GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for 2012 2015"

Transkript

1 GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET Agenda 21-plan for

2 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 24. januar 2013 Udgiver: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Postadresse: Postboks Kbh. V Besøgsadresse: Njalsgade Kbh. S Tlf Fax Design: Jakob/Helmer Foto: Ursula Bach, Birgitte Røddik og Københavns Kommune

3 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Indhold 1. På vej mod en grønnere hverdag 4 2. Visionerne for Københavns fremtid 5 3. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet 8 4. De enkelte aktiviteter 13 Hjemme Spar på energien i hjemmet 15 Energirenovering af boliger i København 17 Hjælp til klimatilpasning 19 Ressourcer Det kreative ressourceværksted 21 Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne 23 Byrum Hold din gade og bydel ren 25 Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter 27 Mere grønt i byen 29 Støt med dit skod 31 Transport Alternativer til egen bil 33 Flere elbiler til københavnerne 35 Mere og sjovere cykling i byen 37 Tværfagligt tema Samspil med københavnerne om grøn innovation 39 Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder 41 Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder 43 Klimaambassadører på byens skoler 45 Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen Københavnernes klima- og miljøudfordringer i hverdagen 48 Rammen for seks hverdagslivsfortællinger 49 Seks hverdags fortællinger om københavn ernes klima- og miljø udfordringer 50 Hverdagslivets mange rationaliteter 52 Hverdagslivets rutiner og manglende tid 53 Hverdagslivets forhandlinger 54 Hverdagslivets usikkerhed 55 Hverdagslivets relationer 56 Hverdagslivets kontekst: Det offentlige rum Det formelle 58 Planloven sætter rammen 59 Omkring planens tilblivelse 61 Agenda 21 og Rio 63

4 1. På vej mod en grønnere hverdag Rigtig mange københavnerne vil gerne have en grønnere hverdag. Samtidig oplever mange, at forskellige barrierer gør det svært at træffe de grønne valg til daglig. Den udfordring tager vi fat på med denne plan. Planen rummer en række konkrete initiativer, som skal gøre det lettere for københavnerne og de københavnske virksomheder at træffe de bedste valg for miljø og klima i hverdagen. Samtidig støtter aktiviteterne op om Københavns politiske visioner og mål på miljø- og klimaområdet mål, som kun kan nås med hjælp fra københavnerne selv. Planen har som udgangspunkt, at vi alle spiller en vigtig rolle i at skabe et mere klimavenligt København med højere livskvalitet. Københavnerne og virksomhederne kan træffe mere miljøvenlige valg i deres hverdag ved fx at sortere affaldet, så mere kan genanvendes, vælge grønne transportformer og renovere bygninger, så de bruger mindre energi. Københavns Kommune vil gerne skabe rammerne, der gør en miljøvenlig hverdag lettere og mere attraktiv. Det kræver, at kommunen kender de barrierer og udfordringer, som københavnerne oplever i deres hverdag. Derfor er lokaludvalg og et bredt udsnit af københavnerne blevet spurgt til råds om deres ønsker og udfordringer, og også de københavnske børn har haft en stemme. På den måde har københavnerne selv været med til at skabe indholdet i denne plan. Tak for samarbejdet til alle de københavnere, lokaludvalg, eksperter og medarbejdere i kommunen, der har været med til at skabe planen. Nu ser jeg frem til, at vi i fællesskab fører planen ud i livet og gør hverdagen i København grønnere. Ayfer Baykal Borgmester, Teknik- og Miljøforvaltningen Med københavnernes bidrag er vi som kommune og politikere blevet klogere på, hvordan vi kan skabe nogle gode rammer for en grønnere hverdag. Samtidig håber jeg, at private virksomheder også kan gøre brug af denne viden, når de vil udvikle miljø- og klimavenlige produkter. 4

5 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Visionerne for Københavns fremtid København har ambitiøse visioner på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Grøn vækst skal være grundlaget for øget livskvalitet og for flere muligheder for et bedre byliv. København vil være en metropol for mennesker, den skal være verdens Miljømetropol i 2015 og være CO ² -neutral i Byens ambitiøse visioner giver en række udfordringer: Der er mange flere borgere på vej til København. Trafikken forventes at øges. Presset på byen bliver større. Konkurrencen om at skabe og tiltrække grøn vækst er hård, og udfordringerne for at nå målet om at blive en bæredygtig storby er mange. Denne plan, Grøn hverdag og livskvalitet, lancerer en række konkrete borgerrettede aktiviteter, som sætter fokus på nye rammer og muligheder for at få en grønnere hverdag og for at skabe bedre livskvalitet i København. Dermed vil planen være med til at realisere Københavns ambitiøse visioner. Planen, Grøn hverdag og livskvalitet, er Københavns Kommunes tredje Agenda 21- plan og omfatter årene 2012 til Den levende by Københavns borgere, brugere og virksomheder skal sættes i spil for at overvinde udfordringerne. Siden FN s konference om miljø og udvikling i Rio i 1992 har kommunen arbejdet med ambitiøse visioner, miljøpolitikker og strategier, der omsætter ord til handling. Borgernes og brugernes indsats er stadig en helt central forudsætning for, at miljø- og klimamål bliver til virkelighed. En stor del af indsatsen for at nå målet om CO ² -neutralitet er af mere overordnet og strukturel karakter, men kommunens indsats gør det ikke alene. Borgerne, brugerne og virksomhederne i byen er afgørende for at løse udfordringerne. Ca. en tredjedel af CO ² -reduktionspotentialet i 2025 findes i indsatser, hvor borgerne direkte og indirekte har indflydelse på, om målet opfyldes, fx øget anvendelse af cykler, elbiler og kollektiv trafik. Københavnernes indsats er tilsvarende væsentlig for en række af de øvrige indsatser i processen hen mod en mere bæredygtig byudvikling. Der er dog en række udfordringer og barrierer, som gør, at det ikke altid er ligetil for borgerne at handle grønt i hverdagen. Borgerne er hverdagslivets eksperter Københavnerne er eksperter i københavnerlivet. De ved meget om hverdagens miljø- og klimaudfordringer og barrierer. Københavnernes indsats i udviklingen og udfoldelsen af grønne løsninger er uundværlig, og de skal være med til at præge udviklingen i deres by i en positiv retning. Når københavnerne bliver spurgt, viser det sig, at de ønsker at bo i en grøn by med høj livskvalitet. De vægter miljøet og kommunens indsats højt, og de gør som udgangspunkt allerede meget på miljø- og klimaområdet. De har en rigdom af relevante kompetencer, der kan bruges bedre. De har gode ideer til, hvad der skal til. De har blik for, hvor de bedre kan bidrage positivt til, at København når sine mål på klima- og miljøområdet. Den viden skal inddrages og opdyrkes. Dertil kommer flere uudnyttede kræfter og mere engagement, som bliver frigivet, når københavnerne bliver inddraget i innovationsprocesserne og i de konkrete løsninger. En spørgeskemaundersøgelse i kommunens borgerpanel viser, at 80 % af borgerne vurderer, at det er vigtigt, at kommunen bidrager til borgernes muligheder for selv at gøre noget for miljøet. 5

6 6

7 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Borgerpanelet giver også opbakning til at inddrage køben havnerne i løsningen af miljøudfordringerne. Undersøgelsen fortæller, at det er vigtigst for københavnerne selv at kunne gøre en miljøindsats i forhold til den daglige transport, energibesparelser i hjemmet samt reduktion af affaldsmængden. Men det er samtidig de samme områder, hvor borgerne finder det sværest selv at gøre en indsats. Disse områder er derfor blevet helt centrale for udvælgelsen og udviklingen af planens aktiviteter. Ideudvikling med københavnerne er en del af planen Planen Grøn hverdag og livskvalitet tager udgangspunkt i borgerne, brugerne og virksomhederne. Derfor har københavnerne deltaget i arbejdet med at skabe planen. Københavnerne er kommet med idéer til byens grønne udvikling og til aktiviteter, som kan forbedre byen. De har bibragt viden om deres muligheder for en grøn hverdag og om de barrierer, som et grønnere hverdagsliv støder på. Ideer til aktiviteter, viden og forventninger fra københavnerne er blevet indsamlet gennem en række workshops med byens lokaludvalg, tilfældigt udvalgte københavnere samt børn og unge fra tre af byens skoler. Desuden er en række københavnere blevet interviewet i deres hjem. Københavnernes barrierer og udfordringer i hverdagslivet er udforsket i samarbejde med en forsker. En kvalitativ undersøgelse har skabt viden om, hvilke udfordringer og barrierer københavnerne oplever på vejen mod at handle mere miljø- og klimavenligt. En del af resultatet af undersøgelsen er seks hverdagslivsforfortællinger. Aktiviteter med udgangspunkt i københavnernes ideer Planens aktiviteter tager afsæt i de indsamlede idéer og erfaringer og vil være med til at mindske barriererne for københavnerne. Planens mål er, at aktiviteterne bidrager til: at udvikle københavnernes grønne handlemuligheder, at gøre det nemmere for københavnerne at handle miljø- og klimavenligt i hverdagen, at øge livskvaliteten for københavnerne. Aktiviteterne vil medvirke til at opfylde kommunens målsætninger inden for miljøog klimaområdet. Aktiviteterne skaber samtidig et fundament i kommunen for udviklingen af nye, grønne handlemuligheder i samspil med borgere, brugere og virksomheder. Planens aktiviteter skal udvikles og gennemføres i perioden De enkelte aktiviteter bliver realiseret i samarbejde mellem forskellige aktører: Kommunen, lokaludvalg, virksomheder og borgerne. Planens opbygning Afsnit 3 rummer et samlet overblik over planens aktiviteter, der efterfølgende er beskrevet i afsnit 4. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet er grupperet i fem temaer: Hjemme, ressourcer, byrum, transport samt et tværfagligt tema, der omfatter innovation og uddannelse. I afsnit 5 præsenteres seks hverdagslivsfortællinger, som tilsammen giver et billede af de udfordringer og barrierer, som mange københavnere oplever i hverdagen. Afsnit 6 giver et overblik over lovgivningen omkring Agenda 21 samt en beskrivelse af den metode og proces, der ligger til grund for planen. 7

8 3. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet Kernen i Grøn hverdag og livskvalitet er en række aktiviteter, som samlet set udvikler nye muligheder for byens borgere, brugere og virksomheder, hvor hensyn til miljø og klima indgår i hverdagen på en naturlig måde. Planen hænger tæt sammen med kommuneplanen og de øvrige planer på miljøområdet i København. Københavns Kommuneplan 2011 handler om grøn vækst og livskvalitet. I kommuneplanen lægges rammerne for kommunens fysiske udvikling frem til Denne udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. København skal være et oplagt sted at udvikle og afprøve nye miljø- og klimaløsninger. Københavns Kommune ønsker samtidig at blive verdens første CO ² -neutrale hovedstad. Kommunen har derfor udarbejdet KBH 2025 Klimaplanen, som skal føre denne vision ud i livet. Københavns Kommune har en lang række målsætninger på miljøområdet. Der er i arbejdet med denne plan foretaget en vurdering af, hvilke af disse mange miljømål der i særlig grad kræver borgernes indsats, fordi miljømålene kun kan opfyldes, hvis borgerne deltager aktivt og ændrer adfærd og vaner. Borgernes adfærd og vaner hører til i hverdagslivet. De seks fortællinger om udfordringer og barrierer for københavnernes miljø- og klimahandlen i hverdagen, omtalt i afsnit 5, har været med til at danne baggrund for en vurdering af, om aktiviteterne i afsnit 4 kan bidrage til at mindske eller fjerne disse udfordringer eller barrierer. Denne vurdering har, sammen med en vurdering og udvælgelse af relevante miljømål, dannet en væsentlig del af baggrunden for udvælgelsen af de aktiviteter, som indgår i planen. Desuden er det vurderet, om ideen kan spille sammen med de aktiviteter, kommunen i forvejen har på området. Kan den give en væsentlig direkte eller indirekte miljøeffekt? Har ideen andre effekter, fx på det sociale område, og er den økonomisk mulig at realisere? Efter denne samlede kvalificering af de indkomne ideer er der udviklet i alt 17 aktiviteter. Overblik over planens aktiviteter Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet er grupperet i fem temaer: Hjemme, ressourcer, byrum, transport samt et tværfagligt tema, der omfatter innovation og uddannelse. De tre aktiviteter i temaet hjemme handler om klimarigtig adfærd, klimarenovering og klimatilpasning. Spar på energien i hjemmet handler om at spare energi gennem ændret adfærd i boligerne, herunder ved at bruge varmesystem etc. på den mest hensigtsmæssige måde. Aktiviteten Energirenovering af boliger handler om at støtte og vejlede boligejere og boligforeninger i energirenovering af deres boliger. Hjælp til klimatilpasning skal gøre det nemmere for borgerne at gennemføre projekter om lokal afledning af regnvand og anvendelse af regnvand i deres boliger. Fig. 1. Overblik over aktiviteter i Grøn hverdag og livskvalitet. 8

9 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Hverdagsliv Hjemme Spar på energien i hjemmet Energirenovering af boliger Hjælp til klimatilpasning Ressourcer Det kreative ressourceværksted Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne Tværfagligt tema Hverdagsliv Samspil med københavnerne om grøn innovation Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder Klimaambassadører på byens skoler Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen Hverdagsliv Transport Alternativer til egen bil Flere elbiler til københavnerne Mere og sjovere cykling i byen Byrum Hold din gade og bydel ren Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter Mere grønt i byen Støt med dit skod Hverdagsliv 9

10 De to aktiviteter i temaet ressourcer handler begge om at øge genanvendelsen i byen. I Det kreative ressourceværksted drejer det sig om at bruge ting, som andre ikke længere har behov for, inden det bliver en del af affaldssystemet. I Mere genanvendelse gennem test hos borgerne drejer det sig om at øge genanvendelsen gennem bedre affaldsløsninger, som udvikles og testes sammen med borgerne. De fire aktiviteter, der handler om byens rum, falder i to dele. Hold din gade og bydel ren og Støt med dit skod vil styrke borgernes ansvarlighed over for byen og bidrage til mindre affald i byens gader ved at styrke den frivillige indsats i renholdelsen og skabe bedre affaldsvaner hos københavnerne. Aktiviteterne Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter og Mere grønt i byen har begge til formål at styrke københavner ens tilknytning til byens grønne elementer ved at give dem mulighed for at deltage i arbejdet med at bevare og fremme byens mangfoldighed og ved at forbedre mulighederne for at dyrke planter i byen. De tre transportaktiviteter har alle til formål at påvirke københavnernes adfærd på transportområdet mod mere grøn mobilitet. I Alternativer til egen bil fokuseres på information om og mulighed for at prøve andre transportformer som delebiler og lånecykler. I Flere elbiler til københavnerne øges kendskabet til elbiler, og københavnerne får mulighed for at prøve en elbil. Mere og sjovere cykling i København handler om at gøre det lettere at være cyklist og få flere op på cyklen. De fem aktiviteter i det tværfaglige tema handler om innovation og uddannelse. Samspil med københavnerne om grøn innovation fokuserer på at styrke samspillet mellem borgerne og kommunen for at udvikle nye grønne løsninger, som kan gennemføres i byen. I Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder skabes nye miljørigtige produkter, services og løsninger hos virksomhederne. I Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder arbejdes der med energibesparelser hos virksomhedernes ansatte. Klimaambassadører på byens skoler er et undervisningsog handlingsprogram for udvalgte elever i de store klasser. Et samlet overblik over aktiviteterne ses i fig. 1. Figuren indeholder et overblik over de 17 aktiviteter i planen. Indholdsmæssigt når aktiviteterne rundt om flere væsentlige aspekter af københavnernes liv: Energiforbrug, bolig og boligrenovering, klimatilpasning, håndtering af ressourcer, genbrug og bortskaffelse af affald, transport og brug af byens rum og parker. En lettere adgang til at prøve noget nyt, der er miljømæssigt bedre, er med til at imødekomme hverdagslivets rutiner og manglende tid, samtidig med at hverdagslivets forhandlinger bliver færre, når modsætningerne mellem livskvalitet og en grøn hverdag reduceres. Fælles, ofte frivillige, aktiviteter i det offentlige rum påvirker og kan uddybe og berige hverdagslivets relationer og styrke brugen og kvaliteten af det offentlige rum. Tidsperspektiv Planens aktiviteter gennemføres og færdigudvikles i perioden De enkelte aktiviteter skal realiseres i et samarbejde mellem forskellige aktører: Kommunen, lokaludvalg, virksomheder, borgere m.fl. Aktiviteterne kan realiseres, som fig. 2 illustrerer, såfremt der bevilges de fornødne ressourcer. Fig. 2. Aktiviteternes realisering i planperioden. 10

11 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Hjemme udvikling Spar på energien i hjemmet Drift evaluering udvikling Energirenovering af boliger i København test drift udvikling Hjælp til klimatilpasning Drift drift Ressourcer udvikling Drift Det kreative ressourceværksted pilot Drift Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne drift drift Byrum udvikling Hold din gade og bydel ren Drift drift udvikling Drift Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter drift drift Drift evaluering Mere grønt i byen udvikling Drift drift Støt med dit skod Transport udvikling udvikling Alternativer til egen bil drift pilot drift Flere elbiler til københavnerne udvikling pilot Mere og sjovere cykling i København Tværfagligt tema udvikling udvikling Samspil med københavnerne om grøn innovation udvikling udvikling Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder drift evaluering udvikling pilot Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder drift Klimaambassadører på byens skoler drift udvikling drift Interaktion med københavnerne om ny teknologi - Smart Citizen 11

12 Fig. 2 beskriver fire faser som en aktivitet kan befinde sig i enten udviklings-, test-, pilot- eller driftfase. Udvikling omfatter planlægning og konkretisering af aktiviteten. Test omfatter afprøvning af aktiviteten i begrænset omfang for at undersøge, om aktiviteten kan føres ud i livet på den valgte måde. Pilot omfatter afprøvning i større målestok, mens drift omfatter fuld udrulning af aktiviteten. Evaluering omfatter, at aktiviteten gennemgås med henblik på at opsamle erfaringer og tage stilling til det videre forløb. En mere uddybende beskrivelse af den enkelte aktivitet findes i det tidsskema, som indgår i beskrivelsen af de enkelte aktiviteter i afsnit 4. Beskrivelse af aktiviteterne Alle aktiviteterne er beskrevet i en fælles form, som redegør for: Formål, aktører, indhold, tidslinje og effekter. Formålet beskriver aktivitetens formål, samt hvordan aktiviteten bidrager til at opfylde kommunens målsætninger om miljø og klima. Aktører beskriver de aktører, der skal medvirke til videreudvikling og gennemførelsen af aktiviteten. Indhold beskriver, hvad aktiviteten omfatter. Tidslinjen beskriver, hvilke dele af aktiviteten der skal finde sted hvornår i planperioden. Effekter er en kvalitativ og skønsmæssig vurdering af, hvor meget aktiviteten vil påvirke fem udvalgte faktorer: Borgerinvolvering, CO ² -effekt, ressourceforbrug, byliv og sundhed. Skalaen er illustreret gennem antallet af fuldt udfyldte kasser i understående skema. Hvis initiativet enten ikke er relevant for eller ikke påvirker en faktor i positiv retning, er der ingen udfyldte kasser. Ved vurderingerne er der taget udgangspunkt i fuldt implementerede aktiviteter. Borgerinvolvering dækker over aktivitetens grad af borgerinddragelse. CO ² -effekt dækker over aktivitetens potentiale for at nedbringe CO ² -udledningen. Ressourceforbrug dækker over aktivitetens potentiale for at nedbringe ressourceforbruget, fx gennem mindsket spild og øget ressourceeffektivitet. Byliv dækker over aktivitetens påvirkning af brugen af offentligt rum, parker m.v. Sundhed dækker over aktivitetens påvirkning af borgernes sundhed, fx gennem øget motion, bedre spisevaner og mindsket påvirkning af miljøfaktorer som støj, luftforurening og kemikalier. Aktiviteterne Samspil med københavnerne om grøn innovation, Samspil med virksomhederne om grønne handlemuligheder og Klimaambassadører på byens skoler er ikke effektvurderet, fordi aktiviteterne fokuserer mere på samarbejde og udvikling og derfor ikke umiddelbart kan måles i forhold til deres effekter. Citaterne i kapitel 5 stammer primært fra borgerbesøgene og kommunens borgerpanelundersøgelse. Vurderingerne er baseret på en skala fra til, hvor er lille positiv påvirkning, er større påvirkning og er væsentlig påvirkning. 12

13 4. De enkelte aktiviteter 13

14 »I en travl familiehverdag prioriterer vi at have det varmt nok. Det ville være godt med noget mere målrettet information om, hvordan man som forbruger kan spare på el fx at det er bedre at varme det vand, kartofler eller grøntsager skal koge i, i en elkedel og lignende. Hvilke energislugere har man fx et ældre fryseskab? Et tilbud om en energikonsulent ville måske være godt. En, der kan komme i hjemmet, eller en man kunne skrive spørgsmål til via mail.«mand, Videns- og samarbejdsopbygning, opbygning af læringsprogram om energirigtig drift Gennemførelse af kursusforløb for viceværter og ejendomsfunktionærer Videns- og samarbejdsopbygning, opbygning af læringsprogram om grøn adfærd Projekter for boligforeninger 14 Evaluering

15 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Spar på energien i hjemmet Formål Formålet med aktiviteten er at inspirere og motivere københavnere til at sænke energiforbruget i boligen gennem ændret adfærd. Dette sker via uddannelse af to typer af klimaambassadører med fokus på henholdsvis en teknisk og en adfærdsmæssig vinkel. Aktiviteten understøtter målene i KBH 2025 Klimaplanen. Aktører Københavns Kommune i samarbejde med energiselskaber, fx Københavns Energi og private partnere, de almene boligselskaber og Teknologisk Institut Videncenter for Energibesparelser i bygninger og lokaludvalg. Indhold Der er behov for en aktiv og opsøgende indsats, som inspirerer, motiverer og hjælper viceværter og ejendomsfunktionærer til at omsætte viden til handling. Undersøgelser viser, at der kan være meget stor forskel på energiforbruget i sammenlignelige boligkarreer. Forskellene er typisk relateret både til drift af varmecentralen og til brugernes adfærd i hverdagen. Aktiviteten indeholder to typer af klimaambassadører: Et kursus for viceværter og ejendomsfunktionærer samt et kursus for medarbejdere i kommunen, fx de boligsociale medarbejdere, som begge skal fungere som klimaambassadører. Det første kursus udvikler Københavns Kommune i samarbejde med energiselskaber og boligforeninger. Kurset formidler den nødvendige tekniske viden til viceværter og ejendomsfunktionærer, så de sikrer energirigtig drift i den enkelte ejendom. Det andet kursus udvikler Københavns Kommune i samarbejde med relevante aktører i løbet af planperioden. Dette kursus giver kursisterne redskaber til at støtte beboernes adfærdsændringer i forhold til energiforbrug i egen bolig. I samspil giver de to kurser basis for en effektiv indsats i den enkelte ejendom i forhold til at spare på energien. Dette gøres ved at fokusere både på den tekniske og på den adfærdsmæssige del af energiforbruget i boligen. Udviklingen af kurserne sker gennem et pilotprojekt, som i 2013 gennemføres i en almen boligforening og i en andelsboligforening, hvor energiforbruget ligger over gennemsnittet. Derefter tilbydes kurserne til viceværter og kommunale frontmedarbejdere i udvalgte områder i byen, fx udsatte boligområder. I tredje runde udbydes den tekniske del af kurset til alle byens viceværter og ejendomsfunktionærer, og det afdækkes, hvordan den adfærdsorienterede indsats skal udvikles på de ejendomme, som tilmelder sig. Da adfærdsændringer tager tid, og boliger skifter ejere/lejere, skal indsatsen være vedholdende og gentages, hvis effekten skal fastholdes. Aktiviteten løber derfor i hele planperioden og skal fortsætte bagefter, hvis den skal have effekt på kommunens langsigtede målsætninger. Effektvurdering Aktiviteten skaber motivation til at spare på energien, så borgerne føler sig som en del af et fællesskab, der handler i forhold til klimaforandringerne og ser de langsigtede, også økonomiske, fordele i en mere klimaog energivenlig levevis. Aktiviteten vurderes at have stor effekt på CO ² -besparelser og i mindre grad på ressourceforbrug. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 15

16 solceller integreret i nyt naturskifertag lejligheder udvides ved at inddrage tagrummet tagkonstruktionen isoleres udsug fra bad og køkken indblæsning i gangarealer og køkkener displays synliggør ressourceforbruget nyt køkken og bad i alle lejligheder el i varmecentral fra solceller afkast og indtag gennem eksisterende skorstene luftbehandlingsanlæg på spidsloft drives af solceller nye fuldt isolerede kviste fællesvaskeri vinduer udskiftes til nye med glas i energiklasse a tagvand ledes til tank og bruges i fællesvaskeriet koldt vand varmt vand via varmeveksler regnvandstank Illustration: sbs rådgivning a/s»i vores grundejerforening skal vi have renoveret vejen. Så tænker jeg, hvad er egentlig bedst miljømæssigt? Jeg kunne godt tænke mig at mobilisere grundejerforeningen der må være flere ting, vi kan gøre i fællesskab. Men jeg ved jo ikke nok om kommunens regler. Altså affaldssortering, byggereglement og så videre. Men vi kunne for eksempel dele maskiner og sådan. Vi kunne godt være mere ambitiøse vi kunne være den første grønne grundejerforening, men hvordan kommer vi i gang? Det er uigennemskueligt. Hvis nu der kunne komme nogen fra kommunen ud og fortælle om muligheder og regler. Om, hvad der findes af erfaringer og eksempler, så det ikke bare er mig, der er sur og grøn.«kvinde, Forsøg Drift Drift Udvidet vejledning i byggesager og inspirationsmateriale med gode eksempler Partnerskaber med rådgivere og byggefirmaer på området Gennemførelse af besøg i boligforeninger 16 Evaluering

17 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Energirenovering af boliger i København Formål Formålet er at formidle inspiration til og tilbyde vejledning om energirenovering til boligejere og boligforeninger for at reducere energiforbruget i københavnernes boliger. Aktiviteten understøtter et stærkt ønske fra borgerne om information fra én troværdig kilde. Aktiviteten understøtter målene i KBH 2025 Klimaplanen. Aktører Kommunen i samarbejde med firmaer, som arbejder med renovering af boliger, fx arkitektfirmaer, bygherrer, kreditforeninger m.fl., samt med lokaludvalg og boligejere. Indhold Vi er i dag nået langt med at energieffektivisere nybyggeriet. Udfordringerne ligger i stigende omfang i det eksisterende byggeri, hvor der er et stort potentiale for energieffektivisering. Energirenovering af eksisterende byggeri er imidlertid en kompliceret og langstrakt proces. For at overvinde disse barrierer er der behov for, at kommunen som uvildig og troværdig instans tilbyder inspiration og vejledning til boligejerne med henblik på at tilskynde dem til at energirenovere deres boliger. Kommunen har mulighed for at påvirke og vejlede borgerne på et tidligt tidspunkt, når de henvender sig i forbindelse med en byggesags startfase eller ved en forespørgsel om støttemuligheder. Kommunen kan formidle vellykkede eksempler på miljø- og klimarenovering af typiske københavnske boliger, der kan tjene som inspiration og vejledning for københavnerne. Kommunen vil, i samarbejde med rådgivere, ved præsentationer på generalforsamlinger og til bestyrelsesmøder i boligforeninger, formidle mulighederne for miljø- og klimarenovering. Personlig kontakt og samtale, især om økonomien i energirenoveringer og gode fysiske eksempler, kan være afgørende for, om boligejere tænker energiforbedringer ind i en renoveringsproces. Aktiviteterne sættes i gang ved at udvide kommunens eksisterende arbejde på området. Indledningsvis er der fokus på at samle et inspirationsmateriale med gode eksempler til en udvidet vejledning til boligejerne, sekundært på at opbygge partnerskaber med rådgivere og byggefirmaer på området. Effektvurdering Miljømæssigt spares der vand, varme og el, hvilket giver CO ² -reduktioner. Ofte opnås et bedre indeklima. Klimasikring kan give bedre og grønnere gårdmiljøer. Renoveringer i eksisterende byggeri skaber ofte også løsninger, som giver mere fællesskab både undervejs og bagefter. Samtidig kan det give synlighed i den enkeltes hverdag under og efter byggeriet. Aktiviteten imødekommer flere af de barrierer i borgernes hverdag, som er beskrevet i afsnit 5, bl.a. manglende tid, usikkerhed, og hverdagslivets relationer. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 17

18 »Vi har simpelthen ikke kræfterne til at køre et projekt, der hedder, at vi skal have nogle grønne tage. Vi kan melde nogle steder: Vi vil gerne have solceller, fordi vi synes, det er vigtigt, når vi er en grøn institution. Vi vil gerne have grønne tage men så stopper det også der, fordi vores fokus er jo at passe børnene, kan man så sige, ikk. Og det synes jeg, det er dødærgeligt, at der ikke er mere... altså, støtte, støttesystemer, ikk.«kvinde, 47 Illustration: Polyform Arkitekter Lokal afledning og anvendelse af regnvand udvikling Drift Drift Virtuelt LAR-kontor Afklaring af mulighederne for økonomiske incitamenter Opsøgende arbejde 18

19 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Hjælp til klimatilpasning Formål Formålet med aktiviteten er at gøre det nemmere for borgerne at gennemføre projekter om lokal afledning og anvendelse af regnvand (LAR). Aktiviteten støtter op om målsætninger i Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan. Aktører Grundejer- og boligforeninger, Københavns Kommune, lokaludvalg, Københavns Energi, boligejere og rådgivere på området. Indhold Klimaændringerne har den konsekvens, at kloakkerne i fremtiden bliver for små til det vand, der skal ledes væk, når det regner intensivt. Lokal afledning af regnvand på private arealer kan være et effekivt redskab til at håndtere store regnmængder. Borgerne er derfor vigtige medspillere i forhold til at løse en del af de udfordringer, klimaet giver nu og i fremtiden. For borgerne kan det være vanskeligt at finde og forstå de tekniske og økonomiske muligheder, når de ønsker at etablere lokale regnvandsprojekter. Der er flere metoder til lokal afledning og anvendelse af regnvand, fx nedsivning i jorden eller afledning til vandområder (nye eller eksisterende) eller genbrug af regnvand til toiletskyl, vanding eller lignende. Det er ikke alle områder i kommunen, der er velegnede til (alle typer af) LAR-løsninger, fx hvis der er jordforurening eller hvis grundvandet står særlig højt, er nedsivning ikke en hensigtsmæssig løsning. Desuden kan det formidles, hvilke begrænsninger de forskellige løsninger kan have, hvilke finansieringsmuligheder der findes osv. Borgernes udfordringer og de mange forskellige faglige løsninger gør det relevant at skabe én fælles indgang til LAR og at etablere en aktiv rådgivningsindsats om LAR. Aktiviteten består i at etablere én fælles indgang målrettet boligejere og boligforeninger. Denne skal indeholde helhedsorienteret og tværfaglig viden og vejledning om mulighederne for lokal afledning af regnvand. Da viden og rådgivning ikke nødvendigvis får borgerne til at vælge at lave klimatilpasningsløsninger, suppleres der med en opsøgende indsats rettet mod de områder, som har det største potentiale i forhold til byens udfordringer med håndtering af regnvand. Det opsøgende arbejde skal ske i et samarbejde mellem kommunen og Københavns Energi. Arbejdet med LAR-løsninger er allerede i dag i gang, og vidensgrundlag og potentialet i aktiviteten skal her afdækkes og afstemmes, hovedsageligt med klimatilpasningsplanen og den kommende skybrudsplan. Senest primo 2013 er den fælles indgang etableret hvad angår vidensgrundlag og hjemmeside. Den opsøgende indsats planlægges i 2013, og et forsøg med en opsøgende indsats sættes i drift i løbet af Effektvurdering Borgerne bliver inddraget og medansvarlige i løsninger af udfordringerne med klimatilpasning. Der er potentiale for besparelser af ressourcer i forhold til vandforbruget. Desuden kan naturværdierne øges gennem god lokal afledning af regnvand. De rette løsninger kan også understøtte sociale aspekter i fx udsatte byområder eller i fællesskaber i villakvarterer. Samfundsøkonomisk kan vandskader begrænses med store samfundsøkonomiske gevinster tilfølge. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 19

20 »Vi vil gerne genbruge alle de gode ting, vi ser, der bliver smidt ud. Det harmonerer dårligt med, hvis vi tager tingene, så har vi ikke plads. Det betyder, at vi hverken får brugt tingene, og vi får heller ikke brugt den plads, som tingene optager. Der er noget, der skal tænkes sammen. Det der med at få ting genbrugt, som folk har smidt ud, det kræver tid, plads og omtanke... Ja det mangler i genbrugssystemet.«mand, 32 Illustrationen viser tegninger fra et af de idéark, der blev anvendt til de to idégenereringsworkshops, som blev afholdt i forbindelse med arbejdet med planen (læs om disse i afsnit 6). Dette idéark viser den idé, som har været med til at skabe aktiviteteten Det kreative ressourceværksted Muligheden for ressourceværksteder på genbrugsstationer og satellitter undersøges Etablering af resourceværksteder på genbrugsstationer og satellitter Ressourceværksteder i byfornyelse og områdeløft 20

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Miljøpunkt Indre By Christianshavn ÅRSPLAN 2013

Miljøpunkt Indre By Christianshavn ÅRSPLAN 2013 Miljøpunkt Indre By ÅRSPLAN 2013 Indledning Formålet med Miljøpunktets virke er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Nye veje til grønne løsninger. Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København

Nye veje til grønne løsninger. Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København Nye veje til grønne løsninger Green Cities efterårskonference, d. 30. oktober 2012 København Velkommen til Green Cities efterårskonference 2012 I år handler efterårskonferencen om at finde nye og bedre

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere