Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
|
|
- Karl Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove, større markareal mod øst og en mindre mark mod nord. Området omkring Kokkedal, beliggende østligt i sognet, er præget af et hævet morænelandskab, hvilket kommer til udtryk som småbakker i Kokkedals næromgivelser. Kokkedal Slot ligger på et forholdsvist højt, snævert voldsted, omgivet af vandfyldte grave. Det høje, bankeformede voldsted er indgravet midt på bakkehældet og tildannet ved påfyldning. Mod vest, nord og øst holder dæmninger vandet tilbage i gravene. Gravene fyldes af regnvand og små-åer fra skovene. 67
2 Dele af området er udpeget som kulturarvsareal (DKC ). Tid Middelalder og frem. Karakteristik Fra slutningen af 1400-tallet har Kokkedal øjensynligt været en befæstet gård, muligvis anlagt på et tørt voldsted, og først i anden halvdel af 1500-tallet har den udviklet sig til en herregård med voldgrav. Efter to nedbrændinger, den seneste i 1534 i forbindelse med Clements-fejden, består Kokkedal Slot af tre grundmurede fløje fra anden halvdel af 1500-tallet i tidens sengotiske stil. Det sengotiske præg gør sig især bemærket i slottets smukke, kejsende gavle. Vestfløj og voldgrav. Slottets snævre gårdsplads var fra 1500 omgivet af 4 fløje, men den fjerde fløj, mod øst, blev revet ned i 1870 erne. Trappetårnet i gårdens sydvestre hjørne må henhøres til nogle ombygninger, der blev foretaget i begyndelsen af 1600-tallet. 68
3 Slotspladsen med tårnet og træbroen set fra øst. I 1500-tallet var Kokkedal placeret ganske tæt på Limfjorden, der stadig i 1790 erne nåede næsten helt op til Brovst (se Videnskabernes Selskabskort). Med udfyldningerne i 1800-tallet ligger Kokkedal nu meget længere fra kystlinien. Før udfyldningerne prægede våde engområder Kokkedals omgivelser mod Limfjorden, mens skov og marker var en del af landskabet mod vest og nord. Udsnit af Videnskabernes Selskabs Kort. De første ejere af Kokkedal, der kendes, er Stenbrikke-slægten fra 1300-tallet. Siden overtoges godset af den store Banner-slægt, hvor især Erik Banner skal fremhæves, idet det formentligt var ham, der stod for opførelsen af de stadigt eksisterende slotsbygninger. Efter Banner-slægten ejedes slottet i nogle generationer af Lykke-slægten, hvor Henrik Lykke i 1600-tallet antageligt forlængede den nordre fløj og byggede trappetårnet. Efter Lykkerne var slottet i mange forskellige hænder. Godset blev udskiftet i af rentekammeret. Morten Leth Hastrup købte slot og gods i Han udskiftede godset i 1842 og bortsolgte alle bøndergårde. 69
4 Fra 1842 til 1948 havde slottet igen flere skiftende ejere, men opkøbtes af staten i 1948, der indrettede det til skolehjem for drenge. I 1988 opkøbtes slot, avlsgård og de umiddelbare omgivelser af ægteparret Lokdam, der siden har indrettet slot og avlsgård til hotel, restaurant og butik med vinkælder. Udsigt til marker mod øst set fra gårdspladsen. Selve voldstedet, der fik sit nuværende udseende i anden halvdel af 1500-tallet, består af en fire-sidet banke med stærkt afrundede hjørner. Banken, der hæver sig ca. 5, 25 m over vandspejlet i den omgivende grav, måler ca. 80 m i nordvestlig retning og mellem 44 og 61 m i nordøstlig retning. Voldgraven er smallest i syd, hvor den er ca. 7 m bred. Den er bredest i nord, hvor den måler ca. 17 m. En ca. 20 m bred vejdæmning fører over den sydvestre grav, mens en træbro fører over den sydøstre grav. Bankens kanter langs vandspejlet er i syd og øst befæstede dels med kampesten og dels med pæle. Voldgravens udvendige kanter er kampestensbesatte i sydøst og fremtræder langs sydsiden ved det sydøstlige hjørne som en lodret ca. 1,5 m høj kampestensmur. Voldgraven mod nord. Gravens skråninger er græsklædte med enkelte buske. Langs den nordøstre gravs ydersider forløber en dæmning, der er ca. 13 meter bred og hæver sig ca. 1,5 m over vandspejlet. Langs den sydøstre grav er der en lav, ca. 11 m bred dæmning. På begge sider af dæmningerne er der gangstier, kantet af allé-træer. 70
5 Gangsti med omgivende allétræer samt voldgraven og slottet set fra vest. Umiddelbart syd for slottets portindgang er der udlagt en stor plæne, omgivet af en bræmme af træer mod syd og vest og avlsgården mod øst. Samme avlsgård er nu omdannet til hotelværelser, og det er på avlsgårdens bagside, at godsejer Gorm Lokdam har anlagt et såkaldt lysthus med svømmebassin. Det omkringliggende kulturmiljø er primært skov og bakker. Mod nord ligger en mindre sø med stillestående vand, der ligesom voldgraven fyldes af oplandets regnvand og små-åer fra skoven. Mod øst er et mindre engareal også inddraget i kulturmiljøet. I anden halvdel af 1500-tallet var en stor del af Kokkedals gods bestående af skove, men hovedparten af disse blev under kejserkrigen i 1628 nedhugget af tyske soldater, og de blev aldrig reetableret. Nordøstligt markareal. Slotsområdet ligger inde til venstre ved vejsvinget. Bevaringstilstand Kokkedal Slot er velbevaret. I det ydre er ikke meget ændret siden 1600-tallet, og især kan sydvestfløjens sengotiske, kamtakkede gavl og det oprindelige tagstof af eg fremhæves som i god stand. De to andre fløje er også stort set uændrede. Den nordre fløj blev antageligt forlænget af Henrik Lykke i starten af 1600-tallet, og bygningens østre gavl har muligvis derfor et markant renæssancepræg. Også voldstedet er stort set uændret siden sin opførelse i 1500-tallet. 71
6 Sydfløjen set fra plænen. Til gengæld springer svømmebassinets glasoverdækning i øjnene på bagsiden af avlsgården. Det er uacceptabelt, at Gorm Lokdam byggede bassinet uden at søge den nødvendige dispensation. At han så fik den gennemtvunget flere år senere, gør ikke sagen bedre. Dispensation eller ej, så virker glasgevæksten forstyrrende på kulturmiljøet. Bagsiden af avlsgården (med svømmebassin). Der ligger ellers intet i Kokkedals umiddelbare nærhed, der virker forstyrrende på kulturmiljøet. Med tanke på nedbrændingerne i 1600-tallet kan de nuværende skove i slottets næromgivelser medvirke til en understregning af det oprindelige skovrige herregårdsmiljø. Sårbarhed og virkemidler Hovedbygningen (alle tre fløje) samt voldstedet er fredet, hvilket burde udgøre et tilstrækkeligt redskab til beskyttelse af det historiske anlæg. 72
7 I de omkringliggende omgivelser er det vurderingen, at bakkelandskabet og skovene bidrager til kulturmiljøets sammenhæng. Ændringer såsom nye bygninger eller markante indhug i skovområderne bør derfor undgås. Avlsgården set fra sydfløjens port. Bonitering Kokkedal Slots opbygning tilgodeser forsvarsmæssige formål, især i forbindelse med voldstedet, men slottet bør mere ses som en repræsentant for sengotisk byggestil end et eksempel på forsvarsværk. På trods af at den østre fløj er nedrevet, må Kokkedal karakteriseres som velbevaret, og - med fraværet af større byggerier efter anden halvdel af 1600-tallet - i en bemærkelsesværdig autentisk tilstand. Slot og voldsted virker godt sammen, og sammen med de omkringliggende omgivelser opleves kulturmiljøet umiddelbart, hvilket også bidrager til kulturmiljøets høje pædagogiske værdi. Kontekst/sammenhænge Den nu trefløjede borggård minder i sin opbygning især om Østergård på Salling. Parallellerne kommer særligt frem i Østergård-anlæggets form, der stadig har bevaret sine fire fløje, og de karakteristiske sengotiske gavle på nord- og østfløjene viser sammen med Kokkedal Slot sammenhængen i det sene 1500-tals byggestil. Kildemateriale Roussel, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. Bind 10. København 1966 Erichsen, John & Perdersen, Mikkel Venborg (red.): Herregården. Menneske-samfund-landskab-bygninger. Bind 2. Anlæg, interiør og have. København 2005 * (ang. Kokkedal Slots fredning) Beskrivelsen er udarbejdet af Aalborg historiske Museum. 73
Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser
Lerkenfeldt Kulturmiljø nr. 123 Tema Bosætning landet Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Kulturmiljøet omfatter hovedgården
Læs mereBirkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39
Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereHerregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereTilstandsvurdering SKOVGÅRD
Tilstandsvurdering 17-02-2016 JFR SKOVGÅRD Fr.nr. 1917:35 HISTORIE Senmiddelalderligt firkantet borgbanke fra formodentligt ca. år 1500 med stensatte sider og delvis tørlagt grav. Borgbanken har ensidet
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 22-06-2016 JFR RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på
Læs mereVoldsteder og borge. Sted/topografi Se under de enkelte anlæg. Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder (1050-1536) og renæssance
Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Se under de enkelte anlæg Tid Yngre jernalder (375-1050 e. Kr.), middelalder
Læs mereOPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG
OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG VELKOMMEN I MIDDELALDEREN N BORGGÅRDEN BISPESALEN DANSESALEN VÆGTERGANGENE Loftet VOLDENE UDSIGT TIL SPØTTRUP SØ LÆGEURTEHAVEN PICNICOMRÅDE FRUGTHAVE Legeplads Spøttrup
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereVoldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune.
Voldsteder og borge Kulturmiljø nr. 7a, b, c, d, e, f, g, h, i, j Kulturmiljø 7d Ågård Voldsted i Jammerbugt Kommune. Tema Infrastruktur Emner Forsvarsanlæg og herregårde Sted/topografi Kulturmiljø 7d
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereAggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.
Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige
Læs mereNissum mølle og bro -
Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereTilstandsvurdering TRØJBORG
Tilstandsvurdering 22-05-2016 JFR TRØJBORG Fr.nr.4104:43 HISTORIE Det ældste Trøjborg blev opført i første halvdel af 1300- tallet på en kunstig holm og bestod af et stort hovedtårn med udvendigt mål på
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereDen miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.
BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereVISBORGGÅRD MARIAGERFJORD KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R VISBORGGÅRD MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.10.2011 Besigtiget af: Troels Østergaard Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07 / 846.0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereTilstandsvurdering GL. BARRITSKOV
Tilstandsvurdering 08-03-2016 JFR GL. BARRITSKOV F.nr.3112:8 HISTORIE Barritskov nævnes første gang i 1261. De bevarede ruiner af Gl. Barritskov stammer fra 1500-tallet og var oprindeligt et firelænget
Læs mereMortenstrupgård - høring om bygningsfredning
Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SINDINGGÅRD HERNING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2013-7.82.07/657-0001 Kommune: Herning Kommune Adresse:
Læs mereTilstandsvurdering RAVNSBORG
Tilstandsvurdering 01-02-2008 RAVNSBORG Fr.nr.4322:90 HISTORIE Ravnsborg er formodentligt startet opført i 1330-erne af Johan den Milde. Borgen en anlagt på en borgbanke omgivet af grav og vold på de tre
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereGodkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereBindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.
Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby
Læs mereDRONNINGLUND HOVEDGÅRD BRØNDERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DRONNINGLUND HOVEDGÅRD BRØNDERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 26.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/810-0001 Kommune: Brønderslev
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereVictor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com. Landzonetilladelse til at nedrive og genopføre sommerhus og skur
Victor Boye Julebäk, Mail: victorjul@gmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.10.2015 Sagsnr. 15/18406
Læs mereRyegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereTilstandsvurdering KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 18-08-2016 CHA KALUNDBORG VESTBORG OG BYMUR Fr.nr. 3120:42 HISTORIE Kalundborg er ifølge Saxo anlagt af Esbern Snare omk. 1170. Vestborgen er dog sikkert kommet til senere, måske først
Læs mereTilstandsvurdering KALØ
Tilstandsvurdering 10-01-2008 JFN KALØ Fr.nr.2316:42 HISTORIE Borgen på Kalø blev opført 1313 af Kong Erik Menved efter et jysk bondeoprør. Muligvis delvist nedrevet i 1320. Borgen ejes i 1340 af Valdemar
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereKaas Hovedgaard Kåsvej Spøttrup. Via arkitekt: Peter Carstens Erik Einar Holms Tegnestue APS 27. oktober 2015
Kaas Hovedgaard Kåsvej 44 7860 Spøttrup Via arkitekt: Peter Carstens Erik Einar Holms Tegnestue APS pc@eeh.dk 27. oktober 2015 Kåsvej 42, Lihme Landzonetilladelse og dispensation fra fortidsmindebeskyttelse
Læs mereTilstandsvurdering. Hald III (BISPENS HALD)
Tilstandsvurdering 10-03-2016 JFR Hald III (BISPENS HALD) Fr.nr. 2109:159 HISTORIE Borgen fra ca. 1528 opførtes af Viborgs sidste katolske biskop Jørgen Friis ude i Hald Sø. Borgen var omgivet af svære
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereTilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.
Tilstandsvurdering 02-11-2016 CHA BØNNET SLOTSRUIN F.nr.4427:107 HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand. Slottet plyndres og beskadiges under svenskekrigene i 1658-60. Genopføres
Læs mereAnsøgning vedr. vindmølleområde 1
Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen
Læs mereErrindlev og omegn - Området med den varierede natur
Errindlev og omegn - Området med den varierede natur På det det sydøstlige Lolland ligger Errindlev, Torslunde, Tågerup, Olstrup og Ringsebølle sogne. Afgrænset mod øst af motorvejen og Rødby og Rødbyhavn
Læs mereLandskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013
Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereAnsøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab
Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereSTENSBÆK HJØRRING KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STENSBÆK HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse: Stensbæk
Læs mereFremtidig facade mod landskab - Nord. Fremtidig facade mod gård - Syd
Fremtidig facade mod landskab - Nord Fremtidig facade mod gård - Syd Selleberg i fremtiden En strategi for den levende herregård Herregården er i dag overtaget af Selleberg Ejendomsselskab ApS. Det er
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereDelafgørelse. i sagen om tilbygning til brug for hotelvirksomhed m.v. på Kokkedal Slot i Brovst Kommune, Nordjyllands Amt
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 29. september 2004 J.nr.: 03-31/800-0085 AGS Delafgørelse i
Læs mereHelsingør Kommuneplan 2004-16
1 JYRO-projekt nr. 04-50 dato: 21.02.05 Helsingør Kommune Udviklingsafdelingen, Rådhuset 3000 Helsingør Udviklingen@helsingor.dk Indsigelse mod / tillæg til Helsingør Kommuneplan 2004-16 For Danstruplund,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereTilstandsvurdering BASTRUPTÅRNET
Tilstandsvurdering 22-05-2015 CHA BASTRUPTÅRNET Fr.nr. 2928:34 HISTORIE Bastruptårnet er beliggende ved nordbredden af Bastrup Sø. Det runde tidlige middelalderlige tårn har en diameter på ca. 21 meter
Læs mereLandzonetilladelse Planloven
Johan Christian Rosenkrantz Scheel Munkholmvej 376 4060 Kirke-Såby Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte:
Læs mereRosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.
Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af
Læs mereBårse lokalområde 23
Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereSkagen-borgere forarget over Joachims rigmandsven: Helt katastrofalt
Onsdag d. 21. jun. 2017 - kl. 06:54 Skagen-borgere forarget over Joachims rigmandsven: Helt katastrofalt Lensgreve Bendt Tido Wedell er ifølge Skagens lokale borgere på vej mod at smadre områdets unikke
Læs mereVejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp
Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje
Læs mereRyegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til
Læs mereSVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008
SVM 01223-1 Pedersborg Voldsted 040109-19, Pedersborg sogn 22/7 Besigtigelse d. 22/7 af nedgravning af 1,3 km jordvarmeledning indenfor 100 meter zonen af fredet halvkredsvold og rundkirkeruin på Pedersborg
Læs mereBrønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen
Brønden på Østergaard September 2005 /K.E. Jakobsen Østergaard har som andre herregårde naturligvis haft en brønd, hvorfra vandforsyningen er hentet til madlavning, rengøring, vask m.m. På herregården
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Hovedgårde Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 25 1
Læs mereforåret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:
foråret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ KONTAKTFHF@GMAIL.COM ELLER TLF: 51 71 75 35 Rundvisning i Højesteret Rundvisning i Højesteret ved højesteretsdommer
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R WILLESTRUP MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17.11.2011 Besigtiget af: Troels Østergaard Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord Kommune
Læs mereGårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage
Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LERKENFELDT VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune: Vesthimmerlands Kommune
Læs mereOversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster
Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne
Læs mereTilstandsvurdering VRIDSLØSE KIRKE
Tilstandsvurdering 13-10-2016 CHA VRIDSLØSE KIRKE Fr.nr. 3725:17 HISTORIE Vridsløse blev sogneby allerede i 1000-årene og havde oprindeligt sandsynligvis en trækirke. Denne afløstes en gang i 1100-årene
Læs mere