Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland
|
|
- Frederikke Hanne Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Professor Richard Steiner, University of Alaska (pens.), olieudslipsekspert 20. august Der er flere dokumenter, som omhandler de miljømæssige risici i forbindelse med Cairn Energys/Capricorns 2011-prøveboringer ud for Grønland (f.eks. EIA'erne, NERI Oil Spill Sensitivity Atlas for Greenland, Ocean Rig Operations Manual osv.). Jeg har kun haft adgang til og læst Cairns beredskabsplan "Oil Spill Prevention and Contingency Plan" der gennemgår de forebyggende foranstaltninger og indsatsen i forbindelse med olieudslip. Først en vigtig bemærkning om udgivelsesproceduren: Cairns beredskabsplan blev først offentliggjort i sidste uge (midt i august). Det er et godt stykke inde i boringssæsonen, og derfor har offentligheden af indlysende grunde ikke haft mulighed for at gennemse og kommentere planen, inden boringerne startede. Det må betragtes som en uacceptabel fremgangsmåde for enhver virksomhed eller offentlig myndighed, der går ind for en gennemsigtig beslutningsproces, hvor offentligheden er involveret. Jeg vil indtrængende anbefale, at alle planer fremover offentliggøres, så det er muligt at diskutere og kommentere dem i god tid, inden boringssæsonen går i gang. Mine foreløbige, kortfattede kommentarer til min hurtige gennemgang af beredskabsrapporten kan læses nedenfor. Helt overordnet mener jeg, at Cairn Energys beredskabsplan er mangelfuld på tre afgørende områder: Forebyggelse af olieudslip, brøndsikring og indsatsen ved olieudslip. Med al respekt så er jeg overrasket over, at de grønlandske myndigheder kan godkende Cairns/Capricorns 2011-boringsprogram i Grønland på grundlag af dette dokument. Cairns beredskabsplan er ikke en fyldestgørende plan, og den indeholder ikke i tilstrækkelig grad oplysninger, der gør det muligt at vurdere sikkerheden omkring projekterne eller indsatsen i forbindelse med krisesituationer. Ifølge planen har Bureau of Minerals and Petroleum (BMP), den engelske boringsinspektør, Det Norsk Veritas (DNV) og eksterne, uafhængige brancheeksperter vurderet og godkendt designet og udstyret for hver eneste af de projekterede boringer. Desuden hævdes det i planen, at alle aspekter af programmet opfylder eller mere end opfylder de nye amerikanske regler for offshore boringer. Beredskabsplanen indeholder imidlertid ikke nogen oplysninger, der underbygger disse påstande eller de uafhængige rapporter, og derfor er det ganske enkelt ikke muligt at vurdere projekternes og udstyrets sikkerhed udelukkende på grundlag af planen. Desuden er der flere tvivlsomme antagelser om risikoen for et udslip og effekten af indsatsen efter et udslip i Cairns plan. Planen underdriver kraftigt den potentielle størrelse og konsekvenserne af en udblæsning (et såkaldt blowout) fra en af de fire boringer. Og samtidig overvurderer planen effekten af de tiltag, der skal stoppe udslippet og eliminere konsekvenserne af olieforureningen. Dette er beklageligvis typisk den måde, som olieindustrien argumenterer på, når den forsøger at få godkendt offshore-projekter. 1
2 Det er imidlertid uklogt at basere sikkerhedsforanstaltningerne og indsatsplanen på alt for optimistiske antagelser. De vestgrønlandske kystområder er ekstremt økologisk sårbare. Og vi ved, at det er vanskeligt og meget risikabelt at foretage prøveboringer i de arktiske dybvandsområder. På den baggrund mener jeg, at Grønland fortjener en langt mere velovervejet, omfattende og detaljeret forebyggelses- og indsatsplan for olieudslip. Forebyggelse af udslip/sikring af borebrønden Borebrøndene Gamma B, LF6-B (Lady Franklin) og AT2-B (Atammik) befinder sig alle på meget dybt vand, hvor det er betydeligt mere risikabelt at bore end på lavt vand. Gamma B ligger helt nede på meters dybde det er lige så dybt som Macondobrøndhovedet i Den Mexicanske Golf. Og da vi ikke med sikkerhed kan afgøre dybden og trykket i de reservoirer, der er under havbunden (Cairn forventer målzoner fra meter og i værste fald et reservoirtryk på psia, men intet er sikkert, før brønden er boret) er det ikke muligt at vurdere risikoen udelukkende ud fra planen. Det risikoreduktionsmål, der anvendes i beredskabsplanen ALARP (As Low As Reasonably Practicable/så lavt som praktisk muligt) er ikke tilstrækkeligt til denne type risikofyldte projekter i så biologisk sårbare miljøer. Risikoreduktionsmålet burde forhøjes til ALAP (As Low As Possible/så lavt som muligt). Med et ALARP-mål accepteres de risici, der er meget dyre at sikre sig imod og det er uacceptabelt i et område, der er så følsomt som Vestgrønland/det østlige Canada. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Cairns beredskabsplan indeholdt en fuldstændig oversigt over ulykker for både Ocean Rig Driller og Capricorn Greenland. Det ville gøre det nemmere at vurdere, om planens antagelser vedrørende sikkerhed er pålidelige. Desuden kan ansvarsfordelingen mellem Capricorn Greenland (borebrøndene på havbunden) og Ocean Rig Driller (borehovedet, bundrørene og boreplatformen) muligvis også skabe problemer. Det er en problemstilling, der bør afklares nærmere. Ifølge beredskabsplanen er der udarbejdet en detaljeret og præcis procedure, men den beskriver ikke i detaljer projekteringen af de planlagte brønde. Hvis det skal være muligt at vurdere brøndkonstruktionernes sikkerhed, skal planen indeholde alle resultater vedrørende brøndkonstruktion og udstyr fra de eksterne brancheeksperter, BMPanalysen, risikovurderingen fra Det Norsk Veritas (DNV) og den engelske boringsinspektørs rapport. Beredskabsplanen indeholder imidlertid ingen oplysninger om disse vigtige, uafhængige vurderinger. I afsnittet om brøndsikring er der udeladt en del informationer, som er nødvendige for at kunne vurdere brøndkonstruktionen ordentligt, bl.a. følgende: Hvordan er den nøjagtige udformning af sikkerhedsventilen, den såkaldte blowout-preventer (BOP)? Hvilke reparations- og vedligeholdelsesarbejder er der foretaget på BOP'en? Hvor mange centreringsenheder vil der blive brugt til at holde borestrengen centreret og forsvarligt 2
3 cementeret? Hvilke foringsrør og hvilken forankring vil der blive anvendt? Hvad er den præcise sammensætning af cementen? Hvilken metode anvendes til test af undertryk? Afsnittet om brøndsikring i beredskabsplanen er i bund og grund en generel lærebogsdiskussion om brøndboring, men det forekommer meningsløst, hvis anvisningerne ikke implementeres og håndhæves. Planen indeholder ikke en detaljeret diskussion af, hvordan et blowout skal håndteres. Vi får f.eks. ikke at vide, om de vil bruge MWCS-systemet (Marine Well Containment System), der er udviklet i USA, til at stoppe en udblæsning ved brøndhovedet. Der står kun, at: "udstyr til indkapsling af borebrønden skal flyves til Kangerlussuaq " Og det fremgår, at dette indkapslingsudstyr "er konstrueret og produceret i overensstemmelse med BOEMRE-anbefalingerne." Men vi får ingen oplysninger om, hvad det er for en type indkapslingsudstyr. Som vi så i forbindelse med BP's forsøg på at indkapsle Macondo-udblæsningen skal udstyret være designet og testet på forhånd, så det er klar til at blive anvendt. Anvisningerne for, hvordan kemiske dispergeringsmidler skal benyttes på havbunden, er så generelle, at de formentlig ikke er anvendelige i praksis. Dette punkt bør uddybes langt mere. Cairn vil etablere to platforme i nærheden af hvert boringsområde Corcovado og Leiv Eiriksson. Det er en effektiv sikkerhedsforanstaltning, der gør det hurtigere at bore en aflastningsbrønd i tilfælde af et blowout. Offentligheden bør selvfølgelig kende specifikationerne for disse platforme, men de oplysninger er underligt nok udeladt. Det er der, så vidt jeg kan se, ingen grund til. Den aktive boreperiode på Lady Franklin og Atammik varer indtil den 1. december. Det betyder, at der formentlig ikke vil være en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargin inden vintersæsonen. Hvis der kommer et blowout midt i november, vil der først være etableret en aflastningsbrønd fra den anden platform til den defekte brønd i januar eller senere. Og det er efter min vurdering for langt inde i vintersæsonen. Jeg anbefaler, at den aktive boreperiode forkortes med én måned til 1. november for de sydlige boringsområder. Beredskabsplanen har en god diskussion af håndteringen af isproblemerne, men der burde også foretages en øvelsesboring, hvor man forsøger at slæbe et af de større relevante isbjerge, som kan veje op til 10 million ton. Planen indeholder ingen detaljer om egenskaberne hos de slæbebåde, der er i beredskab, f.eks. motorernes hestekræfter, fortøjningspælenes træk osv., og det er derfor umuligt fastslå, om de kan slæbe/skubbe store isbjerge. Den anslåede tid, der skal bruges på at etablere en aflastningsbrønd, er taget fra "en anden meget stor operatør" og vurderes at være 16 dage for en m dyb brønd og 34 dage for en brønd med en dybde på m. Men der er ingen fakta, som underbygger disse tidsestimater, i planen. De må bero på formodninger snarere end på omhyggelige udregninger med udgangspunkt i de specifikke Cairn-projekter. Hvis vi ser på de seneste erfaringer med aflastningsbrønde på dybt vand i mere fremkommelige områder, så virker 3
4 34 dage til boringen af en aflastningsbrønd som et meget optimistisk skøn. Det tog 4 måneder at etablere en aflastningsbrønd til dybthavsplatformen Deepwater Horizon, så blowout'et fra Macondo-brønden kunne stoppes. Arbejdet med at bore en aflastningsbrønd til Macondo blev afbrudt flere gange pga. vejrforholdene, og den samlede boringstid blev derfor forlænget. Cairn har tilsyneladende udarbejdet planer for aflastningsbrønde, men de er ikke medtaget i beredskabsplanen. Derfor er det ikke muligt at vurdere disse planer på grundlag af beredskabsplanen. Det er godt, at der knyttes en uafhængig borebrøndekspert (en WCE-ekspert/Independent Well Control Expert) til hver boreplatform. WCE-eksperten bør udarbejde daglige rapporter, der bliver offentligt tilgængelige. Med hensyn til de regler og standarder, der anvendes til brøndsikring, står der følgende i beredskabsplanen: Efter den tragiske ulykke i Den Mexicanske Golf blev der udarbejdet sikkerhedsanbefalinger for hele branchen. Cairn Energy har gennemgået de nuværende procedurer og det nuværende udstyr og kan bekræfte, at procedurerne og udstyret lever op til eller overgår BOEMRE-anbefalingerne (Bureau of Ocean Management). Det er en ekstremt vigtig påstand, men den bliver desværre ikke underbygget. Påstanden bør underbygges med en detaljeret tjekliste, men den nævnes ikke yderligere (bemærk: nogle af aspekterne uddybes muligvis i Ocean Rig Operations Manual, afsnit 17: Well Control). De nye amerikanske regler (BOEMRE-reglerne) for offshore-boringer omfatter følgende elementer: Kvalitetssikring af BOP (blowout-preventer/sikkerhedsventil) og ROV'er (fjernstyrede køretøjer) til placering af "hot stabs" på rørledninger; kvalitetssikring af frakoblingssekvens ved uheld (EDS Emergency Disconnect Sequence); uafhængig certificering af BOP, uafhængig kontrol af BSR-ventiler (blindlukkende sakseventiler); kvalitetssikring af afskærmningsrør til indkapsling af brøndhovedet; dobbelte mekaniske barrierer samt cementpropper til det afsluttende foringsrør; fremlæggelse af et diagram over kontrolsystemer og kontrolenheder; kontrol af, at BOP'en passer til den specifikke platform, uafhængig kontrol af, at cementen og foringerne passer til brøndkonstruktionen; udførelse af undertrykstest for at kontrollere brøndsikringen, rapportering af alle eftersyn og vedligeholdelsesarbejder på BOP'en, udarbejdelse af detaljerede procedurer for afledning af boringsvand osv. De amerikanske regler for brøndsikringsudstyr omfatter desuden følgende krav: 1. Der skal fremlægges dokumentation og diagrammer for alle sikringssystemer. 2. En uafhængig tredjepart skal bekræfte, at BSR-ventilerne (blindlukkende sakseventiler) kan skære igennem borerørene i hullet under det maksimalt forventede overfladetryk. 3. Der skal anvendes en undersøisk BOP-stak, som tillader anvendelsen af ROV'er (fjernstyrede køretøjer) i forbindelse med indsatsen; En ROV skal som minimum kunne lukke ét sæt "pipe rams" (rørlukkende ventiler), ét sæt "blind shear rams" (blindlukkende sakseventiler) og løfte LMRP'en (Lower Marine Riser Package). 4. Der skal konstant være en driftsklar ROV og et ROV-mandskab på hver 4
5 flydende boreplanform. 5. Der skal være et dødmandssystem og et automatisk afskæringssystem til dynamisk placerede boreplatforme. 6. Der skal udarbejdes mindstekrav for det mandskab, der har tilladelse til at styre vigtigt BOP-udstyr. 7. Det skal dokumenteres, at den undersøiske BOP inspiceres og vedligeholdes i overensstemmelse med API RP 53, der angiver de anbefalede retningslinjer for brug af BOP-udstyr og -systemer til borebrønde. 8. Der skal udføres obligatoriske test af alle ROV-funktioner på den undersøiske BOP-stak under stødtesten og test af mindst et sæt rørlukkende ventiler under den indledende test på havbunden. 9. Der skal udføres obligatoriske funktionstest af dødmandssystemet og systemet til automatisk afskæring på BOP-stakken under stødtesten og test af dødmandssystemet under den indledende test på havbunden. 10. Der skal udføres en obligatorisk tryktest, hvis der anvendes sakseventiler i en nødsituation. Ud fra beredskabsrapporten er det ikke klart, om Cairn/Capricorn har opfyldt alle disse krav. Det bør derfor kontrolleres og bekræftes. Indsats ved olieudslip Det fremgår korrekt af beredskabsplanen, at kraner og det mekaniske oliebekæmpelsesberedskab vil blive stoppet ved et isdække på kun 10 %. Det er ærlig snak. Desuden erkendes det, at lave temperaturer (under oliens stivnepunkt) vil få olien til at stivne og gøre det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at pumpe den op. Disse to indrømmelser understreger, at det stort set er umuligt at foretage en genopretning ved olieudslip i isdækkede havområder. I beredskabsplanen står der, at: "selv under de mest optimale forhold vil der aldrig ske en oprydning/genopretning på 100 % efter et udslip, men nærmere på %." For de fleste udslipsscenarier i arktiske offshore-områder er det imidlertid meget usandsynligt, at oprydningsarbejdet vil have en så høj succesrate. Men det er da en ærlig indrømmelse, at % af olien ikke vil kunne fjernes maskinelt fra miljøet i forbindelse med et udslip fra borebrøndene. Kemiske dispergeringsmidler er ikke effektive i en lang række situationer, f.eks. når mængden af havis begrænser den turbulente opblanding. Hvis midlerne virker efter hensigten, transporteres olieforureningen væk fra havoverfladen og ned til den pelagiske vandsøjle, og nedbrydningen af olien fremskyndes. Men en kombination af dispergeringsmidler og råolie kan være mere giftig end hver enkelt komponent alene. Det er godt, at de grønlandske myndigheder ikke på forhånd vil godkende zoner, hvor der må bruges dispergeringsmidler, men i stedet vil overveje brugen af disse midler fra sag til sag. Beredskabsplanen anbefaler imidlertid brugen af dispergeringsmidler i kystnære 5
6 områder i visse situationer, selvom de færreste lande tillader det. Jeg anbefaler, at der aldrig gives tilladelse til at bruge dispergeringsmidler inden for en afstand af 10 km fra kysten (eksempelvis ved in situ-afbrænding) eller i områder, hvor blandingen af dispergeringsmidler og olie kan drive ind i nærheden af kysten. I forbindelse med offshore boringer bør dispergeringsmidler kun anvendes, når vind-, bølge- og vejrforholdene er optimale, så det er muligt at opnå en tilstrækkelig opblanding. Den naturlige turbulens (f.eks knob) er ikke nok til at dispergere olien på overfladen. Og dispergeringsmetoden bør kun anvendes på frisk, ikke-emulgeret olie. Eftersom Dasic Slickgone NS er det eneste godkendte dispergeringsmiddel i Grønland, burde planen indeholde detaljerede oplysninger om dette middels sammensætning og egenskaber, dets giftighed for lokale organismer og dets virkning på den type råolie, som det formentlig skal anvendes på. Dele af de tekniske sikkerhedsspecifikationer for dette produkt, som findes i beredskabsrapporten, er stort set ulæselige (især listen over farlige ingredienser), men specifikationerne indeholder tydeligvis ikke oplysninger om midlets giftighed over for lokale havorganismer eller dets forventede effekt på råolie. Det er to problemstillinger, som skal løses, inden man kan overveje at bruge dette produkt. Ved udslippet i Den Mexicanske Golf havde man adgang til mere effektive og mindre giftige dispergeringsmidler, men de blev ikke brugt. Desuden mener mange forskere, herunder mig selv, at dispergeringsmidlerne ikke blev anvendt på en effektiv måde i forbindelse med Golf-udslippet. I de fleste udslipsscenarier vil in situ-afbrænding næsten med sikkerhed være en mindre effektiv metode, end det fremgår af beredskabsplanen. Ifølge planen vil in situafbrænding være virkningsløs ved et isdække på mere end 30 % og ved emulgeringsværdier (vand i olie) på 30 procent eller mere. Desuden bliver vanskelighederne med at antænde og vedligeholde afbrændingen, håndteringen af restprodukterne samt problemerne med at holde dyrelivet væk fra branden ikke behandlet tilstrækkeligt indgående i planen. Og som der ganske rigtigt står i planen: "det er vanskeligt at få fjernet restprodukter, der synker." Indsamlingen af restprodukter er en vigtig problematik ved in situ-afbrænding nær kysten, men den behandles ikke tilstrækkeligt grundigt i planen. Hvis der gennemføres en in situ-afbrænding, er det helt afgørende, at mandskabet har personligt beskyttelsesudstyr, respiratorer osv. Om rensningen af kystlinjen står der følgende i planen: "Det er vanskeligt at inddæmme, rense eller beskytte kystområderne i Grønland pga. det ujævne og stenede terræn langs hele kystlinjen." Det betyder dybest set, at man ikke skal forvente, at der kan foretages en effektiv rensning af kystlinjen i forbindelse med et større udslip. Om restprodukterne i forbindelse med olieudslip står der, at: "der vil blive dannet store mængder restprodukter. I ekstreme tilfælde kan mængden af restprodukter blive 30 gange større end mængden af udstrømmet olie." Håndteringen af restprodukter bliver ikke beskrevet tilstrækkeligt detaljeret i planen. Cairns beredskabsplan tager ikke nok hensyn til de enorme logistiske udfordringer, der er ved store olieudslip. Vi ved af erfaring, at de planlagte logistiske procedurer hurtigt viser 6
7 sig at være utilstrækkelige ved store olieforureningskatastrofer (f.eks. Exxon Valdez, BP Deepwater Horizon osv.). Det er en problemstilling, der bør tages alvorligt. Beredskabsplanen tager ikke i tilstrækkelig grad højde for de vanskeligheder, der er forbundet med en indsats i det mørke, kolde og barske vejr i de arktiske kystområder i det sene efterår og vinterperioden. Det problem burde planen også forholde sig til. Beredskabsplanens diskussion af risikoen for sårbare dyrearter er meget forsimplet, og den underdriver markant de potentielle påvirkninger. For eksempel hævdes det i planen, at: "havpattedyr generelt er mindre sårbare over for olie end andre organismer". Det er imidlertid en kendt sag, at olieudslip har forårsaget store skader på havpattedyr (f.eks. døde flere tusinde havpattedyr som følge af Exxon Valdez-udslippet i Alaska). Planen anfører, at et udslip kan få "betydelige" konsekvenser for bestanden af narhvaler. Om påvirkningen af fiskebestanden hævdes det, at: "giftkoncentrationen på åbent hav sjældent vil være høj nok til at forårsage dødelighed". Det er imidlertid langt fra sikkert, især ikke når det gælder fiskeæg og planktonlarver. Planen påpeger, at stenbiderens og loddens gydning i tidevandszonen sker uden for boringssæsonen og derfor ikke er i fare. Men her ignoreres en afgørende detalje: Den olie, der flyder ind til kysten fra et udslip i sommeren/efteråret, vil sandsynligvis forblive i de kystnære områder indtil næste gydningssæson og kan dermed påvirke reproduktionen af disse vigtige fiskebestande. Og planen ser fuldstændig bort fra andre fiskearters gydningsadfærd og forureningens mulige påvirkning af disse arter. Planen indeholder heller ikke en god analyse af påvirkningen af planktonmiljøet. Der står korrekt i planen, at: "genopretningshastigheden kan være langsommere i det arktiske område pga. langsomme vækstrater og korte reproduktionssæsoner." Der står også følgende: "En stor andel af de ynglende voksne atlantiske søpapegøjer og alke fra de vigtige ynglekolonier i den ydre Diskobugt vil sandsynligvis blive udsat for olie i forbindelse med et udslip, der når området. Og det gælder også for andre arter (sort lomvie, søkonge)". Disse påvirkninger kan blive ret alvorlige. Desuden er der ingen diskussion af de mulige langtidseffekter af et større olieudslip i planen, men denne diskussion er forhåbentlig med i miljøkonsekvensvurderingen for Cairns 2011-boringsprojekter. Cairns beredskabsplan indeholder ikke en indsatsplan for dyrelivet dvs. en detaljeret plan for, hvordan og hvor firmaet vil håndtere, rense og rehabilitere de dyr, der bliver indsmurt i olie ved et udslip, f.eks. fugle og havpattedyr. Det er afgørende, at en sådan plan udarbejdes, før der sker et udslip. Beredskabsplanen omfatter heller ikke en plan for, hvordan der i tilfælde af et udslip kan udarbejdes en videnskabelig vurdering af skaderne på naturressourcerne sammen med de relevante myndigheder. I beredskabsrapporten anerkendes det, at olie, der strømmer ud i et isdækket hav, bliver indkapslet af isen. Det betyder, at olien kan spredes til nye områder sammen med isen og 7
8 derefter slippe ud i vandet igen, når isen tør. Med andre ord: Det område, der potentielt kan blive påvirket, bliver udvidet betydeligt ved udslip sidst i boringssæsonen. Det er endnu en indrømmelse, der understreger den høje risiko ved olieudslip i de arktiske havområder. Alligevel tager beredskabsplanens olieudslipsmodeller overhovedet ikke denne transportproblematik i betragtning. Cairn er klar over, at "det meste af kystlinjen er ekstremt sårbar, og det bør tages med i overvejelserne, når man planlægger offshore-indsatsen og beskyttelsen af kystlinjen. Det er yderst tvivlsomt, om man bør udføre en risikofyldt offshore-boring på dybt vand ud for så økologisk sårbare kystlinjer. Udslipsmodelleringen i Cairns beredskabsplan tager udgangspunkt i et scenarie med et blowout på 37 dage, hvor der udtømmes tønder olie om dagen. Dette scenarie modelleres over 60 dage. Det er dog langt fra det værst tænkelige scenarie. Beredskabsplanen opererer med en maksimal udtømningsrate på tønder om dagen, men de præmisser, som det tal er baseret på, er stærkt diskutable. Ifølge planen kan der i et worst case-scenarie maksimalt forventes et tryk på psia, hvilket er tæt på det tryk, der var i Macondo-brønden i Den Mexicanske Golf ( psia). Et blowout i en af Cairn/Capricorn-brøndene vil således kunne resultere i en udstrømning af en lignende mængde olie pr. dag. Desuden kan det faktiske tryk i oliereservoiret og brøndhovedet blive højere end forventet. Det anslås, at der ved Macondo-katastrofen blev udtømt tønder pr. dag i den første periode og derefter omkring tønder pr. dag, indtil udslippet blev stoppet. Og udstrømningen af olie varede i næsten 3 måneder (85 dage). Med andre ord: Den maksimale udstrømning fra Cairn/Capricorn-brøndene i 2011 er gange større end tønder/pr. dag i 37 dage. Jeg anbefaler, at der anvendes et udslip på tønder pr. dag i 60 dage, eller i alt 3 millioner tønder, til modelleringen og til planlægningen af oprydningsarbejdet. Vi vil forhåbentlig aldrig se et udslip af denne størrelse, men det er bestemt en mulighed. Beredskabsrapporten behandler ikke tilstrækkeligt indgående konsekvenserne af de såkaldte oliefaner, der opstår under vandet i forbindelse med et blowout på dybt vand. Disse undersøiske oliefaner blev overbevisende dokumenteret ved Deepwater Horizon, og de er blevet bekræftet i andre undersøgelser af blowouts på dybt vand. Oliefanerne kan stabiliseres på dyb vand og spredes med de dybe havstrømme i andre retninger end oliepølene på havoverfladen. Visse aspekter af denne undersøiske forurening behandles i planens 3D-model, men dynamikken behandles ikke tilstrækkeligt detaljeret. Det er en problematik, som Cairns beredskab burde tage højde for. Modelleringen i beredskabsplanen viser en omfattende olieforurening af østkysten ved Baffin Island, men der står intet om, at der er udarbejdet risikovurderinger eller indsatsplaner i samarbejde med Canada. Et udslip fra en af de fire brønde vil næsten helt sikkert krydse de internationale grænser ind i canadisk farvand og blive et grænseoverskridende udslip. Ifølge beredskabsplanens model er der "mere end 10 % sandsynlighed for olieforurening på en stor del af den østlige kystlinje på Baffin Island". 8
9 Denne risiko vil være endnu større ved de sydlige boreområder ved Lady Franklin og Atammik. Og hvis man anvender det højere udslipsestimat ( tønder pr. dag i 60 dage), vil et udslip kunne spredes endnu længere, end det forudsiges i den nuværende model Et sådant worst case-udslip vil bevæge sig ned langs Baffin Island til Labradorkysten, Newfoundland og måske endda endnu længere. Beredskabsplanen burde indeholde oplysninger om, hvordan denne trussel vil blive håndteret i samarbejde med de canadiske myndigheder. Cairns vurdering af effekten af en oprydning er alt for optimistisk. Planen anslår dog, at olie/vand-forholdet på vandoverfladen vil være ca. 75 % i begyndelsen og 50 % senere i forløbet. Det ligner en indrømmelse af, at en stor del af den olie, der kommer fra et blowout på dybt vand, ikke vil kunne opsamles. Og der kan også stilles spørgsmål ved planens antagelser om emulgering. Ifølge planen kan det maksimale vandindhold i den spildte olie være 70 %. Alligevel opereres der i planen med et gennemsnitligt vandindhold på kun 20 %, så den samlede mængde olie, der skal opsamles og oprenses, bliver tønder pr. dag fra af et samlet udslip på tønder pr. dag. I lyset af de lange reaktionstider, der forekommer ved store udslip, vil det være langt mere realistisk at anvende en højere emulgeringsrate, f.eks. 40 % eller 60 %. Disse emulgeringsrater giver et udslip, der skal oprenses, på hhv og tønder pr. dag. Og som nævnt ovenfor bør der anvendes modeller med en samlet udslipsmængde, der er helt op til 10 gange højere end de tønder pr. dag i Cairns beredskabsplan. Når man benytter disse betydeligt højere udslipsestimater og de højere emulgeringsrater, forekommer en mindre markant oprensningshastighed på 94 m 3 pr. dag (ca. 650 tønder pr. dag) mere realistisk. Antagelserne om dispergeringsmidlernes effektivitet (648 m 3 pr. dag eller tønder pr. dag) er ikke rimelige, især ikke i et ishav med en utilstrækkelig turbulent opblanding. Desuden er produktionskapaciteten for Dasik rapporteret til at være kun 50 m 3 pr. dag. Den forventede effekt af in situ-afbrænding virker heller ikke sandsynlig, og den anslåede afbrændingsrate (541 m 3 pr. dag eller tønder pr. dag) er formentlig alt for optimistisk. Det virker derfor urealistisk, når planen regner med, at der kan opsamles, kemisk dispergeres eller afbrændes en mængde olie på m 3 eller tønder pr. dag. Og selvom det skulle være muligt at nå denne mængde, vil den kun udgøre en lille del (nogle få procent) af udslippet, hvis man tager udgangspunkt i de højere udslipsrater og -mængder, der beskrives ovenfor. Det står således klart, at indsatsen ved et større udslip fra en af Cairns 2011-offshore-brønde ved Grønland næsten helt sikkert vil være virkningsløs. Det fremgår tydeligt af beredskabsplanen, at de boretilladelser, der er givet til Cairn/Capricorn, betyder, at de grønlandske myndigheder er udelukket fra at lede eller koordinere indsatsen i forbindelse med et udslip fra et Cairn/Capricorn-boreprojekt. Myndighederne bør klart fastholde muligheden for at "nationalisere" et udslip, hvis den ansvarlige part eller de involverede underleverandører ikke leverer en tilstrækkelig 9
10 indsats. Men Grønlands Kommando (kystvagten) er tilsyneladende afskåret fra at tage et sådant skridt. Dette vilkår bør ændres. Det er uklart, hvilke bestemmelser om økonomisk ansvar i den grønlandske lovgivning, der kan anvendes ved udslip fra Cairn/Capricorn-boreprojekterne. CLC-konventionen og Den Internationale Kompensationsfond for olieforurening (1992 Fund), som Grønland har underskrevet, dækker kun udslip fra tankskibe og ikke udslip fra offshore boringer. Denne problemstilling bør opklares, og det økonomiske erstatningsansvar skal kunne dække omkostningerne ved et worst case-udslip. BP-udslippet i Den Mexicanske Golf vil sandsynligvis koste omkring 40 milliarder USD. Derfor vil jeg råde den grønlandske regering til at kræve et ubegrænset erstatningsansvar i forbindelse med disse offshore boringer. Desuden er det vigtigt, at de grønlandske myndigheder sikrer sig, at Cairn/Capricorn har en forsikring, som dækker i tilfælde af det værst tænkelige udslip. 10
Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten
WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten
Læs mere2. Bridging dokumenter til dokumentation af HSE ledelsessystemer for borerigge
Appendiks A Resumé af anbefalinger Overordnet Det anbefales at BMP laver en omfattende, offentligt tilgængelig rapport, som undersøger overensstemmelse med de tilladelsesvilkår og betingelser for Cairn
Læs mereSammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen
Læs mere= Havmiljøberedskab i Grønland =
Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var
Læs mereForslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.
Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet
Læs merePIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE
FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne
Læs mereMuligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område
DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.09.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0359/2012 af Maria Elena Solís Yánez, spansk statsborger, om tilladelse til olieefterforskning
Læs mereBoreteknologi og vandrette boringer
1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner
Læs mereCitronbasens metalprojekt
BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan
Læs mereHøringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereSammendrag på høringssvar #16 Greenpeace
Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune
Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereVest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering
Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereDecember Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:
Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez
Læs mereGreenland Petroleum Services A/S
Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg
Læs mereIndlæg på Maintech 2013
Indlæg på Maintech 2013 Deepwater Horizon 2010 1 - Peter B Rasmussen Uddannet maskiningeniør fra OT 1989 Q8 raffinaderiet 1991-1997 Statoil Procestekniker 1997 2001 Statoil SIRI (Offshore) 2001 2003 Statoil
Læs mere17. marts 2015 UDKAST
Bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme 1 I medfør af 34 a, stk. 3, 34 b, stk. 2, 39, stk. 1, 48, stk. 1, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereLEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring
LEVERANCE 1.3 Model for kvalitetssikring Udarbejdelse af kvalitetssikringsmodel, krav til open source kode og dokumentation og godkendelsesprocedurer m.v. Samt fokus på understøttelse af CE-mærkning. 1
Læs mereClick here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Aalborg Kommunes Beredskabspolitik Godkendt i Aalborg Byråd 26. november 2018 Punkt 12. Kolofon: Miljø- og Energiforvaltningen
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs merePolitik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og Struer kommuner
Politik for Fortsat Drift Holstebro, Skive, Lemvig og 2019-2021 Indledning Holstebro, Skive, Lemvig og har ansvaret for at drive en række samfundsvigtige og kritiske funktioner med direkte påvirkning for
Læs mereGreenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord
Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88
Læs mereIntroduktion Til Functional Safety
Introduktion Til Functional Safety Functional safety er beskrevet i standarderne IEC 61508 IEC 65511 Hele denne præsentation vil tage udgangspunkt i principperne for denne standard. Det skal bemærkes at
Læs mereVerifikation i forbindelse med godkendelse af offshore brøndaktiviteter
-1 Verifikation i forbindelse med godkendelse af offshore brøndaktiviteter Vejledningen henvender sig til operatører, som har pligt til at etablere en uafhængig verifikationsordning i forbindelse med godkendelse
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereNotat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006
Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AG-AI stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 77 Offentligt J.nr. Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AG-AI stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål AG Vil
Læs mereMiljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde
Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme
Læs mereJeg har modtaget myndighedernes redegørelse om sagen med bilag, som hermed oversendes til Retsudvalget (bilag 1-5).
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 3. oktober 2019 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: PES Sagsnr.: 2019-750-0307 Dok.: 1242908 Opfølgning på teledata-sagen
Læs mereBeredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune
Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mere1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger
1 Løsningsfase I dette kapitel vil der blive udarbejdet forskellige løsnings forslag der vil leve op til problem beskrivelsen samt de opstillede kravspecifikationer 1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del
Læs mereArbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter
Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mere1 5. juni 2011. Ombudsmanden for Inatsisartut Postboks 1606 3900 Nuuk Grønland
1 5. juni 2011 Ombudsmanden for Inatsisartut Postboks 1606 3900 Nuuk Grønland Klage over Råstofdirektoratets afslag på aktindsigt i en række dokumenter med relation til olieefterforskning i Vestgrønland,
Læs mereEKSTERN BEREDSKABSPLAN
EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater
Læs mereOgså den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.
NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereGreenpeace kommentar til høring
Greenpeace kommentar til høring Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd /Cairn Energy plc. ansøgning om tilladelse til at gennemføre fire efterforskningsboringer i 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i området er blevet mindre gunstige for piratoperationer pga. sydvestmonsunens
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereNår miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012
Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde Juni 2012 O v e r s i g t Oiltanking Miljømæssige skrækscenarier Aktive og passive barrierer Spørgsmål Miljø og træning OTC 2012 Page 2 Oiltanking Privat tyskejet
Læs mere5. december Spørgsmål og svar. Indsamling af dagrenovation og ressourcer udført med kranbil Revas
5. december 2017 Spørgsmål og svar Indsamling af dagrenovation og ressourcer udført med kranbil Revas Spørgsmål 1 Særlige Arbejdsbetingelser og beskrivelser Pkt. 3 Indsamling med ad-hoc liste Mail med
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt
Læs mereIndsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand
Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Planlægning for boliger ved Solsbæk Strand Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, april 2015, Sag nr. 13/17912, dok. nr. 15/75064 1. Borger, Sadelmagervej 54,
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereIndholdet af en intern beredskabsplan
Indholdet af en intern beredskabsplan Indledning Denne vejledning beskriver hvad en intern beredskabsplan bør indeholde således kravene til risikovirksomheder placeret i kolonne 3 bliver opfyldt. Vejledningen
Læs mereTHE QUEST FOR OIL. Game Guide
Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereTrusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang
Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereCHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER
CHLEOPATRA GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER GUIDE VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER SIKKERHEDSOPLYSNINGER ANDEN VERSION CHLEOPATRA 2017 Chleopatra Oils GUIDE TIL NATURLIG KOSMETIK ~ 2 ~
Læs mereMemo risiko analyse på deduster
Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater
Læs mereHvordan bygger vi en havvindmøllepark - sikkert. Bygherrens forventninger til entreprenøren - med eksempler fra Anholt havvindmøllepark.
Hvordan bygger vi en havvindmøllepark - sikkert. Bygherrens forventninger til entreprenøren - med eksempler fra Anholt havvindmøllepark. MSSM 2012 Maritim Sikkerhed Sundhed og Miljø. Session nr. 7, sal
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereNotat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi
Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi FEBRUAR 2015 Indhold 1 RISIKOVURDERING OG ANBEFALINGER... 2 2 NUVÆRENDE DANSKE REGLER... 4 2.1 FORSIKRINGSERKLÆRING... 4 2.2 STANDARD AND POOR S KREDITVURDERING...
Læs mereHvor koordinaterne i ansøgningen afviger fra koordinaterne ovenfor, er det de ovenfor angivne, der gælder.
Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Stine Rabech Nielsen 18. juni 2013 J.nr. 2110/1181-0425 Ref. tom Forsyning Side 1/5 Meddelelse af tilladelse til gennemførelse af forundersøgelser i
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereFølg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde
Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,
Læs mereOffshore vind sikkerhed og sundhed
Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for
Læs mereSikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1
side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2013
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er fortsat under stort pres, og deres manglende succes
Læs mereUnge - køb og salg af sex på nettet
Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret
Læs merePræsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu
Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse
Læs mereFugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning
Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereSYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereMIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN
MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S Høsten Telgværksvej 47 4690 Haslev Faxe Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse
Læs mereKomplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank
Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg
Læs mereVVM for containerterminal i Århus VVM-kursus den 28.-29. januar 2010
VVM for containerterminal i Århus VVM-kursus den 28.-29. januar 2010 Miljøcenter Århus VVM for containerterminal i Århus BAGGRUND - Etableret i 2001 - Risikovirksomhed i nov. 2005 - Afgørelse om VVM-pligt
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereFLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP
FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereBRUGSANVISNING CAL J250
BRUGSANVISNING CAL J250 Automatisk vanddybde måling Vandsensoren registrerer vand kontakt og starter måling af vanddybde automatisk. Maksimal vanddybde indikation Du kan se den maksimal vanddybde for sidste
Læs mere