Delebilisme vol The 100 Days Growth Challenge, DTU Executive School of Business
|
|
- Helena Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delebilisme vol. 2.0 The 100 Days Growth Challenge, DTU Executive School of Business
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Executive Summary Præsentation Indledning Problemformulering Afgrænsning og Metode Opgavens struktur Definition på delebilisme Segmentering Private og offentlige virksomheder med egne biler Beboere i KK Pendlere Delebilsordninger Delebiler i andre europæiske storbyer Hedensted-modellen Delebiler i KK Konceptet for "free flow" delebiler Corporate car sharing - Flådebiler Forbruger adfærd Københavnere og offentligt ansatte overvejer mest Omtanke for miljøet betyder noget Adgang til flere biler Delebilsordningers fremtidige potentiale Fremtiden er en kombineret løsning Hvem tilgodeser en sådan løsning?
3 6.2. Økonomien bag Forretningsmodellens økonomiske bæredygtighed Beregningernes forudsætninger samt konklusioner Hvad skal være til stede - og hvad kan det udløse? København Kommunes rolle Konklusion Kildefortegnelse Artikler og bøger Internetkilder Interview og personlige samtaler Bilag Forbruger adfærd ifm el-biler/dele-biler B Indledning Bilag 01.a Product Life Cykle og Adoptionskurve for nye produkter Bilag 01.b Forbruger Arketyper for Bilag 01.c Arketype 3 af 7 (Early Majority) Bilag 01.d Arketype 2 af
4 Executive Summary Københavns Kommune (KK) har ambitiøse visioner og mål på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Et specifikt område som KK har ønsket belyst til at nå disse mål er muligheden for at udbrede delebilsordninger i væsentlig større omfang end det ses idag. Denne rapport ser på KKs muligheder for at understøtte private udbydere af delebilsordninger og dermed skabe den grobund og platform, der kan understøtte kommercielle virksomheder. Altså primært et erhvervsmæssigt fokus. Hovedvægten ligger på, hvilke tiltag, der skal til, for at det bliver attraktivt for en eller flere kommercielle udbydere at drive delebilisme i København. Samtidig har vi lagt vægt på at understøtte KKs grønne profil og dermed haft hovedvægten på koncepter, hvor elbiler indgår. Der udbydes mange forskellige delebilsordninger i Europa idag og nye modeller vinder hastigt frem i lyset af at nye teknologier som for eksempel el-biler, facetterede kommunikationsløsninger og GPS styring. Disse har gjort det muligt at etablere miljø- og forbrugervenlige delebilskoncepter i storbyer, som kan afhjælpe trængsel og nedsætte forurening, ved at der kommer færre konventionelle biler i byerne. Samtidig viser forbrugeradfærds analyser og de underliggende trends at forbrugerne er positive herfor. For at et koncept skal kunne fungere og sikre størst muligt incitament til at borgere afskaffer egen bil i en by som København og samtidig tilgodeser de behov, der er for bilkørsel, er det nødvendigt med en kombineret løsning, der kan udbydes af flere, med el-biler i centrum og mulighed for langdistancebiler til længere ture ud af byen. Det er muligt at skabe rentabilitet med modeller der spænder over Free Flow, Back to Base og Corporate Car Sharing ordninger. Modellerne vil understøtte hinanden og dække hele transport kæden. "Free Flow" modellen vil være den rygrad i systemet, der sikrer en bæredygtig kapacitetsudnyttelse. Free Flow (bybils konceptet) findes i dag ikke i København. Udbredelse af disse modeller vil have en trængselsreducerende effekt og en betydelig effekt mht. forbedret livskvalitet, så som reduceret støj, partikeludledning og CO2 reduktion samt andre afledte positive helbredsmæssige effekter. Det vurderes at en etablering af et bybils koncept med minimum 300 biler geografisk omfattende KK og Frederiksberg Kommune er nødvendigt for at få nok kritisk masse, 4
5 til at det er interessant for forbrugerne, samt rentabelt for udbyder(ne). KK s opgave er klart at understøtte disse modeller aktivt, både med hensyn til at etablere de nødvendige p-pladser og facilitere udrulning af infrastruktur (el etc.). Desuden skal KK koordinere sin egen efterspørgsel og sikre regulering /økonomi for potentielle udbydere ved at udlicitere en relevant og betydelig del at sit transportbehov. Ved positive igangsætning af nye modeller forventes det, at der kan skabes minimum 50 nye arbejdspladser. KK kan med de rette aktiviteter og fokus, understøtte sit ønskede image og mål som Verdens Miljø Metropol /Green Capital of the world. MEN København opleves pt. ikke som værende særlig progressive på dette område. Set fra interessenterne skal KK bevæge sig meget hurtigere fremad for at få etableret platformen, der kan understøtte de nødvendige løsninger - og sikre at denne fremdrift ER synlig. Flere byer i Europa er idag væsentlig længere fremme end København. 5
6 1. Præsentation 1.1. Indledning Københavns Kommune (KK) har ambitiøse visioner og mål på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Grøn vækst skal være grundlaget for øget livskvalitet og for flere muligheder for et bedre byliv. København vil være Verdens Miljømetropol i 2015 og være CO2 neutral i Disse ambitiøse mål er udmøntet i KBH Klimaplanen, understøttet i Agenda 21: Plan for samt Handlingsplan for Grøn Mobilitet. Et specifikt aktionsområde i denne plan er Initiativ 10 under Nye Grønne Transportsystemer, der handler om at finde måder at understøtte og udvide brugen af delebiler. Dette projekt er set som et bidrag til at klarlægge muligheder herfor. Delebilsordninger er blevet udbredt i flere europæiske lande og byer de seneste år, hvor trængsel og fleksibel mobilitet i byerne er i fokus. I Danmark findes delebilsordninger, der er startet på græsrodsniveau, og som fortsat har et forholdsvist lavt antal medlemmer. Delebilsordningerne i København er ikke så udbredte, som i andre europæiske byer. Nye teknologier som for eksempel elbiler, facetterede kommunikationsløsninger og GPS styring har gjort det muligt at etablere miljø- og forbrugervenlige delebilskoncepter i storbyer, som kan afhjælpe trængsel og nedsætte forurening, ved at der kommer færre konventionelle biler i byerne. Undersøgelser viser at traditionelle delebiler erstatter mellem 4 og 8 private biler (Fonnesbech, ), for hver gang der indføres en delebil. Det betyder færre biler i byen, hvilket kan oversættes direkte til reduceret trængsel, mindre behov for parkeringspladser og mindre forurening. Derudover forventes det at delebilsordninger kan være med til at fremme livskvalitet ved reduktion af støj og mindsket udledning af CO2, som vil have en positiv heldbredsmæssig effekt Problemformulering Hvordan kan Københavns Kommune (KK) understøtte kommercielle storbyløsninger for delebiler, der bidrager til at skabe fleksibel mobilitet og mindske trængsel i København? 1.3. Afgrænsning og Metode Vi har valgt at se på KKs muligheder for at understøtte private udbydere af delebilsordninger og dermed skabe den grobund og platform, der kan understøtte kommercielle virksomheder. Altså primært et erhvervsmæssigt fokus, der samtidig afgrænser os fra de politiske og juridiske aspekter, der vil/kan blive 6
7 berørt, samt er dette i sin natur ikke en dydegående konkurrence analyse. Hovedvægten ligger på, hvilke tiltag, der skal til, for at det bliver attraktivt for en eller flere kommercielle udbydere at drive delebilisme i København. Samtidig har vi lagt vægt på at understøtte KKs grønne profil og dermed haft hovedvægten på koncepter, hvor elbiler indgår. Delebilområdet er beskrevet og belyst fra mange sider og med store mængder af analyser og data. Vi har fokuseret på at samle, krydse, analysere, vurdere og validere den information, der allerede findes og ikke på at skabe nye analyser. Opgaven har sit udspring i en kvalitativ indgang til bestående informationer - omsat til handlingsbaserede anbefalinger. Samtidig har den kvalitative tilgang udmøntet sig i en række interviews med interessenter i hele transportkæden. (jf. bilag, 02-06) Opgavens struktur Efter denne præsentation af opgaven vil vi kort definere, hvad vi forstår ved delebilisme. Derefter vil vi komme ind på de tre segmenter, som vi mener, er de vigtigste, for at et delebilkoncept 2.0 i KK kan få succes. Derefter kommer en introduktion til delebilsordninger, der i dag findes i andre byer og i København, eller modeller som kan komme til i fremtiden. Dernæst bevæger vi os over i en beskrivelse af forbrugeradfærd og vaner, for at få en forståelse af markedets modenhed og hvilke forbrugere, der kan forventes at ville benytte delebilkoncepter. Efter beskrivelsen af delebilsordninger kommer vi med et bud på, hvordan vi ser modeller for delebilisme i København. Her kommer vi med en vurdering af, hvilke forudsætninger der skal være til stede, deres potentielle indbyrdes sammenhænge i en kombineret løsning samt et bud på økonomien for potentielle aktører. Disse afsnit danner herefter baggrund for KKs rolle i udbredelsen af delebilisme i København og hvordan de kan understøtte kommercielle udbydere af sådanne løsninger. 1.5 Definition på delebilisme Delebilisme defineres som et koncept, hvor flere private husstande/virksomheder og off. institutioner via et medlemskab af en delebilsordning har adgang til en eller flere fælles biler. Delebilsordninger i Danmark skal i dag fungere som en forening med vedtægter og kunne dokumentere, at den er åben over for nye/flere medlemmer. 2. Segmentering Efter en dybdegående segmentering af interessenter i forbindelse med etablering af delebilisme i 7
8 København har vi valgt tre ud, som analysen viser er de vigtigste i relation til at etablere mere omfattende delebilsordninger i København, (jvf. Business Model Canvas Bilag 07.) De tre segmenter er kort beskrevet nedenfor Private og offentlige virksomheder med egne biler Private og offentlige virksomheder i KK er vigtige interessenter i forbindelse med at etablere mere omfattende delebilsordninger i KK, da virksomheder og offentlige arbejdspladser kan bidrage til at skabe kritisk masse i kundebasen ved at indgå medlemskab af delebilsordningerne. Erhverv, der har brug for biler i dagtimerne og i dag har egne biler, vil ved at indgå i en delebilordning, kunne udnytte bilerne på tidspunkter, hvor andre segmenter vil benytte bilerne mindre. På den måde vil flåden blive udnyttet optimalt, og der vil skabes kritisk masse for udbyderne Beboere i KK Beboere i KK er vigtige interessenter i forbindelse med etablering af mere omfattende delebilsordninger i KK, da p-pladser i specielt rød og blå zone er begrænsede. Samtidig viser undersøgelser, at en række københavnere har bil, der ikke benyttes hver dag. Kan nogle af de københavnere, der kun benytter deres bil i weekenderne og ved særlige lejligheder, flyttes over i en delebilordning, vil det frigøre p-pladser i de trængte områder. Samtidig er de det segment, der hver dag lever med trængsel og forurening i deres eget byrum, og som har brug for løsninger, der opfylder deres behov for både arbejds- og fritidskørsel Pendlere Pendlerne til og fra KK er det tredje store segment, som er vigtigt i forbindelse med etablering af mere omfattende delebilsordninger i KK. Pendlere fra omegnskommunerne, der arbejder eller har ærinde i KK har brug for fleksibel offentlig transport som alternativ til egen bil. Her kan delebilsordninger bidrage til fleksibel transport til/fra toget til destinationen, hvor man i dag skal med bus, metro eller på cykel, eller hvor mulighederne er begrænsede. Hvis færre pendlere i fremtiden skal tage egen bil til København, er de derfor et vigtigt segment i at skabe fleksible mobilitetsløsninger i KK. Disse har basalt set samme behov som besøgende til København. 3. Delebilsordninger 3.1. Delebiler i andre europæiske storbyer Der udbydes mange forskellige delebilsordninger i Europa. Car2Go konceptet handler om små 8
9 delebiler, som kan bookes og bruges i stil med bycykler. Konceptet indbefatter free flow, hvor, det er muligt at tage bilen fra et sted til et andet og parkere bilen der, uden at skulle levere den tilbage til udgangspunktet. Flere storbyer har sådanne koncepter med små dieselbiler, men i Amsterdam har Car2Go etableret sig med ren el-drift. AutoLib er i Frankrig ligeledes på el, ligeledes med et Free flow koncept. Herudover findes flere koncepter som Cambio i Tyskland som både er el og konventionelle biler, ligesom Mobility i Schweiz og Ibilek i Spanien og Zipcar i UK og Spanien, som er "Back to Base" systemer. Desuden har flere europæiske byer etableret begrænset bil trafik i indre by eksempelvis i Bologna, Lubeck og Amsterdam. (Car-free city centres, 1994 Kluwer Academic Publishers, printed in the Netherlands.) 3.2. Hedensted-modellen I Danmark vil Hedensted Kommune som den første kommune i landet nytænke den kollektive transportform ved at lægge en del af sin bilflåde på biler ind i en delebilordning. Kommunen bliver selv medlem af delebilordningen på lige fod med borgerne. Bilerne er fast reserveret til kommunen i dagtimerne og borgerne kan booke den uudnyttet kapacitet i kommunens bilpark fra sidst på eftermiddagen til tidligt om morgen og i weekenden. Borgerne betaler et fast månedligt medlemsgebyr samt eget forbrug. Projektansøgning er afsendt til Trafikministeriet, som råder over en pulje på kr. 57 mio., der er afsat til forbedring af kollektiv trafik i udkants Danmark. (Oksbjerre og Frank, ) Stockholm Kommune har sin egen bilpark ligesom i København, som tilsvarende reserveres, af medarbejderne når der er et arbejdsrelateret transportbehov. Derudover er kommunen kunde og medlem af en delebilordning kaldet Sunfleet. Kommunen har ikke forsøgt at stille deres bilpark til rådighed for den enkelte borger i delebilsordninger a la Hedensted. Dette viser at der i offentligt regi er flere tiltag på vej, der er værd at følge Delebiler i KK Delebilsordningerne har typisk været private ikke kommercielle (non profit) klubber, men også biludlejningsselskaber som Avis og Hertz har etableret delebilsordninger. Der er tale om "back to base" delebiler dvs. kunden henter og afleverer samme sted. I modsætning til "free flow", som uddybes i afsnit 3.4. For forbrugerne er der generelt tale om besparelser, hvis man ikke benytter bil ret ofte, idet køb, vægtafgift, forsikringer, vedligeholdelse og service er indregnet i lejen af delebil. Delebilkonceptet er bedst til planlagte ture, da der skal reserveres på forhånd. 9
10 Billedet er ved at blive mere nuanceret, idet de private ordninger nu også servicerer mindre private virksomheder og kommuner som Hedensted, der vil udlåne deres biler til borgere. Til de private delebilsordninger i KK hører LetsGo og Bryggebilen. Det skal nævnes at en række kommuner i omegnen af KK også har delebilsordninger: Albertslund, Greve, Farum, Lyngby og Roskilde. Bryggebilen er en klassisk mindre delebilordning etableret af borgere på Islands Brygge. Foreningen tjener ikke penge på delebilerne og drives udelukkende på frivillig basis. Den blev startet i december 2003 og fik sin første bil i januar Der er ca. 70 medlemmer og 9 biler. LetsGo er den største, mest professionelle delebilsklub i Danmark med 90 biler, heraf 75 biler i KK, der tilbydes biler til forskellige behov ( mini, el, combi til 7 eller 9 personer) som leases og udskiftes hvert 3. år. Der betales et depositum og et månedligt kontingent for at være medlem. Til gengæld er leje og kilometerpris lavere end hos f.eks. Hertz Konceptet for "free flow" delebiler Mens delebilkonceptet beskrevet ovenfor servicerer planlagte forud reserverede ture, er et andet koncept under udvikling. Det servicerer de spontane ture igennem byen i mindre el-biler. Man kan se det som free flow delebiler, et mobilitetskoncept, der kan kombinere elbilen med bycyklen, kollektiv transport, delebiler og taxa hvor det spontane og fleksible komplementerer og udvider de transportmuligheder, der findes i forvejen. Der er tale om selvbetjente elbiler, der kan benyttes af private og professionelle spontant efter behov. Man tegner et medlemskab og servicen afregnes på minutbasis. Bybilen skal indgå i og fremme nye måder at transportere sig rundt i byen, fokus er bl.a. på nye mobilitetskæder, hvor bybilen bliver en del af forbrugernes valg sammen med og som en integreret del af den kollektive transport, (by)cykler, gang og taxa. Via app på smart phone findes den nærmeste bil, der kan forud reserveres 15 minutter før afhentning. Betaling foregår også nemt via betalingskort/rejsekort. Når turen er færdig droppes bilen, hvor som helst inden for et defineret område. Mod et gebyr kan bilen leveres til bopæl eller virksomhed. Et team på en serviceplads varetager opladning, rengøring og servicering samt evt. at bilen hentes og bringes videre til næste bruger. Dette betyder også at der ikke nødvedigvis er behov for ladestandere i byrummet. afhængig af hvilken driftsmodel aktøren vælger. Planen er at der altid skal være en bil indenfor meter fra brugeren. Der vil være biler der kan tages og droppes rundt om i byen, mens andre biler vil være forudbestilte biler, 10
11 der altid kører til/fra en stamplads. Udviklerne støtter sig bl.a. på internationale undersøgelser, der viser at et skift er undervejs i holdninger og adfærd, hvad angår mobilitet og transport. Adgang til bil fortrækkes fremfor at eje en bil. Besvær og omkostninger ved en privat bil i byen, faldende status i det at eje en bil og ønsket om at transportere sig via en kombination af transportformer er nogle af årsagerne til de ændrede holdninger og adfærd hos forbrugerne. Samtidig flytter flere til byerne, hvor ingen ønsker stigende trængsel og forurening Corporate car sharing - Flådebiler Et nyt voksende område, som kan/vil få direkte indflydelse inden for delebilsområdet er "Corporate Carsharing". Dette omhandler det at virksomheder "pooler" deres egen bilpark og typisk leaser/indlejer dette behov eksternt. Der ligger 2 potentialer i dette: Det interne besparelsespotentiale for virksomheden, men der ligger også en potentiel ekstra gevinst i at dele denne kapacitet med "andre" når virksomheden ikke selv har brug for bilparken. 4. Forbruger adfærd 4.1 Københavnere og offentligt ansatte overvejer mest En nøglefaktor for om der er/eller kan vækkes et behov for delebilkoncepter er, hvordan forbrugernes adfærd er og vil være omkring det at bruge delebiler. Der findes tilgængeligt materiale fra delebilsordningerne når vi taler back to base delebiler, på de kendte modeller, men meget lidt data grundlag ifm free flow koncepter, som bybilmodeller. Vi har med baggrund i de interviews og udleverede rapporter sammenfattet følgende adfærdsinput, til brug for en nærmere forståelse af om, der er forbruger trends og adfærd, der vil understøtte et potentielt øget brug af delebiler. Følgende karakteristika beskriver, dem der mest sandsynligt vil være interesseret i delebiler: En yngre m/k med en indkomst under kr., der bor i Hovedstadsregionen og er offentligt ansat, jævnfør Pluss analysen 1, bilag Omtanke for miljøet betyder noget De personer, der overvejer at melde sig ind i en delebilordning, har en forventning om, at en delebil kan gøre husstandens transport billigere og mere miljøvenlig. Syv ud af ti (72%) i denne gruppe mener, at en delebil vil være et billigt alternativ til egen bil, mens halvdelen (52%) 1 Pluss Analysen indgår ikke i bilagene eftersom rapporten er fortrolig. 11
12 forventer, at den kan gøre husstandens transport mere miljøvenlig jvf. Plussanalysen, bilag Adgang til flere biler Det appellerer til forbrugerne, at man både kan vælge forskellige typer af biler og derudover får sikkerhed mod uforudsete udgifter, hvis man er med i en delebilsordning. Blandt dem, der overvejer delebil, siger seks ud af ti (61 %), at fleksibilitet og sikkerhed mod uforudsete udgifter kan få dem til at overveje medlemskab af en delebilsordning. Det er derimod mindre vigtigt, at delebilsordningerne har deres egne parkeringspladser. Lidt under halvdelen (42 %) af de personer, der overvejer delebiler, er enige i, at parkeringspladserne får dem til at overveje medlemskab. 20 % af respondenterne svarer at de har overvejet at blive medlem af en delebilordning. Langt størstedelen af parkanterne (78 %) mener, at en afstand på op til 299 meter mellem den parkerede bil og bopælen er en acceptabel afstand. Prisstigninger på beboerlicensen og nedlæggelse af parkeringspladser vil kun få en mindre andel af parkanterne (hhv. 5 % og 7 %) til at finde alternative transportformer. I forbindelse med DSB s pendleranalyser er det klarlagt at en afstand mellem arbejdsplads og station på mere end 600 meter er max. tidsafstand for en gående for at flytte sig over i kollektiv transport. Med tiltaget omkring cykler med i s-toget har dette udvidet radius til en afstand på ca. 3 km og har flyttet 7 mio ture ekstra ind i S-togene. Her vil et delebil koncept potentielt lægge yderligere til denne radius og dermed flytte endnu flere fra pendler segmentet over i den kollektive trafik. Ren adfærdsmæssigt er det at skifte transport mode en potentiel barriere for skiftet til kollektiv transport, hvilket ses af at 72% af alle pendlere har 1 skift og resten kun 2 skift. Tilgængeligheden og mageligheden det at du ikke får afbrudt din egen tid har stor betydning for pendlerne (plustid) og er et at de vigtigste sellingpoints ift at køre i egen bil, hvor du intet andet kan foretage dig. Gennemgående er pendlerne villige til at tage det offentlige, så længe det ikke forøger deres transporttid over 1,5-2 gange ift at bruge en bil. 12
13 5. Delebilsordningers fremtidige potentiale. I en ny markedsanalyse foretaget af Frost & Sulivan forventes det at 1 ud af 5 biler i delebilflåderne i 2016 vil være elbiler. Det overstiger langt, hvad der forventes i den privatejede bilpark. Delebilorganisationerne forventes således at blive en markant motor for elbilens introduktion på bilmarkedet, derfor er det også kritisk at KKs skaber den ønskede platform. I samme markedsundersøgelse estimeres, at der i 2020 vil være 14 mio. medlemmer af delebilorganisationer i EU. Det svarer til i Danmark. Tager man samtidig højde for, at Danmark har fokus på klima, har høj skat på biler og en relativ god kollektiv transport-infrastruktur - alle forhold der understøtter udbredelsen af delebiler - vil det være rimeligt at vurdere, at Danmark med de rette rammebetingelser i form af blandt andet offentlig støtte, har et potentiale på medlemmer i Erfaringer fra andre storbyer, hvor delebilsordningerne har bredt sig, understøtter disse tal (se bilag 11) visende at der med de rette betingelser er grundlag for at skabe en hurtig vækst. 6. Fremtiden er en kombineret løsning For at et koncept skal kunne fungere og sikre størst muligt incitament til at borgere afskaffer egen bil i en by som København og samtidig tilgodeser de behov, der er for bilkørsel, er det nødvendigt med en kombineret løsning, der kan udbydes af flere, med el-biler i centrum og mulighed for langdistancebiler til længere ture ud af byen. Som man ser af modellen på forsiden af denne opgave jf. bilag 10, er der tale om en kombineret løsning, der tilbyder: Delebilsordninger / "back to base" (LetsGo, Hertz) Bybil / "free flow" (Car2go, All Around, Drive Now) Corporate car sharing / "flåde(dele)ordning" (Sixt, Move About) Modellerne skal understøtte hinanden og dække hele "transport kæden". Her vil "free flow" modeller blive den rygrad, der sikrer en bæredygtig kapacitetsudnyttelse, gennem at dække dette hul i markedet Hvem tilgodeser en sådan løsning? Styrken i en kombineret løsning er at de understøtter hinanden og øger det samlede potentiale ift. At stå alene. Eks. kan "free flow" bybiler reserveres af virksomheder i dagtimerne og benyttes af 13
14 borgere til og fra arbejde samt udenfor arbejdstid og vil give fleksibilitet for virksomheder i København og for pendlere og borgere, som har brug for bil i byen. Dette i kombination med løsninger med biler til længere kørsel (de eksisterende delebilsordninger), betyder at beboere i København kan få dækket deres transportbehov uden selv at investere i bil Økonomien bag Forretningsmodellens økonomiske bæredygtighed Med henblik på at vurdere en forretningsmodels økonomiske bæredygtighed, har vi ud fra den indsigt vi har opsamlet om omkostningsstrukturen i sådanne forretningsmodeller, gennem vores møder med interessenter, opstillet en model til beregning af den økonomiske bæredygtighed i et dele-bybils koncept Beregningernes forudsætninger samt konklusioner. Vi forudsætter et koncept med 300 biler, der indfases over tre år 150 år ét, 75 år to og 75 i år tre, eller hurtigere, hvis efterspørgslen stiger hurtigere end forventet. Bilerne leases med tre års leasingkontrakter. Dette er valgt fremfor køb med henblik på, at reducere den nødvendige opstartskapital. 65 procent er økonomibiler, 20 procent mellemklassebiler og 15 procent Multiple Purpose Vehicles. I konceptet er indregnet omkostninger til samtlige funktioner såsom rengøring af biler, administration, logistik/erp system samt App til lokalisering, bestilling samt betaling. Den samlede irreversible forpligtigelse konceptet påtager sig ligger på et niveau omkring 20 mill. kr. Afregningsprisen har vi lagt på niveau med de kendte, hvilket vil sige ca. 4 kr. per minut. Vi har forudsat, at kunden ikke belastes med et medlemskontingent. Dette har vi bevidst gjort med henblik på at fjerne indgangsbarrierer for brugeren. Dette kunne dog løftes af KK jf. Bilag 17. Vi forudsætter et minimums kundegrundlag på 6000 personer, med indfasning på 2000 per år. Brugsfrekvensen forudsætter vi også sker via indfasning, således at den nærmer sig det forbrugs niveau vores interessent analyse har afdækket. Faktuelt er der et erfaringsgrundlag fra andre store byer, der viser, at der er gennemsnitlig er ca. 40 brugere per bil. Med 300 biler skulle dette kunne løfte ca brugere. Men vi har altså foretaget et konservativt valg på 6000 brugere. Vi vil forudsætte at kapacitetsbelægningen vil være stigende med tiden, som kunderne bliver bekendt med konceptet fra 40 minutter per bil per dag i år et, til 73 min. i år to og 85 min. i år tre. 14
15 Interessent interviewene indikerede en forventning på 122 minutter per dag per bil. Men vi har valgt ikke at lægge den så højt, idet vi både skal øge kendskabet til konceptet og antallet af biler i perioden, samtidig med at vi øger kapacitetsbelægningen per bil igennem perioden. Den overordnede konklusion, med de ovenfor opstillede kriterier, er at en sådan forretningsmodel er økonomisk bæredygtig. Signifikant for hvor hurtigt konceptet er bæredygtigt er kapacitetsudnyttelsen, altså tilgang af medlemmer/brugere og deres benyttelsesfrekvens. KK har her mulighed for at regulere efterspørgslen ved at udlicitere deres eget transportbehov, jf. bilag13. Det skal samtidig understreges, at der ikke er tale om noget guldæg. Man kan øge investeringens afkast ved, at lave en model, hvor erhvervslivet anvender bilerne i dagtimerne og de private brugere anvender dem i aftentimerne. Dette muliggør en langt højere kapacitetsudnyttelse, og dermed en bedre afkastningsgrad. Noget af den øgede afkastningsgrad kunne man så overveje, at overvælte på de private forbrugere via lavere minutpriser. Hvilket formodentlig vil understøtte en højere privat efterspørgsel af minutter. De irreversible forpligtigelser taget i betragtning, sammenholdt med usikkerheden i projektet og den relativt lave afkastningsgrad, bør medføre overvejelser omkring, hvor mange spillere, der initialt er plads til. Derfor bør man overveje en eventuel kuvøse periode til den/de første udbydere Hvad skal være til stede - og hvad kan det udløse? Det skal være økonomisk attraktivt for både virksomheder, borgere og pendlere i KK. Det skal kunne hænge godt sammen med den øvrige offentlige transport, således at det er et alternativ til at køre i egen bil i København. Det skal være nemt, fleksibelt og tilgængeligt for samtlige brugere. Det vil sige virksomhederne skal kunne reservere bilen i dagtimerne så de altid er sikret, at deres transportbehov bliver dækket. Pendlerne skal hurtigt og nemt kunne lokalisere en delebil, så de let kan komme fra station til bestemmelsessted. For borgerne i KK skal det være attraktivt at benytte delebiler som alternativ til egen bil. Samtidig er der et større potentiale i nye arbejdspladser igennem hele "værdikæden" fra den operationelle håndtering af biler, til etablering infrastruktur. Gennem samtaler med interessenter er vurderingen at der er et minimums potentiale på minimum 50 arbejdspladser. 15
16 7. København Kommunes rolle For at et koncept skal kunne være rentabelt og fungere, er det vigtigt at modellerne virker på tværs af kommunegrænserne i KK og Frederiksberg, hvorfor et tæt samarbejde er nødvendig. Herunder samarbejde med private udbydere om tildeling af P-pladser. Således at brugerne har fri adgang til mobilitet på tværs af kommunegrænserne uden hensyntagen til, hvilken kommune de bevæger sig i. Udbyderne foreslår fra 1 til 1,6 p-plads pr. bil, det er derfor vores forslag, at KK stiller 1 p-plads pr. bil til rådighed, da bilerne også vil skulle køre på Frederiksberg og andre omegnskommuner, hvor der også kan tildeles p-pladser (f.eks. ved lufthavnen). KK bør derfor proaktivt udarbejde en plan for etablering af delebilspladser svarende til det antal biler en kommende udbyder ønsker at stille til rådighed. Kommune skal tilbyde faste stabile konditioner for udbyderne i form af antal af p-pladser, gratis p-pladser, fælles generisk infrastruktur m.m. De aktører vi har talt med ønsker at starte med biler. Etablering af bilfrie områder, hvor der i rød zone kun kan køres ærindekørsel med el-køretøjer, til af- og pålæsning. Det betyder, at biler der kører på traditionelle brændstofformer kun kan parkere i de allerede etablerede parkeringshuse. Samtidig vil det give plads til bedre gang- og cykelforhold, da parkering i de smalle gader kan undgås. Det vil samtidig understøtte Københavns mål om at være førende som Verdens Miljø Metropol/Green City. Der skal etableres dedikerede delebilpladser i grøn og blå zone samt i resten af KK, således at både el-delebiler og traditionelle delebiler har dedikerede p-pladser udenfor el-zonerne. Der skal etableres hot spots ved blandt andet metro- og s-togstationer, hvor der er dedikerede p- pladser til delebiler, således at brugerne altid kan finde en bil ved stationen. Allerede nu kan man udnytte metrobyggeriet til at etablere delebilpladser ved Nørreport station og metrostationer, hvor bilisme og P-pladser er begrænsede. På den måde kan metrobyggeriet være medvirkende til at kickstarte delebilsordninger og gøre det synligt i gadebilledet. KK skal via markedsføring og information øge kendskabsgraden til el- og delebilsordninger således at borgerne bliver opmærksomme på el- og delebilsordningernes fordele. Delebilpladserne skal være tydelige i gadebilledet med markant skiltning indeholdende billede af en 16
17 delebil samt symbol på asfalten. Samtidig kan KK med fordel etablere oplysning om delebiler på hjemmesider, i gadebilledet og på kommunens offentlige kontorer, borgerservice, biblioteker med videre. Når KK fornyer p-licenser skal borgerne præsenteres for et aktivt valg om at overgå til delebilordning eller når KK i øvrigt kommunikerer med borgerne. For at skabe incitament hos KKs beboere til at blive medlem af en delebilordning og skille sig af med egen bil, kan P-licens for beboere hæves til eks kr. pr. mdr. samtidig med at borgerne fritages for betaling af medlemskab af delebilklub. Således at der bliver incitament til at skifte egen bil ud med delebil. Herudover er en ide at der kun skal kunne tildeles 1 p-licens pr. husstand. KK kan ved at blive medlem af en el-delebilordning komme til at fremstå som rollemodel og derved synliggøre deres grønne profil ved brug af el-biler og samtidig være med til at skabe kritisk masse for private aktører. KK skal udlicitere deres transportbehov i dagtimerne svarende til et betydelig antal biler, jf. bilag 13, til potentiel privat udbyder for at understøtte etablering af konceptet og skabe synlighed og kritisk masse, hvor bilerne kan benyttes af borgere udenfor arbejdstid. For at kunne dette skal de kortlægge transportbehov og koordinere egen flådestyring på tværs af kommunale forvaltninger. KK kan med fordel understøtte etablering af el-delebilisme i Købehavn ved en samlet koordineret indsats i forhold til at skabe opmærksomhed om tilskuds- og puljeordninger. KK skal understøtte en eller flere leverandører, der kan levere én samlet løsning med adgang til flere transportformer og samme billet/betalingsform og fælles infrastruktur. Løsningen skal dække virksomheders transportbehov i dagtimerne, pendlere og brugere til og fra arbejde i KK samt transport udenfor arbejdstid samt længere ture ud af byen. Løsningerne skal kunne erstatte behovet for biltrafik i egen bil eller taxa og komplimentere den offentlige transport uden at kannibalisere på cykeltransport m.m. En tidslinje for disse tiltag er skitseret i bilag Konklusion Når 'Delebilisme vol. 2.0 modellen' implementeres vil det have en trængselsreducerende effekt og en betydelig effekt i henseende til forbedret livskvalitet, hvad angår reduceret støj, 17
18 partikeludledning og CO2 reduktion samt andre afledte positive effekter. Implementeres 'Delebilisme vol. 2.0 modellen' med minimum el-biler og i det rigtige geografiske område vil det give brugerne/borgerne en øget mobilitet. 'Delebilisme vol. 2.0 modellen' er kommercielt mulig og rentabel. Der er en tilstrækkelig efterspørgsel til at gennemføre 'Delebilisme vol. 2.0 modellen'. Og forbrugeradfærden underbygger allerede i dag behovet og vil over tid medføre en stigende efterspørgsel. Alle KK s initiativer til understøttelse af el-biler og el-delebiler giver muligheder for fremtidig Smart Grid. Alle el-biler skal have lige og standardiseret adgang til infrastruktur i form af p-pladser og el. KK skal etablerer de nødvendige p-pladser, og KK skal være meget fleksible og hurtige med udførelse af ændringer (dag til dag levering). KK skal ved at koordinere sin egen efterspørgsel sikre regulering af markedet, så der ikke er for mange udbydere. Dette er nødvendigt for at undgå at for mange udbydere medvirker til at øge trængselsproblemerne ved for hurtigt at introducere for mange biler. I sig selv er der tale om en model der vil være vækstskabende og med potentiale for at skabe arbejdspladser. (efter vores vurdering, minimum 50 arbejdspladser) KK kan med de rette aktiviteter på kort tid skabe et unikt image som Green Capital of the World, og dermed samtidig skabe grøn vækst i form af arbejdspladser. MEN København opleves pt. ikke som værende særlig progressive. Set fra interessenternes synspunkt skal KK bevæge sig meget hurtigere fremad for at få etableret en platform, der kan understøtte de nødvendige løsninger - og sikre at denne fremdrift ER synlig. Det er ligeledes vigtigt at KK skaber de rigtige rammer baseret på el-biler - hurtigt. Fordi en stort set identisk model kan etableres med forurenende fossile delebiler, da intet på nuværende tidspunkt forhindrer dette. 18
19 9. Kildefortegnelse 9.1. Artikler og bøger - Antropologisk Feltstudie I forbindelse Med Projekt Etrans, [Gennemført og bearbejdet af antropologerne.com] -Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren/Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten, En Designhåndbog til Markedet for Elbiler, [Mette Mikkelsen og Anne Flemmert Jensen] -Estimation of market potential and identification of sales drives, [Betterplace] -Pluss Rapport om københavnske parkanter- viden, adfærd og holdninger, Københavns Kommune, Teknik og miljøforvaltningen, [Center for Parkering] - Delebiler- Status, potentialer og miljøeffekter, [LetsGo, Bjarke Fonnesbech] - Medlemsundersøgelse, [LetsGo] - Notat fra Amsterdam, [Københavns Kommune, Stine Helms] -Delebiler Samfinansiering med stort miljø og trængselspotentiale, [Trafik og Veje, December 2012] - Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen, [Transportministeriet, udarbejdet af COWI, september 2012] -Metode til opgørelse af trængselsomkostninger, [Niels Buus Kristensen. COWI] - Delebilisme en naturlig del af byen, [Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune] - Konkurrenter eller forbundsfæller? (Kon)kolleger for miljøets og kundens skyld, [Jørgen Merrild Hjorth, DSB Kommerciel] - Transportvalg i hverdagslivet, [Malene Freundal-Pedersen. Plan, By og Proces, RUC] - Delebiler Fremtidens transportløsning? [Michael Glotz-Richter, Senior Project Manager, Sustainable Mobility, Free Hanseatic City of Bremen] - Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet. [Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning?, Søren Have] - Kombineret mobilitet [ Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Tonny Lacomble Nielsen, Key Account Manager. Movia] - Carsharing: A guide for Local Planners [Adam Cohen, Susan Shaheen, Ryan Mckenzie. Pasmemo] - Car Share Guide [South east of Scotland Transport Partnership, Tripsharesestran.com] - Car-Sharing: Where and How it Succeeds [Transit Cooperative Research Program, TCRP Report 108] - Documentation of the Danish National Travel Survey [Hjalmar Christensen, DTU Transport] - Korte ture i bil, Kan bilister ændre adfærd til gang eller cykling?[linda Christensen, Thomas Jensen. DTU Transport] - E-Mobilitet Køreplan 2020, Vejen til hurtigere udbredelse af Elbiler [Dansk Elbil Alliance] - KBH 2025, Klimaplanen En grøn, Smart og CO 2 -Neutral By [Teknik- og Miljøforvaltningen, 19
20 Københavns Kommune] - Fra god til verdens bedste, Københavns cykelstrategi [Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune] - Københavns Miljøregnskab 2011 [Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune] - Evaluering af carsharing i Danmark [Miljøstyrelsen] - TU-kommune rapport for Københavns Kommune [DTU Institut for Transport] 9.2. Internetkilder KK.dk Letsgo.dk Car2Go.com (Trængselskommissionen, heri rapporterne 1-8) Hertzdk.dk Danskelbilkomite.dk E-Trans Rapporterne ( Interview og personlige samtaler Respondent Stilling Tilknytning Offentlige Aktører Anders Møller Centerchef Center for Parkering, Københavns Kommune Søren Lindgreen Fuldmægtig Center for Parkering, Københavns Kommune Jacob Lundgaard Byplanlægger Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Richard Laugesen Udviklingskonsulent Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Stine Helms Projektleder Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 20
21 Tina Borgmann Kommunikationsmedarbejder Center for Parkering, Københavns Kommune Elisabeth Kongsmark Fuldmægtig Økonomi forvaltningen, Københavns Kommune Julie Torsbjerg Lynge Projektleder for e-mobilitet Københavns Kommune Annette Kayser Projektleder Vej & Park Plan og udviklingssektionen, Københavns Kommune Tanja Ballhorn Provstgaard Projektleder Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Malene Freudendal-Pedersen Lektor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig-forandring, RUC Private Aktører Daniel Mørch Sales Manager Better Place Simon Pihl Sørensen PR-Chef Better Place Peter Cramon Key Account Manager Better Place Bjarke Fonnesbech Direktør Lets Go Anders Kragelund Co-founder Cleardrive Lærke Flader Branche Chef Dansk Elbil Alliance Flemming Møller Salgschef Hertz Biludlejning Henrik Isaksen Direktør Sixt/Green Mobility Rasmus Brandt Sales Manager Clever Casper Svensson Direktør Elbilcenteret/City Logistik Linda Christensen Senior Forsker DTU Transport Torben Werner Andersen Project Manager Arriva Jan Bigom Business Development Arriva Manager Anders Egehus Direktør for S-Tog/ DSB Strategichef DSB Maya Arffmann Konsulent Pluss MoveAbout 21
22 10. Bilag Forbruger adfærd ifm el-biler/dele-biler B Indledning En nøglefaktor for om der er/eller kan vækkes et behov for delebils koncepter er hvordan forbrugernes adfærd er og vil være omkring det at bruge delebiler. Der findes tilgængeligt material fra delebilsklubberne når vi taler back to base dele biler, på de kendte formater, men meget lidt data grundlag ifm free flow koncepter, som bybilsmodeller. Vi har med baggrund i de interviews og udleverede rapporter sammenfattet følgende adfærdsinput, til brug for en nærmere forståelse af om, der er forbruger trends og adfærd der vil understøtte et potentielt øget brug af delebiler 22
23 Bilag 01.a Product Life Cykle og Adoptionskurve for nye produkter Bilag 01.b Forbruger Arketyper for Bilkøb/ejere 23
24 Bilag 01.c Arketype 3 af 7 (Early Majority) 24
25 Bilag 01.d Arketype 2 af 7 25
Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk
Læs mereBegge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 06-10-2014 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2014-0124284 Dokumentnr. 2014-0124284-17 Orientering vedrørende administration af delebilsordningen
Læs mereStrategi for DELEBILER I KØBENHAVN Tanja Ballhorn, Københavns Kommune
Strategi for DELEBILER I KØBENHAVN 2017-2020 Tanja Ballhorn, Københavns Kommune Delebiler i Danmark forskellige muligheder Delebiler med fast stamplads Delebiler uden fast stamplads Nabo-til-nabo biler
Læs mereBilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat
Læs mereDelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.
DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen
Læs mereInitiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.
NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012
Læs mereDelebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav. Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen?
Delebiler i småbyer Brugerinterviews i Fynshav Hvad synes beboerne i Fynshav om delebilsordningen? Respondenter Respondent Køn Alder Personer i husstanden Indkomst ca. efter skat pr. måned (ikke for husstanden
Læs mereDelebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler
1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereDelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt
Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereE-mobilitet Køreplan 2020
E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne
Læs mereNY MOBILITET EXECUTIVE SUMMARY - EVALUERINGSRAPPORT, AUG. 2017
01 02 NY MOBILITET EXECUTIVE SUMMARY - EVALUERINGSRAPPORT, AUG. 2017 Ny Mobilitet er et pilotprojekt udviklet til at teste alternative transportformer på 100 beboere i to områder omkring hhv. Henrik Ibsens
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereKollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør
Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan
Læs mereFrederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,
AFTALE OM NY PARKERINGSORDNING PÅ FREDERIKSBERG 1. Indledning Borgerne på Frederiksberg har gennem de senere år oplevet et øget pres på byens parkeringspladser. Det er blevet stadig vanskeligere for borgerne
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereTalepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSlutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning
Slutrapport: Kollektiv transport og delebiler - en samlet mobilitetsløsning Projekt gennemført fra 1.1.14-30.6.15 med midler fra Trafikstyrelsen, Region Hovedstaden, Delebilfonden LetsGo og Movia. 1 Indholdsfortegnelse
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereDanske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark.
Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Delebiler er i vækst og viser sig i stigende grad som én af løsningerne på transportens udfordringer, når det gælder
Læs mereCitylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne
Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution
Læs mereDet medfører et samlet krav om at etablere 207 parkeringspladser på området.
UDKAST Arkitema Udvikling af Lygten Vurdering af parkeringsbehov NOTAT 13. december 2017 TVO/JKD 1 Indledning DSB Ejendomme og Bispebjerg Kollegie påtænker at udvikle det ubebyggede område ved Lygten til
Læs mereKonkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 17-03-2015 Sagsnr. 2015-0009852 Dokumentnr. 2015-0009752-3 Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...
Læs mereBus når det passer dig. Bil når det passer dig
Præsentation ved seminar i Ingeniørforeningen 25. oktober 2006 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Tonny Lacomble Nielsen Hovedstadens Udviklingsråd Salgs- og Markedsafdelingen Erhvervsteamet
Læs mereNOTAT. Høringsnotat vedrørende 3. høring over bekendtgørelse om parkering på offentlige veje
NOTAT Dato J. nr. 12. oktober 2015 2015-201 Høringsnotat vedrørende 3. høring over bekendtgørelse om parkering på offentlige veje Et tredje udkast til bekendtgørelse om parkering har været i offentlig
Læs mereCarsharing i Danmark barrierer og potentiale
Carsharing i Danmark barrierer og potentiale af direktør Morten Rettig, COGITA / Center for Mobilitet og Miljø Center for Mobilitet og Miljø gennemførte i perioden december 1999 oktober 2000 en evaluering
Læs merePARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE
PARKERINGSSTRATEGI FOR ODENSE VEJFORUM 2016 TROELS ANDERSEN TA@ODENSE.DK 1 FRA EN STOR BY TIL EN STORBY Ny parkeringsstrategi. Kommunen har halvdelen af de 17.000 p-pladser i bymidten. Understøtte kommuneplanens
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereEldelebiler på hospitaler
Eldelebiler på hospitaler Baggrund for projektet Efter at Glostrup Hospital havde været med i Formel M projektet omkring grøn mobilitet, ønskede hospitalet at få testet, hvordan en grøn mobilitets ordning
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereHedensted Kommune Hedensted Borgerbil kvantitativ undersøgelse Rapport november 2016
2016 1 Hedensted Kommune Hedensted Borgerbil kvantitativ undersøgelse Rapport november 2016 Indhold Baggrund og formål 3 Executive Summary 5 Resultater 7 Borgerne i Hedensted Kommune er billister i egen
Læs mereRegion Hovedstaden vil være førende elbilregion
Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport Mødetidspunkt 28-08-2019 17:30 Mødeafholdelse Rådhushallen Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 21.00 Tilstede: Karen Riis Kjølbye,
Læs mereBilag 2 Sagens forløb i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 11. februar 2019 Bilag 2 Sagens forløb 2017-2019 i forhold til terrortruslen og regulering af biltrafik i middelalderbyen Sagsnr.
Læs mereDelebilisme som alternativ til privatbilismen
Delebilisme som alternativ til privatbilismen Privatbilismens naturlov? Der er mange, der forbinder stigningen i bilejerskabet, som en naturlov, der hænger sammen med et samfund i vækst. Denne tese er
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereDANMARKS FØRSTE MAAS-LØSNING MED BILISTERNE I CENTRUM. v/ afdelingschef Torben Lund Kudsk
DANMARKS FØRSTE MAAS-LØSNING MED BILISTERNE I CENTRUM v/ afdelingschef Torben Lund Kudsk Hvem er FDM? En foreningen og en forretning Danmarks største forbruger-og interesseorganisation (235.000 familier)
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereHvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Læs mereJakob Næsager har den 16. august efterspurgt de nominelle tal på udviklingen på parkeringsområdet.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Svar på opfølgende spørgsmål fra Jakob Næsager vedr. nominelle tal på udviklingen på parkeringsområdet til indstillingen Forslag til
Læs mereDELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund
DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereDagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status
Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereSMART MOBILITY IN LOOP CITY
SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer
Læs mereNye forretningsmodeller for personlig mobilitet
Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med
Læs mereProcent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52
S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 100,0% 511 Q1. Har du kørekort? Ja 89,8% Respondenter 459 Nej 10,2% 52 100,0% 511 Q2. Hvor ofte anvender du følgende transportformer?
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereAnbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle
Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:
Læs mereTrafikdage på Aalborg Universitet
Trafikdage på Aalborg Universitet Workshop om delebilisme den 29.8-2000 Velkomst ved Nikolaj Holtermann, COWI, med en kort orientering om, hvor delebilerne er p.t.. På landsplan er der knap 1000 medlemmer
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By
Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereMindre CO2 og mindre trafik
Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for
Læs mereNOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening
NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereSMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereCitylogistikk København Fra idé til virkelighet
Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Urban Freight: Fremtiden innen bydistribusjon Transport & Logistikk 2014 Oslo Et projekt støttet af: Præsentation Citylogistik baggrund og ide Analyse- og
Læs mereFlere buspassagerer i den kollektive trafik vision og innovation
Et bedre miljø Forbedret kvalitet Flere passagerer Øget samarbejde Danmarks bedste trafikby Jonas Permin, kommerciel chef Arriva Flere buspassagerer i den kollektive trafik vision og innovation Fleksibilitet
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereEn sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik
20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for
Læs mereUdvikling i trafikken
Udvikling i trafikken Informationsmøde om letbaneprojektet Michael Knørr Skov, Afdelingschef Plan og trafik 1 Mobilitet Giver mulighed for økonomiske og sociale relationer Virksomhed til virksomhed Virksomhed
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereArbejdet hen imod MaaS. Mette Olesen Projektleder
Arbejdet hen imod MaaS Mette Olesen Projektleder mol@ntmail.dk Pointer! Mobilitet handler først og fremmest om at få folk fra A B Der skal være et mobilitetssikkerhedsnet forsyningssikkerheden Nye transportformer
Læs mereKOM RUNDT I ODENSE. Guide til din hverdag
KOM RUNDT I ODENSE Guide til din hverdag Du kan komme rundt i Odense på mange måder. Nogle gange er det lettest i bil, andre gange på cykel, til fods eller med offentlig transport. Vi har samlet en række
Læs mereBRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Læs merePotentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund
Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse
Læs mereNOTAT Bilag 2: Oversigt over politiske beslutninger om nyt bycykelsystem. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 2: Oversigt over politiske beslutninger om nyt bycykelsystem 6. juni 2007: Medlemsforslag om bycykler (stillet af Morten Kabell,
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereHvordan fremmes delebilisme
7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes
Læs mereSvar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Svar på spørgsmål stillet af Jakob Næsager til dagsordenspunkt 5. Forslag til initiativer på parkeringsområdet Jakob Næsager har den 6. august 2015 stillet nedenstående spørgsmål
Læs mereKOM RUNDT I ODENSE. Guide til din hverdag
KOM RUNDT I ODENSE Guide til din hverdag Du kan komme rundt i Odense på mange måder. Nogle gange er det lettest i bil, andre gange på cykel, til fods eller med offentlig transport. Vi har samlet en række
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereByudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune
Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv
Læs mereBilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 3 Bilag 3: Notat om udnyttelse af alternativ parkeringskapacitet: tre cases Som opfølgning på behandling af Parkering 2015 på Teknik-
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereMulighed for delebilsordning omkring kommunens bilflåde
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 280411 Brevid. 2377963 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Mulighed for delebilsordning omkring kommunens bilflåde 8. august 2016 Indledning Det
Læs mereEt sammenhængende Nordjylland
Udvikling af digitale løsninger med intelligente trafiksystemer, som sikre fleksibilitet, øger landsdelens sammenhængskraft og medvirker til aktivt samspil mellem by og land Råmateriale Session 1 Fra Strategi
Læs mereReferat af møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport
GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport Mødetidspunkt 25-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Mødelokale G Protokollen blev læst og mødet hævet kl.: 19.30 Tilstede: Karen Riis Kjølbye,
Læs mereBESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU
BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet
Læs mere