KAPITEL 6 DEN LÆRENDES PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 6 DEN LÆRENDES PERSPEKTIV"

Transkript

1 KAPITEL 6 DEN LÆRENDES PERSPEKTIV Pia Melchior Petersen og Sven Van Elst 1. INDLEDNING Synet på læring har ændret sig i takt med den stigende interesse for implementering af computer støttetlæring i undervisningen. Den traditionelle tilstedeværelsesundervisning er under opløsning, det samme er overbevisningen om, at der kun foregår læring i klasseværelset, og at denne læring foregår via formidling af viden fra læreren til den studerende. Der er sket et fokusskifte fra underviserens rolle som vidensformidler til deltagerens evner til at lære. Med implementering af computerstøttet undervisning, må man altså til at forholde sig til læring på en anden måde end i den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. Ønskes den computerstøttede undervisning tilrettelagt som et rent fjernundervisningsforløb foregår læring ofte som en form for selvstyret læring, hvor det er underviseren, der sætter rammerne og de studerende, der selv arbejder. Udvides den computerstøttede undervisning til også at omhandle samarbejdet som opstår gennem computer supported collaborative learning (CSCL) foregår den studerendes læring ved deltagelse i praksisfællesskaber som omfatter hele personen, der handler og samhandler 44. I denne form for læring er der tale om et perspektivskifte, som flytter vægten fra den traditionelle undervisning, som en måde at lære på, til deltagelse i processen. Her er fokus udvidet således, at der både fokuseres på, hvordan de studerende lærer og på det samarbejdende aspekt. Når man tilrettelægger fjernundervisningsforløb skal man derfor lægge mindre vægt på instruktion og større vægt på at løse problemer. I den forbindelse skal de studerende lære at de kan lære sig selv noget og skal derfor i højere grad tilskyndes til at tilrettelægge deres læring selv. Med andre ord, skal der tilrettelægges læring med mindst mulig instruktion, således at læringen er uafhængig af tid og sted. Læring er omtalt i forbindelse med den formelt etablerede undervisning, men læring kan også finde sted indenfor såvel det informale som det non-formale område. Formel læring er læring som foregår i en organiseret og struktureret kontekst via uddannelsesinstitutioner og på arbejdet, hvor læring er eksplicit angivet som mål, tid m.m. Formel læring er tilrettelagt bevidst af underviseren. Denne form for læring fører ofte til et eksamensbevis. Informel læring er læring, der er et resultat af daglige aktiviteter i forbindelse med arbejde, familie eller fritid. Læringen er ikke struktureret i forhold til mål, tid m.m. Informel læring er i de fleste tilfælde ikke bevidst fra den studerendes side. Denne form for læring fører ikke til nogen form for bevis. 68 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 69

2 Nonformel læring er den læring som er inkorporeret i planlagte aktiviteter, som ikke eksplicit er beskrevet som læring i forhold til mål, tid m.m., men som indeholder vigtige læringselementer. Non formel læring, er bevidst fra den lærendes side. Det leder typisk ikke til nogen form for bevis 45. Når man planlægger fjernundervisning, skal man være opmærksom på det perspektiv man tillægger læringen. Fokuserer man på læring som en assimilativ proces, hvor læring er baseret på at inkorporere ny viden i allerede eksisterende viden, så tilføjes den viden, den studerende besidder, nye aspekter. Fokuserer man derimod på læring som en akkomodativ proces, hvor læring er baseret på at udvikle ny viden, eller på omlæring af eksisterende viden, så revideres den eksisterende ukorrekte eller utilstrækkelige viden, og den studerende danner nye kognitive skemaer. Dette valg er styrende for den måde, man tilrettelægger kurset. Man kan vælge at basere undervisningen udelukkende på fjernundervisning, hvor underviser og studerende er uafhængig af tid og sted, som blended learning eller som CSCL. Erfaringsmæssigt kræver et rent fjernundervisningsforløb meget selvdisciplin, og den manglende personlige kontakt er ofte medvirkende til, at de studerende falder fra undervisningen. For at mindske frafald anbefales det, at underviseren overvejer at tilrettelægge læringen som blended learning, dvs tilrettelægge læring som en kombination af fjernundervisning og mere typisk klasseundervisning. Derved har de studerende både den personlige kontakt, som er meget vigtig, og muligheden for at lære, når og hvor de ønsker. En anden måde at formindske frafald på er at tilrettelægge undervisningen som computerstøttet kollaborativ læring (CSCL). Indenfor CSCL tager man afstand fra en transfer forståelse af undervisning, hvor det er underviseren, der overfører viden til de studerende. I CSCL sammenhæng konstrueres viden af den studerende selv bl.a. gennem deltagelse i kommunikationsprocesser. Kollaborativ læringskoncepter giver de studerende mulighed for at tilegne sig og dele viden på en anden måde, end de er vant til, fordi konceptet idé er, at de studerende løser problemerne sammen. Læring betragtes her som et resultat af en forhandlingsproces mellem mennesker. Teorier bygger på en konstruktivistisk, virksomheds- eller shared kognitiv tilgang til læring, og den har fået fornyet opmærksomhed og aktualitet i forbindelse med udvikling af fjernundervisningskoncepter. 2. HVILKE FÆRDIGHEDER SKAL DE STUDERENDE BESIDDE FOR AT VÆRE FJERNSTUDERENDE? En fjerundervisnings studerende må besidde specifikke kvaliteter for at kunne deltage som fjernstuderende: Man skal være åben overfor at dele sit liv, sit arbejde og sin uddannelsesmæssige erfaring som en del af læreprocessen. Både introverte og ekstroverte 46 studerende oplever, at online læreprocessen kræver, at de trækker på egne erfaringer. Denne form for kommunikation tvinger deltagere til at eliminere barrierer, der hinder den enkelte i at udtrykke sig selv. At kunne kommunikere skriftligt. I et virtuelt klasseværelse er næsten al kommunikation skriftlig, og det er derfor vigtigt at de studerende føler sig tilpas ved at udtrykke sig skriftligt. At besidde selvdisciplin og at kunne motivere sig selv. Sammen med frihed og fleksibilitet i online studierne følger ansvarlighed. Processen kræver forpligtelse og disciplin for at følge progressionen i processen. Være villig til at råbe op hvis der opstår problemer. Mange af de ikke verbale kommunikationsmekanismer, som en underviser gør brug af i den almindelige undervisningsform, er ikke mulig i online undervisning. Hvis de studerende oplever problemer, skal de have mod og vilje til at kontakte underviseren med det samme. Ellers vil underviseren ikke vide, hvad der er galt. Være villig til og i stand til at indgå med den nødvendige forpligtelse i forhold til tidsforbrug. Online undervisning er ikke lettere end den traditionelle undervisning. Faktisk vil mange studerende sige at online studier kræver mere tid og mere forpligtelse. Det kræver at den studerende skal: Være i stand til i mødekomme et minimum af krav for undervisningen. Den studerende skal se online studierne som en bekvem måde at modtage undervisning på, ikke som en lettere måde. Accepterer kritisk tænkning og beslutningstagning som en del af læreprocessen. Læreprocessen kræver at de studerende kan træffe beslutninger baseret på facts såvel som på erfaring. At udvælge de rette informationer og analysemetoder kræver kritisk tankegang. Caseanalyse er en god måde at introducere til dette. Have adgang til en computer og et modem. Den studerende skal være villig til at investere i den nødvendige hardware og software og have adgang til det nødvendige udstyr. Være i stand til at tænke, diskutere og beslutte sig inden der svares. Meningsfuld og høj kvalitet af input i det virtuelle klasseværelse er en vigtig del af læreprocessen. Derfor må der afsættes tid, som tillader gennembearbejdede besvarelser. Have følelsen af at man kan opnå en høj undervisningskvalitet udenfor det traditionelle klasseværelse 47. Kort sagt kræves det for at deltage i fjernundervisning: Deltagelse i det virtuelle klasseværelse 5-7 dage om ugen, hvis man følger en fuldtidsundervisning. At arbejde sammen med andre i projekter. At kunne bruge den nødvendige teknologi. At aflevere opgaver til tiden. At kunne lide skriftlig kommunikation. Forpligtelse til at deltage i egen læreproces. Kravene udvides med tre basis IKT-kompetencer som deltageren bør besidde: Kompetencer så deltageren ved, hvordan man skal bruge programmerne, internettet og basis software. Kompetencer så deltageren ved, hvordan man lærer i virtuelle miljøer. Kompetencer så deltageren ved, hvordan man bruger skriftlig elektronisk kommunikation. Hvis en studerende ønsker at deltage i fjernundervisning, bør vedkommende besidde de foregående kvaliteter for at kunne lære online og derudover være villig til at inddrage egne erfaringer i læreprocessen. Vi anbefaler at underviseren udfærdiger et spørgeskema til kommende onlinedeltagere. Ved at udfylde skemaet vil hver enkelte kunne vurdere, om man er en velegnet kandidater til online studier Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 71

3 3. LÆRING Når man overvejer læring i forbindelse med undervisning af voksne, skal man være opmærksom på, at voksnes tilgang til læring er præget af de erfaringer, de har tilegnet sig gennem hele livet. Derudover siger erfaringerne os, at fjernstuderende generelt er ældre end studerende i den traditionelle face-to-face undervisning, og de har mere skoleuddannelse bag sig end de traditionelle deltagere 49. Det, der karakteriserer voksnes tilgang til læring, er ofte en anden form for motivation, end man møder hos de unge. De voksnes motivation er præget af en indre lyst til at lære. Denne viden må tages med i overvejelserne, når man udvikler undervisningsmateriale og undervisningsmetoder. Følgende er typiske motivationsfaktorer for voksne: Voksne ønsker at etablere eller vedligeholde sociale relationer. Voksne ønsker at leve op til andres forventninger. Voksne ønsker at tjene andre. Voksne ønsker professional udvikling og avancement. Voksne bruger læring som flugt. Voksne ønsker læring som stimulation. Voksne er motiverede af ren interesse. 50 Der er også andre barrierer, der forhindre voksne i at lære. Nogle af disse barrierer er: Voksne har ofte mange forskellige forpligtelser. Voksne har ofte ikke tid nok til rådighed. Voksne har ofte ikke penge nok til rådighed. Voksne mangler børnepasningsmuligheder. Voksne har transportproblemer. Voksne har planlægningsproblemer. Voksne har en utilstrækkelig selvtillid. Voksne skal lære, men er ikke interesserede eller parate. 51 Det er meget svært at lave en profil af voksne studerende, idet man ikke kan generalisere. Men det er vigtigt, ikke kun i forbindelse med fjernundervisning, at kende deltagerne godt. Dette kendskab vil efterfølgende få indflydelse på, hvilken metode der vælges, på valget af læringsstil, indhold såvel som undervisningsformen. Grundlæggende betyder det, at fokus på voksnes læring må være mere på processen og mindre på det indhold, der bliver undervist i. Hvis underviserne mener, at de studerende bedst lærer ved at få præsenteret viden i passende doser i bestemte sekvenser, vil underviseren typisk vælge programmer, som tager udgangspunkt i veldefinerede opgaver, som får de studerende til at arbejde på bestemte måder gennem bestemte rutiner. Læring er i denne forbindelse baseret på instruktion og på en forståelse af læring som et produkt, igennem hvilket viden er til disposition for den studerende, og gennem hvilken den studerende har mulighed for at tilegne sig bestemt viden. Læring på denne måde er ofte baseret på undervisning med udgangspunkt i en liniær form for instruktion, hvor alle fjernstuderende modtager den samme viden i samme rækkefølge. Men der findes andre måder at lære på. For eksempel hvis underviseren mener, at den studerende bedst lærer ved at være en aktiv deltager i egen læreproces. Her vil den studerende konstant konstruere og rekonstruere sin viden, færdigheder, holdninger, identitet, forståelse osv. Her vil underviseren vælge programmer, som giver den studerende mange muligheder for at indsamle viden, og som ikke nødvendigvis er tilknyttet bestemte emner. De programmer som underviseren i den forbindelse vil gøre brug af er de såkaldte værktøjsprogrammer så som: Databaserede programmer Præsentations programmer, PowerPoint osv. Regneprogrammer Skriveprogrammer.osv. Læring er her baseret på en tematisk struktureret undervisning, hvor den studerende får mulighed for at lære, hvad han ønsker at lære på sin egen måde og i sit eget tempo. Forskellen på disse to meget forskellige opfattelser af læring er, at den traditionelle opfattelse af læring bygger på antagelser om, at underviseren transformerer viden til den studerende. Denne form for læring gennem instruktion går ud på at tilrettelægge den studerendes læring som en fast afgrænset sekvens af læringselementer, der serveres for den studerende i portioner af passende størrelse. Den nye opfattelse af læring er, at deltagerne lærer gennem aktiv deltagelse. Denne opfattelse af læring muliggør tilrettelæggelse af undervisning som fjernundervisning, der er uafhængig af tid og sted, og hvor den studerende lærer i sit eget tempo og på sin egen specielle måde. Tabel 6.1 illustrerer forskelle mellem disse to opfattelser som dels benævnes som en instruktivistisk og en konstruktivistisk læringsopfattelse: Instruktivistisk Instruktion Overførelse af viden Individuel Pensumbestemt Ydre motivation (eksamen) Programmeret Konstruktivistisk Konstruktion/problemløsning Gøre erfaring/erfaringsudveksle Sammen med andre/samarbejde Deltagerstyret Indre motivation (lyst) Konstruktiv dialog, problemløsning Konstruktivistisk læring er baseret på de studerendes aktive deltagelse i problemløsning og kritisk tænkning, i forbindelse med en læringsaktivitet, som de har besluttet, er relevant og engagerende for dem. De studerende konstruerer deres egen viden ved at afprøve ideer og metoder, der er baseret på deres tidligere viden og erfaring og benytter disse i en ny situation. I processen integreres den nyerhvervede viden med den allerede eksisterende viden. De studerende arbejder med problemet eller aktiviteten ved at gøre brug af en tilgang, de allerede kender, og integrerer denne tilgang med alternativer, der foreslås af andre gruppemedlemmer, fagkilder eller aktuelle erfaringer. Gennem forsøg og fejl afbalancerer den studerende sine tidligere erfaringer og tilgange med de nye erfaringer og konstruerer herved et nyt forståelsesniveau. Læring foregår gennem aktiv deltagelse i projekter i stedet for gennem overhøring i dagens lektie og traditionelle papir- og blyantsprøver. En passende progression i læringen ville være en variation mellem kurser, som hovedsagelig tager hensyn til assimilative og akkomodative læreprocesser. Her er undervisningsmetoder som cases og rollespil kombineret med selvevaluering meget 72 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 73

4 brugbare. Ved disse metoder har deltageren mulighed for at være aktiv i egen læreproces. Professor i matematik ved Massachusetts Institute of Technologi i Boston, Seymour Papert 52 udvider dette læringsbegreb og kalder det konstruktionisme. Han mener, at den lærende forbinder ny viden med allerede eksisterende viden ved at forbinde konkrete eksperimenter med abstrakte principper. Der sker en vekselvirkning mellem konkret og abstrakt læring. Konkret læring bruges til at forbinde videnselementer og danne analoge netværk i hjernen, abstrakt tænkning bruges til at forstå og udvide (digitalisere) de konkrete erfaringer ved hjælp af begreber og kategorier. På den måde etableres i hjernen to forskellige tilgange til den oplagrede viden en kropslig erfaret analog viden i højre hjernehalvdel og en bevidst og meningsbåret viden i venstre hjernehalvdel og et netværk mellem den analoge og den digitaliserede viden. Som en konklusion kan man sige, at læring om en social konstruktion er baseret på en konstruktion af viden, som foregår i samarbejde med andre studerende via dialog, selvrefleksion og forhandling. Læringen forgår som en stilladsbygning af viden. I forbindelse med konstruktivistisk læring vil underviserens rolle være som facilitator. Underviseren rådgiver den fjernstuderende, stimulerer og provokere den studerendes kritiske tænkning, analyse og syntese i løbet af læringsprocessen. Underviseren deltager således samtidig i læringsprocessen. 4. LÆREPROCES Når man indfører ny teknologi til støtte for læreprocesser, påvirkes den måde undervisningen organiseres på. For eksempel vil programmer kunne erstatte eller supplere præsentations- og instruktionsundervisning, hvorved der frigives tid til vejledning og samarbejde med de studerende. Et af de vigtigste nøglepunkter er udviklingen af undervisningsmateriale til brug i fjernundervisning. Fleksibilitet i forhold til tid og sted, og større mulighed for refleksion fra deltagerens side er nøgleord. Undervisningsmateriale fra traditionel face-to-face undervisningen kan ikke ubearbejdet overføres til fjernundervisning. Det betyder, at der må udvikles undervisningsmateriale, der er specielt tilrettet fjernstudier. Underviserens arbejde ændrer sig også. Underviserens arbejde i forbindelse med fjernundervisning ændre sig til at blive mere som facilitator og som moderator 53 : Indenfor CSCL betyder det, at man interesserer sig for at designe systemer på et socialkonstruktivistisk grundlag med henblik på at udvikle kollaborative læreprocesser. Indenfor fjernundervisningsforløb tilrettelagt for enkeltstuderende betyder det, at man interesserer sig for at designe systemer på et konstruktivistisk grundlag med henblik på at udvikle den lærendes evner til at lære selv. Inden for et forløb tilrettelagt som blended learning interesserer man sig for at designe systemer, der både udvikler de studerendes evne som selvstuderende og som studerende i et fællesskab. Successen i fjernundervisning afhænger bl.a. af en forståelse af deltagerens læringskarakteristik. Derfor er det vigtigt at relatere undervisningen til deltagerens læringsforudsætninger og læringsstile. 5. LÆRINGSSTILE 54 Igennem de senere år har man især i forbindelse med undervisning, der er baseret på konstruktivistiske læringsprincipper, sat fokus på begrebet læringsstil. Overordnet er der enighed om at al undervisning bliver langt mere effektiv, hvis den tilrettelægges, sådan at den tilgodeser den enkelte elevs måde at indoptage viden på. Ser man på de forskellige definitioner af læringsstile, kan man overordnet inddele den i følgende fem kategorier: læringsstile baseret på miljø læringsstile baseret på personlighedstypologier læringsstile baseret på intelligenser læringsstile baseret på sanser læringsstile baseret på perception og informationsbehandling. I praksis er de forskellige former for læringsstile sjældent repræsenteret i rene typer, idet mange praktikere, i større eller mindre grad, blander elementer fra de forskellige kategorier. Samtidig er ikke alle former lige velegnet til brug ved tilrettelæggelse og udarbejdelse af fjernundervisning. Der er mange tilgange til den individuelle læringsstil. Hvis underviseren ikke er opmærksom på de forskellige læringsstile blandt de studerende, kommer undervisere ofte til at undervise på den måde, de altid har gjort, og som typisk er underviserens egen læringsstil. Læringsstile skal forstås som den metode, en studerende bruger for at indoptage viden. Alle lærer på deres egen unikke måde. Læringsstil drejer sig ikke om, hvad den studerende lærer, men om hvordan den studerende lærer. Læringsstile baseret på miljø Med miljø menes der i denne afgrænsede sammenhæng eksterne stimuli: lyd, lys, temperatur, design af møbler, ergonomi og æstetik. Konceptet er udviklet af og har en særlig placering hos Dunn og Dunn, som i første række har indretningen af undervisningsrummet i tankerne. Rammerne er her nødvendige for at de psykiske processer kan igangsættes og opretholdes på bedste vis. Vi kender alle til, hvordan larm, for stærkt lys, farver eller billeder kan ødelægge koncentration, energi og lyst. Læringsstilene er baseret på fem kategorier som tilsammen indeholder 21 elementer 55 : 1. Det ydre miljø: Lyd, lys, temperatur, design 2. Det følelsesmæssige miljø: Motivation, vedholdenhed, ansvarlighed, struktur 3. Det sociologiske miljø: Alene, par, gruppe, team, voksne, varierede 4. Det fysiske miljø: Perceptuel tilgang, tidspunkt, mobilitet 5. Det psykiske miljø: Global eller analytisk reference, impulsiv eller refleksiv reference. Læringsstile baseret på personlighedstypologier Meyer-Briggs typeindikator er baseret på Carl Jungs personlighedspsykologi. Den tager udgangspunkt i to såkaldte attituder: introversion og ekstroversion samt fire såkaldte hjælpefunktioner: tænkning, følelse [rationelle følelser], intuition, sansning [irrationelle funktioner]. De fire funktioner kan hver især realiseres som enten intro- eller ekstroverte, og herved fremkommer i alt otte mulige typer: introvert-tænkende, ekstrovert-tænkende, introvert følende ect. Meyer-Briggs udvider Jungs kategorier med yderligere fire, og disse samles som modsætningspar i fire grupper: 74 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 75

5 Ekstrovert vs introvert Det sansende vs det intuitive Det tænkende vs det følende Det organiserede vs det spontane Ud fra en særlig test 56 kan der nu fremdrages forskellige typer som betegnes: Aktivisten Den reflekterende type Teoretikeren Pragmatikeren Grasha-Riechmanns Student Learning Styles Scales [GRSLSS] har været brugt til at identificere, hvilke præferencer den studerende havde for at indgå i vekselvirkning med gruppen og underviseren i klassen. Præferencerne fremkommer i seks dimensioner i forhold til læring 57 : Uafhængige studerende er nysgerrige og overbevisende deltagere. Deltagerne foretrækker at arbejde selv med individuelle aktiviteter som giver dem mulighed for selvstændigt arbejde i eget tempo, eller specielle projekter baseret på deres egne interesser. Uafhængige studerende opfatter underviseren som sparringspartner. Afhængige studerende har mere brug for vejledning fra underviseren. I fjernundervisningen er det vigtigt at kunne genkende disse deltagere, fordi deltageren vil flakke uden eksplicit instruktion. Afhængige studerende betragter underviseren som en informationskilde, som skal fortælle dem, hvad de skal lave, og de studerende laver kun det, der kræves. Den deltagende studerende er ivrig efter at lære kursusindholdet. De elsker at lære og tager ansvar for deres egen læring. Den deltagende studerende vil kunne klare sig godt i fjernundervisning, idet der kræves en større indsats fra deres side end den traditionelle klasseundervisning vil gøre. Den undvigende studerende ønsker ikke at lære kursusindholdet. De kan ikke lide at lære og ønsker ikke at tage del i kursets aktiviteter. For at nå den undvigende studerende må underviseren tage udgangspunkt i, hvordan det lærte vil komme de studerende til gode i deres eget liv. Samarbejdende studerende lærer godt gennem samarbejde med andre. Fjernundervisning, der er baseret på samarbejde og gruppeprojekter, vil appelle til disse studerende. Konkurrende studerende ser læring som en vind eller tab situation, i hvilken de må vinde. Den studerende vil nyde aktiviteter, der er baseret på konkurrence. Konkurrerende studerende foretrækker individuelle undersøgelser. Instruktionsopgaver og caseopgaver med konkurrence for øje, vil appellere til den konkurrerende studerende. verden og genstande og kunne bruge disse billeder i fx løsning af forskellige typer opgaver. Den intrapersonelle intelligens drejer sig primært om at forstå sig selv, sine følelser og reaktioner, dvs. om at have selvindsigt og bruge den i sine handlinger og samspil med andre. Den interpersonelle intelligens drejer sig primært om at forstå andre, at kunne indleve sig i dem, sætte sig ind i deres situation, behov, intention, humør og indgå i et samspil med dem her ud fra dvs. en form for social intelligens. Praksiseksempel: Der findes et eksempel fra praksis, som er relateret til unge, men hvor nogle af ideerne kan omsættes til voksenundervisning. Disse findes under Anti Doping Denmark 59. Andre praksiseksempler kan hentes i Thomas Armstrong: De mange intelligenser i klasseværelset, Forlaget Dafolo. Læring baseret på sanserne Her er fokus hovedsalig koncentreret om de tre sanser gennem hvilke vi indoptager viden: synet, hørelsen og følesansen. De tre læringsstile er: At lære gennem synet betyder at deltageren mest effektivt lærer gennem skrevet information, noter, diagrammer og billeder. De vil have sværere ved at lære hvis undervisningen består af en præsentation, hvor det ikke er muligt at tage detaljerede notater. At lære gennem øret betyder at deltageren lærer mest effektivt gennem det talte ord. De vil helst lytte til undervisningen og så tage noter bagefter. Skrevet information vil ofte først få mening, når deltageren har hørt det. Derfor vil det ofte være en hjælp at læse den skrevne information højt, når man læser den. At lære ved at røre betyder at deltageren lærer mest effektivt gennem berøring, bevægelse og plads. Deltageren lærer via imitation og praksis. Læringsstile baseret på intelligenser Med sin forskning og nye forståelse af menneskelig intelligens har Howard Gardner præget den psykologisk-pædagogiske diskussion gennem de sidste 5-10 år. Gardner gør op med tidligere tiders opfattelse af intelligens som målbar og som stående i hierarkisk forhold til hinanden med den logisk/verbale intelligens over de mere kunstneriske intelligenser. Gardner opererer med 7 forskellige intelligenser i forhold til læring 58 : Sproglig intelligens: drejer sig primært om at kunne bruge og forstå det talte sprog. Matematisk intelligens: drejer sig primært om at kunne lave hypoteser, følgeslutninger og beregninger, at kunne tænke abstrakt. Musisk intelligens drejer sig primært om at kunne skelne tonehøjde og rytme. Kropslig intelligens drejer sig primært om beherskelse af kroppens bevægelser og kommunikationsmuligheder og udvikling af specialiserede/automatiserede bevægelser. Den rumlige intelligens drejer sig primært om at kunne danne sig nøjagtige indre billeder af 76 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 77

6 Læringsstile baseret på perception og informationsbehandling Denne læringsstil defineres ud fra den mentale strategi, deltageren følger i sin bearbejdelse af ny information. Denne form for læringsstil er en blanding af forskellige teoretikeres tilgang til læring bl.a. Gregoric/Butler som arbejder med begreberne konkret/abstrakt og sekventiel/partiel læring. Konkret referer til evnen til at optage og bearbejde information ud fra fakta, mens abstrakt referer til evnen til at bruge forestillingsevnen og intuition til at visualisere og teoretisere. Med sekventiel menes ønsket om at få information i en ordnet liniær struktur og med partiel menes løsrevne ikke ordnede informationsstumper. Deltageren kan her ud fra finde sit særlige læringspotentiale i karakteristika som abstraktsekventiel, abstrakt-partiel, konkret-sekventiel, konkret-partiel, og underviseren kan anvende fundene i sin undervisningstilrettelæggelse (tabel 6.2). Tabel 6.2 Sekventil Partiel/Holistisk Konkret K-S K-P Abstrakt A-S A-P Kolb betragter læring som en cirkulær proces, der implicerer forskellige aktiviteter. Cirklen opstår ved at informationsbearbejdning og perception anbringes på hver sin akse, hvis yderpunkter forbindes (fig. 6.1) Konkret oplevelse Kolbs læringsstile er baseret på, at vi enten indhenter viden gennem konkrete erfaringer eller ved at forholde os refleksivt til vores observationer, samt at vi bearbejder viden ved enten abstrakt konceptualisering eller ved aktive eksperimenter. Her ud fra opstiller Kold 4 læringstyper: De akkommoderende, der baserer sig på konkrete oplevelser og eksperimenter. Her interesserer man sig for processen og resultatet, og man arbejder helst med praktisk. De divergerende, der baserer sig på konkrete oplevelser og reflekterende observation. De divergerende ønsker at forstå en situation eller en proces, de tager udgangspunkt i en situation eller proces og resonerer sig frem. De assimilerende, der baserer sig på reflekterende observation og abstrakt teoretiserende aktiviteter. De assimilerende ønsker at afdække problemfelterne fuldt ud og går systematisk til værks. De konvergerende, der baserer sig på abstrakte teoretiserende og aktive eksperimenter. De konvergerende ønsker at afdække, hvorfor en proces løber, eller en situation er opstået. De arbejder sig frem mod en forståelse, der er baseret på detaljeret information. Kolb betoner, at den bedste læring opnås, når alle perceptions og bearbejdningsmåder udvikles. Selv om man altså har sine præferencer, bør man tilstræbe at udvikle samtlige, og det kan fx ske gennem tilrettelæggelsen af undervisningen. Kolbs teorier har fundet bred anvendelse og har inspireret til yderligere arbejder. Peter Honey og Alan Munford har opstillet en taksonomi, der indpasses i Kolbs læringscirkel. Netop betegnelserne aktivist, pragmatiker, reflektor og teoretiker er kernebegreber i mange praktiske tests 60 (fig. 6.2). Pragmatikker AKKOMODATIV DIVERGENT Konkret oplevende Aktivt eksperimenterende Ekspansion Meningstilskrivelse Reflekterende observation Aktivist Aktivt experimenterende Refleksivt observerende Reflekterende praktiker KONVERGENT ASSIMILATIV Abstrakt begrebsliggørende Forståelse Abstrakt begrebsliggørense fig. 6.1 Teoretiker fig Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 79

7 Praksiseksempel: Eksemplet er baseret på Honey og Mumfords brug af læringscirklen. På bruges cirklen i forbindelse med en test. Resultatet af testen fortæller både underviseren og deltageren om deltagerens læringsstil samt indsatsområder. Ved at bruge testen i begyndelsen af et kursus får underviser og studerende mulighed for at planlægge undervisningen ud fra den studerendes læringsstil. Eksemplet er hentet fra en Handelsskole, som har både unge og voksne deltagere. Som tidligere nævnt er der i realiteten ikke mange rene former for læringskoncepter. Langt de fleste inddrager elementer fra de forskellige typer af læringsstille. I nordisk sammenhæng er Lena Boström (2000) særlig interessant. Hun kobler i udgangspunktet sensoriske modaliteter med personlighedstræk, men inddrager desuden perception samt følelsesmæssig og multipleintelligens. Ved tilrettelæggelse og udarbejdelse af it-baseret undervisningsmateriale beregnet til selvstudium må de koncepter, der inddrager mellemmenneskelige relationer og de læringsstile, der bygger på personlighedstypologier lades ude af betragtning og fokus må rettes mod stile baseret på det sansemæssige og perception. Indgår it-materialet derimod i et blended learning forløb eller i et forløb baseret på kollaborativ læring, er fx Myer-Briggs kategorier væsentlige. Især ved gruppedannelse og vedligeholdelse er de meget brugbare. Personlighedstyper tilgodeses kun sjældent i face-to-face undervisning, men i forbindelse med it baseret undervisning er det i Danmark ved at bliver mere og mere almindeligt at bruge Peter Honey og Alan Mumfords taksonomier som opstart på et forløb, således at både den studerende og underviseren er sporet ind på den enkeltes læringsstil. Ud fra de tilgængelige læringsstile ser CRSLSS ud til at være ideel til at imødekomme voksnes præference i fjernundervisning. CRSLSS er designet specielt til brug højere uddannelser. CRSLSS er en relevant målestok i forhold til den sociale dynamik som er hoved-forskellen mellem fjernstudier og traditionelle gruppe. CRSLSS fremmer et optimalt lærings- og undervisningsmiljø ved at hjælpe læreren til at designe kurser og udvikle opmærksomheden på deltagerens læringsstile. CRSLSS fremmer læringsstile i en bred kontekst, som spænder over 6 kategorier. Da alle ikke er ens, når man deltager i læringsopgaver eller situationer, lærer vi ikke alle fra samme udgangspunkt. Hvert enkelt individ har sine egne individuelle læringsstyrker og læringssvagheder. Det er vigtigt for underviseren at udvikle en variation af metoder således, at man kan nå den studerende. Der er en masse forskellige læringsstile at vælge mellem, derfor er det vigtigt som underviser at være opmærksom på at vælge den form for læringsstil, som passer med det enkelte fjernundervisningskoncept. studerendes læring og minimere risikoen for drop out. Både underviseren og de studerende indtager nye roller, funktioner og opgaver i forbindelse med fjernundervisning. Ved fjernundervisning skal underviseren være mere klar i forbindelse med deres mål og metoder. Den studerende skal tage mere ansvar for egen læring. Det tager tid for de studerende at lære i studiemiljø. 7. BIBLIOGRAFI OG REFERENCER Lave, J. & Wengers, E.[1991] Situated Learning Legitimate peripheral participant, Cambridge University Press CEDEFOP 2001 Diaz, D [2002], Online Drop Rates Revisited Rita Dunn & Kenneth Dunn Howard Gardner CRSLSS : Additional Information. Lauridsen, Ole [2003], Læringsstile en indføring Papert, Seymour [1993], The Children s Machine. Rethinking School in the Age of the ComputerBasicBooks, a Division of Harper Collins Publishers, Inc Honey, P& Mumford, A or Broström, Lena [2003], Fra undervisning til læring Dafolo, dk Cantor, J.A. [1992], Delivering Instruction to Adult Learners, Toronto:Wall & Emerson 6. KONKLUSION Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige læringsstile og brugen af moderne teknologi forstærker indarbejdningen af ny pædagogisk indsigt i den aktuelle læreproces. Det er vigtigt at kende sine deltagere godt. Hvem er de? Hvorfor deltager de på kurset? Hvad er deres baggrund? Deres motivation? Det er vigtigt at lave en forbindelse mellem målgruppen og metoden, som vælges. Hvis det er muligt, er det bedst at vælge en kombination af læringsmetoder. Det fremmer de 80 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 81

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Lærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever.

Lærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever. Lærerens baggrundspapir Bilag 1 Oplæg om forsøget til elever. Nyere forskning og undersøgelser peger på at vi lærer på forskellige måder og ofte har en foretrukken måde at gå til en opgave på. Nogle er

Læs mere

Individet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål

Individet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål Individet i gruppen Mine læringsmål Efter dette mm skulle du gerne have opnået: Kendskab til begreberne læring og metalæring Kendskab til nogle værktøjer til selvtest af læringsstil og gruppeadfærd Kendskab

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin

STUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin STUDIETAKTIK STUDIETAKTIK Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin KOGNITION - hvordan lærer MAN KOGNITION Psykiske processer, som omfatter perception, tænkning og læring

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Flere aktiviteter til samme indhold

Flere aktiviteter til samme indhold Flere aktiviteter til samme indhold DUN-K 2012: Gode undervisnings- og vejledningspraksisser 29. Maj 2012 Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet MHovgaard@health.sdu.dk Oplevelser

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, vil det nok være en god idé at overveje de områder af dit liv, hvor du vil anvende dit kendskab til MBTI-rammen. Hvis

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side

Læs mere

FoU Slutkonference 29. marts 2011

FoU Slutkonference 29. marts 2011 FoU Slutkonference 29. marts 2011 Projekt: Udvikling af strategier og innovative undervisningsformer Tradiums 3 hhx afdelinger, stx Paderup Gymnasium Workshop: Hvordan kan man differentiere undervisningen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Legens betydning for læring

Legens betydning for læring University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

De mange intelligenser

De mange intelligenser De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon

Vejlederforum. - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Vejlederforum - Velkommen til Professionshøjskolen Absalon Adjunkter Mie Augustsen Holgersen, Jan Ohrt Nissen & Josefine Damm Petersen 14. januar 2019 Det udviklende samarbejde At skabe vidensdeling mellem

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk Velkommen til Børnehaverklasseledernes dag i Herning og Skive Mål med dagen Få teoretisk viden om Dunn og Dunns læringsstilsteori Få anledning til at reflektere over egen praksis Få inspiration til materialer

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål, som følger, skal du svare enten a eller b. Du skal udelukkende vælge ét svar for hvert spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Teknologiforståelse. Måloversigt

Teknologiforståelse. Måloversigt Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort

Læs mere

Er der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF

Er der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF Er der forbindelse? Torben Bundgaard Chefkonsulent DIF Er der forbindelse? TEMA Hvordan kan motivation og kommunikation bruges for at skabe begejstring og involvering? Hvad tænder mennesker på? Og hvad

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner... Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Dialogkort om skolens forældresamarbejde Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen

Læs mere

Fra vision til virkelighed

Fra vision til virkelighed Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser

Unge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser Unge og alkohol En dialog i øjenhøjde - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser Baggrund for projektet Ung til Yngre Omkring hver femte voksne

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Tænkestilsanalyse - en kort introduktion

Tænkestilsanalyse - en kort introduktion Tænkestilsanalyse - en kort introduktion - et intuitivt (selv)ledelsesværktøj til effektiv kommunikation 1 Alt er tilsyneladende symmetrisk -men det drejer sig om dominans Kroppen er symmetrisk to arme

Læs mere

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt

BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS. Svend Erik Schmidt BØRNS LÆRINGSSTIL TEORI OG PRAKSIS Svend Erik Schmidt Dafolo Forlag 2001 Indholdsfortegnelse Forord................................... 7 1. Hvad er læringsstil?....................... 11 2. Børns læringsstil

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til

Religionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til et givet stof * frem til

Læs mere

Udkast til spørgeskema til studerende

Udkast til spørgeskema til studerende Notat Udkast til spørgeskema til studerende Følgende er andet udkast af spørgeskema til studerende i kvalitetsmålingen. Spørgeskemaet er blevet testet blandt studerende i en kvantitativ pilottest i maj

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere