kandidatuddannelse inden for det civilingeniørvidenskabelige område i akvatisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kandidatuddannelse inden for det civilingeniørvidenskabelige område i akvatisk"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse inden for det civilingeniørvidenskabelige område i akvatisk videnskab og teknologi Kandidatuddannelsen inden for det civilingeniørvidenskabelige område i akvatisk videnskab og teknologi godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 62. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Danmarks Tekniske Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte kandidatuddannelse inden for det civilingeniørvidenskabelige område i akvatisk videnskab og teknologi. Kandidatuddannelsen har til formål, at give de studerende en indgående økologisk og fysisk forståelse af akvatiske miljøer. Der blandt andet sætter den studerende i stand til at bruge økosystem-modellering til at beskrive og vurdere effekter og sammenhænge mellem menneskelige aktiviteter og de levende ressourcer i det akvatiske miljø, herunder at bruge og udvikle moderne måle- og overvågningsudstyr. Afhængigt af specialisering vil den studerende eksempelvis kunne udvikle og lede moderne recirkuleringsanlæg inden for akvakultur, medvirke til udvikling af skånsomme og selektive fiskeredskaber eller arbejde med design og gennemførelse af økonomisk og miljømæssigt bæredygtige forvaltnings- og produktionssystemer. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediteringsrådet 28. januar 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post Sagsnr Dok nr Side 1/4 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser.

2 Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering på baggrund af ovennævnte akkrediteringsrapport. Efter afgørelsen har Akkrediteringsrådet den 1. december 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. januar 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Danmarks Tekniske Universitet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i akvatisk videnskab og teknologi Master of Science (MSc) in Engineering (Aquatic Science and Technology) ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen inden for det civilingeniørvidenskabelige område i akvatisk videnskab og teknologi jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2013, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Adgangskravene til kandidatuddannelsen er en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 62, stk. 3. De adgangsgivende uddannelser til kandidatuddannelsen er fastlagt til følgende: - Bacheloruddannelsen i bioteknologi - Bacheloruddannelsen i kemi og teknologi

3 - Bacheloruddannelsen i miljøteknologi - Bacheloruddannelsen i sundhed og produktion - Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi Diplomingeniøruddannelsen i kemi- og bioteknologi giver adgang til kandidatuddannelsen i akvatisk videnskab og teknologi, forudsat at mindst 10 ECTS point er taget inden for følgende kurser: - Matematik 2 - Sandsynlighedsregning - Introduktion til operationsanalyse - Statistisk Kvalitetskontrol - Numeriske Algoritmer - Biokemi - Molekylær Mikrobiologi - Introduktion til operationsanalyse Desuden kan studerende med en anden dansk eller udenlandsk bachelorgrad i naturvidenskab optages efter individuel vurdering. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Akvatisk Videnskab og Teknologi - To tredjedele af jordkloden er dækket med vand og under stærk påvirkning af menneskelige aktiviteter og klimaændringer. Bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af hav, søer og vandløb er derfor af afgørende betydning for at sikre fødegrundlag og miljø for kommende generationer. Uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi giver dig de tværfaglige forudsætninger, som er nødvendige for at kunne arbejde med disse globale problemstillinger. Samarbejdsuddannelsen mellem DTU og Københavns Universitet har en unik fagkombination af biologiske, teknologiske og matematiske fag. De grundlæggende fag er: marin- og ferskvandsøkologi, oceanografi, akvatiske ressourcer, fysiologi og matematisk biologi. Herefter kan du vælge fag inden for enten akvakultur, fiskeri eller forvaltning af akvatiske ressourcer. Som kandidat i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil du have erhvervet en indgående økologisk og fysisk forståelse af akvatiske miljøer. Du kan bl.a. bruge økosystem-modellering til at beskrive og vurdere effekter og sammenhænge mellem menneskelige aktiviteter og de levende ressourcer i det

4 akvatiske miljø, og du kan bruge og udvikle moderne måle- og overvågningsudstyr. Afhængigt af specialisering kan du f.eks. udvikle og lede moderne recirkuleringsanlæg inden for akvakultur, medvirke til udvikling af skånsomme og selektive fiskeredskaber eller arbejde med design og gennemførelse af økonomisk og miljømæssigt bæredygtige forvaltnings- og produktionssystemer. Der er mange muligheder for ansættelse inden for forskning, i fiskeri- eller akvakulturerhvervet, i rådgivende virksomheder og i offentlige og private organisationer. Uddannelsen foregår på engelsk og udbydes ikke andetsteds i Danmark. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 16. oktober Danmarks Tekniske Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Danmarks Tekniske Universitet Cand.polyt. i Akvatisk Videnskab og Teknologi Cand.scient.techn. i Akvatisk Videnskab og Teknologi Master of Science in Engineering (Aquatic Science and Technology) Master of Science and Technology (Aquatic Science and Technology) Kandidat Teknisk Videnskab Som kandidat i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil du have erhvervet en indgående økologisk og fysisk forståelse af akvatiske miljøer. Du kan bl.a. bruge økosystem-modellering til at beskrive og vurdere effekter og sammenhænge mellem menneskelige aktiviteter og de levende ressourcer i det akvatiske miljø, og du kan bruge og udvikle moderne måle- og overvågningsudstyr. Afhængigt af specialisering kan du f.eks. udvikle og lede moderne recirkuleringsanlæg inden for akvakultur, medvirke til udvikling af skånsomme og selektive fiskeredskaber eller arbejde med design og gennemførelse af økonomisk og miljømæssigt bæredygtige forvaltningsog produktionssystemer. (Ansøgning, s. 18) 1

6 Rapport sendt i høring Mandag den 6. oktober Sagsbehandling afsluttet Torsdag den 23. oktober Særlige bemærkninger Universitetet har den 11. september 2008 indsendt supplerende oplysninger vedr. kursusindholdet for uddannelsens enkelte fagelementer. Oplysningerne er registeret på sagen med dok nr Universitetet har ydermere den 30. september 2008 indsendt supplerende oplysninger vedr. i hvilket omfang uddannelsen erstatter en eksisterende uddannelse samt specifikke oplysninger i forbindelse med adgangskrav. Oplysningerne er registeret på sagen med dok nr

7 Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering afslag på akkreditering Indstilling Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i akvatisk videnskab og teknologi at leve op til akkrediteringskriterierne. Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Begrundelse Det vurderes, at universitetet har identificeret relevante aftagere for uddannelsen dimittender. Således har universitetet i sin identifikation af relevante aftagergrupper taget højde for, at den direkte rekruttering af højt uddannet arbejdskraft i fiskerierhvervet i, hvad universitetet kalder i første omgang, vil være forholdsvis lav. Derfor har universitetet fokuseret på brancheorganisationer, konsulentfirmaer samt på forskning og forvaltningsfunktioner. Det vurderes, at universitetet har argumenteret for behovet for uddannelsen samt ved dels at have været direkte i dialog med mange aftagere indenfor de identificerede aftagergrupper og dels ved at identificere aktuelle jobs, systematisk har indhentet store mængder af information om behovet for uddannelsen. Universitetet vurderes at have sandsynliggjort en efterspørgsel efter uddannelsens dimittender primært indenfor det akvakulturelle område, miljømæssig forvaltning samt indenfor forskningsområdet. Den største efterspørgsel vurderes imidlertid at være identificeret indenfor forskning herunder indenfor DTU s egen rekruttering af ph.d. studerende. Det bemærkes ydermere, at størstedelen af aftagerne har forholdt sig konkret til uddannelsen og i deres svar har foretaget en vurdering af deres konkrete behov for antal kandidater. Dog bemærkes det, at en stor del af de identificerede jobannoncer efterspørger senior researchers eller senior engineers, hvilket vurderes at være mindre relevant i forhold til nyuddannede kandidater. Endvidere vurderes universitetet at have illustreret, hvordan uddannelsen indgår i eller supplerer det 3

8 samlede udbud af uddannelser på anden eller egen institution. Således har universitetet forholdt sig til de uddannelser indenfor det terrestriske område, som aktuelt udbydes af Københavns og Aarhus Universitet, samt et joint master s programme, som udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og andre nordiske universiteter. Samlet set vurderes universitetet for det første at have sandsynliggjort en erhvervsmæssig efterspørgsel for uddannelsens kandidater. For det andet har universitetet ved at perspektivere uddannelsen til det samlede uddannelsesbillede sandsynliggjort at uddannelsen potentielt kan dække et samfundsmæssigt behov, som ikke på nuværende tidspunkt dækkes af det eksisterende uddannelsesudbud. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Begrundelse Universitetet vurderes at have dokumenteret beskæftigelsessituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Således har universitetet dokumenteret en relativ lav ledighed for ingeniører og jordbrugsakademikere. Ledigheden for ingeniører ligger ifølge universitetets dokumentation på 5 procent i 2005 og 0,8 procent i Ledigheden for jordbrugsakademikere er lidt højere 1,8 procent ifølge tal fra AC i Universitetet vurderes ligeledes via rapporter udarbejdet af tredje part at have sandsynliggjort, at efterspørgslen efter ingeniører er høj. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Begrundelse Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen sikrer, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det akvatiske fagområde. Det vurderes endvidere, at denne viden, færdigheder og kompetencer vil kunne basere sig på interaktion mellem forskning og praksis i det omfang, det er relevant. Det bemærkes således, at de studerende ifølge universitetet blandet andet vil drage nytte af de aktiviteter som eksempelvis havundersøgelsesskibet DANA, afdelingerne Hirtshals og Silkeborg faciliterer. Endvidere vurderes både DTU Aqua og 4

9 Biologisk Institut at indgå i erhvervsmæssige samarbejder, som ligeledes sikrer en relevant interaktion mellem uddannelsens og dens praksisfelt. Uddannelsen vurderes ydermere at have sandsynliggjort, at den giver de studerende såvel fagspecifikke som almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, herunder viden om videnskabelig teori samt erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i udstrakt grad er fastansat videnskabeligt personale (VIP). Denne vurdering bygger på, at undervisningen ifølge universitetet varetages af aktive og førende forskere. I ansøgningen lister universitetet henholdsvis 10 fastansatte videnskabeligt personel fra DTU Aqua, som ifølge universitetet er ansvarlige for eller har tilknytning til uddannelsen samt 6 fastansatte videnskabeligt personel fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Endvidere vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at tilrettelæggernes og undervisernes forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder, og at tilrettelæggerne og underviserne er en del af de for uddannelsen relevante forskningsområder. Således vurderes forskningen på såvel DTU Aqua og Det Biologiske Institut ved Københavns Universitet at være relevant for uddannelsen. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har et højt niveau. Således fremgår det af de vedlagte CV er, at de tilknyttede forskere publicerer aktivt både nationalt og internationalt. Ligeledes fremgår det af de indikatorer for forskningsproduktionen, som er opstillet for både DTU Aqua og Det Biologiske Institut ved Københavns Universitet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en stor produktion af eksempelvis artikler med peer review. Det bemærkes, at det i forbindelse med DTU Aquas sidste internationale evaluering af forskningsmiljøet fremgår, at DTU Aqua på en række forskningsområder har en høj grad af international forankring. Universitetet vurderes endvidere at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager 5

10 aktivt i internationalt samarbejde. Således har forskningsmiljøet i 2007 eksempelvis udarbejdet en relativ stor andel af sine artikler med peer review i samarbejde med udenlandske medforfattere. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Begrundelse Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsen er struktureret som et selvstændigt afrundet forløb, som kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme af 2 år. Således er uddannelsen konstrueret således, at den tager udgangspunkt i den studerendes adgangsforudsætninger og bygger den studerendes viden, færdigheder og kompetencer op således at de studerende opnår en klar faglig profil. Uddannelsen afsluttes med et speciale. Det bemærkes i den forbindelse, at uddannelsen reelt er konstrueret som to forskellige uddannelser, som adskiller sig fra hinanden, idet de studerende med en naturvidenskabelig bacheloruddannelse skal tage kurserne Matematics for biologists (5 ECTS) og Review of Environmental Chemical Processes (5 ECTS). I sammenhæng hermed vurderes universitetet ligeledes at have sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og adgangskrav. Således skal de naturvidenskabelige bachelorer tage særlige kurser i matematik og kemi, mens de studerende med ingeniør eller teknisk faglig baggrund kan vælge 10 ECTS valgfag blandt mere tekniske fagelementer og dermed sikre, at indholdet af deres uddannelse understøtter deres faglige profil. Således sikres en ekstern faglig progression for begge optagelsesgrupper. Det vurderes endvidere, at læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer stemmer overens med uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Således har universitetet på baggrund af den vedlagte kompetencematrix (bilag 3) sandsynliggjort, at der er foretaget en systematisk vurdering af fagelementernes indhold og læringsmål samt af, hvordan de passer ind i uddannelsesstrukturen i forhold til at sikre overensstemmelse med uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Det bemærkes endvidere, at der på uddannelsens 3. semester er reserveret 20 ECTS til valgfrie kurser, og at universitetet i deres ansøgning har listet et stort udbud af kurser, som vurderes at gøre det muligt for de studerende at forme en skarp faglig profil indenfor uddannelsens tre hovedsigter nemlig akvakultur, forvaltning og fiskeri. Universitetet vurderes at tilgodese de studerende ved at lade dem kunne indgå i et internationalt studiemiljø. Således nævner universitetet blandet andet, at de studerende har mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet og få meritoverført fagelementer fra andre internationale institutioner. Derudover nævner universitetet, at DTU Aquas tætte forbindelser til ICES og EU Kommissionen (f.eks. the Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries and the European Joint Research 6

11 Centre) giver gode muligheder for at rekruttere udenlandske studerende, udbyde internationale samarbejds-kurser og praktikophold i disse organisationer. Universitetet vurderes også at have sandsynliggjort, at de studerende som led i deres uddannelse vil drage nytte af DTU Aquas samarbejde med praksisfeltet. Således nævner universitetet blandet andet brugen af resultater fra havundersøgelsesskibet DANA. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at der i udviklingen af uddannelsen er lagt stor vægt på at sikre overensstemmelse på såvel enkelt fagsniveau som mellem fagene med hensyn til indhold, læringsmål og den konkrete undervisningstilrettelæggelse med hensyn til pædagogik, didaktik og udprøvning. Således er de kursusansvarlige på uddannelsen blevet introduceret til metoden Constructive Alignment, og ifølge universitetet er der efterfølgende (efter det indledende seminar) blevet arbejdet videre med disse principper (jf. Constructive Alignment). Det bemærkes dog, at størstedelen af de indsendte fagbeskrivelser (Supplerende oplysninger af 11. september 2008 dok nr ) ikke indeholder beskrivelser af selve undervisningstilrettelæggelsen herunder pædagogiske eller didaktiske overvejelser. Ligeledes optræder overvejelser om prøveformer heller ikke af kursusbeskrivelserne. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at de til uddannelsen tilknyttede forskere og underviser har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer til at sikre de studerendes mål for læringsudbytte. Således nævner universitetet en række aktive tiltag, som er iværksat i forbindelse med, at uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø skal omstilles til også at varetage undervisning. Endvidere vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at uddannelsen kan gennemføres med de til rådighed værende faciliteter fordelt på DTU Aqua og Det Biologiske Institut på Københavns Universitet. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Begrundelse Det vurderes, at universitetets kvalitetssikringssystem er velbeskrevet, samt at systematikken og op- 7

12 følgningen er sandsynliggjort. Endvidere vurderes universitetet at have en procedure, som sikrer, at uddannelsen indgår i universitetets kvalitetssikringssystem. Endvidere bemærkes det, at uddannelsen i sin helhed ifølge universitetet vil blive internt evalueret første gang i 2012, når første hold af studerende har gennemført uddannelsen. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Begrundelse Der vurderes at være overensstemmelse mellem uddannelsens faglige profil og uddannelsesbekendtgørelsens 62 og 63 vedrørende kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige og teknisknaturvidenskabelige område. Således vurderes uddannelsens konstituerende fagelementer, at integrere biologiske discipliner i en ingeniørmæssig kontekst. Dermed vurderes det at være sandsynliggjort, at uddannelsen med de af universitetet angivne adgangsforudsætninger (jf. uddannelsesbekendtgørelsen 62, stk. 3), kvalificerer den studerende til at løse komplicerede tekniske problemstillinger samt at kunne designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst, som en cand.polyt.-uddannelse i henhold til 62 skal. Ligeledes vurderes det at være sandsynliggjort, at uddannelsen med de af universitetet angivne adgangsforudsætninger (f. uddannelsesbekendtgørelsens 63, stk. 3), kvalificerer den studerende til med baggrund i teknisk-videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, som 63 kræver, at en cand.scient.techn-uddannelse skal. Der vurderes endvidere at være overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og kvalifikationsrammens bestemmelser om kandidatuddannelser. Denne vurdering bygger på, at de studerende enten har en tekniskvidenskabelig baggrund eller en naturvidenskabelig baggrund, som udbygges på kandidatuddannelsen på to forskellige måder (se figur 1 under kriterium 6). Desuden har universitetet i form af en tilpasset Bloom taksonomi på systematisk vis sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem de enkelte fagelementers læringsudbytte og uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Dermed vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at de studerende sikres et samlet læringsudbytte svarende til kvalifikationsrammens typebestemmelse for en kandidatuddannelse. 8

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Uddannelsens erhvervssigte Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Ifølge universitetet er der groft sagt fire hovedgrupper af aftagere for de kommende dimittender: Akvakultur, fiskeri, forvaltning og forskning. (Ansøgning, s. 2) Forvaltningen af akvatiske ressourcer (hav og ferske vande) ligger hos Miljøministeriet (By- og Landsskabsstyrelsen og Miljøcentrene), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Departmentet og Fiskeridirektoratet), kommunerne og private rådgivningsfirmaer. Forvaltningen sker i samspil med internationale organer som EU og International Council for the Exploration of the Sea (ICES). (Ansøgning, s. 3) Universitetet anfører at Kombinerede biolog- og ingeniørkompetencer har stor interesse indenfor området, hvor f.eks. modellering af miljø-effekter og brug af ny teknologi indenfor overvågning vinder frem. Der efterspørges højt uddannet arbejdskraft, og i de private rådgivningsfirmaer er andelen af ansatte med en ph.d. grad stigende. (Ansøgning, s. 3) Endvidere er strukturreformen ifølge universitetet hvor bl.a. kommunerne har overtaget mange miljø-opgaver fra de nedlagte amter, er stadig så ny, at det er svært at få et overblik over beskæftigelsessituationen, men totalt set er indtrykket, at der både er en stigende efterspørgsel samt et stort behov for de kompetencer, uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi er målrettet. DHI [international rådgivnings- og forskningsvirksomhed, red] alene vurderer, at de kan ansætte 10 akvatiske kandidater om året, og det skønnes, at miljøcentrene skal ansætte ca. 200 kandidater inden år (Ansøgning, s. 3) Ifølge universitetet forventes behovet for højt uddannet arbejdskraft I første omgang, forventes den direkte rekruttering af kandidater i erhvervet at være forholdsvis lav. I stedet vil kandidaterne finde ansættelse i innovations- og støttefunktioner såsom brancheorganisationer, konsulentfirmaer og indenfor forskning og offentlig forvaltning. På længere sigt forventes det dog, at erhvervet selv får brug for kandidater f.eks. til miljøledelse, til at dokumentere at fiskeriet og produktionen er bæredygtigt (se aftagerskema for Espersen i bilag 1) og til innovation og udvikling. (Ansøgning, s. 4) Danske forskningsinstitutioner som primært kan forventes at ville ansætte uddannelsens kandidater er DTU, Københavns Universitet, Århus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Meteorologiske Institut. DTU Aqua alene forventer årligt at ansætte ca. 12 ph.d. studerende og ca forskere (kandidat eller post.doc -niveau) indenfor områder af relevans for uddannelsens kandidater. ICES (International Council for The Exploration of the Sea) er det vigtigste koordineringsorgan for 9

14 marin forskning og fiskeribiologisk rådgivning i det Nord-atlantiske område. (DTU Aqua repræsenterer Danmark i alle videnskabelige rådgivningsopgaver i ICES). Biologisk viden i kombination med viden om matematisk økosystem modellering er en helt klar forudsætning for at kunne rådgive om forvaltning af fiskebestande. ICES har sekretariat i København, og har i forbindelse med planer om uddannelsessamarbejde på universitetsniveau udtrykt interesse for uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi. Yderligere er ICES meget interesserede i at tilknytte studerende via længere praktikophold - med gode udsigter til beskæftigelse som færdige kandidater. (se bilag 1). Der er også andre internationale institutioner i Danmark, som f.eks. det Europæiske Miljøagentur (EEA). Mulighederne for beskæftigelse på udenlandske forskningsinstitutioner (dvs. universiteter med akvatiskeuddannelses- og forskningslinier, samt sektorforskningsinstitutioner) og internationale organisationer (f.eks. FAO, EU kommissionen og UNEP) forventes også at være gode. (Ansøgning, s. 4) Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Fiskeri- og akvakultursektoren består i dag i stor udstrækning af små og mellemstore virksomheder, der er meget tilpasningsdygtige. En effektiv innovation forudsætter imidlertid også et godt samarbejde mellem erhvervet og den private/offentlige forskning. Erhvervet har brug for specialister, der kan udvikle nye redskaber og teknologi og vurdere, hvordan man mest effektivt udnytter havets og de ferske vandes ressourcer og produktionsmuligheder på en bæredygtig måde. (Ansøgning, s. 1) Mærkeligt nok har Danmark ifølge universitetet ingen tradition for at uddanne disse specialister. Hvor man længe har medvirket til at forbedre og øge landbrugets produktivitet og konkurrenceevne gennem uddannelsen af jordbrugs- og veterinærkandidater, har man aldrig oprettet en kandidatuddannelse, der kombinerer en kvantitativ teknologisk og biologisk indsigt med viden om, hvordan man udnytter ressourcerne i havet og de ferske vande på en rationel og konkurrencedygtig måde. De samme kompetencer er også meget efterspurgte i privat og offentligt forvaltning af akvatiske ressourcer. (Ansøgning, s. 1) arbejde i grænsefeltet mellem akvatisk biolo- Uddannelsens kandidat skal ifølge universitetet kunne gi, matematik og teknologi. (Ansøgning, s. 2) Endvidere anføres at Akvakultur er et vækstområde, hvor der f.eks. er brug for ingeniørkompetencer inden for nyudvikling og optimering af produktionsanlæg og anvendelse af miljøteknologi, i kombination med en forståelse for fiskefysiologi og adfærd. Indenfor forvaltning af fiskeressourcer og vandmiljø mangler der i dag danske kandidater, som både har en biologisk baggrund, og som kan arbejde med matematisk modellering og statistik. Populært sagt er formålet med uddannelsen at uddanne biologer som kan regne, og ingeniører med en solid biologisk ballast og økologisk kendskab. Uddannelsens særkende er således det tværfaglige snit, og et udbud af faglige kurser indenfor akvatisk teknologi. (Ansøgning, s. 2) I forhold til forvaltningen af akvatiske ressourcer forventes den planlagte uddannelse at bidrage substantielt til opbygningen af de nødvendige kompetencer i det danske og europæiske samfund for at adressere disse vigtige spørgsmål [se nedenfor, red]. Akvatiske miljøers fysiske, kemiske og biologiske forhold påvirkes i stadigt stigende grad af både menneskelige aktiviteter og overordnede ændringer i Jordens klimatiske forhold på lokalt, regionalt og europæiske og globalt skala. Hvordan vil disse ændringer påvirke mulighederne for et bæredygtigt fi- 10

15 skeri og en voksende, men ligeledes bæredygtig akvakulturproduktion af skaldyr og fisk? Kan denne ressourceudnyttelse gennemføres på en for økosystemet og samfundet hensigtsmæssig måde? Kan artsrigdommen fastholdes og habitaternes kvalitet sikres, så kravene i de nationale og europæiske direktiver, dvs. EU s vandrammedirektiv, habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv, nitratdirektiv og byspildevandsdirektiv i sammenspil med EU s fælles fiskeripolitik efterleves? Hvordan skal EU s havstrategidirektiv, som vil integrere alle marine aktiviteter for at opnå en god miljøtilstand for Europas havmiljø senest 2021, implementeres? (Ansøgning, s. 3) Endvidere er der ifølge universitetet behov for viden om marine økosystemers funktion, bestandenes udvikling, fartøjsflådernes udnyttelse af fiskebestandene samt fiskeriets teknologi og vilkår. Fiskeriprognoserne skal udvikles for at kunne rådgive om, hvordan de forskellige flåder kan tilpasse sig ændringer i miljø-, produktions- og økonomibetingelser samt forvaltningsmålsætninger. Der er behov for udvikling af fiskeriteknologi der muliggør fangst og udnyttelse af de tilgængelige ressourcer mest økonomisk, med lavest muligt spild og begrænset negativ påvirkning af økosystemet. Dette inkluderer udviklingen af nye fiskeredskaber og metoder, der kan reducere uønsket bifangst og samtidig bevare rentabiliteten i fiskeriet, samt nye redskaber og fiskerifartøjer som kan nedsætte brændstofforbrug, drivhusgasudledning og dermed også forbedre økonomien i fiskeriet. (Ansøgning, s. 3) Nogle af de sidste uudforskede områder ligger indenfor marin forskning. Havet er af fundamental betydning for miljøet og er en af de største proteinkilder, men også umådeligt komplekst og dynamisk, hvorfor der er brug for særlig dataindsamlingsteknologi og modelleringsværktøjer. De ferske vande og kysterne er under stor påvirkning fra menneskelige aktiviteter. De ferske vande er af stor betydning for vandforsyningen og rekreativt brug, og kystområderne er tæt bebyggede. På begge områder er der brug for viden for at forvalte ressourcerne optimalt. (Ansøgning, s. 4) Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Universitetet anfører at der under udviklingen af uddannelsen har været en dialog med repræsentanter for de vigtigste aftagere, og mange af disse vil også i det videre forløb være involverede i den mere detaljerede planlægning af uddannelsen, samt bidrage til uddannelsen med bl.a. eksterne undervisere, og som ekskursions-, praktik- eller specialeværter. Der afholdes et fælles kursusseminar til efteråret for alle uddannelsens kursusansvarlige og interesserede aftagere. (Ansøgning, s. 2) I bilagsmaterialet udbydes denne kontakt, idet universitetet anfører, at Aftagerne har fået tilsendt udkast til beskrivelser af uddannelsen, studieplan og kompetencemål. Efterfølgende har der været en dialog, hvor repræsentanter fra skrivegruppen enten har besøgt aftagerne, eller kommunikeret per. Telefon og mail. Kommentarer og bidrag er således løbende blevet indarbejdet og der har stort set ikke været behov eller ønsker, som ikke kunne dækkes af uddannelsen. (Bilagsmaterialet, s. 1) Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? Universitetet anfører, at Der har ikke tidligere været tradition for at bruge akademikere i erhvervet, men under aftagerhøringen blev det fremført, at tiden er moden både mht. behov og ikke mindst erkendelse af behovet for højtuddannet arbejdskraft. (Ansøgning, s. 3) Ifølge bilagsmaterialet til ansøgningen har universitetet følgende forventninger til udviklingen på akvakulturområdet: I Danmark vil der over en tiårig horisont kunne etableres i størrelsesordenen 10 storskalaanlæg, som hver vil have behov for at ansætte personale med en bredspektret uddannelse inden- 11

16 for akvakultur med udgangspunkt i bl.a. biologiske, teknologiske og fiskesygdomsrelaterede kompetencer. Dambrugernes udgifter til drift og vedligehold af anlæg udgør ca. 80 mio. kr. Heraf skønnes halvdelen at gå til virksomheder med speciale i akvakultur. Hertil kommer en eksport af systemer i samme størrelsesorden. På den baggrund skønnes det, at der p.t. er ingeniører beskæftiget i branchen. Projektering og tilsyn med montage af fremtidige anlæg skønnes at udgøre 10% af forventede anlægsomkostninger på 3 mia. kr. over 7 år. Dette vil kræve ca. 40 ingeniører. Hertil kommer ca. 20 ingeniører som skal bistå ved drift og vedligehold af de nye anlæg. En så voldsom efterspørgsel på hjemmemarkedet vil på kort sigt gå ud over eksporten af systemer. Såfremt denne eksport er af samme størrelse som den hjemlige efterspørgsel er der behov for yderligere 40 ingeniører. Samlet set vurderes behovet at være på ingeniører. Såfremt investeringerne fordeles jævnt over de kommende 7 år vil der opstå et akut behov for ingeniører. Da der p.t. ikke findes tilstrækkeligt uddannede akvatiske ingeniører vil behovet blive dækket af udenlandske ingeniører og ingeniører med anden baggrund. I overensstemmelse hermed, vurderer Aquapri (et stort privat akvakultur firma) at der indenfor branchen er behov for ca. fem kandidater om året på nuværende tidspunkt, men at der i løbet af en kortere årrække vil blive en efterspørgsel på om året. Billund Aquakultur Service (se aftagerskema for flere detaljer) vurderer, at der vil være behov for mange kandidater på verdensplan, og 8-10 kandidater årligt i Danmark. (Bilagsmaterialet, s. 5) Indenfor fiskefoderproduktionen opstilles følgende forventninger: Foderbranchen står imidlertid fortsat overfor en lang række centrale udfordringer hvor den vigtigste er at finde egnede alternativer til fiskemel olie (planteråvarer, fermenteringsprodukter fra mikrobiologisk produktion etc.) uden at dette kompromitterer kvaliteten af opdrætsproduktet eller de miljømæssige aspekter af en given produktion. Et konservativt skøn over behovet for rekruttering til foderbranchen er i nationalt regi ca. 5 personer over en 10-årig horisont, hvortil kommer et væsentligt afsætningspotentiale også internationalt. Verdens 3. største leverandør af fiskefoder til akvakulturindustrien, BioMar (se aftagerskema for flere detaljer) forventer dog selv at kunne ansætte ca. 1 akvatisk kandidat om året, og bemærker at branchen generelt bliver mere videnstung med et større behov for eksperter. (Bilagsmaterialet, s. 5) Forvaltningen af akvakulturerhvervet er nu underlagt primærkommunerne. Opdrætserhvervets tyngdepunkt er pt. i Jylland. Den forventede flerdobling af produktionskapaciteten i det næste tiår vil føre til en vis spredning af aktiviteterne og et behov for konsolidering af den kompetence som den enkelte kommune har brug for på området i form af rekruttering af personale med en bredspektret indsigt i produktionsvilkår og -muligheder for akvakulturerhvervet. Udbygningen af akvakulturerhvervet i sig selv vil betyde at der kommer et omfattende planlægnings- og godkendelsesarbejde. Brancheorganisationer, konsulentfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer, regioner og relevante ministerier er også blandt de potentielle aftagere af kandidater fra den påtænkte nye uddannelse. Et skøn over aftagerpotentialet er 20 personer over en 10-årig horisont. Biolog, Jakob Larsen fra Holstebro Kommune (se også aftagerskema), med stor erfaring indenfor forvaltning af akvakulturområdet, mener også at der bliver behov for mere ekspertise på området, og nævner bl.a. at bare det at tage højde for moderne akvakulturanlæg i kommuneplanerne kræver specialister på området. (Bilagsmaterialet, s. 6) Med henblik på den langsigtede understøttelse af erhvervet er der behov for en styrket og proaktiv indsats i de relevante danske forskningsmiljøer for at udvikle og forberede grundlaget for nye danske akvakultur udviklingsperspektiver med en udviklingshorisont på mere end10 år. Et oplagt eksempel er f.eks. udvikling af relevante bæredygtige teknologier til off shore opdræt i de åbne dele af Nordsøen og Østersøen. I lyset af de åbenlyse globale perspektiver for branchens udvikling bør der kunne skaffes finansieringsgrundlag for en rekruttering til dette felt på min. 10 personer 12

17 over en tiårig horisont. Det samlede nationale rekrutteringspotentiale på akvakulturområdet er således anslået kandidater om året, hvortil kommer muligheder for international rekruttering. (Bilagsmaterialet, s. 6) Danske forskningsinstitutioner som primært kan forventes at ville ansætte uddannelsens kandidater er DTU, Københavns Universitet, Århus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Meteorologiske Institut. DTU Aqua alene forventer årligt at ansætte ca. 12 ph.d. studerende og ca forskere (kandidat eller post.doc -niveau) indenfor områder af relevans for uddannelsens kandidater. (Ansøgning, s. 4) Danmarks Tekniske Universitet har i høringssvar af 16. oktober 2008 anført følgende: Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? Mærkeligt nok har Danmark ingen tradition for at uddanne disse specialister. Hvor man længe har medvirket til at forbedre og øge landbrugets produktivitet og konkurrenceevne gennem uddannelsen af jordbrugs- og veterinærkandidater, har man aldrig oprettet en kandidatuddannelse, der kombinerer en kvantitativ teknologisk og biologisk indsigt med viden om, hvordan man udnytter ressourcerne i havet og de ferske vande på en rationel og konkurrencedygtig måde. (Ansøgning, s. 1) Vi ønsker at etablere en sådan uddannelse, fordi vi kan se, at der er et stadig stigende behov for kandidater, der kan arbejde i grænsefeltet mellem akvatisk biologi, matematik og teknologi. Akvakultur er et vækstområde, hvor der f.eks. er brug for ingeniørkompetencer inden for nyudvikling og optimering af produktionsanlæg og anvendelse af miljøteknologi, i kombination med en forståelse for fiskefysiologi og adfærd. Indenfor forvaltning af fiskeressourcer og vandmiljø mangler der i dag danske kandidater, som både har en biologisk baggrund, og som kan arbejde med matematisk modellering og statistik. Populært sagt er formålet med uddannelsen at uddanne biologer som kan regne, og ingeniører med en solid biologisk ballast og økologisk kendskab. Uddannelsens særkende er således det tværfaglige snit, og et udbud af faglige kurser indenfor akvatisk teknologi. 13

18 Kombination af biologi og teknologi indenfor det akvatiske område findes ikke i Danmark i dag. KU- Life og Århus Universitet har lignende uddannelser, men indenfor det terrestriske område. Joint Nordic Master s Programme in Marine Ecosystems and Climate udbudt af Århus Universitet i samarbejde med universiterne i Bergen, på Island og Færøerne, har et relativt snævert fokus på marine økosystemer og klima, og uden den integration af matematisk modellering og teknologi som er en vigtig del af Akvatisk Videnskab og Teknologi. (Ansøgning, s. 2) Danmarks Tekniske Universitet har i høringssvar af 16. oktober 2008 anført følgende: Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Kombination af biologi og teknologi indenfor det akvatiske område findes ikke i Danmark i dag. KU Life og Århus Universitet har lignende uddannelser, men indenfor det terrestriske område. (Ansøgning, s. 2) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har identificeret relevante aftagere for uddannelsen dimittender. Således har universitetet i sin identifikation af relevante aftagergrupper taget højde for, at den direkte rekruttering af højt uddannet arbejdskraft i fiskerierhvervet i, hvad universitetet kalder i første omgang, vil være forholdsvis lav. Derfor har universitetet fokuseret på brancheorganisationer, konsulentfirmaer samt på forskning og forvaltningsfunktioner. Det vurderes, at universitetet har argumenteret for behovet for uddannelsen samt ved dels at have været direkte i dialog med mange aftagere indenfor de identificerede aftagergrupper og dels ved at identificere aktuelle jobs, systematisk har indhentet store mængder af information om behovet for uddannelsen. Universitetet vurderes at have sandsynliggjort en efterspørgsel efter uddannelsens dimittender primært indenfor det akvakulturelle område, miljømæssig forvaltning samt indenfor forskningsområdet. Den største efterspørgsel vurderes imidlertid at være identificeret indenfor forskning herunder indenfor DTU s egen rekruttering af ph.d. studerende. Det bemærkes ydermere, at størstedelen af aftagerne har forholdt sig konkret til uddannelsen og i deres svar har foretaget en vurdering af deres konkrete behov for antal kandidater. Dog bemærkes det, at en stor del af de identificerede jobannoncer efterspørger senior researchers eller senior engineers, hvilket vurderes at være mindre relevant i forhold til nyuddannede kandidater. Endvidere vurderes universitetet at have illustreret, hvordan uddannelsen indgår i eller supplerer det samlede udbud af uddannelser på anden eller egen institution. Således har universitetet forholdt sig til de uddannelser indenfor det terrestriske område, som aktuelt udbydes af Københavns og Aarhus Universitet, samt et joint master s programme, som udbydes i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og 14

19 andre nordiske universiteter. Samlet set vurderes universitetet for det første at have sandsynliggjort en erhvervsmæssig efterspørgsel for uddannelsens kandidater. For det andet har universitetet ved at perspektivere uddannelsen til det samlede uddannelsesbillede sandsynliggjort at uddannelsen potentielt kan dække et samfundsmæssigt behov, som ikke på nuværende tidspunkt dækkes af det eksisterende uddannelsesudbud. Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt på tilfredsstillende vis. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? I 2005 var ledigheden blandt DTU s dimittender den samme som dimittendledigheden på landsplan for nyuddannede kandidater i teknisk videnskab2. Og det samlede billede af civilingeniørernes ledighed var i således: (Ansøgning, s. 4) 2002 DTU AAU KU SDU Total for landet Ph.d. uddannelse 13% 8% 10% 31% 11% Beskæftigelse 62% 70% 78% 54% 66% Udlandet 9% 13% 3% 0% 10% Ledighed 9% 4% 8% 0% 7% Uden for arbejdsstyrken 8% 5% 3% 15% 7% Antal nyuddannede Ph.d. uddannelse 9% 8% 3% 4% 8% Beskæftigelse 59% 62% 77% 46% 60% Udlandet 11% 17% 0% 29% 14% Ledighed 11% 8% 14% 10% 10% Uden for arbejdsstyrken 9% 5% 6% 11% 8% Antal nyuddannede Ph.d. uddannelse 13% 8% 14% 17% 12% Beskæftigelse 58% 67% 66% 50% 61% Udlandet 13% 14% 4% 21% 13% Ledighed 9% 6% 5% 5% 8% Uden for arbejdsstyrken 7% 5% 11% 7% 6% Antal nyuddannede Ph.d. uddannelse 12% 8% 10% 5% 10% Beskæftigelse 64% 69% 68% 46% 65% Udlandet 14% 15% 5% 38% 15% Ledighed 5% 4% 12% 2% 5% Uden for arbejdsstyrken 6% 3% 5% 9% 5% Antal nyuddannede Tabel 1: Viser Dimittendledigheden for nyuddannede kandidater i teknisk videnskab (Ansøgning, s. 4) Kandidater i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil, udover andre ingeniørretninger, være beslægtet med biologer, jordbrugsakademikere og i mindre grad andre naturvidenskabelige fag som f. eks. geologer og fysikere. Ledigheden for biologer og jordbrugsakademikere har generelt været noget 15

20 højere end for ingeniører, men er i de seneste år faldet markant. I nedenstående tabel er ledigheden for forsikrede biologer, jordbrugsakademikere og civiløkonomer set i relation til den generelle ledighed for hhv. ingeniører og magistre. Da det ikke er muligt at udtrække nyere tal end 2005 fra er tallene hentet fra Civ.ing. 1,7 2,2 3,8 4,1 3,3 2,5 1,7 0,8 Mag.Bio/geo 5,1 6,0 7,7 7,4 6,9 5,1 4,3 2,1 Jordbrugsakad 4,5 4,3 5,1 6,1 5,0 3,6 2,8 1,8 Ingeniører i alt 2,4 2,8 4,3 4,7 3,9 2,6 1,7 0,9 Magistre i alt 5,9 6,8 8,6 8,8 8,1 6,9 5,8 3,3 Tabel 2: Viser det gennemsnitlige antal ledige i procent af antal forsikrede. (Ansøgning, s. 5) Udover den lave ledighed blandt ingeniører skal nævnes, at flere analyser peger på en fremtidig ingeniørmangel. Således fastslår en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening, at 20% af manglen på arbejdskraft med en videregående uddannelse vedrører ingeniører. Også Undervisningsministeriet rapport Flere og bedre ingeniører forholder sig til emnet: Fremskrivninger af ingeniørbehovet på arbejdsmarkedet viser, at der alt andet lige frem imod 2020 kan opstå en mangelsituation på mellem og Manglen bliver særlig udtalt efter Trods den eksisterende ledighedspukkel kan der allerede på mellemlangt sigt opstå en mangel på over ingeniører. Bachelorer der vælger kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi forventes efter endt uddannelse at få en beskæftigelse der ligner den generelle beskæftigelsessituation for civilingeniører, idet de uanset bachelorretning vil tilegne sig ingeniørkompetencer under kandidatstudiet. Uddannelsen forventes i øvrigt og blandt andet i kraft af de faciliteter og ekspertiser, som findes på DTU Aqua og KU-Biologisk Institut, Akvatisk Sektion - at kunne tiltrække udenlandske studerende. Og der er gode chancer for, at en væsentlig del, af de udenlandske studerende, der tager en kandidatuddannelse i Danmark, vil benytte deres uddannelse i landet. Dette synspunkt underbygges af en analyse foretaget af Videnskabsministeriet. Analysen viser, at knapt 60% af de udlændige, der fuldfører en uddannelse i Danmark, stadig er her et år efter endt uddannelse. Kandidater i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil komme ud med en præcis kompetenceprofil og i lyset af de tilkendegivelser, som DTU har fået fra erhvervslivet, forskningsinstitutioner og myndigheder forventes det, at de umiddelbart vil kunne finde relevant ansættelse i Danmark, men også internationalt (se bilag 1). (Ansøgning, s. 5) Sagsbehandlers vurdering Universitetet vurderes at have dokumenteret beskæftigelsessituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Således har universitetet dokumenteret en relativ lav ledighed for ingeniører og jordbrugsakademikere. Ledigheden for ingeniører ligger ifølge universitetets dokumentation på 5 procent i 2005 og 0,8 procent i Ledigheden for jordbrugsakademikere er lidt højere 1,8 procent ifølge tal fra AC i Universitetet vurderes ligeledes via rapporter udarbejdet af tredje part at have sandsynliggjort, at efterspørgslen efter ingeniører er høj. Samlet set vurderes kriterium 2 at være tilfredsstillende opfyldt. 16

21 17

22 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi er baseret på aktive forskningsområder, og de ansvarlige for kursernes udvikling og gennemførelse er førende forskere, som har et tæt samarbejde med erhverv og andre relevante samarbejdspartnere (Se studieplan i bilag 2, og cv er under kriterium 4, og beskrivelse af praksisfeltet under kriterium 6) (Ansøgning, s. 6) Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. De fagspecifikke kompetencemål er beskrevet under kriterium 9 og i kompetencematrix en (bilag 3), hvor også de generelle akademiske og videnskabelige kompetencer for uddannelsen fremgår. Kompetence-matrix en bliver brugt som et redskab til at sikre opfyldelse af alle uddannelsens mål (faglige og generelle), faglig progression og koordination af kurserne. Eftersom udviklingen af kurserne stadig er i gang, er den version af kompetencematrix en, som er vedlagt, et foreløbigt arbejdsdokument. Akvatisk videnskab og teknologi er et tværfagligt kandidatstudie, der med udgangspunkt i de grundvidenskabelige fag biologi, kemi, matematik og fysik, bringer avanceret kvantitativ og teknologisk specialiseret viden om akvatisk biologi, akvakultur, forvaltning, moniterings- og fiskeri teknologi og oceanografi til anvendelse indenfor forvaltning, produktion og udnyttelse af akvatiske ressourcer. Under uddannelsen er der valgfrihed til at gå i dybden med et eller flere anvendte specialområder. Det fælles udgangspunkt er fagene: marinbiologi og oceanografi, ferskvandsøkologi, biomatematik, og fysiologi. Den faglige toning af uddannelsen ligger indenfor områderne: akvakultur og anvendt oceanografi, med vægt på forvaltning, modellering, moniterings- og fiskeriteknologi og fiskerisystemer. Kandidaten vil opnå kompetencer indenfor afprøvning af hypoteser og metodisk behandling af data, opstilling af matematiske modeller af økosystemer, og brug af akvatisk teknologi. Tilsammen vil disse kompetencer gøre kandidaten i stand til at løse komplicerede praktiske og teoretiske problemer indenfor akvatisk videnskab og teknologi. (Bilagsmaterialet, s. 99) F1 F2 kan redegøre for akvatiske miljøers stofomsætning, økologi og reaktion på menneskeskabte påvirkninger og ressourceudnyttelser, herunder specielt fiskeri, akvakultur, eutrofiering og klimaforandring kan forklare de vigtigste fysiske, kemiske og biologiske karakteristika ved forskellige akvatiske systemer og de biologiske organismers tilpasning til disse og respons på ændringer 18

23 F3 F4 F5 F6 F7a F7b kan anvende moderne analyse- og måleudstyr, og redskaber til at indsamle komplekse akvatiske data, redegøre for mulige fejlkilder og bias, og bidrage til udvikling af udstyr kan analysere og fortolke komplekse akvatiske data med moderne kvantitative analyse metoder kan evaluere og fortolke resultater fra matematiske modeller af akvatiske populationer, øko- og produktionssystemers dynamik og reaktion på menneskeskabte og naturlige påvirkninger kan opstille hypoteser og selvstændigt formulere og gennemføre et eksperimentelt, feltbaseret eller teoretisk baseret projekt indenfor det akvatiske fagområde, samt fremlægge, perspektivere og formidle resultaterne skrifligt og mundligt Mål for forskellige faglige toninger af uddannelsen: kan redegøre for de vigtigste mål, metoder og principper for akvatisk natur- og ressourceforvaltning, med vægt på bæredygtighed, teknologi og optimering, samt designe relevante moniteringsprogrammer og forvaltningssystemer kan redegøre for og anvende de vigtigste metoder og principper i forhold til at dimensionere og designe akvatiske produktionssystemer (akvakultur) med fokus på bæredygtighed i såvel miljø- som produktionsmæssig henseende F7c Produktionssystemer i relation til fiskeri. Tabel 3: Viser de fagspecifikke kompetencer som de studerende forventes at opnå indenfor akvatisk videnskab og teknologi. (Bilagsmaterialet, s. 99) G1 G2 G3 G4 G5 G6 G7 G8 G9 G10 - har en grundlæggende forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper, og kan udnytte denne viden innovativt til at løse teknologiske problemstillinger i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge - besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder har en tydelig faglig profil, der indeholder elementer af aktuel forskning på internationalt niveau og har baggrund for at anvende denne viden til at udvikle nye ideer og løse nye problemer - forstår samspillet mellem de forskellige komponenter, der indgår i en teknologisk sammenhæng og kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer - kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder kan kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde og kan anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv kan arbejde og kommunikere effektivt både på dansk og engelsk, og kan formidle faglige oplæg og opnåede faglige resultater skriftligt såvel som mundtligt behersker teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde i projektform og er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af tidsplaner, udformning, løsning og dokumentation - kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed - har eksperimentel erfaring og er fortrolig med laboratoriekultur inden for fagområdet Tabel 4: Viser de generiske kompetencer (for DTU kandidatuddannelser). (Bilagsmaterialet, s. 99) 19

24 Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Herudover har DTU Aqua på en række områder tæt kontakt til praksisfeltet; en kontakt som de studerende i løbet af deres uddannelse vil kunne drage stor nytte af, både i form af praksisnære projekter, men også i form af kontakter til fremtidige aftagere og samarbejdspartnere. Af praksisnære områder skal her bl.a. nævnes: DTU Aqua råder over: - Danmarks største havundersøgelsesskib DANA, som instituttets forskere årligt anvender til en række forskningstogter. De studerende på kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil bla. kunne drage stor nytte af erfaringer med disse togter, ligesom det i visse tilfælde vil være muligt at deltage i togter (fx ifm. Specialeprojektet). - DTU Aquas afdeling i Hirtshals råder endvidere over omfattende forsøgsfaciliteter til udredningsog forskningsopgaver i relation til både vildfisk og domesticerede arter i øvrigt i fysisk nærhed med flere Akvakulturvirksomheders forsøgsfaciliteter. - På tilsvarende vis råder DTU Aquas afdeling i Silkeborg over ferskvandsakvariefaciliteter, temperaturregulerende recirkulationsanlæg samt genetiklaboratoriefaciliteter. DTU Aqua deltager endvidere i en bred vifte af internationale arbejds-, planlægnings- og koordineringsgrupper inden for det akvatiske område; et arbejde som studerende også vil kunne drage nytte af evt. i form af praktikophold (fx i en ICES6-arbejdsgruppe eller lignende). Herudover samarbejder instituttet med en række virksomheder fx på akvakultur- og fødevareproduktionsomr åderne som de studerende på tilsvarende vis vil kunne involveres i. Der er gode muligheder for at formidle speciale-samarbejde med både private og offentlige samarbejdspartnere, og aftagerhøringen har også vist en stor interesse for netop at være speciale-vært. Endelig bruges en del af DTU Aquas forskningsmæssige ressourcer til rådgivningsopgaver for fx Fødevareministeriet og EU. Studerende med mere forvaltnings- og moniteringsmæssige interesser vil med fordel kunne deltage i og drage nytte af dette rådgivningsarbejde. BIO samarbejder med en række erhvervsvirksomheder i forbindelse med fx. erhvervsphd er og eksternt finansierede projekter. Således har BIO pt. phd-studerende i samarbejde med bla. Novo Nordisk, Novozymes, Nordic Bioscience, Symphogen og Kræftens bekæmpelse. Akvatisk sektion har projekter finansieret af bla. højteknologifonden i samarbejde med UNISENSE A/S og strategiske forskningsrådsprojekter med bla Musholm Lax A/S, Nordshell, Wittrup Seafood, Alleraqua, Fishlab og AquaSearch Vet. (Ansøgning, s. 12) Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Ikke relevant jf. ovenfor. 20

25 Sagsbehandlers vurdering Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen sikrer, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det akvatiske fagområde. Det vurderes endvidere, at denne viden, færdigheder og kompetencer vil kunne basere sig på interaktion mellem forskning og praksis i det omfang, det er relevant. Det bemærkes således, at de studerende ifølge universitetet blandet andet vil drage nytte af de aktiviteter som eksempelvis havundersøgelsesskibet DANA, afdelingerne Hirtshals og Silkeborg faciliterer. Endvidere vurderes både DTU Aqua og Biologisk Institut at indgå i erhvervsmæssige samarbejder, som ligeledes sikrer en relevant interaktion mellem uddannelsens og dens praksisfelt. Uddannelsen vurderes ydermere at have sandsynliggjort, at den giver de studerende såvel fagspecifikke som almene akademiske kvalifikationer og kompetencer, herunder viden om videnskabelig teori samt erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Samlet set vurderes kriterium 3 at være tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi udbydes af veletablerede universitets og forskningsinstitutter, og undervisningen foregår i internationalt anerkendte og aktive forskningsmiljøer. Undervisningen i Akvatisk Videnskab og Teknologi bliver som den øvrige undervisning på DTU og KU varetaget af aktive og førende forskere, der deltager i internationale forskningssamarbejder med publikationer, konferencebidrag m.m. På hjemmesiderne for DTU Aqua og Biologisk Institut, KU, findes curriculum vitae, publikationslister mv. for de videnskabelige medarbejdere, der er ansvarlige for eller har tilknytning til kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi: (Ansøgning, s. 7) Nedenfor angives de forskere og deres primære forskningsområde som ifølge universitetet er ansvarlige for eller har tilknytning til uddannelsen. Forskningsprofessor Henrik Gislason (Aquatic ressources): Forskningsområde: modeling predatory interactions among commercially exploited fish, notably through the development and implementation of Multispecies Virtual Population Analysis. Since the beginning of the 1990s the modeling work has shifted towards understanding how reference points can be used in a multispecies setting, and has been supplemented by work on size structure as an overall indicator of fisheries impacts on demersal fish communities. In addition I have been working on 21

26 classifying and reviewing the general impacts of fishing on marine ecosystems. (Kilde: Seniorforsker Andre Visser (The physics of Marine environments): Forskningsområde: My research interests revolve around the interaction of biota with physical processes in the marine environment. This is both for the small scale (e.g. turbulence and planktonic encounter rates, detection of hydromechanical signals by copepods) as well as large scale processes (e.g. tidal fronts and subsurface chlorophyll maxima, river plumes and eutrophication, tidal rectification plankton dispersion). (Kilde: Projektforsker Ken Haste Andersen (Mathematical biology, mathematics for biologist, modelling aquatic ecosystems): Forskningsområde: Archival tags, Physiologically structured models of the marine ecosystem og Baltic ecosystem (Kilde: Seniorforsker Uffe Høgsbro Thygesen (Mathematical biology, mathematics for biologist, modelling aquatic ecosystems): Forskningsområde: The focus of my research has been stochastic models of ecosystem dynamics in space and time. I have been particular interested in the coupling between physical and biological processes, and between descriptions at individual level and at population level. The phenomena I have studied range in scales from milimeter and centimeter scale, concerning the physical and chemical environement around sinking marine snow as well as around copepods, to basin scale, e.g. concerning drift of larvae with oceanic currents, the geolocation of fish based on archival tags, and the connection between spatial recruitment patterns and climate. I am or have been co-supervising 7 graduate students. I have been a representative in the ICES Working Group on Physical Biological interactions, and co-chair since I am the DIFRES representative in the Danish Research School in Biostatistics. I have participated in the securing of external funding through projects SLIP/FISHNET, AK- VAMOD, REX, and Habitat Utilsation of Offshore Wind Farms. (Kilde: Forskningsdirektør Helge Abildhauge Thomsen (Aquaculture): Forskningsområde: Structure and function of pelagic habitats with particular emphasis on primary producers, Natural and anthropogenic impact on marine ecosystems, Development of sustainable aquaculture, Extended knowledge on biodiversity within marine nanoflagellate communities with particular emphasis on polar regions og Extended experience from multiple global marine research expeditions. (Kilde: Professor Thomas Kiørboe Forskningsområde: Sex in the plankton - Mate finding in copepods, Evolution of swimming strategies, Sex and population dynamics, Sexual selection - Marine snow, Formation, Fate, Particleassociated microbial communities - Microbes colonize particles, Dynamics of attached microbial communities and Observing plankton: A birdwatchers approach to plankton ecology - What the sampler revealed. (Kilde: 22

27 Professor Brian MacKenzie (Fisheries oceanography): Forskningsområde: Effects of climate variability on fish populations and marine ecosystems, Larval/juvenile fish ecology, Long-term changes in populations and ecosystems og Historical marine ecology. (Kilde: Seniorforsker Bjarne Stage (Design of survey and monitoring systems): Forskningsområde: Sensor technology, data acquision, signal processing og image processing. (Kilde: Seniorforsker Niels Madsen (Fish capture technology): Research areas: Fremgår ikke (Kilde: Professor Michael Møller Hansen (Conservation and fisheriesgenetics, genetic methods in aquaculture): Forskningsområde: Describing and understanding the genetic population structure of various fish species, Detecting and analysing local adaptation in fish populations, using molecular and quantitative genetics approaches, The use of historical and contemporary samples for obtaining data on past and present genetic population structure and for estimating demographical parameters such as effective population size and gene flow, Analysing the genetic impact of domesticated fish on wild fish populations og Application of molecular markers in practical conservation of populations, e.g. for genetic monitoring of population sizes and for restoring salmonid fish populations that have become admixed with domesticated salmonids. (Kilde: Nedenfor listes ifølge universitetet kursusansvarlige og undervisere fra Københavns Universitet (KU): Lektor Michael Olesen: Forskningsområde: the significance of planktonic community structure for the productivity of the sea. (Bilagsmaterialet, s. 139) Lektor Bent Vismann: Forskningsområde: The ecophysiology of marine benthic invertebrates and especially aerobic and anaerobic respiration physiology, blood pigment characteristics, adaptation physiology to low oxygen and presence of hydrogen sulfide and general energetic of marine invertebrates including suspension feeding bivalves. (Bilagsmaterialet, s. 143) Lektor Marianne Ellegaard Forskningsområde: My research focuses on ecological, taxonomical and life cycle studies of dinoflagellates and other marine algae. I have a long (15 years) and unique experience in working with protists, sedimentcores, and the interpretation of proxies for environmental changes (marine palaeo-ecology), combining the fields of biology and geology, often in collaboration with geologists and geographers. This field includes studies of long-term trends in eutrophication and nutrients in the coastal zone and of salinity changes over time in marine environments. Throughout the same period I have worked on life-cycle dynamics of marine and freshwater dinoflagellates and have been involved in the description of several species new to science. Recently I have begun to study changes in community structure and microevolution in marine protists, including studies of genetic change over time in marine protists. This work includes studying the species concept, and problems with this, in marine protists. (Bilags- 23

28 materialet, s. 146) Professor Morten Søndergaard Forskningsområde: Aquatic ecology: physiological ecology of aquatic plants, primary production and carbon metabolism, and microbial ecology with special emphasis on the production and fate of dissolved organic carbon. (Bilagsmaterialet, s. 150) Lektor Per Juel Hansen Forskningsområde: Functional biology of planktonic organisms, structure and function of microbial communities in marine environments, particle selection, growth and food uptake of heterotrophic and mixotrophic protists, Bioenergetics, scaling of growth and food uptake of planktonic organisms, the biology of toxic algae, adaptive significance of toxin production of phytoplankton, effects of elevated ph on planktonic organisms and macro algae. Inorganic carbon limitation of marine phytoplankton and macroalgae. Symbiosis among protists. (Bilagsmaterialet, s. 155) Lektor Klaus Peter Brodersen Forskningsområde: Klaus P. Brodersen has many years of experience in multivariate numerical analysis of biological communities in marine and freshwater systems. His research activity has concentrated on (1) understanding how the physical and biological components of aquatic ecosystems (lakes, streams and spring-brooks) influence the distribution and diversity of the macroinvertebrate communities, and (2) how the lakes sedimentary records can be used to study natural long-term (millennia) and recent (decades to centuries) humaninduced environmental change on local and regional scales. His work has primarily included the use of chironomid and Cladocera remains in lake sediments to quantitatively reconstruct environmental variables such as trophic conditions (lake-water chlorophyll concentrations, Total Phosphorus) in Denmark, and climate conditions (surface-water temperatures) in West Greenland. An important branch in the ongoing and future research is to extend the bridge between neo-limnology and palaeo-ecology by fine-tuning the reconstruction models to speciesspecific physiological optima (e.g. oxygen consumption) measured directly under controlled laboratory experiments with living invertebrates. Stable Isotope analyses are likewise conducted at species level in order to create quantitative palaeo-reconstruction models for inference of long-term changes in lake functional- and trophic structures. (Bilagsmaterialet, s. 158) Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. 24

29 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i udstrakt grad er fastansat videnskabeligt personale (VIP). Denne vurdering bygger på, at undervisningen ifølge universitetet varetages af aktive og førende forskere. I ansøgningen lister universitetet henholdsvis 10 fastansatte videnskabeligt personel fra DTU Aqua, som ifølge universitetet er ansvarlige for eller har tilknytning til uddannelsen samt 6 fastansatte videnskabeligt personel fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Endvidere vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at tilrettelæggernes og undervisernes forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder, og at tilrettelæggerne og underviserne er en del af de for uddannelsen relevante forskningsområder. Således vurderes forskningen på såvel DTU Aqua og Det Biologiske Institut ved Københavns Universitet at være relevant for uddannelsen. Samlet set vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? DTU Aqua har pr. 1. juni VIP er, der forsker inden for hovedområderne erhvervsfiskeri og marin forskning, akvakultur, fiskeprodukter og rekreativt fiskeri. Som tidligere sektorforskningsinstitution har DTU Aqua et stærkt forskningsmiljø med en meget høj grad af ekstern finansiering (66% i 2007) og samarbejde med andre nationale og internationale forskningsinstitutioner. I 2008 deltager DTU Aqua i 52 EU projekter (inklusiv alle Networks of excellence in marine science under FP6 og i forskellige ERA-NET som videnskabelige konsulenter for bevillingshavende styrelser. Udviklingen på DTU Aqua s forskningsområder, vil i de kommende år være kendetegnet ved generel øget fokus på teknologianvendelse og udvikling. Indenfor den marine forskning, vil der være fokus på økosystemers struktur og levende ressourcers dynamik og bæredygtige udnyttelse under skiftende miljøforhold, samt integreret økosystembaseret forvaltning, og på akvakultur-området på udvikling af high-tech bæredygtige produktionssystemer og foderstofomsætning på et bioteknologisk grundlag. Inden for ferskvandsfiskeri vil der blive sat fokus på samspil mellem fiskepopulationer og det omgivende økosystem, samt anvendelse af genetiske markører til geografisk sporing af fisk og fiskeprodukter. (Ansøgning, s. 8) Som det fremgår af DTU Aqua s sidste internationale evaluering, har instituttet i en række forskningsområder høj international gennemslagskraft og er i forskellige områder internationalt førende. Clearly, the Institute has a substantial international reputation and is providing leadership in the field in several areas of expertise, including biological oceanography and marine frontal processes, multispecies and fishery interaction studies, and seafood microbiology and processing. Footnote to report 25

30 The institute is responsible for conducting DK s fish and fisheries monitoring and carries all national and international advisory tasks relevant for fisheries with contributions to ICES, EU, FAO, the Northwest Atlantic Fisheries Organisation (NAFO), the North East Atlantic Fisheries Commission (NEAFC), the International Whaling Commission (IWC) and other international commissions. Nedenfor er anført en række indikatorer for forskellige aktiviteter inden for instituttets hovedområder: Indikatorer for forskningsproduktion og formidling (2007) - Artikler i tidskrifter med peer-review: Bidrag til konferencer med/uden peer-review: Monografier: 1 - Bidrag til bøger: 14 - Tekniske rapporter: 38 - Ph.d.- afhandlinger som medvejleder: 9 - Citationer for publikationer indekseret i 03-07: 1098 Endvidere bemærker universitetet, at Da DTU Aqua før fusionen med DTU i 2007 ikke havde status af universitetsinstitut (men derimod var en sektorforskningsinstitution), var det før da ikke muligt for os formelt af have hovedvejledningen af ph.d-studerende. De factor var vi dog hovedvejledere og stod for ansættelsesansvaret (ph.d-stipendiatdelen), mens indskrivningen formelt foregik ved et universitet (i Danmark eller i udlandet). Dette betyder, at de ph.d-studerende, der indleverede deres afhandlinger i 2007, ikke havde deres indskrivning (og formelle hovedvejledning) på DTU Aqua. - Fra 1. juli 2007 har DTU Aqua etableret sin egen ph.d-skole jf. Universitetsloven. Samtidig er der fra DTUs side blevet stillet højere krav til ph.d.-produktion, hvorfor det fremover forventes at DTU Aqua starter ph.d-studerende op årligt (således opstarter vi 18 i 2008), hvilket på sigt vil betyde en tilsvarende årlig produktion af afhandlinger. (Ansøgning, s. 9) Biologisk Institut, KU Biologisk Institut, KU (BIO) har over 200 VIP er, heraf 122 fastansatte og ca. 90 projektansatte, der forsker indenfor et bredt spektrum af biologisk videnskab: Akvatisk biologi, Biodiversitet, Bioinformatik, Biokemi, Bioteknologi, Cellebiologi, Conservation biologi, Endokrinologi, Evolutionsbiologi, Fysiologi, Genetik, Genomforskning,Mikrobiologi, Molekylær biologi, Molekylær Biomedicin, Molekylær neurobiologi, Neurobiologi, Plantefysiologi, Populationsbiologi, Proteinkemi, Økologi. BIO er en hovedkraft i 4 uddannelser: bachelor og kandidat uddannelse i Biologi, bachelor og kandidat uddannelse i Biokemi, kandidat uddannelse i Bioinformatik samt eliteuddannelsen Molekylær Biomedicin (bachelor og kandidat) med et normalt årligt optag på ca. 340 studerende tilsammen. BIO har et stærkt forskningsmiljø med en ekstern finansiering som udgør pt. ca. 50%, pt. et beløb på ca. 120 mill kr. fordelt på >300 større og mindre projekter. Akvatisk Sektion, som skal levere BIOs hovedbidrag til den uddannelsen, har 21 fastansatte VIP, ca. 13 projektansatte VIP og pt. 18 phd studerende og ca. 25 specialestuderende indskrevet. Sektionen består af 3 forskergrupper, som dækker hele spektret af akvatisk biologi inklusive biodiversitet og organismestudier, mikrobiologi, fysiologi, fylogeni, evolution, biogeokemi og system økologi. Alle grupper fokuserer på grundvidenskabelig marin- og ferskvandsbiologi, men har også projekter af anvendt karakter indenfor fx. eutrofiering, klima forandringer og industriel anvendelse af akvatiske produkter. 26

31 Indikatorer for BIOs forskningsproduktion og formidling (2007) - Artikler i tidskrifter med peer-review: ca Monografier: 8 - Ph.d.- afhandlinger: 25 - Citationer for publikationer indekseret i 03-07: > Se for eksempler på formidlingsaktiviteter (Ansøgning, s. 10) Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Ifølge universitetet har DTU aqua s internationale forskningssamarbejde følgende omfang: Udarbejdelse af publikationer sammen med eksterne udenlandske, og nationale forskere - 55% af peer review ede artikler i 2007 i samarbejde med udenlandske medforfattere - 80% af peer review ede artikler i 2007 i samarbejde med kolleger udenfor DTU Aqua Gæsteophold og gæsteforskere I 2007 var 3 videnskabelige medarbejdere fra DTU Aqua på gæsteophold, og der var besøg af 14 gæsteforskere på instituttet. Editorfunktion på internationale tidsskrifter (editor eller medlem af editorial board) - I alt 25 i 2007 Medlemskab af int. Forskningskomiteer - I alt 145 i 2007 Arrangør/med-arrangør af internationale forskningskonferencer og sommerskoler - I alt 4 i 2007 (Ansøgning, s. 9) Ifølge Universitetet har Biologisk Institut ved Københavns Universitet følgende internationale forskningssamarbejder: Udarbejdelse af publikationer sammen med eksterne udenlandske, og nationale forskere udenlandske medforfattere på peer review ede artikler i danske medforfattere på peer review ede artikler i 2007 (Ansøgning, s. 10) Endvidere anfører universitetet i relation til det internationale forskningssamarbejde for Biologisk Institut, at Som dokumentation for det bagvedliggende forskningsmiljøs kvalitet og omfanget af det internationale forskningssamarbejde henvises i øvrigt til de nævnte medarbejderes deltagelse i internationale forskningssamarbejder, herunder konferencedeltagelse (som arrangør eller key notespeaker eller bidragyder i form af conference proceedings ), forskningsnetværk, Centers of Excellence, gæsteophold på anerkendte forskningsinstitutioner, redaktørfunktioner, medlemskaber af internationale forskningskomiteer osv. (Ansøgning, s. 10) Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen? En del af kandidaterne vil kunne få ph.d. stipendier under DTU eller KU ph.d. programmer, eller i 27

32 uddannelsesprogrammer, f.eks. under forskningsnetværket FISHNET (www.fishnet.dk) og i internationale ph.d. skoler som f.eks. Nordic Marine Academy. (Ansøgning, s. 10) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Fremgår ikke af ansøgningsmaterialet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har et højt niveau. Således fremgår det af de vedlagte CV er, at de tilknyttede forskere publicerer aktivt både nationalt og internationalt. Ligeledes fremgår det af de indikatorer for forskningsproduktionen, som er opstillet for både DTU Aqua og Det Biologiske Institut ved Københavns Universitet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en stor produktion af eksempelvis artikler med peer review. Det bemærkes, at det i forbindelse med DTU Aquas sidste internationale evaluering af forskningsmiljøet fremgår, at DTU Aqua på en række forskningsområder har en høj grad af international forankring. Universitetet vurderes endvidere at have sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Således har forskningsmiljøet i 2007 eksempelvis udarbejdet en relativ stor andel af sine artikler med peer review i samarbejde med udenlandske medforfattere. Samlet set vurderes kriterium 5 at være tilfredsstillende opfyldt. 28

33 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Uddannelsen er opbygget som illustreret i skemaet nedenfor. Figur 1: Viser uddannelsens skematiske opbygning. (Bilagsmaterialet, s. 93) Som valgfrie kurser er følgende listet som mulighed: (A: relevant for akvakultur, B: relevant for forvaltning og C: relevant for fiskeri Nye kurser målrettet uddannelsen (DTU og KU) Fisheries oceanography (B, C) Fisheries systems (B, C) 29

34 Genetic methods in aqaculture (A) Modelling aquatic ecosystems (B, C) Eksisterende kurser på KU Sygdomme i akvakulturanlæg (A) GIS i planlægning & forvaltning (B) Marint fytoplankton (B) Marine makroalgers biologi (B) Akvatiske planters økologi og fysiologi (B) Marine invertebrater (B) Systemanalyse (B) Marin Faunistik (B) Eksisterende kurser på DTU Vand og Miljø Vandrensning (A) Anvendt miljøkemisk analyseteknik (A) Vandforurening (A) Integreret vandressourceforvaltning (A,B) Hydraulik og miljøteknik (A) Eksisterende kurser på andre DTU institutter Geografiske informationssystemer (B) Grundkursus i akustik og støj (C) Videregående akustik (C) Tidsrækkeanalyse (B,C) Multivariate statistics, IMM (B,C) Statistical design and analysis of experiments, IMM Stochastic simulation, IMM (A,B,C) Risk management, IMM (A,B,C) Advanced dataanalysis and statistical modelling, IMM (A,B,C) Computational fluid dynamics, MEK (A,B,C) Hydrodynamics, MEK (A,B,C) Computational free surface hydrodynamics, MEK (A,B,C) Advanced fluid mechanics, MEK (A,B,C) (Bilagsmaterialet, s. 94) Universitetet anfører endvidere, at Uddannelsen bruger en af verden s ledende ocean science education programmes som skabelon, the Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Woods Hole Oceanographic (WHOI) fælles program i Oceanography/ Applied Ocean Science and Engineering (http://web.mit.edu/mit-whoi/www). Denne uddannelse er meget attraktiv, kun 20% af ansøgerne bliver optaget. MIT-WHOI programmet kobler, ligesom i Akvatisk Videnskab og Teknologi, naturvidenskabelige og ingeniørmæssige komponenter med fokus på anvendt marin videnskab, biologisk, kemisk og fysisk oceanografi og marine geologi. Mens vores uddannelse dækker alle disse områder (undtagen geologi) og samarbejder med KU Niels Bohr Institut (NBI) mht. fysisk ocenografi, så fokuserer uddannelsen mere på ressourceudnyttelse, som i USA hører ind under NOAA. Uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi har således en unik sammensætning, som vil tiltrække international interesse og studerende. Samarbejdet med NBI om en fysisk oceanografiuddannelse på bachelor- og kandidatniveau forhandles i øjeblikket, sammen med DMI og DMU, som begge er villige til at bidrage som eksterne forelæsere 30

35 i fysisk oceanografi og på kurserne i Akvatisk Videnskab og Teknologi. (Ansøgning, s. 11) Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres indbyrdes progression? Se ovenfor. Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? Der er ingen specifikke adgangskrav til uddannelsen, som der særligt skal tages højde for i uddannelsens struktur og indhold. Der er dog gjort meget for at sikre, at de studerende, som i sagens natur vil komme med forskellige uddannelsesbaggrunde fra enten naturvidenskab eller ingeniørvidenskaben, vil få en tilstrækkelig faglig progression i løbet at uddannelsen. Der er således bl.a. sikret kurser fra begge fagområder ikke mindst på det første semester, hvor de studerende nok i særlig grad vil være præget af deres faglige baggrund; - der er i undervisning og opgaveløsning indarbejdet samarbejdselementer i uddannelsen, hvor netop de to fagligheder skal spille op mod hinanden. Dette afspejles i de enkelte læringsmål for kurserne (se vedhæftede kompetencematrix, bilag 3) Der er således lagt stor vægt på, at der ikke alene bygges mere oven på en eksisterende faglighed, den enkelte studerende måtte komme med; men at der i særdeleshed også etableres en ny faglighed på baggrund af de forskellige fagligheder, som de studerende kommer med. En ny faglighed der naturligvis udvikles gennem uddannelsen. (Jf. beskrivelsen af den brobyggende faglighed ovenfor). (Ansøgning, s. 11) Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed for at deltage i internationalt studiemiljø? Uddannelsen udbydes på engelsk og henvender sig til såvel danske som udenlandske studerende. Derudover vil det være muligt for studerende at tage en del af uddannelsen i udlandet og få meritoverført relevante kurser. DTU er i øvrigt sammen med en række af sine samarbejdsuniversiteter ved at udforme skræddersyede studiepakker for udlandsophold. Idéen er på den måde at gøre det mere overskueligt og dermed mere attraktivt for studerende at tage et semester i udlandet. Disse studiepakker vil også være tilgængelige for studerende på uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi. DTU Aqua s tætte forbindelser til ICES og EU Kommissionen (f.eks. the Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries and the European Joint Research Centre) giver gode muligheder for at rekruttere udenlandske studerende, udbyde internationale samarbejds-kurser, og praktikophold i disse organisationer. (Ansøgning, s. 12) Samarbejde med praksisfeltet Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at samarbejde med praksisfeltet? I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelsen har der været tæt kontakt med en række relevante aftagere, som har haft mulighed for at komme med ønsker og forslag til uddannelsens udformning, ligesom de har vurderet deres behov og muligheder for at aftage færdige kandidater (se vedlagte oversigt over aftagerhøringer, bilag 1) 31

36 Herudover har DTU Aqua på en række områder tæt kontakt til praksisfeltet; en kontakt som de studerende i løbet af deres uddannelse vil kunne drage stor nytte af, både i form af praksisnære projekter, men også i form af kontakter til fremtidige aftagere og samarbejdspartnere. Af praksisnære områder skal her bl.a. nævnes: DTU Aqua råder over: - Danmarks største havundersøgelsesskib DANA, som instituttets forskere årligt anvender til en række forskningstogter. De studerende på kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil bla. kunne drage stor nytte af erfaringer med disse togter, ligesom det i visse tilfælde vil være muligt at deltage i togter (fx ifm. Specialeprojektet). - DTU Aquas afdeling i Hirtshals råder endvidere over omfattende forsøgsfaciliteter til udredningsog forskningsopgaver i relation til både vildfisk og domesticerede arter i øvrigt i fysisk nærhed med flere Akvakulturvirksomheders forsøgsfaciliteter. - På tilsvarende vis råder DTU Aquas afdeling i Silkeborg over ferskvandsakvariefaciliteter, temperaturregulerende recirkulationsanlæg samt genetiklaboratoriefaciliteter. DTU Aqua deltager endvidere i en bred vifte af internationale arbejds-, planlægnings- og koordineringsgrupper inden for det akvatiske område; et arbejde som studerende også vil kunne drage nytte af evt. i form af praktikophold (fx i en ICES6-arbejdsgruppe eller lignende). Herudover samarbejder instituttet med en række virksomheder fx på akvakultur- og fødevareproduktionsomr åderne som de studerende på tilsvarende vis vil kunne involveres i. Der er gode muligheder for at formidle speciale-samarbejde med både private og offentlige samarbejdspartnere, og aftagerhøringen har også vist en stor interesse for netop at være speciale-vært. Endelig bruges en del af DTU Aquas forskningsmæssige ressourcer til rådgivningsopgaver for fx Fødevareministeriet og EU. Studerende med mere forvaltnings- og moniteringsmæssige interesser vil med fordel kunne deltage i og drage nytte af dette rådgivningsarbejde. BIO samarbejder med en række erhvervsvirksomheder i forbindelse med fx. erhvervsphd er og eksternt finansierede projekter. Således har BIO pt. phd-studerende i samarbejde med bla. Novo Nordisk, Novozymes, Nordic Bioscience, Symphogen og Kræftens bekæmpelse. Akvatisk sektion har projekter finansieret af bla. højteknologifonden i samarbejde med UNISENSE A/S og strategiske forskningsrådsprojekter med bla Musholm Lax A/S, Nordshell, Wittrup Seafood, Alleraqua, Fishlab og AquaSearch Vet. (Ansøgning, s. 12) Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen været i kontakt med eller har fået forpligtigende tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets praksisnærhed? Se ovenfor. Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor? Se ovenfor. 32

37 Sagsbehandlers vurdering Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsen er struktureret som et selvstændigt afrundet forløb, som kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme af 2 år. Således er uddannelsen konstrueret således, at den tager udgangspunkt i den studerendes adgangsforudsætninger og bygger den studerendes viden, færdigheder og kompetencer op således at de studerende opnår en klar faglig profil. Uddannelsen afsluttes med et speciale. Det bemærkes i den forbindelse, at uddannelsen reelt er konstrueret som to forskellige uddannelser, som adskiller sig fra hinanden, idet de studerende med en naturvidenskabelig bacheloruddannelse skal tage kurserne Matematics for biologists (5 ECTS) og Review of Environmental Chemical Processes (5 ECTS). I sammenhæng hermed vurderes universitetet ligeledes at have sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og adgangskrav. Således skal de naturvidenskabelige bachelorer tage særlige kurser i matematik og kemi, mens de studerende med ingeniør eller teknisk faglig baggrund kan vælge 10 ECTS valgfag blandt mere tekniske fagelementer og dermed sikre, at indholdet af deres uddannelse understøtter deres faglige profil. Således sikres en ekstern faglig progression for begge optagelsesgrupper. Det vurderes endvidere, at læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer stemmer overens med uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Således har universitetet på baggrund af den vedlagte kompetencematrix (bilag 3) sandsynliggjort, at der er foretaget en systematisk vurdering af fagelementernes indhold og læringsmål samt af, hvordan de passer ind i uddannelsesstrukturen i forhold til at sikre overensstemmelse med uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Det bemærkes endvidere, at der på uddannelsens 3. semester er reserveret 20 ECTS til valgfrie kurser, og at universitetet i deres ansøgning har listet et stort udbud af kurser, som vurderes at gøre det muligt for de studerende at forme en skarp faglig profil indenfor uddannelsens tre hovedsigter nemlig akvakultur, forvaltning og fiskeri. Universitetet vurderes at tilgodese de studerende ved at lade dem kunne indgå i et internationalt studiemiljø. Således nævner universitetet blandet andet, at de studerende har mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet og få meritoverført fagelementer fra andre internationale institutioner. Derudover nævner universitetet, at DTU Aquas tætte forbindelser til ICES og EU Kommissionen (f.eks. the Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries and the European Joint Research Centre) giver gode muligheder for at rekruttere udenlandske studerende, udbyde internationale samarbejds-kurser og praktikophold i disse organisationer. Universitetet vurderes også at have sandsynliggjort, at de studerende som led i deres uddannelse vil drage nytte af DTU Aquas samarbejde med praksisfeltet. Således nævner universitetet blandet andet brugen af resultater fra havundersøgelsesskibet DANA. Samlet set vurderes kriterium 6 at være opfyldt tilfredsstillende. 33

38 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Dokumentation Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder i uddannelsens moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Der er i foråret 2008 blevet afholdt et seminar med deltagelse af uddannelsens kursusansvarlige, hvor der indledningsvis blev gennemgået principper for sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, undervisningstilrettelæggelse og valgte prøveformer (Constructive Alignment). Seminaret var planlagt i samarbejde med - og afholdt af - LearningLab DTU. På seminaret blev der endvidere arbejdet konkret med udvikling af faglige kompetencemål for hele uddannelsen og læringsmål for de enkelte kurser. (Se den anvendte kompetencematrix, bilag 3, og beskrivelse af arbejdet med den ovenfor). Der blev i denne forbindelse sat ekstra fokus på, at der skal sikres progression fra bachelor- til kandidatniveau samt i løbet af uddannelsen med særlig hensyntagen til de to forskellige faglige baggrunde, de studerende kommer med. Med andre ord at sikre, at den ene halvdel af de studerende ikke føler sig fagligt tabt i den ene halvdel af kurserne og vice versa; men at der fokuseres særligt på de brobyggende tværfaglige læringsmål. Der er efterfølgende blevet arbejdet videre med disse principper i den fortsatte udvikling af uddannelsen og de enkelte kurser, ligesom der er blevet arbejdet videre med kompetencematrixen som redskab for at sikre sammenhæng mellem læringsmål og den konkrete uddannelses- og kursusudvikling. Det er endvidere besluttet, at der holdes opfølgende seminarer for kursusansvarlige i løbet af efteråret, hvor der arbejdes videre med læringsmål, konkret kursusudvikling (herunder prøveformer) under hensyntagen til principperne i Constructive Alignment. Endelig har der i løbet af hele processen været tæt kontakt mellem DTU Aqua, den tværuniversitære udviklingsgruppe for uddannelsen og LearningLab DTU og forskerne på Naturfagenes Didaktik på KU for at sikre, at de pædagisk/didaktiske element hele tiden tænkes med ind i udviklingen af uddannelsen. (Ansøgning, s. 13) Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer? DTU Aqua er pt. ved at etablere sin første universitetsunderviserstab, (dvs. omklassificere den første række seniorforskere og MSO-professorer til lektorer og professorer). I den forbindelse er de berørte forskeres undervisningserfaring og kompetence blevet grundigt evalueret bla. med involvering af LearningLab DTU. En række af forskerne har allerede så meget undervisningserfaring fra tidligere ansættelse på universiteter i Danmark og i udlandet eller som DTU Aqua samarbejdsprofessorer, at de umiddelbart har kunnet overflyttes til underviserstab (på DTU: Faculty Stab). En anden gruppe af forskerne er nu gået i gang med at opkvalificere sig på det pædagogisk/didaktiske område - og gennemgår således pt. DTUs adjunktpædagogikumuddannelse UDtU. Samtidig er DTU Aqua ved at uddanne sine første adjunktsupervisorer (også på LearningLab DTU). Der er således stort 34

39 fokus på, at det pædagogisk/didaktiske niveau skal være højt aht. at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer/pædagogik og tilrettelæggelse. På KU er de involverede forskere allerede erfarne universitetsundervisere og der samarbejdes her med Institut for Naturfagenes Didaktik på Det Naturvidenskabelig Fakultet, KU. Endelig har DTU Aqua nu etableret sit første studienævn, der også har særlig fokus på evaluering af den undervisningsmæssige kvalitet. (Ansøgning, s. 13) Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter? Undervisningen vil foregå enten i DTU s eller KU s undervisningsfaciliteter. DTU Aqua råder endnu ikke selv over særlige undervisningsfaciliteter, udover havundersøgelsesskibet DANA og kontorer med plads til vores specialestuderende. Undervisningen vil derfor, for DTU s vedkomne, foregå på DTU s campus i Lyngby. Som dokumentation for, at uddannelsen kan gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter, herunder teknisk-videnskabeligt udstyr, laboratoriefaciliteter og undervisningsressourcer, henvises til DTU s arbejdspladsvurdering (APV): 07%20pdf.ashx Heri indgår også en vurdering af elementer af undervisningsmiljøerne. KU råder over tidssvarende og undervisningsmiljø-vurderede undervisningsfaciliteter. Der henvises som dokumentation for dette til Københavns Universitets Undervisningsmiljøvurdering: Akvatisk sektion på BIO råder over en lang række faciliteter, som vil indgå i undervisningen på uddannelsen. Disse omfatter bla. omfattende kulturfaciliteter (inkl. klimakontrollerede rum), saltvandsanlæg og lysmikroskopi og elektronmikroskopi laboratorier. Større faciliteter tilknyttet sektionen inkluderer feltlaboratorier i Silkeborg (Salten Skov) og Helsingør (Marinbiologisk laboratorium), prøvetagningsskibet Ophelia, algekultursamlingen Scandinavian Culture Collection of Algae and Protozoa og UNESCO centret IOC Science and Communication Centre on Harmful Algae. I tilknytning til Marinbiologisk laboratorium findes desuden Øresundsakvariet. Derudover råder BIO over talrige forsknings- og undervisningslaboratorier til fx. molekylære og mikrobiologiske studier. Der er endvidere den særlige omstændighed for uddannelsens øvrige infrastruktur, at der udbydes kurser på både DTU og KU. Af hensyn til de studerendes rejseaktivitet forsøges det i videst muligt omfang at planlægge undervisningen semestervis således, at al undervisning på 1. semester (normalstudieplanen) foregår på KU og hovedparten af undervisningen på 2. semester (normalstudieplanen) foregår på DTU. Det vil i sagens natur ikke være muligt at foretage denne planlægning fsva. de valgfri kurser. (Ansøgning, s. 14) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at der i udviklingen af uddannelsen er lagt stor vægt 35

40 på at sikre overensstemmelse på såvel enkelt fagsniveau som mellem fagene med hensyn til indhold, læringsmål og den konkrete undervisningstilrettelæggelse med hensyn til pædagogik, didaktik og udprøvning. Således er de kursusansvarlige på uddannelsen blevet introduceret til metoden Constructive Alignment, og ifølge universitetet er der efterfølgende (efter det indledende seminar) blevet arbejdet videre med disse principper (jf. Constructive Alignment). Det bemærkes dog, at størstedelen af de indsendte fagbeskrivelser (Supplerende oplysninger af 11. september 2008 dok nr ) ikke indeholder beskrivelser af selve undervisningstilrettelæggelsen herunder pædagogiske eller didaktiske overvejelser. Ligeledes optræder overvejelser om prøveformer heller ikke af kursusbeskrivelserne. Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at de til uddannelsen tilknyttede forskere og underviser har tilstrækkelige pædagogiske kompetencer til at sikre de studerendes mål for læringsudbytte. Således nævner universitetet en række aktive tiltag, som er iværksat i forbindelse med, at uddannelsens bagvedliggende forskningsmiljø skal omstilles til også at varetage undervisning. Endvidere vurderes universitetet at have sandsynliggjort, at uddannelsen kan gennemføres med de til rådighed værende faciliteter fordelt på DTU Aqua og Det Biologiske Institut på Københavns Universitet. Samlet set vurderes kriterium 7 at være tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Dokumentation Hvordan forventes institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) at bidrage til den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen? Uddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi vil blive omfattet af DTU s sædvanlige kvalitetssikringssystem som er fastlagt i: DTU s strategi for , jf. DTUs Uddannelsespolitik, jf. DTU s delpolitik for kvalitetsarbejde, jf. DTU s årshjul, som beskriver rutiner og sekvenserne for planlægning og opfølgning af aktiviteter og samspil mellem direktionen og institutterne. Kvalitetsarbejdet er på det overordnede niveau forankret i DTU s direktion. På institutniveau planlægges og gennemføres kvalitetsudviklingen på grundlag af de planer, der er fremlagt i de årlige aftaler om UdviklingsMål og Virkemidler. 36

41 Det konkrete kvalitetssikringsarbejde foregår på såvel uddannelses- som kursusniveau. Det betyder, at uddannelsen vil indgå i DTU s regelmæssige evalueringsarbejde på kandidatuddannelserne. En evaluering af uddannelsen som helhed gennemføres første gang i 2012, når første hold af studerende har gennemført uddannelsen. Uddannelsens kvalitet vurderes ved en bedømmelse af, om uddannelsen lever op til internationale kvalitetsstandarder (blandt andet ENQA-standarden), og at dette fremgår af eksterne evalueringer såvel nationale som internationale. Kvaliteten sikres endvidere gennem systematisk og tæt dialog med omverdenen (dimittender, virksomheder og organisationer). Dette sker blandt andet gennem DTU s aftagerpanel og Alumnenetværk samt Advisory Boards for DTU Aqua og de øvrige involverede DTU-institutter. DTU gennemfører endvidere en spørgeskemabaseret dimittend-/ kandidatundersøgelse i efteråret Kvalitetsarbejdet i undervisningen vurderes ud fra to forhold: 1) Fagligheden Fagligheden er en iboende del af undervisningen og de involverede fagmiljøer. Fagligheden evalueres løbende blandt andet af censorinstitutionen. 2) Pædagogikken Pædagogikken udgør kernen i det læringsmiljø, der findes på DTU Aqua og de øvrige involverede DTU-institutter. Den pædagogiske kvalitet i uddannelsen vil blandt andet blive evalueret i de systematiske kursusevalueringer, der gennemføres blandt de studerende umiddelbart før hvert kursus afslutning. De skriftlige evalueringer suppleres med mundtlige undersøgelser gennemført som fokusgruppeinterview. Der er udarbejdet læringsmål for de enkelte kurser i den obligatoriske del af uddannelsen. Mindst 2/3 af uddannelsens kurser evalueres efter 7-trinsskalaen. Og af disse kurser evalueres mindst 1/3 med ekstern censur. Det vil ske med inddragelse af Ingeniøruddannelsernes Landsdækkende Censorkorps (eller Censorkorpset for Biologi fsva. de kurser, der aflægges på KU). (Ansøgning, s. 15) Beskrivelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Herunder: - Hvad er kvalitetssikringssystemets formål og indhold? - Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af? - Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele? - Hvordan er institutionens procedurer for, hvordan den indhentede viden omsættes i kvalitetsforbedringer? Se ovenfor. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at universitetets kvalitetssikringssystem er velbeskrevet, samt at systematikken og opfølgningen er sandsynliggjort. Endvidere vurderes universitetet at have en procedure, som sikrer, at uddannelsen indgår i universitetets kvalitetssikringssystem. Endvidere bemærkes det, at uddannelsen i sin helhed ifølge universitetet vil blive internt evalueret før- 37

42 ste gang i 2012, når første hold af studerende har gennemført uddannelsen. Samlet set vurderes kriterium 8 at være tilfredsstillende opfyldt. 38

43 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Dokumentation Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse? Akvatisk Videnskab og Teknologi er et tværfagligt kandidatstudium, der med udgangspunkt i de grundvidenskabelige fag biologi, kemi, matematik og fysik, bringer avanceret kvantitativ og teknologisk specialiseret viden om akvatisk biologi, akvakultur, forvaltning, moniterings- og fiskeriteknologi og oceanografi til anvendelse indenfor forvaltning, produktion og udnyttelse af akvatiske ressourcer. Under uddannelsen er der valgfrihed til at gå i dybden med et eller flere anvendte specialområder. Det fælles udgangspunkt er fagene: marinbiologi og oceanografi, ferskvandsøkologi, akvatiske levende ressourcer, matematisk biologi, og fysiologi. Den faglige toning af uddannelsen ligger indenfor områderne: akvakultur, forvaltning og fiskerisystemer, med vægt på metoder indenfor teknologi, modellering og produktion. Kandidaten vil opnå kompetencer indenfor afprøvning af hypoteser og metodisk behandling af data, opstilling af matematiske modeller af økosystemer, og brug af akvatisk teknologi. Tilsammen vil disse kompetencer gøre kandidaten i stand til at løse komplicerede praktiske og teoretiske problemer indenfor Akvatisk Videnskab og Teknologi. (Ansøgning, s. 16) Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse? Akvatisk Videnskab og Teknologi er et tværfagligt kandidatstudium, der med udgangspunkt i de grundvidenskabelige fag biologi, kemi, matematik og fysik, bringer avanceret kvantitativ og teknologisk specialiseret viden om akvatisk biologi, akvakultur, forvaltning, moniterings- og fiskeriteknologi og oceanografi til anvendelse indenfor forvaltning, produktion og udnyttelse af akvatiske ressourcer. Under uddannelsen er der valgfrihed til at gå i dybden med et eller flere anvendte specialområder. Det fælles udgangspunkt er fagene: marinbiologi og oceanografi, ferskvandsøkologi, akvatiske levende ressourcer, matematisk biologi, og fysiologi. Den faglige toning af uddannelsen ligger indenfor områderne: akvakultur, forvaltning og fiskerisystemer, med vægt på metoder indenfor teknologi, modellering og produktion. Kandidaten vil opnå kompetencer indenfor afprøvning af hypoteser og metodisk behandling af data, opstilling af matematiske modeller af økosystemer, og brug af akvatisk teknologi. Tilsammen vil disse kompetencer gøre kandidaten i stand til at løse komplicerede praktiske og teoretiske problemer indenfor Akvatisk Videnskab og Teknologi. 39

44 En kandidat i Akvatisk Videnskab og Teknologi: kan redegøre for akvatiske miljøers stofomsætning, økologi og reaktion på menneskeskabte påvirkninger og ressourceudnyttelser, herunder specielt fiskeri, akvakultur, eutrofiering og klimaforandring kan forklare de vigtigste fysiske, kemiske og biologiske karakteristika ved forskellige akvatiskesystemer og de biologiske organismers tilpasning til disse og respons på ændringer kan anvende moderne analyse- og måleudstyr, og redskaber til at indsamle komplekse akvatiske data, redegøre for mulige fejlkilder og bias, og bidrage til udvikling af udstyr kan analysere og fortolke komplekse akvatiske data med moderne kvantitative analyse metoder kan evaluere og fortolke resultater fra matematiske modeller af akvatiske populationer, økoog produktionssystemers dynamik og reaktion på menneskeskabte og naturlige påvirkninger kan opstille hypoteser og selvstændigt formulere og gennemføre et eksperimentelt, feltbaseret eller teoretisk baseret projekt indenfor det akvatiske fagområde, samt fremlægge, perspektivere og formidle resultaterne skriftligt og mundtligt. Mål for forskellige faglige toninger af uddannelsen: kan redegøre for de vigtigste mål, metoder og principper for akvatisk natur- og ressourceforvaltning, med vægt på bæredygtighed, teknologi og optimering, samt designe relevante moniteringsprogrammer og forvaltningssystemer kan redegøre for og anvende de vigtigste metoder og principper i forhold til at dimensionere og designe akvatiske produktionssystemer (akvakultur) med fokus på bæredygtighed i såvel miljø- som produktionsmæssig henseende Kan redegøre for og anvende de vigtigste metoder og principper i forhold til at rådgive om fiskerisystemer med fokus på bæredygtighed i såvel miljø- som ressource udnyttelsesmæssig henseende Kandidatuddannelsen i Akvatisk Videnskab og Teknologi lever op til kravene til læringsudbytte som beskrevet i den nye danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. De forskellige læringsmål er beskrevet i vedhæftede kompetencematrix (bilag 3), der viser, hvor og på hvilket niveau - de forskellige læringsmål opnås. 40

45 Figur 2: Viser i hvilket omfang uddannelsens enkelte fagelementer bidrager til den studerendes opnåelse af fagspecifikke kompetencer. Der er ifølge universitetet anvendt en tilpasset Bloom taksonomi med følgende læringsniveauer: læringsniveau 0 = intet bidrag, læringsniveau 1 = viden, Læringsniveau 2 = forståelse, læringsniveau 3 = anvendelse, læringsniveau 4 = analyse og syntese og læringsniveau 5 = vurdering. (Kilde: Bilagsmaterialet, s. 102) 41

46 Figur 3: Viser i hvilket omfang uddannelsens enkelte fagelementer bidrager til den studerendes opnåelse af generiske kompetencer. Der er ifølge universitetet anvendt en tilpasset Bloom taksonomi med følgende læringsniveauer: læringsniveau 0 = intet bidrag, læringsniveau 1 = viden, Læringsniveau 2 = forståelse, læringsniveau 3 = anvendelse, læringsniveau 4 = analyse og syntese og læringsniveau 5 = vurdering. (Kilde: Bilagsmaterialet, s. 102) 42

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk

Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad. Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Holstebro Tekniske Skole Att.: Britt Sandvad Sendt pr. e.mail: bs@holstebrots.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.dtu.dk dtu@dtu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab,

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt per e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-erhvervsret Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-erhvervsret

Læs mere

Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dkl au@au.dk

Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dkl au@au.dk ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dkl au@au.dk Afslag på akkreditering og godkendelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie Kandidatuddannelsen

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 28. august 2009 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i it-ledelse Kandidatuddannelsen i it-ledelse (herefter uddannelsen)

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Ole Faaborg og Henriette Eduardsen Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk heed@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk

Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg. Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Dan Ole Faaborg Sendt pr. e-mail: dof@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen TEC Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef Per Buron Sendt pr. e.mail: pb@tec.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i sportsmanagement ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Uddannelsesleder Hanne Feld Sendt pr. e-mail: hafe@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i revision Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Tietgenskolen Att.: Projektleder Regitze Kristensen Sendt pr. e-mail: rekr@tietgen.dk ts@tietgen.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredytig byudvikling. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk

Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen. Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Gregers Christensen Sendt pr. e-mail: gc@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og matematik. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelser i erhvervsøkonomi-erhvervsret og erhvervsøkonomi-erhvervsret

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA.

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i naturvidenskab og it

Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i naturvidenskab og it Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i naturvidenskab og it Bacheloruddannelsen i naturvidenskab

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab. Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt per e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi

Læs mere

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk

Copenhagen Business School Rektor Johan Roos. Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Copenhagen Business School Rektor Johan Roos Sendt pr. e-mail: rektor@cbs.dk cbs@cbs.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i drama-og teaterpædagogik Masteruddannelsen i drama-

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse.

Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi og projektledelse. Copenhagen Business School Rektor Per Holten-Andersen Karin Tovborg Jensen Sendt pr. e-mail: cbs@cbs.dk, rektor@cbs.dk, ktj.edu@cbs.dk Positiv akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi

Læs mere

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold:

Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus er især på to forhold: Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet ACE Notat om masteruddannelser: niveau og vurdering i forbindelse med akkreditering Dette notat afdækker udfordringer ved akkreditering af masteruddannelser. Fokus

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@.adm.au.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@.adm.au.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@.adm.au.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i bæredygtig energiteknik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Professionshøjskolen Metropol Att.: Stine Vinten-Johansen Sendt pr. e-mail: stvi@dsh-k.dk info@phmetropol.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk. Revideret afgørelsesbrev

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk. Revideret afgørelsesbrev Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i risikostyring inden for miljø og sundhed Masteruddannelsen

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen. Sendt på e-mail: me@ats.dk. Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i

Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen. Sendt på e-mail: me@ats.dk. Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Tekniske Skole Att. Studierektor Mogen Enevoldsen Sendt på e-mail: me@ats.dk Akkreditering af nyt udbud af ny erhvervsakademiuddannelse i autoteknologi

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Erhvervsakademiet Lillebælt (Vejle) Att.: Akademichef Bruno Lindskjold Sendt pr. e-mail: bl@vejlehs.dk jmp@eal.dk Afslag på akreditering af nyt udbud af profilforløb i human resources Akkrediteringsrådet

Læs mere

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Erhvervsakademi Aarhus Att.: Uddannelseschef Arne Schøtt Hansen Sendt pr. e-mail: asha@eaaa.dk info@akademiaarhus.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelse i vurdering Akkrediteringsrådet har på

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i antropologi - engelsk

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, spansk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling

Læs mere

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i biomedicinsk teknik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i Historie Aalborg Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi,

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter

Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Udbud af uddannelse til professionsbachelor inden for offshore ved Erhvervsuddannelsescenter Vest Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-544/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse Master of Business Administration Masteruddannelsen Master of

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i japanstudier (revideret

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: auu@auu.dk rektor@adm.auu.dk ml@adm.auu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. e-mail: jod@sdu.dk sdu@sdu.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i offentlig ledelse Masteruddannelsen i offentlig

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Aarhus Universitet Att.: Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i food chain management Akkrediteringsrådet

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore

Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer 2008-543/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor inden for offshore Akkreditering

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kinastudier. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Bacheloruddannelse i public policy Aarhus Universitet

Bacheloruddannelse i public policy Aarhus Universitet Bacheloruddannelse i public policy Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2013 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på www.akkr.dk 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling...

Læs mere

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Københavns Universitetet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@ku.dk petb@adm.ku.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik

Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik ACE Denmark Erhvervsakademi Kolding Att.: Niels Egelund Sendt pr. e-mail: neg@iba.dk iba@iba.dk Akkreditering af nyt udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik og administration.

Læs mere

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Diplomuddannelse i webudvikling ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0243/MTS DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere