Modul: 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Operationsafsnittet Operationsafsnittet modtager elektive og subakutte patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale samt elektive varicepatienter indenfor karkirurgisk speciale. Funktionsledelsen består af hhv. en afdelingssygeplejerske på operationsafsnittet, på anæstesiologisk afsnit og på sterilcentralen samt en overlæge. Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen på operationsafsnittet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter. Vi har et tæt samarbejde med tilsvarende personalegrupper indenfor anæstesiafdelingen og på sterilcentralen. På operationsafsnittet arbejder vi med en række andre faggrupper om at yde en målrettet behandling og pleje til operationspatienten, det drejer sig om: Anæstesiafdelingens læger og sygeplejersker Ortopædkirurgiske læger Ortopædkirurgiske afdelinger, der står for den præ- og postoperative sygepleje Ambulatorier: o K amb., hvor patienten møder til forundersøgelse og planlægning af operation. o Anæstesiambulatoriet Karkirurgiske læger Variceklinikken Røntgenafdelingen Biokemisk afdeling Blodbanken Knoglebanken hvor der opbevares lårbenshoveder, der doneres af de patienter, der får indopereret en ny hofte Patienthotellet På den enkelte operationsstue arbejder vi i team med lægerne, anæstesipersonalet og serviceassistenterne, og vi har et tæt samarbejde med sterilcentralen. Juni 2013 Side 1 af 10

2 Patientkategorier/borgerkategorier På operationsafsnittet behandler vi patienter fra 4 års alderen. Vi behandler patientgrupper indenfor specialerne ortopædkirurgi og karkirurgi Patientgrupper til ortopædkirurgiske indgreb: Hofteoperationer hofteproteser Knæoperationer knæproteser, arthroskopier Rygoperationer diskusprolaps, dese operationer Skulderoperationer arthroskopier, skulderproteser Akutte operationer frakturer i ekstremiteter Sårskift Hudtransplantation Amputation Patientgrupper til karkirurgiske indgreb: Variceoperationer Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod den peroperative sygepleje. De centrale kliniske problemstillinger, som relaterer sig til patienter opfyldelse af de grundlæggende behov Sygepleje til den peroperative patient Sygepleje til den ernæringstruede patient Sygepleje til den immobile patient Sygepleje til den bedøvede patient Sygepleje til patienten i det accelererede patientforløb Sygepleje til patienten der skal hofteopereres Sygepleje til patienten der skal rygopereres Sygepleje til patienten der skal skulderopereres Sygepleje til den lokalbedøvede patient Sygepleje i den præ- og postoperative periode (på afd. K og/eller på opvågningsafdelingen) Sygepleje til patienten der skal varice opereres Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, Juni 2013 Side 2 af 10

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: På operationsafsnittet mødes patienten i den peroperative indlæggelsesperiode. Vi modtager patienter fra de tidligere nævnte afdelinger. I den peroperative sygepleje kommer den studerende til at arbejde med centrale kliniske problemstillinger relateret til patienter både med ukomplicerede og komplekse, akutte og kroniske sygdomme. I forløbet aftaler vi, hvilke patientgrupper der skal fokuseres på under forløbet hos os. De sygeplejefaglige opgaver på operationsafsnittet kan deles op i instrumentelle sygeplejeopgaver og ekspressive opgaver. De instrumentelle sygeplejeopgaverer: Hygiejne Håndhygiejne Sterilitet Smitteforebyggelse Færdsel på operationsgangen Udpakning af sterile utensilier aseptisk teknik Desinfektion af patientens hud Lejring Forskellige lejringer i forhold til operationen Forbygge immobilisationens følger og risici for nerver, muskler, hud herunder decubitusprofylakse Forflytningsteknik og hjælpemidler hertil Varmetab Den normale temperatur Faktorer der påvirker patientens varmetab Forebyggelse af varmetab Ernæring Den fastende patient BMI Kendskab til væsketerapibehandling Udskillelse af affaldsstoffer Observation og registrering af urinens udseende, farve, mængde Anlæggelse af kathter á demeure på kvinder og mænd Dræn Juni 2013 Side 3 af 10

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Betydning for den peroperative patient Respiration og cirkulation Observere og registrere den normale respiration og cirkulation Kendskab til de faktorer der påvirker den peroperative patient Apparatur Diathermi Røntgen Kendskab til sikkerhedsforanstaltninger Farmakologi Indikation Dispensering Administrationsveje og teknikker Virkemåde og farmakokinetik Dosering Tilsigtet virkning Bivirkninger og tegn op overdosering Interaktioner Kontraindikationer De ekspressive sygeplejeopgaver, du skal arbejde med, er: Kommunikation Korttidskontakt Den verbale og nonverbale kontakt med patienten Samarbejde med teammedlemmer Modtagelse af patienten Identifikation af patienten Anvende instruks for modtagelse af patienten Omsorg Drage omsorg for patienten og evt. pårørende, der ledsager patienten til operationen Den kirurgiske samvittighed Drage omsorg for patientens blufærdighed Magtrelationer Etik Anvende de etiske retningslinier Refleksion over fagetiske dilemmaer Teamwork Deltage i teamet i begyndelsen som den observerende men arbejde hen imod flere selvstændige opgaver se undervisningens organisering og tilrettelæggelse Dokumentation af sygeplejeopgaver Anvende afdelingens dokumentationsmateriale herunder instrukser og retningslinier Anvende EPJ til dokumentation af observationer Juni 2013 Side 4 af 10

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Anvende sikker kirurgi Ved modulets afslutning skal den studerende selvstændig kunne varetage gulvfunktionen til en operation, og inddrage den instrumentielle- og ekspressive sygepleje i forhold til den enkelte patient både de ukomplicerede og de komplekse forløb. I mødet med patienten og ud fra den enkelte patients behov inddrages relevante sygeplejehandlinger indenfor de instrumentelle og de ekspressive sygeplejeopgaver. For at opfylde læringsudbytte på modul 11 er der planlagt et forløb på afdeling K og/eller på opvågningen i en uge. Der planlægges ikke en studiedag i denne uge: Sygeplejen til den præoperative patient i K. ambulatoriet: Indlæggelses samtale Dokumentation af sygeplejen Medicin Sygeplejen til den præoperative og postoperative patient på afdeling K: Modtagelse af patienten på afd. K Forberede patienten til operation Dokumentation af sygeplejen Modtage den postoperative patient Medicinadministration Sygeplejen til den postoperative patient på opvågningen: Modtagelse af patienten Observation af opvågningspatienten Dokumentation af sygeplejen Medicinadministration Udskrivelse af patienten fra opvågningen Typiske patientforløb/borgerforløb På operationsafsnittet opererer vi både elektive og akutte patienter indenfor det orthopædkirurgiske speciale. Desuden elektive patienter indenfor det karkirurgiske speciale. Nogle patienter gennemgår et accelereret patientforløb f. eks. hoftepatienter (jointcare) og ryg patienter (spinecare). Vi modtager patienterne fra sengeafdelingen. På operationsafdelingen har vi fokus på patienten i den peroperative pleje, der indeholder: Modtagelse af patienten Lejring herunder immobilisationens farer, decubitusprofylakse Hypotermi Blufærdighed Patientsikkerhed Skabe tryghed og udvise professionalisme og kompetence At vise respekt for den enkelte patient og pårørende Hygiejne herunder håndhygiejne, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder Juni 2013 Side 5 af 10

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Kommunikation specielt korttidskontakten med patienten Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere forløbet Reflektere over sygeplejen I patientforløbet er der primært fokus på den peroperative sygepleje, men der vil være mulighed for at følge en patient fra sengeafdelingen til operationsafdelingen og til opvågningen, men det kan også være et forløb, hvor den studerende følger patienten fra afdelingen, på operationsafdelingen og på opvågningen. Se studieordningen for uddannelsen. Sygeplejemetoder På operationsafdelingen arbejder vi med følgende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: Sygeplejeprocessen Observation, intervention, vurdering og EPJ Patientforløb Patientfortælling Refleksion Desuden arbejdes med: Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. På operationsafsnittet har vi fokus på: Dokumentation af sygeplejen herunder E-dok NEPO EPJ Udvikling af kompetencekort Uddannelse af operationssygeplejersker og sygeplejestuderende Vi har specialeansvarlige indenfor de nævnte specialer. Juni 2013 Side 6 af 10

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår fortrinsvis i dagvagter, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder, og i forbindelse med farmakologien er der planlagt en hel uge på afdeling K og/eller på opvågningen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Juni 2013 Side 7 af 10

8 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme (i samarbejde med klinisk vejleder) o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor)din kliniske undervisning starter med introduktion til afdelingen den første dag. Den studerende tildeles 1-2 vejledere ud over den kliniske vejleder. Den studerende kommer overvejende til at arbejde med patienter, i et af de specialer vi varetager Med udgangspunkt i målene for modul 11 er de 10 uger på operationsafdelingen overordnet planlagt på følgende måde: 1. uge. Observationsperioden Introduktion til afdelingen der indeholder rundvisning på afdelingen og relevante samarbejdspartnere orientering om hygiejnesygeplejerske, sikkerhedsrepræsentant, dokumentationsansvarlig sygeplejerske gennemgang af en operationsstue samt deltage i operationer operationssygepleje teamwork Forventningssamtale indenfor de første 2 uger uge. Oplæring i operationssygeplejen i afdelingen under vejledning. I denne periode planlægges også en hel uge på afdeling K og/eller på opvågningen, hvor der fokuseres på den præoperative og postoperative sygepleje samt medicinadministration uge. Selvstændighedsfasen i operationssygeplejen. I denne periode arbejdes hen imod selvstændigt at varetage gulvfunktionen til en operation, herunder dele af teamleder funktionen. Juni 2013 Side 8 af 10

9 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende vil dagligt følges med en sygeplejerske, som enten er klinisk vejleder eller daglig vejleder. Der aftales evalueringer efter behov. Den fastlagte studieaktivitet gennemgås sammen med klinisk vejleder og evt. ad hoc vejledere. Perioden afsluttes med intern klinisk prøve i sidste uge af uddannelsen. Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Juni 2013 Side 9 af 10

10 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1 modulbeskrivelsen). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder i Operationsafsnittet Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Poul Bjørn Berg Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Juni 2013 Side 10 af 10