Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematik. Evaluering, orientering og vejledning"

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Evaluering af årets matematikprøver Rapporten er skrevet på baggrund af det data, som forefindes i karakterdatabasen på Inerisaaviks hjemmeside, og censorindberetninger fra de tre prøvediscipliner; færdighedsprøven, problemregning og mundtlig matematik. I rapporten kan man læse om prøveresultater på landbasis og kommunevis sammenlignet med landsresultaterne. Rapporten afsluttes med generelle bemærkninger og vejledning. Færdighedsprøven På landsbasis gik 723 folkeskoleelever til færdighedsprøve i matematik. Karakterfordeling af færdighedsprøven på landsbasis hos 10.klasser i folkeskolen: GGS elever % % A 44 6,1 15,2 B 66 9,1 C ,7 61,0 D ,3 E ,8 17,8 Fx 39 5,4 5,9 F 4 0,6 I alt Gennemsnitskarakteren er 5,2 i 7-trin-skala, hvilket svarer til mellem karaktererne D og C. 15,2 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 61 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 17,8 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 5,9 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling 1, med den hyppigst forekommende karakter D. 35,3 % af eleverne har fået karakteren D, det svarer til mere end 1/3 af de elever som gik til færdighedsprøven. 1 Normalfordelingen bruges som en "model" af hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring deres gennemsnit. Den er symmetrisk og kan entydigt bestemmes ved observationssættets middelværdi og varians. Dvs. at middelkaraktererne er de hyppigste, og at både bund og topkaraktererne ikke er særlig hyppigt forekommende. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 1

3 % % F Fx E D C B A Drenge 0,6 5,8 15,3 34,0 25,1 10,9 8,4 Piger 0,5 4,9 20,3 36,5 26,4 7,4 3, ,0 0,0 Grafen viser karakterfordelingen efter køn. Der var flest drenge der fik karaktererne B og A, og flest piger for resten af karaktererne på nær dem der fik karakteren F og Fx Gennemsnitlig karakterfordeling efter 7-trinsskala samt antal elever: Fagdisciplin elever gns. elever gns. elever gns. elever gns. Færdighedsprøven 797 3, , , ,2 2 Som det kan ses på tabellen er der sket en forbedring af gennemsnittet af prøveresultatet her i år i forhold til sidste års resultat, der var en stigning på ca. 47 %. Der var markante stigninger i procent i andelen af de elever som fik karaktererne C-D og A-B, og forholdsvis markant nedgang af andelen af de elever som fik karaktererne Fx og F. Som det også kan ses på nedenstående graf er der tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. Udvikling i elevprofiler i færdighedsprøve: Færdighedsprøven 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% A-B 6,3% 7,8% 5,9% 15,2% C-D 52,2% 49,8% 46,4% 61,0% E 27,9% 25,7% 27,3% 17,8% Fx-F 13,7% 16,6% 20,4% 5,9% 2 Felt farvet med gul betyder det højeste gennemsnit. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 2

4 % Årets prøveresultat i færdighedsprøven viser en positiv udvikling, det viser statistikken med andelen af de elever som fik tilfredsstillende karakterer, som er på 76,2 %. Gennemsnitskarakteren har ligget stabilt mellem 3,53 og 3,93 i 7-trin-skala, som svarer til karakteren D de seneste 3 år fra 2010 til Udviklingen tyder på at der er sket en forbedring af elevernes matematiske færdigheder. Ved de centralt stillede skriftlige prøver er det kun muligt at evaluere et udvalg af læringsmålene, og dermed evalueres der kun en lille del af elevernes færdigheder og kompetencer. Selv om eleverne ikke prøves i alle læringsmål, er forudsætningen for at eleverne klarer sig godt til prøverne, at eleverne har de grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer. Ved færdighedsprøven testes eleverne indenfor disciplinerne tal og algebra, geometri og anvendt matematik. 3 Gennemsnitskarakteren ligger på 5,2 imod 3,53 fra sidste års gennemsnitskarakter, det er en stigning på ca. 47 %. Det er en positiv udvikling. Ved nærmere analyse af opgavebesvarelserne viser det sig dog, at der stadigvæk er huller i færdighederne. De opgavetyper som eleverne har lavet mange fejl i til prøven år efter år omhandler typisk brøker og areal af en trekant. I dette års færdighedsprøve er det også værd at bemærke, at der var mange forkerte svar til opgaverne der omhandler Phythagoras sætning og tidsberegning. Ifølge censorberetningerne menes opgavesættet at være lettere end forrige års opgavesæt, dermed er alle elever, svage og stærke, blevet tilgodeset. Prøveresultater i færdighedsprøven i kommunerne Kommuneqarfik Sermersooq: Sermersooq 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, A-B 7,8 10,8 5,4 17,7 C-D 52,1 44,6 43,6 55,7 E 28,8 24,2 26,8 18,4 Fx-F 11,3 20,3 24,1 8,2 Gennemsnitskarakteren for kommunen er 5,31, hvilket svarer til mellem karaktererne D og C. 17,7 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 61 stk. 2 Evalueringsrapport Matematik 2013, side 3

5 55,7 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 18,4 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 8,2 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. Over halvdelen af eleverne (55,6 %) har fået karaktererne D og C. Gennemsnitskarakteren for denne kommune er højere end landsgennemsnittet. Andelen af elever der fik karaktererne D A er stor, men til gengæld er der mange der fik karaktererne F - E, det svarer til lidt over ¼ af eleverne. Karakterfordelingerne i løbet af de 3 år ( ) har været stabile, der har ikke været det store udsving. Dette års karakterfordeling viser, at der er sket et knæk fra sidste års fordeling, der viser tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. Qaasuitsup Kommunia: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 5,23, hvilket svarer til mellem karaktererne D og C. 14,8 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 62,2 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 17,3 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 5,6 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. Gennemsnitskarakteren for denne kommune svarer til landsgennemsnittet. Billedet af kommunens fordeling af karaktererne ligner meget landets resultater med små afvigelser. Ca. 1/5 af eleverne har fået karaktererne F - E. Karakterfordelingerne i løbet af de 3 år ( ) har været stabile, der har ikke været det store udsving. Dette års karakterfordeling viser, at der er sket et knæk fra sidste års fordeling, der viser tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 4

6 Qeqqata Kommunia: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 5,52, hvilket svarer til mellem karaktererne D og C. 17,4 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 67,0 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 13,0 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 2,6 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med hyppigst forekommende karakter D. Gennemsnitskarakteren for denne kommune er højere end landsgennemsnittet. Det ser godt ud for kommunen, da andelen af elever der fik karaktererne D - A er stor, og at kun 15,6 % af eleverne fik karaktererne F - E. Karakterfordelingerne i løbet af de 3 år ( ) har været stabile, der har ikke været det store udsving. Dette års karakterfordeling viser, at der er sket et knæk fra sidste års fordeling, der viser tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 5

7 Kommune Kujalleq: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 4,16, hvilket svarer til karakteren D. 3,9 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 67,5 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 24,7 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 3,9 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. 48,0 % af eleverne har fået karakteren D, det er næsten halvdelen af eleverne. Gennemsnitskarakteren for denne kommune ligger under landsgennemsnittet. Andelen af elever der fik karaktererne A-B og karaktererne Fx-F er lige store. Lidt over ¼ (28,6 %) har fået karaktererne Fx-F og E. Karakterfordelingerne i løbet af de 3 år ( ) har været stabile, der har ikke været det store udsving. Dette års karakterfordeling viser, at der er sket et knæk fra sidste års fordeling, der viser tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 6

8 Problemregning På landsbasis gik 728 folkeskoleelever til problemregning i matematik. Karakterfordeling af problemregning på landsbasis hos 10.klasser i folkeskolen: GGS elever % % A 16 2,2 B 87 12,0 C ,1 D ,6 14,2 44,6 E ,5 19,5 Fx ,0 F 34 4,7 21,7 I alt Gennemsnitskarakteren for problemregning er 4,1 i 7-trin-skala, hvilket svarer til karakteren D. 14,2 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 44,6 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 19,5 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 21,7 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne viser en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. 24,6 % af eleverne har fået karakteren D, det svarer til ca. 1/4 af eleverne. % F Fx E D C B A drenge 3,6 20,6 15,3 24,0 20,3 13,4 2,8 piger 5,7 13,6 23,6 25,2 19,8 10,6 1,6 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Grafen viser karakterfordelingen efter køn. Der var flest drenge der fik karaktererne A-C samt Fx mens pigerne er flest i resten af karaktererne. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 7

9 % Fordelingen af pigernes resultater er en normalfordeling med den hyppigste karakter i D, mens drengenes resultater er en pukkelfordeling med de hyppigste karakterer i D og Fx. Gennemsnitlig karakterfordeling efter 7-trinsskala samt antal elever: Fagdisciplin elever gns. elever gns. elever gns. elever gns. Problemregning 797 2, , , ,1 Som det kan ses på tabellen er der sket en forbedring af gennemsnittet af prøveresultatet her i år i forhold til sidste års resultat, gennemsnitskarakteren er blevet fordoblet. Men andelen af de elever der fik karakteren E og derunder i år er på 41,2 %. Der var markante stigninger i procent i andelen af de elever som fik karaktererne C-D og A-B, og forholdsvis markant nedgang af andelen af de elever som fik karaktererne Fx og F. Som det også kan ses på nedenstående graf er der tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. Udvikling i elevprofiler i problemregning: 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Problemregning A-B 2,8% 8,8% 4,1% 14,1% C-D 30,6% 49,0% 24,5% 44,6% E 28,7% 21,7% 29,5% 19,5% Fx-F 37,9% 20,4% 42,0% 21,7% Årets prøveresultat i problemregning viser en positiv udvikling, hvor statistikken med andelen af de elever som fik tilfredsstillende karakterer er på 58,8 %. Gennemsnitskarakteren for problemregning ligger på 4,1 mod 2,04 fra sidste års gennemsnitskarakter. Det er en fordobling af gennemsnitskarakteren. Hvis man skal kigge på udviklingen i gennemsnitskaraktererne inden for de fire år fra 2010 til 2013 har det været svingende. Det har gået op og ned med gennemsnitskarakteren. Til problemregning skal eleverne vise deres strategier for problemløsning ud over de grundlæggende matematikfærdigheder. De skal kunne løse komplekse problemstillinger. Den største del af eleverne har klaret sig godt til problemregning, men der er stadigvæk en stor del af eleverne (21,7 %) som har fået karaktererne Fx-F. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 8

10 Gennemsnitskarakteren i problemregning er som regel lavere end gennemsnitskarakteren i færdighedsprøven, da problemregning består af et opgavesæt, der berører alle kategorierne i faget, og at eleverne skal kunne anvende matematiske modeller og give faglige begrundelser for de fundne resultater. Der med stilles der større krav til eleverne til problemregning. Prøveresultater i problemregning i kommunerne Kommuneqarfik Sermersooq: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 4,03, hvilket svarer til karakteren D. 15,5 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 41,9 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 19,0 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 23,6 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. Gennemsnitskarakteren for denne kommune svarer til landsgennemsnittet. Andelen af elever der fik karaktererne D A er stor, men til gengæld er andelen af elever der fik karaktererne F E også stor. Lidt over 1/5 af eleverne har fået karaktererne Fx - F. Karakterfordelingerne i løbet af de 4 år ( ) har været svingende, det har gået op og ned på nær karakteren E, som har været stabilt i løbet af de 4 år. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 9

11 Qaasuitsup Kommunia: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 4,39, hvilket svarer til karakteren D. 14,0 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 49,6 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 18,8 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 17,6 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. Gennemsnitskarakteren for denne kommune svarer til landsgennemsnittet. Billedet af kommunens fordeling af karaktererne ligner meget landets resultater med små afvigelser. Karakterfordelingerne i løbet af de 4 år ( ) har været svingende, det har gået op og ned. Karakterfordelingen for karaktererne A B viser at der er sket en udvikling, den har været støt stigende i løbet af de 4 år. Qeqqata Kommunia: Evalueringsrapport Matematik 2013, side 10

12 Gennemsnitskarakteren for kommunen er 4,59, hvilket svarer til karakteren D. 16,8 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 46,9 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 18,6 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 17,7 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er en normalfordeling, med den hyppigst forekommende karakter D. Gennemsnitskarakteren for denne kommune er lidt højere end landsgennemsnittet. Andelen af de elever som fik karaktererne A B og Fx F er næsten lige store. Karakterfordelingerne i løbet af de 4 år ( ) har været svingende, det har gået op og ned. Kommune Kujalleq: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 2,73, hvilket svarer til mellem karaktererne E og D. 6,2 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 35,8 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 24,7 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 33,3 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Karakterfordelingen i kommunen viser at andelen af de elever som har fået karaktererne D A er på 42 % og resten 58 % havde fået karaktererne F E. Karakterfordelingerne i løbet af de 4 år ( ) har været svingende, det har gået op og ned. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 11

13 Mundtlig prøve På landsbasis gik 361 folkeskoleelever til mundtlig prøve i matematik. Karakterfordeling af mundtlig prøve på landsbasis hos 10.klasser i folkeskolen: GGS elever % % A 22 6,1 B 47 13,0 C 63 17,5 D 70 19,4 19,1 36,8 E ,3 28,3 Fx 48 13,3 F 9 2,5 15,8 I alt ,0 100,0 Gennemsnitskarakteren for mundtlig prøve er 4,52 i 7-trin-skala, hvilket svarer til karakteren D. 19,1 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 36,8 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 28,3 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 15,8 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne ligner lidt en normalfordeling, med karakteren E som den hyppigst forekommende. % F Fx E D C B A drenge 1,1 15,3 26,2 24,6 15,8 10,9 6,0 piger 3,9 11,2 30,3 14,0 19,1 15,2 6,2 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Grafen viser karakterfordelingen efter køn. Der var flest piger som fik karaktererne C B, og mens der var lige mange der fik karakteren A for begge køn. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 12

14 % Fordelingen af drengenes resultater er en normalfordeling med den hyppigste karakter i E, mens pigernes resultater er en pukkelfordeling med de hyppigste karakterer i C og E. Gennemsnitlig karakterfordeling efter 7-trinsskala samt antal elever: Fagdisciplin elever gns. elever gns. elever gns. elever gns. Mundtlig 405 3, , , ,52 Som det kan ses på tabellen er der sket en forbedring af gennemsnittet af prøveresultatet her i år i forhold til sidste års resultat, der var en stigning på ca. 13 %. Udvikling i elevprofiler i mundtlig prøve 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Mundtlig prøve A-B 12,6% 16,9% 15,2% 19,1% C-D 42,5% 41,7% 38,0% 36,8% E 21,5% 22,6% 23,1% 28,3% Fx-F 23,5% 18,8% 23,6% 15,8% Årets prøveresultat i mundtlig prøve viser en positiv udvikling, det viser statistikken med andelen af de elever som fik tilfredsstillende karakterer, som er på 61,3 %. Gennemsnitskarakteren for den mundtlige prøve ligger på 4,52 imod 4,01 fra sidste års gennemsnitskarakter. Det er en lille stigning på ca. 13 %. Gennemsnitskaraktererne inden for de fire år fra 2010 til 2013 har været stabile, der har ikke været det store udsving. Hovedparten af de skoler som gik til mundtlig prøve brugte prøveform B - gruppeprøve, der var enkelte der brugte prøveform A for enkelte elever. Det viser at skolerne er ved at blive vant til at bruge gruppeprøve, dog var der stadigvæk enkelte skoler som virkede uvante med den nye prøveform. Ved gruppeprøverne klarer eleverne sig godt, som bl.a. skyldes at der skabes en god dialog mellem elever og lærer / censor. Det kan anbefales at skolerne vælger prøveformen, da det som regel giver gode resultater for de fleste elever. Prøveoplæggene skal give eleverne mulighed for fordybelse og vise deres kundskaber uanset niveau, så der er mulighed for både de svage og de stærke elever. Eleven prøves i praktisk anvendelse af fagets begreber og arbejdsmetoder, valg af fremgangsmåde samt i viden og indsigt i det matematiske Evalueringsrapport Matematik 2013, side 13

15 stof 4. Prøveoplæggene var generelt i orden, men der var plads til forbedring for nogen af skolerne ifølge censorer. Prøveresultater i mundtlig prøve i kommunerne GGS % % A 9,7 B 17,7 C 14,5 D 19,4 27,4 33,9 E 25,8 25,8 Fx 9,7 F 3,2 12, Kommuneqarfik Sermersooq: Gennemsnitskarakteren i mundtlig prøve for kommunen er 5,15, hvilket svarer til mellem karaktererne D og C. 27,4 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 33,9 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 25,8 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 12,9 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable Fordelingen af karaktererne er jævnt fordelt, med E som den hyppigst forekommende karakter. Største delen (61,3 %) af eleverne har fået karaktererne fra D A. Gennemsnitskarakteren for denne kommune er større end landsgennemsnittet. Andelen af elever der fik karaktererne B - A er stor, og andelen af de elever der fik karaktererne F Fx lidt mindre end landsresultatet. 4 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9.jan. 2009: 75 stk. 5. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 14

16 Qaasuitsup Kommunia: Gennemsnitskarakteren i mundtlig prøve for kommunen er 4,96, hvilket svarer til mellem karaktererne D og C. 16,7 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 45,8 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 32,5 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 5,0 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable GGS % % A 6,7 16,7 B 10,0 C 22,5 45,8 D 23,3 E 32,5 32,5 Fx 5,0 5,0 F Karaktererne er jævnt fordelt, med E som den hyppigst forekommende karakter. Største delen af eleverne (62,5 %) har fået karaktererne fra D A. Gennemsnitskarakteren for denne kommune er lidt større end landsgennemsnittet. Karakterfordelingen for kommunen ser lidt bedre ud, idet andelen af de elever der fik karaktererne B A er stor, og andelen af de elever som fik karaktererne F Fx er kun på 5 %. Qeqqata Kommunia: Gennemsnitskarakteren i mundtlig prøve for kommunen er 4,13, som svarer til karakteren D. 15,2 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 36,7 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 27,8 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 20,3 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable GGS % % A 2,5 15,2 B 12,7 C 17,7 36,7 D 19,0 E 27,8 27,8 Fx 20,3 20,3 F Karaktererne er jævnt fordelt, med E som den hyppigst forekommende karakter. Over halvdelen af eleverne (51,9 %)har fået karaktererne fra D A. Gennemsnitskarakteren for denne kommune svarer til landsgennemsnittet. Andelen af de elever som fik karaktererne B A er stor, men til gengæld er andelen af de elever der fik karaktererne F Fx også stort. Det er værd og bemærke at en stor del (48,1 %) af eleverne fik karaktererne E og Fx Evalueringsrapport Matematik 2013, side 15

17 Kommune Kujalleq: Gennemsnitskarakteren for kommunen er 1,92, hvilket svarer til karakteren E. 7,9 % af eleverne har fået karaktererne B eller A, der gives for den fremragende og fortrinlige 18,4 % af eleverne har fået karaktererne D eller C, der gives for den gode og jævne 23,7 % af eleverne har fået karakteren E, der gives for den tilstrækkelige 50,0 % af eleverne har fået karaktererne F eller Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable GGS % % A 0 7,9 B 7,9 C 10,5 18,4 D 7,9 E 23,7 23,7 Fx 36,8 50,0 F 13, Karakterfordelingen i kommunen viser en skæv fordeling, den hyppigst forekommende karakter er Fx. Halvdelen af eleverne har fået karaktererne F og Fx Gennemsnitskarakteren for denne kommune ligger langt under landsgennemsnittet. Halvdelen af eleverne har fået karaktererne F - Fx. Afsluttende bemærkninger Fordelingen af karaktererne efter køn viser interessante resultater. Ved færdighedsprøven var der flest drenge der fik karaktererne B og A, men til mundtlige prøve var det omvendt, da pigerne var i overtal der. Det tyder på at pigerne har haft bedre mulighed for at vise deres matematiske kundskaber til mundtlig prøve end til færdighedsprøven. Andelen af de elever der fik karaktererne F og Fx til problemregning og mundtlig prøve var store. Det tyder på at de svage elever var blevet overset i den normale matematikundervisning, dermed har man desværre tabt eleverne. Ifølge censorberetningerne er matematikundervisningen generelt meget lærebogsstyret, det viser tekstopgivelserne og prøveoplæggene. Brugen af IT i matematikundervisningen er ikke så udbredt, ligesom brugen af konkrete materialer er sparsomt. Det skal anbefales, at man indtager konkrete materialer og it i matematikundervisningen noget mere, fordi det står i læringsmålene og, at der må anvendes alle de hjælpemidler ved prøven, der har været benyttet i den daglige undervisning. Der skal være mulighed for at anvende computer i prøvelokalet 5. For at tilgodese alle elever, især de svage elever bør undervisningen også være mere differentieret. Elever opnåede gode karakterer pga. læreren havde arbejdet med konkrete materialer i sin undervisning. Det var min bedste oplevelse af en mundtlig prøve. 5 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. jan. 2009: 75 stk. 4. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 16

18 Ytringerne kommer fra censorindberetninger der fortæller om succesoplevelser. Hvis en matematiklærer er opmærksom på udvikling af alle matematiske kompetencer i sin undervisning får eleverne stort og optimalt udbytte af undervisningen. De matematiske kompetencer er bl.a. udtrykt i kompetenceblomsten: Tankegangskompetence at kunne udøve matematisk tankegang. Problembehandlingskompetence at kunne formulere og løse matematiske problemer. Modelleringskompetence at kunne analysere og bygge matematiske modeller vedrørende andre felter. Ræsonnementskompetence at kunne ræsonnere matematisk. Repræsentationskompetence at kunne håndtere forskellige repræsentationer af matematiske sagsforhold. Symbol- og formalismekompetence a t kunne håndtere matematiske symbolsprog og formalisme. Kommunikationskompetence at kunne kommunikere i, med og om matematik. Hjælpemiddelkompetence at kunne betjene sig af og forholde sig til hjælpemidler for matematisk virksomhed, herunder it. Mange matematiklærere giver udtryk for at, ved modtagelse af 8. klasse i ældstetrinnet konstateres det tit at elevernes matematikfærdigheder er mangelfulde. I læreplan står der bl.a. at ved afslutningen af mellemtrinnet forventes det, at eleverne kender eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og kender til opstilling af hypoteser til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer. samt kan undersøge, systematisere og finde matematiske begrundelser ud fra arbejdet med konkrete materialer. Hvis disse læringsmål ikke er opfyldt, vil det være svært for eleverne at leve op til læringsmålene i ældstetrinnet. Har eleverne svært ved at forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk, og ikke er fortrolige med at bruge eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer, samt har svært ved at anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer afspejler dette sig i det endelige prøveresultat. Uanset om den enkelte skole har fået gode eller dårlige resultater ved afgangsprøverne, vil der altid være plads til forbedringer. Hvis overgangen fra trin til trin skal køre optimalt, må man gøre en større indsats indenfor faget hele vejen igennem. De grundlæggende matematikfærdigheder skal tilegnes i elevens skoleforløb fra klasse. Evalueringsrapport Matematik 2013, side 17

19 Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Opgavesæt: - Attat skrivebord > Iinniartitsisut/Lærere > Meeqqat Atuarfit FSK > Fag-emner FSKGRØ > fagets navn > Find mappen for de skriftlige prøver - årstal. Rettevejledninger og omsætningstabeller: Evalueringsrapport Matematik 2013, side 18

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver 2015 Færdighedsprøven På landsbasis gik 593 folkeskoleelever

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen 1. Konklusion Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for skriftlige og mundtlige prøver

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2015 valuering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i naturfag 2015 Skriftlig prøve Der blev afholdt skriftlige prøver i naturfag

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Afsluttende evaluering 2014

Afsluttende evaluering 2014 Afsluttende evaluering 2014 10. klassers prøvekarakterer Kommuneqarfik Sermersooq Indhold pr side: Række 1: Fagdisciplin, søjlediagram Opnåede karakter i % % i cirkeldiagram Række 2: Karakterfordeling

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Matematik 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Evalueringsrapport Matematik 2017 Denne evaluering bygger på prøveresultaterne for de skriftlige

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Samfundsfag 2013 Indhold Samfundsfaget Prøven Det skriftlige prøvesæt o Multiple choice-prøvedelen

Læs mere

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt

Læs mere

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Bent

Læs mere

Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De skriftlige prøver i engelsk Engelsk skriftlig fremstilling I alt gennemførte 591 folkeskoleelever

Læs mere

2 Udfoldning af kompetencebegrebet

2 Udfoldning af kompetencebegrebet Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Nitta

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik

Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Vejledende karakterbeskrivelser for matematik Folkeskolens Afgangsprøve efter 9. klasse Karakterbeskrivelse for matematiske færdigheder. Der prøves i tal og algebra geometriske begreber og fremgangsmåder

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i faget grønlandsk Elevernes resultater ved de mundtlige og skriftlige afgangsprøver

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Dansk 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring De skriftlige prøver I faget dansk er prøverne Skriftlig fremstilling og Færdighedsprøven obligatoriske

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Faget Religion og filosofi er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet og omfatter viden

Læs mere

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer I procent Afgangsprøver 2010 Dette notat giver en fremstilling af resultaterne ved dette års afgangsprøver i 9. og 10. klasse. Den udarbejdes som led i arbejdet med udformning af skolernes kvalitetsrapport

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Dansk Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Birthe Nielsen

Læs mere

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen - Teoretisk grundlag for prøverne - Liste med links - Portalen: PRØV!Mundtlig matematik Niveau 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Folkeskolens prøve

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Undervisningsplan Matematik C GF2

Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningsplan Matematik C GF2 Undervisningens mål er:... 2 Fagligt indhold:... 3 Elevbeskrivelse:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3 Elevarbejdstid:... 4 Lektioner:...

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen. Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver

Læs mere

Undersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019

Undersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019 Undersøgende matematik i prøverne Odense 26. april 2019 Programmet En del af opgaverne i Folkeskolens Prøver handler om, at eleverne skal undersøge et eller andet. Det er ofte opgaver, eleverne har svært

Læs mere

Hvorfor lære matematik? Hvad er matematik?

Hvorfor lære matematik? Hvad er matematik? Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan matematik, RE 2018/2019 Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Vejledning til matematik A htx Maj 2018

Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Censorkorpset skriftlig matematik, htx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Bedømmelsesplan for Matematik C

Bedømmelsesplan for Matematik C Bedømmelsesplan for Matematik C Matematik C Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Varighed: Læringselementer: Læringsmiljø: Kontor handel og forretningsservice Detail, Handel,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/15

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver. Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Afsluttende evaluering i faget grønlandsk Elevernes resultater i den afsluttende skriftlige og

Læs mere

Undervisningsplan Matematik D GF2

Undervisningsplan Matematik D GF2 Undervisningsplan Matematik D GF2 Indhold Faglige undervisningsmål på matematik D... 2 Elevbeskrivelse:... 3 Fagligt indhold:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 3

Læs mere

[Fag] [År] 1. Fagplan - Skabelon. Matematik

[Fag] [År] 1. Fagplan - Skabelon. Matematik Fagplan - Skabelon Matematik FORMÅL: Formålet faget at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Grønlandsk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Afsluttende prøver i grønlandsk

Læs mere

PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK

PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK Fra ministeriets prøvevejledning: 10.3. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.

Læs mere

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende evaluering Grønlandsk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Folkeskolens afsluttende evaluering i faget grønlandsk 2017 Evalueringsrapporten bygger på

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere