Modul 5 - Studieguide

Transkript

1 Modul 5 - Studieguide Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling Opdateret d km

2 Indholdsfortegnelse Studieguide dit orienteringskort... 2 Start og slutdatoer for Basisårets kvarter... 2 Kompetencemål... 3 Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT... 3 Mødepligt og aktiv deltagelse... 3 Evaluering af modulerne... 4 Del 2 - Modul 5: Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling... 5 Fire historier fra det virkelige liv... 5 Overordnet om modulet... 7 Formål... 7 Kompetencer... 8 Viden... 8 Færdigheder... 8 Kompetencer... 8 Forudsætninger... 8 Struktur og forløb... 9 Kontekstafklaringsfasen (uge 6) Vidensopbygningsfasen (uge 6 11) Vinteraktivitetskursus til Norge (uge 10) Projektfase (uge 12 13, 15) Arbejdsredskaber, kommunikation og vejledning Litteratur Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve Arbejdsbelastning i modulet Nøglepersoner i modulet

3 Du sidder nu med studieguide i hånden. Den er skrevet for at du kan få et overblik over, hvilke udfordringer der stilles til dig i forbindelse med dit studie i Idræt og Sundhed. Studiet har store forventninger til dig som studerende. Men studiet er indrettet således, at du har gode muligheder for at leve op til disse forventninger. Undervisere og tutorer vil møde dig med energi og begejstring. Vi håber, at du på samme måde vil gå til studiet af Idræt og Sundhed. Studieguide dit orienteringskort Studieguiden er dit orienteringskort til uddannelsen - dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr. Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Husk at have studieguiden ved hånden gennem hele dit studie. Du kan ikke undvære den! Du kan altid finde den på nettet d_bachelor/uddannelsens_opbygning/studieguides.aspx Studieguiden består af to dele. Del I er generelle informationer omkring studiet mens Del II er et specifikt afsnit med beskrivelse af Modul 5. Studieordning og studieguides Bachelorstudiet i Idræt og sundhed er overordnet beskrevet i Studieordning af 2014 (.pdf) nelse/idraet/aktuel_studieordning/bachelor%20-%202014%20-%20nyoptagne.pdf Struktur på Bachelorstudiets Basisår Det første år Basisåret er opdelt i 4 kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af skemaet herunder. Hvert kvarter består af et eller flere moduler og omfatter 15 ECTS. Et modul er et tematisk forløb, der integrerer flere fag. Start og slutdatoer for Basisårets kvarter Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 01. sept. 31. okt november. Uge 42 efterårsferie 2.kvarter 10. nov. 19. dec januar januar 22.dec. 02. jan. juleferie januar: vinterferie 3.kvarter 02. februar 27. marts april marts 01.april Påskeferie: april 4.kvarter 14. april 19. juni juni Optagelsesprøve: maj De studerendes dag(institutdyst): 08. maj Fridage ifm. Kr. Himmelfart: 15. maj Grundlovsdag: 05. juni 2

4 Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Se studieordningsteksten for nærmere information. I tilfælde hvor en studerende er skadet: Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. 3

5 Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. 4

6 Del 2 - Modul 5: Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling Fire historier fra det virkelige liv I mit arbejde som idrætsentreprenør har jeg fået til opgave at udvikle gadeidrætten i Fredericia by. Gadeidræt skal ose af "street". Et centralt element i gadekulturen er jargonen, attituden - identiteten og tilhørsforholdet. Gadeidræt skal være der, hvor børn, unge og voksne mødes. Nye venskaber knyttes - integrationen finder sted. Det skal være idræt uden trænere og dommere - det er vi selv, faste træningstider er en by i Rusland. Legen - eksperimenterne med bolden, kampen og konkurrencen mod andre hold er elementer, der karakteriserer dette tiltag. Her foruden gælder det om at acceptere forskelligheden og ikke nødvendigvis fokusere på det tekniske/taktiske, men være i aktiviteten og udvikle sig sammen med aktiviteten. Gadeidrætten kan således betragtes som løssluppen i forhold til den traditionelle foreningsidræt - vi går i clinch med idrætskulturen. For at kunne have succes med dette projekt er det således afgørende at jeg har en forståelse og viden om de eksisterende foreningsbaserede idrætsgrene og de traditioner der er knyttet til dem. Dette er vigtigt fordi jeg skal bruge denne viden til at udvikle nye aktiviteter. Min viden om og erfaring med aktivitetsudvikling samt evnen til at stille spørgsmål til de forskellige idrætsmiljøer: "hvorfor gør vi egentlig således?" er derfor centrale kompetencer i mit daglige arbejde. Kristoffer Riddersholm Idrætsentreprenør, Fredericia Kommune Planen for dagens lektion er printet ud og ligger i lommen på mine træningsbukser. Lektionen er den første i et boldspilsforløb med et 1.g idrætshold. Jeg har gjort mig adskillige pædagogiske overvejelser omkring undervisningens indhold og opbygning; herunder hvilke øvelser, der skal indgå og rækkefølgen de skal komme i. Jeg er forberedt til fingerspidserne, men samtidig klar over, at lektionen næppe kommer til at følge min plan til punkt og prikke. Og hvorfor gør den så ikke det? Det er et grundvilkår for mig som idrætsunderviser i gymnasieskolen, at elevernes idrætslige engagement og færdigheder er meget forskellige. Nogle idrætshold er hurtige til at indlære nye færdigheder, mens andre hold kræver flere for-øvelser og gentagelser for at nå det samme niveau. Det er derfor ofte umuligt for mig præcist at planlægge, hvilke krav og udfordringer jeg skal stille eleverne inden undervisningen. Evnen til at justere og udvikle øvelser og spil i undervisningen betyder, at jeg løbende kan tilpasse udfordringerne til elevernes niveau og derigennem nå målet om udvikling af elevernes idrætslige færdigheder. Julia Guldhammer Dalgaard Gymnasielærer Skanderborg 5

7 Et idrætstilbud til alle uanset deres funktionsevne, er den klare vision jeg som udviklingskonsulent i Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejder med. Det er i mødet mellem idrætsmiljø, aktivitet og målgruppe der skal udvikles og tænkes muligheder, ofte i nye sammenhænge eller strukturer. Udfordringen er det fri rum, hvor idrætten ofte udøves på uformelle vilkår. Her skal jeg arbejde med de involveredes mulighedstænkning og fantasi, der ofte er begrænsede til rene idrætter og ikke tilpasset idræt og bevægelse og leg. Jeg arbejder primært ud fra tre zoner for bevægelse: 1) I det eksisterende (ikke handicap)idrætsmiljø, hvor vi etablerer et parallelt idrætstilbud. 2) I egne handicapidrætsmiljøer og aktiviteter baseret udelukkende på målgruppen af mennesker med funktionsnedsættelser. 3)I det nære lokalmiljø i samarbejde med eks. specialskoler eller bofællesskaber. Mine erfaringer fra aktivitetsudvikling har betydet, at jeg kan arbejde ind i de mange zoner for bevægelse og knytte disse til aktiviteter, målgrupper, rekvisitter, sikkerhed, motivation, inklusionsperspektivet, konkurrenceperspektivet, og mest af alt glæden ved aktiv deltagelse og bevægelse. Opgaven er at støtte og påvirke kommunerne til at gøre politikkerne handlingsorienterede og aktive for vores foreninger og aktive. Min viden til at arbejde mulighedsorienteret ind i det politiske rum for at skabe relation mellem politik, aktiviteter og mennesker er derfor afgørende for resultatet. Peter Kock Hansen, Udviklingskonsulent, Dansk Handicap Idræts-Forbund Jeg er ansat som sundhedskoordinator på sundhedsområdet i Kolding Kommune. Min primære opgave er at udvikle, igangsætte, koordinere og lede indsatser, der på kort eller langt sigt skal fremme borgernes muligheder for fysisk aktivitet. Jeg arbejder tæt sammen med andre fag- og forvaltningsområder i kommunen om indsatser lige fra idræts for sindslidende til stole-motion for ældre. Et vigtigt fokus i vores sundhedspolitik og kommunens fysiske planlægning er at sikre borgerne nogle gode fysiske rammer, der er fremmende for leg, motion og selvtransport gang og cykling. En vigtig opgave er at anlægge, vedligeholde og optimere stisystemer, sikre bolignære grønne og trygge legeområder og tilbyde borgerne fleksible, billige og åbne motions- og idrætsfaciliteter. Den opgave forsøger jeg at løse sammen med de kolleger der sider med kommune- og lokalplaner. Her bruger jeg min viden om bl.a. borgernes idræts- og motionsvaner, barriere for fysisk aktivitet i det fysiske miljø og forskelligheden i behov i forhold til køn, alder og socioøkonomisk status. En væsentlig udfordrende opgave er også at inspirere og motivere borgerne herunder måske specielt børnene og de unge til at bruge de eksisterende muligheder i og uden for deres nærområde. Hvordan kommer de unge væk fra computerskærmen og ud i naturen og ind i de grå og grønne byrum? Nye og flotte aktivitetsanlæg i skolegården er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse hvordan gives lærere og elever viden og inspiration til at bruge og udnytte de grønne og grå rum mere end de gør i forvejen? Mads Kyed, Sundhedskoordinator for fysisk aktivitet, Kolding Kommune 6

8 Overordnet om modulet Kristoffer, Julia, Peter og Mads er alle uddannet fra Institut for Idræt og Biomekanik, SDU inden for de seneste syv år og alle har i dag en jobfunktion, hvor det handler om at tænke nyt i forhold til bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling. Deres beskrivelser og jobfunktioner kan ses som inspiration for Modul 5 og som meget konkrete professionsorienterede argumenter for at arbejde med bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling på uddannelsen i Idræt og Sundhed. I Modul 5 er der fokus på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og praktisk pædagogiske vidensformer. Det handler om kropskultur, idrætskultur og arkitekturpsykologi samt didaktik, leg, aktivitetsudvikling og praktisk idrætsaktivitet. Modulet rummer, jvf. historierne fra det virkelige liv, vigtige perspektiver både i forhold til undervisning i idræt, i gymnasiet eller på højskole, og i forhold til udvikling af bevægelses- og sundhedstiltag i en organisation, virksomhed eller kommune. Et bevægelsesmiljø forstås som et fysisk rum, som dels rummer nogle traditioner og forventninger i forhold til bevægelse, og dels rummer nogle muligheder i forhold til aktivitetsudvikling. Modulet sætter fokus på fem bevægelsesmiljøer: svømmehallen, boldhallen, byens rum (offentlige pladser og parker) og skoven (naturen). Hertil kommer sne- og fjeldlandskabet i Norge. Den korte definition af aktivitetsudvikling, som vi anvender på modulet, er: processen hvor man opfinder nye aktiviteter eller ændrer kendte aktiviteter til bestemte målgrupper, i bestemte sammenhænge og med bestemte mål for øje.. Aktivitetsudvikling skal derfor forstås i sammenhængen mellem flere gensidigt afhængige parametre, som kan relateres direkte til Den didaktiske relationsmodel (kendt fra Modul 1). Modul 5 bygger videre på de tidligere moduler og ligger parallelt med Modul 4 (Motions- og kredsløbstræning). De to moduler kører sideløbende og har hver deres fokus og tematik, men samarbejder om vinteraktivitetskurset i Norge. Formål Målet er at opnå praktisk og teoretisk kompetence til at udvikle idræts- eller friluftsaktiviteter til specifikke formål og målgrupper i forskellige bevægelsesmiljøer. Det handler om at undersøge sammenhænge mellem rum og aktivitet fx. i form af de forventninger og traditioner, som knyttes til særlige bevægelsesmiljøer. Herudover er det målet, at udvikle færdigheder i forhold til at udvikle og igangsætte aktiviteter med fokus på forskellige oplevelsesmæssige kvaliteter, fx. leg og læring. Modulet tager udgangspunkt i samspillet mellem bevægelsesmiljøer og idrætsaktiviteter med kobling til didaktik samt teorier om idrætskultur, arkitektur samt by- og landskabsplanlægning. Centrale refleksionsspørgsmål forud og efter modulet er: Hvilke idrætsaktiviteter og bevægelser knyttes traditionelt til forskellige bevægelsesmiljøer og hvilke begrænsninger og muligheder udgør det fysiske miljø i forhold til bevægelse og idræt? 7

9 Hvordan kan man udvikle nye originale aktiviteter til en given målgruppe, specifikke (faglige) mål og til et særligt bevægelsesmiljø og hvorfor netop disse aktiviteter? Hvordan kan man hensigtsmæssigt formidle, organisere og igangsætte nye idræts- og friluftsaktiviteter til udvalgte målgrupper med specifikke mål og kontekstforhold for øje? Kompetencer Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Forskellige bevægelsesmiljøers kvaliteter og deres betydning for fysisk aktivitet, herunder relationen til idrætskulturer og friluftstradition. Aktivitetsudvikling som fagområde, de grundlæggende måder at aktivitetsudvikle på og udvalgte værktøjer hertil. Grundlæggende principper for skriftlig formidling på akademisk niveau. Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udvikle, planlægge, igangsætte, organisere og justere idræts- og friluftsaktiviteter, til bestemte målgrupper, i udvalgte bevægelsesmiljøer og med specifikke mål for øje. Reflektere over aktivitetsudviklingsprocesser og forskellige idræts- og friluftsaktiviteter til bestemte målgrupper, i udvalgte bevægelsesmiljøer og med specifikke mål for øje. Analysere og diskutere udvalgte bevægelsesmiljøer samt aktiviteter knyttet til disse. Udføre og diskutere konkrete aktivitetsudviklingsprocesser ved brug af teori og faglige værktøjer. Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udfærdige konkrete projekter i relation til bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling, hvor der anvendes, reflekteres over og diskuteres med teorier og faglige værktøjer. Formulere et skriftligt fokuseret, veldisponeret og fagsprogligt produkt i relation til et konkret projekt. Forudsætninger Modulet bygger videre på elementer fra de tidligere moduler. Ved dette moduls start forventes det, at den studerende: 8

10 Har viden om og erfaring med PBL som metode Kan arbejde effektivt med problemløsning i arbejdsgrupper, herunder udvikle samarbejdet i gruppen Kan anvende e-learn og har kendskab til studieteknik Kan arbejde med logbog som arbejdsredskab Kan opsøge og inddrage relevant litteratur Har viden om de tre idrætsfaglige vidensformer Kan reflektere fagligt over praksis med inddragelse af relevant teori Har kendskab til kropskultur i relation til samfund og historie samt til konfigurationsanalysen som metode Kan beskrive Den didaktiske relationsmodel og Aktivitetshjulet Struktur og forløb Overordnet struktur efter Fisken Modulets overordnede struktur er bygget op efter Prejekt/projekt-modellen fra Kubuskonceptet (Herlau og Tetzchner 2006) (i daglig tale kaldet: Fisken) og de grundlæggende læringsprincipper fra PBL (Pettersen 2001). Fisken består af tre faser, kontekstafklaringsfasen, vidensopbygningsfasen (divergent fase) og projektfasen (konvergent fase), som hver har sine kendetegn. Der eksisterer et glidende overlap faserne imellem og der kan desuden være tale om flere små fisk i den store fisk (sideløbende processer på forskellige niveauer). I Modul 5 anvendes Fiskens faser desuden som et billede på forskellige måder at aktivitetsudvikle på (Læs mere i Hovgaard 2012). Kontekstafklaring Uge 6 Vidensopbygning Uge 6-11 Projektfase Uge 12-13, (15) 9

11 Kontekstafklaringsfasen (uge 6) I kontekstafklaringsfasen kridtes banen op, modulets tema præsenteres og arbejdsgrupperne forbereder sig på at arbejde tæt sammen. Den overordnede problemstilling med modulet præsenteres i kontekstafklaringsworkshoppen (mandag den 2/2) og vi skitserer kort mål, indhold og arbejdsformer for modulet. Arbejdsgrupperne er dannet inden modulets start med afsæt i de selvtræningstemaer der er valgt på Modul 4, og som afslutning på kontekstafklaringsfasen i uge 6 udarbejder hver arbejdsgruppe selvstændigt en samarbejdsaftale. En del af kontekstafklaringen for jer som studerende er ligeledes at læse studieguiden og de forskellige undervisningsplaner som findes ind på e-learn. Vidensopbygningsfasen (uge 6 11) I den næste fase - vidensopbygning - er det formålet at indhente viden og tilegne sig kompetencer i forhold til modulets overordnede tematik og mål. Arbejdsformen i fasen vidensopbygning er divergent, idet man ud fra et problemfelt modulets overordnede formål og kompetencemål åbner op og indsamler viden og opbygger kompetence på forskellig vis. Det betyder, at den enkelte studerende og arbejdsgrupperne i fasen med vidensopbygning skal udvide sin viden og opbygge sine kompetencer i relation til modulets overordnede tematikker. Arbejdsgruppernes vidensopbygning vil overordnet ske på to måder: Tilrettelagt undervisning i form af forelæsninger, workshopper og holdundervisning med såvel teoretiske som praktiske temaer. (Se mere nedenfor) Arbejdsgrupperne arbejder selvstændigt med relevante problemstillinger, mindre opgaver, litteratur, refleksionsspørgsmål, osv. 1 Der vil i denne periode være undervisning med forelæsninger, workshopper og holdundervisning inden for Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (LAD) og Rum og idrætskultur (RIK). Der vil desuden være praktisk-pædagogisk undervisning med aktivitetsudvikling i de fem forskellige bevægelsesmiljøer (BM): boldhallen, svømmehallen, byens rum, skoven samt vinterfjeldet. LAD 5 workshops - kombination af forelæsning, praksis og refleksionsopgaver. Forelæsninger og holdundervisning - inkl. analyseopgave i arbejdsgruppe RIK PP i 5* BM PP undervisning - hallen - svømmehallen - skoven - byens rum - vinterfjeldet (uge 10) 1 Hvilket er disse ting som arbejdsgruppen kan samle i en arbejdsportefølje (se senere). 10

12 RIK og LAD giver et grundlæggende teoretisk fundament i relation til henholdsvis bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling, mens undervisningen i de fem bevægelsesmiljøer i praksis sætter fokus på at udvikle aktiviteter og diskutere det specifikke rums muligheder og eventuelle begrænsninger i relation til idræts- og friluftsaktiviteter. Udvalgte temaer, begreber og modeller vil blive anvendt på tværs af modulets undervisningsforløb, hvilket gerne skulle stimulere til refleksion, koblinger og faglige diskussioner. Vinteraktivitetskursus til Norge (uge 10) I slutningen af vidensopbygningsfasen rejser hele årgangen til Skarslia i Hallingdalen i Norge. Vinteraktivitetskurset er et fælles projekt mellem Modul 4 og 5 Formålet er at afprøve, diskutere og reflektere over den opbyggede viden og de erhvervede kompetencer i et nyt og helt andet bevægelsesmiljø samt undersøge dette miljøs muligheder og begrænsninger. I Norge vil der derfor blive arbejdet med udvikling af basale skifærdigheder, samtidigt med at der eksperimenteres med aktiviteter tilpasset forskellige målgrupper i vinterfjeldet. Friluftsliv og friluftsaktiviteter vil naturligt være centrale aktiviteter i det nye bevægelsesrum. Arbejdsformen vil veksle mellem lærerstyret undervisning, eksperimentering og udvikling i arbejdsgrupperne samt opsamling og diskussion på holdene. Vinteraktivitetsturen er en obligatorisk studierejse, et samarbejde mellem Modul 4 og Modul 5. Koordinator er Søren Andkjær. Projektfase (uge 12 13, 15) I projektfasen arbejder arbejdsgrupperne selvstændigt med en selvvalgt problemstilling og retter således fokus ind mod et mere afgrænset problemfelt. Der arbejdes her målorienteret og konvergent frem mod et konkret produkt. Det betyder, at fokus for arbejdsgruppen bliver mere snævert og konkret sammenlignet med fasen med vidensopbygning. Projektfasen starter med, at hver gruppe (via lodtrækning) får tildelt et bevægelsesmiljø og en vejleder. 2 Herefter vælger gruppen et tema og en specifik målgruppe, udfærdiger en problemformulering, og arbejder herefter med aktivitetsudvikling i forhold til det særlige bevægelsesmiljø og den aktuelle problemformulering. Aktivitetsudviklingen skal tage udgangspunkt i og kunne diskuteres og argumenteres i forhold til teori om didaktik, leg og aktivitetsudvikling samt rum og idrætskultur. Den skemalagte undervisning i skriftlig formidling (uge 8, 9 og 11) og vejledning (uge 12 og 13) er direkte relateret til projektfasen. I skriftlig formidling arbejdes 2 Lodtrækning: Hvilket allerede sker fredag i uge 9, så de indledende tanker kan påbegyndes på vej til, i og på vej fra Norge. 11

13 blandt andet med udviklingen af gruppens problemformulering og med centrale indholdsområder i forhold til den afsluttende artikel. Projektfasen ender ud med produkter, som er nært knyttet til modulets prøver: Et gruppebaseret aktivitetsprogram som præsenteres på seminaret og en afslutningsvist en individuel udfærdiget artikel. Se mere information om disse under afsnittet Prøver senere i studieguiden. Modulets undervisning et overblik Uge Fase Undervisning Information 6 Kontekst / Vidensop -bygning 7 Vidensopbygning 8 Vidensopbygning 9 Vidensopbygning 10 Vidensopbygning SKI 11 Vidensopbygning (Projekt) Kontekstafklaring (mandag 2/2) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (W I) Rum og idrætskultur (forelæsning) (I) Aktiviteter i byen (I) Skikursus (forelæsning) (Modul 4&5) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (W II) Aktiviteter i byen (II) Aktiviteter i boldhallen (I) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (W III) Rum og idrætskultur (forelæsning) (II) Rum og idrætskultur (holdtime) (III) Aktiviteter i boldhallen (II) Aktiviteter i svømmehallen (I) Aktiviteter i svømmehallen (II) [aften event] Skriftlig formidling (forelæsning) (I) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (W IV) Rum og idrætskultur (holdtime) (IV) Aktiviteter i svømmehallen (III) Aktiviteter i skoven (I) Skriftlig formidling (forelæsning) (II) Aktiviteter i sne- og fjeldlandskab (Skitur). Vejledning (evt.) Leg, aktivitetsudvikling og didaktik (W V) Aktiviteter i boldhallen (III) Aktiviteter i skoven (II) Aktiviteter i svømmehallen (IV) Skriftlig formidling (forelæsning) (III) Skriftlig formidling (holdtime) (IV) 12 Projekt Projektdage i skema: tirsdag og fredag Vejledning I: tirsdag 17/3 Arbejdsgrupper dannes på baggrund af Modul 4-ønsker (30/1). Mindre arbejdsopgaver i tilknytning til undervisningen I skr. form. forelæsning informeres om den afsluttende skriftlige prøve. Arbejdsgrupperne fordeles tilfældigt på bevægelsesmiljøer og tildeles vejleder (fredag den 27/2). Foreløbig projektsammenhæng og problemformulering laves til holdundervisning i skr. Form (uge 11). I LAD-workshoppen og holdtimen med skriftlig formidling arbejdes med gruppens projekt og problemformulering. Oplæg sendes til vejleder inden vejledningsseance. 13 Projekt Projektdage i skema: tirsdag og fredag Vejledning II: tirsdag 24/3 Seminar: Torsdag den 26. marts. Læringsprøve. 15 Prøveuge (projekt) Aflevering af artikel: Senest mandag den 13. april kl Oplæg sendes til vejleder inden vejledningsseance. Oploades på e-learn efter besked fra Kirsten. (Artikel sendes evt. pr fil til vejleder) 12

14 Under modul 6. Feedback på artikler: skriftligt i punktform. (ca. 4 uger efter aflevering) Afvent besked om type og tidspunkt. Arbejdsredskaber, kommunikation og vejledning E-learn På e-learn findes information om modulet, fx. undervisningsplaner og link til studieguide og skema. Herudover vil der være en knap med undervisningsmateriale (Documents) og der vil være vidensbank med anbefalet og relevant litteratur (Further readings). Begge disse knapper er opdelt efter de forskellige undervisningstemaer. Den endelige artikel oploades på e-learn ud fra besked fra Kirsten. Arbejdsportefølje Det anbefales, at arbejdsgrupperne løbende udarbejder en arbejdsportefølje gennem hele forløbet. Arbejdsporteføljen er et skriftligt hjælpemiddel og produkt, der skal støtte gruppens refleksioner og tilegnelse af læring. I arbejdsporteføljen reflekterer arbejdsgrupperne over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis og koble de enkelte undervisningsområder. De enkelte undervisningsområder indeholder refleksions- og arbejdsspørgsmål, men arbejdsgruppen har selv ansvaret for at samle og koble disse. Status på modulet og information omkring prøverne Som del af skriftlig formidling-forelæsningerne i uge 8, 9 og 11 informeres omkring de afsluttende prøver. Her vil også være mulighed for at diskutere generelle forhold om Modul 5, så som koblinger mellem teori og praksis, arbejdsprocessen, arbejdsbelastningen, kommunikation eller logistik. Vejledning I projektfasen kan arbejdsgrupperne få vejledning i forhold til deres projektbeskrivelse og andre faglige spørgsmål/temaer. Vejledningen er skemalagt over to dage i uge 12 og 13. Vejledning vil dels være fælles på tværs af seks grupper, som har trukket det samme bevægelsesmiljø og dels være specifikt for den enkelte gruppe. Når en gruppe ikke modtager vejledning arbejder den selvstændigt med sit projekt ( projektdag i skema). Desuden er der feedback på temaet udvikling af problemformulering under skriftlig formidling i uge 11. Temaerne for vejledninger og gruppernes forberedelse hertil præsenteres som en del af undervisningen i Skriftlig Formidling. Litteratur Anbefalet litteratur i form af artikler, uddrag fra bøger, rapporter og websites vil blive lagt på e-learn for hvert af undervisningens delelementer. Denne liste er vejledende og det forventes at den studerende og arbejdsgrupperne selv opsøger og inddrager relevant litteratur både i fasen med vidensopbygning og i projektfasen. På e-learn vil der desuden være en vidensbank, hvor supplerende tekster knyttet til undervisningen lægges. 13

15 Prøver Læringsprøver Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i den praktisk pædagogiske undervisning (BM + seminar). Mødepligten opfyldes ved at have mindst 80 % fremmøde, der kan karakteriseres som aktiv deltagelse. o 40 undervisningstimer i alt = 100%. Fremlægge projekt på seminar (i arbejdsgruppen), hvor der leves op til aktuelle kompetencemål og vurderingskriterier Disse prøver bedømmes bestået/ikke bestået af underviseren. Seminar torsdag den 26 marts Projektperioden afsluttes med et seminar, hvor arbejdsgrupperne præsenterer deres praksisprogram og udviklede aktiviteter for hinanden. Arbejdsgrupperne indleder præsentationen med en kort introduktion som - med udgangspunkt i problemformuleringen - opridser: bevægelsesmiljø, målgruppe, formål og sammenhæng. Arbejdsgrupperne præsenterer og igangsætter deres udviklede aktiviteter i det tildelte bevægelsesmiljø for resten af seminargruppen der fungerer som kaniner. Det forventes at arbejdsgruppen justerer aktiviteterne efter behov. Arbejdsgruppen har 40 min. til sin præsentation. Herefter feedback fra deltagerne og fra en underviser ud fra nogle på forhånd oplyste vurderingskriterier, som relaterer sig direkte til modulets mål og undervisning. Afsluttende prøve Skriftlig prøve. Individuel artikel. Bedømmelse efter 7-trins skalaen. Intern censur. Artikel Artiklen udarbejdes individuelt på baggrund af arbejdsgruppernes projekt, tematik og problemformulering. Arbejdsgruppens udarbejder nogle tekstbokse, som går igen i alle gruppens artikler. Artiklen tager udgangspunkt i en afgrænset faglig problematik indenfor den overordnede tematik i Modul 5 med fokus på gruppens aktivitetsudvikling i tildelt bevægelsesmiljø koblet til relevant teori. Artiklen må samlet have et omfang på max anslag (7 normalsider) inkl. referencer, excl. forside med formalia og evt. bilag. Artiklen skal fremstå som en samlet skriftlig fremstilling, der skal godkendes både i forhold til fagligt indhold og skriftlig fremstilling. På baggrund af de forventede indholdsdele og generelle kvalitetskriterier for skriftlig formidling opstilles nogle kriterier til vurdering af artiklen, som udleveres som en del af undervisningen i skriftlig formidling. 14

16 Artiklen skal uploades på e-learn (og evt. sendes til vejleder) senest mandag den 13/4 kl Der gives en individuel karakter efter 7-trinsskalen. Feedback på artikel Efter offentliggørelsen af prøvens resultater ca. fire uger inde i Modul 6 gives en kort skriftlig og punktvis feedback på den enkeltes artikel. Formålet med dette er at 1) få uddybende viden til karakteren, og 2) give den studerende konstruktiv feedback, som kan komme én til gode senere på studiet. Krav til beståelse af modulet: Begge læringsprøver og den skriftlige prøve skal være bestået hvor for sig for at bestå modulet. 15

17 Arbejdsbelastning i modulet I tabellen vises de enkelte temaer og dele af modulet samt omfang og arbejdsbelastning. K-Timer er forkortelse for konfrontationstimer og henviser til skemalagte undervisningstimer. F-timer er den selvstændige studietid, individuelt og i arbejdsgrupper. A-timer er summen af K-timer + F-timer. 1 ECTS-point er normeret til 28 arbejdstimer, dvs. Modul 5 er normeret til 224 A- timer. K-timer F-timer A-timer Kontekstafklaring LAD (Leg, aktivitetsudvikling og didaktik) RIK (Rum og idrætskultur) Aktivitet i boldhallen Aktivitet i svømmehallen Aktivitet i byens rum Aktivitet i skoven Vinteraktivitetskursus (- hertil timer taget fra Modul 4-regnskab) Skriftlig formidling Projektfasen: Projekt og Seminar Herunder projektudvikling, aktivitetsudvikling, vejledning, mv. (tid pr. stud) Artikel på baggrund af alle øvrige dele i modulet. SUM: Bemærk: Under både LAD- og Skriftlig formidling indgår der arbejdstimer, som reelt hører projektfasen til. Særligt undervisningen i uge 11. Modulets arbejdstimer er gennemsnitligt over hele modulet fordelt med ½ k- timer og ½ F-timer. 16

18 Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig: Mads Hovgaard, , mhovgaard@health.sdu.dk. Modulsekretær: Kirsten Munch: Tlf kmunch@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Undervisere: Undervisningsområder Mail Mads Hovgaard Søren Andkjær Jan Arvidsen Leg, aktivitetsudvikling og didaktik; Aktiviteter i boldhallen, skriftlig formidling Rum og idrætskultur, skriftlig formidling, vinteraktiviteter (ansvarlig) Aktiviteter i by og skov samt vinteraktiviteter mhovgaard@health.sdu.dk sandkjaer@health.sdu.dk jarvidsen@health.sdu.dk Thomas Christiansen Aktiviteter i svømmehallen tchristiansen@health.sdu.dk thomas@fornemmelse.dk Ole Mathorne Anne Houmøller Leg, aktivitetsudvikling og didaktik; Aktiviteter i boldhallen Aktiviteter i by og skov samt vinteraktiviteter omathorne@health.sdu.dk Annehou87@hotmail.com xxxx@health.sdu.dk 17