GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for 2012 2015"

Transkript

1 GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET Agenda 21-plan for

2 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 24. januar 2013 Udgiver: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Postadresse: Postboks Kbh. V Besøgsadresse: Njalsgade Kbh. S Tlf Fax Design: Jakob/Helmer Foto: Ursula Bach, Birgitte Røddik og Københavns Kommune

3 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Indhold 1. På vej mod en grønnere hverdag 4 2. Visionerne for Københavns fremtid 5 3. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet 8 4. De enkelte aktiviteter 13 Hjemme Spar på energien i hjemmet 15 Energirenovering af boliger i København 17 Hjælp til klimatilpasning 19 Ressourcer Det kreative ressourceværksted 21 Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne 23 Byrum Hold din gade og bydel ren 25 Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter 27 Mere grønt i byen 29 Støt med dit skod 31 Transport Alternativer til egen bil 33 Flere elbiler til københavnerne 35 Mere og sjovere cykling i byen 37 Tværfagligt tema Samspil med københavnerne om grøn innovation 39 Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder 41 Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder 43 Klimaambassadører på byens skoler 45 Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen Københavnernes klima- og miljøudfordringer i hverdagen 48 Rammen for seks hverdagslivsfortællinger 49 Seks hverdags fortællinger om københavn ernes klima- og miljø udfordringer 50 Hverdagslivets mange rationaliteter 52 Hverdagslivets rutiner og manglende tid 53 Hverdagslivets forhandlinger 54 Hverdagslivets usikkerhed 55 Hverdagslivets relationer 56 Hverdagslivets kontekst: Det offentlige rum Det formelle 58 Planloven sætter rammen 59 Omkring planens tilblivelse 61 Agenda 21 og Rio 63

4 1. På vej mod en grønnere hverdag Rigtig mange københavnerne vil gerne have en grønnere hverdag. Samtidig oplever mange, at forskellige barrierer gør det svært at træffe de grønne valg til daglig. Den udfordring tager vi fat på med denne plan. Planen rummer en række konkrete initiativer, som skal gøre det lettere for københavnerne og de københavnske virksomheder at træffe de bedste valg for miljø og klima i hverdagen. Samtidig støtter aktiviteterne op om Københavns politiske visioner og mål på miljø- og klimaområdet mål, som kun kan nås med hjælp fra københavnerne selv. Planen har som udgangspunkt, at vi alle spiller en vigtig rolle i at skabe et mere klimavenligt København med højere livskvalitet. Københavnerne og virksomhederne kan træffe mere miljøvenlige valg i deres hverdag ved fx at sortere affaldet, så mere kan genanvendes, vælge grønne transportformer og renovere bygninger, så de bruger mindre energi. Københavns Kommune vil gerne skabe rammerne, der gør en miljøvenlig hverdag lettere og mere attraktiv. Det kræver, at kommunen kender de barrierer og udfordringer, som københavnerne oplever i deres hverdag. Derfor er lokaludvalg og et bredt udsnit af københavnerne blevet spurgt til råds om deres ønsker og udfordringer, og også de københavnske børn har haft en stemme. På den måde har københavnerne selv været med til at skabe indholdet i denne plan. Tak for samarbejdet til alle de københavnere, lokaludvalg, eksperter og medarbejdere i kommunen, der har været med til at skabe planen. Nu ser jeg frem til, at vi i fællesskab fører planen ud i livet og gør hverdagen i København grønnere. Ayfer Baykal Borgmester, Teknik- og Miljøforvaltningen Med københavnernes bidrag er vi som kommune og politikere blevet klogere på, hvordan vi kan skabe nogle gode rammer for en grønnere hverdag. Samtidig håber jeg, at private virksomheder også kan gøre brug af denne viden, når de vil udvikle miljø- og klimavenlige produkter. 4

5 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Visionerne for Københavns fremtid København har ambitiøse visioner på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Grøn vækst skal være grundlaget for øget livskvalitet og for flere muligheder for et bedre byliv. København vil være en metropol for mennesker, den skal være verdens Miljømetropol i 2015 og være CO ² -neutral i Byens ambitiøse visioner giver en række udfordringer: Der er mange flere borgere på vej til København. Trafikken forventes at øges. Presset på byen bliver større. Konkurrencen om at skabe og tiltrække grøn vækst er hård, og udfordringerne for at nå målet om at blive en bæredygtig storby er mange. Denne plan, Grøn hverdag og livskvalitet, lancerer en række konkrete borgerrettede aktiviteter, som sætter fokus på nye rammer og muligheder for at få en grønnere hverdag og for at skabe bedre livskvalitet i København. Dermed vil planen være med til at realisere Københavns ambitiøse visioner. Planen, Grøn hverdag og livskvalitet, er Københavns Kommunes tredje Agenda 21- plan og omfatter årene 2012 til Den levende by Københavns borgere, brugere og virksomheder skal sættes i spil for at overvinde udfordringerne. Siden FN s konference om miljø og udvikling i Rio i 1992 har kommunen arbejdet med ambitiøse visioner, miljøpolitikker og strategier, der omsætter ord til handling. Borgernes og brugernes indsats er stadig en helt central forudsætning for, at miljø- og klimamål bliver til virkelighed. En stor del af indsatsen for at nå målet om CO ² -neutralitet er af mere overordnet og strukturel karakter, men kommunens indsats gør det ikke alene. Borgerne, brugerne og virksomhederne i byen er afgørende for at løse udfordringerne. Ca. en tredjedel af CO ² -reduktionspotentialet i 2025 findes i indsatser, hvor borgerne direkte og indirekte har indflydelse på, om målet opfyldes, fx øget anvendelse af cykler, elbiler og kollektiv trafik. Københavnernes indsats er tilsvarende væsentlig for en række af de øvrige indsatser i processen hen mod en mere bæredygtig byudvikling. Der er dog en række udfordringer og barrierer, som gør, at det ikke altid er ligetil for borgerne at handle grønt i hverdagen. Borgerne er hverdagslivets eksperter Københavnerne er eksperter i københavnerlivet. De ved meget om hverdagens miljø- og klimaudfordringer og barrierer. Københavnernes indsats i udviklingen og udfoldelsen af grønne løsninger er uundværlig, og de skal være med til at præge udviklingen i deres by i en positiv retning. Når københavnerne bliver spurgt, viser det sig, at de ønsker at bo i en grøn by med høj livskvalitet. De vægter miljøet og kommunens indsats højt, og de gør som udgangspunkt allerede meget på miljø- og klimaområdet. De har en rigdom af relevante kompetencer, der kan bruges bedre. De har gode ideer til, hvad der skal til. De har blik for, hvor de bedre kan bidrage positivt til, at København når sine mål på klima- og miljøområdet. Den viden skal inddrages og opdyrkes. Dertil kommer flere uudnyttede kræfter og mere engagement, som bliver frigivet, når københavnerne bliver inddraget i innovationsprocesserne og i de konkrete løsninger. En spørgeskemaundersøgelse i kommunens borgerpanel viser, at 80 % af borgerne vurderer, at det er vigtigt, at kommunen bidrager til borgernes muligheder for selv at gøre noget for miljøet. 5

6 6

7 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Borgerpanelet giver også opbakning til at inddrage køben havnerne i løsningen af miljøudfordringerne. Undersøgelsen fortæller, at det er vigtigst for københavnerne selv at kunne gøre en miljøindsats i forhold til den daglige transport, energibesparelser i hjemmet samt reduktion af affaldsmængden. Men det er samtidig de samme områder, hvor borgerne finder det sværest selv at gøre en indsats. Disse områder er derfor blevet helt centrale for udvælgelsen og udviklingen af planens aktiviteter. Ideudvikling med københavnerne er en del af planen Planen Grøn hverdag og livskvalitet tager udgangspunkt i borgerne, brugerne og virksomhederne. Derfor har københavnerne deltaget i arbejdet med at skabe planen. Københavnerne er kommet med idéer til byens grønne udvikling og til aktiviteter, som kan forbedre byen. De har bibragt viden om deres muligheder for en grøn hverdag og om de barrierer, som et grønnere hverdagsliv støder på. Ideer til aktiviteter, viden og forventninger fra københavnerne er blevet indsamlet gennem en række workshops med byens lokaludvalg, tilfældigt udvalgte københavnere samt børn og unge fra tre af byens skoler. Desuden er en række københavnere blevet interviewet i deres hjem. Københavnernes barrierer og udfordringer i hverdagslivet er udforsket i samarbejde med en forsker. En kvalitativ undersøgelse har skabt viden om, hvilke udfordringer og barrierer københavnerne oplever på vejen mod at handle mere miljø- og klimavenligt. En del af resultatet af undersøgelsen er seks hverdagslivsforfortællinger. Aktiviteter med udgangspunkt i københavnernes ideer Planens aktiviteter tager afsæt i de indsamlede idéer og erfaringer og vil være med til at mindske barriererne for københavnerne. Planens mål er, at aktiviteterne bidrager til: at udvikle københavnernes grønne handlemuligheder, at gøre det nemmere for københavnerne at handle miljø- og klimavenligt i hverdagen, at øge livskvaliteten for københavnerne. Aktiviteterne vil medvirke til at opfylde kommunens målsætninger inden for miljøog klimaområdet. Aktiviteterne skaber samtidig et fundament i kommunen for udviklingen af nye, grønne handlemuligheder i samspil med borgere, brugere og virksomheder. Planens aktiviteter skal udvikles og gennemføres i perioden De enkelte aktiviteter bliver realiseret i samarbejde mellem forskellige aktører: Kommunen, lokaludvalg, virksomheder og borgerne. Planens opbygning Afsnit 3 rummer et samlet overblik over planens aktiviteter, der efterfølgende er beskrevet i afsnit 4. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet er grupperet i fem temaer: Hjemme, ressourcer, byrum, transport samt et tværfagligt tema, der omfatter innovation og uddannelse. I afsnit 5 præsenteres seks hverdagslivsfortællinger, som tilsammen giver et billede af de udfordringer og barrierer, som mange københavnere oplever i hverdagen. Afsnit 6 giver et overblik over lovgivningen omkring Agenda 21 samt en beskrivelse af den metode og proces, der ligger til grund for planen. 7

8 3. Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet Kernen i Grøn hverdag og livskvalitet er en række aktiviteter, som samlet set udvikler nye muligheder for byens borgere, brugere og virksomheder, hvor hensyn til miljø og klima indgår i hverdagen på en naturlig måde. Planen hænger tæt sammen med kommuneplanen og de øvrige planer på miljøområdet i København. Københavns Kommuneplan 2011 handler om grøn vækst og livskvalitet. I kommuneplanen lægges rammerne for kommunens fysiske udvikling frem til Denne udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. København skal være et oplagt sted at udvikle og afprøve nye miljø- og klimaløsninger. Københavns Kommune ønsker samtidig at blive verdens første CO ² -neutrale hovedstad. Kommunen har derfor udarbejdet KBH 2025 Klimaplanen, som skal føre denne vision ud i livet. Københavns Kommune har en lang række målsætninger på miljøområdet. Der er i arbejdet med denne plan foretaget en vurdering af, hvilke af disse mange miljømål der i særlig grad kræver borgernes indsats, fordi miljømålene kun kan opfyldes, hvis borgerne deltager aktivt og ændrer adfærd og vaner. Borgernes adfærd og vaner hører til i hverdagslivet. De seks fortællinger om udfordringer og barrierer for københavnernes miljø- og klimahandlen i hverdagen, omtalt i afsnit 5, har været med til at danne baggrund for en vurdering af, om aktiviteterne i afsnit 4 kan bidrage til at mindske eller fjerne disse udfordringer eller barrierer. Denne vurdering har, sammen med en vurdering og udvælgelse af relevante miljømål, dannet en væsentlig del af baggrunden for udvælgelsen af de aktiviteter, som indgår i planen. Desuden er det vurderet, om ideen kan spille sammen med de aktiviteter, kommunen i forvejen har på området. Kan den give en væsentlig direkte eller indirekte miljøeffekt? Har ideen andre effekter, fx på det sociale område, og er den økonomisk mulig at realisere? Efter denne samlede kvalificering af de indkomne ideer er der udviklet i alt 17 aktiviteter. Overblik over planens aktiviteter Aktiviteterne i Grøn hverdag og livskvalitet er grupperet i fem temaer: Hjemme, ressourcer, byrum, transport samt et tværfagligt tema, der omfatter innovation og uddannelse. De tre aktiviteter i temaet hjemme handler om klimarigtig adfærd, klimarenovering og klimatilpasning. Spar på energien i hjemmet handler om at spare energi gennem ændret adfærd i boligerne, herunder ved at bruge varmesystem etc. på den mest hensigtsmæssige måde. Aktiviteten Energirenovering af boliger handler om at støtte og vejlede boligejere og boligforeninger i energirenovering af deres boliger. Hjælp til klimatilpasning skal gøre det nemmere for borgerne at gennemføre projekter om lokal afledning af regnvand og anvendelse af regnvand i deres boliger. Fig. 1. Overblik over aktiviteter i Grøn hverdag og livskvalitet. 8

9 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Hverdagsliv Hjemme Spar på energien i hjemmet Energirenovering af boliger Hjælp til klimatilpasning Ressourcer Det kreative ressourceværksted Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne Tværfagligt tema Hverdagsliv Samspil med københavnerne om grøn innovation Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder Klimaambassadører på byens skoler Interaktion med københavnerne om ny teknologi Smart Citizen Hverdagsliv Transport Alternativer til egen bil Flere elbiler til københavnerne Mere og sjovere cykling i byen Byrum Hold din gade og bydel ren Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter Mere grønt i byen Støt med dit skod Hverdagsliv 9

10 De to aktiviteter i temaet ressourcer handler begge om at øge genanvendelsen i byen. I Det kreative ressourceværksted drejer det sig om at bruge ting, som andre ikke længere har behov for, inden det bliver en del af affaldssystemet. I Mere genanvendelse gennem test hos borgerne drejer det sig om at øge genanvendelsen gennem bedre affaldsløsninger, som udvikles og testes sammen med borgerne. De fire aktiviteter, der handler om byens rum, falder i to dele. Hold din gade og bydel ren og Støt med dit skod vil styrke borgernes ansvarlighed over for byen og bidrage til mindre affald i byens gader ved at styrke den frivillige indsats i renholdelsen og skabe bedre affaldsvaner hos københavnerne. Aktiviteterne Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter og Mere grønt i byen har begge til formål at styrke københavner ens tilknytning til byens grønne elementer ved at give dem mulighed for at deltage i arbejdet med at bevare og fremme byens mangfoldighed og ved at forbedre mulighederne for at dyrke planter i byen. De tre transportaktiviteter har alle til formål at påvirke københavnernes adfærd på transportområdet mod mere grøn mobilitet. I Alternativer til egen bil fokuseres på information om og mulighed for at prøve andre transportformer som delebiler og lånecykler. I Flere elbiler til københavnerne øges kendskabet til elbiler, og københavnerne får mulighed for at prøve en elbil. Mere og sjovere cykling i København handler om at gøre det lettere at være cyklist og få flere op på cyklen. De fem aktiviteter i det tværfaglige tema handler om innovation og uddannelse. Samspil med københavnerne om grøn innovation fokuserer på at styrke samspillet mellem borgerne og kommunen for at udvikle nye grønne løsninger, som kan gennemføres i byen. I Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder skabes nye miljørigtige produkter, services og løsninger hos virksomhederne. I Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder arbejdes der med energibesparelser hos virksomhedernes ansatte. Klimaambassadører på byens skoler er et undervisningsog handlingsprogram for udvalgte elever i de store klasser. Et samlet overblik over aktiviteterne ses i fig. 1. Figuren indeholder et overblik over de 17 aktiviteter i planen. Indholdsmæssigt når aktiviteterne rundt om flere væsentlige aspekter af københavnernes liv: Energiforbrug, bolig og boligrenovering, klimatilpasning, håndtering af ressourcer, genbrug og bortskaffelse af affald, transport og brug af byens rum og parker. En lettere adgang til at prøve noget nyt, der er miljømæssigt bedre, er med til at imødekomme hverdagslivets rutiner og manglende tid, samtidig med at hverdagslivets forhandlinger bliver færre, når modsætningerne mellem livskvalitet og en grøn hverdag reduceres. Fælles, ofte frivillige, aktiviteter i det offentlige rum påvirker og kan uddybe og berige hverdagslivets relationer og styrke brugen og kvaliteten af det offentlige rum. Tidsperspektiv Planens aktiviteter gennemføres og færdigudvikles i perioden De enkelte aktiviteter skal realiseres i et samarbejde mellem forskellige aktører: Kommunen, lokaludvalg, virksomheder, borgere m.fl. Aktiviteterne kan realiseres, som fig. 2 illustrerer, såfremt der bevilges de fornødne ressourcer. Fig. 2. Aktiviteternes realisering i planperioden. 10

11 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Hjemme udvikling Spar på energien i hjemmet Drift evaluering udvikling Energirenovering af boliger i København test drift udvikling Hjælp til klimatilpasning Drift drift Ressourcer udvikling Drift Det kreative ressourceværksted pilot Drift Mere genanvendelse gennem forsøg hos borgerne drift drift Byrum udvikling Hold din gade og bydel ren Drift drift udvikling Drift Fremme af byens mangfoldighed af dyr og planter drift drift Drift evaluering Mere grønt i byen udvikling Drift drift Støt med dit skod Transport udvikling udvikling Alternativer til egen bil drift pilot drift Flere elbiler til københavnerne udvikling pilot Mere og sjovere cykling i København Tværfagligt tema udvikling udvikling Samspil med københavnerne om grøn innovation udvikling udvikling Samspil med virksomheder om grønne handlemuligheder drift evaluering udvikling pilot Klimabevidst arbejdskultur hos virksomheder drift Klimaambassadører på byens skoler drift udvikling drift Interaktion med københavnerne om ny teknologi - Smart Citizen 11

12 Fig. 2 beskriver fire faser som en aktivitet kan befinde sig i enten udviklings-, test-, pilot- eller driftfase. Udvikling omfatter planlægning og konkretisering af aktiviteten. Test omfatter afprøvning af aktiviteten i begrænset omfang for at undersøge, om aktiviteten kan føres ud i livet på den valgte måde. Pilot omfatter afprøvning i større målestok, mens drift omfatter fuld udrulning af aktiviteten. Evaluering omfatter, at aktiviteten gennemgås med henblik på at opsamle erfaringer og tage stilling til det videre forløb. En mere uddybende beskrivelse af den enkelte aktivitet findes i det tidsskema, som indgår i beskrivelsen af de enkelte aktiviteter i afsnit 4. Beskrivelse af aktiviteterne Alle aktiviteterne er beskrevet i en fælles form, som redegør for: Formål, aktører, indhold, tidslinje og effekter. Formålet beskriver aktivitetens formål, samt hvordan aktiviteten bidrager til at opfylde kommunens målsætninger om miljø og klima. Aktører beskriver de aktører, der skal medvirke til videreudvikling og gennemførelsen af aktiviteten. Indhold beskriver, hvad aktiviteten omfatter. Tidslinjen beskriver, hvilke dele af aktiviteten der skal finde sted hvornår i planperioden. Effekter er en kvalitativ og skønsmæssig vurdering af, hvor meget aktiviteten vil påvirke fem udvalgte faktorer: Borgerinvolvering, CO ² -effekt, ressourceforbrug, byliv og sundhed. Skalaen er illustreret gennem antallet af fuldt udfyldte kasser i understående skema. Hvis initiativet enten ikke er relevant for eller ikke påvirker en faktor i positiv retning, er der ingen udfyldte kasser. Ved vurderingerne er der taget udgangspunkt i fuldt implementerede aktiviteter. Borgerinvolvering dækker over aktivitetens grad af borgerinddragelse. CO ² -effekt dækker over aktivitetens potentiale for at nedbringe CO ² -udledningen. Ressourceforbrug dækker over aktivitetens potentiale for at nedbringe ressourceforbruget, fx gennem mindsket spild og øget ressourceeffektivitet. Byliv dækker over aktivitetens påvirkning af brugen af offentligt rum, parker m.v. Sundhed dækker over aktivitetens påvirkning af borgernes sundhed, fx gennem øget motion, bedre spisevaner og mindsket påvirkning af miljøfaktorer som støj, luftforurening og kemikalier. Aktiviteterne Samspil med københavnerne om grøn innovation, Samspil med virksomhederne om grønne handlemuligheder og Klimaambassadører på byens skoler er ikke effektvurderet, fordi aktiviteterne fokuserer mere på samarbejde og udvikling og derfor ikke umiddelbart kan måles i forhold til deres effekter. Citaterne i kapitel 5 stammer primært fra borgerbesøgene og kommunens borgerpanelundersøgelse. Vurderingerne er baseret på en skala fra til, hvor er lille positiv påvirkning, er større påvirkning og er væsentlig påvirkning. 12

13 4. De enkelte aktiviteter 13

14 »I en travl familiehverdag prioriterer vi at have det varmt nok. Det ville være godt med noget mere målrettet information om, hvordan man som forbruger kan spare på el fx at det er bedre at varme det vand, kartofler eller grøntsager skal koge i, i en elkedel og lignende. Hvilke energislugere har man fx et ældre fryseskab? Et tilbud om en energikonsulent ville måske være godt. En, der kan komme i hjemmet, eller en man kunne skrive spørgsmål til via mail.«mand, Videns- og samarbejdsopbygning, opbygning af læringsprogram om energirigtig drift Gennemførelse af kursusforløb for viceværter og ejendomsfunktionærer Videns- og samarbejdsopbygning, opbygning af læringsprogram om grøn adfærd Projekter for boligforeninger 14 Evaluering

15 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Spar på energien i hjemmet Formål Formålet med aktiviteten er at inspirere og motivere københavnere til at sænke energiforbruget i boligen gennem ændret adfærd. Dette sker via uddannelse af to typer af klimaambassadører med fokus på henholdsvis en teknisk og en adfærdsmæssig vinkel. Aktiviteten understøtter målene i KBH 2025 Klimaplanen. Aktører Københavns Kommune i samarbejde med energiselskaber, fx Københavns Energi og private partnere, de almene boligselskaber og Teknologisk Institut Videncenter for Energibesparelser i bygninger og lokaludvalg. Indhold Der er behov for en aktiv og opsøgende indsats, som inspirerer, motiverer og hjælper viceværter og ejendomsfunktionærer til at omsætte viden til handling. Undersøgelser viser, at der kan være meget stor forskel på energiforbruget i sammenlignelige boligkarreer. Forskellene er typisk relateret både til drift af varmecentralen og til brugernes adfærd i hverdagen. Aktiviteten indeholder to typer af klimaambassadører: Et kursus for viceværter og ejendomsfunktionærer samt et kursus for medarbejdere i kommunen, fx de boligsociale medarbejdere, som begge skal fungere som klimaambassadører. Det første kursus udvikler Københavns Kommune i samarbejde med energiselskaber og boligforeninger. Kurset formidler den nødvendige tekniske viden til viceværter og ejendomsfunktionærer, så de sikrer energirigtig drift i den enkelte ejendom. Det andet kursus udvikler Københavns Kommune i samarbejde med relevante aktører i løbet af planperioden. Dette kursus giver kursisterne redskaber til at støtte beboernes adfærdsændringer i forhold til energiforbrug i egen bolig. I samspil giver de to kurser basis for en effektiv indsats i den enkelte ejendom i forhold til at spare på energien. Dette gøres ved at fokusere både på den tekniske og på den adfærdsmæssige del af energiforbruget i boligen. Udviklingen af kurserne sker gennem et pilotprojekt, som i 2013 gennemføres i en almen boligforening og i en andelsboligforening, hvor energiforbruget ligger over gennemsnittet. Derefter tilbydes kurserne til viceværter og kommunale frontmedarbejdere i udvalgte områder i byen, fx udsatte boligområder. I tredje runde udbydes den tekniske del af kurset til alle byens viceværter og ejendomsfunktionærer, og det afdækkes, hvordan den adfærdsorienterede indsats skal udvikles på de ejendomme, som tilmelder sig. Da adfærdsændringer tager tid, og boliger skifter ejere/lejere, skal indsatsen være vedholdende og gentages, hvis effekten skal fastholdes. Aktiviteten løber derfor i hele planperioden og skal fortsætte bagefter, hvis den skal have effekt på kommunens langsigtede målsætninger. Effektvurdering Aktiviteten skaber motivation til at spare på energien, så borgerne føler sig som en del af et fællesskab, der handler i forhold til klimaforandringerne og ser de langsigtede, også økonomiske, fordele i en mere klimaog energivenlig levevis. Aktiviteten vurderes at have stor effekt på CO ² -besparelser og i mindre grad på ressourceforbrug. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 15

16 solceller integreret i nyt naturskifertag lejligheder udvides ved at inddrage tagrummet tagkonstruktionen isoleres udsug fra bad og køkken indblæsning i gangarealer og køkkener displays synliggør ressourceforbruget nyt køkken og bad i alle lejligheder el i varmecentral fra solceller afkast og indtag gennem eksisterende skorstene luftbehandlingsanlæg på spidsloft drives af solceller nye fuldt isolerede kviste fællesvaskeri vinduer udskiftes til nye med glas i energiklasse a tagvand ledes til tank og bruges i fællesvaskeriet koldt vand varmt vand via varmeveksler regnvandstank Illustration: sbs rådgivning a/s»i vores grundejerforening skal vi have renoveret vejen. Så tænker jeg, hvad er egentlig bedst miljømæssigt? Jeg kunne godt tænke mig at mobilisere grundejerforeningen der må være flere ting, vi kan gøre i fællesskab. Men jeg ved jo ikke nok om kommunens regler. Altså affaldssortering, byggereglement og så videre. Men vi kunne for eksempel dele maskiner og sådan. Vi kunne godt være mere ambitiøse vi kunne være den første grønne grundejerforening, men hvordan kommer vi i gang? Det er uigennemskueligt. Hvis nu der kunne komme nogen fra kommunen ud og fortælle om muligheder og regler. Om, hvad der findes af erfaringer og eksempler, så det ikke bare er mig, der er sur og grøn.«kvinde, Forsøg Drift Drift Udvidet vejledning i byggesager og inspirationsmateriale med gode eksempler Partnerskaber med rådgivere og byggefirmaer på området Gennemførelse af besøg i boligforeninger 16 Evaluering

17 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Energirenovering af boliger i København Formål Formålet er at formidle inspiration til og tilbyde vejledning om energirenovering til boligejere og boligforeninger for at reducere energiforbruget i københavnernes boliger. Aktiviteten understøtter et stærkt ønske fra borgerne om information fra én troværdig kilde. Aktiviteten understøtter målene i KBH 2025 Klimaplanen. Aktører Kommunen i samarbejde med firmaer, som arbejder med renovering af boliger, fx arkitektfirmaer, bygherrer, kreditforeninger m.fl., samt med lokaludvalg og boligejere. Indhold Vi er i dag nået langt med at energieffektivisere nybyggeriet. Udfordringerne ligger i stigende omfang i det eksisterende byggeri, hvor der er et stort potentiale for energieffektivisering. Energirenovering af eksisterende byggeri er imidlertid en kompliceret og langstrakt proces. For at overvinde disse barrierer er der behov for, at kommunen som uvildig og troværdig instans tilbyder inspiration og vejledning til boligejerne med henblik på at tilskynde dem til at energirenovere deres boliger. Kommunen har mulighed for at påvirke og vejlede borgerne på et tidligt tidspunkt, når de henvender sig i forbindelse med en byggesags startfase eller ved en forespørgsel om støttemuligheder. Kommunen kan formidle vellykkede eksempler på miljø- og klimarenovering af typiske københavnske boliger, der kan tjene som inspiration og vejledning for københavnerne. Kommunen vil, i samarbejde med rådgivere, ved præsentationer på generalforsamlinger og til bestyrelsesmøder i boligforeninger, formidle mulighederne for miljø- og klimarenovering. Personlig kontakt og samtale, især om økonomien i energirenoveringer og gode fysiske eksempler, kan være afgørende for, om boligejere tænker energiforbedringer ind i en renoveringsproces. Aktiviteterne sættes i gang ved at udvide kommunens eksisterende arbejde på området. Indledningsvis er der fokus på at samle et inspirationsmateriale med gode eksempler til en udvidet vejledning til boligejerne, sekundært på at opbygge partnerskaber med rådgivere og byggefirmaer på området. Effektvurdering Miljømæssigt spares der vand, varme og el, hvilket giver CO ² -reduktioner. Ofte opnås et bedre indeklima. Klimasikring kan give bedre og grønnere gårdmiljøer. Renoveringer i eksisterende byggeri skaber ofte også løsninger, som giver mere fællesskab både undervejs og bagefter. Samtidig kan det give synlighed i den enkeltes hverdag under og efter byggeriet. Aktiviteten imødekommer flere af de barrierer i borgernes hverdag, som er beskrevet i afsnit 5, bl.a. manglende tid, usikkerhed, og hverdagslivets relationer. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 17

18 »Vi har simpelthen ikke kræfterne til at køre et projekt, der hedder, at vi skal have nogle grønne tage. Vi kan melde nogle steder: Vi vil gerne have solceller, fordi vi synes, det er vigtigt, når vi er en grøn institution. Vi vil gerne have grønne tage men så stopper det også der, fordi vores fokus er jo at passe børnene, kan man så sige, ikk. Og det synes jeg, det er dødærgeligt, at der ikke er mere... altså, støtte, støttesystemer, ikk.«kvinde, 47 Illustration: Polyform Arkitekter Lokal afledning og anvendelse af regnvand udvikling Drift Drift Virtuelt LAR-kontor Afklaring af mulighederne for økonomiske incitamenter Opsøgende arbejde 18

19 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for Hjælp til klimatilpasning Formål Formålet med aktiviteten er at gøre det nemmere for borgerne at gennemføre projekter om lokal afledning og anvendelse af regnvand (LAR). Aktiviteten støtter op om målsætninger i Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan. Aktører Grundejer- og boligforeninger, Københavns Kommune, lokaludvalg, Københavns Energi, boligejere og rådgivere på området. Indhold Klimaændringerne har den konsekvens, at kloakkerne i fremtiden bliver for små til det vand, der skal ledes væk, når det regner intensivt. Lokal afledning af regnvand på private arealer kan være et effekivt redskab til at håndtere store regnmængder. Borgerne er derfor vigtige medspillere i forhold til at løse en del af de udfordringer, klimaet giver nu og i fremtiden. For borgerne kan det være vanskeligt at finde og forstå de tekniske og økonomiske muligheder, når de ønsker at etablere lokale regnvandsprojekter. Der er flere metoder til lokal afledning og anvendelse af regnvand, fx nedsivning i jorden eller afledning til vandområder (nye eller eksisterende) eller genbrug af regnvand til toiletskyl, vanding eller lignende. Det er ikke alle områder i kommunen, der er velegnede til (alle typer af) LAR-løsninger, fx hvis der er jordforurening eller hvis grundvandet står særlig højt, er nedsivning ikke en hensigtsmæssig løsning. Desuden kan det formidles, hvilke begrænsninger de forskellige løsninger kan have, hvilke finansieringsmuligheder der findes osv. Borgernes udfordringer og de mange forskellige faglige løsninger gør det relevant at skabe én fælles indgang til LAR og at etablere en aktiv rådgivningsindsats om LAR. Aktiviteten består i at etablere én fælles indgang målrettet boligejere og boligforeninger. Denne skal indeholde helhedsorienteret og tværfaglig viden og vejledning om mulighederne for lokal afledning af regnvand. Da viden og rådgivning ikke nødvendigvis får borgerne til at vælge at lave klimatilpasningsløsninger, suppleres der med en opsøgende indsats rettet mod de områder, som har det største potentiale i forhold til byens udfordringer med håndtering af regnvand. Det opsøgende arbejde skal ske i et samarbejde mellem kommunen og Københavns Energi. Arbejdet med LAR-løsninger er allerede i dag i gang, og vidensgrundlag og potentialet i aktiviteten skal her afdækkes og afstemmes, hovedsageligt med klimatilpasningsplanen og den kommende skybrudsplan. Senest primo 2013 er den fælles indgang etableret hvad angår vidensgrundlag og hjemmeside. Den opsøgende indsats planlægges i 2013, og et forsøg med en opsøgende indsats sættes i drift i løbet af Effektvurdering Borgerne bliver inddraget og medansvarlige i løsninger af udfordringerne med klimatilpasning. Der er potentiale for besparelser af ressourcer i forhold til vandforbruget. Desuden kan naturværdierne øges gennem god lokal afledning af regnvand. De rette løsninger kan også understøtte sociale aspekter i fx udsatte byområder eller i fællesskaber i villakvarterer. Samfundsøkonomisk kan vandskader begrænses med store samfundsøkonomiske gevinster tilfølge. Borgerinvolvering CO -effekt ² Ressourceforbrug Byliv Sundhed Hjemme 19

20 »Vi vil gerne genbruge alle de gode ting, vi ser, der bliver smidt ud. Det harmonerer dårligt med, hvis vi tager tingene, så har vi ikke plads. Det betyder, at vi hverken får brugt tingene, og vi får heller ikke brugt den plads, som tingene optager. Der er noget, der skal tænkes sammen. Det der med at få ting genbrugt, som folk har smidt ud, det kræver tid, plads og omtanke... Ja det mangler i genbrugssystemet.«mand, 32 Illustrationen viser tegninger fra et af de idéark, der blev anvendt til de to idégenereringsworkshops, som blev afholdt i forbindelse med arbejdet med planen (læs om disse i afsnit 6). Dette idéark viser den idé, som har været med til at skabe aktiviteteten Det kreative ressourceværksted Muligheden for ressourceværksteder på genbrugsstationer og satellitter undersøges Etablering af resourceværksteder på genbrugsstationer og satellitter Ressourceværksteder i byfornyelse og områdeløft 20

GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for 2012 2015 Høringsudkast

GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for 2012 2015 Høringsudkast GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET Agenda 21-plan for Høringsudkast Udgiver: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Postadresse: Postboks 259 1505 Kbh. V Besøgsadresse: Njalsgade 13

Læs mere

GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for

GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET. Agenda 21-plan for GRØN HVERDAG OG LIVSKVALITET Agenda 21-plan for 2012 2015 Grøn hverdag og livskvalitet Agenda 21-plan for 2012 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation xx 2012 Udgiver: Københavns Kommune Teknik-

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Årsplan for miljøarbejdet

Årsplan for miljøarbejdet Årsplan for miljøarbejdet 2015 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision og overordnede mål side 5 3. Sådan arbejder vi i Valby

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KØBENHAVNS EJENDOMME BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2014 SOCIAL bæredygtighed ØKONOMISK bæredygtighed MILJØMÆSSIG bæredygtighed KØBENHAVNS EJENDOMME NYROPSGADE 1, 5 1602 KØBENHAVN V Definition og Baggrund Helene

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om københavnerne og kommunen Egen miljøindsats Vurdering af kommunens miljøindsats Holdningen til miljømål Økologi Miljøledelse Renhold Økologi Baggrund for data om økologiforbrug

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST

BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE. Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST BÆREDYGTIGE SAMMENHÆNGE Agenda 21-strategi for 2016-2019 UDKAST INDHOLD FORORD FORORD 3 _ RESUMÉ 5 BAGGRUND 7 PRINCIPPER 8 VISION 8 FORMÅL 8 CENTRALE MÅLSÆTNINGER OG KØBENHAVNERNES ROLLE 11 KLIMAAFTRYK:

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025. Udkast

LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025. Udkast LA OS GRO Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025 Udkast 03-06-2016 1 Forord (forord Steen) I Albertslund Kommune arbejder vi med et globalt udsyn og lokale tiltag, der sætter skub i den grønne

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Her en kort beskrivelse af de 15 aktiviteter, som videreføres og iværk- Hvor den ressourcemæssige situation betyder en afvigelse fra den op-

Her en kort beskrivelse af de 15 aktiviteter, som videreføres og iværk- Hvor den ressourcemæssige situation betyder en afvigelse fra den op- Her en kort beskrivelse af de 15 aktiviteter, som videreføres og iværk- budgetmæssige ramme i forvaltningen. sættes i 2014 inden for den Hvor den ressourcemæssige situation betyder en afvigelse fra den

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark.

Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling Frederiksberg / Omstilling Danmark. Til: Bygge-, Plan og Miljøafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg frederiksbergstrategien@frederiksberg.dk Bidrag med ideer og forslag til Frederiksberg som en Grøn og klimavenlig by fra Omstilling

Læs mere

Årsplan for miljøarbejdet

Årsplan for miljøarbejdet Årsplan for miljøarbejdet 2016 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen, Katrine Clausager Rich, Kirsten Henriksen og Peter Juul Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

Helsingør og klimaindsatsen

Helsingør og klimaindsatsen Helsingør og klimaindsatsen Agenda 21 Klimadag 16.marts 2013 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaindsats - Klimamål og aftaler Status for CO2 udledningen? Hvad gør kommunen selv? ESCO Transport Skolekampagne

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København BÆREDYGTIG BYFORNYELSE Tina Saaby, stadsarkitekt, København SBI boligdag 23.10.2012 KØBENHAVN VOKSER 100.000 nye Københavnere i 2025 1000 nye borgere hver måned Kommuneplanens vision: Fokus på grøn vækst

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere