STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET. Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

Transkript

1 STORE VARMEPUMPEPROJEKTER I FJERNVARMESYSTEMET Udarbejdet for Energistyrelsen og Grøn Energi

2 FOLDEREN INDEHOLDER UDDRAG AF: Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet og Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Formålet med udgivelserne er at inspirere og understøtte fjernvarmeselskabers vurdering af, hvordan store varmepumper kan indgå i fremtidig fjernvarmeproduktion. Drejebogen er desuden et nyttigt værktøj i udarbejdelsen af konkrete varmepumpeprojekter. Udarbejdet af Udgivelserne kan downloades i deres fulde længder på Energistyrelsens og Grøn Energis hjemmesider. Her er også et beregningsværktøj til at foretage første vurdering af potentialet for en varmepumpe.

3 GODE GRUNDE TIL AT ETABLERE KOLLEKTIVE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN Store varmepumper er et af de vigtigste elementer i den grønne omstilling af fjernvarmen. Kun store varmepumper gør det muligt at: Hente energi ud af lunkent spildevand, grundvand, udeluft og havvand. Kombinere varmeproduktion med opsamling af overskudsvarme og industriens behov for køling. Øge effektiviteten på eksisterende kedler og kraftvarmeanlæg ved at opsamle energi fra restvarmen i røggas. For fjernvarmeselskaber kan store varmepumper bidrage med en pålidelig, grøn og effektiv varmeproduktion, som samtidig passer godt med fremtidens behov for sammenhængende energisystemer. Et varmepumpesystem består af en varmekilde, en varmepumpe og et fjernvarmesystem og integrationen af de færnævnte elementer. I valget af varmepumpesystem er det afgørende at se på den samlede effektivitet og de samlede investerings- og driftsomkostninger. Ikke to varmepumpesystemer er ens, og varmepumpeprojekter kan være komplicerede. Derfor kan der være megen erfaring og inspiration at hente fra etablerede varmepumpesystemer, men den præcise udformning af et varmepumpeprojekt skal altid være optimeret til det enkelte værk. Stadig flere store varmepumper kommer ind i danske fjernvarmesystemer. Det sker i takt med, at økonomien i varmepumpeprojekterne bliver bedre og bedre. Det længe ventede gennembrud for store varmepumper ser endelig ud til at være i gang.

4 VARMEKILDER Et første, vigtigt skridt er at identificere varmekilderne i umiddelbar nærhed af værket. Varmepumper kan anvende en bred vifte af varmekilder. Deres potentiale varierer og afhænger blandt andet af tilgængelighed, temperatur, energimængde, variation over året og afstanden til fjernvarmesystemet. Drejebogen beskriver varmekilderne beskrevet på disse sider. Røggas Overskudsvarme Afkøles, inden den ledes ud til Opsamles fra virksomheder og Varmepumper producerer køling omgivelserne, for at udvinde udnyttes i fjernvarmen. og varme samtidig. Det er oplagt at ekstra energi. Fjernkøling udnytte begge dele.

5 Geotermi Varme kan med fordel udvindes af Spildevand Grundvand I mange større byer er der potentiale Danske grundvandsmagasiner egner geotermisk vand, da temperaturen er for at udnytte spildevand som sig til grundvandsbaserede energian- højere end ved andre naturlige varmekilde. Det kan ofte betale sig at læg, men det er nødvendigt at under- varmekilder. undersøge mulighederne i samarbejde søge lokale forhold før investering i en med renseanlæg. varmepumpe. Havvand Sø- og åvand Luft Er i praksis uden Energitætheden i vand gør Er til rådighed alle steder, som er kapacitetsbegrænsninger som varmekilden relevant for større varmekildens største fordel og gør varmekilde. Der er store muligheder for varmepumpeanlæg. potentialet ekstremt stort. at udnytte havvand med varmepumper. Andre varmekilder som jordvarme, drikkevand, solvarme og varmelagre er også behandlet i drejebogen.

6 TYPER AF VARMEPUMPER Der findes forskellige varmepumpetyper med hver deres fordele og ulemper. Drejebogen gennemgår varmepumpetyperne og skaber en overordnet forståelse af varmepumpernes arbejdsprincip og virkemåde. Der er også fokus på varmepumpernes effektivitet, den vigtige systemintegration, optimeringspotentialer og behov for service og vedligehold. Mekaniske varmepumper Mulige varmekilder Typiske varmekilder Typisk COP Termiske varmepumper Eldrevne Gasmotordrevne Indirekte fyrede Direkte fyrede Alle Alle > 15 C > 15 C Røggas Geotermi Overskudsvarme Røggas Overskudsvarme Udeluft Grundvand Spildevand Overskudsvarme 3,0 5,0 Udeluft Grundvand Spildevand Overskudsvarme 2,0 3,0 1,7 1,45 1,6 (inkl. kedel) Fordele Lavt energiforbrug Bruger el i stedet for brændsel Fleksibel ift. varmekilder Mindre følsom overfor temperaturniveauer Høj fremløbstemperatur Fleksibel ift. varmekilder Simpelt system Fleksibel ift. brændsel Simpelt system Ulemper Temperaturer er meget afgørende for COP Bruger naturgas Større kompleksitet end eldrevet anlæg Lav virkninsgrad Begrænset ift varmekilder Bruger naturgas Lav virkningsgrad Begrænset ift varmekilder Foto: Nils Rosenvold

7 TO OVERORDNEDE TYPER AF VARMEPUMPER Mekanisk varmepumpe Elforbrug 250 kw Eldrevet varmepumpe COP=4 Leveret varme 1 MW ved 75 C Køling af varmekilde 750 kw ved 10 C Figur 3.1 Drives som hovedregel af en elektrisk motor, men kan også drives af en gasmotor. Termisk varmepumpe (absorptionsvarmepumper) Drivvarme 600 kw ved 150 C Varmepumper giver mulighed for at udnytte energikilder med lav temperatur til fjernvarmeproduktion. I processen anvendes enten termisk eller mekanisk drivenergi. Forholdet mellem den afleverede varmemængde og drivenergien kaldes varmepumpens effektfaktor og benævnes ofte som COP. Termisk varmepumpe COP= 1,7 Leveret varme 1 MW ved 75 C Køling af varmekilde 400 kw ved 35 C Figur 3.2 Drives af varme ved høj temperatur. Drivvarmen er typisk damp eller hedt vand.

8 ØKONOMI Store varmepumper etableres primært for at reducere Et varmepumpeprojekt kan kun realiseres, hvis både produktionsomkostninger. selskabs- En grundig økonomisk og samfundsøkonomien er positiv. Store vurdering er derfor vigtig i beslutningsgrundlaget for et varmepumper har haft svært ved at konkurrere med varmepumpeprojekt. produktionsprisen på biomasseanlæg. Det har betydet, Økonomien afhænger i høj grad af de tilgængelige at indfasningen af store varmepumper har været træg, varmekilder. Drejebogen giver eksempler på økonomien selvom det samfundsøkonomisk er en god idé at investere i varmekilder. i store varmepumper. Med de kommende ændringer i varmepumpens rammevilkårene bliver store varmepumper stadig mere varmepumpeprojekter Desuden analyseres med forskellige betydningen af størrelse og konkurrenceforholdet mellem varmepumper konkurrencedygtige. og andre produktionsanlæg. Undersøg potentialet for en stor varmepumpe med nemt værktøj Der er i drejebogen et regneark, fjernvarmeselskaber kan den indledende fase af et varmepumpeprojekt. Desuden benytte til at undersøge potentialet for en varmepumpe i indeholder inspirationskataloget mange eksempler på deres konkrete fjernvarmesystemer. Regnearket er nemt økonomien i konkrete varmepumpeprojekter at anvende og giver et groft estimat over økonomien i

9 Produktionsomkostninger for varmepumper med forskellige COP-værdier kr./mwh-varme Luft COP = 3,5 Grundvand COP = 4,0 Overskudsvarme COP = 5,0 Anlægsinvestering Service og vedligehold Elpris Net- og systemtarif Distributionstarif Netto elafgift Køb af overskudsvarme (inkl. overskudsvarmeafgift) Energibesparelse Varmeproduktionspriser ved forskellige satser for elvarmeafgift og PSO-tarif kr/mwh Naturgaskedel 203 Biomassekedel 259 Varmepumpe (før 2019) 214 Varmepumpe 2019 COP=4,0 156 Varmepumpe (efter 2021) Investerings- og driftsomkostninger for en eldreven varmepumpe Investering Varmepumpeinstallationen Tilslutning af varmekilde Fjernvarmetilslutning Tilslutning til elnet Styring, regulering og overvågning Bygninger Rådgivning, projektering og myndighedsbehandling Værdi af energibesparelser Drift Service og vedligehold Køb af el Net-, system- og distributionstarif Elmarkedet PSO-tarif Elafgifter Overskudsvarmeafgift

10 MYNDIGHEDSGODKENDELSE Et varmepumpeprojekt kan ikke gennemføres uden samarbejde med myndigheder. Dels skal projektet udarbejdes og godkendes efter projektbekendtgørelsen og varmeforsyningsloven, og dels skal miljøkrav overholdes. Drejebogen indeholder specifikke afsnit om myndighedsgodkendelser af grundvand, røggas og sø- og åvand som varmekilder. TARIFFER OG ORGANISATORISKE FORHOLD Fjernvarme vil på sigt i stigende grad komme fra tre nye kilder, hvor varmepumper indgår: Vedvarende energikilder Samproduktion med køling Overskudsvarme Etablering af en stor varmepumpe, som enten udnytter overskudsvarme eller leverer fjernkøling, giver anledning til at overveje organisatoriske forhold og incitamenter i aftaler og tariffer. Foto: Jesper Voldgaard

11 UDBUD OG VALG AF LEVERANDØR Varmepumpeprojekter kan være komplicerede, fordi de omfatter flere fagområder. Bygherre og rådgivere bør overveje, om alle elementer kan samles i en totalentreprise, eller om entreprisen bør opdeles i fagområder. Drejebogen indeholder råd om udbudsform, valg af leverandør og indhold af kontrakt. TEST AF YDELSE OG AFLEVERING Driftsøkonomien er altafgørende for et varmepumpeprojekt. Hvis varmepumpens ydelse ikke lever op til det specificerede, kan grundlaget for investeringen falde fra hinanden. Der findes ikke afprøvningsstandarder, som er direkte anvendelige til store varmepumper. Derfor anbefales, at bygherre eller rådgiver definerer ydelsestesten og de acceptable afvigelser. Afsnittet indeholder en beskrivelse af de forhold, som kræver særlig opmærksomhed ved ydelsestest af varmepumpeanlæg.

12 KONKRETE VARMEPUMPEPROJEKTER BESKREVET I INSPIRATIONSKATALOG Inspirationskataloget indeholder detaljerede beskrivelser af konkrete varmepumpeprojekter i danske fjernvarmesystemer. Eksemplerne skal inspirere og give interessenter bedre forståelse for tekniske og økonomiske forhold i varmepumpeprojekter. Inspirationskataloget viser forskellige anvendelsesmuligheder for varmepumper. Inspirationskataloget er opdelt efter typer af varmekilder. Varmepumpeprojekterne er beskrevet efter samme skabelon for at gøre beskrivelserne overskuelige og nemme at sammenligne. Varmepumpeprojekter beskrevet i inspirationskataloget De detaljerede beskrivelser indeholder: Baggrund Information om systemet Thisted Dronninglund Røggas Overskudsvarme/køling Driftserfaringer Organisation og ejerskab Nykøbing Mors Geotermi Spildevand Grundvand Teknik og specifikationer Budget og økonomi Rødkærsbro Bjerringbro Ans Lading-Fajstrup Luft Andre Skejby Skjern Gl. Rye Brædstrup Sig Kalundborg Vestforbrænding Høje Taastrup Vejen Gram Løgumkloster Tønder Augustenborg Marstal Broager