NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Konsekvenser af nye love på Psykiatri- og Handicapudvalgets

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Konsekvenser af nye love på Psykiatri- og Handicapudvalgets område NOTAT Dato: Af: Anne Offerlin Larsen, Kristjan Gundsø Jensen og Rasmus Bækgaard Nye love indenfor Psykiatri- og Handicapudvalgets område I Folketinget er der vedtaget en række love, som har konsekvens for kommunerne og dermed for Psykiatri- og Handicapudvalget. I dette notat gives der et samlet overblik over de vedtagne love og fremsatte lovforslag, som har betydning for Psykiatri- og Handicapudvalgets ansvarsområde. Perspektivet i notatet er konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalgets ansvarsområde. Der er således ikke i gennemgangen fokuseret på konsekvenser for øvrige udvalg. For hver enkelt lov er der udover selve beskrivelsen forsøgt at belyse følgende forhold: Vedtagne love L1585: Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om psykologer m.v. (tilpasning af reglerne om tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen, samt regler om befordringsgodtgørelse i forbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.). Loven trådte i kraft den 1. januar Formålet med loven er at tilpasse reglerne om ansvaret for tilsyn med de sociale serviceydelser til opgavefordelingen, som den ser ud efter kommunalreformen. En lang række amtskommunale tilbud er efter 1. januar 2007 videreført i kommunalt regi. Kommunerne har i vidt omfang borgere i tilbud, der er beliggende i andre kommuner. Med loven placeres ansvaret for tilsynet med den enkelte borger (det personrelaterede tilsyn) således hos borgerens opholdskommune, mens ansvaret for tilsynet med det enkelte servicetilbud (det generelle driftsorienterede tilsyn) ligger hos den kommune, hvor tilbuddet er beliggende. Anden del af loven vedrører den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som oprettes i forbindelse med kommunalreformen. VISO skal afholde nødvendige transportog rejseudgifter i de tilfælde, hvor en borger selv henvender sig til VISO om specialrådgivning. I lovens bemærkninger vurderes det, at punktet om tilsyn ikke medfører økonomiske konsekvenser. Merudgifter i forbindelse med at VISO yder godtgørelse for nødvendig befordring til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter, når borgere modtager gratis vejledende specialrådgivning, afholdes inden for de eksisterende rammer. Loven har ikke økonomiske konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. J. nr Ø02 Sag: 2006/

2 Loven om tilsyn indebærer, at der fastsættes klare regler for ansvaret for tilsyn, når borgerne benytter sociale servicetilbud uden for opholdskommunen. Loven vurderes ikke at betyde administrativt merarbejde på Psykiatri- og Handicapudvalgets område. L1586: Lov om ændring af lov om social pension (gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.). Loven er vedtaget den 14. december 2006 og træder i kraft den 1. juli Loven indebærer, at folkepensionsalderen gradvis forhøjes til 67 år i perioden fra 2024 til Fra 2027 er folkepensionsalderen 67 år. Det er endvidere vedtaget, at folkepensionen indekseres, så aldersgrænsen på sigt følger den stigende levetid. Folkepensionsalderen reguleres derfor hvert 5. år fra 2015, såfremt levealderen øges. Reguleringen sker med 15 års varsel. Loven indebærer således, at folkepensionsalderen vil kunne stige igen i Loven er et led i udmøntning af velfærdsaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre af 20. juni I bemærkningerne til loven skønnes det, at den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år i årene isoleret set indebærer en lavere tilgang til folkepension og mindreudgifter hertil fra 2024 og frem. Indeksering af folkepensionsalderen indebærer, at folkepensionsalderen kan stige igen i 2030, hvis middellevetiden for 60-årige er steget i forhold til Lovens økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen får virkning, forhandles med de kommunale parter. Loven får ikke økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune på folkepensionsområdet, der er omfattet af 100 % statsrefusion. Loven har ikke på nuværende tidspunkt administrative konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. L1587: Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.). Loven er vedtaget den 14. december 2006 og træder i kraft den 1. juli 2009, men enkelte del heraf trådte i kraft allerede den 1. januar Loven er et led i udmøntning af velfærdsaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre af 20. juni 2006, og indeholder et antal ændringer og konsekvensrettelser i flere forskellige love på en række områder som følge af loven om en gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen (L1586) samt flere forslag fra beskæftigelsesministeren, som loven derfor skal ses i sammenhæng med. 2

3 Lovændringen betyder, at aldersgrænsen for førtidspension, aldersgrænsen for at få dækket merudgifter til nedsat funktionsevne efter Serviceloven og aldersgrænsen for støtte- og kontaktpersonordningen følger folkepensionsalderen. Endvidere er det vedtaget, at fleksydelsesmodtagere ligestilles med efterlønsmodtagere med hensyn til at anvende et sommerhus til helårsbeboelse. I lovens bemærkninger er beskrevet en lang række økonomiske konsekvenser, der knytter sig til de forskellige love på en række områder, hvilket bl.a. omfatter førtidspensionsområdet og dækning af merudgifter efter Servicelovens 100. De økonomiske konsekvenser vil få virkning fra 2019 og frem. Lovens økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af aldersgrænserne får virkning, forhandles med de kommunale parter. Denne lovændring vil først få indvirkning for Gladsaxe Kommune, når efterlønsalderen hæves første gang i 2019 og efterfølgende folkepensionsalderen i Derfor er der endnu ikke foretaget konkrete beregninger vedr. de økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune. Disse beregninger vil blive foretaget i forbindelse med budgetlægningen for 2016, hvor budgetoverslagsårene første gang omfatter et af de berørte år. Loven har ikke på nuværende tidspunkt administrative konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. L1588: Lov om ændring af lov om social pension og lov om individuel boligstøtte (forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og undtagelse heraf i beregningsgrundlaget for boligstøtte). Loven trådte i kraft den 1. januar Loven indebærer, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) forhøjes med kr. til kr. i Loven indebærer desuden en ændring af boligstøtteloven, så den supplerende pensionsydelse ikke længere indgår i grundlaget for indkomstregulering af boligstøtten. Loven er en del af finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. I lovens bemærkninger skønnes det, at loven om forbedring af den supplerende pensionsydelse vil medføre merudgifter til supplerende pensionsydelse på 235 mio. kr. i 2007, 241 mio. kr. i 2008, 248 mio. kr. i 2009 og 256 mio. kr. i Den del af loven der handler om at lade den supplerende pensionsydelse udgå af beregningsgrundlaget for boligstøtte skønnes at medføre merudgifter til boligydelse på 100 mio. kr. i Der er ikke foretaget konkrete beregninger vedr. de økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune. Loven skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget, da det primært er udgifterne til boligydelse der får konsekvenser for kommunerne. Boligydelser er ikke Psykiatri- og Handicapudvalgets ansvarsområde, og udgifterne til den supplerende engangsydelse er omfattet af 100 % statsrefusion. 3

4 I Gladsaxe Kommune modtog 2667 borgere i 2006 den supplerende pensionsydelse. Loven har ikke administrative konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. Til efterretning L293: Lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten m.v.). Loven er vedtaget den 20. marts 2007 og trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dele af loven træder dog først i kraft den 1. juli Loven indebærer, at der indføres hjemmel til, at staten refunderer de af kommunernes udgifter i henhold til lov om social service og lov om social pension, som er omfattet af EF-rettens bestemmelser om mellemstatslig refusion for naturalydelser ved sygdom. Loven indeholder desuden en bemyndigelse til socialministeren om, efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre, at fastsættelse regler om afholdelse af udgifter til pension til personer, der får ophold i Danmark som følge af dom til anbringelse på en særlig sikringsafdeling eller behandling på hospital for sindslidende. I lovens bemærkninger er anført, at der ikke forventes økonomiske konsekvenser på landsplan og omfatter endvidere kun et meget begrænset antal personer. Loven skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune, da lovændringen kun vil have betydning for refusionen for et meget begrænset antal personer på landsplan og således kun et ubetydeligt antal personer i Gladsaxe Kommune. Loven har ikke administrative konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. L211: Lov om ændring af lov om social service (revision af reglerne om magtanvendelse). Loven trådte i kraft den 1. april Loven indebærer en revision af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter lov om social service på baggrund af en evaluering af de gældende regler. Med loven præciseres det, at nødvendig og akut anvendelse af magt og tvang, f.eks. i form af fastholdelse, vil kunne foretages af private service leverandører, herunder af de kommende leverandører af service i forbindelse med friplejeboliger. Loven foreslås revideret igen i folketingsåret I lovens bemærkninger vurderes det, at loven ikke har økonomiske eller administrative konsekvenser. Loven har ikke økonomiske konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. 4

5 Loven har ikke administrative konsekvenser for Psykiatri- og Handicapudvalget. Fremsatte lovforslag L196: Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget i folketinget. Loven forventes at træde i kraft den 1. august Lovforslaget sikrer unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov efter undervisningspligtens ophør et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov. Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. Det er kommunalbestyrelsens forpligtelse, i forbindelse med undervisningspligtens ophør, at tilbyde unge, der er tilmeldt folkeregisteret i kommunen, en 3-årig uddannelse efter denne lov. Adgangen til ungdomsuddannelsen sker gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, der vurderer den enkelte unges mulighed for at gennemføre forløbet og som indstiller til kommunen, hvilket forløb den enkelte skal have. I bemærkningerne til loven er de samlede udgifter til målgruppen i 2006 opgjort til 587 mio. kr. på landsplan. Det er skønnet, at den årlige tilgang til uddannelsen vil udgøre unge. Gennemfører alle et 3-årigt forløb, vil elevbestanden blive årselever. Udgiftsniveauet er med udgangspunkt i et særligt tilbud i det tidligere Fyns Amt opgjort til kr. pr. årselev, det svarer til en årlig bruttoudgift på 716 mio. kr. på landsplan. En stor del af udgifterne finansieres af mindreudgifter på forskellige andre ordninger med tilbud til målgruppen, der tidligere har været administreret af amterne. Fraregnes en forventelig udslusning på ca. 8 procent af elevbestanden, fås den i lovforslaget angivne nettomerudgift på i alt 72 mio. kr. (2006 prisniveau). Forventede nettoudgifter ved fuld indfasning (2006 prisniveau): Bruttoudgift (det foreslåede 3-årige tilbud) Mindreudgift (de tidligere amtslige tilbud) Mindreudgift ved aktivitetsreduktion svarende til 8 procent Nettoudgift (2006 prisniveau) 716 mio. kr mio. kr. -57 mio. kr. 72 mio. kr. Loven forventes at medføre en økonomisk konsekvens for Psykiatri- og Handicapudvalget. Fordeles ovenstående udgift efter befolkningstal, vil Gladsaxe Kommunes andel udgøre ca. 0,8 mio. kr. (2006 prisniveau). Det samlede beløb dækker udgifter både på Psykiatri- og Handicapudvalgets område og på Børne- og Kulturudvalgets område. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvor stor en del af udgiften der vedrører Psykiatri- og Handicapudvalgets område. Der er tale om en gennemsnitsbetragtning, og der er samtidig tale om individualiserede uddannelsesforløb. Det er derfor ikke muligt at give oplysninger om udgiftsniveauet for forskellige grupper af unge herunder aldersgruppefordelingen. Ud fra de oplysninger, som de tidligere amter har givet om de hidtidige tilbud, kan udgifterne udgøre fra godt kr. til op imod kr. pr. årselev. 5

6 Udover usikkerheden omkring fordelingen af udgifterne, skal der foretages en mere konkret beregning af, om Gladsaxe Kommunes øvrige udgifter til målgruppen, i form af andre specialundervisningstilbud eller øvrige dagtilbud som beskyttet beskæftigelse o.l. reduceres med indførelsen af den nye ungdomsuddannelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne til at udrede området og afklare, hvordan Gladsaxe Kommune i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning kan leve op til lovens krav. Arbejdsgruppen vil endvidere kortlægge de økonomiske konsekvenser med henblik på, at der indarbejdes en teknisk korrektion på merudgiften. Eventuelt yderligere administrativt arbejde forbundet med ovenstående. Der vil efter sommerferien blive forelagt en sag for Børne- og Undervisningsudvalget og Psykiatri- og Handicapudvalget om den konkrete udmøntning af forslaget i Gladsaxe Kommune. 6