OVERDREVSVEJ 12, SMIDSTRUP MNS 50075

Transkript

1 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museum Nordsjælland blev juli 2014 kontaktet af en bygherre, Kenneth Munk, som havde købt ejendommen Overdrevsvej 12 i Smidstrup og ønskede at opføre et nyt hus på grunden. Han bad om en udtalelse om, hvorvidt der var registreret fortidsminder på stedet. Museum Nordsjælland kunne konstatere, at der var registreret en gravhøj på grunden ( ), som var undersøgt af Nationalmuseet Her blev fundet en centralgrav fra senneolitikum dækket af en stendynge med efterbegravelser i ældre og yngre bronzealder. I gravene, hvor der stedvis var bevaret skeletrester, fandtes talrige genstande af bronze og flint, bl.a. et bronzesværd md delvist bevaret træskede. Museum Nordsjælland anbefalede en arkæologisk forundersøgelse af anlægsområdet, idet der meget vel kan være rester fra gravlæggelserne bevaret, selv om selve højen er sløjfet. Der er talrige eksempler på, at de tidlige, håndkraftbaserede undersøgelser kun har undersøgt de centrale dele af højene. Museum Nordsjælland aftalte med ejeren at foretage en arkæologisk forundersøgelse på stedet, hvor bygherren stillede maskinkraft til rådighed og Museum Nordsjælland stillede med en arkæolog. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen forløb i to tempi: Den første forundersøgelse fandt sted 16/ før vegetationen på stedet var ryddet og hele grunden hermed ikke tilgængelig. Daglig leder var her mus. insp. Kjartan Langsted. Den anden forundersøgelse fandt sted juli 2014, efter at vegetationen var ryddet. Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Ole Lass Jensen. Maskinkraften til undersøgelsen blev stillet til rådighed af bygherren Kenneth Munk, som selv førte maskinen. Der blev på den anden forundersøgelse gravet tre grøfter N-S gennem grunden, såvel på den nordlige del, hvor det var planlagt at opføre huset, som den sydlige del, hvor det var planlagt at anlægge jordvarme (se fig. 2). Den ene grøft gik tværs gennem en jordhøj på stedet for bl.a. at afklare, om der var bevaret dele af den oprindelige højmasse. Grøfterne blev i første omgang opmålt manuelt 1:200, eftersom Museets GPS var ude af funktion, og efterfølgende genopmålt med GPS. Anlæg blev nummereret fortløbende (A1, A2, o.s.v.). Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret.

3 Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Fundholdige anlæg blev tømt, for om muligt at få et klarere billede af anlæggets datering. Udgravningen af A3 blev imidlertid standset i samme øjeblik det blev konstateret at være en urørt grav. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. Konservator Lone Brorson bistod med stabilisering af organisk materiale på den fundne flintdolk (fig. 9). ANLÆGSBESKRIVELSER Grav A3 Under tomten af den sløjfede gravhøj fandtes 40 cm under overfladen en ansamling af sten, der ved afrensning viste sig at være den vestlige del af en øst-vest-orienteret gravkiste. Eftersom der ikke forelå nogen ordentlig plantegning af udgravningen fra 1912, stod det ikke klart, hvorvidt denne grav allerede var undersøgt i denne forbindelse. For at afklare dette spørgsmål blev der gravet et sonderingshul midt i graven. 38 cm under undergrundens overflade fandtes rustlignende materiale, som undertegnede først troede var et forrustet graveredskab, som var kasseret Det viste sig imidlertid at være rester af organisk materiale, formentlig læder eller træ, som sad omkring skaftenden af en fladehugget flintdolk, som måtte være gravgods i kisten (se fig. 4 og 6-8). Al yderligere undersøgelse af graven blev indstillet, da det nu stod klart, at denne grav ikke kunne være undersøgt 1912, da man ikke ville have overset en sådan flintdolk. Graven er 140 cm bred. Længden er uvis, idet den østlige del af graven fortsætter ind under balken. En stenansamling i A4 i grøften mod øst flugter imidlertid med gravens nordside og kunne teoretisk være en fortsættelse heraf, men det er næppe sandsynligt, da graven hermed skulle være over 4 m lang. Graven er nedgravet mindst 38 cm i undergrunden bunden blev ikke nået, idet udgravningen som nævnt blev indstillet ved fundet af dolken. Graven er langs toppen af undergrunden kranset af cm store marksten. I den østlige side fandtes den smuldrende bund af noget, der kunne have været en opretstående stenflise. Noget lignende var der antydninger af i nordsiden. Der er derfor en mulighed for, at indersiden af nedgravningen har været omsat med stenheller, som ved en senere forstyrrelse er fjernet. For denne teori taler, at der i gravens nordside fandtes en 60 x 60 cm stor stenflise, som helt klart så ud til at have udgjort en form for dække af graven, men ikke fysisk har kunnet gøre det, med mindre gravkisten har været smallere. Umiddelbart vest for denne flise fandtes et sprængstykke af en lignende flise. Det harmonerer også godt med det faktum, at de fleste af de grave, man undersøgte i 1912, var forstyrret i forbindelse med adskillige gentagne efterbegravelser. Flintdolken er 16,5 cm lang og er omtrent lancetformet, dvs. svarende til Lomborgs type I. Dolken er rundet i den ene ende, så der er ingen tvivl om, hvad der er skaftenden. Det brune organiske materiale fandtes på begge sider af dolken, men kun i skaftenden og rimeligt klart afgrænset på midten af dolken. Betragtning under lup viste ikke antydning af træstruktur i det organiske materiale, så det skal nok mest sandsynligt tolkes som læder, svarende til fundet fra Wiepenkathen i Tyskland (se fig. 8). Der er åbenbart særlige bevaringsforhold til stede, idet udgraverne 1912 som nævnt fandt delvist bevarede træskeder til brozesværdene. Dolken ser ud til at have ligget omtrent midt i graven og har dermed snarest siddet i bæltet på den døde, hvad dolkens orientering omtrent i gravens længderetning også tyder på. Skaftet har vendt mod vest, hvilket antyder, at den døde har haft hovedet i vest. De

4 øvrige gravkister, undersøgt af Nationalmuseet, var også øst-vest-orienterede. Graven har formentlig ligget umiddelbart vest for Nationalmuseets udgravningsfelt, der var ca. 6 x 5 m stort. Nedgravning og stensamling A4 Under jordhøjen midt på grunden, omtrent svarende til det terrænmæssigt højeste punkt og dermed formentlig gravhøjens centrum, fandtes et stort fyldskifte A4 (fig. 3). Anlægget er 4,5 m i diameter og strækker sig i hele grøftens bredde. Fylden er brun muld med talrige sten (se profil fig. 10). Der blev gravet en rende igennem fyldskiftet for at afklare, om det var urørt fyld fra oldtiden, eller om det var fyldt op i forbindelse med udgravningen Der var ingen klare indikationer for hverken den ene eller den anden tolkning. Dog kunne man i profilet fig. 10 se noget opkastet undergrundsmateriale, som stopper lige ved kanten af nedgravningen og som derfor snarest stammer fra det. En mulighed er derfor, at fyldskiftet afspejler hullet efter den udgravede centralgrav. Dette vil kunne afklares ved en fladeafdækning. I udgravningen var omtalt fundet af en lertagningsgrube fra stenalderen. Denne tolkning er helt sikkert forkert, eftersom undergrunden på stedet var rent grus med talrige småsten uden ler. I sydenden af fyldskiftet fandtes en ansamling af hovedstore sten (fig. 3), som meget vel kan være dele af kantningen til endnu en gravkiste. Måske har den ligget inden for udgravningsfeltet fra Det blev imidlertid ikke undersøgt nærmere, så en afklaring må afvente en eventuel fremtidig undersøgelse. Jordhøj Midt på grunden fandtes en 120 cm høj jordhøj, som helt klart var kunstig. En prøvegrøft skulle afklare, om der var rester af den oprindelige gravhøj heri (se profil og foto fig. 10). Den øverste meter bestod af løs muld med talrige småsten, som helt klart var påført i nyere tid. Måske er det noget af den opgravede jord fra Nationalmuseets udgravning? Herunder ses lagene af opkastet undergrundsmateriale, som tilsyneladende stammer fra nedgravningen A4. Nederst, på overgangen til undergrunden, kommer et 20 cm tykt lag mørkebrunt muld med talrige småsten. Det kan muligvis være et bevaret fossilt muldlag fra stenalderen, idet rester af et lignende lag fandtes under dyrkningslaget i den nordlige ende af haven. Der var imidlertid intet tegn på, at oprindelig højmasse skulle være bevaret nogen steder. Sort lag med flintafslag I den vestlige og nordlige del af grunden fandtes under dyrkningslaget et ca. 5 cm tykt mørkt muldlag, hvori der fandtes spredte flintafslag. Det afspejler formentlig den neolitiske bebyggelse, der synes at have været på stedet før gravhøjens opførelse, og som man fandt talrige spor fra i Grube A1 Umiddelbart syd for gravhøjtomten fandtes en grube A1 (fig. 3 og 11-12). Gruben var 18 cm dyb og havde fyld af mørkebrunt muld med en del småsten. Heri fandtes 10 flintafslag (fig. 15), men ikke noget, der kunne dateres nærmere. Grube A5 Sydøst for højtomten fandtes endnu en grube, 26 cm dyb og med samme fyld som A1 (fig ). Heri fandtes to flintafslag (fig. 15). Tolkningen af disse to gruber er uvis.

5 KONKLUSION Prøveundersøgelsen viste, at der på gravhøjstomten undersøgt af Nationalmuseet 1912 var bevaret mindst én gravkiste, som ikke var undersøgt dengang. Gravkisten, der er Ø-V-orienteret, var kantet af hovedstore sten og har muligvis haft en indre kantning af oprette stenfliser og et dække af store stenfliser. I graven fandtes i et sonderende prøvehul som gravgods en fladehugget flintdolk med delvist bevaret læderskaftomvikling, som daterer graven til senneolitikum, dvs. samme periode som højens centralgrav. Af de mange gravhøje i området (fig. 1) har flere påvist en ældste fase i senneolitikum, hvilket antyder en form for bygdegrundlæggelse i denne periode markeret med gravhøjene, som er genbrugt gennem de følgende mere end 1000 år. Ved gennemgangen af Original 1-kortet blev der fundet 5 uregistrerede gravhøje alene i Smidstrup ejerlav (fig. 18). Disse gravhøje indgår nu i fortidsminderegistret. Mod øst fandtes en stensamling, som muligvis kan afspejle endnu en grav. Der syntes ikke at være bevaret oprindelig højmasse, men nederst var stedvist bevaret et mørkt muldlag med flintafslag, som muligvis kan være et fossilt muldlag fra tiden før gravhøjens opførelse. Til denne bosættelsesfase hører formentlig også to ovale gruber med enkelte flintafslag, hvis funktion er uvis. Undersøgelsens resultat gjorde, at der ikke vil kunne foretages anlægsarbejde på højtomtens areal uden en forudgående arkæologisk udgravning. Efter undersøgelsens afslutning udfærdigede Museum Nordsjælland et budget for en udvidet undersøgelse af det fundne fortidsminde, som blev godkendt af Kulturstyrelsen. Ejeren ønskede imidlertid ikke at få foretaget undersøgelsen, men valgte i stedet at skrinlægge sine byggeplaner og sælge grunden til naboen. Graven A3 og den mulige grav A4 blev dækket med fibertex-dug og under overvågning af en arkæolog siden tildækket med maskine (fig ). Jordhøjen midt på grunden blev udjævnet til et niveau svarende til det omgivende terræn. Museum Nordsjælland har markeret fortidsmindeområdet med nedbankede pæle, så køberen af grunden har mulighed for at kunne prioritere eventuelle anlægsarbejder på grunden under hensyn hertil. Gilleleje 22. august 2014 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland

6 OVERSIGTSKORT Oversigtskort Fig. 1 er gravhøjen sb. 10 udgravet af Nationalmuseet Sb. 11: Senneolitisk gravhøj, udgravet 1932, fredet. Udløser 100 m-zone for anlægsarbejdet på Overdrevsvej 12. Gadenavne, der henviser til gravhøje, er understreget.

7 OVERSIGT PRØVEGRØFTER Prøvegrøfterne er indtegnet med rødt. Fig. 2 Gravhøjens formodede udstrækning er markeret med rød raster.

8 PLANTEGNING Plantegning Udsnit af plantegning med indtegnede anlæg. Fig. 3

9 PLANTEGNING A3 A3 Jordfæstegrav, plantegning og profil Fig. 4

10 A3 FOTOS Grav A3 afrenset i fladen, set fra V. Fig. 5 Grav A3 nedgravet i fladen med flintdolk in situ, set fra V. Fig. 6 Grav A3 nedgravet i fladen med flintdolk in situ, set fra N. Fig. 7

11 FLINTDOLK FRA A3 Herover: Flintdolk in situ i grav A3. Bemærk den rustfarvede belægning i dolkens ene ende, som formentlig er rester af en læderomvikling. Øverst th: Fund fra Tyskland. Fig. 8 Herunder: Konservator Lone Brorson stabiliserer rester af læderomvikling på flintdolken. Fig. 9

12 PROFILSNIT AF JORDHØJ Profilsnit af jordhøj og A4. Lagbeskrivelse Fig Gråbrunt sandet muld med talrige småsten. 2 Grågult gruset sand. Muligvis opkastet undergrundsmateriale fra udgravningen Mørkebrunt sandet muld m. en del småsten. 4 Nedgravning opfyldt med brun muld m. talrige sten. Muligvis opgravet grav fra udgravningen Brungult grus med talrige småsten (undergrund).

13 OVERDREVSVEJ, SMIDSTRUP A1 OG A5 A1 Lagbeskrivelse Fig.11 1 Mørkebrunt muld med en del småsten. Heri fandtes 5-7 flintafslag. Efter snitning blev gruben tømt. A5 Lagbeskrivelse Fig Mørkebrunt muld m. en del småsten. Heri fandtes to flintafslag. A5 i fladen, set fra Ø. Fig. 14 A1 i fladen, set fra S. Fig. 12 Th.: x1 Flintafslag fra A1 X2: Flintafslag fra A4. X3: Flintafslag fra A5. X4: Flintafslag fra nedre muldlag. Fig. 15

14 TILDÆKNING Grav A3 dækkes med fibertex-dug og tildækkes med jord af maskinen. Fig. 16 Udjævning af jordknolden i haven på tomten for gravhøjen. Fig. 17

15 ORIGINAL 1 Udsnit af Original 1-kort over Smidstrup fra Fig. 18 Registrerede gravhøje, som ses på kortet (heriblandt den aktuelle) er markeret med rød pil. Hidtil uregistrerede gravhøje er markeret med blå pil. Disse gravhøje er nu indberettet til Fund og Fortidsminder.

16 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 A1 Grube Flint 10 afslag 2 A4 Grube Flint 4 afslag, heraf 1 ildskørnet 3 A5 Grube Flint 2 afslag 4 Løsfund fra nedre muldlag Flint 8 afslag 5 A3 Grav Flint Fladehugget flintdolk med delvist bevaret træskaft

17