#SMART ENERGI. Fremtidens energilandskab er elektrificeret NR SIDE 08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#SMART ENERGI. Fremtidens energilandskab er elektrificeret NR. 3 2015 SIDE 08"

Transkript

1 MAGASIN UDSENDT AF ENERGINET.DK OG DANSK ENERGI NR #SMART ENERGI Fremtidens energilandskab er elektrificeret SIDE Smartgrid er en evolution, ikke en revolution. Ifølge international ekspert er Danmark langt foran i udviklingen. 10 Gas fra vedvarende energikilder bliver en vigtig del af fremtidens energisystem. Det ved de meget mere om i Lemvig. 15 Varmepumperne er en vigtig brik i den grønne omstilling. Nu giver netselskaberne nye muligheder for investeringer.

2 2 APRIL 02. årgang 2015 #Smart Energi Energinet.dk og Dansk Energi Redaktion Karen Thure (ansvarshavende) Telefon: Redaktionens adresse Vodroffsvej 59 DK 1900 Frederiksberg C Telefon: (+45) Layout og opsætning GREGORIUS DESIGNTHINKING ApS Telefon: Tryk: KLS Grafisk Hus A/S, Trykproduktionen er klimaneutral og miljøcertificeret efter ISO 14001, Svanemærket, FSC-mærket og Klimaneutralmærket. Trykoplag: eks. ISSN Udgiver Energinet.dk og Dansk Energis holdninger fremgår af lederen. Bladets artikler afspejler ikke nødvendigvis Energinet.dk og Dansk Energis holdninger. Artikler kan citeres med tydelig kildeangivelse. Forsideillustration: Troels Marstrand. Elektronisk version og tidligere udgaver af #Smart Energi: smartenergi No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG LEDER Søren Dupont Kristensen, Direktør for Systemudvikling og Elmarked hos Energinet.dk Stine Leth Rasmussen, afdelingschef i Dansk Energi Elsystemet - den grønne omstillings epicenter Den stadigt større andel af fluktuerende energi i elsystemet fra især vindmøller er et væsentligt bidrag til at sikre en grøn omstilling af energisektoren i Danmark. Men den grønne strøm skal også bruges fornuftigt og mest effektivt, og derfor spiller en øget elektrificering og samspillet mellem elsystemet og den øvrige energisektor en vigtig rolle. En effektiv elektrificering af energitjenester på flere og nye områder er en forudsætning for at sikre omkostningseffektivitet i den forsatte omstilling af vores energisystem. For når elsystemet omstilles så radikalt og går fra en styrbar fleksibel til en fluktuerende elproduktion, vil der fremover være behov for at sikre en større fleksibilitet på forbrugssiden og nye forbrugsmønstre. Samtidig vil en øget elektrificering bidrage til, at vi kan høste markante energibesparelser og samtidig få fleksibelt forbrug. Sammen med udlandsforbindelser og fleksibel produktion fra en rygrad af kraftværker kan det sikre, at vi også fremover har en høj forsyningssikkerhed i Danmark. Skal der strøm på en større del af Danmark, vil der fremover være behov for nye rammebetingelser for elsystemet. Der skal udarbejdes nye markedsmodeller, og der skal skabes nye forretningsmodeller, så aktørerne på markedet kan fylde rammerne ud. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at forbrugere ikke reagerer på samfundsøkonomi. Derfor er det godt nyt, at der nu politisk er igangsat et eftersyn af blandt andet energiafgifterne, da mange af de nuværende afgifter og tilskud er designet i en anden tid til at opnå andre formål. Allerede i dag er en række teknologier modne til udrulning, særligt inden for el til varmeproduktion. Her er det vigtigt, at rammer og afgifter understøtter realisering af disse teknologiers potentiale. Samtidigt er der fortsat behov for udvikling og demonstration af nye tiltag, der på sigt kan bringes i spil, når vi skal sikre et sammenhængende energisystem, hvor el, varme, gas og transport er integreret. Det gælder eksempelvis udvikling af power-to-gas, hvor anvendelsen af grønne VE-gasser i gassystemet, kan fungere som fleksible energibærere, der bidrager til at løse transportsektorens afhængighed af fossile brændsler. Elektrificering er fremtiden. Nu handler det om at gribe mulighederne.

3 APRIL 3 ABB s smartgrid-chef: Evolution, ikke revolution Danmark ligger i front i udviklingen af smartgrid. Men ingen skal vente, at det vil udvikle sig som en revolution. Snarere vil smartgrid være en evolution med mange forskellige typer løsninger, der passer til landenes forskellige energisituationer, siger Jochen Kreusel, chef for smartgrid i den verdensomspændende virksomhed ABB. Af Karen Thure koncernen har ABB- flere end ansatte verden over, og har siden 2008 arbejdet målrettet med at udvikle smartgrid- teknolgier og løsninger. For nylig lagde virksomhedens smartgrid-chef, Jochen Kreusel, vejen forbi København for bl.a. at besøge projektet PowerLab på DTU, hvis styresystem er leveret af ABB. I den anledning tog han sig tid til at dele sit perspektiv på, smartgrid-udviklingen, både i Europa og her i Dannmark. Ifølge Jochen Kreusel dækker begrebet smartgrid over alle de teknologiske løsninger, der afhjælper elsystemet med at integrere de enorme mængder vedvarende energi, som efterhånden kræves i flere vestlige lande. - For mig handler forståelsen af smartgrid om, at vi gør elsystemerne klar til at integrere distribuerede ressourcer, og det gælder først og fremmest vedvarende energi. Der er jo enormt meget teknologi spredt ud over hele elsystemet, men i sidste ende handler smartgrid om at integrere vedvarende energi og sikre så høj en andel af vedvarende energi i elsystemet, som muligt, siger Jochen Kreusel. Han understreger, at det har en anden betydning i dag, end det havde for bare nogle år siden. Forstået på den måde, at ganske rigtigt handler smartgrid om at reformere energisystemet, men vi taler i dag om en evolution frem for en revolution. Stor forskel på landene i Europa Smartgrid-chefen lægger vægt på, at der trods en overordnet global trend er store forskelle på behovene og status på tværs af verdensdelene. Ikke mindst udviklingen i Europa er en hård nød at knække. - De europæiske lande har vidt forskellige energipolitikker, ligesom det er vigtigt at holde sig for øje, at udfordringerne også er forskellige fra land til land. Se fx bare på Spanien og Italien, der kun har meget lidt forbindelse til resten af Europas elnet. De har helt naturligt nogle andre udfordringer, end eksempelvis Nordeuropa har, i den sammenhæng, siger Jochen Kreusel. Han fremhæver, at der globalt også er stor forskel på hvilket fokus, der er på bæredygtighed og vedvarende energi, samt - i hvert fald i de gamle industrilande - håndteringen af gammel og nedslidt infrastruktur. Ifølge Jochen Kreusel tager netop infrastrukturen lang tid og koster mange penge at modernisere. Og her er der altså også en enorm forskel fra land til land. Danmark er langt foran - I er minimum 15 år foran andre her i Danmark, fordi I så længe nu har haft en stor andel af vindenergi, og derfor har været nødt til at ændre og tilpasse elsystemet hen ad vejen, vurderer Kreusel. Han mener, at Danmark nu er forbi den første fase, som mange andre europæiske lande befinder sig i netop nu, der hovedsaligt handler om at integrere vedvarende energi i nettet. I Danmark er vi ifølge Jochen Kreusel gået ind i en anden fase, hvor fokus er på distributionssystemet, som vil kræve investeringer. Den fremdrift kan vi godt glæde os over, mener han, selvom han påpeger, at Danmark stadig mangler for alvor at få fat om det fleksible elforbrug hjemme hos danskerne. - Der er forskellige situationer og historier - og behov for forskellige løsninger i forhold til omstillingen af systemerne rundt om i Europa. Jeg tror ikke, at man skal hænge sig i, at den endelige forløsning i forhold til det private elforbrug udestår her i Danmark. I stedet er det fleksibilitet hos industrikunder og så den helt store buffer i form af fjernvarme, der er effektivt her og nu. Her er I godt med i Danmark, siger Jochen Kreusel. CV: Jochen Kreusel er ABB s smartgrid-chef. Han kom til ABB i 1994 og har haft ledende stillinger inden for såvel markedsføring som teknologi. Jochen Kreusel blev udnævnt til sin nuværende stilling i begyndelsen af I januar 2014 blev han udpeget som chef for Innovation Taskforce. Siden marts 2013 har han ydermere været medlem af styringsudvalget i the European Technology Platform for Electricity Networks of the Future (Smartgrids ETP). Jochen Kreusel er desuden professor ved RWTH Aachen Universitet, hvor han underviser om økonomien i liberaliserede elmarkeder. Han har en doktorgrad i Electrical Engineering fra RWTH Aachen Universitet i Tyskland.

4 4 APRIL

5 APRIL 5 STYR DIN VARMEPUMPE Intelligent styring af varmepumper kan fremover blive en vigtig brik for at sikre større fleksibilitet i elsystemet. Nyt forskningsprojekt viser potentiale for styringen af fleksibelt forbrug i varmepumper. Af Rune Schmidt Varmepumper, der er tilknyttet et system med tilpas stor lagerkapacitet til varmeenergi, kan være med til at levere fleksibelt elforbrug og balanceydelser til elsystemet. Varmepumper kan således være med til at integrere store mængder vindkraft, hvis varmepumpen kan tændes og slukkes i forhold til, hvordan vinden blæser - uden at man som varmepumpeejer oplever en forringet varmekomfort. Hvis det skal lykkes, er der behov for at sikre en IT-infrastruktur, som kan kommunikere med de mange varmepumper, der fremover skal installeres. I forskel-projektet Styr din varmepumpe 2, der netop er afsluttet, har en gruppe af elsektorens aktører arbejdet på at udvikle en IT-platform, der gør det muligt at overvåge og styre et større antal varmepumper. Platformen er efterfølgende afprøvet på ca. 300 varmepumper, installeret i danske boliger. Projektet, som bygger videre på tidligere forskel-projekter, er baseret på open source teknologi, der skal danne grundlag for en kommerciel udnyttelse af kommunikationsprotokollen XMPP og informationsmodellen IEC Projektet har haft til formål at udvikle og bruge teknologien til at demonstrere direkte styring af tilkoblede varmepumper. Dermed tillades en tredjeparts service- provider og aggregatorer at tilkoble egne forretningsapplikationer, så de nemt kan få adgang til at overvåge og fjernstyre elforbrugende udstyr som f.eks. varmepumper. En af udfordringerne i forhold til at anvende varmepumper som fleksibelt elforbrug er, at de ikke fra fabrikken er forberedt på, at eksterne aktører skal kunne tilgå varmepumpen for på en ordentlig måde at kunne starte og stoppe pumpen. Derfor har det været nødvendigt i projektet at installere eksterne styrebokse og opsætte målere for temperatur, flow og elforbrug på de eksisterende varmepumper, da det ikke har været muligt at arbejde med den indre styring i varmepumperne. Det er der dog ved at blive rettet op på nu, idet flere fabrikanter tilbyder såkaldte åbne API er. Her kan en tredjepart tilgå varmepumpen for styring og overvågning af temperaturer, tryk og lignende. Og med den tyske SG-Ready - mærkning af installationer, er der nu taget første skridt for at tredjepart kan styre varmepumpen. Potentiale for fleksibelt forbrug Projektet har de sidste 4 år opsamlet data hvert femte minut fra de godt 300 varmepumpeinstallationer. Analyserne heraf viser, at det er muligt at anvende varmepumper installeret i husstande til at forskyde elforbrug i knap to timer i gennemsnit selv på de koldeste og varmeste dage og stadigvæk opretholde en komforttemperatur på +/- 1,5 C. Den til rådighed værende eleffekt, hvis der blev installeret varmepumper, der kan styres i det danske energisystem, svarer således til MW kraftværkseffekt. På den måde kan intelligent og fleksibelt forbrug reducere behovet for ekstra kapacitet, når en større del af vores elforsyning i fremtiden skal komme fra vedvarende energikilder. Projektet viser, at aktiv overvågning af anlæggene giver mulighed for at forbedre driften og at lære af installationernes og husejernes adfærdsmønstre. Læs mere på projektets hjemmeside: Smart Grid Ready (SG Ready) er en betegnelse for en installation, der er forberedt på det intelligente el-net. SG Ready Label gives til varmepumper, der via to signaler (2 bit) kan styre varmepumpen mellem fire driftstilstande. Ud over normal drift kan man med de yderligere tre forskellige indstillinger hhv. tænde for fuld styrke, øge driften lidt og stoppe helt. XMPP er en kommunikationsprotokol som muliggør, at to aktører (XMPP klienter) kan udveksle data. XMPP klienterne er ikke sammenkoblet direkte, men gennem en XMPP server. IEC standarden er oprindeligt udviklet til beskyttelses- og monitoreringsudstyr i transformerstationer, men siden 2009 er standarden udviklet til også nu at omfatte DER (Distributed Energy Resources) som f.eks. udstyr på kraftvarmeværker, solcelleanlæg eller elbiler.

6 6 APRIL TENDENSER Intelligente løsninger og billig forsikring I USA er forsikringsselskaber begyndt at give rabat på forsikringspolicen til kunder, der har installeret visse smarte produkter. Det gælder f.eks. tyverialarmer, røgalarmer og sensorer, der kan måle, om der er læk på vandrør og som slukker automatisk, inden der sker større skade. SEAS-NVE: Vind med nye elvaner Det kan lade sig gøre at flytte elforbruget med varierende elpriser. Det viser rapporten Vind med nye elvaner fra Seas- NVE. I elpristesten deltog 276 husstande, som i en periode på et år skulle betale en fast pris på hhv. 0 kr./kwh om natten, 1,5 kr./kwh om dagen og 8 kr./kwh i kogespidsen mellem kl og Testresultatet viser bl.a., at 19 procent af elforbruget i kogespidsen blev flyttet til om natten. Du kan læse mere om rapportens konklusioner på: elvaner Danmark i førertrøjen CEER, Council of Europen Energy Regulators, offentliggjorde i februar i år en ny sammenligning af leveringssikkerheden til de europæiske elforbrugere. Tallene viser, at de danske netselskaber stadig ligger forrest i det europæiske felt, hvad angår strøm i stikkontakten til landets elforbrugere. Ikke nok med, at danske elforbrugere oplever få uvarslede strømafbrydelser (SA- IFI, x-aksen) sammenlignet med resten af Europas elforbrugere. Tallene viser også, at i de tilfælde, hvor uheldet indtræffer, så er det de danske netselskaber, som hurtigst får genetableret forsyningen og får strømmen tilbage i stikkontakten (CAIDI, y-aksen).

7 APRIL 7 Elfærger på vej til Ærø Den første eldrevne færge til Ærø kan blive en realitet fra 2017, efter at projektet Green Ferry Vision tidligere i år har fået tilsagn fra EU om økonomisk støtte til projektet. Den første projekterede færge kan rumme godt 30 biler og vil blive drevet af to 750 kw elmotorer med strøm fra en batteripakke på 50 ton. Udover en reduceret sejltid og en mere fleksibel færgefart, forventes også en halvering af energiudgifterne. For med afskaffelsen af elafgiften for levering af el fra land til skibe (over 400 bruttoton) sidste år, så er det nu billigere at bunkre el i stedet for diesel. Og selvom baggrunden for afskaffelsen af elafgiften egentlig var, at lokke de store krydstogtsskibe til at få deres el fra land, når de ligger langs kaj, i stedet for at bruge deres eget dieseldrevne generatorer, så ser det nu ud til at kunne give vind i sejlene for eldrevne færger i danske farvande. Undersøgelse af fejl i opsamlingsnet til vindmøller Både Danmark og udlandet har haft problemer med fejl på samlemuffer. Det er den komponent, som bruges til at samle to kabelstykker i opsamlingsnet til vindmøller bød især på fejl, og det gav anledning til en undersøgelse af, hvorfor de mange fejl fremkommer, og hvordan de kan minimeres. Konklusionen fra DEFU i Dansk Energi er indtil videre, at årsagen skal findes i en kombination af opsamlingsnettenes specielle belastning, hvor godt valgte komponenter passer sammen og så selve montagen. Der arbejdes pt. på at få igangsat et projekt om mulige løsninger. København verdens 3. mest bæredygtige by Det nyeste Inaugural Sustainable Cities Index udarbejdet af Center for Economics and Business Research I London viser at, Europa er langt foran, når det gælder bæredygtige byer. Indekset er baseret på tre former for bæredygtighed (social, miljømæssig og økonomisk). De 6 mest bæredygtige byer kommer ifølge indekset fra Europa, hvor Frankfurt, London og København er de tre øverste på listen.

8 8 APRIL DER SÆTTES STRØM TIL DANMARK Varmepumper i huse i det åbne land Retningen er der enighed om: Vi skal bruge el til langt mere, når vi kigger ud over det danske energilandskab. Men selv om argumenterne er gode, så følger virkeligheden ikke altid med og det er et problem, mener flere aktører. Stor andel af fluktuerende elproduktion fra sol og vind Af Jakob Ullegård / Illustration: Troels Marstrand Den større mængde vindkraft medvirker, at elektricitet vil blive den dominerende energibærer i fremtidens energisystem med et deraf kraftigt voksende elforbrug. Så tydelig var retningen i den Energipolitiske Redegørelse, som blev lagt frem for Folketinget i maj Den afspejler tydeligt det aktuelle energiforlig, hvor alle parterne bag da også helt eksplicit taler om, at vi skal bruge vores grønne el til mere i varmen, transporten og produktionen. Faktum er da også, at indholdet af CO 2 i hver produceret kwh er for nedadgående i Danmark. Hvor det i 2009 var 447 gram CO 2/kWh, så nåede det i 2014 helt ned på 288 gram og alt tyder på, at mere biomasse og vind i elproduktionen vil drive tallet yderligere ned. - Ideen er helt rigtig. Vi øger produktionen af grøn strøm, således at brugen af mere strøm også er vejen til at reducere CO 2-udledningen. Tag transporten, hvor vi skal have elbiler ind flere steder eller varmen, hvor varmepumper er den optimale løsning for både samfundsøkonomi og et energisystem med meget vind, siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi. Der er altså opbakning fra sektoren til at sætte kog på, når det gælder omstillingen til el. Desværre går det ikke hurtigt nok, vurderer Dansk Energi: - Vi mangler både at se gennembrud for varmepumperne i den decentrale kraftvarme og som erstatning for oliefyr i den mindre befolkede del af landet. Her er der helt åbenlyst brug for politiske tiltag. Endelig er der åbenlyse barrierer som den aktuelle usikkerhed om elbilernes beskatning og vores meget høje elbeskatning, som begge trækker i den forkerte retning, siger Lars Aagaard. Effektiv udnyttelse af vindkraften Danmark ligger i en del af Europa med et af de bedste potentialer for vindkraft. De analyser som er udløbere fra Energiforliget peger i alle analyserede scenarier på, at stigende mængder vindkraft skal håndteres i energisystemet. - Hos Energinet.dk er der lagt en stor indsats i at analysere, hvordan vi indretter systemet omkostningseffektivt, så det kan håndtere meget store mængder fluktuerende el. Herunder hvordan omkostningen til netforstærkning, systembalancering og elkapacitet i spidslast kan reduceres. Her bliver integration af energisystemerne med el, gas, fjernvarme og flydende brændstoffer en vigtig del, siger Anders Bavnhøj Hansen, chefkonsulent i Energinet.dk Analyserne peger også på, at det fleksible elforbrug på længere sigt kan anvendes som netreserve, der kan kobles af, når behovet opstår. Nyt fleksibelt elforbrug vil således kunne forøge den samlede udnyttelsesgrad af nettet og dermed langsigtet reducere behov for investeringer i netkapacitet. Anders Bavnhøj Hansen peger også på, at analyserne viste, at gassystemet og VE-gas kan være et vigtigt virkemiddel til at sikre forsyningssikkerhed og indpasning af energi fra biomasse og el fra vind og sol. Her tegner omkostningen til opgradering af VE-gas til naturgaskvalitet til at være forholdsvis bekostelig, hvorfor Energinet.dk ser på veje til at omkostningen til opgradering begrænses. Elektrificering af kollektiv transport (færger, bus og tog) Der skal investeres Brian Vad Mathiesen er professor på Aalborg Universitet og han forsker netop i udviklingen på energiområdet. For ham er der ingen vej uden om, at vi skal elektrificere det danske energisystem. - Vi skal gå fra et system, med omkostninger til brændsler og henimod et helt andet regime, hvor omkostningen er upfront, når der bygges ny

9 APRIL 9 El i dele af den tunge transport Et stærkt og intelligent elnet El til produktion og opvarmning i industrien Elbiler på gaderne og god infrastruktur El til varme i den decentrale varmeproduktion Decentral strømproduktion Udbygning af udlandsforbindelser kapacitet og infrastruktur. Til gengæld kan vi med solceller og vind producere med lave løbende omkostninger. Men det kræver, at vi omlægger vores energisystem med store og små varmepumper, elektrificering af transporten i biler, tog og letbaner, samt får løst udfordringen med den tunge transport, siger Brian Vad Mathiesen. Der er væsentlige udfordringer på vejen mod det elektrificerede samfund, mener han og peger især på transporten. Det gælder både elbilerne, hvor det haster med en langtidsholdbar løsning på beskatningen, så rammerne bliver sikre for aktørerne mindst fem år frem optimalt set via indfasning, så de på sigt beskattes i det ordinære skattesystem. El skal også ind i den tunge transport, hvor fremtiden også rummer brint og forgasset biomasse i tankene. - Der sker dog fremskridt herunder på varmepumper i den decentrale fjernvarme, hvor der selv med de aktuelle markedsvilkår er flere på vej. Her bør der dog skubbes mere på. Det gælder i høj grad også i produktionen, men vi har den udfordring, at solceller tales ned og det lokale ejerskab til landvind har det svært. Der skal altså findes veje til at styrke det lokale ejerskab på vores VE-produktion, siger Brian Vad Mathiesen. Selv om det elektrificerede samfund er undervejs, så bliver der altså ikke sat strøm til det danske landskab uden en ekstra indsats.

10 10 APRIL POWER-TO-GAS Gas fra vedvarende energikilder kan blive et vigtigt bindeled i fremtidens energisystem og være med til at skabe balance i elsystemet. Derudover kan gas fungere som energikilde til energitjenester, hvor elektricitet er mindre velegnet, eksempelvis inden for dele af tung transport. Af Rune Schmidt / Foto: Lemvig Biogasanlæg VE-gasser produceret på biomasse, affald og på længere sigt også strøm fra vindmøller kan fremover være med til at sikre omstillingen til et fossilfrit energisystem gennem integration af el, gas, varme og transport. Det udbyggede danske gassystem giver nemlig mulighed for at lagre og transportere store mængder energi allerede i dag. I et elsystem med høj andel af vindenergi giver den stærke gasinfrastruktur først og fremmest mulighed for, at gassen fungerer som backup på vindstille dage. Derudover giver gassystemet mulighed for at udnytte de dage, hvor der er meget vind, til produktion eller opgradering af VE-gasser og på den måde lagre vindenergien som gas. Gennem en årrække har der været forsket i og udviklet forskellige teknologier, herunder det såkaldte power-to-gas projekt (P2G), hvor el anvendes til opgradering eller produktion af gas. Den teknologi kan især være en løsning på udfordringen med at integrere store mængder vedvarende energi i elnettet i fremtiden, hvor produktionen også skal være kilde til bæredygtigt brændstof til eksempelvis den tunge transport. En del af P2G-projekterne omhandler såkaldt metanisering,

11 APRIL 11 hvor biogas opgraderes til ren metan og dermed kan sendes ind i naturgasnettet. Ved metanisering kan brint fra elektrolyse anvendes sammen med CO 2 til at danne metan. Fra biogas, som består af ca. 65 % metan og 35 % CO 2, kan man dermed udnytte CO 2 en i biogassen til at forøge metanproduktionen. Med denne teknologi er det teoretisk muligt at forøge metanproduktionen med op til 54 %, uden at biogasanlægget skal tilføres mere biomasse i form af gylle, slam eller anden form for organisk affald. Lemvig Biogasanlæg har sammen med DTU MEK, GreenHy- drogen og Elplatek de sidste to år gennemført demonstrationsprojektet MeGa-StoRE, som har til formål at udnytte CO 2 i biogassen til opgradering af biogas til syntetisk naturgas. Målet har været at demonstrere et teknisk proof-of-concept på en P2G-teknologi der, ved opgradering af biogas, fuldt udnytter biogassens CO 2-indhold til produktion af metan i naturgaskvalitet. Projektet kan fremvise et vellykket teknisk proof-of-concept anlæg. Således er renseenheden i stand til at rense biogassen for svovlholdige forbindelser og andre urenheder, såsom siloxaner, hvad der er vigtigt for den følgende metaniseringsproces. De endelige resultater fra forsøg med metaniseringen af biogas viser, at det er muligt, med den rette temperatur og det rigtige gas-flow, at nå en omsætning til metan tæt på 100 %. Projektet blev støttet af ForskEl programmet, som ligeledes støtter det videre arbejde med optimering og opskalering af teknologien. Læs mere på:

12 12 APRIL Home automation - nye kommercielle muligheder Af Jeppe Røn Hartmann, Konsulent i Branchefællesskab for Intelligent Energi -Vi er godt på vej i Danmark, når det gælder de overordnede rammer. Men hvis det skal lykkes at få aktiveret det fleksible forbrug, kræver det også, at der udvikles en god forretning, og at virksomhederne evner at udvikle og kombinere ydelser, som erhvervsliv og husholdninger er villige til at betale for, siger branchechef, Helle Juhler-Verdoner. Danmark har sat sig ambitiøse mål om at være uafhængig af fossile brændsler i Det betyder, at vi skal arbejde aktivt for at have tilgængelig kapacitet uafhængigt af vind og vejr- især fordi vores nabolande bevæger sig i samme retning. Den udvikling betyder, at elforbruget i højere grad skal kunne tilpasses til udbuddet. Det kræver mere fleksibelt forbrug (demand response). I Branchefællesskab for Intelligent Energi sætter man fokus på mulighederne i at aktivere bygningerne og flytte dele af elforbruget til tidspunkter, hvor der eksempelvis er meget vind i systemet og dermed en lavere elpris. Ifølge branchechefen for Intelligent Energi, Helle Juhler- Verdoner, er et konservativt skøn, at der kan flyttes minimum 300 MW i handel, service og offentlige bygninger og ca. 200 MW i boliger. En væsentlig forudsætning, for at kunne opnå de effekter, er dog, at der kan prisdifferentieres, så elprisen hos kunderne varierer i takt med udbuddet. Den forudsætning er endnu ikke på plads, men de første initiativer på vej derhen er igangsat: fjernaflæselige el-målere skal være fuldt udrullet i 2020, der er etableret en datahub, der kan afregne elforbruget time-baseret, og der er igangsat et arbejde med at indrette el-markedet, så det fleksible forbrug kan blive aktiveret. - Vi er godt på vej i Danmark, når det gælder de overordnede rammer. Men hvis det skal lykkes at få aktiveret det fleksible forbrug, kræver det også, at der udvikles en god forretning, og at virksomhederne evner at udvikle og kombinere ydelser, som erhvervsliv og husholdninger er villige til at betale for, siger Helle Juhler-Verdoner. I USA er el-kapaciteten mere presset end i Danmark, hvilket har medført, at smart home-løsninger er mere udbredte end herhjemme. Tal fra USA understøtter, at forbrugerne er mere end villige til at betale, når de kan se, at de smarte løsninger gør livet lettere, og samtidig letter økonomien. Her er tre eksempler fra en undersøgelse udarbejdet af Park Associates (American Broadband Households and their Technologies (2014)): 47 % af de amerikanske husstande med bredbåndsforbindelse er villige til at betale 29 dollar for en røgalarm, og 53 % er villige til at betale fire gange så meget for en mere intelligent røgalarm, der bl.a. kan sende besked, når man ikke er hjemme. 58 % er villige til at betale 99 dollar for en programmerbar termostat, og hele 42 % er villige til at betale tre gange så meget for en termostat, der reagerer automatisk, når elprisen er lav, eller når vejrudsigten f.eks. gør det fordelagtigt at skrue ned for airconditionanlægget. 69 % er villige til at betale 2,99 dollar om måneden for

13 APRIL 13 smart energi services, der kan bidrage til energibesparelser og fleksibilitet. Ifølge Helle Juhler-Verdoner vidner tallene fra USA om, at forbrugerne nok skal være med, når de rette services og produkter er tilgængelige. I de kommende år vil data fra intelligente målere af bl.a. vand-, varme-, gas og elforbrug for alvor slå igennem herhjemme. Disse data skal omdannes til konkrete forretningsidéer og services, der er attraktive for forbrugeren. De vindende services, er dem, der sætter forbrugeren i stand til at spare penge, gør livet lidt lettere, og hvis det kan kombineres med en grønnere livsstil, vil der også være nogle, der vil betale ekstra for det. - I vores branchefællesskab arbejder vi for at samle alle aktører med interesse i fremtidens energisystem, fra elselskaber til teknologileverandører inden for smart home løsninger mm. Det skal skabe rammerne for, at de kreative forretningsmuligheder kan vinde frem - til gavn for forbrugerne og det samlede energisystem. I dag kommer hver femte vareeksportkrone fra energiindustrien. Det tal skal gerne være endnu større i fremtiden, slutter Helle Juhler-Verdoner.

14 14 APRIL ELBILER SKAL KRYDSE GRÆNSER SOM MOBILTELEFONER Elbilister skal frit kunne køre over landegrænser og lade, hvor de kommer frem uden at bekymre sig om optagede ladestandere og ugennemsigtige priser. Det er ét af mange resultater af EU-projektet Green emotion, der sluttede med udgangen af februar. Af Magnus Gottlieb, Dansk Elbil Alliance Elbiler har potentialet til at reformere måden, vi bevæger os på. Men også måden, vi forsyner bilerne med energi til at køre vil reformeres. I en fremtid med stadig flere elbiler og længere rækkevidde, er der stort behov for standardiserede lademuligheder. Visionen er, at elbilister frit kan lade, hvor de kommer frem, nøjagtigt ligesom mobiltelefoner i dag automatisk kobler på det lokale netværk, når vi f.eks. krydser en landegrænse elbilerne skal kunne roame. Green emotion-projektet har i fire år forenet industri, forskningsinstitutioner og myndigheder om at løsninger skal give elbilerne sømfri overgang mellem ladenetværk. Projektet støttes af EU-Kommissionen og omfatter 42 partnere, herunder Københavns Kommune, DTU, Teknologisk Institut, delebilsordnigen Greenabout og Dansk Energi. - Opladning af elbiler er ikke bare at sætte stikket i kontakten. For det første skal stikket passe. Derfor er der i projektet brugt mange kræfter på at standardisere ladeinfrastrukturen. For det andet skal forbrugeren kunne finde en ledig ladestander, se prisen for opladning på forhånd og modtage en kvittering når opladningen er afsluttet, forklarer chefkonsulent Jan Rasmussen fra Dansk Energi. I elbilens barndom har aktører forsøgt sig med en række forskellige løsninger. Men som elbil-markedet tager til i størrelse, skal alle disse ting ske helt automatisk og strømlinet. Green emotions formål er at foreslå løsninger til, hvordan elbiler kan roame over Europa. En del af projektet adresserer de bagvedliggende markedsmodeller og IT-strukturer, som er blevet gransket nøje med hensyn til flere kriterier: De skal både virke gnidningsfrit for forbrugeren og være fremtidssikret for udbyderen. Samtidig skal løsningerne være tilpas fleksible til, at aktører kan udforske nye, innovative forretningsmodeller. Endeligt skal de kunne integreres med den eksisterende infrastruktur. På den baggrund har projektets partnere udformet en række markedsmodeller, der er grundigt afprøvet i 10 demonstrations-regioner. Her er løsninger blevet gennemtestet, ligesom projektets partnere har eksperimenteret med roaming på kryds og tværs af områder og betalingsordninger. Sideløbende har partnerne bl.a. undersøgt koncepter for opladning fra brugerens synspunkt. Dansk Energi har bidraget til projektet med analyser af elbilers påvirkning af elnettet og hvordan elbiler kan forbedre udnyttelsen af det eksisterende elnet. Projektet har også fungeret som en bred platform for vidensdeling mellem projektets partnere. - Samarbejdet mellem alle interessenter var nødvendig for at definere og implementere et interoperabilt system for e-mobilitet. Kun ved at sammenbringe de fælles erfaringer fra de 42 partnere fra industrivirksomheder, bilproducenter, energivirksomheder, kommu- ner, universiteter og forskningsinstitutioner har vi kunnet nå de gode resultater fra Green emotion, forklarer projektleder Heike Barlag fra Siemens ved projektets afslutning. Således kan Green emotion efter fire års arbejde fremlægge et samlet sæt anbefaling og de-facto standarder til, hvordan fremtidens ladenetværk for elbiler i Europa skal udformes, så elbiler lader smart, simpelt og frit kan roame på tværs af landegrænser og udbydere. - I Danmark kigger vi netop nu på muligheder for at udvikle og implementere en national roaming-platform. Det sker igennem EVCOM-projektet, som er et ForskVE-støttet projektsamarbejde mellem Dansk Energi, ladeoperatørerne CleanCharge Solutions og E.ON, softwarefirmaet Eurisco og energiselskabet OK, fortæller Peter Kjær Hansen, projektleder og chefkonsulent i Dansk Energi. Læs mere:

15 APRIL 15 Aktuel opinion: Elnetselskaberne skaber nye muligheder for varmepumper Varmepumper er en vigtig brik i den grønne omstilling, og elnetselskaberne er klar med initiativer, der kan bidrage til at fremme investeringerne. Af Julius Kofoed og Jan Rasmussen Danmark står midt i en grøn omstilling af energisektoren, som reducerer udledningen af CO 2 og baner vejen hen mod en fossilfri fremtid. Når det kommer til produktionen af den vedvarende energi, er vi på rette spor: Alene i det seneste årti har der været en eksplosiv vækst i den vedvarende energi, og i 2014 var næsten 40 pct. af den samlede danske elproduktion vindbaseret. Men nu skal fokus mod forbrugssiden, så vi skaber mere optimal værdi af elproduktionen, og varmepumper er et af mange virkemidler, som skal i spil. Energistyrelsen anslår, at der i dag er små varmepumper til opvarmning af boliger rundt om i Danmark og cirka større anlæg til blokopvarmning, landbrug og industri. Der eksisterer et bredt politisk ønske om at løfte anvendelsen af varmepumper i de decentrale kraftvarmeværker, og elnetselskaberne er klar til at bidrage med tiltag, der kan forbedre incitamenterne til investeringer i varmepumper. Mulig rabat ved tilslutning Sidste år åbnede branchen op for en betydelig rabat for store varmepumper i den decentrale kraftvarme- ved tilslutning, hvis de til gengæld er afbrydelige, når netselskabet har behov for det. Ordningen er en udvidelse af den eksisterende ordning for elpatroner og går ud på, at kunden får en rabat på tilslutningen, mod at netselskabet kan afbryde varmepumpen, hvis nettet er overbelastet. Ønsker kunden ikke længere at blive afbrudt, skal kunden betale tilslutningsbidrag, som alle øvrige kunder. I dag kan alle forbrugere trække al den strøm fra nettet, som de har brug for. Forventningen er, at elnettet i fremtiden skal drives tættere til grænsen, hvilket skaber et behov for nogle håndtag netselskaberne kan trække i, hvis der opstår situationer, hvor nettet bliver overbelastet. Et af disse håndtag kan være, at et fleksibelt forbrug kan få en rabat på tilslutningen mod at stille fleksibiliteten til rådighed. Ordningen giver netselskaberne og kunderne erfaringer i, hvordan sådanne løsninger kan implementeres og anvendes i praksis og bidrager således til at forme fremtidens løsninger for den bedste udnyttelse af el-infrastrukturen. Nye muligheder i prissignaler I fastsættelsen af nettarifferne, som er prisen for distribution af strøm, er elnetselskaberne også klar med initiativer, der kan booste varmepumperne. Dansk Energi har således for nylig anmeldt en opdateret tarifberegningsmodel, der kan være med til at skabe bedre incitamenter for et fleksibelt elforbrug. Den indebærer en introduktion af tidsdifferentiering af nettariffer, hvor man vil gå væk fra den flade tarifstruktur over døgnet, som findes i dag. Modellen definerer en tre-ledet tarif for industri- kunder og en to-ledet tarif for husholdningskunder. For forbrug, der kan flyttes fra de dyre til de billige timer, vil der kunne spares ca. 65% af nettariffen per kwh. Tarifmodellens prissignaler spiller sammen med variationen i elprisen. Med den rigtige teknologiske opsætning kan varmepumperne udnytte det samlede prissignal, og dermed optimere på omkostningerne til el og distribution. Det kan samlet set forbedre businesscasen for varmepumperne. I elforsyningsloven er det fastlagt, at prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Dansk Energi er indstillet på at overveje, hvordan nettariffen potentielt kan skabe yderligere incitamenter for brugen af varmepumper, hvis hensynet kan opfyldes. En øget brug af varmepumper er en del af den elektrificering, der er nødvendig for at opnå de energipolitiske målsætninger. Med netselskabernes initiativer forbedres vilkårene for varmepumperne, og det kan forhåbentligt være med at til at sætte yderligere skub i deres udbredelse. Kilde: Energinet.dk og Dansk Energi Jan Rasmussen er chefkonsulent i Dansk Energis forsknings- og udviklingsafdeling. Han er stærkstrømsingeniør fra DTU. Julius Kofoed er konsulent i Dansk Energis reguleringsteam. Han er cand. polit fra Københavns Universitet.

16 16 APRIL Elektrificering skal sikre værdi af grøn omstilling BLOG Lars Christian Lilleholt Født 2. marts 1965 i Odense. Han er uddannet journalist og er folketingsmedlem for Venstre i Middelfartkredsen i Fyns Storkreds. Folketingsmedlem siden 2001 og Venstres energi- og klimaordfører siden Venstre har sat sig det meget klare mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Det betyder, at Danmark fra 2050 på årsbasis skal producere vedvarende energi nok til at dække det samlede danske energiforbrug. Det er et meget ambitiøst mål, der vil kræve, at vi fortsætter den grønne omstilling og udbygger med vedvarende energi. Vores mål vil fastholde Danmark som et grønt foregangsland. I januar 2015 slog Danmark verdensrekord i at producere el fra vindmøller. Vi fik dermed en flot guldmedalje, når det kommer til grøn strøm. Men som bekendt er der typisk en bagside af medaljen. For i løbet af juleferien 2014 producerede vi så meget elektricitet og havde et så lille forbrug, at elprisen blev negativ. Da den negative pris var højst, måtte elproducenterne betale forbrugerne 23 øre pr. kw/h for at komme af med strømmen. Det er selvfølgelig en ekstrem situation, men viser behovet for at skabe værdi af vindproduktionen også når meget blæst i vores del af Europa giver rigelig strøm. Det gør vi bedst ved at sætte fokus på anvendelsen, og så bliver øget elektrificering en væsentlig del af svaret. Løsningen er nemlig ikke at fortsætte en hovedløs udbygning af vind. Løsningen er, at vi skal sørge for, løbende at skabe værdi af den stadigt grønnere strøm, som vi producerer. For ellers hænger tingene ikke tilstrækkeligt sammen og så stiger prisen. Vi bør vise rettidig omhu og arbejde for at bruge vindmøllestrømmen langt bedre i energisystemet. Derfor vil Venstre gerne arbejde for, at der bliver skabt bedre incitamenter til at integrere vindmøllekapaciteten i el- og varmesystemet. Vi afventer stadig den store tilskuds- og afgiftsanalyse af energisystemet, som blev vedtaget med energiforliget i marts 2012, men som desværre er blevet udskudt af flere gange. Analysen bør give det helhedsbillede, som giver det fornødne overblik over den meget komplicerede tilskuds- og afgiftssituation på energiområdet. Det vil være første skridt. Og så skal vi dernæst finde de bedste veje til at skabe mere værdi af vores grønne omstilling. KALENDER APRIL 22. april Uddannelsesforløb om Engrosmodellen starter. 29. april European Smartgrids Technology Platform (ETP) afholder generalforsamling i Bruxelles. MAJ 19. maj Erhvervsdelegation til Hamborg og München. 21. maj Temadag om intelligent bygningsstyring, 21. maj Konference: Data, the gate to a smart energy system, Bruxelles: JUNI 2. juni EnergiForsk15, Informationsdag for ansøgere til energiforsknings-programmerne Industriens Hus, København 3. juni Smart Grid Event 2015, Bruxelles: 18. juni 2015 Energiens Topmøde, København: NOVEMBER 18. november Årsmøde hos Branchefællesskabet for Intelligent Energi.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked

De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Sammentænkning af energisystemerne

Sammentænkning af energisystemerne Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.

ENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder. ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Samspil mellem energisystemerne

Samspil mellem energisystemerne Samspil mellem energisystemerne Energiforsk konference 2014-06-18 Anders Bavnhøj Hansen (abh@energinet.dk) Energinet.dk Forskning & Miljø 1 Energiforligs-analyserne viser flere retninger Brutto brændsels-forbrug

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard

ENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard ENERGI FYN Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard tl@energifyn.dk 22927-0236 SMART GRID OG OMSTILLING Opstilling fra produktion efter behov til forbrug der passer til produktionen Produktionen varierer

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK

ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK ENERGI TIL MERE 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK 10 VEJE 01 SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL MERE 2 TRE BYGGESTEN TIL FREMTIDENS ENERGIPOLITIK 6 10 VEJE TIL EN NY DANSK ENERGIPOLITIK SÅDAN FÅR VI ENERGI TIL

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler

Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Den 23. november 2011 Anders Stouge Dansk Energi Ast@danskenergi.dk Indhold Udgangspunktet for omlægning af det danske energisystem Elbilens rolle Nye aktiviteter

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem Smart Grid konference 21.09.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere