Strategisk fysisk planlægning Københavns Universitet

Transkript

1

2 > Strategisk fysisk planlægning Københavns Universitet Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2012

3 Indhold > 1. Baggrund for rapporten 5 2. Arealmæssige forudsætninger Københavns Universitets omsætning fra Københavns Universitets arealforbrug fra Relativ arealmæssige udvikling 7 3. Prognosemetodik Prognose 11 Prognose for arealmæssige råderum for Københavns Universitet Forventede arealdispositioner Overblik over strategiske udfordringer Bilag til rapporten 15 Bilag 1: Det fælles datagrundlag for strategisk fysisk planlægning på Københavns Universitet 15 Bilag 2: Udvikling i arealer fordelt på ejerform, driftsomkostninger, STÅ samt medarbejderårsværk, Bilag 3: Økonomisk oversigt og fremskrivning 20 Bilag 4: Beskrivelse af de enkelte konti i den økonomiske oversigt 21 4

4 1. Baggrund for rapporten Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Det er formålet med rapporten, at: Etablere et grundlag for den bevillingsmæssige behandling af byggesager under Københavns Universitet. Skabe et fælles grundlag for arbejdet mellem Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om Københavns Universitets overordnede og konkrete fysiske planer. Rapporten er bygget op sådan, at der indledningsvis i kapitel 2 redegøres for grunddata for Københavns Universitets arealmæssige forudsætninger for perioden Herefter beskrives i kapitel 3 den metodik, der er lagt til grund for prognosticeringsmodellen. Med baggrund heri redegøres i kapitel 4 for det prognosticerede fremtidige arealmæssige råderum. I kapitel 5 redegøres for Københavns Universitets arealdispositioner på mellemlang sigt og det enkelte projekts betydning for Københavns Universitets samlede arealmæssige råderum. I kapitel 6 bliver konklusionerne perspektiveret i forhold til det fremadrettede arbejde. Bilag til rapporten er samlet i kapitel 7. 5

5 2. Arealmæssige forudsætninger Københavns Universitet har sammen med Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering gennemgået eksisterende data for omsætning, arealer, driftsomkostninger, studerende samt medarbejdere for perioden Modellen for det fælles datagrundlag er nærmere beskrevet i bilag 1. Nedenfor findes et overblik over udvikling i omsætning og arealer for Københavns Universitet i perioden Yderligere oplysninger om udvikling for arealer fordelt på ejerform, driftsomkostninger, STÅ og medarbejderårsværk findes i bilag 2. Valget af 2008 som udgangspunkt er baseret på en vurdering af, at 2008 i de fleste tilfælde er det første år efter universitetssammenlægningerne, hvor der foreligger sammenkørte data på institutionerne. Samtidig indebærer valget af 2008 en vis usikkerhed, idet der ikke foreligger data fra tidligere år, der kan indikere, hvorvidt 2008 på nogle områder var et ekstraordinært år. Arbejdet med strategisk fysisk planlægning vil fremover give et løbende forbedret sammenligningsgrundlag for Københavns Universitet specifikt og universitetssektoren generelt. I 2006 vedtog Folketinget et aktstykke, aktstykke 148 af 16. maj 2006, som forpligter Københavns Universitet til en række krav om arealmæssig fortætning. Der er enighed mellem Københavns Universitet, Bygningstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om, at Københavns Universitet ultimo 2010 har fraflyttet ca m2. I samme periode har KU haft en tilgang på ca m2 som følge af indflytning af Biocenter, hvilket medfører, at KU har haft en samlet nettoafgang på ca m2. Der er også enighed om, at Københavns Universitet i forbindelse med ibrugtagningen af KUA3, som er planlagt til primo 2015, samlet vil have haft en nettoafgang på ca m2, hvorved universitetet er på vej til at opfylde kravene om fortætning i aktstykke 148 af 16. maj De dispositioner som Københavns Universitet har gennemført for at leve op til aktstykkets krav om fortætning er en grundforudsætning for universitetets strategiske fysiske planlægning. Derfor er disse fortætningsdispositioner ikke medtaget i analysen herunder. Københavns Universitets omsætning fra Siden 2008 er Københavns Universitets omsætning steget fra 6,9 mia. kr. til 7,6 mia. kr. i 2010, hvilket er en stigning på ca. 10 procent i perioden, jf. tabel 1. Tabel 1: Omsætning fordelt på hovedformål (1000 mio. kr.), Uddannelse 1) Forskning 2) Heraf basistilskud Heraf eksterne midler Heraf forskningsbaseret myndighedsbetjening

6 Øvrige finanslovstilskud 3) Øvrige indtægter 4) Samlet omsætning Indeks (indeks 100 = 2008) Kilde: Årsrapport 2010 (hoved - og nøgletalsoversigt). Tallene er opgjort i 2011 priser. 1) Inklusive deltagerbetalinger og uddannelsestilskud fra UVM, 2) Defineret som basistilskud og forskning for sektorministerier, 3) Defineret som kapitaltilskud og øvrige formål, 4) Defineret som finansielle nettoindtægter, udlejning og fremleje, øvrige indtægter samt indtægter fra tech-trans selskaber. Københavns Universitets arealforbrug fra Der har været et fald i Københavns Universitets samlede bygningsareal (eksklusiv haver, museer, fremlejemål m.v.) fra 2008 til 2010 svarende til ca m 2, jf. tabel 2. Der har ikke været et fald inden for områderne uddannelse og forskning, mens der har været et fald inden for området andet. Tabel 2: Bygningsareal (1000 m 2 ), Uddannelse Forskning Andet heraf haver, museer, samlinger, stalde m.m heraf fremlejemål, Folkeuniversitet m.v Samlet bygningsareal Samlet bygningsareal eksklusiv haver, museer mv * Kilde: Statistikberedskabet, Nøgletal E * Tallet her er større end det tal, der er anvendt i fremskrivningen i figur 2, idet den forventede nettoafgang på ca m 2 jf. aktstykke 148, er trukket ud i fremskrivningen. En væsentlig del af faldet i bygningsareal skyldes krav, der er stillet til Københavns Universitet som følge af aktstykke 148 af 16. maj 2006, jævnfør ovenfor. I tabel 2 fremgår det, at omtrent halvdelen af universitetets areal er samlet i kategorien andet. Det er udgangspunktet, at KU arbejder for at levere en mere præcis opgørelse på dette område. Relativ arealmæssige udvikling Arealforbrug i forhold til omsætning Københavns Universitet har i perioden overordnet haft et fald i arealforbrug. Samtidigt er den samlede omsætning steget med ca. 10 procent. Københavns Universitet har altså effektiviseret arealudnyttelsen i perioden Figur 1 viser udviklingen i arealforbrug i forhold til omsætning fordelt på hovedformål. Figuren viser, at der for hele universitetet har været et fast forhold 7

7 mellem areal og omsætning. Der har dog været en svag effektivisering af arealudnyttelsen inden for øvrige aktiviteter, og en svagt bedret arealudnyttelse inden for uddannelse. Figur 1: Udvikling i arealforbrug i forhold til omsætning (indeks 100 = 2008), Uddannelse Forskning Øvrige I alt Københavns Universitet har øget sin omsætning i forhold til arealforbruget i perioden fra ca. 8,5 mio. kr. pr m 2 i 2008 til ca. 9,7 mio. kr. pr m 2 i 2010, jf. tabel 3. Tabel 3: Omsætning pr m 2 (mio. kr.), Uddannelse 18,3 19,1 19,6 Forskning 13,7 14,9 16,0 Andet ekskl. stalde 2,6 2,9 2,5 Samlet bygningsareal 8,5 9,3 9,7 Arealforbrug i forhold til STÅ og medarbejderårsværk Københavns Universitet har fra haft en effektivisering af arealudnyttelsen i forhold til både STÅ og medarbejderårsværk. I 2008 anvendte Københavns Universitet ca. 37,5 m 2 per STÅ, mens universitetet i 2010 anvendte 33,5 m 2 per STÅ, dvs. en effektivisering af arealudnyttelsen på fire m 2 per STÅ i perioden. I 2008 anvendte Københavns Universitet 98,6 m 2 per medarbejderårsværk, mens universitetet i 2010 anvendte 86,1 m 2 per medarbejderårsværk, dvs. en effektivisering af arealudnyttelsen på 12,5 m 2 per medarbejderårsværk i perioden. Yderligere oplysninger findes i bilag 2. 8

8 Udvikling i bygningsudgifter i forhold til omsætning Københavns Universitet har reduceret universitetets bygningsudgifter i forhold til omsætning svarende til ca. tre procent fra 2008 til 2010, jf. tabel 4. Tabel 4: Bygningsudgifter som andel af omsætning (procent), Husleje og ejendomsskat 13,9 15,1 13,5 Energi 2,2 2,2 2,4 Vedligeholdelse* 3,8 3,8 3,8 Øvrig drift** 3,3 3,5 2,8 Samlede omkostninger 23,2 24,6 22,5 Kilde: Statistikberedskab, Nøgletal B. *Vedligeholdelse omfatter: Teknisk rådgivning, vedligeholdelse, tjenesteydelser, materialer, **Øvrig drift omfatter: Ekstern rengøring, vagtordning, renovation, løn (til drift) 9

9 3. Prognosemetodik Til brug for dette arbejde er defineret en række forudsætninger, der indgår i fremskrivningsmodellen for , jf. tabel 6. Fremskrivningsresultaterne præsenteres i kapitel 4. Tabel 5: Forudsætninger for prognosticeringsmodellen Forudsætning Beskrivelse Demografisk udvikling Uddannelsespolitiske målsætninger Forskningspolitiske målsætninger Markedsandele mellem uddannelsesinstitutioner Statslig finansiering af uddannelserne Studenteroptag udvikler sig parallelt med ungdomsårgangene, her svarende til udviklingen for årige. Uddannelsestilskud vokser med forsinkelse i forhold til optagelsestallet. Målsætningen om 60 procent af alle unge gennemfører en videregående uddannelse opfyldes i Målsætningen om at en procent af BNP skal bruges til offentlig forskning forudsættes opfyldt i 2011 og fastholdes indtil Det er således forudsat, at en stigning eller et fald i BNP ikke fører til en ændring i ansættelsen af forskere eller behovet for bygninger af nye eller modernisering af nuværende forskningsfaciliteter. For både uddannelses- og forskningsomsætningen gælder, at universitetet fastholder universitetets nuværende markedsandel. Omstillingspuljen på to procent føres tilbage til universiteterne for Uddannelsesministeriets uddannelsesog forskningsmidler. 10

10 4. Prognose På baggrund af forudsætningerne beskrevet i kapitel 3 er udviklingen i Københavns Universitets omsætning og derved universitetets forventede arealmæssige råderum for prognosticeret. Detaljer forefindes i bilag 3. Prognosen skal ikke betragtes som udtømmende for Københavns Universitets ambitioner frem til Prognosen skal betragtes som en grundlæggende fremskrivning for det forventede aktivitetsniveau på Københavns Universitet baseret på eksisterende politiske målsætninger og forhold. Københavns Universitet har en række ambitioner som bl.a. er formuleret i Københavns Universitets Strategi Heri fremgår det, at Københavns Universitet på uddannelsessiden har iværksat en række tiltag, der skal sikre en styrkelse af konkurrenceparametre for derigennem at tiltrække eksempelvis yderligere studerende, bedre og hurtigere gennemførelse m.v. Der er endvidere i strategi 2016 stort fokus på at indrette uddannelserne på en sådan måde, at "de studerendes uge fyldes ud af relevante, strukturerede udfordringer, også selv om ikke alle gøremål er holdundervisning og forelæsninger", og der er formuleret en indsats for at "Styrke de studerendes muligheder for at tilrettelægge individuelle studieforløb gennem bedre understøttelse via administrative processer, herunder et transparent indre marked for kurser". Disse elementer forventes at øge studieeffektiviteten. På forskningssiden oplyser Københavns Universitet, at universitetet har analyseret igangsætningen af de store private donationer og har skitseret en ambition om udsyn og flere internationale midler (EU, USA mv.). Københavns Universitet har generelt tiltro til, at universitetet fortsat kan tiltrække private donatorer i lighed med de forgangne år. Prognose for arealmæssige råderum for Københavns Universitet Det antages her, at udvikling i omsætning er relateret til arealbehov, idet forholdet mellem areal og omsætning fastholdes over tid. En forøgelse af omsætning betyder et forøget arealbehov. Det er en generel forudsætning for dette arbejde, at Københavns Universitet efterlever aftalen om brug af laboratoriemidler til brug for genopretning af utidssvarende laboratorier. Det er en endvidere en forudsætning, at der eventuelt kan komme etableres forventninger effektivisering i forbindelse med fremtidige bevillingsprocesser. Endeligt skal det understreges, at KU ikke forpligter sig til at udvide arealkapaciteten jf. nedenfor, idet der alene er tale om et muligt råderum. Figur 2 viser prognosen for Københavns Universitets arealmæssige råderum Figuren viser et arealmæssige råderum, der stiger fra m 2 til m 2, dvs. en stigning på m 2 fra

11 Figur 2: Prognose for arealmæssige råderum for Københavns Universitet (1000 m 2 ), Kvadratmeter År For 2010 er undtaget arealer som Københavns Universitet vil fraflytte for at opfylde kravene til fortætning, jf. aktstykke

12 5. Forventede arealdispositioner I tabel 6 er indført arealeffekten af Københavns Universitets igangværende og planlagte ejendomsdispositioner, herunder også forventede udvidelser som følge af statens investering i laboratorier. Arealeffekten er angivet i det år, hvor dispositionen forventes gennemført. Tabel 6 viser, Københavns Universitets planlagte ejendomsdispositioner udgør en samlet arealforøgelse på ca m 2, hvoraf m 2 vedrører Statens Naturhistoriske Museum. Sammenholdt med det prognosticerede arealmæssige råderum ( m 2 ) er der råderum for, at Københavns Universitet kan udvide med ca m 2. Tabel 6: Igangværende og planlagte ejendomsdispositioner undtaget arealbevægelser jf. aktstykke 148 (1000 m 2 ), Sum Afgang i alt* 7,0 5,0 8,4 13,7 62,7 0,0 0,0 0,0 0,0 96,8 Tilgang i alt 0,0 9,7 0,0 53,6 70,0 0,0 0,0 0,0 0,0 133,3 Gammeltoftgade 0,0 4,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 KU-Life 1 0,0 5,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 NBSP 0,0 0,0 0,0 0,0 45,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Panum kompleks 2 0,0 0,0 0,0 35,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Farma Science 0,0 0,0 0,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CPSC 1 0,0 0,0 0,0 6,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CPSC 2 3 0,0 0,0 0,0 6,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total -7,0 4,7-8,4 39,9 7,3 0,0 0,0 0,0 0,0 36,5 Heraf samlinger museer og haver 4 0,0 0,0 0,0 0,0 25,0 0,0 0,0 0,0 0,0 * Som nævnt tidligere er undtaget alle dispositioner, der er gennemført som en del af Aktstykke ) Fødevarebygning på LIFE var forudsat gennemført forud for fusion mellem KVL og KU i ) Inklusive donation fra A.P. Møller fonden på 650 mio. kr. til udvidelse og gennemførelse af Udbygning af Panum Komplekset 3) Byggeri til CPSC 2 ønskes gennemført af KU, men er endnu ikke rekvireret af universitetet. KU opsiger ca m2 i område 2 på Frederiksberg. 4) Udbygning af SNM, areal modsvarer konkurrenceprojekt. 13

13 6. Overblik over strategiske udfordringer På baggrund af prognoseberegningerne vil Københavns Universitet indtil 2020 have et forventet arealmæssigt råderum på omtrent m 2. Som udgangspunkt kan det arealmæssige råderum søges efterkommet gennem nybyggeri, gennem arealeffektivisering eller gennem en kombination af begge. Københavns Universitet har planlagt en række nybyggerier og andre ejendomsdispositioner som på mellemlang sigt vil forøge universitets arealdisposition med ca m 2. Det betyder, at Københavns Universitet derudover vil have et forventet arealmæssigt råderum indtil 2020 svarende til ca m 2, som skal løses gennem nybyggeri eller arealeffektivisering. Antagelsen herfor er, at Københavns Universitet lever op til fortætningskravene, jf. aktstykke 148 af 2006, samt forudsætningerne for anvendelse af laboratoriemidlerne. Københavns Universitet har frem til 2011 gennemført en omfattende campus- og bygningsplanlægning. Disse aktiviteter vil fortsætte de kommende år. Planlægningen har som mål at samle hovedparten af Københavns Universitets aktiviteter i fire campusområder i hovedstadsområdet. På Københavns Universitet forløber en proces med at vurdere fusion af de 4 våde fakulteter. Motivet for disse overvejelser er blandt andet fagligt og organisatorisk at samle enheder, der kan bidrage med forklaringer og svar på de udfordringer, som samfundet stiller. Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering vil ca. hvert andet år opdatere og udvikle datagrundlaget for den strategiske fysiske planlægning. Arbejdet vil tage udgangspunkt i den konkrete udvikling på Københavns Universitet samt de politiske målsætninger. 14

14 7. Bilag til rapporten Bilag 1: Det fælles datagrundlag for strategisk fysisk planlægning på Københavns Universitet Der er blevet indsamlet data på fire områder: 1. Omsætning (aktivitetsniveau) 2. Arealforbrug 3. Omkostninger vedr. drift af bygninger 4. Antal studerende og ansatte (sidenhen ændret til STÅ og årsværk) 1. Omsætning (aktivitetsniveau) Der indsamles omsætningsdata, jf. Tabel 7. Som oversigt bruges Danske Universiteters statistiske beredskab. Formålsfordelte indtægter følger derfor definitionerne herfor. Der er som udgangspunkt blevet brugt dels tal fra finanslov 2011, indmelding til finanslovsforslag 2012 og regnskabstal fra Københavns Universitet. Tabel 7: Data for omsætning (mio. kr.) Uddannelse Forskning: basistilskud eksterne midler forskningsbaseret myndighedsbetjening Øvrige finanslovstilskud Øvrige indtægter 2. Arealforbrug Arealforbrug angives opgjort i bruttokvadratmeter og kan angives formålsfordelt eller som samlet tal, jf. Tabel 8. Arealforbruget kan også angive særlige arealer (f.eks. stalde, væksthuse m.m.), som er relevante. Det er besluttet, at disse særlige arealer ikke indgår i projektets beregninger, men arealerne vil blive angivet særligt i oversigten. Data er hentet fra Københavns Universitets bygningsregister. Arealforbrug for andre formål er oplyst dækkende anvendelse til Administrationsarealer, Fællesarealer, Fordelingsarealer, Teknikarealer, Boligarealer og Kantiner. Tabel 8: Data for arealforbrug (bruttokvadratmeter), formålsfordelt Arealforbrug for uddannelse Arealforbrug for forskning Arealforbrug for andre formål Herunder særlige arealer (stalde, væksthuse) 15

15 Arealforbruget angives endvidere efter ejerform i bruttokvadratmeter, jf. Tabel 9. Arealforbruget angives efter lejet af Bygningsstyrelsen (SEA-ordning), lejet af andre og doneret/ku-ejet. Data skal indhentes fra universitets bygningsregister. Tabel 9: Arealforbrug opgjort efter ejerform (bruttokvadratmeter) Lejet af Bygningsstyrelsen (SEA) Lejet af andre Doneret / KU-ejendom 3. Omkostninger vedr. drift af bygninger Omkostninger vedr. drift af bygninger angives formålsfordelt i fire hovedgrupper, jf. Tabel 10. Data skal indhentes fra universitetet. Tabel 10: Omkostninger vedr. drift af bygninger (mio. kr.) Husleje og ejendomsskat Energi Vedligeholdelse Øvrig drift 4. Antal studerende/ansatte og STÅ-produktion / årsværk Antal studerende omfatter ordinært indskrevne på fuldtidsuddannelser, ph.d.- studerende og efter- og videreuddannelsesstuderende. Tallet opgøres i antal hoveder og omfatter også studerende på orlov. Ansatte omfatter både heltids- og deltidsansatte og både VIP og TAP, der opgøres i årsværk. Der opgøres endvidere antal STÅ og årselever i årsværk. Data skal indhentes fra Danske Universiteters statistiske beredskab og SLS (ØSLDV) evt. internt kvalitetssikret af KU. Opgørelsesperioden/tidspunktet følger Danske Universiteters statistikberedskab. Tabel 11: Antal studerende og ansatte Antal studerende og STÅ-produktion Antal ph.d. studerende Antal studerende i deltids- og åben uddannelse og antal årselever VIP årsværk DVIP årsværk TAP årsværk 16

16 Bilag 2: Udvikling i arealer fordelt på ejerform, driftsomkostninger, STÅ samt medarbejderårsværk, Fordelingen mellem de arealer Københavns Universitet lejer af hhv. Bygningsstyrelsen og andre eller alternativt ejer er angivet i Tabel 13. Bygningsstyrelsen udlejer ca. 88 procent af den samlede bygningsmasse. Tabel 12: Arealforbrug, fordelt på bygningsejer (m2) Lejet af UBST (SEA) Lejet af andre/doneret/ku-ejendom Samlet bygningsareal Kilde: Statistikberedskab, Nøgletal E samt KU s lejekontrakt København Universitets udgifter til bygninger KU har opgjort udgifterne til bygninger for 2008, 2009 og 2010 som angivet i tabel 13. De samlede udgifter er steget med 94,7 mio. kr. svarende til 6 procent fra 2008 til 2010, hvor energiudgifter er steget mest (10 procent) og energi er steget med 8 procent som angivet i tabellen. Fra 2009 til 2010 er der dog en faldende tendens i driftsudgifterne, det betyder at de samlede udgifter er faldet 87,3 mio. kr. svarende til 5 procent fra 2009 til Det største fald fra 2009 til 2010 er sket på øvrig drift med et fald på 17 procent. Tabel 13: Årlige omkostninger vedr. drift af bygninger fordelt på udgiftstype (mio.kr.). Husleje og ejendomsskat Energi Vedligeholdelse* Øvrig drift** Samlede omkostninger Kilde: Statistikberedskab, Nøgletal B. *Vedligeholdelse omfatter: Teknisk rådgivning, vedligeholdelse, tjenesteydelser, materialer. **Øvrig drift omfatter: Ekstern rengøring, vagtordning, renovation, løn (til drift) Tabel 14 viser, at antallet af studerende på KU er faldet i perioden I 2008 var der i alt studerende på KU, mens der i 2010 var studerende, altså et lille fald på 577 studerende. Udviklingen i årsværk for hhv. ordinære studerende og årselever er derimod steget, hvor STÅ for ordinære studerende er steget med ca STÅ. Tabel 14: Studerende på KU fordelt efter type, Antal studerende (heltidsuddannelse) 1) Antal ph.d.-studerende Antal efter- og videreudd. stud. * * * 17

17 STÅ-produktion (heltidsuddannelse) 2) Årselever, efter- og videreudd I alt I alt årsværk Kilde: Statistikberedskab (nøgletal F: studerende). 1) Antal studerende er inklusiv studerende fra Skolen for Klinikassistenter Landskabsingeniøruddannelsen. og Tandplejere (SKT). 2) STÅ-produktionen er inklusiv SKT og Skov- og På Københavns Universitet er det samlede antal studerende faldet med et procent i perioden Hvorimod der er sket en stigning i årsværk på 7 procent. Især er antallet af ph.d.-studerende og årselever (efter- og videreudd.) relativt steget meget med henholdsvis 20 og 16 procent i perioden som vist i Tabel 15. Tabel 15: Antal studerende på KU fordelt efter type (indeks 100 = 2008), Antal studerende Antal ph.d.studerende Antal efter- og videreudd. stud STÅ-produktion Årselever, efter- og videreudd I alt antal I alt årsværk Kilde: Statistikberedskab (nøgletal F: studerende). Københavns Universitets udvikling i medarbejdere - årsværk KU havde i perioden havde i 2008 ca medarbejderårsværk og i 2010 ca , jf. Tabel 16. Tabel 16: Medarbejdere på KU fordelt på stillingskategorier, VIP DVIP Ph.d TAP Samlet antal medarbejdere Kilde: Årsrapport ) VIP opgørelse er eksklusiv Ph.d. Tabel 17 viser, at der har været en stigning i antal medarbejderårsværk fra 2008 til 2010 på seks procent. Der har især været en stigninging af ph.d. på 22 procent og noget mindre stigninger på TAP ere og VIP ere på henholdsvis fire og to. På DVIP er der sket et lille fald på ét procent. 18

18 Tabel 17: Medarbejdere på Københavns Universitet fordelt på stillingskategorier (indeks 100 = 2008), VIP DVIP Ph.d TAP Samlet antal medarbejdere Kilde: Årsrapport 2010 Tabel 18 viser, at Københavns Universitet fra 2008 til 2010 bruger færre m2 per STÅ og årselever svarende til samlet nedgang på ca. 4 m2 pr. årsværk. Tabel 18: Udviklingen i antal m2 pr hhv. STÅ og årselever (indeks 100=2008), STÅ-produktion 38,9 36,7 34,9 Årselever, efter- og videreudd. 998,2 976,4 825,8 I alt årsværk 37,5 35,4 33, Det samme billede tegner sig for medarbejdergrupperne, hvor Københavns Universitet har 13 m2 færre pr medarbejdsårsværk fra 2008 til 2010 som vist i Tabel 19. Tabel 19: Udviklingen i antal m2 pr. medarbejderårsværk opdelt på stillingskategorier (indeks 100=2008), VIP DVIP Ph.d TAP Samlet antal medarbejderårsværk Samlet er billedet, at der i 2010 er ca. 3 m2 færre pr årsværk på Københavns Universitet svarende til et samlet fald på 11 procent som vist i Tabel 20 nedenfor. Tabel 20: Udviklingen i antal m2 pr. årsværk samlet for studerende og ansatte Samlet årsværk/stå 27,2 25,5 24,1 Indeks 100 =

19 Bilag 3: Økonomisk oversigt og fremskrivning Angivet i mio. kr. niv niv niv niv niv niv niv niv niv niv niv Punkt Kategori Uddannelse Heltidsuddannelse A Bachelor / kandidat, mio. kr. (FIVU) B Selvbetalende, mio.kr C Færdiggørelsesbonus, mio. kr.(fivu) D Aktiverede, mio. kr Deltidsuddannelse A Tilskud, mio. kr. (FIVU) B Deltagerbetaling (EVU-lovg.), mio. kr b.1 Deltagerbetaling, anden efter-videreuddannelse, mio. kr. 1.2.C Aktiverede, mio. kr Udvekslingsstuderende (FIVU) A Indgående udvekslingsstuderende 1.3.B Udgående udvekslingsstuderende 1.4 Udvikling (FIVU) 1.5 Uddannelsestilskud fra UVM Fripladser og stipendier (FIVU) Forskning A Basistilskud (forskning) (FIVU) B Sektorrelateret forskning Eksterne midler Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed A Danske offentlige kilder, mio. kr B Danske private kilder, mio. kr C EU, mio. kr D Øvrige udenlandske kilder E Heraf overhead, mio. kr Andre tilskud, mio. kr A Andre tilskud, mio. kr B Heraf overhead, mio. kr Retsmedicin, mio. kr Kommerciel indtægtsdækket virksomhed (IV) Forskningsbaseret myndighedsbetjening Tilskudsbevilling Basisbevilling fra FIVU(kun KU) Øvrige tilskud (Finanslov) Kapitaltilskud (FIVU+UVM) Øvrige formål (FIVU+UVM) Øvrige indtægter Finansielle indtægter (renter), mio. kr Indtægter fra Tech Trans, mio. kr Udlejning og fremleje, mio. kr Øvrige indtægter, mio. kr Indtægter i alt (Basis) En beskrivelse af hvordan forudsætningerne kommer til udtryk i fremskrivningen for hver linje i den økonomiske oversigt findes i Bilag 4: Beskrivelse af de enkelte konti i den økonomiske oversigt. 20

20 > Bilag 4: Beskrivelse af de enkelte konti i den økonomiske oversigt Punkt Bemærkning 1.1.A Optagelsestallet udvikler sig parallelt med ungdomsårgangene. 60 % målet nås i 2020 Uddannelsestilskuddet ændrer sig med en vis forsinkelse i f.t. optagelsestallet. 1.1.B Oplyst af KU og kører fladt fra C Oplyst af KU og kører fladt fra D Oplyst af KU 1.2.A FL12 tal indsat og fortsat uændret efter BO3 1.2.B Oplyst af KU og kører fladt fra B.1 Ingen værdier 1.2.C Oplyst af KU 1.3 Oplyst af KU og kører fladt i hele perioden 1.4 Ingen værdier 1.5 Oplyst af KU og kører fladt fra A 1% målet er og basistilskuddet fra FIVU fastholdes fra 2012 og frem på FL12 niveau 2.1.B Oplyst af KU 3.1.A FIVU s forventning om, at KU opnår samme andel hvert år, og at der ikke bliver tilført nye midler 3.1.B- 3.1.D Oplyst af KU og FIVU s forventning om, at der er en konstant stigning i hele perioden Oplyst af KU 4.1 Oplyst af KU 5.1 Oplyst af KU Oplyst af KU 21

21