Dobbelt gevinst med elbiler
|
|
- Jette Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 237 april 2007 Dobbelt gevinst med elbiler I et fleksibelt energisystem med mange vindmøller er elbiler særligt fordelagtige Sundheden og klimaet > Vinden blæser også om natten > Demonstrationsprojekter > Tilskyndelser og teknisk udvikling > Elektriske biler bidrager til at løse to problemer: De har ingen direkte udslip af sundhedsfarlige stoffer og partikler. Og de giver i forbindelse med el fra vindkraft et meget mindre CO 2 -udslip end andre biler. Det forudsætter at man samtidig erstatter kul- og gasfyrede elværker med strøm fra flere vindmøller. Elbiler kan udnytte strømmen fra vindmøllerne, når der er overskud af den. Biler der helt eller delvis kører på opladelige batterier bør afprøves i fuld-skala demonstrationsprojekter. Det bedst mulige samspil med et fleksibelt energisystem bør undersøges. Elektriske biler kan udbredes mere hvis politikerne fjerner de økonomiske barrierer og sørger for gode vilkår og teknisk support. Udvikling af bedre og billigere batterier er en vigtig forudsætning for stor udbredelse. Dette nummer af Fra rådet til tinget bygger på en workshop i Teknologirådet den 14. marts Som led i projektet Det fremtidige danske energisystem diskuterede eksperter, interessenter og aktører hvordan man kan nå frem til 15 procent el som energikilde i transportsektoren år I Teknologirådets projekt om det fremtidige danske energisystem antages det at transportarbejdet vokser med 25 procent frem til år Men transportmidlernes gennemsnitlige energieffektivitet forøges også med 25 procent. Som drivmiddel bliver biobrændstoffer og brint, men især el, mere udbredt. Elektriske biler sammen med el fra vindmøller er et meget energieffektivt alternativ til biler med forbrændingsmotor. Forureningen i nærmiljøet er næsten nul. Udslippet af CO 2 kan også nærme sig nul, hvis strømmen til opladning af bilerne kommer fra CO 2 -fri energikilder som vind, sol og biomasse. I et energisystem med stor andel af vindmøllestrøm har elbiler, ligesom andre former for fleksibelt elforbrug, en ekstra fordel: Bilernes batterier skal typisk lades op om natten, hvor elforbruget i øvrigt er lavt. Strømmen fra vindmøllerne får derved en større værdi, også på de tidspunkter, hvor der ellers kunne opstå problemer med overproduktion, fordi vindstyrken skifter i en anden takt end energiforbruget. For den enkelte bilejer vil det være en fordel at betale ekstra for en elektrisk bil, hvis dens batterier til gengæld kan lades billigt op når der er vindmøllestrøm til overs. Mål: 15 procent el i transportsektoren I Teknologirådets fremtidsscenarie er der regnet med en gennemsnitlig forbedring af transportmidlernes energieffektivitet på 25 procent i år Det er realistisk i forhold til EU s beslutninger og de tekniske muligheder, der allerede findes. Der regnes med en vis overflytning fra biler til busser, tog, cykler og gang. Bilernes del af den samlede persontransport falder derved fra de nuværende 76 procent til 67 procent. Det samlede transportarbejde er antaget at stige med 25 procent. 1
2 Projektets kombinationsscenarie er udarbejdet sammen med eksperter og centrale aktører fra energisektoren i tæt dialog med politikere fra alle Folketingets partier. Hvis det gennemføres, vil Danmarks udslip af CO 2 falde med 60 procent (i år 2025 sammenlignet med Kyoto-aftalens basisår, 1990) og olieforbruget halveres (sammenlignet med år 2003). Benzin og diesel erstattes delvist med nye drivmidler. 15 procent el, 10 procent ethanol i personbiler, 5 procent biodiesel i lastbiler, 25 procent naturgas og 5 procent brint i busserne. På Workshoppen blev det især diskuteret hvilke virkemidler der kan bruges til at fremme 15 procent el i transportsektoren. Benny Christensen fortalte i sin indledning om de aktuelle tegn på, at elbiler og opladelige hybridbiler er på vej frem. Deltagerne fik til opgave at diskutere, hvordan man fremmer et marked for sådanne effektive og biler og stille forslag om demonstrations-, udviklings- og forskningsaktiviteter. Plug-in hybridbiler De nuværende hybridbiler, f.eks. Toyota Prius, har kun et lille batteri. Det lades op med benzinmotoren under kørselen og overtager driften ved langsom bykørsel. Bilens kombination af to kraftkilder er kompliceret og kostbar. Mange af de store bilfabrikker, også Toyota, er nu på vej med plug-in hybridbiler, hvor batteriet er større (f.eks. nok til 65 kilometers kørsel) og kan lades op fra nettet. Som supplerende energikilde er der en mindre forbrændingsmotor, der lader batteriet op når det er ved at være fladt. På den måde kan bilen dække det almindelige transportbehov som en ren elbil, hvis den er ladet op hjemmefra. Men bilisten kan frit vælge at køre en længere tur, helt op til kilometer, hvis tanken med benzin, diesel eller biobrændstof er fuld. Merprisen for den slags biler skal sammenholdes med den dobbelte miljøgevinst: Sammen med CO 2 -udslippet vil også udslippet af sundhedsskadelige partikler og andre skadelige stoffer blive kraftigt reduceret. I dag regner man med at disse udslip, hovedsagelig fra trafikken, hvert år koster ca danskere syv år af deres liv i gennemsnit. Stor udfordring For ti år siden var det svært at argumentere for flere elbiler af hensyn til det globale klima, sagde Benny Christensen. CO 2 -udslippet var næsten lige så stort som fra benzinbiler, fordi meget af strømmen var fremstillet med kul. Men i et energisystem, hvor hovedparten af strømmen kommer fra vindmøller og andre CO 2 -fri kilder, er elektriske biler en god løsning. Den store udfordring er at fremme deres udbredelse. I dag er der næsten ingen elbiler i den danske trafik. Ifølge scenariet skal hver tyvende bil være en elbil i år 2025 og hver femte bil skal være en plug-in hybridbil, som bruger strøm fra nettet til at dække mindst halvdelen af sit energiforbrug. For at fremskynde denne forandring er det vigtigt at få de elektriske biler ud at køre, så folk kan se at de virker og se deres egen fordel i at anskaffe dem, sagde flere af workshoppens deltagere. Økonomiske og tekniske forhindringer skal fjernes. Og der skal iværksættes sammenhængende demonstrationsprojekter i fuld skala med dertil hørende forskning og udvikling. Økonomisk tilskyndelse De nuværende afgifter er en hindring for udbredelse af de mest miljøvenlige biler. Det blev foreslået at man på EU-plan indfører en ekstra afgift på biler med højt CO 2 -udslip og rabat på biler med særlig lavt CO 2 -udslip. Erfaringen viser nemlig at bilisterne påvirkes meget mere af bilens anskaffelsespris end af driftsudgifterne. Noget tilsvarende kan opnås ved at differentiere den danske registreringsafgift. Men for at påvirke bilfabrikkerne og få dem til at konkurrere om at udvikle og markedsføre de mest energieffektive biler, skal det gøres på EU-plan. I Norge, hvor elbiler er mere udbredte end i Danmark, er afgifterne baseret på bilernes CO 2 - udslip. Samtidig er elbiler og andre nul-udslips-biler fritaget for både registreringsafgift og moms. Reglerne om firmabiler bør også ændres. I dag betaler brugeren skat af 25 procent af bilens anskaffelsespris, uden hensyn til energiforbrug og udslip. Et forslag var at halvere beskatningen for el-og hybridbiler, lige som man i Sverige har gjort med hybridbiler. Et andet forslag var at firmabilordningen slet ikke skal gælde for biler med et CO 2 -udslip på mere end 140 gram pr. kilometer. En tilskyndelse ligger der også i at lade de mest miljøvenlige biler slippe for bompenge, som det sker i Stockholm, og give dem forrang til gode og eventuelt gratis parkeringspladser med stik til opladning. Udbredelsen kan også stimuleres gennem offentlige indkøb. Man kunne pålægge kommunerne, evt. i hele EU, at købe nul-udslips-biler i et vist omfang og især at bruge elbiler til de forvaltninger, der kun har brug for at køre korte afstande. I et fleksibelt dansk energisystem med 50 procent vindmøllestrøm er det afgørende, at man differentierer elprisen og afgiften, sådan at strømmen er 2
3 billig når der er overskud af el i systemet (se også Fra rådet til tinget nr. 236: 50% vindkraft er mulig - under Nyhedsbrev). Økonomi i projektet Ved en kraftig satsning på energibesparelser og udnyttelse af biomasse og 50 procent vindkraft i et fleksibelt energisystem kan Danmark nedbringe sit udslip af CO 2 med 60 procent i år 2025, viser Teknologirådets scenarie. Se under Projekter. Det er væsentligt mere end EU s og Danmarks nuværende mål. De årlige udgifter til investering i energibesparelser og nyt energiudstyr er væsentligt forhøjet, til gengæld opnås store besparelser på brændsel. Sammenlagt er der merudgifter på op mod 500 kr. pr. indbygger om året, hvis prisen på råolie holder sig omkring 50 dollar pr. tønde. Hvis den stiger til mere end 60 dollar pr. tønde er der overskud i projektet. De danske muligheder for eksport vil blive styrket. Det gælder ikke alene vindmøller og anden energiteknologi, men også eksport af know how om indretningen af det fleksible energisystem. En del danske virksomheder har også mulighed for at blive underleverandører af udstyr til de nye biler, f.eks. elektronisk styring. Desuden vil Danmark få politiske og økonomiske fordele ved at være foregangsland herunder muligheden for at sælge ubrugte CO 2 -kvoter i stedet for, som planerne er i dag, at købe tilladelser til ekstra udslip ved at bidrage til projekter, der reducerer udslip i udlandet. Tekniske hindringer Der er mange forklaringer på at udbredelsen af elektriske biler gik i stå i tiden omkring år En første forklaring er, at fabrikanterne løb ind i tekniske vanskeligheder med at udvikle effektive og konkurrencedygtige batterier. En anden forklaring er, at lobbyister fra de store bilfabrikker og olieselskaber vandt slaget om nuludslips-bilerne i Californien. De californiske politikere havde besluttet et krav om at bilproducenterne skulle sælge en vis procentdel nul-udslips-biler senest i år Ellers ville de miste retten til at sælge biler på det californiske marked. Det satte gang i udviklingen af både elbiler og brintbiler. Men da kravet blev modereret til et krav om biler med lavt udslip, var det hybridbiler som f.eks. Toyota Prius, der løb af med sejren i konkurrencen om de miljøbevidste forbrugeres gunst. Som en anden forklaring blev det nævnt, at bilejerne køber drømmen om frihed, når de anskaffer en bil. Og friheden ligger i, at man kan køre kilometer, selv om man de fleste dage kun har brug for at køre højst 65 kilometer. I Danmark gik udviklingen blandt andet i stå på grund af tekniske børnesygdomme og problemer med batteriernes drift. Blandt andet var der batterier, der mistede den fulde effekt fordi bilernes indehavere ikke behandlede dem rigtigt. Andre oplevede, at de ikke kunne få råd, vejledning og reparationer, fordi leverandørerne havde nedlagt deres serviceafdelinger. Den norske elbilfabrik Th!nk har udviklet en vedligeholdelsesfri batteriløsning. Mere generelt er det erfaringen at en garantiordning er nødvendig så længe teknologien er ny. Det gælder for elektriske biler ligesom for andre nyudviklede teknologier. For eksempel giver Toyota otte års garanti på hybriddelen i modellen Prius. Demonstrationsprojekter En demonstration i stor skala er et vigtigt virkemiddel, både for at udbrede kendskabet til de nye biler, overstå de tekniske børnesygdomme, teste forskellige modeller, finde de bedste problemløsninger og udvikle hele energisystemet optimalt, sagde workshoppens deltagere. De foreslog at en eller flere byer helst i samarbejde med tilsvarende byer i andre lande og en eller flere øer bliver rammen om sådanne forsknings- udviklings- og demonstrationsprojekter. En ø som f.eks. Samsø vil egne sig for rene elbiler. I byer som f.eks. Frederikshavn eller København kan man lægge større vægt på plug-in hybridbiler. I København kunne elbiler anvendes til den planlagte omlægning af varedistribution i city. Ved placeringen bør man også lægge vægt på at der er lokalt engagement i sagen og der skal helst være et lokalt overskud af vindmøllestrøm. Det er vigtigt at projekterne får så stort et omfang, at der bliver mulighed for god service, vedligeholdelse og rådgivning fra dygtige teknikere. Formålet skal ikke alene være at lave et udstillingsvindue, hvor folk kan se, hvordan bilerne virker og få lov til at prøve dem, men også at udforske hvordan elektriske biler i praksis spiller sammen med det øvrige energisystem og udvikle nye komponenter til systemet, f.eks. intelligente opladere. Tanken er at elselskaberne skal levere installationerne og brugerne skal betale bilerne, mens den offentlige sektor leverer rammerne og midlerne til 3
4 undervisning, forskning, udvikling, opsamling af erfaringerne og formidling af information. Ud over lokalområdet skal der indrettes opladningspladser i resten af landet sådan at bilernes aktionsradius ikke begrænses. Erfaringerne med elbilernes mulighed for at lagre og afbalancere den fluktuerende strøm fra vindmøller skal analyseres med henblik på at samle viden om, hvordan energinettet bedst kan udbygges når nye vindmøller bliver tilsluttet. Biler som kraftreserve På længere sigt kan elbiler fungere som en kraftreserve i energisystemet. Derved bliver det muligt at undgå en del af den reservekapacitet, der ellers er nødvendig for at opretholde forsyningssikkerheden i et system med mange variable energikilder, som f.eks. vindmøller. Hvis mange genopladelige biler er sluttet til nettet, mest om natten men også en del af dagen, kan de nemlig programmeres til at sende kraft ind i systemet i stedet for at hente kraft ud af det i de få men kritiske timer, hvor elsystemet er spidsbelastet. For eksempel kan en bilejer vælge at kode sin bilcomputer til at aflevere strøm til en høj pris hvis blot der er tilstrækkelig effekt tilbage i batterierne til en køretur på 30 km. efter kl Denne mulighed bliver større, hvis der er tale om hybridbiler med to energikilder. Og endnu større, hvis der er tale om en brintbil med brændselsceller. Brinten kan produceres på de energiøkonomisk mest gunstige tidspunkter og bilens brændselsceller kan producere strøm til nettet når der er spidslast. f.eks. udviklingen af vindmøller, fordi de store bilfabrikanter er i stand til at satse milliardbeløb så snart markedet begynder at vokse og fordi batteriteknologi har en kort omsætningstid og bred anvendelighed. Den norske elbilfabrik Th!nk satser på eksemplets magt. Hvis man kan demonstrere elbilernes fordele og udvikle dem og de tilhørende tekniske systemer i et lille land, så kan det virke overbevisende på meningsdannere som f.eks. Londons borgmester eller Californiens guvernør der så vil få gennemført politiske indgreb som påvirker de store bilproducenter til at gå i gang, sagde Richard Waitz fra Th!nk. Andre satte mere lid til det voksende pres, især i USA, for at udvikle teknologier der gør afhængigheden af importeret råolie mindre. Og det blev påpeget, at el er en uomgængelig energikilde, hvis EU ønsker at blive selvforsynende med energi til transport. Workshoppens deltagere Anton Bech, udviklingsingeniør, elbilbruger Martin Risum Bøndergaard, Praktikant for Anne Grete Holmsgaard, SF Jørgen Dale, Scandinavian Advanced Technology John Elberg, Videnscenter for elektrisk køretøjsteknologi Bjarke Fonnesbech, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Jørgen Henningsen, European Policy Center Thomas Capral Henriksen, Carl Bro A/S Jørgen Horstmann, konsulent Kaj Jørgensen, Risø Esben Larsen, Center for Elteknologi, DTU Udviklingens tempo Blandt workshoppens deltagere blev det diskuteret om målet kan nås i år 2025, når en stor del af de biler, man satser på, endnu ikke bliver masseproduceret. Ingen af de store bilfabrikker satser i dag på rene elbiler. De fremstilles kun som såkaldte konceptbiler samt af mindre bilfabrikker. Mange af de store bilfabrikker har derimod bebudet, at de vil markedsføre plug-in hybridbiler i løbet af 2-3 år. Der var ikke uenighed om, at den elektriske bil grundlæggende har bedre egenskaber og langt bedre energieffektivitet end biler der drives af en forbrændingsmotor. Tvivlen drejer sig om tempoet i den fremtidige udvikling. En del af deltagerne mente at denne udvikling kan gå meget hurtigere end René Mouritsen, Toyota Per Jørgensen Møller, Dansk Elbilkomité Per Nørgaard, Risø Kjeld Nørregaard, Teknologisk Institut Ivan Lund Pedersen, NOAH Jesper Kaas Petersen, Movia Flemming Secher, Miljøstyrelsen Birte Busch Thomsen, Københavns Kommune, Richard Waitz, Th!nk Deltagere fra styregruppen Benny Christensen, Tidl. Ringkjøbing Amt Tarjei Haaland, Greenpeace Flemming Nissen, DONG Energy 4
5 Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy Helge Ørsted Pedersen, Ea Energianalyse Teknologirådet Gy Larsen, Projektleder Sofie Louise Hansfort, Projektmedarbejder Mikkel Krogsgaard Niss, Projektmedarbejder Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af Ebbe Sønderriis. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 236: 50% vindkraft er mulig Nr. 235: Katastrofeberedskab mangler klar kurs Nr. 234: It-kriminalitet overskrider grænser Nr. 233: Biobrændstoffer til transport Nr. 232: Gratis offentlig transport Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. 5
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereGrafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereChristian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008
Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på
Læs mere50 procent vindkraft er mulig
Nr. 236 marts 2007 50 procent vindkraft er mulig Mange virkemidler skal spille sammen for at skabe et energisystem der fuldt ud kan udnytte vindkraften Folkelig opbakning > Faste rammer > Økonomisk tilskyndelse
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereRegeringens planer for elbiler
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereCLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Læs mereStafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem
Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at
Læs mereBilteknologi, nu og i fremtiden
Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereForsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask
Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereTransportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050
Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereHvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt
Læs mereStatus og vejen frem for elbilen
Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift
2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)
Læs mereEnergi og Infrastruktur
Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereBehov for el og varme? res-fc market
Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereVelkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU
Velkommen NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl.15-18 på DTU 1 Nationalt Center for Energilagring 15:00 Velkomst 15:05 Nationalt Center for Energilagring Her er vi nu
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs merePROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM
PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereGrønne transportløsninger og det danske afgiftssystem
Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,
Læs mereHvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler
Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereVarmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk
Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og
Læs mereOpdateret Projektbeskrivelse
Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereDanske scenarier for reduktion af drivhusgasser
Danske scenarier for reduktion af drivhusgasser v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. januar 2007 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereIndlæg ved møde ikl KL s klimanetværk
Indlæg ved møde ikl KL s klimanetværk k v. Helge Ørsted Pedersen, Kommunernes Landsforening, 7. december 2007 Olieprisudviklingen DK energilovgivning DE76 PJ 1000 Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400
Læs mereRen transport - idéer og kommentarer. November 2015.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 59 Offentligt Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015. Vi taler meget om den grønne omstilling. Vi vil gerne gøre alt på en god,
Læs mereDerudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.
Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereHvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler
Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereWorkshop 2, Varmeplan. Hovedstaden
Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,
Læs mereVi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.
1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereHvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen
Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000
Læs mereHUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET
HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET TOKE HAUNSTRUP CHRISTENSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET Hvorfor tales der om et intelligent elsystem
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereSeminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem
Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereBatterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning
Batterier, energi, byggeri og bygninger i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk
Læs mereKørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave
KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt
Læs mereEnergyFlexHouse - Baggrund
EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereFremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse
Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereWorkshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014
Workshop om demonstrationsprojekter til at fremme energifleksibilitet i bygninger. Green Tech Centers Åbning 24. juni, 2014 Baggrund og formål Vi har brug for at bygningers energiforbrug gøres fleksibelt.
Læs mereStatus for biler med alternative drivmidler
Til Miljø- og Energiudvalget Kopi til Fra Lars Michael Odgaard Sagsnr. 2015-020426 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: lo 14. september
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereKøretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut
Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereEL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017
EL OG GAS TIL TRANSPORT Analyse af fremtidens drivmidler September 217 2 BAGGRUND INDHOLDSFORTEGNELSE Forbrug af el og gas til transport er vigtig viden for Energinet 3 Stort potentiale for anvendelse
Læs mereMobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi
Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mere