alt er der i Danmark 30 millioner kvadratmeter kommunale ejendomme, og da tre fjerdele af dem er mere end 30 år gamle, er potentialet for forbedringer meget stort. De fleste skolebygninger i Danmark er fra før 1980, så de trænger meget kraftigt til renovering og opdatering af deres varme- og ventilationssystemer Dansk luft til hele verden Fra Helsingør eksporteres anlæg, som gør spildevandsrensning mere effektiv Ikke mindre end tre procent af verdens energiforbrug anvendes til rensning af spildevand Det meste foregår under jorden, og de færreste mennesker bekymrer sig om det, når først der er skyllet ud i wc et eller proppen er trukket op af køkkenvasken. Det er kloakvand, vi taler om. Men selv om spildevandet normalt er helt ude af syne, er det ofte en af de store klimasyndere. Der bruges nemlig enorme mængder af energi til at rense det, bl.a. fordi spildevandet skal have tilført luft, for at det kan nedbrydes. Ikke mindre end tre procent af hele verdens totale energiforbrug anvendes til behandling af spildevand. Men Siemens Turbomachinery Equipment i Helsingør har udvik let løsningen på problemet og eksporterer energivenlige anlæg til spildevandsrensning til hele verden. Virksomhedens specialitet er store turboanlæg, som effektivt skaffer luft til processerne. Flertallet af spildevandsanlæg over hele verden bruger stadig traditionel teknik til beluftning, alt lige fra gammeldags luftpumper til centrifugalblæsere. De bruger alle store mængder af energi pr. kubikmeter luft. Siemens Turbomachinery Equipment fremstiller anlæg baseret på turboteknik, som udnytter energien langt bedre. Der er allerede anlæg installeret rundt omkring i verden, og heldigvis for klimaet er efterspørgselen på moderne teknik stadigt stigende. Samlet betjener spildevands - anlæg med Siemens turboudstyr i dag husholdninger svarende til 600 millioner indbyggere. Og energibesparelserne som følge af den nye teknologi er ca. 675 megawatt pr. år, hvilket svarer til el-produktionen fra 450 vindmøller. Besparelserne i energiforbrug betyder 2,9 megatons mindre CO 2 i atmosfæren, svarende til udslippet fra ikke færre end biler. Siemens Turbomachinery Equipment På havnen i Helsingør ligger et dansk eksporteventyr. En succeshistorie bygget oven på det tidligere Helsingør Værft, som allerede i 1960 erne speciali - serede sig i turboteknik, dengang mest til at blæse luft i de store dieseldrevne skibsmotorer. Værftet er for længst lukket, men de højt speciali - serede medarbejdere har udviklet turboteknikken videre til landjordens behov. SWT producerer og eksporterer beluftningsanlæg til spildevandsrensning, afsvovling af røg fra kraftværker og trykluftløsninger til fx lægemiddelindustrien. Den danske succesvirksomhed blev i 2005 en del af den internationale Siemens familie.

8 8 Grønne løsninger. EOS-aftale om energioptimeringer Niels Frydensbjerg, der er driftsleder og byggekoordinator på VIA University College i Horsens Det østjyske tekniske universitet VIA University College får store fordele både på energiregningen og med et bedre indeklima for de mange studerende og lærere VIA University College i Horsens sparer op mod 15 % om året på energiudgiften, efter at det tekniske universitet indgik en EOS-aftale med Siemens om energioptimering af bygningerne på Chr. M. Østergaards Vej i Horsens. Samtidig er universitetets studerende og ansatte blevet langt mere tilfredse med indeklimaet. Min første reaktion på EOSaftalen fra Siemens var skepsis, fordi jeg var overbevist om, at den lovede meget mere, end den kunne holde, erkender Niels Frydensbjerg, der er driftsleder og byggekoordinator på VIA University College i Horsens. Men han lod sig alligevel overbevise af argumenterne, og efter tre kvartaler i 2009 februar til oktober kunne Niels Frydensbjerg konstatere, at aftalen var mere end tjent hjem. I forhold til samme periode de to foregående år blev besparelsen på varmeforbruget opgjort til %. Dermed sparer VIA årligt op mod kr. på fjernvarme, el og vand. Penge som VIA kan bruge til andre forbedringer i bygningerne. Dermed undgår vi ubelejlige og generende nedbrud Energispild stoppet Min holdning var, at folk udefra ikke kunne gøre det bedre end os, der dagligt passer CTS-anlæg, el og vand. Men jeg måtte indse, at Siemens pegede på mange muligheder for at optimere forbruget og samtidig skabe et bedre indeklima, og i dag må jeg konstatere, at uden Siemens havde vi blot fortsat med at bruge energi og spilde penge, siger Niels Frydensbjerg. Beviset på, at varmeforbruget faktisk er reduceret markant, kom for nylig, da det lokale fjernvarmeværk kom på besøg for at undersøge, om målerne var defekte, idet VIA s energiforbrug var faldet markant. Bedre indeklima Besparelsen er blandt andet opnået ved, at Siemens Support Center inspicerer og overvåger CTS-anlægget, så temperaturen i VIA s bygninger bliver holdt på 20 grader. Tidligere kunne der være op mod 25 grader i nogle lokaler, og hvis bru VIA i Horsens VIA University College, Campus Horsens, tilbyder ungdomsuddannelser, lærlingeuddannelser, HF og HTX, ingeniøruddannelser, pædagogiske, byggetekniske og merkantile videregående uddannelser samt et omfattende udbud af kurser og efteruddannelser. VIA i Horsens har konstant over studerende. Heraf er de studerende tilknyttet afdelingen på Chr. M. Østergaards Vej. Ca. 800 studerende er fra udlandet og repræsenterer op mod 70 nationaliteter. Det samlede bygningsareal i Campus Horsens er kvadratmeter. Heraf udgør de kvadratmeter bygningerne på Chr. M. Østergaards Vej, som er omfattet af EOS-aftalen med Siemens. VIA indgik EOS-aftalen med Siemens i februar 2009 og efter et halvt år var aftalen tjent hjem. EOS EOS står for Energi Optimerings Service. Forbruget af varme, el og vand følges og optimeres fra Siemens Support Center. Siemens kommer løbende med energispareforslag. gerne følte, at det var for varmt, blev der ofte åbnet vinduer for at regulere temperaturen. EOS-aftalen med Siemens har således givet VIA en helt anden fokus på energibesparelser. Medarbejderne sætter pris på det bedre indeklima, og vi gør meget ud af at fortælle dem om energibesparelser, så de selv kan være med til at fastholde den gode udvikling, siger Niels Frydensbjerg og tilføjer: Gennem aftalen med Siemens har vores tekniske personale desuden fået overblik over pumper, ventiler og andre komponenter, som trænger til vedligeholdelse eller udskiftning. Dermed undgår vi ubelejlige og generende nedbrud. Desuden hjælper Siemens os med at få løst problemer med varme og ventilation, som vi har kæmpet med i flere år. Hidtil har vi løst varmeproblemer med at købe el-varmeblæsere, og det er en dårlig energiløsning. Gensidig forpligtelse Gennem Siemens Support Center og jævnlige møder med Siemens energieksperter får VIA opbygget bedre kompetence til at styre CTSanlægget og fortsat reducere energiudgifterne. Desuden bistår Siemens med support i forbindelse med renoveringer og byggeprojekter, så man sikrer, at de rigtige energiløsninger er med i projektet fra starten. Det er helt i orden, at der er en gensidig forpligtelse i aftalen. Det er rart at mødes med Siemens med jævne mellemrum og få taget nogle praktiske spørgsmål op om vores anlæg, energistyringen og samarbejdet. Vi skal blandt andet se nærmere på ventilationen og mulighederne for at genvinde energi. Samarbejdet med Siemens har været en stor gevinst for VIA. Jeg ærgrer mig blot over, at vi ikke kom i gang meget tidligere, fastslår Niels Frydensbjerg.

9 Answers for the environment. 9 Vi finder grønne løsninger Siemens er pioner i arbejdet med at løse klodens klimaudfordringer Hvordan kan vi alle bidrage til løsningen af klodens klimaudfordringer? FN s klimatopmøde i København er en god anledning til at reflektere over, hvad vi kan gøre for at reducere udledningen af CO 2 til atmosfæren, og hvad vi kan gøre for at afbøde konsekvenserne af de klimaforandringer, som vi ved, allerede er på vej. Siemens har taget klimaudfordringen op Siemens har gennem mere end 160 år spillet en markant rolle i udviklingen af det moderne samfund gennem opfindelser og teknologier, som har givet os mulighed for at kommunikere og for at rejse i et stadigt stigende omfang. Det har givet os elektricitet i alle hjem. Og på sundhedsområdet har det udvidet mulighederne for at diagnosticere sygdomme og dermed sætte behandling i gang tidligere end før. Vores stigende velstand og aktivitet belaster jorden, så vi har et fælles ansvar for løsninger med fremtid i, fastslår Jukka Pertola, administrerende direktør for Siemens A/S Vores stigende velstand og aktivitet belaster til gengæld jordens ressourcer, og med fortsat befolkningsvækst, øget urbanisering og et ønske fra alle landes befolkninger om at få del i den stigende velstand, er der ikke udsigt til, at verdens energibehov bliver mindre i fremtiden. Siemens har taget klimaudfordringen op og satser i dag mange ressourcer på at udvikle teknologier og løsninger, som kan øge effektiviteten i fremstilling, transmission og anvendelse af energi og dermed bidrage til at begrænse CO 2 -udledningerne til atmosfæren. I forretningsåret 2009 kunne Siemens kunder verden over således begrænse deres CO 2 -udledninger med 210 millioner tons i kraft af produkter og løsninger fra Siemens, hvilket nogenlunde svarer til den samlede udledning i 4 af verdens storbyer New York, Tokyo, London og Berlin. Solenergi er et nyt vigtigt område for Siemens Mod til at satse Solenergi er et nyt vigtigt område for Siemens, som for nylig supplerede sin miljøportefølje med opkøbet af Solel Solar Systems, en af verdens førende virksomheder inden for termisk solvarme. Endvidere har Siemens engageret sig i et konsortium, der har til formål at etablere solbaserede kraftværker i Nordafrikas ørken for at forsyne Europa med vedvarende energi. Der er ikke en enkel løsning på verdens energibehov, og vi har brug for en mangfoldighed af teknologier til at fremstille vedvarende energi og til at reducere vores energibehov. I den forbindelse er det vigtigt, at vi som virksomhed har mod til at satse på teknologier og projekter, som ved første øjekast kan se risikable ud. Desertec projektet i Nordafrika er et sådant projekt, og forhåbentlig vil mange projekter følge i de kommende år. Virksomhederne og politikerne har en fælles udfordring i at bidrage til, at vi lykkes med den opgave, vi har foran os. Ambitiøse og klare politiske mål er sammen med de rigtige rammevilkår vigtige for, at også mindre virksomheder har mod til at satse. Danmark som foregangsland I Danmark har vi gennem historien udviklet flere globalt førende industrier gennem en fælles indsats, og vi kan gøre det igen i forhold til de grønne teknologier. Den stigende CO 2 -udledning udgør en alvorlig trussel mod vores miljø, men løsningerne rummer samtidig enorme forretningsmuligheder, hvor Danmark har mulighed for at sætte sit præg på udviklingen og samtidig gøre en god forretning. Energibesparelser en god investering Hos Siemens ser vi det som en vigtig del af vores forretningsgrundlag at bidrage til de bedst mulige løsninger på den globale klimaudfordring, og vi vil med denne avis vise en række eksempler på de muligheder, vi kan tilbyde for at spare energi og producere mere effektivt: Miljøvenlige tog, grønne hospitaler, mere effektiv anvendelse af IT, reduktion af energiforbruget i bygninger og meget mere. Der er tale om investeringer, som i løbet af en kortere eller længere årrække vil tjene sig hjem, og det er glædeligt, at flere og flere virksomheder, offentlige institutioner og borgere sætter emnet på dagsordenen. Det er kun gennem en sådan samlet indsats, at vi har en chance for at løse problemerne. Det haster! Med venlig hilsen Jukka Pertola Administrerende direktør Siemens A/S Siemens danske miljøteknologi Danmark er allerede anerkendt som foregangsland inden for en række teknologier, som gør verden mere bæredygtig, med vindmøllerne i front. Siemens valgte derfor i 2004 at gøre Danmark til nøgleland for sin satsning på vindkraft gennem købet af Bonus Energy, som siden er vokset markant. Over hele verden bruges og installeres således tusinder af vindkraftanlæg, som har deres udspring i Brande, hvor Siemens Wind Power har sit hovedkvarter. Et andet eksempel på miljøteknologi, som har udspring i Danmark, er Siemens Turbomachinery Equipment i Helsingør (tidligere HV Turbo), som gennem sine avancerede anlæg bidrager til at effektivisere spildevandsrensning og rensning af røggasser. Sparer millioner af tons CO 2 Siemens miljøløsninger sparer atmosfæren for udledninger svarende til fire af de største metropoler i verden 210 millioner tons mindre CO 2 ud i atmosfæren. Det var resultatet af, at virksomheder, det offentlige og private over hele verden i 2009 anvendte Siemens miljøløsninger. Gennem effektive produkter og løsninger fra Siemens Environmental Portfolio er der dermed ydet et kolossalt bidrag til at lette klimabelastningen. 210 millioner tons CO 2 svarer til ikke mindre end den samlede CO 2 - udledning fra de fire storbyer New York, Tokyo, London og Berlin. Og ambitionerne er sat endnu højere. Det er planen, at Siemens miljøløsninger i 2011 skal hjælpe kunderne med at reducere CO 2 - udledningen med mindst 300 millioner tons. Det svarer til den samlede udledning fra seks af verdens største byer New York, Tokyo, London, Singapore, Hong Kong og Rom. Siemens er globalt førende inden for miljøløsninger, og i regnskabsåret 2009 havde koncernen en omsætning på 170 milliarder kroner, alene inden for miljøområdet. Siemens Environmental Portfolio er navnet på hele paletten af miljøløsninger. Den omfatter fx vindmøller, effektive kraftværker og distribution af el, energibesparende belysning, højteknologiske tog, optimerede industriprocesser, udstyr til forureningsbekæmpelse og automatisering af klimaet i bygninger. Opgørelsen af porteføljen og reduktionen i CO 2 -udledninger er baseret på de kriterier, som er indeholdt i Greenhouse Gas Protocol Initiative. Læs mere om Siemens miljøløsninger på og

10 10 Grønne løsninger. Når strømmen bliver smart Fremtidens elnet bytter om på de vante roller: Forbrugeren bliver også leverandør, og bilerne kører både på strøm og sender energi tilbage i nettet Smart Grid skematisk fremstillet: Forbindelserne med strøm går på kryds og tværs mellem produktion, forbrugere, oplagring og mobile enheder. Inderste cirkel er transmissionsnettet fra de store elproducenter. Mellemste cirkel er distributionen i forbrugsleddet, og yderste cirkel er det computerstyrede netværk, som dirigerer hele omsætningen af energi Når du tænder for lyset over spisebordet, ved du godt, hvor strømmen kommer fra. Den kommer fra et stort kraftværk. Og selv om der de senere år er kommet vindmøller til, er elektricitetens vej fra producent til forbruger stort set den samme som for hundrede år siden. En slags envejskommunikation. Men det bliver helt anderledes i fremtiden. Elnettet bliver ét stort integreret energisystem, hvor forbrugeren også kan være producent, og hvor strømmen kan lag - res og sendes på kryds og tværs, hvor der er behov for den, til husholdninger, biler og virksomheder. For at reducere CO 2 -udledningen bliver vi nødt til at producere vores energi fra vedvarede kilder. Energi fra vedvarende kilder bliver for det meste produceret som el, derfor vil elsystemet i en lidt fjernere fremtid blive rygraden i vores energisystem. Vi vil anvende el til langt flere formål, bl.a. til transport (elbiler) og opvarmning af vores huse, og brugen af traditionelle energikilder som kul og olie vil blive dramatisk reduceret. Tre afgørende skridt Peter Weinreich-Jensen fra Siemens Energy Sector peger på tre afgørende skridt hen imod det bæredygtige elsystem: En typisk forbruger vil ikke længere findes Først skal hele mixet af energiformer forbedres. Hvad er mest effektivt, og hvad er bedst for miljøet? Svaret betyder i stigende grad et farvel til kul og andre fossile brændstoffer som energikilder. Og et goddag til endnu mere vind, sol og vand, plus hvad fremtiden måtte bringe af nye, bæredygtige teknologier. Dernæst skal vi lære at producere og udnytte energien mere effektivt. Det gælder både hjemme hos forbrugeren, der skal have LED-lys i lamperne, i distributionen af el, og i kraftværker, hvor effektiviteten skal forbedres. Det tredje skridt er at få gjort det elektriske system intelligent ved at implementere en infrastruktur, der giver overblik og kontrol, dvs. at få implementeret Smart Grid. Smart Grid er en samlet integreret løsning. Smart Grid Smart Grid betyder egentlig et intelligent net, og det er netop, hvad det er. Elsystemet og kommunikationsteknologi skal gå op i en større enhed i det intelligente net i Smart Grid et. Siemens koncernen er en af pionererne inden for Smart Grid-tankegangen, og Siemens arbejder hårdt på at sikre, at Smart Grid-visionen bliver en realitet. Allerede nu ser vi, hvordan vedvarende energi og decentral produktion som fx små kraftvarmeværker er blevet væsentlige elementer i vores energiforsyning. Fremtidens elnet bliver nødt til at blive intelligent, hvis vi skal kunne øge andelen af vedvarende energi i vores energiforsyning. Det intelligente elnet vil medføre omfattende forandringer i den måde, vi distribuerer og forbruger el på, siger Peter Weinreich-Jensen fra Siemens Energy Sector. Nye muligheder En typisk forbruger vil ikke længere findes. Som forbruger af el vil man få en række nye muligheder, uanset om Elnettet bliver ét stort integreret energianlæg, hvor forbrugeren også kan være producent man er privatperson eller virksomhed. Smart Grid vil gøre det muligt, at man som forbruger kan styre sit forbrug, så det følger produktionen af el. Når der fx er stor produktion af vedvarende energi, og energien dermed bliver meget billig, kan Smart Grid hjælpe med til, at man netop opvarmer sin bolig på de tidspunkter, hvor energien er billig. På samme møde gør Smart Grid det muligt, at man som elbilejer kan lagre overskydende og billig energi på tidspunkter, hvor der er meget vind og dermed stor produktion af vedvarende energi fra vindmøllerne. Smart Grid-teknologien hjælper dig også til at kunne returnere energien til nettet på et senere tidspunkt, når der er brug for den måske til en højere pris! System i balance En meget spændende fremtid, understreger Peter Weinreich-Jensen. Som det er nu, så følger elproduktionen forbruget. Alle kraftværker ved, at når der tændes for komfuret og ovnen kl. 18 i de mange hjem, så må der sættes mere damp på turbinerne. Men i fremtiden bliver det omvendt. Hvis vi Spænding over Storebælt skal have et bæredygtigt energisystem, må vi have et grundlæggende skifte i vores måde at anvende energien på. Forbruget skal følge produktionen. Smart Grid indebærer systemer, som automatisk sørger for, at forbruget hele tiden er i balance med den energi, der bliver produceret. Dermed kan vi håndtere de store mængder af vedvarende energi, der bliver produceret, og sikre rygraden i vores energisystem elnettet. Den nye kabelforbindelse på Storebælts bund vil muliggøre, at vindkraft produceret i vestdanmark kan sendes til østdanmark. Hidtil har øst og vest i Danmark ikke været forbundet med elektricitet. HVDC-princippet bygger på, at højspændt vekselstrøm ensrettes til jævnstrøm i store konverteranlæg. Jævn - strøm kan sendes over lange afstande med meget små tab, og elektriske netværk, der ikke er synkrone, kan forbindes, som det er tilfældet med vest- og østdanmark. Fordelene ved Storebæltsprojektet er bedre effektivitet, fordi produktionen i de to dele af Danmark kan fordeles mere jævnt, og behovet for reserver i el - sy stemet reduceres. Analyser af økonomien viser, at den nye forbindelse vil give samfundet en positiv nytteværdi svarende til en million kroner om dagen.

11 Answers for the environment. 11 Den elektriske Storebæltsforbindelse To store HVDC-konverterstationer på hver side af Storebælt er holde punkter for den nye livsnerve Energinet Danmark etablerer for øjeblikket en kabelforbindelse mellem Sjælland og Fyn, som skal forbinde det elektriske net i østdanmark med nettet i vestdanmark. De to områder har hidtil aldrig været forbundne på elområdet, selv om de hver for sig har kraftige forbindelser til nabolandene. Kabelforbindelsen bliver en jævnstrømsforbindelse ud - styret med to såkaldte HVDCkonvertere, som laver høj - spændt vekselstrøm om til jævnstrøm, som er mere økonomisk at sende over lange afstande. Siemens har opbygget to stationer i hver af forbindelsens ender, en i Fraugde på Fyn og en i Her slev på Sjælland. Fremtidsperspektiverne i HVDC er store: Man kan med meget lave tab hente energi langt væk fra de store befolkningscentre. Fx er Siemens ved at opbygge langdistancelinjer i Kina, som forbinder kæmpe vandkraftværker inde i landet med de store millionbyer på østkysten. Energinet Danmark etablerer for øjeblikket en kabelforbindelse mellem Sjælland og Fyn, som skal forbinde Østdanmark og Vestdanmark med strøm Og på vores egne breddegrader vil en videreudvikling af HVDC-teknologien (HVDC Plus) også vinde indpas, efterhånden som vindmølleparkerne bliver placeret langt ude til havs. Her vil HVDC Plus kunne hente den vedvarende energi flere hundrede km ude i Nord - søen. Tykkere er et storebæltskabel såmænd ikke, men det kan alligevel bære en mængde energi svarende til et stort kraftværk De små tings store betydning Selv et høreapparat kan gøres klimavenligt Høreapparater er godt nok meget små og diskrete, men kan sandelig også være med til at spare på vores ressourcer. De nyeste høreapparater fra Siemens er udviklet, så de nemt og let kan bruge genopladelige batterier. To ladekontakter i høreapparatet giver kontakt fra opladeren til det genopladelige batteri. Let at bruge Høreapparatet skal blot anbringes i opladeren om natten, og efter fem timer er høreapparatet klar til en aktiv hverdag, hvor alle lyde igen kan nydes. Samtidig slipper man for at skulle håndtere det lille batteri, hvilket kan være et problem for mange personer med stive fingre.

12 12 Grønne løsninger. Elbiler kan også være seje En lille flåde af elbiler bygget over en legendarisk firehjulstrækker har verdenspremiere i København og demonstrerer sidste nye teknologi 340 hestekræfter de klimarigtige biler har hævet sig over ellert-niveauet Store, smarte firehjulstrækkere i gadebilledet skal under klimatopmødet vise danskerne, hvordan Siemens satser hårdt på vedvarende energi. Øh, firehjulstrækkere? Har Siemens helt misforstået, hvad klimatopmødet handler om? Nej, der er en helt klar mening. Tre tyske firehjuls - trækkere er totalt ombygget, så de kører på elektricitet og kan lades fra almindelige stikkontakter i en husholdning. Bilerne hedder Stormster og er bygget på platformen af en sportslig benzinbil. De vil køre rundt i København og demonstrere den seneste nye teknologi inden for eldrevne biler. De er eksempler på, hvordan man i praksis kan reducere CO 2 -udslippet. Vi er nemlig verdens - ledende med over 20 % af vores strøm lavet af vindkraft Helt op, tak. Tankningen med el foregår stort set som fra benzinstanderen. Ladetiden er dog nogle timer Samtænke el Fremtiden i energisektoren er at samtænke både produktion og forbrug af el, og den idé passer perfekt til det danske elsystem. Vi er nemlig verdensledende med over 20 procent af vores strøm lavet af vindkraft. Det giver os til gengæld det problem, at vindmøllerne i blæsevejr sommetider producerer mere strøm, end vi kan forbruge. De tre eldrevne biler er opbygget som Stormster på basis af en eksisterende firehjulstrækker i samarbejde mellem Siemens og den kendte tyske biltuner Ruf, og teknologien byder på en løsning af problemet med overskud og underskud af el. Hensigten er nemlig at udvikle elbilerne, så de bliver rullende stødpudelagre for strøm. Typisk vil bilernes batterier blive opladet fra elnettet, når de står parkeret og batterierne vil kunne sende strøm retur til nettet, når der er underskud, typisk ved aftensmaden, når ovne og kogeplader er i gang. Hensigten er nemlig at udvikle elbilerne, så de bliver rullende stødpudelagre for strøm Første fase Stormster og dens lillesøster Greenster (bygget over en legendarisk sportsvogn) demonstrerer dog foreløbig første fase af teknologien. Ladetiden ved hjælp af et almindeligt 16 amp husholdningsstik er omkring en times tid for at opnå en dags typisk kørselsbehov. I bilerne er indbygget avanceret automationsteknik fra Siemens, hvilket sammen med elektromotoren, som driver bilerne, gør energiudnyttelsen meget effektiv. Sådan ser elmotoren ud. Ingen cylindre eller indsprøjtning, men et fantastisk drejningsmoment

13 Answers for the environment. 13 Stormster Opbygget på basis af eksisterende firehjulstrækker af den tyske biltuner Ruf, som har specialiseret sig i high performance cars. Ruf har ingen officiel forbindelse til Porsche, men bygger typisk videre på eksisterende Porsche modeller. En Siemens elektro - motor driver permanent firehjulstræk. Motorkraft 250 kw (340 hestekræfter) Drejningsmoment 900 Nm (!) Tophastighed 150 km/t Aktionsradius på en opladning 180 km Acceleration km på 9 sekunder Oplades med 400 volt fra elnettet Elegante batterier på fire hjul Samarbejdet mellem trafik og energi hedder elektromobilitet Fremtidens biler bliver batterier på hjul. Ikke blytunge monstre, men elegante, velkørende biler med lang aktionsradius og uden behov for hele tiden at finde en brændstofslange på en servicestation. Fremtidsscenariet hedder elektromobilitet. Ordet dækker over en fuldstændig integration mellem elnettet og transportsektoren. Elbilerne er kun en del af løsningen. Efterhånden som elektriske køretøjer bliver almindelige på vejene, skal det offentlige elnet opdateres: Der skal installeres systemer, som taler sammen med de forskellige typer elbiler, og der skal etableres ladefaciliteter. Konkrete forslag Siemens eksperter deltager for øjeblikket i Danmarks EDISON-projekt, som skal give konkrete forslag til, hvordan man kan integrere transport, elsystemer, afregning og service. Lad mig give et eksempel, siger Sven Holthusen, projektleder i Siemens og deltager i EDISON-samarbejdet. EDISON vil fokusere på et såkaldt bidirektionelt energi - flow At have mange tusinde elbiler parkeret på ét sted kræver kæmpe anlæg med transformere osv. Og hvis elbiler samtidig tapper nettet for 20 kw hver, så kræver det et output på 200 megawatt, og det kræver jo et helt lille kraftværk. Strømlager Det er jo noget af en udfordring, men løsningen hedder ifølge Siemens at bruge elbilerne som strømlager. EDISON vil fokusere på et såkaldt bidirektionelt energiflow, hvilket betyder, at strømmen kan gå begge veje: Dels til bilernes batterier og dels retur fra batterierne igen og ud i nettet. Det koncept har et kæmpe potentiale, siger Sven Holthusen. Hvis fx elbiler med effekt på 40 kw er forbundet til nettet fra deres parkeringsplads, så har vi pludselig et samlet kæmpebatteri på 8 gigawatt. Og det er mere, end vi i dag overhovedet har brug for som stødpude ved de svingninger i spændingen, som den varierende vindkraft giver. EDISON Fremtidens elbiler bliver også lager for energi. El-tankstationer bliver lige så almindelige som nutidens tankstationer, og her vil man også kunne bytte batterier til fortsat kørsel Dansk forskningsprojekt, som står for Electric vehicles in a Distributed and Integrated market using Sustainable energy and Open Networks. Ingeniørerne finder løsninger på, hvordan elektrisk transport bedst kan indføres i total kommunikation mellem køretøjer, elsystemer, bilejere og infrastruktur. Deltagere i samarbejdet er bl.a. Dansk Energi, Siemens, Risø, DTU, Dong Energy, Østkraft og IBM. Projektets demonstrationsfase vil foregå på Bornholm i 2011, hvor ladestationer, elbiler og intelligent styring testes. Bonusinfo: Thomas Edison ( ) var amerikansk opfinder, som med sine utallige opfindelser gjorde anvendelsen af elektricitet praktisk for millioner af mennesker, fx ved den første holdbare glødelampe.

14

15 Answers for the environment. 15 Serveren sparer energi og får nye kræfter Virtualisering er fremtiden for virksomheder, som vil være både klimarigtige og effektive på IT-området Man smider en masse små servere ud og installerer nogle store nye. Og så bilder man dem så at sige ind, at de er mange, mindre servere stadigvæk. Det sparer på elregningen og giver større kapacitet Server-virtualisering Projektet omfattede 118 standardservere, som blev konsolideret over på fire stk. Fujitsu Siemens RX300 og fire stk. Fujitsu Siemens RX600. Virtualiseringen af Siemens serverplatform betød en reduktion af CO 2 -udslippet svarende til 75 biler væk fra vejene pr. år, eller at plante træer til absorbering af CO 2. Projektet beviser, at der er sparet markant på elforbrug. Det viser også, at der kan hentes store bespa - relser ved at købe færre servere og idriftsætte dem som virtuelle frem for fysiske. De positive følgevirkninger vil desuden være færre løbende indkøb af hardware, billigere vedligeholdelse af den mindre serverpark og sandsynligvis lavere administrationsomkostninger. Analysen af projektet er gennemført af firmaet 2Ways IT, som rådgiver om grøn drift af IT. Serverrummet i en virksomhed er en kæmpe energisluger, som er meget lidt klima - venlig. Men ved brug af avanceret software og mindre hardware kan man halvere servernes energiforbrug og oven i købet gøre dem mere effektive. Siemens IT Solutions and Services har selv udført en såkaldt virtualisering af sit servercenter, og resultaterne er meget imponerende. Et rådgivningsfirma, som analyserer grønne IT-løsninger, dokumenterer, at elforbruget er blevet halveret. De faktiske tal er også store: besparelse på elforbruget på kilowattimer pr. år, hvilket svarer til en nedsat CO 2 -udledning bare for én serverpark på 261 tons pr. år. sparer en masse strøm til drift og køling og får mere kraft på sin IT Hurtig betaling Carsten Dahl-Hansen fra rådgivningsfirmaet 2Ways IT oplyser, at de såkaldte virtualiseringsprojekter har en meget hurtig tilbagebetalingstid bl.a. på grund af, at der simpelthen skal indkøbes færre serverenheder, når man moderniserer sit udstyr. Der er normalt stort fokus på at købe servere med mindre strømforbrug, men reelt er der langt større gevinster ved at udnytte teknologi og løsninger til at reducere forbrug og antal enheder. Mange virksom - heder køber nyt udstyr, som sparer 10 procent strøm. Men man glemmer, at tilvæksten af servere som regel overstiger besparelsen, som derved ikke får nogen effekt, siger Carsten Dahl-Hansen. Reducere serverantallet Han oplyser, at det er langt mere effektivt, hvis man kan reducere servernes antal ned til fx en tiendedel. Og det kræver netop en såkaldt virtualisering af serverparken. Virtualisering betyder simpelthen, at man installerer færre servere og samtidig anvender et program, som får en stor server til at virke, som om den er flere servere, fortæller direktør Finn Vagner, Siemens IT Solutions and Services. Det betyder to afgørende fordele: Man sparer en masse strøm til drift og køling og man får mere kraft på sin IT. Bruger ledig power Datakraften udnyttes nemlig mere effektivt, fordi programmet på dynamisk vis kan allokere opgaverne derhen, hvor der er ledig power, siger han. Siemens har altså selv haft kæmpe fordele ud af servervirtualisering, og det er baggrunden for, at Siemens virksomhedskunder i stor udstrækning er i gang med eller overvejer virtualisering i forbindelse med opdatering af serverrum.

16 16 Grønne løsninger. Miljøvenlig bioethanol som D eksporteventyr Fremtidsfabrikken i Kalundborg styres af avancerede Siemens computere og startede med et læs royal halm Prins Joachim levede ved indvielsen op til sit kælenavn kornprinsen. Han leverede et helt læs halm direkte fra Schackenborg som bioethanol-anlæggets første råstof milliarder gallons 2. generations bio-ethanol i Det svarer til 800 fuldskalaanlæg, der hver er 12 gange så store som det her i Kalundborg. Så det er et gigantisk marked, siger Benny Mai, Vice President for Upscaling and Demonstration. Inbicon har samarbejdsaf - taler med både forskningsinstitutioner og andre store virksomheder som Statoil, Danisco og Novozymes. Inbicons strategi er, at leverandørerne skal følge med ud i verden. Så hvis Inbicons teknologi bliver den tone - angivende, kan der være mange penge at hente for alle parter. Siemens i stor rolle Vores leverandører har da også været utroligt samarbejdsvillige alle sammen, siger Benny Mai. Det gælder også Siemens, som har leveret styringen af de avancerede produktionsanlæg. At omdanne halm til 2. generations bioethanol tegner til at blive Danmarks næste eksporteventyr i klimasektoren og kan gøre verden mindre afhængig af fossile brændstoffer. På halvandet år har DONG Energys datterselskab Inbicon opbygget et fuldt funktionsdygtigt demonstrationsanlæg i Kalund - borg. Inbicons anlæg ved Asnæs - værket blev i slutningen af november indviet af en royal landmand, Prins Joachim, som havde et halmtræk med fra Schacken borg. Den kongelige halm blev benyttet, da Prins Joachim med synlig glæde og stolthed trykkede på knappen i Inbicons halmlade og satte anlægget i gang. I sin tale bagefter for de cirka 200 danske og udenlandske gæster understregede Prins Joachim, at initiativet be - kræfter, at landbruget er en vigtig del af klimaløsningen. Inbicons fuldskala demonstrationsanlæg nåede målet: At blive færdig til klimatopmødet i København. Så ved årsskiftet har Dan - mark et produktionsanlæg, der kan fremstille 2. generations bioethanol af halm og en række andre restprodukter fra landbruget. Det har været et maratonløb, der har varet halvandet år. Men det er samtidig den sjoveste arbejdsplads i hele verden, hvor vi virkelig får lov til at være kreative og prøve nogle ting af, siger Peter Giversen, der er SROtekniker og maskinmester. Mange patenter Forskellen på 1.- og 2. generations bioethanol er, at der i 2. generation ikke bruges afgrøder fra landbruget, der ellers kunne være anvendt til fødevarer. Idéerne, der ligger til grund for Inbicons proces, opstod for omkring ti år siden, da kraftvarmeværkerne be - gyndte at fyre med halm i stor stil. Det arbejde lagde grunden til den metode, som Inbicon benytter i dag, og som er så speciel, at virksomheden både har patent på dele af processen og nogle af de showroom til kunder over hele verden maskiner, virksomheden har udviklet til formålet. Alt bliver genbrugt På anlæggene bliver halmen først snittet i mindre stykker og derefter varmebehandlet under tryk. Herefter presses fugten ud af halmen, og så bliver halmen tilsat enzymer i en stor beholder, mens den bliver rørt rundt. Det hele sker under en nøje udregnet blanding af tørstof og vand, og ingen detaljer i processen er overladt til tilfældighederne. Under varmebehandlingen bliver molekylet lignin smeltet, hvilket giver enzymerne mulighed for at omdanne cellulosefibrene i halmen til sukker. Enzymerne klipper fibrene over, så materialet bliver flydende og har konsistens som en tyk, mørk øl, når det kommer ud fra enzymbehandlingen. Derefter bliver det afkølet, inden der bliver tilsat gær, hvorefter ethanolen bliver dannet ved en helt almindelig gæringsproces. Når hele processen er kørt igennem, og ethanolen er skilt fra, er der henholdsvis lignin og C5-melasse tilbage. Og da C5-melassen er helt ren, kan den gå direkte tilbage til landbruget og blive benyttet som dyrefoder, mens ligninen kan benyttes som biobrændsel på et kraftvarmeværk, hvor det kan afgive dobbelt så meget energi, som det kræver at køre processen igennem. Danmarks næste eventyr Over hele verden er der stor interesse for 2. generations bioethanol som en kilde til fremtidig energiforsyning. Derfor er et af målene med demonstrationsanlægget i Kalundborg, at det skal være et slags showroom til kunder over hele verden, som derefter skal investere i den danske teknologi. Det her kan blive det næste vindmølleeventyr, som skaber både ny industri og nye arbejdspladser. For at blive uafhængige af olien fra Mellemøsten, har USA et mål om at producere 16 Siemens har vundet opgaven i fri konkurrence, men det var vigtigt for os, at Siemens har spillet en stor rolle på 1. generations bio-

17 Answers for the environment. 17 Danmarks næste Inbicons anlæg er et demonstrationsanlæg, men i fuld skala. Det leverer 2. generations bioethanol, som iblandes motorbrændstof og dermed giver en klar klimagevinst, fordi det er fremstillet på basis af restafgrøder fra landbruget, typisk halm. Anlægget bruger ikke landbrugsprodukter, som kan anvendes som fødevarer ethanol-markedet i USA. For USA er det primære marked for vores teknologi, så vi håber at kunne opnå nogle synergier, siger han. DONG Energy benytter i forvejen Siemens både på Skærbækværket og flere andre værker. På demonstrationsanlægget i Kalundborg har Inbicon valgt at tage endnu et fremadrettet skridt og vælge en totalløsning med den avancerede styringsteknologi SIMATIC PCS7 som rygrad. Inbicon Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg kan håndtere fire tons halm i timen. På årsbasis skal tons halm blive til tons ethanol, tons biobrændsel og tons dyrefoder. Demonstrationsanlægget er indviet november Målet har hele tiden været at få anlægget klar til klimatopmødet i København. Inbicon har da også lev e- ret 2. generations bioethanol fra pilotanlægget i Skærbæk til brændstoffet til 40 særligt indkøbte biler, der skal fragte VIP erne rundt i København under topmødet. Fordele ved Inbicons proces: Simpel proces baseret på vand, enzymer og gær Ikke-steril fermentering Non-GMO Højt tørstofindhold i alle strømme, hvilket sparer vand og energi Kalundborg-anlægget er energibesparende, da det er integreret med kraftværket

18 18 Grønne løsninger. Vi kunne sætte os et ambitiøst mål Tiden er moden til en klar beslutning, der sætter de nødvendige ressourcer ind på at opbygge fremtidens energiforsyning Mr. Vindkraft Henrik Stiesdal er en af pionererne inden for den danske vindmølleindustri. Allerede i 1970 erne byggede han som nybagt student sin første vindmølle. Af materialer hentet hos produkthandleren og med selvbyggede vinger af træ. Han står i dag for over 100 opfindelser og patenter inden for vindenergi. Henrik Stiesdal er nu teknologichef hos Siemens Wind Power i Brande, som er den internationale vindmølleproducent, som har været længst på markedet. Siemens Wind Power blev skabt, da Siemens i 2004 købte Bonus Energy A/S og gjorde den jyske virksomhed til omdrejningspunktet for koncernens glo - bale satsning på vindenergi. Vi er i en periode, hvor der er politisk mulighed for at sætte os et ambitiøst mål for vindenergien, og så sætte alle ressourcer ind for at nå det, siger teknologichef Henrik Stiesdal, Siemens Wind Power Siemens Wind Power er ledende på fremtidsområdet offshore vindmøller, altså møller til havs. Og Henrik Stiesdal er pioner i udviklingen af gearløse møller, som er endnu mere robuste end de nuværende og netop egner sig for placering langt til havs. I november-udgaven af det anerkendte amerikanske tidsskrift Scientific American fremlægges en plan for bæredygtig energiforsyning. Planen har som et hovedmål, at halvdelen af verdens energiforsyning i 2030 skal stamme fra vindkraft. For almindelige borgere måske en meget tilforladelig vision, men for eksperterne er det særdeles ambitiøst og de fleste sagkyndige vil afvise det som uopnåeligt. Men vi er nødt til at være ambitiøse, siger den danske Mr. Vindkraft, teknologichef Henrik Stiesdal, Siemens Wind Power. Han er en af pionererne for den danske vindkraft, som siden 1980 erne har været verdensledende, teknologisk og kommercielt. For traditionelt I dag tænker vi på mange måder reaktivt, når vi taler energiforsyning. Vi lægger vores planer som reaktion på prognoser og kigger på fremskrivningerne af dem. Og ud fra det grundlag forsøger vi bekymret at finde ud af, hvordan vi dog får vores energibehov opfyldt i fremtiden. Det kan være for traditionelt og uambitiøst, fastslår Henrik Stiesdal og foreslår en helt anden agenda: Vi kunne i stedet for tænke aktivt tage en politisk beslutning og sige: Vi sætter os internationalt et konkret mål for vindkraft i år Vi spørger derefter os selv: Hvad skal der til for at opfylde målet og hvad mangler vi? Derefter går vi efter målet med alle kræfter og ressourcer, foreslår han. Derefter går vi efter målet med alle kræfter og ressourcer Henrik Stiesdal vil dog ikke lige p.t. lægge sig fast på et bestemt mål for vindkraftens andel, fx den omtalte 50 procent af verdensforbruget af energi. Faste fremtidsmål Men den aktive tilgang ville indebære, at samfundet siger: Det er dette, som skal til for at møde vores udfordringer på energiområdet. Derfor arbejder vi fast besluttede på at nå målet. Det er en politisk tænkemåde, som også forsøges praktiseret på hele klimaområdet, hvor politikerne på COP15 netop forsøger at lægge grundlaget for nogle faste fremtidsmål. At politikere sætter sig ambitiøse mål, som medfører en revolution i teknologi, er set før. Her i 40-året for den første bemandede månelanding kan man huske på, at det hele blev sat i gang af præsident Kennedy, som besluttede, at hans land inden 1960 erne var forbi, skulle have en person på månen og hjem igen. En næsten uopnåelig vision, som jo alligevel lykkedes og som positiv bivirkning medførte et kvantespring i moderne teknologi. Det kan vi også gøre for energiforsyningen, herunder for vindkraft, hvis vi tager afsæt i visionen. Vi kan udnytte den fremdrift, som er i hele vindkraftområdet i dag, både politisk og økonomisk tage de visionære beslutninger og få sat alle nødvendige kræfter ind, opfordrer Henrik Stiesdal. EU's strømforbrug At der er enorme, hidtil uudnyttede ressourcer i vindkraft, demonstrerer han med en model for energiforsyning af hele Vest- og Mellemeuropa. Strømforbruget på i dag 3200 GWh ville kunne dækkes af otte havmølleparker, fordelt over farvandene i Østersøen, Nordsøen og det kystnære Atlanterhav. Vindmølleparkerne til havs skal godt nok være store, men alligevel ikke mere end 100 gange 100 kilometer, hvilket er en beskeden andel af de europæiske farvande. Med nutidens 3.6 MW vindmøller skal der i alt opsættes vindmøller i de otte områder for at dække det europæiske forbrug. Det er selvfølgelig store tal, men et sådant projekt ville jo også revolutionere vores energiforsyning langt ud i fremtiden, plus skabe en fantastisk teknologiudvikling samtidig. Sådanne projekter kunne realiseres andre steder i verden. Tanke gangen demonstrerer tydeligt, hvad der kunne blive virkningen af at forlade den reaktive planlægningsmetode til fordel for en aktiv plan.

19 Answers for the environment. 19 Gearløs med styrke Siemens er pioner med en ny type vindmølle, som egner sig til de mest ugæstfrie steder på jordkloden Vindenergi skal hentes længere og længere væk. Det stiller helt nye krav til holdbarheden af vindmøllerne, og her kommer den gearløse konstruktion ind i billedet At give vindmøller en råstyrke, som gør dem egnede til at fungere i de mest barske omgivelser, er en af de helt store ambitioner hos møllebyggere. For alle ved, at fremtidens energiforsyning kræver vindmøller opstillet på steder, hvor vejr og adgangsforhold er alt andet end venligtsindede. et skridt hen imod endnu større robusthed Siemens Wind Power har netop taget et afgørende skridt hen imod endnu større robusthed, nemlig en vindmølle, hvor gearkassen er gjort overflødig, og hvor antallet af enkeltdele i den komplicerede mekanik er halveret. Hidtidige vindmøller er konstrueret med en gearkasse, der omsætter møllerotorens langsomme omdrejninger til hurtige omdrejninger af generatoren, som producerer strømmen. Med de nye møller springer man gearkassen over, hvilket dog ikke er så let, som det måske lyder. Helt ny teknologi Det kræver en helt ny teknologi at lade møllevingerne drive generatoren direkte. Den nye mølletype har en generator med kæmpestore permanente magneter, så den ikke behøver spænding udefra og i det hele taget er så enkel som muligt. Der er færre bevægelige dele, og det betyder alt andet lige mindre vedligeholdelse, hvilket jo er en stor fordel på placeringer, hvor møller er svære at komme til, typisk havvindmøller, siger Siemens Wind Powers teknologichef, Henrik Stiesdal. Udviklingen af den gearløse mølle har stået på i en årrække, og netop nu er den første prototype af en 3 MW-mølle opstillet nær hovedkvarteret i Brande. Siemens venter sig meget af typen, der skal testes grundigt, før den efter planen kommer på markedet engang i Siemens fortsætter sideløbende med produktion og videreudvikling af de hidtidige vindmølletyper med gear, som i lang tid fremover vil udgøre grundstammen i virksomhedens produkter. Danmark Hundredetusinder af husstande bliver allerede forsynet med klimarigtig energi fra de danske havvindmøller omgivet af møller Danmark er et ideelt område for vindenergi, både på land og til søs. Dels blæser det som bekendt rigeligt på vores breddegrader, og dels er vi omgivet af hav. Så vi er blevet pionerer på området vindmølleparker til havs, og har p.t. verdensrekorden med Horns Rev 2, der ligger 30 kilometer vest for Blåvandshuk og Esbjerg. Parken ejes af DONG Energy, og Siemens Wind Power har leveret de 91 vindmøller med en samlet effekt på 209 MW. Det svarer til husstandes årlige elforbrug. Omkring hovedstadsområdet har de tusinder af forhandlere ved FN s klimatopmøde rig lejlighed til at se vindkraft i praksis. Ud for Avedøre forsyner tre nye vindmøller bl.a. hele Tivoli med strømforbrug, og længere ude i Øresund ligger Lillgrund-vindmølleparken i svensk farvand, som leverer strøm svarende til husstandes forbrug. Alt sammen leveret af Siemens, som er pioner og ledende på markedet for vindmøller til havs.

20 20 Grønne løsninger. Grønne nærtog til Djursland Banen mellem Århus og Grenå får nu moderne miljøvenlig teknologi inden for togtransport Et klimatog i sommersol. Desiro-toget ved den idylliske Fruens Bøge Station på Fyn. Nu får beboerne i Århus og på Djursland gavn af den nyeste teknologi fra 2010 Østjyderne får nu moderne miljøvenlig togtransport. DSB har netop indkøbt otte Desiro-tog hos Siemens, og dermed får banen mellem Århus og Grenå et kraftigt løft, såvel hvad angår komfort for banens mange passagerer som på klimaområdet. Togene er udrustede med moderne miljøoptimerede dieselmotorer, som udnytter brændstoffet optimalt og udleder færre reststoffer. Motorerne er yderligere forsynet med partikelfilter, som reducerer udledningerne med 97 procent i forhold til de nuværende MR-tog på strækningen. Ifølge DSB s beregninger medfører filt ret en reduktion i partikeludledningen på hele 97 % i forhold til de aldrende MR-tog, svarende til 4,3 tons partikler årligt. Partikelfiltret er et såkaldt lukket filter, hvor udstødningsgassen ikke blot kan passere gennem kanalerne i filtret og ud i det fri, men skal igennem filtermaterialet som opfanger de sundhedsskadelige partikler. Desiro-togene er bygget af aluminium, hvorigennem vægten af toget kun er 69,5 tons. Den lave vægt betyder at Desiro kører 10 procent længere på brændstoffet. Positive erfaringer Det er ikke mindst DSB s positive erfaringer med de eksisterende 12 Desiro-tog på Svendborgbanen og mellem Odense og Fredericia, der har fået selskabet til at vælge Siemens tog igen. Den nye ordre omfatter 8 tog, som leveres i 4. kvartal 2010, hvor de vil afløse de op mod 30 år gamle MR-tog. en reduktion i partikel - udledningen på hele 97 % I forbindelse med anskaffelsen af nye tog til Århus- Grenå-strækningen har DSB lagt vægt på, at Desirotoget er miljøvenligt, har gode køreegenskaber og tilbyder passagererne en god komfort. De 8 nye Desiro-tog er ligesom de 12 eksisterende optimeret og tilpasset de ønsker, som DSB s passagerer har givet udtryk for. Og mindst lige så vigtigt får de 8 nye tog en række tekniske, komfortmæssige forbedringer. Herunder også for personalet, bl.a. i form af forbedret klimatisering for lokomotivføreren. Desiro-tog Desiro-togene kører op til 120 km/t og tilbyder 116 siddepladser (heraf 13 klapsæder). Togene er udstyret med automatisk GPS-baseret informationssystem, klimaanlæg, store panoramavinduer, lavgulvsområde med handicaptoilet og fleksareal til cykler og barnevogne. Der kan sammenkobles op til 3 togsæt. Desiro-toget er generelt kendetegnet ved en rolig og blød kørsel, et lyst og venligt indre, et stort lavgulvs - areal samt brede dørpartier, der dels giver let adgang til toget, og dels sikrer hurtig passagerudveksling. Med de nye Desiro-tog kan DSB hæve komfortniveauet på Århus-Grenå-strækningen markant og samtidig tilbyde Djursland en moderne og miljøvenlig jernbanedrift. I Danmark anvender også Nordjyske Jernbaner Desirotog. Nordjyske Jernbaner indsætter togene på stræk - ningerne Hjørring-Hirtshals, Frederikshavn-Skagen samt i enkelte tog mellem Hjørring og Frederikshavn.