Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland"

Transkript

1 Vurdering af beredskabsplanen for Cairns prøveboringsprogram 2011 i Grønland Professor Richard Steiner, University of Alaska (pens.), olieudslipsekspert 20. august Der er flere dokumenter, som omhandler de miljømæssige risici i forbindelse med Cairn Energys/Capricorns 2011-prøveboringer ud for Grønland (f.eks. EIA'erne, NERI Oil Spill Sensitivity Atlas for Greenland, Ocean Rig Operations Manual osv.). Jeg har kun haft adgang til og læst Cairns beredskabsplan "Oil Spill Prevention and Contingency Plan" der gennemgår de forebyggende foranstaltninger og indsatsen i forbindelse med olieudslip. Først en vigtig bemærkning om udgivelsesproceduren: Cairns beredskabsplan blev først offentliggjort i sidste uge (midt i august). Det er et godt stykke inde i boringssæsonen, og derfor har offentligheden af indlysende grunde ikke haft mulighed for at gennemse og kommentere planen, inden boringerne startede. Det må betragtes som en uacceptabel fremgangsmåde for enhver virksomhed eller offentlig myndighed, der går ind for en gennemsigtig beslutningsproces, hvor offentligheden er involveret. Jeg vil indtrængende anbefale, at alle planer fremover offentliggøres, så det er muligt at diskutere og kommentere dem i god tid, inden boringssæsonen går i gang. Mine foreløbige, kortfattede kommentarer til min hurtige gennemgang af beredskabsrapporten kan læses nedenfor. Helt overordnet mener jeg, at Cairn Energys beredskabsplan er mangelfuld på tre afgørende områder: Forebyggelse af olieudslip, brøndsikring og indsatsen ved olieudslip. Med al respekt så er jeg overrasket over, at de grønlandske myndigheder kan godkende Cairns/Capricorns 2011-boringsprogram i Grønland på grundlag af dette dokument. Cairns beredskabsplan er ikke en fyldestgørende plan, og den indeholder ikke i tilstrækkelig grad oplysninger, der gør det muligt at vurdere sikkerheden omkring projekterne eller indsatsen i forbindelse med krisesituationer. Ifølge planen har Bureau of Minerals and Petroleum (BMP), den engelske boringsinspektør, Det Norsk Veritas (DNV) og eksterne, uafhængige brancheeksperter vurderet og godkendt designet og udstyret for hver eneste af de projekterede boringer. Desuden hævdes det i planen, at alle aspekter af programmet opfylder eller mere end opfylder de nye amerikanske regler for offshore boringer. Beredskabsplanen indeholder imidlertid ikke nogen oplysninger, der underbygger disse påstande eller de uafhængige rapporter, og derfor er det ganske enkelt ikke muligt at vurdere projekternes og udstyrets sikkerhed udelukkende på grundlag af planen. Desuden er der flere tvivlsomme antagelser om risikoen for et udslip og effekten af indsatsen efter et udslip i Cairns plan. Planen underdriver kraftigt den potentielle størrelse og konsekvenserne af en udblæsning (et såkaldt blowout) fra en af de fire boringer. Og samtidig overvurderer planen effekten af de tiltag, der skal stoppe udslippet og eliminere konsekvenserne af olieforureningen. Dette er beklageligvis typisk den måde, som olieindustrien argumenterer på, når den forsøger at få godkendt offshore-projekter. 1

2 Det er imidlertid uklogt at basere sikkerhedsforanstaltningerne og indsatsplanen på alt for optimistiske antagelser. De vestgrønlandske kystområder er ekstremt økologisk sårbare. Og vi ved, at det er vanskeligt og meget risikabelt at foretage prøveboringer i de arktiske dybvandsområder. På den baggrund mener jeg, at Grønland fortjener en langt mere velovervejet, omfattende og detaljeret forebyggelses- og indsatsplan for olieudslip. Forebyggelse af udslip/sikring af borebrønden Borebrøndene Gamma B, LF6-B (Lady Franklin) og AT2-B (Atammik) befinder sig alle på meget dybt vand, hvor det er betydeligt mere risikabelt at bore end på lavt vand. Gamma B ligger helt nede på meters dybde det er lige så dybt som Macondobrøndhovedet i Den Mexicanske Golf. Og da vi ikke med sikkerhed kan afgøre dybden og trykket i de reservoirer, der er under havbunden (Cairn forventer målzoner fra meter og i værste fald et reservoirtryk på psia, men intet er sikkert, før brønden er boret) er det ikke muligt at vurdere risikoen udelukkende ud fra planen. Det risikoreduktionsmål, der anvendes i beredskabsplanen ALARP (As Low As Reasonably Practicable/så lavt som praktisk muligt) er ikke tilstrækkeligt til denne type risikofyldte projekter i så biologisk sårbare miljøer. Risikoreduktionsmålet burde forhøjes til ALAP (As Low As Possible/så lavt som muligt). Med et ALARP-mål accepteres de risici, der er meget dyre at sikre sig imod og det er uacceptabelt i et område, der er så følsomt som Vestgrønland/det østlige Canada. Det ville være hensigtsmæssigt, hvis Cairns beredskabsplan indeholdt en fuldstændig oversigt over ulykker for både Ocean Rig Driller og Capricorn Greenland. Det ville gøre det nemmere at vurdere, om planens antagelser vedrørende sikkerhed er pålidelige. Desuden kan ansvarsfordelingen mellem Capricorn Greenland (borebrøndene på havbunden) og Ocean Rig Driller (borehovedet, bundrørene og boreplatformen) muligvis også skabe problemer. Det er en problemstilling, der bør afklares nærmere. Ifølge beredskabsplanen er der udarbejdet en detaljeret og præcis procedure, men den beskriver ikke i detaljer projekteringen af de planlagte brønde. Hvis det skal være muligt at vurdere brøndkonstruktionernes sikkerhed, skal planen indeholde alle resultater vedrørende brøndkonstruktion og udstyr fra de eksterne brancheeksperter, BMPanalysen, risikovurderingen fra Det Norsk Veritas (DNV) og den engelske boringsinspektørs rapport. Beredskabsplanen indeholder imidlertid ingen oplysninger om disse vigtige, uafhængige vurderinger. I afsnittet om brøndsikring er der udeladt en del informationer, som er nødvendige for at kunne vurdere brøndkonstruktionen ordentligt, bl.a. følgende: Hvordan er den nøjagtige udformning af sikkerhedsventilen, den såkaldte blowout-preventer (BOP)? Hvilke reparations- og vedligeholdelsesarbejder er der foretaget på BOP'en? Hvor mange centreringsenheder vil der blive brugt til at holde borestrengen centreret og forsvarligt 2

3 cementeret? Hvilke foringsrør og hvilken forankring vil der blive anvendt? Hvad er den præcise sammensætning af cementen? Hvilken metode anvendes til test af undertryk? Afsnittet om brøndsikring i beredskabsplanen er i bund og grund en generel lærebogsdiskussion om brøndboring, men det forekommer meningsløst, hvis anvisningerne ikke implementeres og håndhæves. Planen indeholder ikke en detaljeret diskussion af, hvordan et blowout skal håndteres. Vi får f.eks. ikke at vide, om de vil bruge MWCS-systemet (Marine Well Containment System), der er udviklet i USA, til at stoppe en udblæsning ved brøndhovedet. Der står kun, at: "udstyr til indkapsling af borebrønden skal flyves til Kangerlussuaq " Og det fremgår, at dette indkapslingsudstyr "er konstrueret og produceret i overensstemmelse med BOEMRE-anbefalingerne." Men vi får ingen oplysninger om, hvad det er for en type indkapslingsudstyr. Som vi så i forbindelse med BP's forsøg på at indkapsle Macondo-udblæsningen skal udstyret være designet og testet på forhånd, så det er klar til at blive anvendt. Anvisningerne for, hvordan kemiske dispergeringsmidler skal benyttes på havbunden, er så generelle, at de formentlig ikke er anvendelige i praksis. Dette punkt bør uddybes langt mere. Cairn vil etablere to platforme i nærheden af hvert boringsområde Corcovado og Leiv Eiriksson. Det er en effektiv sikkerhedsforanstaltning, der gør det hurtigere at bore en aflastningsbrønd i tilfælde af et blowout. Offentligheden bør selvfølgelig kende specifikationerne for disse platforme, men de oplysninger er underligt nok udeladt. Det er der, så vidt jeg kan se, ingen grund til. Den aktive boreperiode på Lady Franklin og Atammik varer indtil den 1. december. Det betyder, at der formentlig ikke vil være en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargin inden vintersæsonen. Hvis der kommer et blowout midt i november, vil der først være etableret en aflastningsbrønd fra den anden platform til den defekte brønd i januar eller senere. Og det er efter min vurdering for langt inde i vintersæsonen. Jeg anbefaler, at den aktive boreperiode forkortes med én måned til 1. november for de sydlige boringsområder. Beredskabsplanen har en god diskussion af håndteringen af isproblemerne, men der burde også foretages en øvelsesboring, hvor man forsøger at slæbe et af de større relevante isbjerge, som kan veje op til 10 million ton. Planen indeholder ingen detaljer om egenskaberne hos de slæbebåde, der er i beredskab, f.eks. motorernes hestekræfter, fortøjningspælenes træk osv., og det er derfor umuligt fastslå, om de kan slæbe/skubbe store isbjerge. Den anslåede tid, der skal bruges på at etablere en aflastningsbrønd, er taget fra "en anden meget stor operatør" og vurderes at være 16 dage for en m dyb brønd og 34 dage for en brønd med en dybde på m. Men der er ingen fakta, som underbygger disse tidsestimater, i planen. De må bero på formodninger snarere end på omhyggelige udregninger med udgangspunkt i de specifikke Cairn-projekter. Hvis vi ser på de seneste erfaringer med aflastningsbrønde på dybt vand i mere fremkommelige områder, så virker 3

4 34 dage til boringen af en aflastningsbrønd som et meget optimistisk skøn. Det tog 4 måneder at etablere en aflastningsbrønd til dybthavsplatformen Deepwater Horizon, så blowout'et fra Macondo-brønden kunne stoppes. Arbejdet med at bore en aflastningsbrønd til Macondo blev afbrudt flere gange pga. vejrforholdene, og den samlede boringstid blev derfor forlænget. Cairn har tilsyneladende udarbejdet planer for aflastningsbrønde, men de er ikke medtaget i beredskabsplanen. Derfor er det ikke muligt at vurdere disse planer på grundlag af beredskabsplanen. Det er godt, at der knyttes en uafhængig borebrøndekspert (en WCE-ekspert/Independent Well Control Expert) til hver boreplatform. WCE-eksperten bør udarbejde daglige rapporter, der bliver offentligt tilgængelige. Med hensyn til de regler og standarder, der anvendes til brøndsikring, står der følgende i beredskabsplanen: Efter den tragiske ulykke i Den Mexicanske Golf blev der udarbejdet sikkerhedsanbefalinger for hele branchen. Cairn Energy har gennemgået de nuværende procedurer og det nuværende udstyr og kan bekræfte, at procedurerne og udstyret lever op til eller overgår BOEMRE-anbefalingerne (Bureau of Ocean Management). Det er en ekstremt vigtig påstand, men den bliver desværre ikke underbygget. Påstanden bør underbygges med en detaljeret tjekliste, men den nævnes ikke yderligere (bemærk: nogle af aspekterne uddybes muligvis i Ocean Rig Operations Manual, afsnit 17: Well Control). De nye amerikanske regler (BOEMRE-reglerne) for offshore-boringer omfatter følgende elementer: Kvalitetssikring af BOP (blowout-preventer/sikkerhedsventil) og ROV'er (fjernstyrede køretøjer) til placering af "hot stabs" på rørledninger; kvalitetssikring af frakoblingssekvens ved uheld (EDS Emergency Disconnect Sequence); uafhængig certificering af BOP, uafhængig kontrol af BSR-ventiler (blindlukkende sakseventiler); kvalitetssikring af afskærmningsrør til indkapsling af brøndhovedet; dobbelte mekaniske barrierer samt cementpropper til det afsluttende foringsrør; fremlæggelse af et diagram over kontrolsystemer og kontrolenheder; kontrol af, at BOP'en passer til den specifikke platform, uafhængig kontrol af, at cementen og foringerne passer til brøndkonstruktionen; udførelse af undertrykstest for at kontrollere brøndsikringen, rapportering af alle eftersyn og vedligeholdelsesarbejder på BOP'en, udarbejdelse af detaljerede procedurer for afledning af boringsvand osv. De amerikanske regler for brøndsikringsudstyr omfatter desuden følgende krav: 1. Der skal fremlægges dokumentation og diagrammer for alle sikringssystemer. 2. En uafhængig tredjepart skal bekræfte, at BSR-ventilerne (blindlukkende sakseventiler) kan skære igennem borerørene i hullet under det maksimalt forventede overfladetryk. 3. Der skal anvendes en undersøisk BOP-stak, som tillader anvendelsen af ROV'er (fjernstyrede køretøjer) i forbindelse med indsatsen; En ROV skal som minimum kunne lukke ét sæt "pipe rams" (rørlukkende ventiler), ét sæt "blind shear rams" (blindlukkende sakseventiler) og løfte LMRP'en (Lower Marine Riser Package). 4. Der skal konstant være en driftsklar ROV og et ROV-mandskab på hver 4

5 flydende boreplanform. 5. Der skal være et dødmandssystem og et automatisk afskæringssystem til dynamisk placerede boreplatforme. 6. Der skal udarbejdes mindstekrav for det mandskab, der har tilladelse til at styre vigtigt BOP-udstyr. 7. Det skal dokumenteres, at den undersøiske BOP inspiceres og vedligeholdes i overensstemmelse med API RP 53, der angiver de anbefalede retningslinjer for brug af BOP-udstyr og -systemer til borebrønde. 8. Der skal udføres obligatoriske test af alle ROV-funktioner på den undersøiske BOP-stak under stødtesten og test af mindst et sæt rørlukkende ventiler under den indledende test på havbunden. 9. Der skal udføres obligatoriske funktionstest af dødmandssystemet og systemet til automatisk afskæring på BOP-stakken under stødtesten og test af dødmandssystemet under den indledende test på havbunden. 10. Der skal udføres en obligatorisk tryktest, hvis der anvendes sakseventiler i en nødsituation. Ud fra beredskabsrapporten er det ikke klart, om Cairn/Capricorn har opfyldt alle disse krav. Det bør derfor kontrolleres og bekræftes. Indsats ved olieudslip Det fremgår korrekt af beredskabsplanen, at kraner og det mekaniske oliebekæmpelsesberedskab vil blive stoppet ved et isdække på kun 10 %. Det er ærlig snak. Desuden erkendes det, at lave temperaturer (under oliens stivnepunkt) vil få olien til at stivne og gøre det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at pumpe den op. Disse to indrømmelser understreger, at det stort set er umuligt at foretage en genopretning ved olieudslip i isdækkede havområder. I beredskabsplanen står der, at: "selv under de mest optimale forhold vil der aldrig ske en oprydning/genopretning på 100 % efter et udslip, men nærmere på %." For de fleste udslipsscenarier i arktiske offshore-områder er det imidlertid meget usandsynligt, at oprydningsarbejdet vil have en så høj succesrate. Men det er da en ærlig indrømmelse, at % af olien ikke vil kunne fjernes maskinelt fra miljøet i forbindelse med et udslip fra borebrøndene. Kemiske dispergeringsmidler er ikke effektive i en lang række situationer, f.eks. når mængden af havis begrænser den turbulente opblanding. Hvis midlerne virker efter hensigten, transporteres olieforureningen væk fra havoverfladen og ned til den pelagiske vandsøjle, og nedbrydningen af olien fremskyndes. Men en kombination af dispergeringsmidler og råolie kan være mere giftig end hver enkelt komponent alene. Det er godt, at de grønlandske myndigheder ikke på forhånd vil godkende zoner, hvor der må bruges dispergeringsmidler, men i stedet vil overveje brugen af disse midler fra sag til sag. Beredskabsplanen anbefaler imidlertid brugen af dispergeringsmidler i kystnære 5

6 områder i visse situationer, selvom de færreste lande tillader det. Jeg anbefaler, at der aldrig gives tilladelse til at bruge dispergeringsmidler inden for en afstand af 10 km fra kysten (eksempelvis ved in situ-afbrænding) eller i områder, hvor blandingen af dispergeringsmidler og olie kan drive ind i nærheden af kysten. I forbindelse med offshore boringer bør dispergeringsmidler kun anvendes, når vind-, bølge- og vejrforholdene er optimale, så det er muligt at opnå en tilstrækkelig opblanding. Den naturlige turbulens (f.eks knob) er ikke nok til at dispergere olien på overfladen. Og dispergeringsmetoden bør kun anvendes på frisk, ikke-emulgeret olie. Eftersom Dasic Slickgone NS er det eneste godkendte dispergeringsmiddel i Grønland, burde planen indeholde detaljerede oplysninger om dette middels sammensætning og egenskaber, dets giftighed for lokale organismer og dets virkning på den type råolie, som det formentlig skal anvendes på. Dele af de tekniske sikkerhedsspecifikationer for dette produkt, som findes i beredskabsrapporten, er stort set ulæselige (især listen over farlige ingredienser), men specifikationerne indeholder tydeligvis ikke oplysninger om midlets giftighed over for lokale havorganismer eller dets forventede effekt på råolie. Det er to problemstillinger, som skal løses, inden man kan overveje at bruge dette produkt. Ved udslippet i Den Mexicanske Golf havde man adgang til mere effektive og mindre giftige dispergeringsmidler, men de blev ikke brugt. Desuden mener mange forskere, herunder mig selv, at dispergeringsmidlerne ikke blev anvendt på en effektiv måde i forbindelse med Golf-udslippet. I de fleste udslipsscenarier vil in situ-afbrænding næsten med sikkerhed være en mindre effektiv metode, end det fremgår af beredskabsplanen. Ifølge planen vil in situafbrænding være virkningsløs ved et isdække på mere end 30 % og ved emulgeringsværdier (vand i olie) på 30 procent eller mere. Desuden bliver vanskelighederne med at antænde og vedligeholde afbrændingen, håndteringen af restprodukterne samt problemerne med at holde dyrelivet væk fra branden ikke behandlet tilstrækkeligt indgående i planen. Og som der ganske rigtigt står i planen: "det er vanskeligt at få fjernet restprodukter, der synker." Indsamlingen af restprodukter er en vigtig problematik ved in situ-afbrænding nær kysten, men den behandles ikke tilstrækkeligt grundigt i planen. Hvis der gennemføres en in situ-afbrænding, er det helt afgørende, at mandskabet har personligt beskyttelsesudstyr, respiratorer osv. Om rensningen af kystlinjen står der følgende i planen: "Det er vanskeligt at inddæmme, rense eller beskytte kystområderne i Grønland pga. det ujævne og stenede terræn langs hele kystlinjen." Det betyder dybest set, at man ikke skal forvente, at der kan foretages en effektiv rensning af kystlinjen i forbindelse med et større udslip. Om restprodukterne i forbindelse med olieudslip står der, at: "der vil blive dannet store mængder restprodukter. I ekstreme tilfælde kan mængden af restprodukter blive 30 gange større end mængden af udstrømmet olie." Håndteringen af restprodukter bliver ikke beskrevet tilstrækkeligt detaljeret i planen. Cairns beredskabsplan tager ikke nok hensyn til de enorme logistiske udfordringer, der er ved store olieudslip. Vi ved af erfaring, at de planlagte logistiske procedurer hurtigt viser 6

7 sig at være utilstrækkelige ved store olieforureningskatastrofer (f.eks. Exxon Valdez, BP Deepwater Horizon osv.). Det er en problemstilling, der bør tages alvorligt. Beredskabsplanen tager ikke i tilstrækkelig grad højde for de vanskeligheder, der er forbundet med en indsats i det mørke, kolde og barske vejr i de arktiske kystområder i det sene efterår og vinterperioden. Det problem burde planen også forholde sig til. Beredskabsplanens diskussion af risikoen for sårbare dyrearter er meget forsimplet, og den underdriver markant de potentielle påvirkninger. For eksempel hævdes det i planen, at: "havpattedyr generelt er mindre sårbare over for olie end andre organismer". Det er imidlertid en kendt sag, at olieudslip har forårsaget store skader på havpattedyr (f.eks. døde flere tusinde havpattedyr som følge af Exxon Valdez-udslippet i Alaska). Planen anfører, at et udslip kan få "betydelige" konsekvenser for bestanden af narhvaler. Om påvirkningen af fiskebestanden hævdes det, at: "giftkoncentrationen på åbent hav sjældent vil være høj nok til at forårsage dødelighed". Det er imidlertid langt fra sikkert, især ikke når det gælder fiskeæg og planktonlarver. Planen påpeger, at stenbiderens og loddens gydning i tidevandszonen sker uden for boringssæsonen og derfor ikke er i fare. Men her ignoreres en afgørende detalje: Den olie, der flyder ind til kysten fra et udslip i sommeren/efteråret, vil sandsynligvis forblive i de kystnære områder indtil næste gydningssæson og kan dermed påvirke reproduktionen af disse vigtige fiskebestande. Og planen ser fuldstændig bort fra andre fiskearters gydningsadfærd og forureningens mulige påvirkning af disse arter. Planen indeholder heller ikke en god analyse af påvirkningen af planktonmiljøet. Der står korrekt i planen, at: "genopretningshastigheden kan være langsommere i det arktiske område pga. langsomme vækstrater og korte reproduktionssæsoner." Der står også følgende: "En stor andel af de ynglende voksne atlantiske søpapegøjer og alke fra de vigtige ynglekolonier i den ydre Diskobugt vil sandsynligvis blive udsat for olie i forbindelse med et udslip, der når området. Og det gælder også for andre arter (sort lomvie, søkonge)". Disse påvirkninger kan blive ret alvorlige. Desuden er der ingen diskussion af de mulige langtidseffekter af et større olieudslip i planen, men denne diskussion er forhåbentlig med i miljøkonsekvensvurderingen for Cairns 2011-boringsprojekter. Cairns beredskabsplan indeholder ikke en indsatsplan for dyrelivet dvs. en detaljeret plan for, hvordan og hvor firmaet vil håndtere, rense og rehabilitere de dyr, der bliver indsmurt i olie ved et udslip, f.eks. fugle og havpattedyr. Det er afgørende, at en sådan plan udarbejdes, før der sker et udslip. Beredskabsplanen omfatter heller ikke en plan for, hvordan der i tilfælde af et udslip kan udarbejdes en videnskabelig vurdering af skaderne på naturressourcerne sammen med de relevante myndigheder. I beredskabsrapporten anerkendes det, at olie, der strømmer ud i et isdækket hav, bliver indkapslet af isen. Det betyder, at olien kan spredes til nye områder sammen med isen og 7

8 derefter slippe ud i vandet igen, når isen tør. Med andre ord: Det område, der potentielt kan blive påvirket, bliver udvidet betydeligt ved udslip sidst i boringssæsonen. Det er endnu en indrømmelse, der understreger den høje risiko ved olieudslip i de arktiske havområder. Alligevel tager beredskabsplanens olieudslipsmodeller overhovedet ikke denne transportproblematik i betragtning. Cairn er klar over, at "det meste af kystlinjen er ekstremt sårbar, og det bør tages med i overvejelserne, når man planlægger offshore-indsatsen og beskyttelsen af kystlinjen. Det er yderst tvivlsomt, om man bør udføre en risikofyldt offshore-boring på dybt vand ud for så økologisk sårbare kystlinjer. Udslipsmodelleringen i Cairns beredskabsplan tager udgangspunkt i et scenarie med et blowout på 37 dage, hvor der udtømmes tønder olie om dagen. Dette scenarie modelleres over 60 dage. Det er dog langt fra det værst tænkelige scenarie. Beredskabsplanen opererer med en maksimal udtømningsrate på tønder om dagen, men de præmisser, som det tal er baseret på, er stærkt diskutable. Ifølge planen kan der i et worst case-scenarie maksimalt forventes et tryk på psia, hvilket er tæt på det tryk, der var i Macondo-brønden i Den Mexicanske Golf ( psia). Et blowout i en af Cairn/Capricorn-brøndene vil således kunne resultere i en udstrømning af en lignende mængde olie pr. dag. Desuden kan det faktiske tryk i oliereservoiret og brøndhovedet blive højere end forventet. Det anslås, at der ved Macondo-katastrofen blev udtømt tønder pr. dag i den første periode og derefter omkring tønder pr. dag, indtil udslippet blev stoppet. Og udstrømningen af olie varede i næsten 3 måneder (85 dage). Med andre ord: Den maksimale udstrømning fra Cairn/Capricorn-brøndene i 2011 er gange større end tønder/pr. dag i 37 dage. Jeg anbefaler, at der anvendes et udslip på tønder pr. dag i 60 dage, eller i alt 3 millioner tønder, til modelleringen og til planlægningen af oprydningsarbejdet. Vi vil forhåbentlig aldrig se et udslip af denne størrelse, men det er bestemt en mulighed. Beredskabsrapporten behandler ikke tilstrækkeligt indgående konsekvenserne af de såkaldte oliefaner, der opstår under vandet i forbindelse med et blowout på dybt vand. Disse undersøiske oliefaner blev overbevisende dokumenteret ved Deepwater Horizon, og de er blevet bekræftet i andre undersøgelser af blowouts på dybt vand. Oliefanerne kan stabiliseres på dyb vand og spredes med de dybe havstrømme i andre retninger end oliepølene på havoverfladen. Visse aspekter af denne undersøiske forurening behandles i planens 3D-model, men dynamikken behandles ikke tilstrækkeligt detaljeret. Det er en problematik, som Cairns beredskab burde tage højde for. Modelleringen i beredskabsplanen viser en omfattende olieforurening af østkysten ved Baffin Island, men der står intet om, at der er udarbejdet risikovurderinger eller indsatsplaner i samarbejde med Canada. Et udslip fra en af de fire brønde vil næsten helt sikkert krydse de internationale grænser ind i canadisk farvand og blive et grænseoverskridende udslip. Ifølge beredskabsplanens model er der "mere end 10 % sandsynlighed for olieforurening på en stor del af den østlige kystlinje på Baffin Island". 8

9 Denne risiko vil være endnu større ved de sydlige boreområder ved Lady Franklin og Atammik. Og hvis man anvender det højere udslipsestimat ( tønder pr. dag i 60 dage), vil et udslip kunne spredes endnu længere, end det forudsiges i den nuværende model Et sådant worst case-udslip vil bevæge sig ned langs Baffin Island til Labradorkysten, Newfoundland og måske endda endnu længere. Beredskabsplanen burde indeholde oplysninger om, hvordan denne trussel vil blive håndteret i samarbejde med de canadiske myndigheder. Cairns vurdering af effekten af en oprydning er alt for optimistisk. Planen anslår dog, at olie/vand-forholdet på vandoverfladen vil være ca. 75 % i begyndelsen og 50 % senere i forløbet. Det ligner en indrømmelse af, at en stor del af den olie, der kommer fra et blowout på dybt vand, ikke vil kunne opsamles. Og der kan også stilles spørgsmål ved planens antagelser om emulgering. Ifølge planen kan det maksimale vandindhold i den spildte olie være 70 %. Alligevel opereres der i planen med et gennemsnitligt vandindhold på kun 20 %, så den samlede mængde olie, der skal opsamles og oprenses, bliver tønder pr. dag fra af et samlet udslip på tønder pr. dag. I lyset af de lange reaktionstider, der forekommer ved store udslip, vil det være langt mere realistisk at anvende en højere emulgeringsrate, f.eks. 40 % eller 60 %. Disse emulgeringsrater giver et udslip, der skal oprenses, på hhv og tønder pr. dag. Og som nævnt ovenfor bør der anvendes modeller med en samlet udslipsmængde, der er helt op til 10 gange højere end de tønder pr. dag i Cairns beredskabsplan. Når man benytter disse betydeligt højere udslipsestimater og de højere emulgeringsrater, forekommer en mindre markant oprensningshastighed på 94 m 3 pr. dag (ca. 650 tønder pr. dag) mere realistisk. Antagelserne om dispergeringsmidlernes effektivitet (648 m 3 pr. dag eller tønder pr. dag) er ikke rimelige, især ikke i et ishav med en utilstrækkelig turbulent opblanding. Desuden er produktionskapaciteten for Dasik rapporteret til at være kun 50 m 3 pr. dag. Den forventede effekt af in situ-afbrænding virker heller ikke sandsynlig, og den anslåede afbrændingsrate (541 m 3 pr. dag eller tønder pr. dag) er formentlig alt for optimistisk. Det virker derfor urealistisk, når planen regner med, at der kan opsamles, kemisk dispergeres eller afbrændes en mængde olie på m 3 eller tønder pr. dag. Og selvom det skulle være muligt at nå denne mængde, vil den kun udgøre en lille del (nogle få procent) af udslippet, hvis man tager udgangspunkt i de højere udslipsrater og -mængder, der beskrives ovenfor. Det står således klart, at indsatsen ved et større udslip fra en af Cairns 2011-offshore-brønde ved Grønland næsten helt sikkert vil være virkningsløs. Det fremgår tydeligt af beredskabsplanen, at de boretilladelser, der er givet til Cairn/Capricorn, betyder, at de grønlandske myndigheder er udelukket fra at lede eller koordinere indsatsen i forbindelse med et udslip fra et Cairn/Capricorn-boreprojekt. Myndighederne bør klart fastholde muligheden for at "nationalisere" et udslip, hvis den ansvarlige part eller de involverede underleverandører ikke leverer en tilstrækkelig 9

10 indsats. Men Grønlands Kommando (kystvagten) er tilsyneladende afskåret fra at tage et sådant skridt. Dette vilkår bør ændres. Det er uklart, hvilke bestemmelser om økonomisk ansvar i den grønlandske lovgivning, der kan anvendes ved udslip fra Cairn/Capricorn-boreprojekterne. CLC-konventionen og Den Internationale Kompensationsfond for olieforurening (1992 Fund), som Grønland har underskrevet, dækker kun udslip fra tankskibe og ikke udslip fra offshore boringer. Denne problemstilling bør opklares, og det økonomiske erstatningsansvar skal kunne dække omkostningerne ved et worst case-udslip. BP-udslippet i Den Mexicanske Golf vil sandsynligvis koste omkring 40 milliarder USD. Derfor vil jeg råde den grønlandske regering til at kræve et ubegrænset erstatningsansvar i forbindelse med disse offshore boringer. Desuden er det vigtigt, at de grønlandske myndigheder sikrer sig, at Cairn/Capricorn har en forsikring, som dækker i tilfælde af det værst tænkelige udslip. 10

2. Bridging dokumenter til dokumentation af HSE ledelsessystemer for borerigge

2. Bridging dokumenter til dokumentation af HSE ledelsessystemer for borerigge Appendiks A Resumé af anbefalinger Overordnet Det anbefales at BMP laver en omfattende, offentligt tilgængelig rapport, som undersøger overensstemmelse med de tilladelsesvilkår og betingelser for Cairn

Læs mere

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Sammendrag af høringssvar # 15 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ref. Kommentar Svar Ændringer af VVM eller VSB, hvor dette måtte være relevant 15.1 Hermed høringssvar fra Fangstafdelingen

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

1 5. juni 2011. Ombudsmanden for Inatsisartut Postboks 1606 3900 Nuuk Grønland

1 5. juni 2011. Ombudsmanden for Inatsisartut Postboks 1606 3900 Nuuk Grønland 1 5. juni 2011 Ombudsmanden for Inatsisartut Postboks 1606 3900 Nuuk Grønland Klage over Råstofdirektoratets afslag på aktindsigt i en række dokumenter med relation til olieefterforskning i Vestgrønland,

Læs mere

17. marts 2015 UDKAST

17. marts 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beredskab ved forurening af havet fra olie- og gasanlæg, rørledninger og andre platforme 1 I medfør af 34 a, stk. 3, 34 b, stk. 2, 39, stk. 1, 48, stk. 1, og 61, stk. 1, i lov om beskyttelse

Læs mere

Indlæg på Maintech 2013

Indlæg på Maintech 2013 Indlæg på Maintech 2013 Deepwater Horizon 2010 1 - Peter B Rasmussen Uddannet maskiningeniør fra OT 1989 Q8 raffinaderiet 1991-1997 Statoil Procestekniker 1997 2001 Statoil SIRI (Offshore) 2001 2003 Statoil

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.

Også den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs. NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer

Læs mere

Greenpeace kommentar til høring

Greenpeace kommentar til høring Greenpeace kommentar til høring Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd /Cairn Energy plc. ansøgning om tilladelse til at gennemføre fire efterforskningsboringer i 2011 April 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AG-AI stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AG-AI stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 77 Offentligt J.nr. Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AG-AI stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål AG Vil

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Introduktion Til Functional Safety

Introduktion Til Functional Safety Introduktion Til Functional Safety Functional safety er beskrevet i standarderne IEC 61508 IEC 65511 Hele denne præsentation vil tage udgangspunkt i principperne for denne standard. Det skal bemærkes at

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v.

Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Dok.nr: 48618 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk Energistyrelsen 6. december 2010 ENS j.nr. 1129/1079-0023 Høringssvar til udkast af bekendtgørelse om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord

Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012 Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde Juni 2012 O v e r s i g t Oiltanking Miljømæssige skrækscenarier Aktive og passive barrierer Spørgsmål Miljø og træning OTC 2012 Page 2 Oiltanking Privat tyskejet

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen

Opstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger

1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger 1 Løsningsfase I dette kapitel vil der blive udarbejdet forskellige løsnings forslag der vil leve op til problem beskrivelsen samt de opstillede kravspecifikationer 1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del

Læs mere

Bekendtgørelse om oliejournal

Bekendtgørelse om oliejournal Nr. 236 9. juli 1958 Bilag 1 Bekendtgørelse om oliejournal Anvisning til førelse af oliejournal for tankskibe. Vejledning for førelsen af de enkelte rubrikker i oliejournalen. Formular for oliejournal

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

VVM for containerterminal i Århus VVM-kursus den 28.-29. januar 2010

VVM for containerterminal i Århus VVM-kursus den 28.-29. januar 2010 VVM for containerterminal i Århus VVM-kursus den 28.-29. januar 2010 Miljøcenter Århus VVM for containerterminal i Århus BAGGRUND - Etableret i 2001 - Risikovirksomhed i nov. 2005 - Afgørelse om VVM-pligt

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EG 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: ZINKOTOM FL, 5kg spand vare nr. 35006 Anvendelse: Effektiv koldforzinkning og forsegling Leverandør: METALINAS A/S, Sintrupvej 11 B, 8220 Brabrand,

Læs mere

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2 Dato Navn DAGENS PROGRAM Hjemmeopgave fra dag 1 Arbejdsulykker Hjertestarter Planlægning - de 7 strømme Toolbox 10 er (tipskupon) Mobiltelefoner Rygning Toiletter God tone

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé

VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Optimal ydelse, bedre afkast. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE SOLCELLEANLÆG. ProSolar A/S CVR: 34579504. 4600 Køge salg@prosolar.

Optimal ydelse, bedre afkast. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE SOLCELLEANLÆG. ProSolar A/S CVR: 34579504. 4600 Køge salg@prosolar. Optimal ydelse, bedre afkast. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE SOLCELLEANLÆG Dit behov for sikker drift. Vi sørger for dit anlæg altid er i drift, og vedligeholder det løbende! Maksimalt udbytte ved optimal drift:

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Offshore vind sikkerhed og sundhed

Offshore vind sikkerhed og sundhed Offshore vind sikkerhed og sundhed 1. marts 2012 Professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet Advokat Bo Sandroos, Sandroos advokatfirma 1 Baggrunden for vort oplæg Stigende risici inden for

Læs mere

Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi

Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi Notat vedrørende ansvarsforsikring inden for geotermi FEBRUAR 2015 Indhold 1 RISIKOVURDERING OG ANBEFALINGER... 2 2 NUVÆRENDE DANSKE REGLER... 4 2.1 FORSIKRINGSERKLÆRING... 4 2.2 STANDARD AND POOR S KREDITVURDERING...

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk Dansk 1 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1.1 Om dokumentationen Den oprindelige dokumentation er skrevet på engelsk. Alle andre sprog er oversættelser. De forholdsregler, der er beskrevet i dette

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere