Delebilisme vol The 100 Days Growth Challenge, DTU Executive School of Business

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delebilisme vol. 2.0. The 100 Days Growth Challenge, DTU Executive School of Business"

Transkript

1 Delebilisme vol. 2.0 The 100 Days Growth Challenge, DTU Executive School of Business

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Executive Summary Præsentation Indledning Problemformulering Afgrænsning og Metode Opgavens struktur Definition på delebilisme Segmentering Private og offentlige virksomheder med egne biler Beboere i KK Pendlere Delebilsordninger Delebiler i andre europæiske storbyer Hedensted-modellen Delebiler i KK Konceptet for "free flow" delebiler Corporate car sharing - Flådebiler Forbruger adfærd Københavnere og offentligt ansatte overvejer mest Omtanke for miljøet betyder noget Adgang til flere biler Delebilsordningers fremtidige potentiale Fremtiden er en kombineret løsning Hvem tilgodeser en sådan løsning?

3 6.2. Økonomien bag Forretningsmodellens økonomiske bæredygtighed Beregningernes forudsætninger samt konklusioner Hvad skal være til stede - og hvad kan det udløse? København Kommunes rolle Konklusion Kildefortegnelse Artikler og bøger Internetkilder Interview og personlige samtaler Bilag Forbruger adfærd ifm el-biler/dele-biler B Indledning Bilag 01.a Product Life Cykle og Adoptionskurve for nye produkter Bilag 01.b Forbruger Arketyper for Bilag 01.c Arketype 3 af 7 (Early Majority) Bilag 01.d Arketype 2 af

4 Executive Summary Københavns Kommune (KK) har ambitiøse visioner og mål på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Et specifikt område som KK har ønsket belyst til at nå disse mål er muligheden for at udbrede delebilsordninger i væsentlig større omfang end det ses idag. Denne rapport ser på KKs muligheder for at understøtte private udbydere af delebilsordninger og dermed skabe den grobund og platform, der kan understøtte kommercielle virksomheder. Altså primært et erhvervsmæssigt fokus. Hovedvægten ligger på, hvilke tiltag, der skal til, for at det bliver attraktivt for en eller flere kommercielle udbydere at drive delebilisme i København. Samtidig har vi lagt vægt på at understøtte KKs grønne profil og dermed haft hovedvægten på koncepter, hvor elbiler indgår. Der udbydes mange forskellige delebilsordninger i Europa idag og nye modeller vinder hastigt frem i lyset af at nye teknologier som for eksempel el-biler, facetterede kommunikationsløsninger og GPS styring. Disse har gjort det muligt at etablere miljø- og forbrugervenlige delebilskoncepter i storbyer, som kan afhjælpe trængsel og nedsætte forurening, ved at der kommer færre konventionelle biler i byerne. Samtidig viser forbrugeradfærds analyser og de underliggende trends at forbrugerne er positive herfor. For at et koncept skal kunne fungere og sikre størst muligt incitament til at borgere afskaffer egen bil i en by som København og samtidig tilgodeser de behov, der er for bilkørsel, er det nødvendigt med en kombineret løsning, der kan udbydes af flere, med el-biler i centrum og mulighed for langdistancebiler til længere ture ud af byen. Det er muligt at skabe rentabilitet med modeller der spænder over Free Flow, Back to Base og Corporate Car Sharing ordninger. Modellerne vil understøtte hinanden og dække hele transport kæden. "Free Flow" modellen vil være den rygrad i systemet, der sikrer en bæredygtig kapacitetsudnyttelse. Free Flow (bybils konceptet) findes i dag ikke i København. Udbredelse af disse modeller vil have en trængselsreducerende effekt og en betydelig effekt mht. forbedret livskvalitet, så som reduceret støj, partikeludledning og CO2 reduktion samt andre afledte positive helbredsmæssige effekter. Det vurderes at en etablering af et bybils koncept med minimum 300 biler geografisk omfattende KK og Frederiksberg Kommune er nødvendigt for at få nok kritisk masse, 4

5 til at det er interessant for forbrugerne, samt rentabelt for udbyder(ne). KK s opgave er klart at understøtte disse modeller aktivt, både med hensyn til at etablere de nødvendige p-pladser og facilitere udrulning af infrastruktur (el etc.). Desuden skal KK koordinere sin egen efterspørgsel og sikre regulering /økonomi for potentielle udbydere ved at udlicitere en relevant og betydelig del at sit transportbehov. Ved positive igangsætning af nye modeller forventes det, at der kan skabes minimum 50 nye arbejdspladser. KK kan med de rette aktiviteter og fokus, understøtte sit ønskede image og mål som Verdens Miljø Metropol /Green Capital of the world. MEN København opleves pt. ikke som værende særlig progressive på dette område. Set fra interessenterne skal KK bevæge sig meget hurtigere fremad for at få etableret platformen, der kan understøtte de nødvendige løsninger - og sikre at denne fremdrift ER synlig. Flere byer i Europa er idag væsentlig længere fremme end København. 5

6 1. Præsentation 1.1. Indledning Københavns Kommune (KK) har ambitiøse visioner og mål på miljø- og klimaområdet. København skal blive en bedre, grønnere, renere og sundere storby til glæde for alle. Grøn vækst skal være grundlaget for øget livskvalitet og for flere muligheder for et bedre byliv. København vil være Verdens Miljømetropol i 2015 og være CO2 neutral i Disse ambitiøse mål er udmøntet i KBH Klimaplanen, understøttet i Agenda 21: Plan for samt Handlingsplan for Grøn Mobilitet. Et specifikt aktionsområde i denne plan er Initiativ 10 under Nye Grønne Transportsystemer, der handler om at finde måder at understøtte og udvide brugen af delebiler. Dette projekt er set som et bidrag til at klarlægge muligheder herfor. Delebilsordninger er blevet udbredt i flere europæiske lande og byer de seneste år, hvor trængsel og fleksibel mobilitet i byerne er i fokus. I Danmark findes delebilsordninger, der er startet på græsrodsniveau, og som fortsat har et forholdsvist lavt antal medlemmer. Delebilsordningerne i København er ikke så udbredte, som i andre europæiske byer. Nye teknologier som for eksempel elbiler, facetterede kommunikationsløsninger og GPS styring har gjort det muligt at etablere miljø- og forbrugervenlige delebilskoncepter i storbyer, som kan afhjælpe trængsel og nedsætte forurening, ved at der kommer færre konventionelle biler i byerne. Undersøgelser viser at traditionelle delebiler erstatter mellem 4 og 8 private biler (Fonnesbech, ), for hver gang der indføres en delebil. Det betyder færre biler i byen, hvilket kan oversættes direkte til reduceret trængsel, mindre behov for parkeringspladser og mindre forurening. Derudover forventes det at delebilsordninger kan være med til at fremme livskvalitet ved reduktion af støj og mindsket udledning af CO2, som vil have en positiv heldbredsmæssig effekt Problemformulering Hvordan kan Københavns Kommune (KK) understøtte kommercielle storbyløsninger for delebiler, der bidrager til at skabe fleksibel mobilitet og mindske trængsel i København? 1.3. Afgrænsning og Metode Vi har valgt at se på KKs muligheder for at understøtte private udbydere af delebilsordninger og dermed skabe den grobund og platform, der kan understøtte kommercielle virksomheder. Altså primært et erhvervsmæssigt fokus, der samtidig afgrænser os fra de politiske og juridiske aspekter, der vil/kan blive 6

7 berørt, samt er dette i sin natur ikke en dydegående konkurrence analyse. Hovedvægten ligger på, hvilke tiltag, der skal til, for at det bliver attraktivt for en eller flere kommercielle udbydere at drive delebilisme i København. Samtidig har vi lagt vægt på at understøtte KKs grønne profil og dermed haft hovedvægten på koncepter, hvor elbiler indgår. Delebilområdet er beskrevet og belyst fra mange sider og med store mængder af analyser og data. Vi har fokuseret på at samle, krydse, analysere, vurdere og validere den information, der allerede findes og ikke på at skabe nye analyser. Opgaven har sit udspring i en kvalitativ indgang til bestående informationer - omsat til handlingsbaserede anbefalinger. Samtidig har den kvalitative tilgang udmøntet sig i en række interviews med interessenter i hele transportkæden. (jf. bilag, 02-06) Opgavens struktur Efter denne præsentation af opgaven vil vi kort definere, hvad vi forstår ved delebilisme. Derefter vil vi komme ind på de tre segmenter, som vi mener, er de vigtigste, for at et delebilkoncept 2.0 i KK kan få succes. Derefter kommer en introduktion til delebilsordninger, der i dag findes i andre byer og i København, eller modeller som kan komme til i fremtiden. Dernæst bevæger vi os over i en beskrivelse af forbrugeradfærd og vaner, for at få en forståelse af markedets modenhed og hvilke forbrugere, der kan forventes at ville benytte delebilkoncepter. Efter beskrivelsen af delebilsordninger kommer vi med et bud på, hvordan vi ser modeller for delebilisme i København. Her kommer vi med en vurdering af, hvilke forudsætninger der skal være til stede, deres potentielle indbyrdes sammenhænge i en kombineret løsning samt et bud på økonomien for potentielle aktører. Disse afsnit danner herefter baggrund for KKs rolle i udbredelsen af delebilisme i København og hvordan de kan understøtte kommercielle udbydere af sådanne løsninger. 1.5 Definition på delebilisme Delebilisme defineres som et koncept, hvor flere private husstande/virksomheder og off. institutioner via et medlemskab af en delebilsordning har adgang til en eller flere fælles biler. Delebilsordninger i Danmark skal i dag fungere som en forening med vedtægter og kunne dokumentere, at den er åben over for nye/flere medlemmer. 2. Segmentering Efter en dybdegående segmentering af interessenter i forbindelse med etablering af delebilisme i 7

8 København har vi valgt tre ud, som analysen viser er de vigtigste i relation til at etablere mere omfattende delebilsordninger i København, (jvf. Business Model Canvas Bilag 07.) De tre segmenter er kort beskrevet nedenfor Private og offentlige virksomheder med egne biler Private og offentlige virksomheder i KK er vigtige interessenter i forbindelse med at etablere mere omfattende delebilsordninger i KK, da virksomheder og offentlige arbejdspladser kan bidrage til at skabe kritisk masse i kundebasen ved at indgå medlemskab af delebilsordningerne. Erhverv, der har brug for biler i dagtimerne og i dag har egne biler, vil ved at indgå i en delebilordning, kunne udnytte bilerne på tidspunkter, hvor andre segmenter vil benytte bilerne mindre. På den måde vil flåden blive udnyttet optimalt, og der vil skabes kritisk masse for udbyderne Beboere i KK Beboere i KK er vigtige interessenter i forbindelse med etablering af mere omfattende delebilsordninger i KK, da p-pladser i specielt rød og blå zone er begrænsede. Samtidig viser undersøgelser, at en række københavnere har bil, der ikke benyttes hver dag. Kan nogle af de københavnere, der kun benytter deres bil i weekenderne og ved særlige lejligheder, flyttes over i en delebilordning, vil det frigøre p-pladser i de trængte områder. Samtidig er de det segment, der hver dag lever med trængsel og forurening i deres eget byrum, og som har brug for løsninger, der opfylder deres behov for både arbejds- og fritidskørsel Pendlere Pendlerne til og fra KK er det tredje store segment, som er vigtigt i forbindelse med etablering af mere omfattende delebilsordninger i KK. Pendlere fra omegnskommunerne, der arbejder eller har ærinde i KK har brug for fleksibel offentlig transport som alternativ til egen bil. Her kan delebilsordninger bidrage til fleksibel transport til/fra toget til destinationen, hvor man i dag skal med bus, metro eller på cykel, eller hvor mulighederne er begrænsede. Hvis færre pendlere i fremtiden skal tage egen bil til København, er de derfor et vigtigt segment i at skabe fleksible mobilitetsløsninger i KK. Disse har basalt set samme behov som besøgende til København. 3. Delebilsordninger 3.1. Delebiler i andre europæiske storbyer Der udbydes mange forskellige delebilsordninger i Europa. Car2Go konceptet handler om små 8

9 delebiler, som kan bookes og bruges i stil med bycykler. Konceptet indbefatter free flow, hvor, det er muligt at tage bilen fra et sted til et andet og parkere bilen der, uden at skulle levere den tilbage til udgangspunktet. Flere storbyer har sådanne koncepter med små dieselbiler, men i Amsterdam har Car2Go etableret sig med ren el-drift. AutoLib er i Frankrig ligeledes på el, ligeledes med et Free flow koncept. Herudover findes flere koncepter som Cambio i Tyskland som både er el og konventionelle biler, ligesom Mobility i Schweiz og Ibilek i Spanien og Zipcar i UK og Spanien, som er "Back to Base" systemer. Desuden har flere europæiske byer etableret begrænset bil trafik i indre by eksempelvis i Bologna, Lubeck og Amsterdam. (Car-free city centres, 1994 Kluwer Academic Publishers, printed in the Netherlands.) 3.2. Hedensted-modellen I Danmark vil Hedensted Kommune som den første kommune i landet nytænke den kollektive transportform ved at lægge en del af sin bilflåde på biler ind i en delebilordning. Kommunen bliver selv medlem af delebilordningen på lige fod med borgerne. Bilerne er fast reserveret til kommunen i dagtimerne og borgerne kan booke den uudnyttet kapacitet i kommunens bilpark fra sidst på eftermiddagen til tidligt om morgen og i weekenden. Borgerne betaler et fast månedligt medlemsgebyr samt eget forbrug. Projektansøgning er afsendt til Trafikministeriet, som råder over en pulje på kr. 57 mio., der er afsat til forbedring af kollektiv trafik i udkants Danmark. (Oksbjerre og Frank, ) Stockholm Kommune har sin egen bilpark ligesom i København, som tilsvarende reserveres, af medarbejderne når der er et arbejdsrelateret transportbehov. Derudover er kommunen kunde og medlem af en delebilordning kaldet Sunfleet. Kommunen har ikke forsøgt at stille deres bilpark til rådighed for den enkelte borger i delebilsordninger a la Hedensted. Dette viser at der i offentligt regi er flere tiltag på vej, der er værd at følge Delebiler i KK Delebilsordningerne har typisk været private ikke kommercielle (non profit) klubber, men også biludlejningsselskaber som Avis og Hertz har etableret delebilsordninger. Der er tale om "back to base" delebiler dvs. kunden henter og afleverer samme sted. I modsætning til "free flow", som uddybes i afsnit 3.4. For forbrugerne er der generelt tale om besparelser, hvis man ikke benytter bil ret ofte, idet køb, vægtafgift, forsikringer, vedligeholdelse og service er indregnet i lejen af delebil. Delebilkonceptet er bedst til planlagte ture, da der skal reserveres på forhånd. 9

10 Billedet er ved at blive mere nuanceret, idet de private ordninger nu også servicerer mindre private virksomheder og kommuner som Hedensted, der vil udlåne deres biler til borgere. Til de private delebilsordninger i KK hører LetsGo og Bryggebilen. Det skal nævnes at en række kommuner i omegnen af KK også har delebilsordninger: Albertslund, Greve, Farum, Lyngby og Roskilde. Bryggebilen er en klassisk mindre delebilordning etableret af borgere på Islands Brygge. Foreningen tjener ikke penge på delebilerne og drives udelukkende på frivillig basis. Den blev startet i december 2003 og fik sin første bil i januar Der er ca. 70 medlemmer og 9 biler. LetsGo er den største, mest professionelle delebilsklub i Danmark med 90 biler, heraf 75 biler i KK, der tilbydes biler til forskellige behov ( mini, el, combi til 7 eller 9 personer) som leases og udskiftes hvert 3. år. Der betales et depositum og et månedligt kontingent for at være medlem. Til gengæld er leje og kilometerpris lavere end hos f.eks. Hertz Konceptet for "free flow" delebiler Mens delebilkonceptet beskrevet ovenfor servicerer planlagte forud reserverede ture, er et andet koncept under udvikling. Det servicerer de spontane ture igennem byen i mindre el-biler. Man kan se det som free flow delebiler, et mobilitetskoncept, der kan kombinere elbilen med bycyklen, kollektiv transport, delebiler og taxa hvor det spontane og fleksible komplementerer og udvider de transportmuligheder, der findes i forvejen. Der er tale om selvbetjente elbiler, der kan benyttes af private og professionelle spontant efter behov. Man tegner et medlemskab og servicen afregnes på minutbasis. Bybilen skal indgå i og fremme nye måder at transportere sig rundt i byen, fokus er bl.a. på nye mobilitetskæder, hvor bybilen bliver en del af forbrugernes valg sammen med og som en integreret del af den kollektive transport, (by)cykler, gang og taxa. Via app på smart phone findes den nærmeste bil, der kan forud reserveres 15 minutter før afhentning. Betaling foregår også nemt via betalingskort/rejsekort. Når turen er færdig droppes bilen, hvor som helst inden for et defineret område. Mod et gebyr kan bilen leveres til bopæl eller virksomhed. Et team på en serviceplads varetager opladning, rengøring og servicering samt evt. at bilen hentes og bringes videre til næste bruger. Dette betyder også at der ikke nødvedigvis er behov for ladestandere i byrummet. afhængig af hvilken driftsmodel aktøren vælger. Planen er at der altid skal være en bil indenfor meter fra brugeren. Der vil være biler der kan tages og droppes rundt om i byen, mens andre biler vil være forudbestilte biler, 10

11 der altid kører til/fra en stamplads. Udviklerne støtter sig bl.a. på internationale undersøgelser, der viser at et skift er undervejs i holdninger og adfærd, hvad angår mobilitet og transport. Adgang til bil fortrækkes fremfor at eje en bil. Besvær og omkostninger ved en privat bil i byen, faldende status i det at eje en bil og ønsket om at transportere sig via en kombination af transportformer er nogle af årsagerne til de ændrede holdninger og adfærd hos forbrugerne. Samtidig flytter flere til byerne, hvor ingen ønsker stigende trængsel og forurening Corporate car sharing - Flådebiler Et nyt voksende område, som kan/vil få direkte indflydelse inden for delebilsområdet er "Corporate Carsharing". Dette omhandler det at virksomheder "pooler" deres egen bilpark og typisk leaser/indlejer dette behov eksternt. Der ligger 2 potentialer i dette: Det interne besparelsespotentiale for virksomheden, men der ligger også en potentiel ekstra gevinst i at dele denne kapacitet med "andre" når virksomheden ikke selv har brug for bilparken. 4. Forbruger adfærd 4.1 Københavnere og offentligt ansatte overvejer mest En nøglefaktor for om der er/eller kan vækkes et behov for delebilkoncepter er, hvordan forbrugernes adfærd er og vil være omkring det at bruge delebiler. Der findes tilgængeligt materiale fra delebilsordningerne når vi taler back to base delebiler, på de kendte modeller, men meget lidt data grundlag ifm free flow koncepter, som bybilmodeller. Vi har med baggrund i de interviews og udleverede rapporter sammenfattet følgende adfærdsinput, til brug for en nærmere forståelse af om, der er forbruger trends og adfærd, der vil understøtte et potentielt øget brug af delebiler. Følgende karakteristika beskriver, dem der mest sandsynligt vil være interesseret i delebiler: En yngre m/k med en indkomst under kr., der bor i Hovedstadsregionen og er offentligt ansat, jævnfør Pluss analysen 1, bilag Omtanke for miljøet betyder noget De personer, der overvejer at melde sig ind i en delebilordning, har en forventning om, at en delebil kan gøre husstandens transport billigere og mere miljøvenlig. Syv ud af ti (72%) i denne gruppe mener, at en delebil vil være et billigt alternativ til egen bil, mens halvdelen (52%) 1 Pluss Analysen indgår ikke i bilagene eftersom rapporten er fortrolig. 11

12 forventer, at den kan gøre husstandens transport mere miljøvenlig jvf. Plussanalysen, bilag Adgang til flere biler Det appellerer til forbrugerne, at man både kan vælge forskellige typer af biler og derudover får sikkerhed mod uforudsete udgifter, hvis man er med i en delebilsordning. Blandt dem, der overvejer delebil, siger seks ud af ti (61 %), at fleksibilitet og sikkerhed mod uforudsete udgifter kan få dem til at overveje medlemskab af en delebilsordning. Det er derimod mindre vigtigt, at delebilsordningerne har deres egne parkeringspladser. Lidt under halvdelen (42 %) af de personer, der overvejer delebiler, er enige i, at parkeringspladserne får dem til at overveje medlemskab. 20 % af respondenterne svarer at de har overvejet at blive medlem af en delebilordning. Langt størstedelen af parkanterne (78 %) mener, at en afstand på op til 299 meter mellem den parkerede bil og bopælen er en acceptabel afstand. Prisstigninger på beboerlicensen og nedlæggelse af parkeringspladser vil kun få en mindre andel af parkanterne (hhv. 5 % og 7 %) til at finde alternative transportformer. I forbindelse med DSB s pendleranalyser er det klarlagt at en afstand mellem arbejdsplads og station på mere end 600 meter er max. tidsafstand for en gående for at flytte sig over i kollektiv transport. Med tiltaget omkring cykler med i s-toget har dette udvidet radius til en afstand på ca. 3 km og har flyttet 7 mio ture ekstra ind i S-togene. Her vil et delebil koncept potentielt lægge yderligere til denne radius og dermed flytte endnu flere fra pendler segmentet over i den kollektive trafik. Ren adfærdsmæssigt er det at skifte transport mode en potentiel barriere for skiftet til kollektiv transport, hvilket ses af at 72% af alle pendlere har 1 skift og resten kun 2 skift. Tilgængeligheden og mageligheden det at du ikke får afbrudt din egen tid har stor betydning for pendlerne (plustid) og er et at de vigtigste sellingpoints ift at køre i egen bil, hvor du intet andet kan foretage dig. Gennemgående er pendlerne villige til at tage det offentlige, så længe det ikke forøger deres transporttid over 1,5-2 gange ift at bruge en bil. 12

13 5. Delebilsordningers fremtidige potentiale. I en ny markedsanalyse foretaget af Frost & Sulivan forventes det at 1 ud af 5 biler i delebilflåderne i 2016 vil være elbiler. Det overstiger langt, hvad der forventes i den privatejede bilpark. Delebilorganisationerne forventes således at blive en markant motor for elbilens introduktion på bilmarkedet, derfor er det også kritisk at KKs skaber den ønskede platform. I samme markedsundersøgelse estimeres, at der i 2020 vil være 14 mio. medlemmer af delebilorganisationer i EU. Det svarer til i Danmark. Tager man samtidig højde for, at Danmark har fokus på klima, har høj skat på biler og en relativ god kollektiv transport-infrastruktur - alle forhold der understøtter udbredelsen af delebiler - vil det være rimeligt at vurdere, at Danmark med de rette rammebetingelser i form af blandt andet offentlig støtte, har et potentiale på medlemmer i Erfaringer fra andre storbyer, hvor delebilsordningerne har bredt sig, understøtter disse tal (se bilag 11) visende at der med de rette betingelser er grundlag for at skabe en hurtig vækst. 6. Fremtiden er en kombineret løsning For at et koncept skal kunne fungere og sikre størst muligt incitament til at borgere afskaffer egen bil i en by som København og samtidig tilgodeser de behov, der er for bilkørsel, er det nødvendigt med en kombineret løsning, der kan udbydes af flere, med el-biler i centrum og mulighed for langdistancebiler til længere ture ud af byen. Som man ser af modellen på forsiden af denne opgave jf. bilag 10, er der tale om en kombineret løsning, der tilbyder: Delebilsordninger / "back to base" (LetsGo, Hertz) Bybil / "free flow" (Car2go, All Around, Drive Now) Corporate car sharing / "flåde(dele)ordning" (Sixt, Move About) Modellerne skal understøtte hinanden og dække hele "transport kæden". Her vil "free flow" modeller blive den rygrad, der sikrer en bæredygtig kapacitetsudnyttelse, gennem at dække dette hul i markedet Hvem tilgodeser en sådan løsning? Styrken i en kombineret løsning er at de understøtter hinanden og øger det samlede potentiale ift. At stå alene. Eks. kan "free flow" bybiler reserveres af virksomheder i dagtimerne og benyttes af 13

14 borgere til og fra arbejde samt udenfor arbejdstid og vil give fleksibilitet for virksomheder i København og for pendlere og borgere, som har brug for bil i byen. Dette i kombination med løsninger med biler til længere kørsel (de eksisterende delebilsordninger), betyder at beboere i København kan få dækket deres transportbehov uden selv at investere i bil Økonomien bag Forretningsmodellens økonomiske bæredygtighed Med henblik på at vurdere en forretningsmodels økonomiske bæredygtighed, har vi ud fra den indsigt vi har opsamlet om omkostningsstrukturen i sådanne forretningsmodeller, gennem vores møder med interessenter, opstillet en model til beregning af den økonomiske bæredygtighed i et dele-bybils koncept Beregningernes forudsætninger samt konklusioner. Vi forudsætter et koncept med 300 biler, der indfases over tre år 150 år ét, 75 år to og 75 i år tre, eller hurtigere, hvis efterspørgslen stiger hurtigere end forventet. Bilerne leases med tre års leasingkontrakter. Dette er valgt fremfor køb med henblik på, at reducere den nødvendige opstartskapital. 65 procent er økonomibiler, 20 procent mellemklassebiler og 15 procent Multiple Purpose Vehicles. I konceptet er indregnet omkostninger til samtlige funktioner såsom rengøring af biler, administration, logistik/erp system samt App til lokalisering, bestilling samt betaling. Den samlede irreversible forpligtigelse konceptet påtager sig ligger på et niveau omkring 20 mill. kr. Afregningsprisen har vi lagt på niveau med de kendte, hvilket vil sige ca. 4 kr. per minut. Vi har forudsat, at kunden ikke belastes med et medlemskontingent. Dette har vi bevidst gjort med henblik på at fjerne indgangsbarrierer for brugeren. Dette kunne dog løftes af KK jf. Bilag 17. Vi forudsætter et minimums kundegrundlag på 6000 personer, med indfasning på 2000 per år. Brugsfrekvensen forudsætter vi også sker via indfasning, således at den nærmer sig det forbrugs niveau vores interessent analyse har afdækket. Faktuelt er der et erfaringsgrundlag fra andre store byer, der viser, at der er gennemsnitlig er ca. 40 brugere per bil. Med 300 biler skulle dette kunne løfte ca brugere. Men vi har altså foretaget et konservativt valg på 6000 brugere. Vi vil forudsætte at kapacitetsbelægningen vil være stigende med tiden, som kunderne bliver bekendt med konceptet fra 40 minutter per bil per dag i år et, til 73 min. i år to og 85 min. i år tre. 14

15 Interessent interviewene indikerede en forventning på 122 minutter per dag per bil. Men vi har valgt ikke at lægge den så højt, idet vi både skal øge kendskabet til konceptet og antallet af biler i perioden, samtidig med at vi øger kapacitetsbelægningen per bil igennem perioden. Den overordnede konklusion, med de ovenfor opstillede kriterier, er at en sådan forretningsmodel er økonomisk bæredygtig. Signifikant for hvor hurtigt konceptet er bæredygtigt er kapacitetsudnyttelsen, altså tilgang af medlemmer/brugere og deres benyttelsesfrekvens. KK har her mulighed for at regulere efterspørgslen ved at udlicitere deres eget transportbehov, jf. bilag13. Det skal samtidig understreges, at der ikke er tale om noget guldæg. Man kan øge investeringens afkast ved, at lave en model, hvor erhvervslivet anvender bilerne i dagtimerne og de private brugere anvender dem i aftentimerne. Dette muliggør en langt højere kapacitetsudnyttelse, og dermed en bedre afkastningsgrad. Noget af den øgede afkastningsgrad kunne man så overveje, at overvælte på de private forbrugere via lavere minutpriser. Hvilket formodentlig vil understøtte en højere privat efterspørgsel af minutter. De irreversible forpligtigelser taget i betragtning, sammenholdt med usikkerheden i projektet og den relativt lave afkastningsgrad, bør medføre overvejelser omkring, hvor mange spillere, der initialt er plads til. Derfor bør man overveje en eventuel kuvøse periode til den/de første udbydere Hvad skal være til stede - og hvad kan det udløse? Det skal være økonomisk attraktivt for både virksomheder, borgere og pendlere i KK. Det skal kunne hænge godt sammen med den øvrige offentlige transport, således at det er et alternativ til at køre i egen bil i København. Det skal være nemt, fleksibelt og tilgængeligt for samtlige brugere. Det vil sige virksomhederne skal kunne reservere bilen i dagtimerne så de altid er sikret, at deres transportbehov bliver dækket. Pendlerne skal hurtigt og nemt kunne lokalisere en delebil, så de let kan komme fra station til bestemmelsessted. For borgerne i KK skal det være attraktivt at benytte delebiler som alternativ til egen bil. Samtidig er der et større potentiale i nye arbejdspladser igennem hele "værdikæden" fra den operationelle håndtering af biler, til etablering infrastruktur. Gennem samtaler med interessenter er vurderingen at der er et minimums potentiale på minimum 50 arbejdspladser. 15

16 7. København Kommunes rolle For at et koncept skal kunne være rentabelt og fungere, er det vigtigt at modellerne virker på tværs af kommunegrænserne i KK og Frederiksberg, hvorfor et tæt samarbejde er nødvendig. Herunder samarbejde med private udbydere om tildeling af P-pladser. Således at brugerne har fri adgang til mobilitet på tværs af kommunegrænserne uden hensyntagen til, hvilken kommune de bevæger sig i. Udbyderne foreslår fra 1 til 1,6 p-plads pr. bil, det er derfor vores forslag, at KK stiller 1 p-plads pr. bil til rådighed, da bilerne også vil skulle køre på Frederiksberg og andre omegnskommuner, hvor der også kan tildeles p-pladser (f.eks. ved lufthavnen). KK bør derfor proaktivt udarbejde en plan for etablering af delebilspladser svarende til det antal biler en kommende udbyder ønsker at stille til rådighed. Kommune skal tilbyde faste stabile konditioner for udbyderne i form af antal af p-pladser, gratis p-pladser, fælles generisk infrastruktur m.m. De aktører vi har talt med ønsker at starte med biler. Etablering af bilfrie områder, hvor der i rød zone kun kan køres ærindekørsel med el-køretøjer, til af- og pålæsning. Det betyder, at biler der kører på traditionelle brændstofformer kun kan parkere i de allerede etablerede parkeringshuse. Samtidig vil det give plads til bedre gang- og cykelforhold, da parkering i de smalle gader kan undgås. Det vil samtidig understøtte Københavns mål om at være førende som Verdens Miljø Metropol/Green City. Der skal etableres dedikerede delebilpladser i grøn og blå zone samt i resten af KK, således at både el-delebiler og traditionelle delebiler har dedikerede p-pladser udenfor el-zonerne. Der skal etableres hot spots ved blandt andet metro- og s-togstationer, hvor der er dedikerede p- pladser til delebiler, således at brugerne altid kan finde en bil ved stationen. Allerede nu kan man udnytte metrobyggeriet til at etablere delebilpladser ved Nørreport station og metrostationer, hvor bilisme og P-pladser er begrænsede. På den måde kan metrobyggeriet være medvirkende til at kickstarte delebilsordninger og gøre det synligt i gadebilledet. KK skal via markedsføring og information øge kendskabsgraden til el- og delebilsordninger således at borgerne bliver opmærksomme på el- og delebilsordningernes fordele. Delebilpladserne skal være tydelige i gadebilledet med markant skiltning indeholdende billede af en 16

17 delebil samt symbol på asfalten. Samtidig kan KK med fordel etablere oplysning om delebiler på hjemmesider, i gadebilledet og på kommunens offentlige kontorer, borgerservice, biblioteker med videre. Når KK fornyer p-licenser skal borgerne præsenteres for et aktivt valg om at overgå til delebilordning eller når KK i øvrigt kommunikerer med borgerne. For at skabe incitament hos KKs beboere til at blive medlem af en delebilordning og skille sig af med egen bil, kan P-licens for beboere hæves til eks kr. pr. mdr. samtidig med at borgerne fritages for betaling af medlemskab af delebilklub. Således at der bliver incitament til at skifte egen bil ud med delebil. Herudover er en ide at der kun skal kunne tildeles 1 p-licens pr. husstand. KK kan ved at blive medlem af en el-delebilordning komme til at fremstå som rollemodel og derved synliggøre deres grønne profil ved brug af el-biler og samtidig være med til at skabe kritisk masse for private aktører. KK skal udlicitere deres transportbehov i dagtimerne svarende til et betydelig antal biler, jf. bilag 13, til potentiel privat udbyder for at understøtte etablering af konceptet og skabe synlighed og kritisk masse, hvor bilerne kan benyttes af borgere udenfor arbejdstid. For at kunne dette skal de kortlægge transportbehov og koordinere egen flådestyring på tværs af kommunale forvaltninger. KK kan med fordel understøtte etablering af el-delebilisme i Købehavn ved en samlet koordineret indsats i forhold til at skabe opmærksomhed om tilskuds- og puljeordninger. KK skal understøtte en eller flere leverandører, der kan levere én samlet løsning med adgang til flere transportformer og samme billet/betalingsform og fælles infrastruktur. Løsningen skal dække virksomheders transportbehov i dagtimerne, pendlere og brugere til og fra arbejde i KK samt transport udenfor arbejdstid samt længere ture ud af byen. Løsningerne skal kunne erstatte behovet for biltrafik i egen bil eller taxa og komplimentere den offentlige transport uden at kannibalisere på cykeltransport m.m. En tidslinje for disse tiltag er skitseret i bilag Konklusion Når 'Delebilisme vol. 2.0 modellen' implementeres vil det have en trængselsreducerende effekt og en betydelig effekt i henseende til forbedret livskvalitet, hvad angår reduceret støj, 17

18 partikeludledning og CO2 reduktion samt andre afledte positive effekter. Implementeres 'Delebilisme vol. 2.0 modellen' med minimum el-biler og i det rigtige geografiske område vil det give brugerne/borgerne en øget mobilitet. 'Delebilisme vol. 2.0 modellen' er kommercielt mulig og rentabel. Der er en tilstrækkelig efterspørgsel til at gennemføre 'Delebilisme vol. 2.0 modellen'. Og forbrugeradfærden underbygger allerede i dag behovet og vil over tid medføre en stigende efterspørgsel. Alle KK s initiativer til understøttelse af el-biler og el-delebiler giver muligheder for fremtidig Smart Grid. Alle el-biler skal have lige og standardiseret adgang til infrastruktur i form af p-pladser og el. KK skal etablerer de nødvendige p-pladser, og KK skal være meget fleksible og hurtige med udførelse af ændringer (dag til dag levering). KK skal ved at koordinere sin egen efterspørgsel sikre regulering af markedet, så der ikke er for mange udbydere. Dette er nødvendigt for at undgå at for mange udbydere medvirker til at øge trængselsproblemerne ved for hurtigt at introducere for mange biler. I sig selv er der tale om en model der vil være vækstskabende og med potentiale for at skabe arbejdspladser. (efter vores vurdering, minimum 50 arbejdspladser) KK kan med de rette aktiviteter på kort tid skabe et unikt image som Green Capital of the World, og dermed samtidig skabe grøn vækst i form af arbejdspladser. MEN København opleves pt. ikke som værende særlig progressive. Set fra interessenternes synspunkt skal KK bevæge sig meget hurtigere fremad for at få etableret en platform, der kan understøtte de nødvendige løsninger - og sikre at denne fremdrift ER synlig. Det er ligeledes vigtigt at KK skaber de rigtige rammer baseret på el-biler - hurtigt. Fordi en stort set identisk model kan etableres med forurenende fossile delebiler, da intet på nuværende tidspunkt forhindrer dette. 18

19 9. Kildefortegnelse 9.1. Artikler og bøger - Antropologisk Feltstudie I forbindelse Med Projekt Etrans, [Gennemført og bearbejdet af antropologerne.com] -Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren/Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten, En Designhåndbog til Markedet for Elbiler, [Mette Mikkelsen og Anne Flemmert Jensen] -Estimation of market potential and identification of sales drives, [Betterplace] -Pluss Rapport om københavnske parkanter- viden, adfærd og holdninger, Københavns Kommune, Teknik og miljøforvaltningen, [Center for Parkering] - Delebiler- Status, potentialer og miljøeffekter, [LetsGo, Bjarke Fonnesbech] - Medlemsundersøgelse, [LetsGo] - Notat fra Amsterdam, [Københavns Kommune, Stine Helms] -Delebiler Samfinansiering med stort miljø og trængselspotentiale, [Trafik og Veje, December 2012] - Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen, [Transportministeriet, udarbejdet af COWI, september 2012] -Metode til opgørelse af trængselsomkostninger, [Niels Buus Kristensen. COWI] - Delebilisme en naturlig del af byen, [Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune] - Konkurrenter eller forbundsfæller? (Kon)kolleger for miljøets og kundens skyld, [Jørgen Merrild Hjorth, DSB Kommerciel] - Transportvalg i hverdagslivet, [Malene Freundal-Pedersen. Plan, By og Proces, RUC] - Delebiler Fremtidens transportløsning? [Michael Glotz-Richter, Senior Project Manager, Sustainable Mobility, Free Hanseatic City of Bremen] - Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet. [Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning?, Søren Have] - Kombineret mobilitet [ Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Tonny Lacomble Nielsen, Key Account Manager. Movia] - Carsharing: A guide for Local Planners [Adam Cohen, Susan Shaheen, Ryan Mckenzie. Pasmemo] - Car Share Guide [South east of Scotland Transport Partnership, Tripsharesestran.com] - Car-Sharing: Where and How it Succeeds [Transit Cooperative Research Program, TCRP Report 108] - Documentation of the Danish National Travel Survey [Hjalmar Christensen, DTU Transport] - Korte ture i bil, Kan bilister ændre adfærd til gang eller cykling?[linda Christensen, Thomas Jensen. DTU Transport] - E-Mobilitet Køreplan 2020, Vejen til hurtigere udbredelse af Elbiler [Dansk Elbil Alliance] - KBH 2025, Klimaplanen En grøn, Smart og CO 2 -Neutral By [Teknik- og Miljøforvaltningen, 19

20 Københavns Kommune] - Fra god til verdens bedste, Københavns cykelstrategi [Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune] - Københavns Miljøregnskab 2011 [Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune] - Evaluering af carsharing i Danmark [Miljøstyrelsen] - TU-kommune rapport for Københavns Kommune [DTU Institut for Transport] 9.2. Internetkilder KK.dk Letsgo.dk Car2Go.com (Trængselskommissionen, heri rapporterne 1-8) Hertzdk.dk Danskelbilkomite.dk E-Trans Rapporterne (http://www.etrans.dk/projekter/projekttype/rapporter) 9.3. Interview og personlige samtaler Respondent Stilling Tilknytning Offentlige Aktører Anders Møller Centerchef Center for Parkering, Københavns Kommune Søren Lindgreen Fuldmægtig Center for Parkering, Københavns Kommune Jacob Lundgaard Byplanlægger Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Richard Laugesen Udviklingskonsulent Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Stine Helms Projektleder Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 20

21 Tina Borgmann Kommunikationsmedarbejder Center for Parkering, Københavns Kommune Elisabeth Kongsmark Fuldmægtig Økonomi forvaltningen, Københavns Kommune Julie Torsbjerg Lynge Projektleder for e-mobilitet Københavns Kommune Annette Kayser Projektleder Vej & Park Plan og udviklingssektionen, Københavns Kommune Tanja Ballhorn Provstgaard Projektleder Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Malene Freudendal-Pedersen Lektor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig-forandring, RUC Private Aktører Daniel Mørch Sales Manager Better Place Simon Pihl Sørensen PR-Chef Better Place Peter Cramon Key Account Manager Better Place Bjarke Fonnesbech Direktør Lets Go Anders Kragelund Co-founder Cleardrive Lærke Flader Branche Chef Dansk Elbil Alliance Flemming Møller Salgschef Hertz Biludlejning Henrik Isaksen Direktør Sixt/Green Mobility Rasmus Brandt Sales Manager Clever Casper Svensson Direktør Elbilcenteret/City Logistik Linda Christensen Senior Forsker DTU Transport Torben Werner Andersen Project Manager Arriva Jan Bigom Business Development Arriva Manager Anders Egehus Direktør for S-Tog/ DSB Strategichef DSB Maya Arffmann Konsulent Pluss MoveAbout 21

22 10. Bilag Forbruger adfærd ifm el-biler/dele-biler B Indledning En nøglefaktor for om der er/eller kan vækkes et behov for delebils koncepter er hvordan forbrugernes adfærd er og vil være omkring det at bruge delebiler. Der findes tilgængeligt material fra delebilsklubberne når vi taler back to base dele biler, på de kendte formater, men meget lidt data grundlag ifm free flow koncepter, som bybilsmodeller. Vi har med baggrund i de interviews og udleverede rapporter sammenfattet følgende adfærdsinput, til brug for en nærmere forståelse af om, der er forbruger trends og adfærd der vil understøtte et potentielt øget brug af delebiler 22

23 Bilag 01.a Product Life Cykle og Adoptionskurve for nye produkter Bilag 01.b Forbruger Arketyper for Bilkøb/ejere 23

24 Bilag 01.c Arketype 3 af 7 (Early Majority) 24

25 Bilag 01.d Arketype 2 af 7 25

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark.

Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Danske Delebiler afholder fredag d. 13. januar 2012 en konference om delebiler i Danmark. Delebiler er i vækst og viser sig i stigende grad som én af løsningerne på transportens udfordringer, når det gælder

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt

DelebilFonden. Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Bilag 8c til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg 7. februar 2012 Click to edit Master subtitle Let, style billigt, grønt Hvad Bilag 8c til Dagsorden er til møde en i Klima- og Energipolitisk

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler

Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 17-03-2015 Sagsnr. 2015-0009852 Dokumentnr. 2015-0009752-3 Konkurrenceudsættelse af parkeringslicenser til el-bybiler INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne

Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution

Læs mere

Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen

Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen Kære samarbejdspartnere, Vi ønsker at vore samarbejdspartnere løbende skal holdes informeret om hvad vi laver i og omkring E-mobility. Dette er vores

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Delebilisme vol. 2.0. Projekt outline til the 100 day growth challenge på DTU: Projekt om ny strategi for delebiler i Københavns Kommune

Delebilisme vol. 2.0. Projekt outline til the 100 day growth challenge på DTU: Projekt om ny strategi for delebiler i Københavns Kommune Projekt outline til the 100 day growth challenge på DTU: Projekt om ny strategi for delebiler i Københavns Kommune Bilag 02 Metode og modeller 2 Delebillisme vol. 2.0 Bilag 03 PESTEL Analyse - Politics

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune

SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune SHARING COPENHAGEN 2014 Casper Harboe, programchef, Københavns Kommune FÆLLES LØSNINGER PÅ FÆLLES UDFORDRINGER I 2014 er København ( og Regionen) stedet, hvor hele Europa deler løsninger, løfter vidensniveauet

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger April 2013 Indhold 1 Resumé og konklusioner... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Overordnet

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum.

For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for opstilling af ladestandere i det offentlige rum. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. november 2014 offentlige rum For at understøtte væksten i el-biler og kommunens brug heraf fremlægges forslag til strategi for

Læs mere

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet

Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Citylogistikk København Fra idé til virkelighet Urban Freight: Fremtiden innen bydistribusjon Transport & Logistikk 2014 Oslo Et projekt støttet af: Præsentation Citylogistik baggrund og ide Analyse- og

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig

Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Præsentation for Svenska Lokaltrafikföreningen (SLTF), Radisson SAS Royal Hotel København, 11. november 2005 Bus når det passer dig. Bil når det passer dig Delebilen konkurrent eller pengemaskine for den

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Københavns Kommunes Klimaindsats

Københavns Kommunes Klimaindsats Københavns Kommunes Klimaindsats Konference - Clean Tech Cluster Hovedstadsregionen Yderligere information: Henrik Dissing, Økonomiforvaltningen, Kbhs Kommune Klimamålsætninger Klima er et højt prioriteret

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København

Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København 15. maj 2012 Angående forretningsmodel for projektet Citylogistik

Læs mere

simplepark Simplepark Cykel DK

simplepark Simplepark Cykel DK Simplepark Cykel DK August 2013 Agenda Kort om Simplepark og Cykel DK samarbejde Præsentation af parkeringskoncept Teknologisk løsning med masser af mulighder 2 Behov for bedre løsning - parkering Trængsel

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed

GODS I BYER: CITYLOGISTIK-KBH - fra idé til virkelighed Fremtidens Transport V Mandag d. 21. januar 2013 GODS I YER: CITYLOGISTIK-KH - fra idé til virkelighed Tanja allhorn Provstgaard Center for Trafik Københavns Kommune Citylogistik - Hvorfor? København Kommunes

Læs mere

Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg.

Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg. Faaborg-Midtfyn Kommune Att.: Susanne Jervelund Anders Johan Møller-Lund Mellemgade 15 5600 Faaborg 12/8 2015 Ansøgning omkring opstilling af ladestander til elbiler på kommunale arealer i Faaborg. Clever

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne Aabenraa Kommune Oplæg, PR og kommunikation Markedsføring af bybusserne Indhold Baggrund Formål & målsætninger Målgrupper Budskab og koncept Mediestrategi Proces og timing Baggrund og situation Med det

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Samarbejdsaftale. Mellem

Samarbejdsaftale. Mellem Samarbejdsaftale Mellem Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup (herefter benævnt "Kommunen", og enhver henvisning til "Kommunen" i denne samarbejdsaftale skal henvise til Kommunen som offentlig

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 28.08.2012 Lærke Flader, Branchechef, Dansk Elbil Alliance Agenda Status hvad har vi og hvad sker

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732

Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732 Kathrine Fjendbo Jørgensen Tlf: 24823732 Indhold Hvem er vi? Eksempler på projekter Partnerskaber for indkøb af elbiler Indkøbssamarbejde for elbiler Hvorfor et indkøbssamarbejde? Hvad har vi opnået? Næste

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Vi har opstillet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i tre tabeller. Den første viser antallet af respondenter fordelt på de forskellige spørgsmål. Den næste

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK

SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK SJOVT OG HURTIGT GENNEM BYEN CYKEL DK INDHOLD 1. BAGGRUND 2. AMBITION 3. MÅLGRUPPER 4. OM OS 5. LØSNINGEN 6. PRISER 7. PROCES 8. KONTAKT BAGGRUND Københavns 17 år gamle bycykel skulle udskiftes med udgangen

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012

Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning. Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Erfaringer fra Forsøgsordningen for elbiler og udfordringer ved udrulning Michael Rask Energistyrelsen 31. maj 2012 Konklusioner Dagens elbiler (2011-12) fungerer godt! Elbilers CO2-udledning er nul eller

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne

Temadag nr. 74. Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne Temadag nr. 74 Citylogistik Godstransport og trængsel i byerne 27. maj 2010 Arrangør: Forum for Logistik og E-handel i samarbejde med Citylogistik - Godstransport og trængsel i byerne Introduktion Alle

Læs mere