#SMART ENERGI. Fremtidens energilandskab er elektrificeret NR SIDE 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#SMART ENERGI. Fremtidens energilandskab er elektrificeret NR. 3 2015 SIDE 08"

Transkript

1 MAGASIN UDSENDT AF ENERGINET.DK OG DANSK ENERGI NR #SMART ENERGI Fremtidens energilandskab er elektrificeret SIDE Smartgrid er en evolution, ikke en revolution. Ifølge international ekspert er Danmark langt foran i udviklingen. 10 Gas fra vedvarende energikilder bliver en vigtig del af fremtidens energisystem. Det ved de meget mere om i Lemvig. 15 Varmepumperne er en vigtig brik i den grønne omstilling. Nu giver netselskaberne nye muligheder for investeringer.

2 2 APRIL 02. årgang 2015 #Smart Energi Energinet.dk og Dansk Energi Redaktion Karen Thure (ansvarshavende) Telefon: Redaktionens adresse Vodroffsvej 59 DK 1900 Frederiksberg C Telefon: (+45) Layout og opsætning GREGORIUS DESIGNTHINKING ApS Telefon: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Trykproduktionen er klimaneutral og miljøcertificeret efter ISO 14001, Svanemærket, FSC-mærket og Klimaneutralmærket. Trykoplag: eks. ISSN Udgiver Energinet.dk og Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis Energinet.dk og Dansk Energis holdninger. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. Forsideillustration: Troels Marstrand. Elektronisk version og tidligere udgaver af #Smart Energi: smartenergi No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG LEDER Søren Dupont Kristensen, Direktør for Systemudvikling og Elmarked hos Energinet.dk Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi Elsystemet - den grønne omstillings epicenter Den stadigt større andel af fluktuerende energi i elsystemet fra især vindmøller er et væsentligt bidrag til at sikre en grøn omstilling af energisektoren i Danmark. Men den grønne strøm skal også bruges fornuftigt og mest effektivt, og derfor spiller en øget elektrificering og samspillet mellem elsystemet og den øvrige energisektor en vigtig rolle. En effektiv elektrificering af energitjenester på flere og nye områder er en forudsætning for at sikre omkostningseffektivitet i den forsatte omstilling af vores energisystem. For når elsystemet omstilles så radikalt og går fra en styrbar fleksibel til en fluktuerende elproduktion, vil der fremover være behov for at sikre en større fleksibilitet på forbrugssiden og nye forbrugsmønstre. Samtidig vil en øget elektrificering bidrage til, at vi kan høste markante energibesparelser og samtidig få fleksibelt forbrug. Sammen med udlandsforbindelser og fleksibel produktion fra en rygrad af kraftværker kan det sikre, at vi også fremover har en høj forsyningssikkerhed i Danmark. Skal der strøm på en større del af Danmark, vil der fremover være behov for nye rammebetingelser for elsystemet. Der skal udarbejdes nye markedsmodeller, og der skal skabes nye forretningsmodeller, så aktørerne på markedet kan fylde rammerne ud. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at forbrugere ikke reagerer på samfundsøkonomi. Derfor er det godt nyt, at der nu politisk er igangsat et eftersyn af blandt andet energiafgifterne, da mange af de nuværende afgifter og tilskud er designet i en anden tid til at opnå andre formål. Allerede i dag er en række teknologier modne til udrulning, særligt inden for el til varmeproduktion. Her er det vigtigt, at rammer og afgifter understøtter realisering af disse teknologiers potentiale. Samtidigt er der fortsat behov for udvikling og demonstration af nye tiltag, der på sigt kan bringes i spil, når vi skal sikre et sammenhængende energisystem, hvor el, varme, gas og transport er integreret. Det gælder eksempelvis udvikling af power-to-gas, hvor anvendelsen af grønne VE-gasser i gassystemet, kan fungere som fleksible energibærere, der bidrager til at løse transportsektorens afhængighed af fossile brændsler. Elektrificering er fremtiden. Nu handler det om at gribe mulighederne.

3 APRIL 3 ABB s smartgrid-chef: Evolution, ikke revolution Danmark ligger i front i udviklingen af smartgrid. Men ingen skal vente, at det vil udvikle sig som en revolution. Snarere vil smartgrid være en evolution med mange forskellige typer løsninger, der passer til landenes forskellige energisituationer, siger Jochen Kreusel, chef for smartgrid i den verdensomspændende virksomhed ABB. Af Karen Thure koncernen har ABB- flere end ansatte verden over, og har siden 2008 arbejdet målrettet med at udvikle smartgrid- teknolgier og løsninger. For nylig lagde virksomhedens smartgrid-chef, Jochen Kreusel, vejen forbi København for bl.a. at besøge projektet PowerLab på DTU, hvis styresystem er leveret af ABB. I den anledning tog han sig tid til at dele sit perspektiv på, smartgrid-udviklingen, både i Europa og her i Dannmark. Ifølge Jochen Kreusel dækker begrebet smartgrid over alle de teknologiske løsninger, der afhjælper elsystemet med at integrere de enorme mængder vedvarende energi, som efterhånden kræves i flere vestlige lande. - For mig handler forståelsen af smartgrid om, at vi gør elsystemerne klar til at integrere distribuerede ressourcer, og det gælder først og fremmest vedvarende energi. Der er jo enormt meget teknologi spredt ud over hele elsystemet, men i sidste ende handler smartgrid om at integrere vedvarende energi og sikre så høj en andel af vedvarende energi i elsystemet, som muligt, siger Jochen Kreusel. Han understreger, at det har en anden betydning i dag, end det havde for bare nogle år siden. Forstået på den måde, at ganske rigtigt handler smartgrid om at reformere energisystemet, men vi taler i dag om en evolution frem for en revolution. Stor forskel på landene i Europa Smartgrid-chefen lægger vægt på, at der trods en overordnet global trend er store forskelle på behovene og status på tværs af verdensdelene. Ikke mindst udviklingen i Europa er en hård nød at knække. - De europæiske lande har vidt forskellige energipolitikker, ligesom det er vigtigt at holde sig for øje, at udfordringerne også er forskellige fra land til land. Se fx bare på Spanien og Italien, der kun har meget lidt forbindelse til resten af Europas elnet. De har helt naturligt nogle andre udfordringer, end eksempelvis Nordeuropa har, i den sammenhæng, siger Jochen Kreusel. Han fremhæver, at der globalt også er stor forskel på hvilket fokus, der er på bæredygtighed og vedvarende energi, samt - i hvert fald i de gamle industrilande - håndteringen af gammel og nedslidt infrastruktur. Ifølge Jochen Kreusel tager netop infrastrukturen lang tid og koster mange penge at modernisere. Og her er der altså også en enorm forskel fra land til land. Danmark er langt foran - I er minimum 15 år foran andre her i Danmark, fordi I så længe nu har haft en stor andel af vindenergi, og derfor har været nødt til at ændre og tilpasse elsystemet hen ad vejen, vurderer Kreusel. Han mener, at Danmark nu er forbi den første fase, som mange andre europæiske lande befinder sig i netop nu, der hovedsaligt handler om at integrere vedvarende energi i nettet. I Danmark er vi ifølge Jochen Kreusel gået ind i en anden fase, hvor fokus er på distributionssystemet, som vil kræve investeringer. Den fremdrift kan vi godt glæde os over, mener han, selvom han påpeger, at Danmark stadig mangler for alvor at få fat om det fleksible elforbrug hjemme hos danskerne. - Der er forskellige situationer og historier - og behov for forskellige løsninger i forhold til omstillingen af systemerne rundt om i Europa. Jeg tror ikke, at man skal hænge sig i, at den endelige forløsning i forhold til det private elforbrug udestår her i Danmark. I stedet er det fleksibilitet hos industrikunder og så den helt store buffer i form af fjernvarme, der er effektivt her og nu. Her er I godt med i Danmark, siger Jochen Kreusel. CV: Jochen Kreusel er ABB s smartgrid-chef. Han kom til ABB i 1994 og har haft ledende stillinger inden for såvel markedsføring som teknologi. Jochen Kreusel blev udnævnt til sin nuværende stilling i begyndelsen af I januar 2014 blev han udpeget som chef for Innovation Taskforce. Siden marts 2013 har han ydermere været medlem af styringsudvalget i the European Technology Platform for Electricity Networks of the Future (Smartgrids ETP). Jochen Kreusel er desuden professor ved RWTH Aachen Universitet, hvor han underviser om økonomien i liberaliserede elmarkeder. Han har en doktorgrad i Electrical Engineering fra RWTH Aachen Universitet i Tyskland.

4 4 APRIL

5 APRIL 5 STYR DIN VARMEPUMPE Intelligent styring af varmepumper kan fremover blive en vigtig brik for at sikre større fleksibilitet i elsystemet. Nyt forskningsprojekt viser potentiale for styringen af fleksibelt forbrug i varmepumper. Af Rune Schmidt Varmepumper, der er tilknyttet et system med tilpas stor lagerkapacitet til varmeenergi, kan være med til at levere fleksibelt elforbrug og balanceydelser til elsystemet. Varmepumper kan således være med til at integrere store mængder vindkraft, hvis varmepumpen kan tændes og slukkes i forhold til, hvordan vinden blæser - uden at man som varmepumpeejer oplever en forringet varmekomfort. Hvis det skal lykkes, er der behov for at sikre en IT-infrastruktur, som kan kommunikere med de mange varmepumper, der fremover skal installeres. I forskel-projektet Styr din varmepumpe 2, der netop er afsluttet, har en gruppe af elsektorens aktører arbejdet på at udvikle en IT-platform, der gør det muligt at overvåge og styre et større antal varmepumper. Platformen er efterfølgende afprøvet på ca. 300 varmepumper, installeret i danske boliger. Projektet, som bygger videre på tidligere forskel-projekter, er baseret på open source teknologi, der skal danne grundlag for en kommerciel udnyttelse af kommunikationsprotokollen XMPP og informationsmodellen IEC Projektet har haft til formål at udvikle og bruge teknologien til at demonstrere direkte styring af tilkoblede varmepumper. Dermed tillades en tredjeparts service- provider og aggregatorer at tilkoble egne forretningsapplikationer, så de nemt kan få adgang til at overvåge og fjernstyre elforbrugende udstyr som f.eks. varmepumper. En af udfordringerne i forhold til at anvende varmepumper som fleksibelt elforbrug er, at de ikke fra fabrikken er forberedt på, at eksterne aktører skal kunne tilgå varmepumpen for på en ordentlig måde at kunne starte og stoppe pumpen. Derfor har det været nødvendigt i projektet at installere eksterne styrebokse og opsætte målere for temperatur, flow og elforbrug på de eksisterende varmepumper, da det ikke har været muligt at arbejde med den indre styring i varmepumperne. Det er der dog ved at blive rettet op på nu, idet flere fabrikanter tilbyder såkaldte åbne API er. Her kan en tredjepart tilgå varmepumpen for styring og overvågning af temperaturer, tryk og lignende. Og med den tyske SG-Ready - mærkning af installationer, er der nu taget første skridt for at tredjepart kan styre varmepumpen. Potentiale for fleksibelt forbrug Projektet har de sidste 4 år opsamlet data hvert femte minut fra de godt 300 varmepumpeinstallationer. Analyserne heraf viser, at det er muligt at anvende varmepumper installeret i husstande til at forskyde elforbrug i knap to timer i gennemsnit selv på de koldeste og varmeste dage og stadigvæk opretholde en komforttemperatur på +/- 1,5 C. Den til rådighed værende eleffekt, hvis der blev installeret varmepumper, der kan styres i det danske energisystem, svarer således til MW kraftværkseffekt. På den måde kan intelligent og fleksibelt forbrug reducere behovet for ekstra kapacitet, når en større del af vores elforsyning i fremtiden skal komme fra vedvarende energikilder. Projektet viser, at aktiv overvågning af anlæggene giver mulighed for at forbedre driften og at lære af installationernes og husejernes adfærdsmønstre. Læs mere på projektets hjemmeside: Smart Grid Ready (SG Ready) er en betegnelse for en installation, der er forberedt på det intelligente el-net. SG Ready Label gives til varmepumper, der via to signaler (2 bit) kan styre varmepumpen mellem fire driftstilstande. Ud over normal drift kan man med de yderligere tre forskellige indstillinger hhv. tænde for fuld styrke, øge driften lidt og stoppe helt. XMPP er en kommunikationsprotokol som muliggør, at to aktører (XMPP klienter) kan udveksle data. XMPP klienterne er ikke sammenkoblet direkte, men gennem en XMPP server. IEC standarden er oprindeligt udviklet til beskyttelses- og monitoreringsudstyr i transformerstationer, men siden 2009 er standarden udviklet til også nu at omfatte DER (Distributed Energy Resources) som f.eks. udstyr på kraftvarmeværker, solcelleanlæg eller elbiler.

6 6 APRIL TENDENSER Intelligente løsninger og billig forsikring I USA er forsikringsselskaber begyndt at give rabat på forsikringspolicen til kunder, der har installeret visse smarte produkter. Det gælder f.eks. tyverialarmer, røgalarmer og sensorer, der kan måle, om der er læk på vandrør og som slukker automatisk, inden der sker større skade. SEAS-NVE: Vind med nye elvaner Det kan lade sig gøre at flytte elforbruget med varierende elpriser. Det viser rapporten Vind med nye elvaner fra Seas- NVE. I elpristesten deltog 276 husstande, som i en periode på et år skulle betale en fast pris på hhv. 0 kr./kwh om natten, 1,5 kr./kwh om dagen og 8 kr./kwh i kogespidsen mellem kl og Testresultatet viser bl.a., at 19 procent af elforbruget i kogespidsen blev flyttet til om natten. Du kan læse mere om rapportens konklusioner på: elvaner Danmark i førertrøjen CEER, Council of Europen Energy Regulators, offentliggjorde i februar i år en ny sammenligning af leveringssikkerheden til de europæiske elforbrugere. Tallene viser, at de danske netselskaber stadig ligger forrest i det europæiske felt, hvad angår strøm i stikkontakten til landets elforbrugere. Ikke nok med, at danske elforbrugere oplever få uvarslede strømafbrydelser (SA- IFI, x-aksen) sammenlignet med resten af Europas elforbrugere. Tallene viser også, at i de tilfælde, hvor uheldet indtræffer, så er det de danske netselskaber, som hurtigst får genetableret forsyningen og får strømmen tilbage i stikkontakten (CAIDI, y-aksen).

7 APRIL 7 Elfærger på vej til Ærø Den første eldrevne færge til Ærø kan blive en realitet fra 2017, efter at projektet Green Ferry Vision tidligere i år har fået tilsagn fra EU om økonomisk støtte til projektet. Den første projekterede færge kan rumme godt 30 biler og vil blive drevet af to 750 kw elmotorer med strøm fra en batteripakke på 50 ton. Udover en reduceret sejltid og en mere fleksibel færgefart, forventes også en halvering af energiudgifterne. For med afskaffelsen af elafgiften for levering af el fra land til skibe (over 400 bruttoton) sidste år, så er det nu billigere at bunkre el i stedet for diesel. Og selvom baggrunden for afskaffelsen af elafgiften egentlig var, at lokke de store krydstogtsskibe til at få deres el fra land, når de ligger langs kaj, i stedet for at bruge deres eget dieseldrevne generatorer, så ser det nu ud til at kunne give vind i sejlene for eldrevne færger i danske farvande. Undersøgelse af fejl i opsamlingsnet til vindmøller Både Danmark og udlandet har haft problemer med fejl på samlemuffer. Det er den komponent, som bruges til at samle to kabelstykker i opsamlingsnet til vindmøller bød især på fejl, og det gav anledning til en undersøgelse af, hvorfor de mange fejl fremkommer, og hvordan de kan minimeres. Konklusionen fra DEFU i Dansk Energi er indtil videre, at årsagen skal findes i en kombination af opsamlingsnettenes specielle belastning, hvor godt valgte komponenter passer sammen og så selve montagen. Der arbejdes pt. på at få igangsat et projekt om mulige løsninger. København verdens 3. mest bæredygtige by Det nyeste Inaugural Sustainable Cities Index udarbejdet af Center for Economics and Business Research I London viser at, Europa er langt foran, når det gælder bæredygtige byer. Indekset er baseret på tre former for bæredygtighed (social, miljømæssig og økonomisk). De 6 mest bæredygtige byer kommer ifølge indekset fra Europa, hvor Frankfurt, London og København er de tre øverste på listen.

8 8 APRIL DER SÆTTES STRØM TIL DANMARK Varmepumper i huse i det åbne land Retningen er der enighed om: Vi skal bruge el til langt mere, når vi kigger ud over det danske energilandskab. Men selv om argumenterne er gode, så følger virkeligheden ikke altid med og det er et problem, mener flere aktører. Stor andel af fluktuerende elproduktion fra sol og vind Af Jakob Ullegård / Illustration: Troels Marstrand Den større mængde vindkraft medvirker, at elektricitet vil blive den dominerende energibærer i fremtidens energisystem med et deraf kraftigt voksende elforbrug. Så tydelig var retningen i den Energipolitiske Redegørelse, som blev lagt frem for Folketinget i maj Den afspejler tydeligt det aktuelle energiforlig, hvor alle parterne bag da også helt eksplicit taler om, at vi skal bruge vores grønne el til mere i varmen, transporten og produktionen. Faktum er da også, at indholdet af CO 2 i hver produceret kwh er for nedadgående i Danmark. Hvor det i 2009 var 447 gram CO 2/kWh, så nåede det i 2014 helt ned på 288 gram og alt tyder på, at mere biomasse og vind i elproduktionen vil drive tallet yderligere ned. - Ideen er helt rigtig. Vi øger produktionen af grøn strøm, således at brugen af mere strøm også er vejen til at reducere CO 2-udledningen. Tag transporten, hvor vi skal have elbiler ind flere steder eller varmen, hvor varmepumper er den optimale løsning for både samfundsøkonomi og et energisystem med meget vind, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi. Der er altså opbakning fra sektoren til at sætte kog på, når det gælder omstillingen til el. Desværre går det ikke hurtigt nok, vurderer Dansk Energi: - Vi mangler både at se gennembrud for varmepumperne i den decentrale kraftvarme og som erstatning for oliefyr i den mindre befolkede del af landet. Her er der helt åbenlyst brug for politiske tiltag. Endelig er der åbenlyse barrierer som den aktuelle usikkerhed om elbilernes beskatning og vores meget høje elbeskatning, som begge trækker i den forkerte retning, siger Lars Aagaard. Effektiv udnyttelse af vindkraften Danmark ligger i en del af Europa med et af de bedste potentialer for vindkraft. De analyser som er udløbere fra Energiforliget peger i alle analyserede scenarier på, at stigende mængder vindkraft skal håndteres i energisystemet. - Hos Energinet.dk er der lagt en stor indsats i at analysere, hvordan vi indretter systemet omkostningseffektivt, så det kan håndtere meget store mængder fluktuerende el. Herunder hvordan omkostningen til netforstærkning, systembalancering og elkapacitet i spidslast kan reduceres. Her bliver integration af energisystemerne med el, gas, fjernvarme og flydende brændstoffer en vigtig del, siger Anders Bavnhøj Hansen, chefkonsulent i Energinet.dk Analyserne peger også på, at det fleksible elforbrug på længere sigt kan anvendes som netreserve, der kan kobles af, når behovet opstår. Nyt fleksibelt elforbrug vil således kunne forøge den samlede udnyttelsesgrad af nettet og dermed langsigtet reducere behov for investeringer i netkapacitet. Anders Bavnhøj Hansen peger også på, at analyserne viste, at gassystemet og VE-gas kan være et vigtigt virkemiddel til at sikre forsyningssikkerhed og indpasning af energi fra biomasse og el fra vind og sol. Her tegner omkostningen til opgradering af VE-gas til naturgaskvalitet til at være forholdsvis bekostelig, hvorfor Energinet.dk ser på veje til at omkostningen til opgradering begrænses. Elektrificering af kollektiv transport (færger, bus og tog) Der skal investeres Brian Vad Mathiesen er professor på Aalborg Universitet og han forsker netop i udviklingen på energiområdet. For ham er der ingen vej uden om, at vi skal elektrificere det danske energisystem. - Vi skal gå fra et system, med omkostninger til brændsler og henimod et helt andet regime, hvor omkostningen er upfront, når der bygges ny

9 APRIL 9 El i dele af den tunge transport Et stærkt og intelligent elnet El til produktion og opvarmning i industrien Elbiler på gaderne og god infrastruktur El til varme i den decentrale varmeproduktion Decentral strømproduktion Udbygning af udlandsforbindelser kapacitet og infrastruktur. Til gengæld kan vi med solceller og vind producere med lave løbende omkostninger. Men det kræver, at vi omlægger vores energisystem med store og små varmepumper, elektrificering af transporten i biler, tog og letbaner, samt får løst udfordringen med den tunge transport, siger Brian Vad Mathiesen. Der er væsentlige udfordringer på vejen mod det elektrificerede samfund, mener han og peger især på transporten. Det gælder både elbilerne, hvor det haster med en langtidsholdbar løsning på beskatningen, så rammerne bliver sikre for aktørerne mindst fem år frem optimalt set via indfasning, så de på sigt beskattes i det ordinære skattesystem. El skal også ind i den tunge transport, hvor fremtiden også rummer brint og forgasset biomasse i tankene. - Der sker dog fremskridt herunder på varmepumper i den decentrale fjernvarme, hvor der selv med de aktuelle markedsvilkår er flere på vej. Her bør der dog skubbes mere på. Det gælder i høj grad også i produktionen, men vi har den udfordring, at solceller tales ned og det lokale ejerskab til landvind har det svært. Der skal altså findes veje til at styrke det lokale ejerskab på vores VE-produktion, siger Brian Vad Mathiesen. Selv om det elektrificerede samfund er undervejs, så bliver der altså ikke sat strøm til det danske landskab uden en ekstra indsats.

10 10 APRIL POWER-TO-GAS Gas fra vedvarende energikilder kan blive et vigtigt bindeled i fremtidens energisystem og være med til at skabe balance i elsystemet. Derudover kan gas fungere som energikilde til energitjenester, hvor elektricitet er mindre velegnet, eksempelvis inden for dele af tung transport. Af Rune Schmidt / Foto: Lemvig Biogasanlæg VE-gasser produceret på biomasse, affald og på længere sigt også strøm fra vindmøller kan fremover være med til at sikre omstillingen til et fossilfrit energisystem gennem integration af el, gas, varme og transport. Det udbyggede danske gassystem giver nemlig mulighed for at lagre og transportere store mængder energi allerede i dag. I et elsystem med høj andel af vindenergi giver den stærke gasinfrastruktur først og fremmest mulighed for, at gassen fungerer som backup på vindstille dage. Derudover giver gassystemet mulighed for at udnytte de dage, hvor der er meget vind, til produktion eller opgradering af VE-gasser og på den måde lagre vindenergien som gas. Gennem en årrække har der været forsket i og udviklet forskellige teknologier, herunder det såkaldte power-to-gas projekt (P2G), hvor el anvendes til opgradering eller produktion af gas. Den teknologi kan især være en løsning på udfordringen med at integrere store mængder vedvarende energi i elnettet i fremtiden, hvor produktionen også skal være kilde til bæredygtigt brændstof til eksempelvis den tunge transport. En del af P2G-projekterne omhandler såkaldt metanisering,

11 APRIL 11 hvor biogas opgraderes til ren metan og dermed kan sendes ind i naturgasnettet. Ved metanisering kan brint fra elektrolyse anvendes sammen med CO 2 til at danne metan. Fra biogas, som består af ca. 65 % metan og 35 % CO 2, kan man dermed udnytte CO 2 en i biogassen til at forøge metanproduktionen. Med denne teknologi er det teoretisk muligt at forøge metanproduktionen med op til 54 %, uden at biogasanlægget skal tilføres mere biomasse i form af gylle, slam eller anden form for organisk affald. Lemvig Biogasanlæg har sammen med DTU MEK, GreenHy- drogen og Elplatek de sidste to år gennemført demonstrationsprojektet MeGa-StoRE, som har til formål at udnytte CO 2 i biogassen til opgradering af biogas til syntetisk naturgas. Målet har været at demonstrere et teknisk proof-of-concept på en P2G-teknologi der, ved opgradering af biogas, fuldt udnytter biogassens CO 2-indhold til produktion af metan i naturgaskvalitet. Projektet kan fremvise et vellykket teknisk proof-of-concept anlæg. Således er renseenheden i stand til at rense biogassen for svovlholdige forbindelser og andre urenheder, såsom siloxaner, hvad der er vigtigt for den følgende metaniseringsproces. De endelige resultater fra forsøg med metaniseringen af biogas viser, at det er muligt, med den rette temperatur og det rigtige gas-flow, at nå en omsætning til metan tæt på 100 %. Projektet blev støttet af ForskEl programmet, som ligeledes støtter det videre arbejde med optimering og opskalering af teknologien. Læs mere på:

12 12 APRIL Home automation - nye kommercielle muligheder Af Jeppe Røn Hartmann, Konsulent i Branchefællesskab for Intelligent Energi -Vi er godt på vej i Danmark, når det gælder de overordnede rammer. Men hvis det skal lykkes at få aktiveret det fleksible forbrug, kræver det også, at der udvikles en god forretning, og at virksomhederne evner at udvikle og kombinere ydelser, som erhvervsliv og husholdninger er villige til at betale for, siger branchechef, Helle Juhler-Verdoner. Danmark har sat sig ambitiøse mål om at være uafhængig af fossile brændsler i Det betyder, at vi skal arbejde aktivt for at have tilgængelig kapacitet uafhængigt af vind og vejr- især fordi vores nabolande bevæger sig i samme retning. Den udvikling betyder, at elforbruget i højere grad skal kunne tilpasses til udbuddet. Det kræver mere fleksibelt forbrug (demand response). I Branchefællesskab for Intelligent Energi sætter man fokus på mulighederne i at aktivere bygningerne og flytte dele af elforbruget til tidspunkter, hvor der eksempelvis er meget vind i systemet og dermed en lavere elpris. Ifølge branchechefen for Intelligent Energi, Helle Juhler- Verdoner, er et konservativt skøn, at der kan flyttes minimum 300 MW i handel, service og offentlige bygninger og ca. 200 MW i boliger. En væsentlig forudsætning, for at kunne opnå de effekter, er dog, at der kan prisdifferentieres, så elprisen hos kunderne varierer i takt med udbuddet. Den forudsætning er endnu ikke på plads, men de første initiativer på vej derhen er igangsat: fjernaflæselige el-målere skal være fuldt udrullet i 2020, der er etableret en datahub, der kan afregne elforbruget time-baseret, og der er igangsat et arbejde med at indrette el-markedet, så det fleksible forbrug kan blive aktiveret. - Vi er godt på vej i Danmark, når det gælder de overordnede rammer. Men hvis det skal lykkes at få aktiveret det fleksible forbrug, kræver det også, at der udvikles en god forretning, og at virksomhederne evner at udvikle og kombinere ydelser, som erhvervsliv og husholdninger er villige til at betale for, siger Helle Juhler-Verdoner. I USA er el-kapaciteten mere presset end i Danmark, hvilket har medført, at smart home-løsninger er mere udbredte end herhjemme. Tal fra USA understøtter, at forbrugerne er mere end villige til at betale, når de kan se, at de smarte løsninger gør livet lettere, og samtidig letter økonomien. Her er tre eksempler fra en undersøgelse udarbejdet af Park Associates (American Broadband Households and their Technologies (2014)): 47 % af de amerikanske husstande med bredbåndsforbindelse er villige til at betale 29 dollar for en røgalarm, og 53 % er villige til at betale fire gange så meget for en mere intelligent røgalarm, der bl.a. kan sende besked, når man ikke er hjemme. 58 % er villige til at betale 99 dollar for en programmerbar termostat, og hele 42 % er villige til at betale tre gange så meget for en termostat, der reagerer automatisk, når elprisen er lav, eller når vejrudsigten f.eks. gør det fordelagtigt at skrue ned for airconditionanlægget. 69 % er villige til at betale 2,99 dollar om måneden for

13 APRIL 13 smart energi services, der kan bidrage til energibesparelser og fleksibilitet. Ifølge Helle Juhler-Verdoner vidner tallene fra USA om, at forbrugerne nok skal være med, når de rette services og produkter er tilgængelige. I de kommende år vil data fra intelligente målere af bl.a. vand-, varme-, gas og elforbrug for alvor slå igennem herhjemme. Disse data skal omdannes til konkrete forretningsidéer og services, der er attraktive for forbrugeren. De vindende services, er dem, der sætter forbrugeren i stand til at spare penge, gør livet lidt lettere, og hvis det kan kombineres med en grønnere livsstil, vil der også være nogle, der vil betale ekstra for det. - I vores branchefællesskab arbejder vi for at samle alle aktører med interesse i fremtidens energisystem, fra elselskaber til teknologileverandører inden for smart home løsninger mm. Det skal skabe rammerne for, at de kreative forretningsmuligheder kan vinde frem - til gavn for forbrugerne og det samlede energisystem. I dag kommer hver femte vareeksportkrone fra energiindustrien. Det tal skal gerne være endnu større i fremtiden, slutter Helle Juhler-Verdoner.

14 14 APRIL ELBILER SKAL KRYDSE GRÆNSER SOM MOBILTELEFONER Elbilister skal frit kunne køre over landegrænser og lade, hvor de kommer frem uden at bekymre sig om optagede ladestandere og ugennemsigtige priser. Det er ét af mange resultater af EU-projektet Green emotion, der sluttede med udgangen af februar. Af Magnus Gottlieb, Dansk Elbil Alliance Elbiler har potentialet til at reformere måden, vi bevæger os på. Men også måden, vi forsyner bilerne med energi til at køre vil reformeres. I en fremtid med stadig flere elbiler og længere rækkevidde, er der stort behov for standardiserede lademuligheder. Visionen er, at elbilister frit kan lade, hvor de kommer frem, nøjagtigt ligesom mobiltelefoner i dag automatisk kobler på det lokale netværk, når vi f.eks. krydser en landegrænse elbilerne skal kunne roame. Green emotion-projektet har i fire år forenet industri, forskningsinstitutioner og myndigheder om at løsninger skal give elbilerne sømfri overgang mellem ladenetværk. Projektet støttes af EU-Kommissionen og omfatter 42 partnere, herunder Københavns Kommune, DTU, Teknologisk Institut, delebilsordnigen Greenabout og Dansk Energi. - Opladning af elbiler er ikke bare at sætte stikket i kontakten. For det første skal stikket passe. Derfor er der i projektet brugt mange kræfter på at standardisere ladeinfrastrukturen. For det andet skal forbrugeren kunne finde en ledig ladestander, se prisen for opladning på forhånd og modtage en kvittering når opladningen er afsluttet, forklarer chefkonsulent Jan Rasmussen fra Dansk Energi. I elbilens barndom har aktører forsøgt sig med en række forskellige løsninger. Men som elbil-markedet tager til i størrelse, skal alle disse ting ske helt automatisk og strømlinet. Green emotions formål er at foreslå løsninger til, hvordan elbiler kan roame over Europa. En del af projektet adresserer de bagvedliggende markedsmodeller og IT-strukturer, som er blevet gransket nøje med hensyn til flere kriterier: De skal både virke gnidningsfrit for forbrugeren og være fremtidssikret for udbyderen. Samtidig skal løsningerne være tilpas fleksible til, at aktører kan udforske nye, innovative forretningsmodeller. Endeligt skal de kunne integreres med den eksisterende infrastruktur. På den baggrund har projektets partnere udformet en række markedsmodeller, der er grundigt afprøvet i 10 demonstrations-regioner. Her er løsninger blevet gennemtestet, ligesom projektets partnere har eksperimenteret med roaming på kryds og tværs af områder og betalingsordninger. Sideløbende har partnerne bl.a. undersøgt koncepter for opladning fra brugerens synspunkt. Dansk Energi har bidraget til projektet med analyser af elbilers påvirkning af elnettet og hvordan elbiler kan forbedre udnyttelsen af det eksisterende elnet. Projektet har også fungeret som en bred platform for vidensdeling mellem projektets partnere. - Samarbejdet mellem alle interessenter var nødvendig for at definere og implementere et interoperabilt system for e-mobilitet. Kun ved at sammenbringe de fælles erfaringer fra de 42 partnere fra industrivirksomheder, bilproducenter, energivirksomheder, kommu- ner, universiteter og forskningsinstitutioner har vi kunnet nå de gode resultater fra Green emotion, forklarer projektleder Heike Barlag fra Siemens ved projektets afslutning. Således kan Green emotion efter fire års arbejde fremlægge et samlet sæt anbefaling og de-facto standarder til, hvordan fremtidens ladenetværk for elbiler i Europa skal udformes, så elbiler lader smart, simpelt og frit kan roame på tværs af landegrænser og udbydere. - I Danmark kigger vi netop nu på muligheder for at udvikle og implementere en national roaming-platform. Det sker igennem EVCOM-projektet, som er et ForskVE-støttet projektsamarbejde mellem Dansk Energi, ladeoperatørerne CleanCharge Solutions og E.ON, softwarefirmaet Eurisco og energiselskabet OK, fortæller Peter Kjær Hansen, projektleder og chefkonsulent i Dansk Energi. Læs mere:

15 APRIL 15 Aktuel opinion: Elnetselskaberne skaber nye muligheder for varmepumper Varmepumper er en vigtig brik i den grønne omstilling, og elnetselskaberne er klar med initiativer, der kan bidrage til at fremme investeringerne. Af Julius Kofoed og Jan Rasmussen Danmark står midt i en grøn omstilling af energisektoren, som reducerer udledningen af CO 2 og baner vejen hen mod en fossilfri fremtid. Når det kommer til produktionen af den vedvarende energi, er vi på rette spor: Alene i det seneste årti har der været en eksplosiv vækst i den vedvarende energi, og i 2014 var næsten 40 pct. af den samlede danske elproduktion vindbaseret. Men nu skal fokus mod forbrugssiden, så vi skaber mere optimal værdi af elproduktionen, og varmepumper er et af mange virkemidler, som skal i spil. Energistyrelsen anslår, at der i dag er små varmepumper til opvarmning af boliger rundt om i Danmark og cirka større anlæg til blokopvarmning, landbrug og industri. Der eksisterer et bredt politisk ønske om at løfte anvendelsen af varmepumper i de decentrale kraftvarmeværker, og elnetselskaberne er klar til at bidrage med tiltag, der kan forbedre incitamenterne til investeringer i varmepumper. Mulig rabat ved tilslutning Sidste år åbnede branchen op for en betydelig rabat for store varmepumper i den decentrale kraftvarme- ved tilslutning, hvis de til gengæld er afbrydelige, når netselskabet har behov for det. Ordningen er en udvidelse af den eksisterende ordning for elpatroner og går ud på, at kunden får en rabat på tilslutningen, mod at netselskabet kan afbryde varmepumpen, hvis nettet er overbelastet. Ønsker kunden ikke længere at blive afbrudt, skal kunden betale tilslutningsbidrag, som alle øvrige kunder. I dag kan alle forbrugere trække al den strøm fra nettet, som de har brug for. Forventningen er, at elnettet i fremtiden skal drives tættere til grænsen, hvilket skaber et behov for nogle håndtag netselskaberne kan trække i, hvis der opstår situationer, hvor nettet bliver overbelastet. Et af disse håndtag kan være, at et fleksibelt forbrug kan få en rabat på tilslutningen mod at stille fleksibiliteten til rådighed. Ordningen giver netselskaberne og kunderne erfaringer i, hvordan sådanne løsninger kan implementeres og anvendes i praksis og bidrager således til at forme fremtidens løsninger for den bedste udnyttelse af el-infrastrukturen. Nye muligheder i prissignaler I fastsættelsen af nettarifferne, som er prisen for distribution af strøm, er elnetselskaberne også klar med initiativer, der kan booste varmepumperne. Dansk Energi har således for nylig anmeldt en opdateret tarifberegningsmodel, der kan være med til at skabe bedre incitamenter for et fleksibelt elforbrug. Den indebærer en introduktion af tidsdifferentiering af nettariffer, hvor man vil gå væk fra den flade tarifstruktur over døgnet, som findes i dag. Modellen definerer en tre-ledet tarif for industri- kunder og en to-ledet tarif for husholdningskunder. For forbrug, der kan flyttes fra de dyre til de billige timer, vil der kunne spares ca. 65% af nettariffen per kwh. Tarifmodellens prissignaler spiller sammen med variationen i elprisen. Med den rigtige teknologiske opsætning kan varmepumperne udnytte det samlede prissignal, og dermed optimere på omkostningerne til el og distribution. Det kan samlet set forbedre businesscasen for varmepumperne. I elforsyningsloven er det fastlagt, at prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Dansk Energi er indstillet på at overveje, hvordan nettariffen potentielt kan skabe yderligere incitamenter for brugen af varmepumper, hvis hensynet kan opfyldes. En øget brug af varmepumper er en del af den elektrificering, der er nødvendig for at opnå de energipolitiske målsætninger. Med netselskabernes initiativer forbedres vilkårene for varmepumperne, og det kan forhåbentligt være med at til at sætte yderligere skub i deres udbredelse. Kilde: Energinet.dk og Dansk Energi Jan Rasmussen er chefkonsulent i Dansk Energis forsknings- og udviklingsafdeling. Han er stærkstrømsingeniør fra DTU. Julius Kofoed er konsulent i Dansk Energis reguleringsteam. Han er cand. polit fra Københavns Universitet.

16 16 APRIL Elektrificering skal sikre værdi af grøn omstilling BLOG Lars Christian Lilleholt Født 2. marts 1965 i Odense. Han er uddannet journalist og er folketingsmedlem for Venstre i Middelfartkredsen i Fyns Storkreds. Folketingsmedlem siden 2001 og Venstres energi- og klimaordfører siden Venstre har sat sig det meget klare mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Det betyder, at Danmark fra 2050 på årsbasis skal producere vedvarende energi nok til at dække det samlede danske energiforbrug. Det er et meget ambitiøst mål, der vil kræve, at vi fortsætter den grønne omstilling og udbygger med vedvarende energi. Vores mål vil fastholde Danmark som et grønt foregangsland. I januar 2015 slog Danmark verdensrekord i at producere el fra vindmøller. Vi fik dermed en flot guldmedalje, når det kommer til grøn strøm. Men som bekendt er der typisk en bagside af medaljen. For i løbet af juleferien 2014 producerede vi så meget elektricitet og havde et så lille forbrug, at elprisen blev negativ. Da den negative pris var højst, måtte elproducenterne betale forbrugerne 23 øre pr. kw/h for at komme af med strømmen. Det er selvfølgelig en ekstrem situation, men viser behovet for at skabe værdi af vindproduktionen også når meget blæst i vores del af Europa giver rigelig strøm. Det gør vi bedst ved at sætte fokus på anvendelsen, og så bliver øget elektrificering en væsentlig del af svaret. Løsningen er nemlig ikke at fortsætte en hovedløs udbygning af vind. Løsningen er, at vi skal sørge for, løbende at skabe værdi af den stadigt grønnere strøm, som vi producerer. For ellers hænger tingene ikke tilstrækkeligt sammen og så stiger prisen. Vi bør vise rettidig omhu og arbejde for at bruge vindmøllestrømmen langt bedre i energisystemet. Derfor vil Venstre gerne arbejde for, at der bliver skabt bedre incitamenter til at integrere vindmøllekapaciteten i el- og varmesystemet. Vi afventer stadig den store tilskuds- og afgiftsanalyse af energisystemet, som blev vedtaget med energiforliget i marts 2012, men som desværre er blevet udskudt af flere gange. Analysen bør give det helhedsbillede, som giver det fornødne overblik over den meget komplicerede tilskuds- og afgiftssituation på energiområdet. Det vil være første skridt. Og så skal vi dernæst finde de bedste veje til at skabe mere værdi af vores grønne omstilling. KALENDER APRIL 22. april Uddannelsesforløb om Engrosmodellen starter. 29. april European Smartgrids Technology Platform (ETP) afholder generalforsamling i Bruxelles. MAJ 19. maj Erhvervsdelegation til Hamborg og München. 21. maj Temadag om intelligent bygningsstyring, 21. maj Konference: Data, the gate to a smart energy system, Bruxelles: JUNI 2. juni EnergiForsk15, Informationsdag for ansøgere til energiforsknings-programmerne Industriens Hus, København 3. juni Smart Grid Event 2015, Bruxelles: 18. juni 2015 Energiens Topmøde, København: NOVEMBER 18. november Årsmøde hos Branchefællesskabet for Intelligent Energi.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy 1 En gennemgang af mulighederne, intentionerne og resultaterne bag den åbne og standardiserede IT-platform udviklet

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere