Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland"

Transkript

1 Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Professor Richard Steiner, University of Alaska (pens.), olieudslipsekspert 20. august Der er flere dokumenter, som omhandler de miljømæssige risici i forbindelse med Cairn Energys/Capricorns 2011-prøveboringer ud for Grønland (f.eks. EIA'erne, NERI Oil Spill Sensitivity Atlas for Greenland, Ocean Rig Operations Manual osv.). Jeg har kun haft adgang til og læst Cairns beredskabsplan "Oil Spill Prevention and Contingency Plan" der gennemgår de forebyggende foranstaltninger og indsatsen i forbindelse med olieudslip. Først en vigtig bemærkning om udgivelsesproceduren: Cairns beredskabsplan blev først offentliggjort i sidste uge (midt i august). Det er et godt stykke inde i boringssæsonen, og derfor har offentligheden af indlysende grunde ikke haft mulighed for at gennemse og kommentere planen, inden boringerne startede. Det må betragtes som en uacceptabel fremgangsmåde for enhver virksomhed eller offentlig myndighed, der går ind for en gennemsigtig beslutningsproces, hvor offentligheden er involveret. Jeg vil indtrængende anbefale, at alle planer fremover offentliggøres, så det er muligt at diskutere og kommentere dem i god tid, inden boringssæsonen går i gang. Mine foreløbige, kortfattede kommentarer til min hurtige gennemgang af beredskabsrapporten kan læses nedenfor. Helt overordnet mener jeg, at Cairn Energys beredskabsplan er mangelfuld på tre afgørende områder: Forebyggelse af olieudslip, brøndsikring og indsatsen ved olieudslip. Med al respekt så er jeg overrasket over, at de grønlandske myndigheder kan godkende Cairns/Capricorns 2011-boringsprogram i Grønland på grundlag af dette dokument. Cairns beredskabsplan er ikke en fyldestgørende plan, og den indeholder ikke i tilstrækkelig grad oplysninger, der gør det muligt at vurdere sikkerheden omkring projekterne eller indsatsen i forbindelse med krisesituationer. Ifølge planen har Bureau of Minerals and Petroleum (BMP), den engelske boringsinspektør, Det Norsk Veritas (DNV) og eksterne, uafhængige brancheeksperter vurderet og godkendt designet og udstyret for hver eneste af de projekterede boringer. Desuden hævdes det i planen, at alle aspekter af programmet opfylder eller mere end opfylder de nye amerikanske regler for offshore boringer. Beredskabsplanen indeholder imidlertid ikke nogen oplysninger, der underbygger disse påstande eller de uafhængige rapporter, og derfor er det ganske enkelt ikke muligt at vurdere projekternes og udstyrets sikkerhed udelukkende på grundlag af planen. Desuden er der flere tvivlsomme antagelser om risikoen for et udslip og effekten af indsatsen efter et udslip i Cairns plan. Planen underdriver kraftigt den potentielle størrelse og konsekvenserne af en udblæsning (et såkaldt blowout) fra en af de fire boringer. Og samtidig overvurderer planen effekten af de tiltag, der skal stoppe udslippet og eliminere konsekvenserne af olieforureningen. Dette er beklageligvis typisk den måde, som olieindustrien argumenterer på, når den forsøger at få godkendt offshore-projekter. 1

2 Det er imidlertid uklogt at basere sikkerhedsforanstaltningerne og indsatsplanen på alt for optimistiske antagelser. De vestgrønlandske kystområder er ekstremt økologisk sårbare. Og vi ved, at det er vanskeligt og meget risikabelt at foretage prøveboringer i de arktiske dybvandsområder. På den baggrund mener jeg, at Grønland fortjener en langt mere velovervejet, omfattende og detaljeret forebyggelses- og indsatsplan for olieudslip. Forebyggelse af udslip/sikring af borebrønden Borebrøndene Gamma B, LF6-B (Lady Franklin) og AT2-B (Atammik) befinder sig alle på meget dybt vand, hvor det er betydeligt mere risikabelt at bore end på lavt vand. Gamma B ligger helt nede på meters dybde det er lige så dybt som Macondobrøndhovedet i Den Mexicanske Golf. Og da vi ikke med sikkerhed kan afgøre dybden og trykket i de reservoirer, der er under havbunden (Cairn forventer målzoner fra meter og i værste fald et reservoirtryk på psia, men intet er sikkert, før brønden er boret) er det ikke muligt at vurdere risikoen udelukkende ud fra planen. Det risikoreduktionsmål, der anvendes i beredskabsplanen ALARP (As Low As Reasonably Practicable/så lavt som praktisk muligt) er ikke tilstrækkeligt til denne type risikofyldte projekter i så biologisk sårbare miljøer. Risikoreduktionsmålet burde forhøjes til ALAP (As Low As Possible/så lavt som muligt). Med et ALARP-mål accepteres de risici, der er meget dyre at sikre sig imod og det er uacceptabelt i et område, der er så følsomt som Vestgrønland/det østlige Canada. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Cairns beredskabsplan indeholdt en fuldstændig oversigt over ulykker for både Ocean Rig Driller og Capricorn Greenland. Det ville gøre det nemmere at vurdere, om planens antagelser vedrørende sikkerhed er pålidelige. Desuden kan ansvarsfordelingen mellem Capricorn Greenland (borebrøndene på havbunden) og Ocean Rig Driller (borehovedet, bundrørene og boreplatformen) muligvis også skabe problemer. Det er en problemstilling, der bør afklares nærmere. Ifølge beredskabsplanen er der udarbejdet en detaljeret og præcis procedure, men den beskriver ikke i detaljer projekteringen af de planlagte brønde. Hvis det skal være muligt at vurdere brøndkonstruktionernes sikkerhed, skal planen indeholde alle resultater vedrørende brøndkonstruktion og udstyr fra de eksterne brancheeksperter, BMPanalysen, risikovurderingen fra Det Norsk Veritas (DNV) og den engelske boringsinspektørs rapport. Beredskabsplanen indeholder imidlertid ingen oplysninger om disse vigtige, uafhængige vurderinger. I afsnittet om brøndsikring er der udeladt en del informationer, som er nødvendige for at kunne vurdere brøndkonstruktionen ordentligt, bl.a. følgende: Hvordan er den nøjagtige udformning af sikkerhedsventilen, den såkaldte blowout-preventer (BOP)? Hvilke reparations- og vedligeholdelsesarbejder er der foretaget på BOP'en? Hvor mange centreringsenheder vil der blive brugt til at holde borestrengen centreret og forsvarligt 2

3 cementeret? Hvilke foringsrør og hvilken forankring vil der blive anvendt? Hvad er den præcise sammensætning af cementen? Hvilken metode anvendes til test af undertryk? Afsnittet om brøndsikring i beredskabsplanen er i bund og grund en generel lærebogsdiskussion om brøndboring, men det forekommer meningsløst, hvis anvisningerne ikke implementeres og håndhæves. Planen indeholder ikke en detaljeret diskussion af, hvordan et blowout skal håndteres. Vi får f.eks. ikke at vide, om de vil bruge MWCS-systemet (Marine Well Containment System), der er udviklet i USA, til at stoppe en udblæsning ved brøndhovedet. Der står kun, at: "udstyr til indkapsling af borebrønden skal flyves til Kangerlussuaq " Og det fremgår, at dette indkapslingsudstyr "er konstrueret og produceret i overensstemmelse med BOEMRE-anbefalingerne." Men vi får ingen oplysninger om, hvad det er for en type indkapslingsudstyr. Som vi så i forbindelse med BP's forsøg på at indkapsle Macondo-udblæsningen skal udstyret være designet og testet på forhånd, så det er klar til at blive anvendt. Anvisningerne for, hvordan kemiske dispergeringsmidler skal benyttes på havbunden, er så generelle, at de formentlig ikke er anvendelige i praksis. Dette punkt bør uddybes langt mere. Cairn vil etablere to platforme i nærheden af hvert boringsområde Corcovado og Leiv Eiriksson. Det er en effektiv sikkerhedsforanstaltning, der gør det hurtigere at bore en aflastningsbrønd i tilfælde af et blowout. Offentligheden bør selvfølgelig kende specifikationerne for disse platforme, men de oplysninger er underligt nok udeladt. Det er der, så vidt jeg kan se, ingen grund til. Den aktive boreperiode på Lady Franklin og Atammik varer indtil den 1. december. Det betyder, at der formentlig ikke vil være en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargin inden vintersæsonen. Hvis der kommer et blowout midt i november, vil der først være etableret en aflastningsbrønd fra den anden platform til den defekte brønd i januar eller senere. Og det er efter min vurdering for langt inde i vintersæsonen. Jeg anbefaler, at den aktive boreperiode forkortes med én måned til 1. november for de sydlige boringsområder. Beredskabsplanen har en god diskussion af håndteringen af isproblemerne, men der burde også foretages en øvelsesboring, hvor man forsøger at slæbe et af de større relevante isbjerge, som kan veje op til 10 million ton. Planen indeholder ingen detaljer om egenskaberne hos de slæbebåde, der er i beredskab, f.eks. motorernes hestekræfter, fortøjningspælenes træk osv., og det er derfor umuligt fastslå, om de kan slæbe/skubbe store isbjerge. Den anslåede tid, der skal bruges på at etablere en aflastningsbrønd, er taget fra "en anden meget stor operatør" og vurderes at være 16 dage for en m dyb brønd og 34 dage for en brønd med en dybde på m. Men der er ingen fakta, som underbygger disse tidsestimater, i planen. De må bero på formodninger snarere end på omhyggelige udregninger med udgangspunkt i de specifikke Cairn-projekter. Hvis vi ser på de seneste erfaringer med aflastningsbrønde på dybt vand i mere fremkommelige områder, så virker 3

4 34 dage til boringen af en aflastningsbrønd som et meget optimistisk skøn. Det tog 4 måneder at etablere en aflastningsbrønd til dybthavsplatformen Deepwater Horizon, så blowout'et fra Macondo-brønden kunne stoppes. Arbejdet med at bore en aflastningsbrønd til Macondo blev afbrudt flere gange pga. vejrforholdene, og den samlede boringstid blev derfor forlænget. Cairn har tilsyneladende udarbejdet planer for aflastningsbrønde, men de er ikke medtaget i beredskabsplanen. Derfor er det ikke muligt at vurdere disse planer på grundlag af beredskabsplanen. Det er godt, at der knyttes en uafhængig borebrøndekspert (en WCE-ekspert/Independent Well Control Expert) til hver boreplatform. WCE-eksperten bør udarbejde daglige rapporter, der bliver offentligt tilgængelige. Med hensyn til de regler og standarder, der anvendes til brøndsikring, står der følgende i beredskabsplanen: Efter den tragiske ulykke i Den Mexicanske Golf blev der udarbejdet sikkerhedsanbefalinger for hele branchen. Cairn Energy har gennemgået de nuværende procedurer og det nuværende udstyr og kan bekræfte, at procedurerne og udstyret lever op til eller overgår BOEMRE-anbefalingerne (Bureau of Ocean Management). Det er en ekstremt vigtig påstand, men den bliver desværre ikke underbygget. Påstanden bør underbygges med en detaljeret tjekliste, men den nævnes ikke yderligere (bemærk: nogle af aspekterne uddybes muligvis i Ocean Rig Operations Manual, afsnit 17: Well Control). De nye amerikanske regler (BOEMRE-reglerne) for offshore-boringer omfatter følgende elementer: Kvalitetssikring af BOP (blowout-preventer/sikkerhedsventil) og ROV'er (fjernstyrede køretøjer) til placering af "hot stabs" på rørledninger; kvalitetssikring af frakoblingssekvens ved uheld (EDS Emergency Disconnect Sequence); uafhængig certificering af BOP, uafhængig kontrol af BSR-ventiler (blindlukkende sakseventiler); kvalitetssikring af afskærmningsrør til indkapsling af brøndhovedet; dobbelte mekaniske barrierer samt cementpropper til det afsluttende foringsrør; fremlæggelse af et diagram over kontrolsystemer og kontrolenheder; kontrol af, at BOP'en passer til den specifikke platform, uafhængig kontrol af, at cementen og foringerne passer til brøndkonstruktionen; udførelse af undertrykstest for at kontrollere brøndsikringen, rapportering af alle eftersyn og vedligeholdelsesarbejder på BOP'en, udarbejdelse af detaljerede procedurer for afledning af boringsvand osv. De amerikanske regler for brøndsikringsudstyr omfatter desuden følgende krav: 1. Der skal fremlægges dokumentation og diagrammer for alle sikringssystemer. 2. En uafhængig tredjepart skal bekræfte, at BSR-ventilerne (blindlukkende sakseventiler) kan skære igennem borerørene i hullet under det maksimalt forventede overfladetryk. 3. Der skal anvendes en undersøisk BOP-stak, som tillader anvendelsen af ROV'er (fjernstyrede køretøjer) i forbindelse med indsatsen; En ROV skal som minimum kunne lukke ét sæt "pipe rams" (rørlukkende ventiler), ét sæt "blind shear rams" (blindlukkende sakseventiler) og løfte LMRP'en (Lower Marine Riser Package). 4. Der skal konstant være en driftsklar ROV og et ROV-mandskab på hver 4

5 flydende boreplanform. 5. Der skal være et dødmandssystem og et automatisk afskæringssystem til dynamisk placerede boreplatforme. 6. Der skal udarbejdes mindstekrav for det mandskab, der har tilladelse til at styre vigtigt BOP-udstyr. 7. Det skal dokumenteres, at den undersøiske BOP inspiceres og vedligeholdes i overensstemmelse med API RP 53, der angiver de anbefalede retningslinjer for brug af BOP-udstyr og -systemer til borebrønde. 8. Der skal udføres obligatoriske test af alle ROV-funktioner på den undersøiske BOP-stak under stødtesten og test af mindst et sæt rørlukkende ventiler under den indledende test på havbunden. 9. Der skal udføres obligatoriske funktionstest af dødmandssystemet og systemet til automatisk afskæring på BOP-stakken under stødtesten og test af dødmandssystemet under den indledende test på havbunden. 10. Der skal udføres en obligatorisk tryktest, hvis der anvendes sakseventiler i en nødsituation. Ud fra beredskabsrapporten er det ikke klart, om Cairn/Capricorn har opfyldt alle disse krav. Det bør derfor kontrolleres og bekræftes. Indsats ved olieudslip Det fremgår korrekt af beredskabsplanen, at kraner og det mekaniske oliebekæmpelsesberedskab vil blive stoppet ved et isdække på kun 10 %. Det er ærlig snak. Desuden erkendes det, at lave temperaturer (under oliens stivnepunkt) vil få olien til at stivne og gøre det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at pumpe den op. Disse to indrømmelser understreger, at det stort set er umuligt at foretage en genopretning ved olieudslip i isdækkede havområder. I beredskabsplanen står der, at: "selv under de mest optimale forhold vil der aldrig ske en oprydning/genopretning på 100 % efter et udslip, men nærmere på %." For de fleste udslipsscenarier i arktiske offshore-områder er det imidlertid meget usandsynligt, at oprydningsarbejdet vil have en så høj succesrate. Men det er da en ærlig indrømmelse, at % af olien ikke vil kunne fjernes maskinelt fra miljøet i forbindelse med et udslip fra borebrøndene. Kemiske dispergeringsmidler er ikke effektive i en lang række situationer, f.eks. når mængden af havis begrænser den turbulente opblanding. Hvis midlerne virker efter hensigten, transporteres olieforureningen væk fra havoverfladen og ned til den pelagiske vandsøjle, og nedbrydningen af olien fremskyndes. Men en kombination af dispergeringsmidler og råolie kan være mere giftig end hver enkelt komponent alene. Det er godt, at de grønlandske myndigheder ikke på forhånd vil godkende zoner, hvor der må bruges dispergeringsmidler, men i stedet vil overveje brugen af disse midler fra sag til sag. Beredskabsplanen anbefaler imidlertid brugen af dispergeringsmidler i kystnære 5

6 områder i visse situationer, selvom de færreste lande tillader det. Jeg anbefaler, at der aldrig gives tilladelse til at bruge dispergeringsmidler inden for en afstand af 10 km fra kysten (eksempelvis ved in situ-afbrænding) eller i områder, hvor blandingen af dispergeringsmidler og olie kan drive ind i nærheden af kysten. I forbindelse med offshore boringer bør dispergeringsmidler kun anvendes, når vind-, bølge- og vejrforholdene er optimale, så det er muligt at opnå en tilstrækkelig opblanding. Den naturlige turbulens (f.eks knob) er ikke nok til at dispergere olien på overfladen. Og dispergeringsmetoden bør kun anvendes på frisk, ikke-emulgeret olie. Eftersom Dasic Slickgone NS er det eneste godkendte dispergeringsmiddel i Grønland, burde planen indeholde detaljerede oplysninger om dette middels sammensætning og egenskaber, dets giftighed for lokale organismer og dets virkning på den type råolie, som det formentlig skal anvendes på. Dele af de tekniske sikkerhedsspecifikationer for dette produkt, som findes i beredskabsrapporten, er stort set ulæselige (især listen over farlige ingredienser), men specifikationerne indeholder tydeligvis ikke oplysninger om midlets giftighed over for lokale havorganismer eller dets forventede effekt på råolie. Det er to problemstillinger, som skal løses, inden man kan overveje at bruge dette produkt. Ved udslippet i Den Mexicanske Golf havde man adgang til mere effektive og mindre giftige dispergeringsmidler, men de blev ikke brugt. Desuden mener mange forskere, herunder mig selv, at dispergeringsmidlerne ikke blev anvendt på en effektiv måde i forbindelse med Golf-udslippet. I de fleste udslipsscenarier vil in situ-afbrænding næsten med sikkerhed være en mindre effektiv metode, end det fremgår af beredskabsplanen. Ifølge planen vil in situafbrænding være virkningsløs ved et isdække på mere end 30 % og ved emulgeringsværdier (vand i olie) på 30 procent eller mere. Desuden bliver vanskelighederne med at antænde og vedligeholde afbrændingen, håndteringen af restprodukterne samt problemerne med at holde dyrelivet væk fra branden ikke behandlet tilstrækkeligt indgående i planen. Og som der ganske rigtigt står i planen: "det er vanskeligt at få fjernet restprodukter, der synker." Indsamlingen af restprodukter er en vigtig problematik ved in situ-afbrænding nær kysten, men den behandles ikke tilstrækkeligt grundigt i planen. Hvis der gennemføres en in situ-afbrænding, er det helt afgørende, at mandskabet har personligt beskyttelsesudstyr, respiratorer osv. Om rensningen af kystlinjen står der følgende i planen: "Det er vanskeligt at inddæmme, rense eller beskytte kystområderne i Grønland pga. det ujævne og stenede terræn langs hele kystlinjen." Det betyder dybest set, at man ikke skal forvente, at der kan foretages en effektiv rensning af kystlinjen i forbindelse med et større udslip. Om restprodukterne i forbindelse med olieudslip står der, at: "der vil blive dannet store mængder restprodukter. I ekstreme tilfælde kan mængden af restprodukter blive 30 gange større end mængden af udstrømmet olie." Håndteringen af restprodukter bliver ikke beskrevet tilstrækkeligt detaljeret i planen. Cairns beredskabsplan tager ikke nok hensyn til de enorme logistiske udfordringer, der er ved store olieudslip. Vi ved af erfaring, at de planlagte logistiske procedurer hurtigt viser 6

7 sig at være utilstrækkelige ved store olieforureningskatastrofer (f.eks. Exxon Valdez, BP Deepwater Horizon osv.). Det er en problemstilling, der bør tages alvorligt. Beredskabsplanen tager ikke i tilstrækkelig grad højde for de vanskeligheder, der er forbundet med en indsats i det mørke, kolde og barske vejr i de arktiske kystområder i det sene efterår og vinterperioden. Det problem burde planen også forholde sig til. Beredskabsplanens diskussion af risikoen for sårbare dyrearter er meget forsimplet, og den underdriver markant de potentielle påvirkninger. For eksempel hævdes det i planen, at: "havpattedyr generelt er mindre sårbare over for olie end andre organismer". Det er imidlertid en kendt sag, at olieudslip har forårsaget store skader på havpattedyr (f.eks. døde flere tusinde havpattedyr som følge af Exxon Valdez-udslippet i Alaska). Planen anfører, at et udslip kan få "betydelige" konsekvenser for bestanden af narhvaler. Om påvirkningen af fiskebestanden hævdes det, at: "giftkoncentrationen på åbent hav sjældent vil være høj nok til at forårsage dødelighed". Det er imidlertid langt fra sikkert, især ikke når det gælder fiskeæg og planktonlarver. Planen påpeger, at stenbiderens og loddens gydning i tidevandszonen sker uden for boringssæsonen og derfor ikke er i fare. Men her ignoreres en afgørende detalje: Den olie, der flyder ind til kysten fra et udslip i sommeren/efteråret, vil sandsynligvis forblive i de kystnære områder indtil næste gydningssæson og kan dermed påvirke reproduktionen af disse vigtige fiskebestande. Og planen ser fuldstændig bort fra andre fiskearters gydningsadfærd og forureningens mulige påvirkning af disse arter. Planen indeholder heller ikke en god analyse af påvirkningen af planktonmiljøet. Der står korrekt i planen, at: "genopretningshastigheden kan være langsommere i det arktiske område pga. langsomme vækstrater og korte reproduktionssæsoner." Der står også følgende: "En stor andel af de ynglende voksne atlantiske søpapegøjer og alke fra de vigtige ynglekolonier i den ydre Diskobugt vil sandsynligvis blive udsat for olie i forbindelse med et udslip, der når området. Og det gælder også for andre arter (sort lomvie, søkonge)". Disse påvirkninger kan blive ret alvorlige. Desuden er der ingen diskussion af de mulige langtidseffekter af et større olieudslip i planen, men denne diskussion er forhåbentlig med i miljøkonsekvensvurderingen for Cairns 2011-boringsprojekter. Cairns beredskabsplan indeholder ikke en indsatsplan for dyrelivet dvs. en detaljeret plan for, hvordan og hvor firmaet vil håndtere, rense og rehabilitere de dyr, der bliver indsmurt i olie ved et udslip, f.eks. fugle og havpattedyr. Det er afgørende, at en sådan plan udarbejdes, før der sker et udslip. Beredskabsplanen omfatter heller ikke en plan for, hvordan der i tilfælde af et udslip kan udarbejdes en videnskabelig vurdering af skaderne på naturressourcerne sammen med de relevante myndigheder. I beredskabsrapporten anerkendes det, at olie, der strømmer ud i et isdækket hav, bliver indkapslet af isen. Det betyder, at olien kan spredes til nye områder sammen med isen og 7

8 derefter slippe ud i vandet igen, når isen tør. Med andre ord: Det område, der potentielt kan blive påvirket, bliver udvidet betydeligt ved udslip sidst i boringssæsonen. Det er endnu en indrømmelse, der understreger den høje risiko ved olieudslip i de arktiske havområder. Alligevel tager beredskabsplanens olieudslipsmodeller overhovedet ikke denne transportproblematik i betragtning. Cairn er klar over, at "det meste af kystlinjen er ekstremt sårbar, og det bør tages med i overvejelserne, når man planlægger offshore-indsatsen og beskyttelsen af kystlinjen. Det er yderst tvivlsomt, om man bør udføre en risikofyldt offshore-boring på dybt vand ud for så økologisk sårbare kystlinjer. Udslipsmodelleringen i Cairns beredskabsplan tager udgangspunkt i et scenarie med et blowout på 37 dage, hvor der udtømmes tønder olie om dagen. Dette scenarie modelleres over 60 dage. Det er dog langt fra det værst tænkelige scenarie. Beredskabsplanen opererer med en maksimal udtømningsrate på tønder om dagen, men de præmisser, som det tal er baseret på, er stærkt diskutable. Ifølge planen kan der i et worst case-scenarie maksimalt forventes et tryk på psia, hvilket er tæt på det tryk, der var i Macondo-brønden i Den Mexicanske Golf ( psia). Et blowout i en af Cairn/Capricorn-brøndene vil således kunne resultere i en udstrømning af en lignende mængde olie pr. dag. Desuden kan det faktiske tryk i oliereservoiret og brøndhovedet blive højere end forventet. Det anslås, at der ved Macondo-katastrofen blev udtømt tønder pr. dag i den første periode og derefter omkring tønder pr. dag, indtil udslippet blev stoppet. Og udstrømningen af olie varede i næsten 3 måneder (85 dage). Med andre ord: Den maksimale udstrømning fra Cairn/Capricorn-brøndene i 2011 er gange større end tønder/pr. dag i 37 dage. Jeg anbefaler, at der anvendes et udslip på tønder pr. dag i 60 dage, eller i alt 3 millioner tønder, til modelleringen og til planlægningen af oprydningsarbejdet. Vi vil forhåbentlig aldrig se et udslip af denne størrelse, men det er bestemt en mulighed. Beredskabsrapporten behandler ikke tilstrækkeligt indgående konsekvenserne af de såkaldte oliefaner, der opstår under vandet i forbindelse med et blowout på dybt vand. Disse undersøiske oliefaner blev overbevisende dokumenteret ved Deepwater Horizon, og de er blevet bekræftet i andre undersøgelser af blowouts på dybt vand. Oliefanerne kan stabiliseres på dyb vand og spredes med de dybe havstrømme i andre retninger end oliepølene på havoverfladen. Visse aspekter af denne undersøiske forurening behandles i planens 3D-model, men dynamikken behandles ikke tilstrækkeligt detaljeret. Det er en problematik, som Cairns beredskab burde tage højde for. Modelleringen i beredskabsplanen viser en omfattende olieforurening af østkysten ved Baffin Island, men der står intet om, at der er udarbejdet risikovurderinger eller indsatsplaner i samarbejde med Canada. Et udslip fra en af de fire brønde vil næsten helt sikkert krydse de internationale grænser ind i canadisk farvand og blive et grænseoverskridende udslip. Ifølge beredskabsplanens model er der "mere end 10 % sandsynlighed for olieforurening på en stor del af den østlige kystlinje på Baffin Island". 8

9 Denne risiko vil være endnu større ved de sydlige boreområder ved Lady Franklin og Atammik. Og hvis man anvender det højere udslipsestimat ( tønder pr. dag i 60 dage), vil et udslip kunne spredes endnu længere, end det forudsiges i den nuværende model Et sådant worst case-udslip vil bevæge sig ned langs Baffin Island til Labradorkysten, Newfoundland og måske endda endnu længere. Beredskabsplanen burde indeholde oplysninger om, hvordan denne trussel vil blive håndteret i samarbejde med de canadiske myndigheder. Cairns vurdering af effekten af en oprydning er alt for optimistisk. Planen anslår dog, at olie/vand-forholdet på vandoverfladen vil være ca. 75 % i begyndelsen og 50 % senere i forløbet. Det ligner en indrømmelse af, at en stor del af den olie, der kommer fra et blowout på dybt vand, ikke vil kunne opsamles. Og der kan også stilles spørgsmål ved planens antagelser om emulgering. Ifølge planen kan det maksimale vandindhold i den spildte olie være 70 %. Alligevel opereres der i planen med et gennemsnitligt vandindhold på kun 20 %, så den samlede mængde olie, der skal opsamles og oprenses, bliver tønder pr. dag fra af et samlet udslip på tønder pr. dag. I lyset af de lange reaktionstider, der forekommer ved store udslip, vil det være langt mere realistisk at anvende en højere emulgeringsrate, f.eks. 40 % eller 60 %. Disse emulgeringsrater giver et udslip, der skal oprenses, på hhv og tønder pr. dag. Og som nævnt ovenfor bør der anvendes modeller med en samlet udslipsmængde, der er helt op til 10 gange højere end de tønder pr. dag i Cairns beredskabsplan. Når man benytter disse betydeligt højere udslipsestimater og de højere emulgeringsrater, forekommer en mindre markant oprensningshastighed på 94 m 3 pr. dag (ca. 650 tønder pr. dag) mere realistisk. Antagelserne om dispergeringsmidlernes effektivitet (648 m 3 pr. dag eller tønder pr. dag) er ikke rimelige, især ikke i et ishav med en utilstrækkelig turbulent opblanding. Desuden er produktionskapaciteten for Dasik rapporteret til at være kun 50 m 3 pr. dag. Den forventede effekt af in situ-afbrænding virker heller ikke sandsynlig, og den anslåede afbrændingsrate (541 m 3 pr. dag eller tønder pr. dag) er formentlig alt for optimistisk. Det virker derfor urealistisk, når planen regner med, at der kan opsamles, kemisk dispergeres eller afbrændes en mængde olie på m 3 eller tønder pr. dag. Og selvom det skulle være muligt at nå denne mængde, vil den kun udgøre en lille del (nogle få procent) af udslippet, hvis man tager udgangspunkt i de højere udslipsrater og -mængder, der beskrives ovenfor. Det står således klart, at indsatsen ved et større udslip fra en af Cairns 2011-offshore-brønde ved Grønland næsten helt sikkert vil være virkningsløs. Det fremgår tydeligt af beredskabsplanen, at de boretilladelser, der er givet til Cairn/Capricorn, betyder, at de grønlandske myndigheder er udelukket fra at lede eller koordinere indsatsen i forbindelse med et udslip fra et Cairn/Capricorn-boreprojekt. Myndighederne bør klart fastholde muligheden for at "nationalisere" et udslip, hvis den ansvarlige part eller de involverede underleverandører ikke leverer en tilstrækkelig 9

10 indsats. Men Grønlands Kommando (kystvagten) er tilsyneladende afskåret fra at tage et sådant skridt. Dette vilkår bør ændres. Det er uklart, hvilke bestemmelser om økonomisk ansvar i den grønlandske lovgivning, der kan anvendes ved udslip fra Cairn/Capricorn-boreprojekterne. CLC-konventionen og Den Internationale Kompensationsfond for olieforurening (1992 Fund), som Grønland har underskrevet, dækker kun udslip fra tankskibe og ikke udslip fra offshore boringer. Denne problemstilling bør opklares, og det økonomiske erstatningsansvar skal kunne dække omkostningerne ved et worst case-udslip. BP-udslippet i Den Mexicanske Golf vil sandsynligvis koste omkring 40 milliarder USD. Derfor vil jeg råde den grønlandske regering til at kræve et ubegrænset erstatningsansvar i forbindelse med disse offshore boringer. Desuden er det vigtigt, at de grønlandske myndigheder sikrer sig, at Cairn/Capricorn har en forsikring, som dækker i tilfælde af det værst tænkelige udslip. 10

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Dok.nr: 48618 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk Energistyrelsen 6. december 2010 ENS j.nr. 1129/1079-0023 Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

olie om den Opgøret arktiske Af: Martin Breum

olie om den Opgøret arktiske Af: Martin Breum Af: Martin Breum olie Opgøret om den arktiske Den arktiske olie er kontroversiel ikke mindst olien i Grønland. Olieboringer i det hvide islandskab udfordrer på grelleste vis vores forestillinger om Arktis

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Offshore vind sikkerhed og sundhed Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018

Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Greenpeace høringssvar til Forslag til Grønlands olieog mineralstrategi 2014-2018 Februar 2014 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88 98 Indholdsfortegnelse Målsætninger:...

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme

HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme 85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Optimal ydelse, bedre afkast. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE SOLCELLEANLÆG. ProSolar A/S CVR: 34579504. 4600 Køge salg@prosolar.

Optimal ydelse, bedre afkast. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE SOLCELLEANLÆG. ProSolar A/S CVR: 34579504. 4600 Køge salg@prosolar. Optimal ydelse, bedre afkast. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE SOLCELLEANLÆG Dit behov for sikker drift. Vi sørger for dit anlæg altid er i drift, og vedligeholder det løbende! Maksimalt udbytte ved optimal drift:

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne.

Figur 1. Kort over vurderingsområdet I Sydgrønland, med angivelse af eksisterende licensområder, havdybder, byer og andre stednavne. Dansk resumé Dette dokument er en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af aktiviteter forbundet med efterforskning, udvikling og produktion af olie og gas i den grønlandske sektor af Labradorhavet og den sydøstlige

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer

Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer Sikker sejlads i Arktis, en præsentation af nationale og internationale initiativer? Styrbord eller bagbord Kontorchef Per Sønderstrup, Søfartsstyrelse Arktiske rammevilkår Millioner af kvadratkilometer,

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis

SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis SHELLS SANDE ANSIGT Hvorfor et af verdens største olieselskaber ikke skal have adgang til Arktis Billede 2012 The United States Coast Guard 1 SHELLS SANDE ANSIGT ISEN I ARKTIS FORSVINDER Havisen i Arktis

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com

Fossil-Smackover-Multi-Well-JV. Projekt navn: www.useb.dk. www.fossiloil.com. www.choiceexploration.com www.useb.dk www.fossiloil.com www.choiceexploration.com Der udbydes hermed et spændende olie projekt i Alabama bestående af 2 kilder, som skal bores til en dybde af 14.500 fod. Projekt navn: Fossil-Smackover-Multi-Well-JV

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Stenca Trading. Penetration Seals Den optimale form for brandbeskyttelse

Stenca Trading. Penetration Seals Den optimale form for brandbeskyttelse Penetration Seals Den optimale form for brandbeskyttelse Penetration Seal / et fleksibelt passiv brandsikringssystem. Stenca Penetration Seals er udviklet og testet for at imødegå de nyeste standarder

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne af køretøjets

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011

IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 IKKE-TEKNISK RESUMÉ FOR 3D SEISMISK UNDERSØGELSE I SAQQAMIUT OG UNDERSØGELSESOMRÅDET OFFSHORE SYDGRØNLAND 2011 Udarbejdet for CAPRICORN GREENLAND EXPLORATION 1 LTD Rapport nr. EHE2108 RPS Energy Forfatter(e)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2011

Olieefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2011 Aktivitetsoversigt Juli 2011 Forsidefoto (kilde: Ocean Rig) I sommersæsonen 2011 vil boreriggen Leiv Eiriksson, sammen med boreskibet

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) Til Energistyrelsen Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab A.M.B.A. Merkurvej 7 DK-6000 Kolding Tlf +45 7630 8000 (sendt pr. e-mail til ens@ens.dk, cc: ld@ens.dk) www.geotermi.dk Cvr-nr. 32 33 03 71 Fælles

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pinja Oil & Gas nyheder april 2011.

Pinja Oil & Gas nyheder april 2011. K ære investor. Pinja Oil & Gas nyheder april 2011. Råvarepriserne på gas og olie ligger nu på $ 4,70 og $ 113. West Texas Intermediate (WTI) råolie spotpriser var gennemsnitlig 89 dollar per tønde i februar

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

El sikkerhed. Lkaa 2012

El sikkerhed. Lkaa 2012 El sikkerhed Lkaa 2012 Sikkerhed, uheld og risiko Det ideelle sygehusvæsen!! Høj sikkerhed Ingen uheld Lav risiko Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Definitioner! Uheld Et uheld er en uventet og pludselig

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere