Elevplaner. - inspiration til arbejdet med elevplaner. Titel 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevplaner. - inspiration til arbejdet med elevplaner. Titel 1"

Transkript

1 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner Titel 1

2 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner Redaktion: Pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotos: Colourbox, Poul Rasmussen, Ulrik Jantzen Internetadresse: WWW ISBN: Udgivet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

3 Indhold Nye krav, nye muligheder 4 Nye krav til elevplanerne 5 Eksempel på konkret indhold i den fremtidige elevplan 6 Mål status opfølgning 8 Mål sætter elevernes læringsudbytte i centrum og viser, hvor eleven skal hen Hvilke fag skal med hvornår? 8 Målcirkler med Fælles Mål på Dalby Skole 10 Status på elevens læreproces er en opsamling af resultaterne af den løbende evaluering 11 Overblik over elevernes læring på Byskolen 12 Elevplanen er en del af skolens eller kommunens løbende evaluering 13 Opfølgning næste skridt mod målet 14 Systematisk opfølgning på elevernes læring på Odsherreds Efterskole 15 På vej mod ungdomsuddannelse 16 Tidlig og løbende dialog om vejen til ungdomsuddannelse i Holbæk 17 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 3

4 4 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

5 Nye krav, nye muligheder Den fremtidige elevplan skal være en løbende fælles plan for lærere, pædagoger, elever og forældre til at følge den enkelte elevs mål og udvikling gennem skoleforløbet, så alle elever - uanset forudsætninger - udfordres, så de bliver så dygtige som muligt. Dialog mellem elever og lærere om elevers læring er helt afgørende for deres udvikling fagligt og socialt. Formålet med de nye krav til elevplanen er, at elevplanen i højere grad skal være et relevant og brugbart redskab til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Lærerne skal evaluere elevernes udbytte af undervisningen løbende og som en integreret del af undervisningen (folkeskolelovens 13). Elevplanen indgår som et naturligt led i den evaluering. Den løbende evaluering er udgangspunkt for lærerens vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning af undervisningen. I alle fag og på alle klassetrin skal lærer og elever samarbejde om at fastlægge mål, og læreren skal på den baggrund tilrettelægge en differentieret undervisning, som svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger (folkeskolelovens 18). Dette krav ændres der ikke ved, men kravene til arbejdet med mål i elevplanen er nye og hænger sammen med de eksisterende krav om løbende evaluering. Denne vejledning informerer om kravene til elevplanen og giver inspiration til forskellige veje i arbejdet med elevplanen med afsæt i eksempler fra praksis. Nye krav til elevplanerne kort fortalt Mål status opfølgning Elevplanen lægger som noget nyt op til, at der skal opstilles mål for elevernes læring, så samspillet mellem undervisning og læring understøttes. Fremover skal elevplanen indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring. Derudover skal elevplanen have en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål. Endelig skal elevplanen indeholde en opfølgningsdel, der beskriver, hvordan og hvornår henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene. Fælles Mål skal danne udgangspunkt for arbejdet med mål. Eleverne skal inddrages aktivt i at formulere læringsmål, vurdere status og udarbejde en plan for opfølgning. Minimumskrav til omtale af fag på bestemte klassetrin Alle fag skal omtales, men ikke nødvendigvis på alle klassetrin. Der er minimumskrav om, at de enkelte fag inddrages på bestemte klassetrin (se oversigt side 7). Fra 7. klasse skal elevplanen have fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg Den nuværende elevplan, samt elev- og uddannelsesplanen, som anvendes på 8. og 9. klassetrin, bliver integreret i ét redskab med betegnelsen elevplan. Elevplanen skal indeholde oplysninger til brug for vurderingen af, om eleven er uddannelsesparat. Det skal også fremgå, hvilken ungdomsuddannelse eleven regner med at søge efter 9. eller 10. klasse. Elevplanen skal være digital En digital elevplan understøtter, at elevplanen bliver et sammenhængende værktøj, der løbende dokumenterer resultater, mål og processer omkring den enkelte elevs læring. Derved kan elevplanen indgå aktivt i den daglige undervisning. Det er op til den enkelte skole eller kommune at vælge det it-redskab, der understøtter den digitale elevplan. Den digitale elevplan skal opfylde en række minimumskrav, som er beskrevet i bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen. Læs mere om kravene til elevplaner i bekendtgørelse og lov via uvm.dk/elevplaner. Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 5

6 Eksempel på konkret indhold i den fremtidige elevplan Elevplanen skal fremover indeholde tre elementer: Individuelle mål for den enkelte elevs læring Status over elevens udvikling Plan for opfølgning. For at give et billede af de fremtidige elevplaners konkrete indhold gives der i det følgende konkrete eksempler på, hvad der kan indgå i en elevplan for matematik i 3. klasse. Mål for den enkelte elevs læring De individuelle mål for den enkelte elevs læring tager udgangspunkt i de forenklede Fælles Mål. Det kan være konkrete færdigheds- og vidensmål, som er hentet direkte fra Fælles Mål, men læreren kan også i samarbejde med eleven have konkretiseret målene yderligere, jf. boks 1. Trivselsvurderinger Standpunktskarakterer (fra 8. klasse) Uddannelsesparathedsvurdering (fra 8. klasse) Det kan også være relevant at lade forældrene og eleven selv forberede sig på elevplanen, for eksempel ved at give kommentarer til dele af elevplanen forud for skole-hjem-samtalen. Ved samtalen kan lærer, forældre og elev i fællesskab samle op på kommentarerne. Boks 2 Eksempel på status over elevens udvikling i forhold til de opstillede læringsmål matematik 3. klasse Du deltager aktivt i undervisningen og er oftest velforberedt. I november 2013 gennemførte vi nogle matematiktest for 3. klasse. Resultatet viser, at dit faglige niveau i matematik er middel. Boks 1 Eksempel på individuelle mål for den enkelte elevs læring matematik 3. klasse Kompetencemålet for kompetenceområdet tal og algebra i 3. klasse er: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal. Kompetencemålet er nedbrudt i følgende færdigheds- og vidensmål i fx 2. fase: Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning i titalssystemet Efter en samtale med eleven i begyndelsen af et undervisningsforløb skriver eleven selv sine mål i elevplanen: Jeg kan opdele flercifrede tal i enere, tiere og hundreder og placere tal på tallinjen Jeg kan læse og skrive trecifrede tal. Jeg kan afrunde tal til hele tiere og hele hundreder. Der kan også opstilles personlige eller sociale mål, som for eksempel at kunne tage kontakt til de andre elever i klassen og invitere dem med ind i fællesskabet. Jeg skal lege mere med andre end Tobias og Mads. Status for elevens udvikling Statusdelen angiver, hvor eleven er i læreprocessen i forhold til de opstillede mål. Her kan det være relevant at inddrage følgende, jf. også boks 2. Resultater af den løbende evaluering, herunder lærervurdering i forhold til færdigheds- og videns-mål Testresultater fra nationale test eller andre evalueringer Mål i matematik Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning i titalssystemet Klart under middel Under middel Middel Over middel Klart over middel x x Kommentarer Baseret på elevarbejder, Mat-3 test, den nationale test i matematik, og på din faglige indsats i timerne. Baseret på elevarbejder, Mat-3 test, den nationale test i matematik, og på din faglige indsats i timerne. Jeg kan se, at du nogle gange er lang tid om at komme i gang med at arbejde i timerne. Vi har desuden haft samtaler i klassen om, hvem der er sammen med hvem i timerne og frikvartererne. Du er stadig meget sammen med de samme. Forældrenes bemærkninger: Det er svært at få Casper til at lave lektier i matematik derhjemme. Elevens bemærkninger: Jeg vil meget gerne prøve at arbejde sammen med nogle nye fra klassen. Jeg vil gerne øve tallene mere. 6 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

7 Plan for opfølgning I opfølgningsdelen i elevplanen gives en beskrivelse af, hvordan det undervisende personale, elev og eventuelt forældre skal følge op på målene, så de aktiviteter, der kan understøtte elevens udvikling for at kunne nå målene, er klare. I opfølgningsdelen sikres det, at eleven kender det næste skridt frem mod målet, jf. boks 3. Konkrete aktiviteter frem mod målene kan være, at eleven i matematikundervisningen særligt får øvelser, som kan understøtte arbejdet frem mod målet. I forhold til den understøttende undervisning kan det for eksempel aftales, at eleven træner 10 minutter hver dag på traeneren.emu.dk. Desuden kan eleven og forældrene opfordres og inspireres til at udføre konkrete opgaver sammen for eksempel i forbindelse med madlavningen eller på turen til og fra skole. Uddannelsesparathedsvurderingen er en samlet vurdering baseret på de to første punkter herover og elevens standpunktskarakterer. Den foregår i første omgang automatisk på baggrund af skolens indberettede oplysninger herom til optagelse.dk. For elever, der ikke har mindst 4 i gennemsnit af standpunktskarakterer eller ikke opfylder de sociale og personlige forudsætninger, foretager Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderingen. I elevplanen kan arbejdet hen i mod uddannelsesparathedsvurderingen for eksempel bestå af felter til afkrydsning og mulighed for indsættelse af kommentarer fra henholdsvis vejleder, det undervisende personale, elev og forældre. Uddannelsesønsket behøver ikke at være så specifikt som i eksemplet, men alene vedrøre om eleven efter 9. eller 10. klasse ønsker a) en gymnasial uddannelse, b) en erhvervsuddannelse eller c) andet (fx STU). Boks 3 Eksempel på plan for opfølgning matematik 3. klasse Du kan blive mere sikker i at læse, skrive og opdele store tal. Du kan blive mere aktiv i at opsøge nye venner. Næste skridt frem mod målet: Øv dig i at gå i gang med at arbejde med det samme. Du vil få små øvelser i at tælle videre fra et tal både forlæns og baglæns og sætte flercifrede tal i rækkefølge efter størrelse. Øvelserne vil ligge i din portfolio, og du skal sætte kryds og sende tilbage til mig, når du har lavet øvelserne. Du får ny arbejdsmakker i en periode i matematik. AFTALE: Casper og mor eller far sætter sig 10 minutter hver dag på traeneren.emu.dk. I forbindelse med madlavningen støtter I Casper i at nå sine mål ved at dele fx æbler og kartofler. Fokus på overgangen til ungdomsuddannelse fra 7. klasse For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om: Hvilken ungdomsuddannelse eleven regner med at søge efter 9. eller 10. klasse. En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere. For at give et billede af de fremtidige elevplaners konkrete indhold gives der i det følgende konkrete eksempler på, hvad der kan indgå i en elevplan for en elev i 8. klasse. Boks 4 Eksempel på forberedende arbejde til uddannelsesparathedsvurdering og mål for videre uddannelse Dennis har været meget i tvivl om uddannelsesvalget, om hvad han kan klare, og hvad han skal efter 9. klasse. Han havde egentligt overvejet at starte i 10. klasse, så han kan blive mere klar fagligt og personligt. Dennis lærer vurderer, at Dennis ikke opfylder de personlige forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Efter en snak med sin vejleder og læreren finder han ud af, at han godt kunne tænke sig at arbejde mere med teknologi og design. Vejlederen fortæller, at HTX også består af en del praktiske øvelser, hvilket betyder, at man kan se en klar sammenhæng mellem teori og praksis. For Dennis synes den positive oplevelse af snakken med vejlederen dels at hænge sammen med, at han har en legitim plan B. Han får stor hjælp i afklaringsprocessen. Det er hans egen beslutning sammen med vejlederen. Dennis hører således til blandt de unge, der oplever processen omkring parathedsvurderingen som en integreret og naturlig del af deres afklaringsproces. Foreløbig parathedsvurdering [ nej ] Eleven opfylder de personlige forudsætninger for ungdomsuddannelse [ nej ] Eleven opfylder de sociale forudsætninger for ungdomsuddannelse Uddannelsesønske efter 9. klasse [1 ] en gymnasial uddannelse [ ] en erhvervsuddannelse [ ] andet Kommentarer til vurdering: [Tilføj kommentar] Grethe Hansen (forælder). Vi vil gerne høre vejleders vurdering af, om Dennis er klar til HTX Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 7

8 Mål sætter elevernes læringsudbytte i centrum og viser, hvor eleven skal hen Elevplanen skal have fokus på at opstille mål for elevernes læring. Tydelige mål fremmer elevernes læring og forældrenes mulighed for at støtte elevens læringsproces. Opstilling af læringsmål og vurdering af status for elevens udvikling i forhold til de opstillede læringsmål skal kobles tæt sammen med Fælles Mål, så der er fokus på, hvad eleverne skal lære i samspil med, hvad eleverne skal lave. Når Fælles Mål danner udgangspunkt for arbejdet med målsætninger i elevplanen, styrkes sammenhængen mellem mål, indhold og metoder i lærerens planlægning af undervisningen og lærerens løbende evaluering. I vejledningen om målstyret undervisning, som findes på beskrives blandt andet den didaktiske relationsmodel, der peger på sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktivitet, tegn på læring og evaluering. Eleven skal i samarbejde med læreren sætte mål for hver periode. Når der opstilles mål, kan der for eksempel udvælges en række konkrete mål, som man specifikt vil have fokus på i en periode. Der er forskel på, om målene opstilles for et år eller for arbejdet i en mindre periode. Hvis elevplanen følger minimumskravet om udgivelse mindst én gang om året, vil det være mere langsigtede mål, som skrives ind i elevplanen for eksempel i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Hvis elevplanen anvendes som et mere løbende redskab, og i den forbindelse udgives løbende, kan det være hensigtsmæssigt at have mål for kortere undervisningsforløb med. Hvilke fag skal med hvornår? Fag, elevplanen som minimum skal indeholde på de forskellige klassetrin: Bh.kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Dansk x x x x x x x x Matematik x x x x x x x x Engelsk x x x x x x Historie x x x Kristendom x x x Natur/ teknologi x x Samfundsfag Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt x x x Musik x x Billedkunst Tysk el. fransk x x Håndværk og design x ( )* ( )* ( )* ( )* Madkundskab ( )* ( )* ( )* ( )* Tysk/fransk som valgfag (3-årigt) Håndværk og design som valgfag (2- årigt) Madkundskab som valgfag (2- årigt) Øvrige valgfag (1-årigt) ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* ( )* x x x x Elevplanen for elever i børnehaveklassen skal indeholde oplysninger i forhold til kompetencemålene for dette klassetrin. For elever i 9. klasse stilles der fremover kun krav om, at elevplanen skal indeholde elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg. ( )* angiver, at faget kan udbydes på forskellige klassetrin, og at det er skolen, der vælger, hvilket klassetrin faget skal inddrages i elevplanen på. 8 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

9 Alle obligatoriske fag skal indgå i elevplanen i 8. klasse for at sikre fokus på læringsmålene året inden, fagene skal afsluttes med folkeskolens 9.-klasseprøver. Kravene til inddragelsen af fag i elevplanen er minimumskrav. Det betyder, at den enkelte skoleleder eller lærer inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper kan bestemme, at elevplanen skal indeholde oplysninger om andre fag og områder end dem, der er fastsat i loven. Det kan dreje sig om andre dele af elevens udvikling, for eksempel sociale og personlige kompetencer, eller om udvidelse af, på hvilke klassetrin forskellige fag skal inddrages i elevplanen. Børnehaveklassen lægger fundamentet for skolens arbejde også med målsætning Elevplanen skal ligesom på klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op. En elevplan for elever i børnehaveklassen skal indeholde oplysninger i forhold til kompetencemålene for kompetenceområderne: 1. Sprog 2. Matematisk opmærksomhed 3. Naturfaglige fænomener 4. Kreative og musiske udtryksformer 5. Krop og bevægelse 6. Engagement og fællesskab Elevens plan Når du som lærer arbejder med opstilling af mål i elevplanen, kan du for eksempel spørge: Er målet konkret og let forståeligt for eleven? Hvordan udfordres eleven, så eleven yder sit bedste og får succes? Bliver eleven inviteret til at være en aktiv medspiller? Når du sammen med eleven opstiller individuelle mål, kan du for eksempel spørge: Hvad synes du, at du er god til? Hvad vil du blive bedre til? Hvordan kan du nå dit mål? Fælles Mål forenkles Fælles Mål forenkles, så der kommer fokus på elevernes læring, og så Fælles Mål bliver et brugbart redskab i lærernes arbejde med systematisk brug af læringsmål i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. De forenklede Fælles Mål bliver derfor lettere at anvende i arbejdet med opstilling af individuelle mål i elevplanen. Præciseringen af Fælles Mål skal understøtte, at ledere, forældre og elever forstår målene, så de kan bidrage aktivt til den enkelte elevs læring. Fælles Mål består af få overordnede kompetencemål, der i elevplanen kan anvendes som sigtepunkter for, hvad eleverne til slut skal kunne på de klassetrin, målene er opstillet for. De overordnede kompetencemål er nedbrudt i konkrete mål for de færdigheder og den viden, som eleverne skal tilegne sig for at opnå kompetencemålet. Der indføres opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk, matematik og børnehaveklassen, der beskriver det beherskelsesniveau, som er en forudsætning for, at eleven kan få et udbytte af undervisningen. Læreren skal derfor være særligt opmærksom på, om eleven opnår den grundlæggende viden og i de nødvendige færdigheder. Opmærksomhedspunkterne skal være grundlag for en løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolen kan støtte op om eleven. Fælles Mål udgives på Her er det muligt at trække målene direkte ind i elevplanen. Du finder også vejledningsmateriale til fagene og til arbejdet med læringsmål og målstyret undervisning. Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 9

10 Målcirkler med Fælles Mål på Dalby Skole Mål: Jeg arbejder hele tiden på at lære nye ord og begreber. I blandt andet diktat, og hvis jeg hører et nyt ord undersøger jeg nogle gange, hvad det betyder. Afkodning Eleven kan læse sammensatte ord og bøjede ord. Afkodning Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse. Afkodning Eleven har viden om stavemåde og betydning af de fleste ord i lette faglige og æstetiske tekster. Forberedelse Eleven har viden om Forberedelse Afkodning oplevelseslæsning Eleven kan formulere Eleven har viden om og faglig læsning. enkle læseformål. regler for Ordforståelse sammensætning Eleven kan anvende Ordforståelse og bøjning af ord. ordbøger til at afklare Eleven har viden om analoge og Ordforståelse ords betydning. digitale ordbøgers Eleven kan skelne Ordforståelse opbygning. mellem forskellige Eleven har måder at beskrive viden om indhold i abstraktionsniveau. tekster på. Tekstforståelse Sammenhæng Mål: Jeg forbedrer hele tiden min læseevne, og jeg kan læse på forskellige måder. Finde tekst Jeg læser mere derhjemme og Eleven kan vurdere læser tekster, som er nemmere Finde tekst Forberedelse hjemmesiders end jeg plejer for at træne Eleven kan navigere Eleven kan hurtighed. relevans i forhold til ud fra søgespørgsmål strukturere sin søgespørgsmål. på alderssvarende baggrundsviden Forberedelse hjemmesider og på Eleven har viden om biblioteket. Finde tekst metoder til Eleven har viden om strukturering af Finde tekst enkle kildekritiske viden. Eleven har viden om metoder på hjemmesiders internettet. struktur. Eleven kan bevidst kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe forståelse. Tekstforståelse Eleven har viden Tekstforståelse om samspil Eleven kan skabe mellem tekstens sammenhængende Tekstforståelse informationer og forståelse mellem Eleven har viden om læserens viden. ord, sætning og tekstbånd. afsnit. Eleven kan samtale om teksters budskaber. Sammenhæng Eleven har viden om Sammenhæng Sammenhæng teksters påvirkende Eleven har viden om Eleven kan gengive funktion. visualiseringsformer. sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge. Dalby Skole i Kolding Kommune kombinerer i skolens kontinuerlige arbejde med elevplaner portfolio og læringsmål i målcirkler, som eleverne løbende selv følger med i og vurderer. Eleverne angiver deres egen vurdering af, i hvor høj grad de har nået målet, enten med en farvemarkering eller en kommentar. Eleven angiver sin vurdering som kan eller kan næsten. For at sikre, at eleven altid er aktivt inddraget, finder lærerne måder at arbejde med læringsmålene på, der passer til elevens alder og niveau. I det ovenstående eksempel er alle 24 videns- og færdighedsmål for kompetenceområdet læsning i 4. klasse i dansk repræsenteret i en målcirkel. Læreren vender tilbage til målcirklen i begyndelsen af alle nye undervisningsforløb i klassen. Nogle af disse mål har Ella i 4. klasse givet sine kommentarer til i slutningen af et undervisningsforløb. Når man arbejder med evalueringsværktøjet Kan kan næsten er man nødt til at vide, hvad det vil sige at kunne, og det er nødvendigt at kende til en progression, så man kan afgøre, hvad næsten betyder. Hvis eleverne er fortrolige med, hvilke krav, dvs. hvilke rammer, de skal lære ud fra, er det ikke så svært for dem sammen med læreren at formulere, hvad det er, de skal kunne. De vil også kunne se, hvad det så er, de skal øve sig på. 10 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

11 Status på elevens læreproces er en opsamling på resultaterne af den løbende evaluering Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, så det fremgår klart, hvor eleven er i forhold til de opstillede mål. Den løbende evaluering synliggør både for eleven og for det undervisende personale, hvad eleven har lært, og hvordan han har lært det. Den løbende evaluering bidrager til at konstatere, i hvilken grad målene er nået, og på den baggrund planlægge den videre undervisning ud fra elevernes behov og forudsætninger, så lærer, pædagog og forældre kan støtte og udfordre eleverne i den faglige udvikling. Udgangspunktet for evalueringen er læringsmålene. Få inspiration til brug af forskellige evalueringsværktøjer på uvm.dk/evaluering, hvor du finder en lang række værktøjer, som du kan bruge i din løbende evaluering. Værktøjerne spænder over alt fra lærerlogbog til Klasseparlamentet og Delphi-metoden. Når du som lærer arbejder med vurdering af elevens status, kan du for eksempel spørge: Har eleven nået de senest opstillede mål? Har eleven klaret sig bedre eller dårligere, end du forventede? Hvordan oplever eleven selv sit faglige niveau lige nu? Og hvorfor? Når man har gjort sig klart, hvad målet er for de enkelte dele af forløbet, kan man planlægge sin undervisning konkret, for nu er der indirekte også truffet nogle valg om indhold, arbejdsformer m.m. Ligeledes er det vigtigt at vælge de rigtige evalueringsværktøjer, så de indfanger det, man ønsker, der skal komme ud af forløbet. Forskellige evalueringsværktøjer egner sig til at evaluere forskellige mål og på den måde give den bedste status på elevens læring. Elevplanen som lærerens arbejdsredskab Elevplanen er både lærerens arbejdsredskab for eksempel i forbindelse med skole-hjem-samtaler og den daglige undervisning. Når du som lærer bruger elevplanen løbende, får du overblik over de enkelte elevers status og mål, når du skal tilrettelægge undervisningen i klassesammenhæng. Samtidig kan du bruge elevplanen som værktøj til at følge op på individuelle mål for den enkelte elev, gøre status og vurdere, hvordan den enkelte elev kan forbedre sin læring og på den måde får det bedst mulige udbytte af undervisningen. Statusdelen kan indeholde resultaterne af evalueringer med brug af forskellige evalueringsredskaber for eksempel lærerens vurdering af elevens niveau i forhold til Fælles Mål, nationale test og andre testresultater og trivselsvurdering. Fra 8. klasse kan elevplanen også indeholde standpunktskarakterer. Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 11

12 Overblik over elevernes læring på Byskolen Navn Gengive antal stavelser i et ord Danne sammensatte ord Rime Gengive antal lyde i et ord Omsætte sproglyde til bogstaver Anders Martin Lise Sofie Hanne Brian Thomas Rolf Lise Stavning 1) Sproglig opmærksomhed 2) Lydret stavning! 3) Lydfølgeregler 4) Morfemer Jonas Simming Jørgensen, der er lærer på Byskolen i Hillerød, har udviklet sit eget elevplanssystem ud fra en vision om, at der skal skabes større sammenhæng mellem elevplanen og målene for den enkelte elev, årsplan, konkrete undervisningsforløb, evaluering og lektier. Den platform, Jonas har udviklet, giver ham et samlet sted at planlægge sin undervisning, samtidig med, at han hele tiden har et godt overblik over den enkelte elevs læring og progression og hans klassers læring og progression samlet set. Elevernes progression har Jonas beskrevet i trin. I stavning er der fire trin fra 1) Sproglig opmærksomhed, 2) Lydret stavning, 3) Lydfølgeregler til 4) Morfemer. Jonas følger med i elevernes udvikling på en oversigtsside, hvor farver angiver elevernes status. Her er et eksempel på en status over eleverne i forhold til trin 1 Sproglig opmærksomhed, som består af flere delmål, for eksempel Danne sammensat ord og Rime. Grøn angiver, at eleven har nået målet og kan gå videre til næste trin. Gul, orange og rød angiver, at eleven er begyndt at arbejde i trinnet, men trinnet endnu ikke beherskes til fulde. Fra oversigtssiden genererer systemet selv en markering i den enkelte elevs elevplan. I elevplanen markeres elevens progression mellem trinene med et grønt hak, hvis trinnet beherskes, og med et udråbstegn, hvis der er taget hul på arbejdet på det pågældende trin. Læreren får på denne måde nemt et overblik over, hvor klassen og hver enkelt elev befinder sig. Af eksemplet fremgår det, at det vil være en god idé at fokusere mere på rim i klasseundervisningen. Det ses også, at Lise er klar til trin 2, og at Martin har brug for særlig opmærksomhed og støtte i sit videre arbejde. 12 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

13 Elevplanen er en del af skolens eller kommunens løbende evaluering Hvis kommunen har mål og rammer, og skolebestyrelsen har principper for arbejdet med elevplaner, skal disse danne grundlag for udviklingen af elevplaner. Kommune, skoleledelse og lærere kan i samarbejde sikre, at elevplanen bliver en integreret del af arbejdet med mål og evaluering på elevniveau. Elevplanen kan også understøtte og skabe sammenhæng mellem daglig undervisning, teamets samarbejde om årsplaner, elevsamtaler og skole-hjem-samarbejdet. Organisering af arbejdet En måde at organisere arbejdet på kan være, at man deler klassen op i mindre grupper, som får en lærer eller pædagog som kontaktperson. Kontaktpersonen sørger så for det løbende arbejde med elev-planer for og med denne gruppe elever. En anden mulighed er, at læreren deler klassen i mindre grupper af for eksempel otte elever. Hver måned koncentrerer læreren sig særligt om arbejdet med denne gruppes elevplaner (august: elev 1-8, september: elev 9-15, oktober: elev osv.) På den måde bliver elevens elevplan aktiv mindst hver tredje måned, hvor arbejdet med målsætning og elevplansarbejde kommer i fokus. Udveksling af eksempler på elevplaner med andre lærere i for eksempel årgangsteam, afdeling eller på tværs af skole kan understøtte videreudviklingen af elevplanen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis ledelsen sammen med lærerne udarbejder klare retningslinjer for, hvornår og hvor mange gange om året elevplanerne opdateres og udgives. Det kan give elever og forældre et overblik over, hvornår de bliver inddraget i arbejdet med at udfylde elevplanen eller har adgang til en opdateret elevplan. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at reglerne overholdes, herunder reglerne om krav om tilgængelighed og behandling af personoplysninger. Skolens leder er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, herunder skolens arbejde med elevplaner. Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 13

14 Opfølgning næste skridt mod målet Elevplanen indeholder en opfølgningsdel, der beskriver elevens næste skridt frem mod læringsmålene. Opfølgningsdelen skal indeholde en beskrivelse af den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, herunder opfølgning på resultaterne af de nationale test. Opfølgningsdelen skal også beskrive, hvornår de forskellige initiativer i opfølgningen forventes at finde sted. De aktiviteter, der kan understøtte elevens udvikling for at kunne indfri målene, skal være klare og vise, hvordan eleven, læreren, pædagogen og forældrene skal følge op på målene. Skole-hjem-samtalen kan bruges til at beslutte og konkretisere indsatsen, så eleven ved, hvad han skal gøre for at nå målet. Alt efter, om målet er et langsigtet mål eller et mere konkret mål for en periode, er det afgørende at tale om, hvilke tegn der kan være på, at målet er nået. Videre mod nye horisonter Du kan for eksempel spørge dig selv og eleven: Hvad er næste skridt mod læringsmålene? Hvem skal gøre hvad? Hvornår og hvordan vurderer vi, om målene er nået? Hjælp forældrene til at hjælpe deres barn Forældre er glade for elevplanen, fordi den giver indsigt i deres barns faglige udvikling. En dynamisk og løbende orientering af forældrene er med til at sikre, at eleven når sin målsætning. Forældre kan støtte deres barns faglige udvikling på mange måder, og du kan som lærer give forældrene idéer til, hvordan det kan gribes an. Alt efter, hvor elevens styrker og svagheder ligger, kan du give eksempler på, hvad der skal arbejdes med. På uvm.dk er en indgang for forældre, hvor der bl.a. er emner om folkeskolereformens forskellige initiativer samt inspiration omkring forældrenes rolle, skole-hjem-samtaler mv. 14 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

15 Systematisk opfølgning på elevernes læring på Odsherreds Efterskole 100 November Marts Juni 8% 8% 40% Start Elev Lærer Elev Lærer Elev Lærer Mål På Odsherreds Efterskole arbejdes der systematisk og målrettet med at udvikle kompetencerne hos de elever, der tager 9. eller 10. klasse på skolen. Det gælder såvel faglige som sociale og innovative kompetencer. Før skoleåret begynder, svarer eleven sammen med sine forældre på en række spørgsmål, der afklarer elevens udgangspunkt og de mål og drømme, som elev og forældre har for efterskoleåret både på det faglige, personlige og sociale område. Her ses et eksempel på en vurdering og en målsætning for en elevs refleksion over sine generelle faglige kompetencer og sin måde at håndtere svære opgaver i et fag på. Den indledende dialog mellem skole, elev og forældre munder ud i en vurdering af, hvor eleven befinder sig i starten af skoleåret og hvor eleven gerne vil befinde sig ved afslutningen. Det fremgår af figuren i søjlen helt til venstre og helt til højre. Der er tre niveauer for elevens kompetencer i vurderingen: Stærk Når eleven møder en svær opgave, er eleven god til at slå op i bøger og notater, søge på nettet eller spørge sig frem for at kunne løse sine opgaver bedre end sidst. Middel Hvis eleven får hjælp til opgaven af andre, kan eleven godt slå op i bøger og notater, søge på nettet eller spørge sig frem for at se, hvad han eller hun kan gøre bedre. Mindre stærk Eleven synes, det er svært at finde oplysninger om de ting, han eller hun ikke forstår, og synes at have svært ved at se, hvordan han eller hun kan forbedre sine opgaver. Her ses resultatet af en vurdering, hvor elev, lærer og forældre er blevet enige om, at udgangspunktet for skoleåret er, at eleven 20% af tiden er stærk i tilgangen til sine opgaver, og 40% af tiden er hhv. middel og mindre stærk i sin opgaveløsning. Målet for afslutningen af året er, at eleven i halvdelen af tiden tager et helt selvstændigt ansvar, og i den anden halvdel af tiden løser opgaver med hjælp. Tid, hvor eleven slet ikke tager initiativ eller forsøger at løse opgaver, skal helt undgås. I november, marts og juni evaluerer både eleven og læreren elevens udvikling. Denne elev har selv vurderet sin indsats til at være noget bedre, end læreren gør. Han mener, at han når det mål, han ved skoleårets begyndelse har sat sig. Læreren oplever helt frem til skoleårets afslutning, at eleven fortsat nogle gange er passiv i timerne, men læreren oplever også, at eleven arbejder selvstændigt i langt større del af timerne end i begyndelsen af skoleåret. Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 15

16 På vej mod ungdomsuddannelse Fra 8. klasse skal elevplanens opfølgningsdel være med til at afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevplanen skal i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om: Hvilken ungdomsuddannelse eleven forventer at søge efter 9. eller 10. klasse. En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere. Oplysninger om standpunktskarakterer, sociale og personlige forudsætninger og elevens ønske om ungdomsuddannelse skal være til rådighed for uddannelsesparathedsvurderingen i optagelse.dk senest den 1. december i skoleåret. Uddannelsesplanen i 10. klasse I 10. klasse har eleverne ikke en elevplan, men en uddannelsesplan, som anvendes i den løbende vejledning af eleven om uddannelsesvalg mm. For elever, som Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer ikke-uddannelsesparate, igangsætter Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen i samarbejde en målrettet indsats i vejledning og undervisning for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat ved udgangen af 9. klasse. Det skal fremgå af elevplanen, hvilken indsats der igangsættes. Læs mere om uddannelsesparathedsvurderingen i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. For elever i 9. klasse er der kun krav om, at elevplanen skal indeholde elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg og eventuelt valgfag (se skema side 8). En lærer kan, inden for kommunens rammer og skolebestyrelsens principper, eventuelt i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, vælge, at elevplanen skal indeholde mål, status og opfølgning i et eller flere fag. 16 Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner

17 Tidlig og løbende dialog om vejen til ungdomsuddannelse i Holbæk Status Hvor står vi? Hvad har vi gjort hidtil? Status: Gustav har altid været mere interesseret i de naturfaglige fag end i de sproglige. I engelsk er Gustav mindre velformuleret og skal have udvidet sit ordforråd. Han taler meget stille og det kan ofte være svært at høre eller forstå ham. Evalueringsplan Hvordan skal vi evaluere? Evalueringsplan: Engelsklæreren vil på baggrund af oplæg og afleveringer give feedback på Gustavs ordforråd og udtale samt, hvor flydende han taler. EVALUERING Kvalitetskriterier Det er vellykket, når... Kvalitetskriterier: Delmålet er nået, hvis Gustav inden jul i år er rykket fra utilstrækkeligt niveau til rimeligt (eller fra karakteren 2 til 4 i mundtlig engelsk). Handlingsplan Hvad skal bidrage til målets opfyldelse? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Handlingsplan: Gustav skal sammen med Christoffer deltage i et 4 dages internationalt LAN-party i efterårsferien, hvor alle taler sammen på engelsk. Gustav og Christoffer skal et par uger før holde oplæg om arrangementet for klassen på engelsk, og efterfølgende fortælle, hvordan det er gået. Gustav skal desuden træne sit ordforråd ved at spille Wordfeud på engelsk med Christoffer og aflevere de afsluttede spil til læreren som skærmdumps. Endelig skal Gustav mindst hver 14. dag indtale en mundtlig lektie som lydfil og sende den til læreren. Mål: Gustav vil gerne på HTX efter 9. klasse Delmål: Gustavs ordforråd skal udvides, og hans talte engelsk skal være mere flydende. I Holbæk Kommune har udvalgte klasser de sidste par år arbejdet med et digitalt værktøj, der betyder, at dialogen om uddannelsesparathed begynder allerede i 7. klasse, hvor eleven kommer i udskolingen. I 7. klasse skal eleverne ikke tage stilling til specifikke uddannelser, men blot begynde at reflektere over deres uddannelsesmål. Specifikke uddannelsesønsker defineres efterhånden, som de bliver klare for eleven. I starten af hvert skoleår besvarer eleven et detaljeret spørgeskema, der indeholder en vurdering af og ønsker for egen udvikling fagligt, personligt og socialt. Dette følges op af lærernes vurdering. Hermed er der skabt et grundlag for en grundig dialog mellem lærer, elev og forældre. I løbet af skoleåret er der indlagt minimum to evalueringer, hvilket sikrer, at lærere og elever har en systematisk tilgang til arbejdet med elevernes uddannelsesparathed igennem hele udskolingen. Der findes forskellige værktøjer til brug for opstilling af mål og dialog om vejen mod målet. Kvalitets-stjernen kan bl.a. bruges til at fastsætte mål og sørge for, at der bliver skabt en sammenhæng mellem målet og de tiltag og handlinger, som planlægges for at opnå det. Figuren herover viser et eksempel på en proces, hvor kvalitetsstjernen bruges hen imod en elevs uddannelsesønske om HTX. Elevplaner - inspiration til arbejdet med elevplaner 17

18 Undervisningsministeriet

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene

Læs mere

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune

Elevplaner i Meebook. Vejledning. Københavns kommune Elevplaner i Meebook Vejledning Københavns kommune Vejledning til elevplaner i Meebook 1. Introduktion til vejledningen Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Orientering om implementering af Meebook

Orientering om implementering af Meebook Orientering om implementering af Meebook På skolerne i Esbjerg Kommune har vi fra skoleåret 2018-2019 valgt at anvende læringsplatformen Meebook. Tidligere har læringsplatformen Educa været andvendt. Som

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen

Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Uddannelsesparathed Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009

10.klasse. Dragør kommune 2008/2009 10.klasse Dragør kommune 2008/2009 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Elevplaner i Meebook

Elevplaner i Meebook Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love LOV nr 406 af 28/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 036.53M.391 Senere ændringer til

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Informationsmøde. Kongsbjergskolen.dk

Informationsmøde. Kongsbjergskolen.dk Informationsmøde 29. januar 2015 Forældre og elever til kommende 7. klasser Kongsbjergskolen.dk 1 Program 1. Velkomst og præsentation v. Lise Platz 2. Elever fortæller om deres oplevelse af at gå på Kongsbjergskolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling

Læs mere

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17 Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2016/17 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Frydenhøjskolens udskoling

Frydenhøjskolens udskoling Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere