BRANDVÆSEN. Risici ved elbiler. Sådan så et batteri i en el-lastbil ud efter en brand. Ny teknologi giver sikkerhedsmæssige udfordringer.

Transkript

1 NR. 9 november 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Risici ved elbiler Sådan så et batteri i en el-lastbil ud efter en brand. Ny teknologi giver sikkerhedsmæssige udfordringer. Side 14-21

2 BRANDVÆSEN NR. 9 november ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ny adresse pr. 1. juni 2010: Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Viceberedskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen Brandinspektør Steen Finne Jensen (Vakant: et medlem udpeget af kredsene) Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2010 er 22. november Indhold Leder: Hele ideen om kontrolrum bør vendes om Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Jan Erik Trans: Dimensionering mere målrettet næste gang... side 4 Jan Riis: Hvor hurtigt skal et fodboldstadion kunne rømmes?... side 6 Master hovedopgaver på nettet... side 6 Nyt om navne... side 6 FKB: FKB skal være rammen for netværk Af Jacob Christensen... side 7 Kredsgeneralforsamlinger side 7 Tidstyranni er et vilkår for beredskabsfolk Debatindlæg af Bjarne Kjems... side 8 Brandkalender: Brandvarme pletskud til et godt formål... side 9 Katastrofemedicinsk øvelse: Brandfolk ønsker mere kompetence i førstehjælp... side 10 Evaluering... side 10 Scenariet... side 11 Læger og sygeplejersker skal blive uden for skadestedet... side 11 Redningstjenestens 5 stadier... side 12 SINE Forlig og alligevel ikke... side 13 Politiet nu andre senere... side 13 Elbiler og hybridbiler: Hybridbiler, teknik og taktik hvad gør vi nu? Af Jess Millner... side 14 Bog på vej... side 14 El- og hybridbiler er en helt ny udfordring... side 15 Serieproduktion begynder i side 15 Hvad er farligt ved elbiler?... side 16 Eksplosionsfare... side 16 Husk ved brand i elbiler... side 16 Batteri på kg... side 17 Advarsel om elbiler... side 17 Rødglødende batteri i el-lastbil... side 18 Kan ikke slukkes... side 18 Farlig indsats ved banal brand... side 19 Med i ny uddannelse... side 20 Batteriskiftestation udgør ikke en særlig risiko... side 20 Dyre batterier... side 20 Intelligent opladning... side 20 Better Place... side 21 Fyrværkeri Nye navne og nye regler Af Martin Kastoft Nielsen... side 22 Sikkerhedsstyrelsens arbejdsopgaver... side 22 NEM... side 23 Ny bekendtgørelse... side 23 Nano-partikler Småt med nano-reguleringer... side 24 Nano-partiklernes ubekendte... side 26 Nano... side 27 Mission Libanon er godt kørende Af Per Eskjær... side 28 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Hele ideen om kontrolrum bør vendes om leder Vi har mulighed for i 11. time at kaste alle bolde i luften og endnu en gang tænke det hele igennem ud fra to vigtige begreber: Koordinering og overblik Der er indgået forlig mellem staten og Terma, der ikke længere skal levere kontrolrum. Det giver os mulighed for igen at tænke koordinering af beredskabet ikke blot brandvæsen, men det samlede beredskab ind i SINE. Stort set alle opgaver begynder på alarmcentralerne. Derfor skal alarmcentralerne med i SINE, og de skal koordinere de forskellige aktørers indsats. Data skal dannes fra bunden og bruges i hele beredskabet, fra skadestedet over KSN til NOST en og i rapportering i f.eks. ODIN. Det betyder ikke et nyt, centralt styret kontrolrumskoncept, men data skal kunne deles og bruges på flere niveauer. De forskellige kontrolrumsløsninger, der findes i dag og som kommer i fremtiden, skal kunne tilgå SINE via de standardiserede grænsesnit. Ny rolle til serverfarmen De velfungerende kontrolrum, der findes ved beredskaberne vil fortsat kunne bruges. Derved sikrer vi, at den store viden blandt brugere og leverandører af vagtcentraler videreudvikles. Det vil give bedre og billigere systemer. Grundtanken, at alle oplysninger sendes ind i en central serverfarm og derfra ud i kontrolrum og SINE, skal ændres. Beredskaberne skal arbejde operativt samle data og sende dem ind i serverfarmen. På den måde kan beredskaberne fungere uafhængigt af, om der er adgang til den centrale serverfarm. De forskellige aktører og stabe kan så trække data i forhold til behov, samarbejdsrelationer og sikkerhed, herunder at skabe overblik ved større hændelser, hvor det nationale kriseberedskab er involveret. Behov for højere hastighed Alle har behov for overblik over den aktuelle situation, både i dagligdagen og specielt ved større hændelser, hvor man skal koordinere flere enheders og myndigheders indsats. Det kræver information og kommunikation. Geografiske informationer på skadested og i stabe skal kunne deles mellem enheder og organisationer. Det kan ske ved brug af Geografisk Informations System (GIS) og med GeoConference, som er et projekt, der kører i Kort og Matrikelstyrelsen. FKB deltager i dette projekt, som netop skal give mulighed for deling af data på alle niveauer i beredskaberne. Standardisering af data, høj datakvalitet og koordineret anvendelse af beredskabsdata vil være et krav. Data skal være i realtime, hvis en koordineret indsats skal være vellykket. Det kræver et datanetværk, der kan afvikle store mængder data. Det nuværende SINE er ikke velegnet til dette formål, fordi datahastigheden er for lille. SINE bør derfor udbygges eller suppleres med et højhastigheds beredskabsnet. Vi skal have fælles standarder SINE bør derfor omfatte et standardiseringsprojekt, der sikrer udveksling af data mellem stabe, kontrolrum og beredskabets aktører via den fælles serverfarm. Det kræver en national standard for udveksling af data mellem beredskabets aktører. Vi skal også have fastlagt hvilke data, der omfattes. I min verden, er det alt, som vi bruger på et skadested under indsats, herunder GIS oplysninger, statusmeddelelser fra køretøjer og orientering om afvikling af indsatsen på skadestedet. Det er også oplysninger om beslutninger truffet i stabe, f.eks. NOST, KSN og kommunale krisestabe. Ups man har glemt overblikket Det oprindelige mål med SINE var at sikre, at en situation som Seest kan afvikles kommunikationsmæssigt sikkert, og man samtidigt har det fulde overblik over hændelsen. Med SINE har vi nu fået et skadestedssystem om end der er børnesygdomme, der skal kureres men vi mangler overblikket! Af Ole Nedahl medlem af bestyrelsen i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Navne Mere målrettet næste gang Den risikobaserede dimensionering gav masser af arbejde, men processen var god, siger Jan Erik Trans, der stopper som beredskabschef i Assens Af Erik Weinreich Assens Kommune Assens Kommune har i dag indbyggere. Den er sammenlagt af seks mindre kommuner, og den er præget af ikke at have nogen store byer men mange mindre bebyggelser med indbyggere. Assens selv har blot indbyggere Den risikobaserede dimensionering har uden sammenligning været den største udfordring for beredskabet i de senere år. Det var en stor mundfuld, hvor der blev brugt uforholdsmæssig store ressourcer, men hvor vi også kom til bunds i organisationen og fandt noget, vi ellers ikke havde set på, herunder mulighed for at rationalisere uden at nedsætte serviceniveauet for borgerne. Derfor var selve processen god, lyder det fra Jan Erik Trans, frem til årsskiftet beredskabschef i Assens. Han er ikke i tvivl om, at den næste generation af den risikobaserede dimensionering vil blive betydelig mere effektiv og målrettet og næste generation af den risikobaserede dimensionering vil blive betydelig mere effektiv og målrettet og med et tydeligere udgangspunkt i de risici og de brandfarlige virksomheder, der er i kommunen med et tydeligere udgangspunkt i de risici og de brandfarlige virksomheder, der er i kommunen. Assens Kommune har kun en enkelt kolonne 2 virksomhed med oplag af farlige stoffer, Dan-Foam i Aarup, der producerer skummadrasser. Ved en brand vil der udvikles blåsyre, og da fabrikken ligger i bymæssigt område, har vi brugt meget tid netop på den. Fabrikken ligner meget den, der i februar brændte i Horsens, og jeg har været så heldig, at beredskabet derovre ville bruge en halv dag på at gennemgå indsatsen med mig. Det er langt bedre at bruge ressourcer her end på et scenarie, hvor en tankstation brænder, siger Jan Erik Trans. 88 branddamme nedlagt Som eksempel på de ændringer, som beredskabet i Assens har gennemført, nævner han antallet af branddamme, der er reduceret fra 98 til 10, samt overvejelser om at gå fra fire til tre tankvogne på kommunens tre brandstationer. Også brandhaner ses der på: Det er efterhånden sjældent, at vi udnytter branddamme og brandhaner ud over nogle få, strategiske haner, hvor vi kan fylde tankvogne med liter vand i minuttet. Når vi medregner køretid, vil vi som regel kunne klare os med tre tankvogne, og hvis der er tale om længere kørevej, kunne man fastlægge en række hændelser, hvor man ved udkald også tilkalder tankvogne fra naboberedskabet. Det kunne være et par områder i kommunen, som det vil tage minutter at nå, og her må man påregne, at en brand vil få en helt anden udvikling end tæt ved en brandstation. Når vi er til brandsyn i de virksomheder, der ligger her, anbefaler vi en skærpet agtpågivenhed i dagligdagen ved at lukke branddøre og -porte, opsætte sprinkler- og ABA-anlæg og lignende, fortæller Jan Erik Trans. 4 kontorer i samme hus Som nævnt stopper han ved årsskiftet for at gå på pension, men så er det også blevet til 36 år i samme hus, dog med kontorer i fire forskellige hjørner. Jan Erik Trans har været beredskabschef i 22 år. Nu har han valgt som 64-årig at overlade ansvaret til nye kræfter. 4 BRANDVÆSEN

5 RESCUE GUIDE Navne RESCUE GUIDE El else Genkend 1 o, se da efter lig mærkning/log Ladestikket Hvis ingen syn udstødningsrør. e end ngl tudma ladestik og r påfyldningss enten bag, hvo et cer elige biler, pla e ind oft alm er der på sid isk typ tof sen til brænds eller i fronten. fyr og kan synet med olie r kan være for Elkøretøje yldt. e brændstof påf derfor også hav ystem til e et afbryders r har typisk ikk r har. Elkøretøje hybridkøretøje som ne, rier højvoltsbatte Indsats El-, hybrid- og brintkøretøjer OBS! e elsystemer harteknik Taktik Frigørelse Brand eftermontered Elkøretøjer og logomærkning ksis og krav til endes Erhvervsskolernes Forlag ikke samme pra som normalt anv ler, kab e ked og farvemær tøjer. øre ridk hyb ved El Det er efterhånden sjældent, at vi udnytter branddamme og brandhaner ud over nogle få, strategiske haner, hvor vi kan fylde tankvogne med liter vand i minuttet Hybrid Brint kr moms Udkommer i december 1 else Genkend Eksempler på ærker. typiske kendem Gratis levering ved bestilling inden ygget C1 Choos Som nyuddannet bygningsog havneingeniør blev han i 1974 ansat i den daværende Årup Kommune, hvor han begyndte med byggesagsbehandling. I 1985 blev han kommuneingeniør og brandinspektør efter at have tage en brandmæssig uddannelse. I 1988 blev Jan Erik Trans beredskabschef i Årup, og få år senere også i nabokommunen, Vissenbjerg. Samme stilling har han siden kommunesammenlægningen haft i den nye Assens Kommune og nu uden andre funktioner. Opmærksom på loyaliteten Fra 1988 til 2000 deltog Jan Erik Trans selv i indsatsledervagten, der gik på skift mellem fire mand, men det var vanskeligt i de små kommuner at opretholde styrken, så siden 2000 har der været 1.hjælp en aftale med Falck, der har brandslukningen, at Falck stiller med de tre indsatsledere. Kommunen kommer så med den fjerde mand, for der skal være et kommunalt islæt i indsatsledervagten for at sikre en dialog og tilbagemelding, siger Jan Erik Trans, der er meget bevidst om, at Falcks indsatsledere har et dobbelt loyalitets begreb. Denne ordning fortsatte vi med ved kommunesammenlægningen, hvor vi lagde tre indsatslederkredse sammen til en. Alle de seks små kommuner havde aftale med Falck, og jeg ser ikke andre muligheder inden for overskuelig tid. Vi har alle årene fået en professionel ydelse og haft et en tilfredsstillende dialog Falck, selv om der selvfølgelig er forskellige synspunkter. eot ion Peugeot Ladestik på Peug Danmark Ladestik, omb ev 1. december Kangoo Z.E. ce Z.E., eserved rights, Zoe, Fluen r ommerce/ Renault /Twizy marketing 3D-C Ladestik, n renault Commu nicatio renault eot ion Peugeot Logo på Peug 1 El 2 Danmark Hybrid Design, Peugeot 3 Brint ion Peugeot Danmark 4 1.hjælp Lommeguide med informationer og praksis ved brand- og frigørelsesindsatser i el-, hybrid- og brintkøretøjer Et praktisk format til lommen Holdbar kvalitet Nem at slå op i Spiralryg Erhvervsskolernes Forlag Se mere & bestil på rescueguide.ef.dk BRANDVÆSEN 5

6 Navne Hvor hurtigt skal et fodboldstadion kunne rømmes? Svaret kommer i en master-opgave for Brøndbys nye beredskabschef Af Erik Weinreich Jan Riis, hidtidig viceberedskabschef i Brøndby og for få måneder siden vært ved FKBs årsmøde, er pr. 1. november udnævnt til ny beredskabschef i samme kommune. Udnævnelsen er sket i forbindelse med, at den tekniske direktør, Henrik Winther Nielsen, der også var beredskabschef, har fået nyt job. Jan Riis er kendt som lidt af en arbejdshest, og samtidig med sine beredskabsmæssige opgaver, herunder indsatsledervagter, er han ved at tage Efter syv år som viceberedskabschef i Brøndby har Jan Uldahl Riis nu overtaget det fulde, beredskabsmæssige ansvar og er blevet beredskabschef. sin Master i Brandsikkerhed ved DTU. Han mangler blot sin hovedopgave, som meget passende for netop Brøndbys beredskabschef handler om evakuering af et større fodboldstadion. Der er ikke et lovkrav for hvor hurtigt, et stadion skal kunne evakueres, men Jan Hovedopgaver på nettet Danmarks Tekniske Universitet har siden 1999 udbudt Master i Brandsikkerhed som en åben uddannelse. Hvert andet år starter et hold på studerende, der for en stor del modtager fjernundervisning via internettet. Uddannelsen slutter med en hovedopgave, som efterfølgende så vidt muligt gøres tilgængelige på DTUs hjemmeside. Riis mener, at et stadion må kunne sammenlignes med større byggerier, hvor der er krav til, hvor hurtigt alle tilstedeværende skal kunne komme ud i det fri. Hovedopgaven vil derfor indeholde evakueringsanalyse og vejledning i, hvor hurtigt folk kan komme ud. Når opgaven er færdig, vil den være frit tilgængelig på DTUs hjemmeside, fortæller Jan Riis. Han opfordrer i øvrigt til, at flere melder sig som praktiksted for den nye bacheloruddannelse i beredskab, og selv om Jan Riis er eneste ansatte ved beredskabet i Brøndby, har han meldt sig som interesseret. Det er også godt for en selv, og man får vendt sine egne rutiner, siger han. LINK Nyt om navne A COMPANY IN THE VHF GROUP AS A COMPANY IN THE VHF GROUP AS BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 6 BRANDVÆSEN

7 Opfordring: FKB skal være rammen for netværk Vi skal bruge kredsene endnu mere til at udbygge det faglige samarbejde Af Jacob Christensen, medlem af bestyrelsen i FKB Kredsgeneralforsamlinger 2010 FKBs kredse holder generalforsamling i november. Generalforsamlingerne er for A-medlemmer, men de almindelige kredsmøder er for alle kredsens medlemmer. FKB Det er nu på novembers kredsgeneralforsamlinger, at næste års møder og initiativer besluttes. Derfor er generalforsamlingerne et af de vigtigste mødefora i FKB. Samtidig er det her, vi skaber og vedligeholder vores faglige netværk. FKB er en naturlig katalysator i at skabe netværk blandt medlemmerne, som vi kan bruge på en lang række områder, hvor de enkelte kommuner skal løse samme type opgave. Eksempelvis skal vi i gang med at revidere risikobaseret dimensionering, ligesom der inden længe skal revideres Beredskabsplan. Det er oplagt, at vi kan inspirere hinanden til at få løst opgaverne så godt som muligt. Løsningerne skal ikke være ens i alle kommuner, men i selve processen er det indlysende, at vi med fordel kan arbejde sammen på tværs af kommunegrænser. Efter min opfattelse er det en af FKBs vigtigste opgaver at få skabt rammerne til netværk. Et godt eksempel på betydningen af netværk er Kreds Syddanmarks samarbejde om indkøb af SINEterminaler. Det samarbejde har givet mange gode resultater, for ud over en fornuftig indkøbspris, er der i netværket blevet drøftet mange andre faglige aspekter, som alle har haft gavn af. Resultatet er, at vi i kredsen nu har et netværk, hvor vi sammen er rustet til at drøfte en masse fremtidige udfordringer. Mød op Forudsætningen for at få skabt fornuftige netværk er både rammer og at rammerne fyldes ud. Heldigvis er der i kredsene mange engagerede kollegaer. Det kan vi jo se både i bestyrelser og som fagkontaktpersoner mv. Når det så er skrevet, har jeg nogle gange oplevet og hørt, at opbakningen til at fylde rammerne ud svigter. Jeg er klar over, at vi alle er presset af hverdagens opgaver, men det duer ikke, at det er Tordenskjolds soldater, der skal bære det hele igennem. Så opfordringen til alle er derfor: Mød op til kredsens møder og deltag aktivt i de netværk og arbejdsgrupper, som du både kan bidrage til og i høj grad også drage nytte af. Kreds 1 Nordjylland Kredsgeneralforsamling lørdag den 20. november kl på Sallingsund Færgekro, efterfulgt af et socialt arrangement for kredsens medlemmer med bl.a. en rundtur på Mors. Kreds 2 Midtjylland Kredsmøde i Ikast, torsdag den 25. november kl. 10 og kredsgeneralforsamling kl. 14. Til kredsmødet vil en repræsentant for Region Midtjylland fortælle om aktuelle præhospitale emner. Sted: Ikast-Brande Arena, Stadion Alle 2, Ikast. Kreds 3 Syddanmark Kredsmøde den 18. november kl og kredsgeneralforsamling kl På kredsmødet lægges op til debat om såvel FKBs rolle som det kommunale redningsberedskab set med politiets øjne. Desuden bliver der lejlighed til at se Middelfarts nye brandstation. Sted: Middelfart Brandvæsen, Mandal Allé 19, Middelfart. Kreds 4 Sjælland Kredsgeneralforsamling onsdag den 24. november. Kreds 5 Hovedstaden Kredsgeneralforsamlingen blev holdt den 11. november. døgnvagt store skader store udfordringer... BRANDVÆSEN 7

8 Debatindlæg: t dstyranni er et vilkår for beredskabsfolk! Afskaffelse af 5 minutters afgangstid et skråplan, der giver dårligere beredskab Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent Hurtig hjælp er dobbelt hjælp har altid været et grundlæggende slogan for alt beredskabsarbejde. Nu ser det ud til, at Forsvarsministeriet og FKB er enige om at afskaffe det statslige krav til kommunerne om, at brandvæsnernes førsteudrykning skal afgå inden for 5 minutter. Argumentet er, at afgangstiden fra brandstationen er irrelevant, når blot brandsprøjten overholder kommunalbestyrelsens politiske serviceniveau til ankomsttiden. Hurtig afgang hurtig ankomst Det er helt rigtigt, at ankomsttidspunktet er afgørende for, hvornår brandfolkene kan gå i gang med at bekæmpe skaden, men det betyder ikke, at afgangstiden er irrelevant: Stille og roligt vil den gennemsnitlige afgangstid fra brandstationerne stige med 1-2 minutter, og det vil alt andet lige betyde, at den gennemsnitlige ankomsttid til skadestederne vil stige med de samme 1-2 minutter En hurtigere afgangstid vil altid betyde, at brandsprøjten ankommer hurtigere til skadestedet. Lettere rekruttering koster tid Den reelle begrundelse for at fjerne afgangskravet på 5 minutter er tilsyneladende de senere års problemer med at rekruttere og fastholde brandvæsnernes deltidsbrandmænd. Der er flere årsager til disse problemer. Virksomhederne har vanskeligere ved at undvære en medarbejder, der pludselig forlader arbejdspladsen, fordi alarmen lyder, og den moderne, tidspressede familie har heller ikke plads til, at (brand)manden i tide og utide smider alt hvad han har i hænderne for at køre til brand. Dagpengereglerne har ikke gjort rekrutteringen og fastholdelsen nemmere. De mange forgæves forsøg på at løse problemerne med dagpengereglerne har sendt et signal om, at politikerne ikke værdsætter deltidsbrandmændenes helt særlige indsats for at sikre borgerne et godt og billigt beredskab døgnet rundt. Ventetid koster Afskaffelse af 5 minutters afgangstid vil betyde, at brandvæsnerne efterhånden vil ansætte deltidsbrandmænd, der bor længere fra brandstationen end i dag. Stille og roligt vil den gennemsnitlige afgangstid fra brandstationerne stige med 1-2 minutter, og det vil alt andet lige betyde, at den gennemsnitlige ankomsttid til skadestederne vil stige med de samme 1-2 minutter. Alle brandmænd ved, at en brand kan udvikle sig voldsomt i løbet af 1-2 minutter. Det helt sikre resultat er, at brandene bliver større end i dag, inden brandmændene er klar til indsats. Et langsommere beredskab betyder flere og større skader. Forsikringsselskaberne og dermed borgerne må betale prisen for forringelserne. Andre muligheder Der må være andre muligheder for at rekruttere og fastholde deltidsbrandmændene. Ud over afgangskravet på 5 minutter er der meget få konkrete, statslige krav til brandvæsnerne. Kommunerne kan selv beslutte hvilke køretøjer og hvor mange brandmænd, der indgår i førsteudrykningen. I den mest skrabede form kan førsteudrykningen bestå af én brandbil med én holdleder og én brandmand. Flere brandstationer har haft gode erfaringer med denne minimale førsteudrykning i form af en HSE (hurtig sluknings enhed) efterfulgt af større men langsommere assistanceenheder. Kommuner, der ønsker en mere slagkraftig førsteindsats, kan overholde 5 minutters kravet ved at afsende en førsteudrykning bestående af én automobilsprøjte med f.eks. én holdleder og tre brandmænd inden for 5 minutter og yderligere brandkøretøjer med 2-4 brandmænd inden for 6 minutter. Kommunerne kan også lade et eller flere køretøjer afgå fra et industrikvarter om dagen og fra et boligområde i weekender og aften- og nattetimer. Når førsteudrykningen, f.eks. en HSE med 2-3 mand, afgår fra andre adresser end brandstationen opnås også den gevinst, at det ikke altid er de samme deltidsbrandfolk, der bemander førsteudrykningen. I oktobernummeret af Brandvæsen kunne man læse, at en vigtig del af fastholdelsen af deltidsbrandmænd netop er de spændende udfordringer, de møder på skadestedet. Brandvæsnerne kan måske også indgå samarbejde med Vej & Park og indrette en brandbil, der er rød på den ene side og grøn på den anden side. Tidstyranni Mennesker, der arbejder i et operativt beredskab, skal altid være klar til at arbejde under et voldsomt tidspres. For mange beredskabsfolk er tidspresset netop det kick, der gør jobbet spændende og udfordrende. For beredskabsfolk, der føler tidspresset som tidstyranni, må tiden være inde til et karriereskifte. 8 BRANDVÆSEN

9 Danmarks dygtigste inden for skadebegrænsning...verdens største inden for fugtteknik Brandvarme pletskud til et godt formål Københavns Brandvæsen udgiver flot kalender til fordel for børn og unge på Rigshospitalet Af Erik Weinreich Brandkalenderen sælges i hele landet og kan også findes på facebook.com. Foto: Robin Skjoldborg. 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Brandkalender 2011 viser ikke alene 12 skarpe situationer fra Københavns Brandvæsen. Billederne er i sig selv usædvanlig skarpe og æstetiske, så det vil være en fornøjelse at have dem hængende som månedens kunstværk næste år. Oven i kommer, at kalenderen gerne skal give et skarpt overskud til Rigshospitalets Børne- Unge-Program, som brandvæsnet har støttet i flere år. Programmet hjælper med positive oplevelser til syge børn, så de får et pusterum i en svær hverdag, mens de er indlagt og skal gennem undersøgelser og behandlinger, som de ikke bryder sig om. Med andre ord: Mere trivsel til at modvirke, at børnene resten af livet skal leve med traumatiske hospitalsoplevelser. Ideen til brandkalenderen kommer fra brandmester Lars Lorentzen, der både har hyret fotograf, aftalt optagelser med kolleger og fundet bureau til design. Alt i alt et initiativ, som har fået ros fra mange sider, bl.a. fra beredskabschef Jakob Vedsted Andersen i København: Gode medarbejderinitiativer støtter vi gerne. Det giver en god synergi i organisationen og afføder ofte nye ideer andre steder. Derudover er essensen af vores arbejde, at vi gerne vil hjælpe andre, og derfor falder det helt naturligt, at overskuddet fra kalenderen doneres til et godt formål. Samtidig er Brandkalender 2011 blevet en flot kalender, som vi er stolte af. LINK søg på børneungeprogram på Miljø Indeklima Yderligere information på Polygon & Munters Rypevang 5, DK-3450 Allerød Tlf Fax munters@polygon.dk BRANDVÆSEN 9

10 Brandfolk ønsker mere kompetence i førstehjælp Masser af kvæstede ved eksplosion i boligblok. Alle Næstveds brandfolk skulle deltage i katastrofemedicinsk øvelse Af Erik Weinreich Samtlige 62 brandmænd, holdledere og indsatsledere hos Næstved Brand og Redning deltog den 22. oktober i Region Sjællands store, katastrofemedicinske øvelse. Beredskabschef Flemming Nygaard-Jørgensen havde ganske enkelt gjort deltagelse obligatorisk for på den måde at give alle en ekstra ballast i den redningsmæssige rygsæk. Egentlig redning bliver en stadig vigtigere opgave for brandmændene på linje med brandslukning og frigørelse af fastklemte ved færdselsulykker, og her var lejligheden til at få udbygget kompetencerne. Øvelsen var delt i to indsatser, så deltagerne kunne vælge, om de ville være med eftermiddag eller aften. Alt i alt en god lejlighed til at få erfaringer med et stort skadested, hvor brand- og redningsfolkene som udgangspunkt fik til opgave at afsøge et ruinområde, finde tilskadekomne efter en voldsom eksplosion midt i et boligområde, give førstehjælp og sluttelig transportere de kvæstede ud til behandlingspladsen, hvor sundhedspersonalet kunne overtage ansvaret. Med over 60 figuranter, der var sminket med meget forskellige skader i mange kombinationer, var der nok at tage fat på. Øvelsen var en del af et 3-dages kursus for alle dele af sundhedssektoren, politi, Beredskabsstyrelsen og kommunale redningsberedskaber, der ud over Næstved talte deltagere fra Lolland, Guldborgsund og Kalundborg. Evaluering Den årlige, katastrofemedicinske øvelse i Region Sjælland vil fra næste år blive lavet helt om, så den passer bedre til de store, organisatoriske ændringer, som hele sygehusvæsnet har været igennem. Halskrave? Næstved Brand og Redning uddanner brandmændene Ud over, at øvelsen først og fremmest skulle træne det sundhedsfaglige personale, blev den også en træning i samarbejde mellem forskellige afdelinger af beredskabet. Foto: Finn John Carlsson. 10 BRANDVÆSEN

11 Læger og sygeplejersker skal blive uden for skadestedet Flere kompetencer på vej til brand og redning Af Erik Weinreich Med 60 figuranter spredt på øvelsesområdet var der masser af øvelse i førstehjælp for Næstveds brandfolk. Foto: Finn John Carlsson. Det sundhedsfaglige personale hører ikke til på selve skadestedet, men derimod uden for den indre afspærring. Når redningsberedskabet yder førstehjælp på skadestedet, sker det ud fra den kompetence, det nu engang har, og derfor mener Niels Christian Ahn, der er præhospital leder i Region Sjælland, ikke, at fejlvurderinger kan være ansvarspådragende. i førstehjælp og den obligatoriske HAT (håndtering af tilskadekomne). Enkelte deltidsbrandmænd arbejder sideløbende som reddere og kan lidt mere, men det er ønskeligt at alle brandmændene Scenariet 150 personer fra forskellige myndigheder deltog i oktober i Region Sjællands årlige katastrofemedicinske øvelse. Øvelsens scenarie var brand med efterfølgende eksplosion i en malerforretning med lager af ulovligt fyrværkeri. Forretningen skulle ligge i en boligblok i et tætbefolket område. Overalt er der sårede og tilskadekomne. Ved øvelsen blev der arbejdet ud fra de første tre af Redningstjenestens fem stadier. kunne uddannes i at få kompetence til eksempelvis at lægge halskrave, fortæller Flemming Nygaard-Jørgensen. I Region Sjælland er det indtil videre alene reddere og sundhedsfagligt personale, der besidder denne kompetence. Gråzone? Her afdækkede øvelsen en gråzone i redningsarbejdet, mener Flemming Nygaard Jørgensen: Det er vores indsatsleder, der har ansvaret på skadestedet, uanset størrelse, men vi har ikke kompetence til at lægge halskrave. I et scenarie med eksplosion i en etageejendom er det vores opgave at bringe tilskadekomne ud. Det er redningsfolkenes opgave, og alene indsatslederen afgør, hvem der må opholde sig inde på skadestedet. Derfor ville det også være rimeligt, om regionen gav redningsberedskabet mere kompetence, så vi kan give de tilskadekomne den bedste behandling på stedet. Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 15% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. GF Brand, Redning og Vagt Tlf *Det koster alm. sms-takst BRANDVÆSEN 11

12 Det overordnede formål ved den katastrofemedicinske øvelse i Næstved var at træne sygeplejersker og læger i at agere hurtigt og effektivt på et stort skadested i al slags vejr og at behandle flest mulige, tilskadekomne personer. Der var derfor med i øvelsen, at der skulle arbejdes ud fra Redningstjenestens fem stadier. de præhospitale ledere i de fem regioner er enige om, at brandog redningsfolk på et eller andet plan skal uddannes som nødbehandlere Nødbehandleruddannelse på vej Noget andet er, at de præhospitale ledere i de fem regioner er enige om, at brand- og redningsfolk på et eller andet plan skal uddannes som nødbehandlere. Ikke mindst i yderområder og på øer, hvor det kan være svært for regionens sundhedsberedskab at nå frem i rimelig tid, bliver man nødt til at gøre noget. Lige som i de øvrige regioner er Region Sjælland derfor ved at strikke en nødbehandleruddannelse sammen, fortæller Niels Christian Ahn, og inden for de næste par måneder vil man desuden tage kontakt til de mindre øer for at finde løsninger med frivillige akuthjælpere. Redningstjenestens 5 stadier Ved større ulykker og katastrofer arbejder redningsberedskabet efter fem stadier. Taktikken skal sikre, at redningsberedskabet på kortest mulige tid redder flest mulige tilskadekomne og bringer disse ud fra skadestedet, hvor sundhedsberedskabet er klar til at iværksætte den egentlige behandling på de udpegede behandlingspladser: 1. Opsamling af frit tilgængelige tilskadekomne, samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang. Ikke frigørelse og ikke indtrængen i bygninger. 2. Befrielse af let tilgængelige tilskadekomne. Befrielse må højst tage 15 minutter for et bårehold eller få minutter for flere bårehold 3. Befrielse af svært tilgængelige. Flere bårehold skal arbejde sammen. Muligvis længerevarende frigørelse og anvendelse af svært redningsmateriel og/eller opsætning af omfattende afstivninger - eller tidskrævende nedfiringer. 4. Eftersøgning af savnede personer. Brug af redningshunde, lytte- og kameraudstyr m.m. 5. Hele skadestedet og omkringliggende områder gennemsøges. Sket oftest samtidig med begyndende oprydning. 12 BRANDVÆSEN

13 Forlig og alligevel ikke Klage over SINE-forlig forhaler processen endnu en gang. SINE-sekretariatet forbereder nyt udbud sine Af Erik Weinreich Terma og SINE-sekretariatet har indgået forlig. To års forhandlinger er slut, og den oprindelige kontrakt om kontrolrum til SINE-projektet er barberet ned til en brøkdel. Dermed er der endelig udsigt til, at man kan komme videre! Næ, nej. Elektronikvirksomheden Finn Frogne A/S har klaget over forliget, som dermed er udsat på ubestemt tid, indtil Klagenævn for Udbud har afsagt sin kendelse, og med en gennemsnitlig behandlingstid i klagenævnet i første halvår af 2010 på lidt over seks måneder kan der gå lang tid. Den oprindelige kontrakt med Terma lød på over 300 mio. kr. for kontrolrumssoftware plus optioner for 227 mio. kr. Dertil forventninger om licenser og serviceaftaler på yderligere 400 mio. kr. Forliget lyder på, at Staten betaler Terma 85 mio. kr. for 12 radiodispatchere til en midlertidig løsning til politiet, så politiets vagtcentraler kan kobles på SINE-nettet. Desuden overtager Staten to centrale serverfarme fra Terma. De skulle have været brugt til backup af alt, hvad der sker på SINE-nettet, og som formidler af alle oplysninger mellem brugerne. Klage forsinker yderligere En så kraftig reduktion af en kontrakt er i princippet en ny kontrakt, og en ny kontrakt skal i offentligt udbud, mener flere virksomheder. Ikke mindst fordi de 12 radiodispatchere er en forholdsvis enkel opgave, som mange ville kunne levere, måske endda til en billigere pris end forligets 85 mio. kr. Mindre end en time inden udløbet af fristen for at klage over forliget indleverede advokat Camilla Bonde derfor en indsigelse på vegne af Finn Frogne A/S, der blandt andet er leverandør til taxaselskaber og beredskaber Mindre end en time inden udløbet af fristen for at klage over forliget indleverede advokat Camilla Bonde derfor en indsigelse på vegne af Finn Frogne A/S, der blandt andet er leverandør til taxaselskaber og beredskaber. Klagenævn for Udbud skal nu først undersøge, om klagen har opsættende virkning og om den overhovedet kan behandles, og indtil der foreligger en afgørelse, eksisterer forliget i realiteten ikke. Forliget De fleste af de 85 mio. kr., som Staten skal betale til Terma hvis forliget holder vedrører radiodispatchere til de 12 politikredse, samt vedligeholdelse i tre år. De centrale serverfarme er med i forliget, fordi de er leveret, men de er aldrig meldt klar, og i realiteten er de blot nogle meget store computere, som Beredskabsstyrelsen muligvis skal overtage. Radiodispatcherne er den elektronik, der ud over at give vagtcentraler og kontrolrum mulighed for at kommunikere med mandskabet via SINE-nettet giver et minimum af overblik over de ressourcer, der er til rådighed lige nu. Radiodispatchen kobles på nettet gennem nogle fælles grænseflader, og de enkelte enheder kan fortsætte i deres egen opsætning. Det svarer nogenlunde til, at telefoner kan forbindes uanset fabrikat og model. Forsinkelsen af SINEprojektet i to år nævnes ikke i forliget, og dermed er der ikke indeholdt nogen form for dagbøder, fordi Terma ikke har opfyldt den oprindelige kontrakt. Ikke mindst deltagerne i pilotprojektet har ellers haft store omkostninger uden at få kompensation for deres indsats eller for manglende information om konstante udskydelser. Hvad nu? Selv om forliget om kontrolrum til SINE-projektet foreløbig er udskudt på ubestemt tid, er SINE-sekretariatet i fuld gang med at forberede et Politiet nu andre senere nyt udbud om i hvert fald den del af den oprindelige kontrakt, som forliget ikke indeholder. Her ser vi frem til en god debat med brugerne, inden det nye udbud udformes. Ikke mindst de kommunale beredskaber har værdifulde erfaringer, som vi skal have samlet sammen, lige som vi vil se nøje på de enkeltes behov, lover projektchef Lars Bo Kjær fra SINE-sekretariatet. Målet er fortsat entydigt at skabe et nationalt overblik over køretøjer og mandskab i tilfælde af en katastrofe eller terrorhandling. Til gengæld står målet om at etablere en central minimumsløsning med en række tilvalgsmulig-heder nok for fald. Muligheden for at opbygge ens kontrolrum til alle afløses nok snarere af en sammenkobling af de eksisterende vagtcentraler, siger Lars Bo Kjær. Forudsætningerne for det oprindelige kontrolrumsprojekt er dermed ændret fuldstændig, og fra flere sider vurderes det, at den samlede løsning kan ende med at blive billigere end den oprindelige kontrakt. Overordnet er det besluttet, at alle politikredse senest i sommeren 2011 skal have udskiftet de gamle Thor radioer med de nye, digitale SINE-radioer. Derimod er der ikke sat noget frist for, hvornår de kommunale redningsberedskaber skal være tilkoblet SINE-nettet. BRANDVÆSEN 13

14 elbiler Hybridbiler, teknik og taktik hvad gør vi nu? Hybridbiler er normalt ikke ekstra farlige trods spændinger i batteriet op til 650 volt. Dog er der risiko for, at de pludselig begynder at køre, og den elektriske nedlukning kan tage 10 minutter Af Jess Millner Endnu kører der kun få hybridbiler i Danmark, hvorfor uheld og tilhørende problematikker med denne biltype hidtil har været forholdsvis små. Men i takt med, at antallet af hybridkøretøjer stiger, kræver det ny viden og læring hos beredskaberne, så de er rustet til at tackle de nye teknologier og udfordringer, navnlig indenfor teknisk frigørelse og brandslukning. Selv om køretøjer med el- og hybridteknologi som udgangspunkt ikke giver nye risici under en indsats, er det vigtigt, at redningsmandskabet får en ordentlig instruks på området for at sikre kendskab til de forskellige teknologier. Især et par områder skal man være opmærksom på under indsats: Højspændingselektricitet og en pludselig, uventet igangsætning af køretøjet er to særlige faresituationer. Et tredje problematisk forhold er slukning af en brand i hybridbatteriet, hvor man må anvende en defensiv slukning. Det vil sige uden brug af slukningsmidler, men med afkøling af batteriet med overtryksventilator og vandtåge. En problematik, der arbejdes på at løse. En arbejdsgruppe med en række aktører er nedsat under Transportens Innovationsnetværk (TINV), hvor der ses nærmere på uddannelser til flere brancher samt ny viden indenfor hybridområdet. Allerede i dag er der samlet en del viden omkring emnet herhjemme. Jess Millner Beredskabsfaglig profil med 17 års national og 9 års international erfaring. Har i flere år arbejdet med træning og uddannelse, taktiske indsatsprincipper samt viden om nye teknologier som hybridteknik, termisk kamera og nye, miljørigtige byggematerialer/ konstruktioner. Indhenter løbende ny viden i bl.a. Tyskland og USA. Farlig spænding Højvoltsbatteriets spænding kan variere fra 36 til 330 volt DC, endda helt op til 650 volt vekselstrøm på nogle modeller. Effekten i systemerne er en kombination af denne spænding og meget høje ampere. Energimængden sammen med en høj spænding kan udgøre en fare for indsatsmandskabet. Bilens sikkerhedsudstyr kører over 12 volt batteriet. Kablet, der forbinder hybridbatteriet med elmotoren, er placeret i bunden af bilen og er ikke altid synligt. Hybridbiler er udstyret med en nødafbryder eller -kontakt normalt placeret ved batteriet som lukker det elektriske system ned. Systemet har en forsinket nedlukningstid på typisk mellem 5 og 10 minutter. 2 slukningsmetoder En række tekniske sikkerhedsløsninger gør, at der normalt ikke burde være særlig fare forbundet med slukning af hybridkøretøjer. Afprøvning viser dog, at højspændingskredsløb kan forblive strømførende, selv efter brand primært fordi relæerne smelter, mens de er aktive. På grund af Højvoltsbatteriets konstruktion benyttes to slukningsmetoder: Hvis der er tale om en almindelig køretøjsbrand, anvendes normal offensiv slukning med vand og skum. Ved brand i selve højvoltsbatteriet, anvendes en defensiv slukning. Brand i en battericelle kan ikke slukkes, men en effektiv Bog på vej En guide til brand- og frigørelsesindsatser i el, brint- og hybridkøretøjer er på vej. Den udkommer inden jul og kan anvendes både som personlig opslagsbog og som lærebog. Bogen er inddelt med afsnit for hver af de tre nævnte typer køretøjer samt et om førstehjælp ved højspændingsulykker. Erhvervsskolernes forlag. Jess Millner: Rescue- Guides, Indsatser med el-, hybrid- og brintkøretøjer. Teknik, taktik, frigørelse og brand. nedkøling kan forsinke spredning til naboceller og bilen. Det anbefales at benytte et termisk kamera til at følge brandforløbet, og uanset slukningsmetode bør man altid afpasse el- og hybridindsatser efter forholdene og køretøjets tilstand. Vær opmærksom på omgivelserne under indsats, herunder røgfanen samt eventuel giftig røg ved kontrolleret udbrænding. Opklodsning før frigørelse Grundet faren for en uventet igangsættelse, hvis systemet ikke er deaktiveret, er det meget vigtigt, at køretøjet blokeres og opklodses forsvarligt, før frigørelse påbegyndes. Kabler og batteriteknik er normalt placeret i bunden af bilen. Bilens klippezoner er som for øvrige biler. Dog kan der, for visse nye el- og hybridbiler være teknik i C-stolpen, ligesom hybridbiler fx kan leveres med et solcelletag. 14 BRANDVÆSEN

15 El- og hybridbiler er en helt ny udfordring Brug altid gummihandsker og isoleret værktøj ved havarerede elbiler. Spændinger op til 700 volt er ikke til at spøge med Af Erik Weinreich Begynder i 2011 Flere store bilselskaber begynder en serieproduktion af elbiler i I 2020 forventes Danmark at have mellem og elbiler. elbiler Den største risiko ved el- og hybridbiler for brand- og redningsfolk er kollisioner. Mange af de elbiler, der kører i dag, er ombyggede biler, hvor man ikke kan være sikker på, hvordan de er bygget om. Det forventes at blive en del bedre, når de store bilfabrikker næste år begynder serieproduktion af elbiler efter internationale normer. Her vil man kunne forvente, at alt med høj spænding bliver pakket godt ind og placeret efter faste regler. Det vil også gøre det lettere at uddanne redningsmandskabet, så de ved, hvor de må klippe i en havareret bil. Uddannelse af redningsfolk er særdeles aktuel, siger civilingeniør Anders Foosnæs fra Dansk Energi. Han har hørt flere skrækhistorier om, hvordan ukyndige er begyndt at skrue batterier ud af bilen med almindeligt, ikke-isoleret værktøj. Indtil nu er det gået godt, men der skal ikke meget til at give en kortslutning med stor risiko for brandskader. Forskellige konstruktioner arbejder med forskellige spændinger, og der kan være helt op til 700 volt i spændingsforskel, samt en kortslutningsstrømstyrke på flere kilo-ampere. Den første regel er derfor at benytte isoleret værktøj og gerne også kraftige gummihandsker af den slags, som elektrikere bruger ved højspænding, anbefaler Anders Foosnæs. Bortset fra ved kollisioner forventer han ikke, at vand bliver det store problem ved elbiler. Bilerne vil typisk være godt beskyttet mod vand, og ved typegodkendelser skal elbiler kunne køre med vand langt op på siden. Men er der tale om et havari, vil det ikke være nogen god idé at bruge vand, siger han. For hybridbiler gælder de samme sikkerhedsregler som for elbiler, dog med mindre risiko i forhold til kortslutninger, idet hybridbiler har mindre batterier end elbiler. Og jo større batteri, jo mere forsigtig skal man være. Lidt om batterier To batterityper dominerer i nye hybrid- og elbiler, nemlig lithium-ion batterier og nikkelnatrium-klorid batterier. El-biler fra begyndelsen af 1990 erne havde ofte et nikkel-cadmium batteri, som nu er forbudt på grund af cadmiums giftighed, og endelig benyttes det gamle blysyre batteri stadig både alene og som startbatteri til de to førstnævnte typer. Lithium-ion og nikkelnatrium-klorid batterier leveres både med flydende og fast elektrolyt, lige som der er forskel på den måde, de er pakket, og på deres sikkerhedsmekanismer og dermed på brandsikkerheden, fortæller civilingeniør Anders Foosnæs fra Dansk Energi. De batterier, der udelukkende oplades via en stikkontakt, er typisk lithium-ion batterier, hvorimod udskiftelige batterier er af typen nikkel-natrium-klorid. I hybridbiler benyttes gerne en type nikkel-metal-hydrid batterier. LINK BRANDVÆSEN 15

16 elbiler Hvad er farligt ved elbiler? Ild i batteriet kan ikke slukkes, men man må gerne køle med vand, lyder det fra Teknologisk Institut Af Erik Weinreich Husk Ved brand- og redningsopgaver i hybridbiler og elbiler giver Kjeld Nørregaard følgende to hovedregler: Brug gummihandsker. Afbryd og fjern ladekablet. Jovist er der risiko ved elbiler, men ved en brand- og redningsindsats er risikoen begrænset, fortæller ingeniør Kjeld Nørregaard fra Teknologisk Institut i Århus. Han er ekspert på området og programleder på projektet Prøv-en-elbil i Horsens. Men man skal også vide, at man ikke kan slukke en brand i selve batteriet, for det, der nærer branden, kommer indefra, så det hjælper ikke at lukke for iltforsyningen. Der er ikke andet at gøre end at lade ilden brænde ud. Det bør til gengæld ske under kontrollerede Eksplosionsfare Alle batterier i elbiler er hermetisk forseglede, da elektrolytten i batteriet ellers vil fordampe. De fleste battericeller har en overtryksventil, der er dimensioneret til at lække overtryk ved for kraftig opladning men ikke ved en regulær brand i cellen. Der er derfor en omend lille risiko for eksplosioner ved havarerede elbiler, og da der benyttes mange forskellige typer batterier og batterikapslinger, kan der ikke siges noget generelt om sikkerhedsafstand. Battericellerne vil som regel være indkapslet separat, hvilket vil reducere effekten en eksplosion i en enkelt celle. Det er normalt usandsynligt at flere celler eksploderer samtidigt. Hvis en battericelle i en stak brænder og eksploderer, er det vigtigt at køle nabobattericellerne ned, ellers vil branden let kunne brede sig til nabobattericellerne med flere eksplosioner til følge. forhold, hvor det brændende batteri køles ned med vand, så man forhindrer eller i det mindste forsinker ilden i at brede sig. Derved kan man også beskytte andre biler eller bygninger i nærheden. Selvfølgelig skal man som det første søge at afbryde en eventuel elforsyning til batteriet og om muligt frakoble batteriet i bilen iført gummihandsker og ved hjælp af isoleret værktøj. Men det burde ikke være nødvendigt at iagttage mere end normal sikkerhedsafstand, når branden køles med vand, mener Kjeld Nørregaard. Afbryd strømmen Problemet opstår først, hvis der skulle opstå ild i batterier under ladning på en batteri-ladestation. Her vil første handling være at afbryde elforsyningen til hele stationen. Det vil samtidig pacificere robotterne i skifteanlægget, så de ikke begynder at køre rundt under indsatsen. Derefter vil sikkerhedsafstanden svare til almindelige kraftinstallationer på værksteder. Til selve indsatsen ved ild i en elbil gælder det først og fremmest om at sikre sig selv. Normal branddragt er ok, men husk isolerede handsker. Når strømmen er afbrudt, klodses bilen op, så den ikke kan køre. Der er nemlig ingen motorlyd fra en elbil. Derefter kan man roligt sprøjte vand på batteriet. Importøren har et ansvar Risikoen ved elbiler er generelt så lille, at de ikke behøver at holde uden for P-huse. Faktisk er en benzinbil og en dieselbil farligere, for her kan brændstoffet løbe ud og i sidste ende skabe en større brand- og eksplosionsfare. Ved en elbil ved man, hvor faren er, siger Kjeld Nørregaard. Han erkender dog, at der ikke er megen åbenhed om kemien i lithiumbatterier, hvoraf de fleste produceres i Fjernøsten uden megen fokus på sikkerhed. Her har importøren et stort ansvar for at skaffe de nødvendige sikkerhedskort. 16 BRANDVÆSEN

17 Advarsel om elbiler elbiler Af en totalvægt på 5,5 tons, udgør batteriet 1,0 tons i den engelske Modec lastbil. Batteri på kg En af de største udfordringer ved elbiler er vægten af batteriet. Et godt eksempel er den engelske Modec lastbil med en totalvægt på 5,5 tons. Heraf udgør alene batteriet 1,0 tons. Batteriet er placeret i bunden af lastbilen og kan i princippet skiftes ved hjælp af en lift og en specialvogn, men bilen bilen er først og fremmest beregnet til kørsel i lokalområdet, så den kan lade om natten er først og fremmest beregnet til kørsel i lokalområdet, så den kan lade om natten. De første ti eksemplarer er solgt i Danmark. Kort vejledning fra Beredskabsstyrelsen Af Erik Weinreich Sidst i januar udsendte Beredskabsstyrelsen en kort anbefaling fra Teknologisk Institut om indsats ved uheld i elbiler. Der advares om, at det kan være livsfarligt at afbryde battericellerne i en elbil, hvis ikke det sker på den rigtige måde. Her mindes desuden om at huske at afbryde forbindelsen Vil du arbejde med KØBENHAVN? til elnettet, hvis bilen står til ladning, og at huske personlige værnemidler. Anbefalingen, der kan hentes på styrelsens hjemmeside, gælder de nuværende elbiler, der alle er almindelige biler, der er bygget om. LINK Master i Bra rhed Master i Brandsikkerhed DTU Byg tilbyder kompetencegivende efteruddannelse, som afsluttes med en Mastergrad. Uddannelsen er normeret som deltidsstudie over to år fordelt på fire semestre. Kurserne kan også tages enkeltvis som efteruddannelse. Læs mere på: Tilmeldingsfrist til kurserne i foråret 2011 Den 1. december 2010 Åben Uddannelse EKSTRÖM#10488 KØBENHAVNS BRANDVÆSEN Vicebrandinspektør Københavns Brandvæsen søger vicebrandinspektør til brandteknisk sagsbehandling og/eller brandsyn Som vicebrandinspektør kommer dine arbejdsopgaver til at bestå af kvalificeret sagsbehandling og/eller brandsyn afhængig af din erfaring og forudsætninger. Vi forventer du er i besiddelse af solid viden inden for det brandmæssige område. Der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling. Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte konst. afdelingschef Claus Schmidt, eller via mail clasch@okf.kk.dk Ansøgningsfristen er mandag d. 22. november kl Ansøgning mærket Vicebrandinspektør vedlagt CV og dokumentation for uddannelse skal sendes til hrafdelingkb@okf.kk.dk eller til Københavns Brandvæsen, HR Afdelingen, H.C.Andersens Boulevard 23, 1553 København V. Hele stillingsopslaget kan ses på DØGNVAGT Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen BRANDVÆSEN 17

18 ungdomsbrandkorps elbiler Rødglødende batteri i el-lastbil 5-6 timers indsats mod kemisk brand i batterier. 620 volt spænding på hvert af 8 batterier. Syredampe og kraftig røgudvikling Af Erik Weinreich Batteriet var rødglødende, og slukningsindsatsen tog 5-6 timer, da Danmarks første eldrevne lastbil den 19. oktober blev offer for en decideret nedsmeltning. Arbejdstemperaturen i batteriets indre kerne ligger normalt på 350 grader, og i dette tilfælde kom temperaturen op over 600 grader. Ved den medfølgende varmeudvidelse kilede batteriet sig så fast, at det måtte splittes ad og tages ud i små dele. Den 16 tons store lastbil var en forsøgsopbygning med kendt teknologi. Den holdt udenfor på et lukket område hos firmaet El-Kas Automation i Herlev, og man var netop i gang med testfunktioner for overvågning af batteriet, da branden opstod, og en kraftig røg væltede ud. Efter branden og indsatsen, hvor brandfolkene klippede batteriet i stykker, så det hærgede batteri således ud. Medarbejdere fik hurtigt branden under kontrol, og førsteudrykningen fra Ballerup Brandvæsen kunne derfor koncentrere sig om den kemiske brand inde i det 200 kg tunge batteri af typen nikkel-natrium-klorid. Og egentlig var der ikke meget at se ud over et hul ind til det glødende indre i batteriet, hvorfra der kom lidt røg ud. Kan ikke slukkes Problemet med batteribrande er, at de ikke kan slukkes. Når først der er ild i et batteri, vil den kemiske varme-proces fortsætte uafhængig af ilt-tilførsel udefra. I princippet kan branden slukkes ved kraftig nedkøling til formentlig minus 150 grader, men i praksis vil køling kun dæmpe processen, så den kan foregå under kontrollerede forhold. Køling kan ske med vand, hvis batteriet fortsat er helt, og spændingen er koblet fra. Ellers bør indsatsen begrænse sig til brug af tørt sand og en pulverslukker. I alt otte store batterier var placeret inde i bilens lastrum. Ud over varme udviklede det løbske også syredampe, som tydelig kunne lugtes, hvilket fik akutlægen til at sende de folk, der havde været i nærheden uden åndedrætsbeskyttelse, til et sundhedstjek på Bispebjerg Sygehus. Blot som en sikkerhed, for ingen vidste, hvilken syre, der var tale om, eller om der kunne være andre farlige stoffer i luften. Heldigvis opstod branden midt på formiddagen, fortæller beredskabschef Ole Kjer fra Herlev, for havde det været om natten, havde brandfolkene helt sikkert forværret situationen ved at pøse rigeligt med vand på lastbilen, for udefra var der Batteriopbygningen i lastbilen er en større sag. 18 BRANDVÆSEN

19 intet, der antydede, at der var tale om brand i et stort batteri. Høj spænding Med 620 volt på hvert batteri var hverken vand eller en CO 2 -slukker det rigtige virkemiddel. Nu var der heldigvis medarbejdere, der kunne orientere brandfolkene om situationen, og desuden en schweizisk tekniker, der havde været i gang med at teste batterierne. Ingen vidste dog noget om farligheden eller en eventuel sikkerhedsafstand, heller ikke kemikalievagten hos Beredskabsstyrelsen, så Ole Ladet på Gemco-lastbilen kan sænkes helt ned i jordplan for at lette tunge løft ved af- og pålæsning. Kjer valgte for en sikkerheds skyld at afspærre et område i en afstand af 100 meter. Det kunne lade sig gøre uden de helt store problemer, fordi der var tale om et mindre befærdet industriområde. Teknisk fejl Direktør Arne Jørgensen fra El-Kas Automation betragter i første omgang branden som et teknisk uheld, der muligvis skyldes en isoleringsfejl i det elektroniske kredsløb, der overvåger batteriets funktioner. Fejlen er muligvis opstået under transport eller forkert opbevaring af batteriet. Den slags brande er sjældne, ikke mindst i forhold til, hvor mange almindelige biler, der brænder. LINK Læs mere om nikkelnatrium-klorid batteriet, også kaldet Zebra på: en.wikipedia.org/wiki/ Molten_salt_battery elbiler Farlig indsats ved banal brand Varmeapparat satte ild i elbil i Horsens. Brandfolkene kunne ikke finde alle batterier. Strømstyrke op til ampere Af Erik Weinreich Den lille Citroën havde to batteripakker med hver otte battericeller samt en tredje batteripakke med ni battericeller. Sidstnævnte var monteret, hvor benzintanken normalt sidder, og ledningerne herfra havde stadig spænding efter slukningen. På billedet stikker ledningerne fra den nederste batteripakke op foran batterierne under kølerhjelmen, hvor de kun nødtørftigt er isoleret med plastik. I denne elbil er batteriets nominelle spænding 83 volt og 160 Ah kapacitet. Kortslutningsstrømmen er større end ampere. Det var ikke defekte batterier, der i januar antændte en elbil, der holdt i en P-kælder i Horsens. Det var derimod en smeltet hovedafbryder til bilens varmeapparat, men det blev situationen ikke mindre alvorlig af. Indsatsen viste med al tydelighed, at redningsmandskabet ikke ved nok om elbiler, erkender beredskabschef Ole Hansen Wessel. Bilen var en ombygget Citroën C1, der som en del af et særligt elbil-projekt i Horsens stilles til rådighed for almindelige familier i tre måneder ad gangen. Testfamilien var taget på indkøb og havde parkeret bilen. Egentlig var der tale om en banal situation, idet en samling ved nogle el-forbindelser til BRANDVÆSEN 19

20 elbiler varmeapparatet ikke var efterspændt. Det havde udviklet en så kraftig varme, at kontakten var smeltet fast i tændt stilling, så varmelegemet varmede konstant. Varmelegemet fungerede som en dypkoger, der nu fik vandet i anlægget til at fordampe, beholderen til at smelte og til sidst antændte isoleringen på nogle ledninger. Turde ikke bruge vand Da brandfolkene opdagede, at der var tale om en elbil, turde de ikke slukke med vand. En hovedafbryder Med i ny uddannelse Fra 1. januar bliver viden om elbiler en del af brandmandsuddannelsen, så nye brandmænd lærer, hvordan elbiler er bygget op. i motorrummet var brændt væk, så de begyndte at afmontere bilens batterier med almindeligt værktøj, men dog med gummihandsker. De fandt batterier både for og bag i bilen, som blev løftet ud af bilen, men det gav stadig gnister, idet de ikke havde fundet et tredje batteri. Netop fordi der var tale om en ombygget bil, var batterierne placeret, hvor der nu var plads. Det lykkedes til sidst med hjælp fra Teknologisk Institut i Århus, der er projektleder på elbil-projektet, at få overblik over konstruktionen, slukket ilden og løftet batterierne tilbage samtidig med en advarsel om ikke at benytte almindeligt værktøj i en sådan situation. Strømstyrken i en sådan elbil kan være op til ampere! Efter episoden har Horsens Brand og Redning indkøbt isoleret værktøj, så man i hver fald kan afmontere kabelsko uden problemer. LINK Batteriskiftestation udgør ikke en særlig risiko Gladsaxe bliver hjemsted for den første skiftestation for batterier til elbiler i hele Europa Af Erik Weinreich Europas første batteriskiftestation for batterier til elbiler skal ligge i Gladsaxe, hvor byggesagen er behandlet som ved en almindelig bygning. Ansøgningen er indsendt sammen med en Atex-vurdering fra rådgivende ingeniører, således at bygningen udstyres med sprinkleranlæg, gasdetektorer og et kraftigt ventilationsanlæg, der i tilfælde af en gasalarm kan sørge for et hurtigt luftudskift. Dyre batterier Fra kommunens side er der yderligere stillet krav om en indsatsplan i tilfælde af brand, herunder et ABA-anlæg med direkte forbindelse til brandvæsnet. Bag byggeriet står firmaet Better Place, der i løbet af 2011 vil opføre batteriskiftestationer over hele landet, så elbiler kan køre fra Gedser til Skagen uden at skulle begrænses af at skulle vente timer på en opladning, forklarer Thomas Hedegaard, der De kommende elbil-ejere undgår at skulle betale euro for et lithium-ion batteri. I stedet lejer de batteriet og betaler en kilometer-afgift for bilen. Hvert batteri vejer ca. 250 kg. Intelligent opladning Hvis elbiler bliver en succes, vil det ikke alene kræve opsætning af måske hundredtusindvis af specialstik til opladning hjemme hos brugerne. En intelligent opladning skal fordele opladningen af de enkelte biler på elnettet og over tid, så transformerstationerne ikke bliver overbelastet og brænder sammen. er firmaets forretningsudviklingschef. Hurtigt skift Over 90 % af al bilkørsel sker i dag inden for de ca. 160 km, som de kommende elbiler vil kunne køre på en opladning. Med lademuligheder hjemme, muligvis på arbejdspladser, samt ved hoteller, lufthavne, sportspladser og lignende steder vil hovedparten af ladebehovet være sikret, og batteriskiftestationerne er blot ment som en sikkerhed for også at kunne køre langt. Selve batteriskiftet varer kun 2-4 minutter. De over 200 kg tunge batterier ligger i bunden af bilen, og skiftet foregår helt automatisk fra det øjeblik, hvor 20 BRANDVÆSEN