REDAKTØRENS LEDER INDHOLD

Transkript

1

2 SIRIUS BESTYRELSEN Formand: Mads Grundvad Nielsen, 2. sem. Næstformand: Sofia Buono Stamer, 4. sem. Barformand: Marie Kristine Thomsen Redaktør: Randi Andersen, 4. sem. Bådformand: Jimmi Vile, 2. sem. Festansvarlig: Nanna Lyck, 3. sem. Aktivitetsansvarlig: Andreas Bang, 2. sem. Kasserer: Daniel Krogh, 3. sem. Suppleanter: Cæcilie Blinkenberg, 2. sem. Stephanie Hansen, 3 HF Forsidebilledet: Glade oktoberfestdeltagere sejlende om bord på S/S Martha. Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til eller på tlf Deadline: Dead line næste nummer d. 15. febr Indlæg kan sendes til nis@marnav.dk eller til navigatorforeningen@gmail.com Al gengivelse fra bladet, hvad enten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. REDAKTØRENS LEDER Siden sidste nummer af SIRIUS har vi Navigatørforeningen holdt den årlige oktoberfest. Desuden har vi på skolen haft besøg af en musikalsk teater - forestilling, og 3. Q har været på deres sidste tur med Fylla. En lille gruppe elever har været en tur i Italien på DP kursus, mens redaktionen har været kreativ i kabyssen og tilberedt retten»indianerrøv«, som Verner husker fra sin tid i coastere. Om alt dette og meget mere kan du læse i dette nummer af SIRIUS. SIRIUS bliver læst flittigt rundt omkring, og vi har modtaget mange billeder af SIRIUS læsere. Det sætter vi pris på, og håber på flere skøre, sjove, ekstre - me, kreative bidrag fremover. Glædelig jul Randi Andersen INDHOLD Fra rektors kontor, nov Min første hyre Fotokonkurrence Side 9 pigen DP Kursus i Italien Inddragelse af»småholm«under Marstalsk overhøjhed Morgenbitteren Neptunprojektet og indianerrøv Oktoberfest Det allersidste togt Morfars Brevkasse Hvor har du sidst læst Sirius Nyt fra Kursusafdelingen på Marstal Navigationsskole På afveje i Afrika Logbog fra skipperlabskovs fra Skipperforeningen Maritime fodbold En hilsen til søens folk Havest helte Langebro 9, Søby Telefon OPLAG: 1300 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTALn Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. FEBRUAR 2013 Sendes til nis@marnav.dk eller navigatorforeningen@gmail.com 2 SIRIUS

3 FRA REKTORS KONTOR, NOV Af Søren Vestergaard Set fra min stol i det sydøstlige hjørne af skolen, så går det meste fint. Klasserne er godt fyldt op folk holder den i gang, og vi nærmer os hastigt afslutningen på semesteret. Den endelige finanslov for 2013 er vedtaget og vi havde desværre ikke held med at få ændret på optagelsesbegrænsningerne. Både Erhvervsminister Annet - te Vilhelmsen og Folketingsmedlem Mai Henriksen har dog lovet mig, at de vil fortsætte presset på vores minister, for om muligt at få det ændret til Finanslov Ellers er vi ved at vænne os til samarbejdet med Uddannelsesministeriet med alle de ændringer og ekstra administrative byrder, som et sådant skift medfører. Min egen opfattelse er stadig, at vi hørte mere hjemme i Erhvervsministeriet sammen med Sø - fartsstyrelsen og det øvrige maritime erhverv. Igennem årene har jeg ofte mødt misundelse fra folk i andre lande over, at vi havde den specielle administrative tilknytning til erhvervet, men selvfølgelig kan vi da leve med det, som det er nu. Januar optaget ser fint ud og der er også rigtig mange tilmeldinger til august, så vi er meget tæt på igen at have brugt hele optagelseskvoten inden året overhovedet begynder. Vi er i gang med rekrutteringen til næste års HF-søfart, og har i lyset af optagelsesbegrænsningen på max 58 elever næste år skruet lidt ned for reklameblusset. På besætningssiden er Morten Bæk - mark fra kursusafdelingen gået på or - lov og vi er i markedet efter en aflø - ser, som vi håber at kunne have inde fra årsskiftet. Kursusafdelingen har stadig travlt og har bl.a. indgået et sam arbejde med Svendborg firmaet Principia North om udvikling af læ - rings-materiale i forbindelse med implementeringen af SEEMP (Ship Energy Efficiency Management Plan). I fjernøsten afdelingen er der på det seneste solgt lidt kurser, som afholdes hhv. i Singapore og i Hong Kong og Henrik Bisbo knokler ufortrødent videre derude for at få flere kunder i folden. E-learning har kastet alle kræfter i at udvikle et SRC-kursus sammen med Dansk Sejlunion. Et samarbejde, som vi er rigtig glade for, og som vi tror på kan udvikle sig til mere. Det første kursus forventes klar i februar. Endvidere er et af deres kurser Tank Cleaning nu udbudt via platformen hos den meget store e-learningsudbyder Seagull, og vi venter spændt på at se, hvad det kan kaste af sig. Samarbejdet med Seagull forventer vi at videreføre til andre e-learningskurser. Glædelig jul og godt nytår. Kom glad i foreningens fredagsbar MONKEY ISLAND Priserne er så billige, at man rent faktisk kan sige at der er happy hour hele tiden. Åbent hver fredag fra kl SIRIUS 3

4 MIN FØRSTE HYRE A2SEA Af Adam Hansen Jeg blev i Marstal færdiguddannet ubefaren skibsassistent juni 2012, det gik hurtigt op for mig at jeg nok skulle starte med en hyre hvor jeg sejlede 1/1, så jeg havde god tid hjemme. Jeg fandt A2SEAS hjemmeside ved et tilfælde og til mit held havde de en jobannonce til skibsassistenter. Der gik ikke mange dage før de ringede fra kontoret og fortalte mig at de meget gerne ville se mig til samtale. De var meget fleksible med tidspunktet for mødet, så en uge senere stod jeg ved deres nye kontor lidt udenfor Fredericia. Det var stort, flot og fyldt med folk i pæne skjorter og jakkesæt. Der gik ikke længe efter jeg havde meldt min ankomst og til jeg blev hentet af Crew assistenten som jeg skulle have samtalen med. Samtalen forløb rigtig godt, vi snakkede fint sammen, der var ikke en super formel stemning i rummet og de to damer jeg snakkede med var meget positive over hvad de havde mødt, den ene havde faktisk sejlet sammen med vores lærer i Navigation, Jesper, og den anden havde været med til vores dimission på navi og set mig. Jeg fik jobbet og blev spurgt om jeg ville ud hurtigst muligt, eller først engang i september. Jeg svarede naturligvis hurtigst muligt, og fik fortalt at jeg skulle påmønstre på»sea POWER«et vindmølle installationsfartøj. Min ankomst ombord Efter at have fløjet fra Bornholm tidligt om morgenen ankom jeg til Århus lufthavn først på eftermiddagen. Jeg blev hentet i lufthavnen af en taxa sammen med en anden skibsassistent som også skulle mønstre på»sea POWER«, han havde tidligere været på et af rederiets andre fartøjer»sea JACK«så taxaturen gik med at han fortalte om hvordan hans oplevelser havde været ombord og hvilke arbejdsopgaver jeg kunne forvente at få. Da vi kom ombord skulle vi som det første mønstre oppe på broen hvor vi afleverede søfartsbog og pas til skipperen, det blev aftalt hvem af os der skulle gå dag og nattevagt, jeg kom på dagvagt da det var min første udmønstring. Vi fik en rundvisning på hele skibet af 2. styrmanden. Det hele var ret overvældende, mest pga. af størrelsen, jeg sugede alle indtrykkene til mig og prøvede at huske så meget som muligt. Efter rundvisningen brugte jeg noget tid med at komme på plads nede på mit kammer. Da der så var aftensmad fik jeg for første gang rigtigt hilst på besætningen, de tog meget pænt imod mig. Man fik hurtigt en fornemmelse af at de var indstillede på at det var min første udmønstring og at de var villige til at lære fra sig. Trivslen ombord Er god, vi har en dansk kok som laver rigtig god mad, de fleste af de andre siger de tager et kilo på mens de er herude. Der er også et stort motionsrum med mange maskiner og vægte ombord, jeg bruger motionsrummet sammen med Jørn som jeg går dagvagt med. Han cykler 20 km og jeg ror 4 km om dagen. Nogle gange om aftenen holder 2. styrmanden filmaften inde i vores opholdsrum hvor vi har et stort lækkert HD tv. Arbejdet ombord Mine arbejdsopgaver ombord er meget varierede, jeg møder klokken 6 om morgenen hvor overstyrmanden, som er ansvarlig for dækket, fortæller os hvad hun forventer vi får lavet den dag, og så er det ellers bare at gå i gang. Da skibet lige er blevet»remoddet«, altså udstyret, til det nye projekt har der været en del malearbejde, men det har været godt vejr de første par uger så det har været lækkert at kunne stå ude i T-shirt og male lidt. Udover det, er det os skibsassistenter der kører med ankerspillene. Vi har 2 specielle ankre, et i stævnen, og et ude agter, som vi bruger til at komme sikkert og roligt ind til møllefundamenterne hvor vi så jacker op. De 2 ankre er også et sikkerheds krav fra vores klient, da vi skal kunne»hive«os væk fra fundamentet hvis alt andet svigter. Der er også gået sport i at gætte hvor langt der er ud til ankrene efter vi har smidt dem og står jacket op. Ellers er mine jobfunktioner alt forefindende arbejde, reparationer og være udkig for den vagt - havende styrmand om natten/morgenen. Når jeg sejler som ubefaren har jeg langt fra så meget tid oppe på broen som en aspirant, så det er den eneste måde jeg kan få mit vagtholdsbevis på her i rederiet. De andre jobs ombord som ikke lige har med driften af skibet at gøre er kranførere, som kører den store kran vi har, Lifting supervisorers som sikrer sig at alle løft med kranen foregår sikkert og korrekt og så er der Siemens montørerne som tager sig af alt hvad der har med vindmøllen at gøre. Hvad har jeg kunnet bruge fra HF-Søfart? Jeg synes helt bestemt det har været 4 SIRIUS

5 nelsesbog som omhandler smøreoliesystemet på hoved og hjælpemotor, der har det også været en stor fordel at vi er blevet undervist i principtegninger af rørsystemer, så man har bare nogenlunde kendskab til hvad de forskellige ting er på tegningen og i virkeligheden. Riggerværkstedet har også været en fordel for vi skulle faktisk splejse et øje her den anden dag, og så bruger vi jo konstant tovværk. Det eneste jeg faktisk ikke har haft nogen form for kendskab til er kraner, men det har jeg hurtigt lært. Hvordan man hugger ting an på en krog og hvordan man surrer dem forsvarligt osv. Jeg er blevet rigtig glad for at arbejde her på SEA POWER og jeg glæder mig til at påmønstre igen. Jeg kan med glæde opfordre nye, og gamle elever at søge ind her. Besøg MARSTAL SØFARTS- MUSEUM Medlemmer af Marstal Navigatørforening, der for tiden går på Marstal Navigationsskole har adgang til Marstal Søfartsmuseum til en pris à 30 kr. en fordel for mig at vi har haft så mange værkstedstimer da vi bruger en del tid på manuelt arbejde. Så er det godt at have kendskab til forskellige værktøjer og deres korrekte brug. Jeg er i gang med en opgave i min uddan- Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer er 15. febr Sendes til navigatorforeningen@gmail.com eller nis@marnav.dk en maritim oplevelse i søstærke omgivelser! Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S SIRIUS 5

6 FOTOKONKURRENCE 2012 Igen i år vil vi på SIRIUS redaktionen med glæde modtage læsernes bedste billeder. Til hver udgivelse vil vi udvælge tre gode billeder, som vil blive trykt i bladet. Til december vil en uvildig dommer udtrække de tre bedste og der vil være præmier i form af tøj med Navigatørforeningens logo. Billedet skal være af en passende kvalitet og have et maritimt islæt. Husk billedtekst. Mailes til: navigatorforeningen@gmail.com Nicoline Kastberg - Forgrejer. 6 SIRIUS

7 Nanna Lyck - Torm Laura. Idalene Lund - En blok på dækket af Brita Leth. SIRIUS 7

8 A:»Advanced Course«for olie- gas- og kemikalietankskibe, 1. del (4 dage): Pris kr ,- Starter: 7. januar, 4. marts, 15. april, 3. juni, 5. august, 23. september, 25. november. B:»Advanced Course«for olietankskibe, 2. del (Oil Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,- Starter: 14. januar, 11. marts, 22. april, 10. juni, 12. august, 30. september, 2. december. C:»Advanced Course«for kemikalietankskibe, 2. del, (Chemical Tanker Operation) (4½ dag): Pris kr ,- Starter: 21. januar, 18. marts, 29. april, 17. juni, 19. august, 7. oktober, 9. december. D:»Advanced Course«for gastankskibe, 2. del, (Gas Tanker Operation) (4 dage): Pris kr ,- Starter: 18. marts, 21. oktober. E: Tankrensning med råolie (Crude Oil Washing) og»volatile Organic Compound Emmision Control«(2 dage): Pris kr ,- Starter: 11. februar, 7. oktober. Follow-up kursus for ledende officerer i kemikalietankskibe (2 dage): Pris kr ,- Starter: 11. februar, 9. oktober. Marpol Annex II for surveyors (2 dage): Pris kr ,- Starter: 20. marts, 28. august. NYT Genopfriskning af»søsikkerhedskursus«, STCW Code VI/ (1 dag): Pris kr ,- Starter: 3. juni, 5. august. HEAVY LIFT (2 dage): Pris 3.990,- Starter: 13. februar, 26. august. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE KURSUSPLAN - ÅBNE KURSER 2013 Transport af farligt gods i tørlastskibe (2½ dage): Pris kr ,- og i færger (3 dage): Pris kr ,- Starter: 4. marts, 17. juni, 9. september, 9. december. NYT Revideret Chapter 7 i IMDG Amdt Nye regler for Stowage and Segregation (1 dag): Pris kr ,- Starter: 29. januar, 30. april. Transport af farligt gods i færger for skibsassistenter (2 dage): Pris kr ,- Starter: 8. april 30. oktober NYT Transport af bulklast. IMSBC Code (1 dag): Pris kr ,- Starter: 23. maj, 2. oktober. Vi afholder desuden gerne et kursus hos kunden i DK eller udland. Arbejdsmiljø ( 16) (3 dage) (max 15 deltagere): Pris kr ,- Starter: 4. februar, 18. mats, 13. maj, 16. september, 25. november. Dansk søret for udenlandske seniorofficerer (2 dage): Pris kr 5.000,- Starter: 7. februar, 21. marts, 16. maj, 19. september, 28. november. Kurset udbydes ligeledes som e-learning. Dansk søret for udenlandske masters plus Arbejdsmiljø 16 (5 dage): Pris kr ,- Starter: Kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Sikkerhedskursus for værftsfolk/ skibsreparatører (1½ dag): Pris kr ,- Starter: Aftales med kunde, kontakt kursusafdelingen for oplysninger. Ship Security Officer (SSO) (2 dage): Pris kr ,- Starter: 8. april, 28. oktobe.r ECDIS kursus (5 dage) (max 12 deltagere): Pris kr ,- Starter: 21. januar, 11. marts, 15. april, 17. juni, 19. august, 21. oktober, 25. november. Incident Investigation and Analysis (2 dage): Pris kr ,- Starter: 4. april, 31. oktober. GMDSS (GOC) (10 dage): Pris kr ,- Starter: 4. februar, 25. februar, 27. maj, 5. august, 16. september, 2. december. GMDSS (GOC) fornyelse/genopfriskning af certifikat: (5 dage): Pris kr ,- Starter: 14. januar, 18. marts, 26. august, 11. november. ROC: (5 dage): Pris kr ,- Starter: 15. april, 28. oktober. Evt. flere datoer i løbet af året kontakt os venligst. GMDSS nødprocedure kursus, (ref. til MSC.1/Circ.1208 (22 May 2006). (1 ½ dag): Pris kr ,- Starter: 21. maj, 7. oktober. ARPA kursus (4 dage) (max 6 deltagere): Pris kr ,- Starter: 29. april 18. november. (Kunde kan aftale andet tidspunkt). Ice navigation (4 days) (Max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 28. januar, 18. marts, 10. juni, 26. august, 11. november. Search and Rescue (SAR) (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 3. april, 4. november. Ship Handling i Simulator (3 dage): (max 6 deltagere): Pris kr ,- Starter: 21. januar, 8. april, 3. juni, 2. september, 9. december. Bridge Resource Management (Bridge Team Management) i Simulator (3 dage): (max 9 deltagere): Pris kr ,- Starter: 11. marts, 29. maj, 23. oktober. Ship Handling i simulator kan kombineres med et Bridge Resource Management genop friskningskursus (4 dage): (max 6 deltagere): Pris kr ,- Starter: 21. januar, 8. april, 3. juni, 2. september, 9. december. Bridge Resource Management Training and Enducation Course for Danish Pilots i Simulator (4 dage): (max 9 deltagere): Pris kr. aftales med kunde. Starter: Aftales med kunde Anti-piracy in simulator (2 dage) (max 9 deltagere): pris kr ,- Starter: aftales med kunde. Kurset er udviklet og afholdes sammen med firmaet Risk Intelligence. Anti-piracy simulator Course bibringer navigatører, SSO s, CSO s og andre security-ansvarlige en grundig forståelse af hele problematikken omkring pirateri og grundprincipper for at forsvare skibet. Undvigesituationer og manøvrer afprøves i simulatoren. Undervisere fra både MARNAV og Risk Intelligence. Kursus for»compas Adjuster«(2 dage) (max 9 deltagere): Pris kr ,- Deltagerforudsætning: uddannelse og erfaring som navigatør eller dual skibsofficer. Starter: 6. juni. 9, december. De nævnte priser er inklusive materialer og kaffe med brød på skolen. Bortset fra kurserne»a«,»b«,»c«,»d«og»e«tillægges 25% moms på ovenstående priser. Tilmelding bedes foretaget så tidligt som muligt før kursusstart. Skolen udsender program, deltagerliste, færgeplan m.m. til den enkelte deltager ca. 14 dage inden kursusstart. Priser: Foruden materialeomkostninger og kursusafgift betales der for ophold og fortæring på hotel. Skolen sørger almindeligvis for hotel - reservationer. Hotelpriserne ligger pt. på 1.145,- pr. døgn med fuld fortæring. Afregning: For rederitilmeldte kursister sender skolen faktura til rederiet. Privat tilmeldte vil den 1. kursusdag blive opkrævet kursusgebyret. Der tages forbehold for prisændringer. Der tages forbehold for ændring af kursus - datoer. Der udstedes bevis for deltagelse i kursus, og søfartsbog kan, hvis det ønskes, påtegnes med kursusstempel. Vi er åbne for ændringer i kursusplanen, herunder oprettelse af nye kurser. Ligeledes afholder vi gerne kurser uden for Ærø, på skibe og i udlandet i den udstrækning, kursusafdelingens kapacitet tillader det. Alle vore kurser kan afholdes på engelsk. Vi håber, De kan få udbytte af vore kurser og står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger. Tilmelding kan også ske via: kursus@marnav.dk Kursusplanen holdes løbende opdateret på Kursusafdelingen direkte: SIRIUS

9 SIDE 9 PIGEN SHIP MANAGEMENT Oil Tankers Chemical Tankers Gas Carriers Dry Cargo Vessels Offshore and special purpose vessels CONSULTING We make sure you get what you want Newbuilding supervision Conversion Maritime consulting Management systems (ISM, ISO, TMSA & ISPS) Contact us SIRIUS 9

10 DP KURSUS I ITALIEN 5 gæve sømænd fra hver deres egn, drager ud på en rejse i en lejet bil for at gennemføre DP kurser i Napoli, Italien. Af Marius Magnusson, Theis Bach Carlsen og Jesper Sveegaard Dag 1 Turen startede fra Marstal kl lørdag morgen, hvor vi kørte mod færgen i Søby. Derefter provianterede vi i Fleggaard, hvor turen ellers gik videre mod Napoli, Italien. Vi slukkede GPS en, monterede et magnetkompas i forruden og fandt os til rette på den tyske auto Bahn. Vi kørte fra Tyskland, gennem Østrig, hvorefter kursen blev sat over Branderpasset, hvor Alpernes smukke hvide tinder glinsede i aften - solen. Da vi kom til i Norditali en, stoppede vi ved en motorvejs restaurant hvor vi fik et propert måltid og et dejligt glas vino rosso. Derefter indlogerede vi os på et lækkert 4-stjernet hotel i Norditalien, hvor vi fik et par glas rødvin og derefter gik til køjs. Dag 2 Vi fik en lækker brunch og satte igen kursen mod Napoli. Der var alt for meget magnetisme i bilen så magnetkompasset virkede ikke optimalt (red: hvem sagde auto-deviationskurve?), vi måtte derfor opgive bestikregning og brugte i stedet bilens sekstant og tog nogle solhøjder hvor den manglende horisont gav os mange udfordringer vedrørende stedlinjer. Da vi blev sultne devierede vi fra ruten og fandt læ i solens stråler og indrettede os på en lokal restaurant nær Pistoria. På restauranten fik vi den ultimative kødmenu, grislinger, fårekød samt oksekød. Kødet blev tilberedt i en kæmpestor stenovn med træstammer som gjorde oplevelsen betydelig mere autentisk. Vores tjener forstod ikke engelsk til skibsbrug, så vi var heldige med vores valg og blev behageligt mætte. Ved gammel vane omkring kl søndag aften ved skumringstid ankom vi til havnen i Napoli. Efter adskillige runderinger i centrum fandt vi ud af at GPS en brugte forkert datum. Vi rettede fejlen og fandt ud af at vores destination lå ca. 30 sm. nordvestlig retning. Omkring kl lokal tid zt (-2) og Jupiter stod højt over hovedet, fandt vi langt om længe hotel Bruschetta, ude i en af Napolis mere eller mindre mafiøse forstæder med mistænkeligt letpåklædte kvinder. Ugen på»italian Maritime Academy«. Kurserne startede mandag morgen med en espresso og der gik ikke lang tid før vi fandt ud af at der var en udendørs swimmingpool og en indendørs septiktank. Vi kunne derimod glæde os over, at de kvindelige receptionister var meget imødekommende og havde en nydelig opførsel, så vi følte os særdeles velkomne. Vi blev derefter introduceret til Il Capitano de Comandante Giuseppe, en mand der formåede at sætte sig i respekt fra første minut, men det viste sig dog efter kort tid at han var meget venlig og yderst kompetent til sit arbejde. Af nationaliteter var der et fremmøde af mennesker fra Italien, Kongeriget Danmark, Grønland, republikken Island, Færøerne, Rumæ - nien og Spanien. Kurset blev forholds - 10 SIRIUS

11 vist hurtigt delt mellem folkene som skulle tage Basis DP kursus og Advanced DP kursus. Basiskurset var mere teoretisk, hvorimod advancedkurset indebar en del computersimulatorsejlads. Der blev aflagt en prøve sidst på ugen på akademiets 360 simulator. Simulatoren kunne både simulere konventionelle handelsskibe og offshore. Simulatoren var installeret i den gamle dansehal fra fordums tid, da skolen var bygget på et gammelt hotel. Undervisningen på basis - kurset var meget baseret på DP sy - stemets parametre og referencesystemer og manuel sejlads med joystick. Starten på dagen foregik med teori, og efter frokost fortsatte vi med en øvelsesopgave som vi først skulle lave et setup til, og efterfølgende sejle en simuleringssejlads på en computer. Sejladsen foregik med både manuel og DP styring. Ruterne som vi selv skulle indtegne i systemet foregik typisk rundt om platforme. Når vi spiste på skolen fik vi hver dag en toretters menu serveret af tjenere iført sort og hvidt. Vores lærer mr. Il Capitano Giuseppe talte perfekt engelsk med en stærk autentisk italiensk accent. Aftenerne forgik med at spise pizza og hænge ud med de 20 andre installerede gæster som også gik på forskellige kurser på akademiet. Der var bl.a. Chris, forhenværende ubådskommandør fra Pearl Harbor, Hawaii, Albert fra Keflavik, Island, en overglad kaptajn med evigt smil og et patronbælte af elektronik, da han aldrig gik ned på kommunikationsudstyr. Gheorghe fra Rumænien, med verdens dybeste og hæseste stemme, kaptajn på Snipe som er et dykkerskib, der er involveret i bjærgningsarbejdet af Costa Concordia. Han anbefalede os på det kraftigste at besigtige vraget ved Isola del Giglio. Med stor vemodighed påbegyndte vi hjemrejsen torsdag eftermiddag. Vi besluttede os at køre langs kysten mod Rom for at se Colosseum og Pavens residens, som vi fik et glimt af i aftentimerne. Vi spiste på en kinesisk restaurant hvorfra vi stak mod Porto San Stefano, hvor vi overnattede til fredag morgen. Tidlig fredag morgen mønstrede vi nede på havnen, hvor vi gik om bord på færgen som tog os ud til Isola del Giglio, hvor den forulykkede Costa Concordia ligger spændt fast til øen for ikke at blive opslugt og ende nede på bunden af havet. Efter vi havde besigtiget krydstogtskibet og den meget smukke ø, tog vi tilbage og spiste på en lokal fiskerestaurant i San Stefano. Så gik turen nord over igen med solen i ryggen. Vi kørte direkte til Pisa hvor vi selvfølgelig skulle rette op på det skæve tårn. Da samtlige forsøg mislykkedes, besluttede vi os at proviantere igen, og satte kursen mod det stolte nord. Da vi var lidt i tidsnød og Fleggaard selvfølgelig skulle besøges fik vi med nød og næppe de tålmodige meget flinke styrmænd til at vente 40 min. med at sejle før vi var ombord. Konklusion Alt i alt prisen og eventyret taget i betragtning var vores»bonnie og Clyde«tur tilendebragt som en absolut succesfuld affære. På spørgsmålet om det kan betale sig vil vi resolut svare ja, og anbefale turen til alle vores medsailors. SIRIUS 11

12 INDDRAGELSE AF»SMÅHOLM«UNDER MARSTALSK OVERHØJHED Landgang på»småholm«. Skiltet med»ø«-siden er udsat for lettere høj vande. Af Erik Kromann Kildematerialet fundet i Marstal Sø fartsmuseums arkiver. Det var mørkt og krabat vejr med sønderrevne senaftenskyer, der myldrede over himlen for en frisk brise. Den sabelformede nymåne lyste kun glimtvis blegt igennem, ligesom Karls - vognen af og til åbenbarede sit kendelige stjernetegn, og det var i grun - den ikke så tosset, for så kunne navigations- og stjernekyndige godtfolk med kyndig mine udpege Nordstjernen. Det kunne da også være nødvendigt at få et glimt af den, for ikke at komme ud af kurs eller endog fare vild, for en flok beslutsomme agtværdige mandspersoner, der netop den sene aftentime var på vej ud på en vigtig mission. De var på vej til Drejet, hvor grænsen mellem Marstal og Ærøskøbing kommune dengang, i de gode gamle dage, fandtes. Tidspunktet var valgt på et klokkeslæt, hvor de omtalte personer havde stunder til ekspeditionen. Og hvorfor drog flokken så mod Drejet monstro? Jo årsagen var den, at uforstandige vejfolk havde placeret en af øens vigtige afmærkninger, sogneskellet mellem daværende Marstal og Ærøskøbing kommune, på en åbenlys forkert position. Behjertede personer havde ellers flere gange rettet op på fadæsen ved at rykke skiltet og forhale det til korrigeret position. Med rettidig omhu havde de oven i købet sat skiltet et tilpas godt stykke ind på Ærøskøbings besiddelser, således at der var god plads til at drive af på i tilfælde af stygt vejr. Kommunens vejfolk var ikke modtagelige for placeringskorrektionen af afmærkningen og genfejlplacerede hver gang skiltet tilbage til den oprindelige position indtil en dag, hvor skiltet fik en helt ny og større fremtid på ganske anden eksotisk men dog nærliggende position Men først lidt geografi og danmarkshistorie. Mellem Marstal og Ristinge på Langeland har Vor Herre i sin godhed uddrysset nogle herlige holme. Havet sender i disse år en mas - se sand ind i området, og nye holme opstår. En af disse groede op lige vest for Storholm ud for Ristinge Hale, og således under langelandsk overherredømme. Men ak, den snu stat havde opdaget det og inddrog holmen til statens besiddelse til Ristingeboernes store og forståelige harme. Den ny holm er for øvrigt siden groet sammen med ristingeboernes Storholm, der således er statsautoriseret i den østlige ende. Det er mågerne nu ligeglad med, de bygger også rede der, og hvis man er mågeæggeindsamler kan man sanke statsanerkendte mågeæg der. De er gode til tykke pandekager og sandkager dog ikke æggene fra de store havmåger, de er for trannede. Da endnu en ny holm snart efter var under opbygning ikke langt vesten for den omtalte statsholm på en position ud for den overskuelige Lindholm, der hører til Marstals interesseområde, var vi straks på vagt og holdt skærpet udkig godt supportet med oplysninger af Ristinge - boerne. For at den ny holm ikke skul - le lide samme kranke statsskæbne som Ristingeholmen tog beslutsom - me godtfolk i Marstal affære. Den nyfremgroende holm skulle indtages og besættes inden statens grådige hånd indtog området. Så næppe var holmen tørlagt, før den skulle afmærkes. Til det brug var det nødvendigt med en officiel kommuneskilt-afmærkning, og just derfor uddrog en flok mandspersoner fra Mar - stal mod Drejet på den oven for omtalte færd. Øens to kommuner var alligevel ved at blive sammensluttet til én, så»småholm«. Foto: Søren Buhl. 12 SIRIUS

13 skiltet ville blive overflødigt inden for overskuelig fremtid. Ekspeditionen nåede velbeholdent frem til skiltet på Drejet og med skovle og spader blev det frilagt og bjærget til Marstals havnekvarter. Nogle uger senere blev skilt, skovle, spader og cement fragtet til den nye holm, der var blevet navngivet Små - holm. Sand fandtes derovre i forvejen, og da vi i vor skoletid, som lydhøre og videbegærlige skolepilte, havde fornemmet, at man ikke skal fragte sand til Sahara, undlod vi dette. Skiltet blev forsvarligt fastgjort, og den ene side med påskriften»marstal Kommune«blev orienteret mod Langeland, den anden sides påskrift»ærøskøbing Kom mune«var nu irrelevant og de fleste bogstaver blev blåneutraliseretmalet og tilbage stod kun et»ø«og det var faktisk velvalgt for så kunne evt. uvidende besøgende blive orienteret om at de var gået i land på en ø, selvom det i sandhedens interesse må erkendes at lokaliteten kun er en holm, men så krakilske behøver man jo heller ikke at være. Tilfredsheden med veloverstået dåd var stor og det besluttedes, at ved førstkommende højsommervejr skulle øens indlemmelse i Marstal Kommu ne fejres med spisning derovre. Dagen oprandt, vandstanden var lidt under dag - lig, så det var blot om at handle. Bud blev rundsendt om at folk skulle rigge sig an i sommerklæder og bevæbne sig med madkurv og indfinde sig på Småholm under aftenstide. Buk ke med plader til borde og tilhørende klapstole blev indchartret i missionshuset Be - thesda og ekspeditionen stævnede ud fra havnen med kurs øster ned. For at det hele kunne gå lovformeligt til var såvel borgmester som kæm - ner med frue tørnet til. Øens provst havde et par dage i forvejen anduvet Småholm med kajak og velsignet det jomfruelige land. Spisningen foregik, som det sig hør og bør, med taler og lykønskningsskåle. Og efter middagen trådte selskabet dansen. Ret hurtigt måtte bukse benene dog smøges op, idet det ikke blot blev normalt vande igen under seancen, men en smule godt vande, og holmen havde jo ikke vokset sig så stor endnu at den kunne være oven vande med den vandstand. Transistorradioen med dansemusikken blev bjærget op på en stol og vanddansen gik. Månen stod i stor og orange udgave, da selskabet igen lettede anker og satte kursen hjemover. Det var en god aften, der egner sig til gentagelse. DU KAN LIGE NÅ DET! DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. MARSTAL TLF FAX Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter januar 2013 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF SIRIUS 13

14 Morgenbitteren Her kommer DE kære læser ind i billedet. De kan bidrage med en røverhistorie, et citat, en vits eller noget andet gøgl. I forbindelse med renovering af et ældre Marstal hus, udlånte Verner sin elhøvl. Elhøvlspåneopsamlingsposens lynlås holdt ikke og her ses Verner med den nye elhøvlspåneopsamlingspose, syet af en Marnav-mulepose. For mænd er forskellen på piger og kvinder i alderen: 8, 18, 28, 38, 48, 58, 68, og 78 år? 8 år Du tager hende med i seng for at fortælle en histo rie 18 år Du fortæller en historie og får hende med i seng. 28 år Du behøver ikke at fortælle nogen historie for at få hende med i seng. 38 år Hun fortæller en historie og får dig med i seng. 48 år Hun fortæller en historie for at undgå at komme i seng med dig. 58 år Du bliver i sengen for at undgå hendes historie. 78 år Hvilken historie??? Hvilken seng??? og Hvem er du??? Når den store bøtte creme overskrider grænserne for hvad man må have med i håndbagagen på flyet, og den lille bøtte er ved at være tom, fungerer navigationsskolelinealen som en udmærket cremeskovl. Man graver ganske enkelt den ønskede mængde creme ud af den store bøtte, og kører cremen af igen på kanten af den lille, og vupti, så er den atter fyldt op! 14 SIRIUS

15 SIRIUS 15

16 Morgenbitteren Uddrag fra»seksuel hygiejne«anno 1944 Det overdrevne seksuelle Behov. Enhver Læge kender Ægteskaber, i hvilke Amor banker paa med samme Regelmæssighed som Dag følger efter Nat. Mange Mænd stiller hver Aften seksuelle Krav til Hustruen, uanset hvor træt hun er gaaet i Seng. Hos saadanne Kvinder bemærker man ofte Tegn paa seksuel Udmattelse. Denne type Mænd plejer at udnytte deres seksuelle Kapacitet til op i Oldingealderen. Forsøger man at fremtvinge en Nedsættelse i det kønslige Samkvem til Gavn for Hustruen, saa støder man sædvanligvis paa en uovervindelig Modstand fra Mandens Side. Forsøger man at intervenere hos Manden i sin Egenskab af Læge, indvender Hustruen som Regel, at man hellere maa lade være med det og ikke opnaar noget hos Manden, da han alligevel ikke er vant til at tage Hensyn og derfor blot vil tage hende det ilde op og tro, at hun ikke mere elsker ham. Kønsatleterne. I en klasse for sig staar Kønsatleterne, saaledes kalder man mænd med Kønsdrift og Kønskapacitet langt ud over det normale. Karakteristisk for disse er den Kendsgerning, at deres Kolossale erotiske Ydelser ikke kan betragtes som Ud svævelser, men er et Udtryk for deres naturlige Behov. Kønsatleterne maa side - stilles med Muskelatleterne. I Seksuallitteraturen omtales en Mand, der i sit tolvaarige Ægteskab tre gange om Dagen havde Samleje med sin Kone, et andet Sted omtales en Mand, der misbrugte sin Kone op til 18 gange om Dagen. En 73-aarig Bondekone opsøgte lægen, fordi hun ikke kunde efterkomme de Krav, hendes 78-aarige Mand stillede hende. I Bordeller har man været ude for Gæster, der kan Hjemsøge hele Husstanden i Løbet af en Nat. Look-a-like»Idalene Lund eller Sarah Lund«SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf SIRIUS

17 NEPTUNPROJEKTET OG INDIANERRØV Af Verner Nielsen I forbindelse med Jerk Langers besøg kom jeg til at tænke på maden i coasterne. Som medsejlende barn, og senere som ungt menneske i danske coastere fra slutningen af halvtredserne og frem til slutningen af tresserne satte det en del tanker i gang. Maden såvel som søkokkene var i særklasse. Uddannelsen var i orden, men sjældent inden for restaurationsbranchen. Jeg husker blandt andet en sadelmager, en jockey og en beslag - smed. Maden var selvfølgelig spændende. Corned beef, grønærter og gule - rødder på dåse såvel som dåsemælk gjorde hverdagsretterne tiltrækkende. Historierne var mangfoldige. Beretninger om kokken der blev frygteligt upopulær efter fundet af mågefjer i hønsekødssuppen, eller en anden der havde fødderne i vand samtidig med der blev skrællet kartofler på agterdækket, hører til de mere uskyldige. Alt sammen småting der var med til at krydre hverdagen. Hvem husker ikke også den obligatoriske søndagsmiddag med B-52ére (stegt kylling) og nonnebryster (gul budding) til dessert. Udfordringerne har været store for kokkene. Manglende kølekapacitet og begrænsede mængder af friske varer har krævet en vis kreativitet. Nogen gange havde vi fornemmelsen af, at rettens navn først blev givet ved flittig bladren i mors aflagte kogebog, efter at retten var færdiglavet. Her er resultatet! Hvad pokker skal jeg nu kalde det, inden det kommer på bordet? Der var dog undtagelser. Som barn husker jeg især en favorit med spaghetti, røget bacon og pølser. Man - ge år senere fandt jeg ved læsning af Erik Koed Westergaards bog: Danske Egnsretter, ud af at retten faktisk har et navn. Her er den. Helt i overensstemmelse med Jerk Langers anbe - falinger. Den velsmagende, nærende, ikke mindst sunde, Indianerrøv En meget yndet ret i nyere tid, d.v.s. fra ca. 1930, især blandt Esbjergfisker - ne, er indianerrøv. Makaroni brækkes i småstykker og koges når tid og lejlighed gives, røget stribet flæsk skæres i terninger og steges på panden sammen med skiver af løg. Når spisetiden er inde brunes det hele på panden, og tomatketchup, peber og salt, og måske lidt paprika, blandes i. Røde pølser skåret i skiver erstatter undertiden flæsketerningerne, el ler begge dele bruges. I stedet for makeroni anvendes til tider kogte kartofler skåret i småstykker. Det vig - tigste er at kokken kan forberede sin indianerrøv i ledige øjeblikke, så alt er parat når han og arbejdskammeraterne får tid til at spise. At give det hele en rask tur på panden er kun et spørgsmål om 5-6 minutter. I øvrigt foretrækker man på mange både at varme indianerrøven godt igennem i ovnen, i den meget brugte bradepande med høj kant. I den kan det stå og passe sig selv. Lidt uddybende kommentarer er nødvendige, da Danske Egnsretter efterhånden har lidt år på bagen. Makeroni er tynde hule pastarør. Make - roni er svært at opdrive i dagens Danmark og kan uden problemer erstattes af spaghetti. Almindelig bleg spa - ghetti foretrækkes frem for en grov eller brun kvalitet. Røde pølser er politisk ukorrekte i dag, og bør erstattes af en farveløs ditto. Varianter lavet af kornfed kalkun med broccoli og bulgur eller lignende frarådes til en ordentlig gang indianerrøv. Serveret med vin eller en lunken og skummende skibsøl fra Refsvindinge Bryggeri er retten uovertruffen. Få mere plads i økonomien Marstal Afdeling Kongensgade nordea.dk Gør det muligt Støt vore annoncører - de støtter os! SIRIUS 17

18 oktoberfest 2012

19

20 DET ALLERSIDSTE TOGT... Af Nadja Poulsen 3Q, medforfatter Kim Møller Kristensen Georg i kabyssen. Der bjærges sejl. Så blev det endelig uge 38, og jeg og min klasse 3.Q, var klar til vores sidste tur med Fylla. Vi påmønstrede i Ærøskøbing mandag klokken Fylla havde nu fået ny matros, Søren, som blev færdig på HF-Søfart i sommer. Resten af den 3 mand store besætning, var de velkendte hoveder; styrmand Erling og skipper David Tho mas. Nis Kørner var med som underviser. Da vi sad i bussen på vej mod Ærøskøbing, kom der en regnfuld byge. Heldigvis klarede det op da vi nåede Ærøskøbing Havn. Så vi sejlede mod Faaborg i solskin og med god vind. På dette togt blev der virkelig lagt vægt på at lære alle sejlene at kende. De sidste par togter gik meget op i undervisning, såsom navigation og læren om skibslys. Alle havde interesse i at lære sejlene og masternes navne, det gjorde det også meget lettere for besætningen at sætte os i sving, når vi skulle i gang med at sætte eller bjærge sejl. Da vindstyrken var god, gik vi næsten kun for sejl til Faaborg. Det er så skønt når motorlarmen er væk, og det kun er bølgernes brus der høres. På trods af solskin og blå himmel, kunne vi godt mærke at efteråret var sat ind. Mange fortrød ikke valget om at tage hue og vanter med. Vi ankom til Faaborg sidst på eftermiddagen. Kort efter ankomsten blev der ringet på skibsklokken, og så var det tid til mønstring. Klassen var delt i 4 skifter, og nu var det tid til bakstørn. Det vil sige at hvert skifte fik en rengøringsopgave. Opgaverne er som følgende: rengøre dæk, rengøre ban - jen, rengøre kabys og sidst men ikke mindst rengøre toiletterne. Aftensmad skulle der også til, og mandag var menuen chili con carne. Tirsdag var planen at vi skulle til Kolding for at se et vindmølleskib. Men som det jo er indenfor skibsfart, kan alle planer pludselig ændres. Det skete også, for nu lå vindmølleskibet nær København...Intet vindmølleskib til os. I Faaborg Havn lå der dog en gammel Mærsk supplier der var bygget om til et boreskib, der er de skibe der tager bundprøver, f.eks. der hvor havvindmøller skal sættes op. Efter en god rundvisning på boreskibet satte vi kursen mod Kolding, en våd fornøjelse da vi fik flere regnbyger undervejs. Ved 15 tiden om onsdagen satte vi kursen mod Svendborg. Sejlturen gik nord om Fyn og ned gennem Storebælt. Nu skulle vi endelig sejle natsej - lads. Det var vi mange der havde set frem til. Vores lærer Nis, satte gang i et væddemål såkaldt lodstips om hvornår vi mente at vi ville smide den første trosse i land i Svendborg. Egentlig hedder det sig, at det er når lodsen går ombord. Vi skulle da lægge en femmer i puljen, og så ville den, der ramte tættest på tidspunktet, vinde hele puljen. Min kammerat Georg og jeg gik straks ind til Danmarkskortet, hvor vi med en stikpasser prøvede at måle os frem til hvor mange sømil der er til Svendborg. Kortet var inddelt i kilometer, så vi skulle først omregne til sømil og derefter sjusse os til Fyllas gennemsnitsfart gennem hele natten, hvorefter vi til sidst kunne regne ud hvor mange timer det cirka ville tage. Et større projekt, som dog ikke gik til spilde, da vi vandt puljen dagen efter! Det blev til godt 50 kr. hver. Ikke dår - ligt, alt tæller når man er på SU. På vej op igennem Lillebælt, havde mit skifte vagt, så jeg var heldig at få lov til at styre os under den nye Lille- 20 SIRIUS