Indholdsfortegnelse. Temaartikler
|
|
- Augusta Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 151 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Nikolaj Petersen 153 Den ufuldendte strategiske aktør: Danmark og sikkerhedspolitikken siden 2001 Lektor Sten Rynning 186 Dette er ikke en krise: alliancer, globalisering og karikaturkrisen Mikkel Vedby Rasmussen 196 Den nordiske model for fredsbevarende operationer: fremkomst, fald, farvel? Peter Viggo Jakobsen 205 Artikler uden for tema Hærens NRF bidrag Major F. Vang og major J. Dinesen 221 ISTAR efterretningstjenesten i informationsalderen Oberstløjtnant P.M. Wester og major E.C. Gjerstad 231 Psykologiske Operationer i internationale operationer: propaganda eller kampstøtte? Seniorsergent T. E. Nissen og premierløjtnant K. Søndergaard 238 Littoral Operations A Shared Effort Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 2 juli 2006, s
2 Indholdsfortegnelse Kommandørkaptajn Torben Mikkelsen 250 Anmeldelse af: Lars Bisgaard, Michael Bregnsbo, Fin Stendal Pedersen og Aage Trommer (red.) Krig fra Først til Sidst: Festskrift til Knud J.V. Jespersen Anmeldt af Ph.D. studerende Kjeld Galster Paul Bremer III (with Malcolm McConnell), My Year in Iraq: The Struggle to Build a Future of Hope Anmeldt af Ph.D. studerende Jens Ringsmose David M. Glantz, Stumbling Colossus. The Red Army on the Eve of World War Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Peer Henrik Hansen, Firmaets største bedrift. Den hemmelige krig mod de danske kommunister Anmeldt af kommandør Poul Grooss Helge Kroon og Knud Rasmussen, Paradokset: 4.Division. Generalløjtnant Cai Ditlev Hegermann Lindencrone i Nørrejylland under Den dansk tyske krig 1864 Anmeldt af oberstløjtnant Flemming Tandrup Florian og Stefan Lipsky, Ubåde fra alverdens lande Anmeldt af kommandør Poul Grooss Yoichi Nagashima, Dødens købmand. Balthasar Münter, leverandør til det kejserlige japanske hof Anmeldt af kommandør Poul Grooss Jürgen Rohwer & Mikhael S. Monakov: Stalin s Ocean Going Fleet Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Beretning om Det Krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 280 Foredragssæson
3 Forord Reaktionerne på Jyllands Postens karikaturtegninger blev af såvel statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller som af mange iagttagere betegnet som den største krise i dansk udenrigspolitik siden anden verdenskrig. Den vurdering gør det nærliggende at spørge, om krisen vil få væsentlige og langtrækkende konsekvenser for dansk udenrigs og sikkerhedspolitik, herunder for forsvarets fremtidige rolle som instrument i udenrigspolitikken. Det er baggrunden for, at redaktionen har bedt tre forskere give deres bud på Muhammed krisens udenrigs og sikkerhedspolitiske implikationer samt en forsker om at se på de fremtidige muligheder for en genoplivning af det nordiske samarbejde om fredsbevarende operationer. Professor Nikolaj Petersen analyserer dansk udenrigspolitiks handlerum, dvs. som den trekant, der definerer og begrænses af 1) ambitionsniveauet i den officielle udenrigspolitik, 2) de indenrigspolitiske begrænsninger og muligheder samt 3) de ydre begrænsninger og muligheder, som andre landes politik og det internationale system udgør. Hans detaljerede analyse konkluderer, at handlerummet for en fortsættelse af regeringens aktivistiske udenrigspolitik er blevet indsnævret af Muhammed krisen. Både de interne, men især de eksterne begrænsninger er blevet større. Den udenrigspolitiske aktivisme var tidligere begunstiget af favorable interne og eksterne rammebetingelser, hvor Danmark kunne trække på samme hammel som ligesindede partnere, og hvor den danske deltagelse ofte blev betragtet som et plus for den pågældende aktion. Denne uskyldstilstand er nu brudt, og dansk udenrigspolitik og dens motiver og målsætninger må nu indstille sig på at blive analyseret nærmere af såvel med som modspillere i international politik. Lektor Steen Rynning ser det danske militære engagement i Afghanistan og Irak som et brud med traditionel dansk udenrigs og sikkerhedspolitik. Fra at spille rollen som mægler og brobygger har Danmark forsøgt at blive en strategisk aktør, der primært sammen med USA er blevet en egentlig krigsførende stat. Den nye rolle mener Rynning ikke, at Danmark vil være i stand til at opretholde. Det skyldes, at den ikke har den tilstrækkelige indenrigspolitiske konsensus; at Danmark ikke er i stand til at engagere sig forsvarspolitisk i Europa (EU); eller at yde det tilstrækkelige politisk og militære bidrag til den amerikanske politik. Om Danmark i stedet kan vende tilbage til sin tidligere rolle som en aktiv civil aktør har bl.a. krisen om Muhammedtegningerne sat spørgsmålstegn ved. Seniorforsker Mikkel Vedby Rasmussen diskuterer, hvorvidt sagen om karikaturtegningerne reelt førte til en udenrigspolitisk krise. Trods den hektiske stemning, mener han ikke, at der målt med internationale alen var tale om en krise. Men situationen blev opfattet som en sådan i Danmark, fordi situationen efterlod landet isoleret i forhold til vores allierede og dermed satte Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 2 juli 2006, s
4 Forord spørgsmålstegn ved grundlaget for den hidtidige sikkerhedspolitik, der ikke længere er tilstrækkeligt i en globaliseret verden. Den fjerde artikel i temaet tager ikke udgangspunkt i Muhammedtegningerne, men i det forhold, at den internationale udvikling siden begyndelsen af 1990erne har ændret forudsætningerne for den tidligere og succesrige nordiske model for fredsbevarende operationer. Afdelingsleder Peter Viggo Jakobsen analyserer årsagerne til denne udvikling og spørger, om det vil være muligt at skabe en ny nordisk model. Det forudsætter imidlertid, at Finland, Norge og Sverige overvinder deres modvilje mod at bruge magt ud over selvforsvar, og at de nordiske regeringer atter vurderer, at de kan opnå mere ved nordisk samarbejde end ved samarbejde med andre. Derudover skal de nordiske lande kunne bidrage med noget nyt, som vil kunne gøre dem til rollemodeller for andre stater. Peter Viggo Jakobsen mener, at en tilbagevenden til nordiske samarbejde og etablering af et civilt modstykke til NORDCAPS kunne give de nordiske lande en fornyet førerposition inden for fredsstøttende operationer. Uden for dette nummers tema bringes tre artikler om hæren, der af pladsmæssige grunde ikke var med i det forrige temanummer om hæren. Major F. Vang og major J. Dinesen behandler hærens NRF bidrag. Oberstløjtnant P.M. Wester og major E.C. Gjerstad giver en beskrivelse af ISTAR, der er en koncept, som skal integrere og synkronisere anvendelsen af indhentningsmidlerne og efterretningstjenesten med henblik på at opnå informationsoverlegenhed. Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen og premierløjtnant Kristian Søndergaard behandler begrebet psykologiske operationer og deres rolle i internationale operationer. Endelig afsluttes med en artikel om moderne maritime operationer i kystnære farvande ved kommandørkaptajn Torben Mikkelsen. Nummeret afsluttes som vanlig med en række anmeldelser samt beretning fra Det Krigsvidenskabelige Selskabs generalforsamling den 1. maj God læselyst. Kartni Winther Chefredaktør Temaredaktører: Ib Faurby og Ole Kværnø 152
5 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Af Nikolaj Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Uanset om statsminister Anders Fogh Rasmussens opfattelse af Muhammedkrisen som Danmarks største udenrigspolitiske krise i efterkrigstiden holder for historiens dom eller ej, kan der nu, hvor stormen er løjet af, være grund til at tage bestik af situationen og vurdere dens konsekvenser for dansk udenrigspolitik. Specifikt søger artiklen søger at vurdere, om der fortsat vil være handlerum for en videreførelse af det borgerlige paradigme for dansk udenrigspolitik, som den nuværende regering har bragt til modning, men som har rødder tilbage til omkring Det er derimod ikke sigtet at analysere den danske regerings og udenrigstjenestes håndtering af krisen. Det danske statsskib er under stormvejret stødt på undersøiske skær, der ikke var aftegnet på rorgængerens søkort, og samtidig viste en række af positionsbestemmelser på kortet sig noget upræcise. Det er endnu for tidligt at vurdere, om resultatet var et totalhavari eller en lækage, der relativt hurtigt kan udbedres, og derfor er det også for tidligt at afholde søforhør med henblik på at afgøre havariets omfang, årsag og nærmere omstændigheder, dvs. om grundstødningen skyldtes ustyrlige naturkræfter, et mangelfuldt søkort, en forkert kurs eller slet og ret dårligt sømandskab. Men det er ikke for tidligt at diskutere, om der er behov for at opjustere søkortet og rette på kursen. Artiklen analyserer indledningsvis udviklingen og det aktuelle indhold af det postulerede borgerlige paradigme, hvorefter der uddrages nogle generelle erfaringer af Muhammed krisen. Dernæst diskuteres handlerumsbegrebet, og det argumenteres, at handlerummet for den hidtidige udenrigspolitik er blevet indsnævret af Muhammed krisen. Afslutningsvis diskuteres, hvorledes et brugbart handlerum kan genetableres, enten ved at justere udenrigspolitikkens ambitionsniveau og/eller ved at ændre dens retning. Artiklen fokuserer her især på mulighederne for at skabe øget albuerum ved en genoptagelse af den kernelandsstrategi i EU, der blev forladt i Det vil især forudsætte en Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 2 juli 2006, s
6 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik ophævelse af forbeholdene vedrørende ESDP, den europæiske sikkerheds og forsvarspolitik, og RIA, de retlige og indre anliggender.. Det borgerlige paradigme Brydningstid Siden slutningen af 1970 erne har et borgerligt paradigme for dansk udenrigspolitik gradvis fortrængt det indtil da dominerende socialdemokratiske paradigme. Dette var afgørende præget af en småstatsoptik og kendetegnet ved magtskyhed og idealet om et internationalt samarbejde på rettens grund. I praksis fandt det udtryk i en forbeholden NATO politik og en defensiv EF politik kombineret med en aktiv afspændingspolitik og en højtprofileret politik over for den tredje verden.. Indtil 1979 var de borgerlige politikere stort set tilfredse med en mindretalsposition inden for dette paradigme, og tidens borgerlige udenrigsministre, Ole Bjørn Kraft ( ), Poul Hartling ( ) og Henning Christophersen ( ) gjorde kun få forsøg på at ændre det. Det skyldtes ikke mindst, at paradigmet var rammen om den brede enighed om NATOpolitikken, som de borgerlige havde en vital interesse i at holde Socialdemokratiet fast på. Hertil kom, især for Venstres vedkommende, en begrænset interesse for sikkerhedspolitiske spørgsmål. Enigheden begyndte imidlertid at sprække i forbindelse med dobbeltbeslutningen af 1979, idet Socialdemokratiet nu driftede mod venstre, mens de borgerlige partier efterhånden begyndte at bevæge sig i modsat retning, selv om de retorisk fastholdt, at de blot fortsatte den socialdemokratiske linje fra Hedtofts, H.C. Hansens og J.O. Krags dage. 1 Bevægelsen var særlig udtalt i Venstre, der nu overhalede de konservative indenom som det mest NATO loyale parti. Hovedarkitekten var Uffe Ellemann Jensen, der i 1993 ved sin afsked med Udenrigsministeriets personale udtrykte ønsket om, at historien ville se hans politik som den diametrale modsætning til den politik, den radikale udenrigsminister P. Munch havde ført i 1930 erne 2. 1 De borgerlige partiers bevægelse blev første gang analyseret i W. Christmas Møller, Krisen omkring Danmarks sikkerhedspolitik med særligt henblik på en bestemmelse af den borgerlige position, Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1983, s I bind 6 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, s , har jeg gjort nærmere rede for den borgerlige udenrigspolitiks historie og indhold. Se også Hans Branner, Småstatens vanskelige dobbeltliv, Jyllands Postens kronik Uffe Ellemann Jensen, Din egen dag er kort. Oplevelser og indtryk, København: Aschehoug, 1996, s
7 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Udenrigsministeren specificerede ikke, hvori hans modeksempel bestod, men man tager næppe fejl i at antage, at det var den forsigtige småstatsadfærd med ligge død og hvad kan det nytte? tænkning, tilpasning til den tyske overmagt og eftergivenhed i krisesituationer, som han tænkte på. Under firsernes fodnoteforhold havde Ellemann Jensen begrænsede muligheder for at virkeliggøre disse tanker, men omvendt kom periodens erfaringer til at forstærke hans opfattelse af, at et sporskifte i dansk udenrigspolitik var nødvendigt. Konkret søgte han trods det alternative flertal at styre Danmark så tæt som muligt på NATO s og EU s mainstream; det lykkedes ikke med NATO, men med EF pakken i 1986 nåede han et godt stykke i forhold til EU. Et andet, nyt træk var en skærpet retorik over for Sovjetunionen, der fra slog over i en realpolitik, hvis logiske konsekvens måtte blive unionens opløsning. Fra sovjetisk side blev udenrigsministeren da også betragtet som en af Vestens mest anti sovjetiske politikere. Aktiv internationalisme Den egentlige chance for at udfolde en borgerlig udenrigspolitik kom først i Allerede året forinden havde Ellemann Jensen formuleret begrebet aktiv internationalisme, foreløbig dog i en ganske forsigtig udgave med betoning af landets begrænsede ressourcer og handlemuligheder 3. Men fra 1990 blev forsigtigheden kastet over bord. Udenrigsministeren ikke blot så et mulighedernes vindue i den europæiske og globale udvikling, han sprang resolut igennem det, og hvad mere er, han begyndte snart at presse på for at gøre vinduet endnu større og skabe sig udvidet handlefrihed. Kernen i den nye politik var en aktiv og forpligtende deltagelse i den internationale politik, hvad enten den fik form af ensidige initiativer som Baltikum politikken, videreførelse af den multilaterale kernelandsstrategi i NATO eller deltagelse i FN s fredsbevarende aktioner på Balkan. Også EF politikken blev omfattet af den nye aktivisme, der under et sigtede på at skabe en ny europæisk og international orden.. Gennembruddet for denne politik og selve symbolet på den blev udsendelsen af Olfert Fischer til Golfen i eftersommeren 1990 for at deltage i flådeblokaden af Irak. Som et kompromis med Socialdemokratiet blev Olfert Fischer, meget mod udenrigsministerens vilje, underlagt visse begrænsninger. Den skulle i videst muligt omfang koordinere med de øvrige blokademagter gennem FN; den forblev under national kommando med en snæver margin for 3 Udenrigskommissionen, Udenrigstjenesten år 2000, Betænkning nr. 1209, Kbh.: Udenrigskommissionen, 1990, s
8 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik magtanvendelse, og der blev frivillighed for de udsendte værnepligtige. Og da flådeblokaden i januar 1991 overgik til en regulær krig mod Irak, fastholdtes Olfert Fischer i blokaderollen trods udenrigsministerens forsøg på at udvide dens mission. Alligevel var udsendelsen af Olfert Fischer en grundlæggende nyskabelse og blev erkendt som sådan. Der var tale om den første danske militæroperation uden for NATO området; den var en tvangsaktion til forskel den traditionelle fredsbevarelse og en FN sanktioneret koalition af villige under amerikansk ledelse ikke en FN aktion som sådan. Det pegede frem mod de stadig tungere opgaver på Balkan i 1990 erne og deltagelsen i USA s koalitionskrige efter FN forankringen var dog langt stærkere i 1990 end senere. En anden udvikling, der ligeledes pegede fremad, var forsvarsforliget af november 1992, der udgjorde et betydeligt skridt til forsvarets internationalisering med oprettelsen af den internationale brigade, DIB en. Denne skulle kunne løse opgaver uden for landets grænser i regi af FN, CSCE eller NATO. Men ikke EU. Europapolitikken i krise Ellemann Jensen nåede betydelige udenrigspolitiske resultater, mest tydeligt i Baltikum politikken, men led også et dramatisk udenrigspolitisk nederlag. Nej et til Maastricht traktaten i juni 1992 kuldkastede kernelandsstrategien i EU og førte til Edinburgh afgørelsens fire forbehold, som fortsat er med til at definere dansk Europa politik. Det kan diskuteres, hvor meget af nederlaget der skyldtes hybris, overmod, hos udenrigsministeren og hans rådgivere; givet er det i hvert fald, at der var tale om en alvorlig fejlvurdering af den hjemlige opinion, der har paralleller til fejlvurderingerne af den udenlandske opinion under Muhammed krisen. Det er ikke siden 1992 lykkedes de borgerlige partier (eller danske regeringer i det hele taget) at formulere en politik til genoptagelse af kernelandsstrategien i EU. Nok fandt man snart i udvidelsesspørgsmålet en fremtrædende platform for en aktiv dansk EU politik, men efter at den var kronet med succes på topmødet i december 2002, var dens potentiale i det store og hele udtømt. Frem til 1998 var de borgerlige partier faste i mælet i kravet om snarlige folkeafstemninger om forbeholdene, men fra 1998, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog ledelsen af Venstre, ændredes partiets Europa profil gradvis fra det supereuropæiske til det mere nøgterne. I eurodebatten i 2000 omtalte partiformanden EU i vendinger, der lå meget tæt på tonen i det nationale kompromis, nemlig som et samarbejde mellem selvstændige lande, der frivilligt har besluttet at løse en række opgaver i 156
9 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik fællesskab på fornuftige områder og i den takt, vi selv bestemmer 4. Således ville Uffe Ellemann Jensen aldrig have udtrykt sig. Venstres og konservatives indsats i euro afstemningen i september 2000 var da heller ikke ganske helhjertet og fulgte efter en hidsig kritik tidligere på året af EU s sanktioner mod Østrig og Danmarks deltagelse i dem, især fra Venstres side. Den borgerlige udenrigspolitiks konsolidering Trods Ellemann Jensens afskedsord betød regeringsskiftet i januar 1993, hvor vi fik en socialdemokratisk statsminister og en radikal udenrigsminister, den første efter P. Munch, kun begrænsede accentforskydninger. Det skyldtes flere ting. For det første opmuntrede den hidtidige udenrigspolitiks relative succes til videreførelse; for det andet lå den store vægt på institutionsopbygning og multilateralt samvirke, der havde kendetegnet Uffe Ellemann Jensens politik, tæt på de ny regeringspartiers grundopfattelse; og for det tredje var både Socialdemokratiet og de radikale bevidst opmærksomme på behovet for at fjerne sig fra fodnoteperiodens plettede image. Endelig spillede det en rolle, at landet fik en forsvarsminister, Hans Hækkerup, der var opsat på at styrke den aktivistiske sikkerhedspolitik og dreje den i retning af øget anvendelse af militære instrumenter i udenrigspolitikken. Udenrigspolitikken mellem 1993 og 2001 var derfor præget af en militarisering 5 af dansk udenrigspolitik med deltagelsen i Kosovo krigen i 1999 som det foreløbige højdepunkt. Et andet træk var et stadig tættere samarbejde med USA, som ikke mindst Hans Hækkerup stod for. Om end udenrigspolitikken ofte blev iklædt mere ideelle begrundelser 6, var der derfor stort set tale om en videreførelse af den tidligere regerings borgerlige udenrigspolitik, dvs. en politik, der kombinerede en fortsat høj profil i tredjeverdensspørgsmål med en aktiv sikkerheds og ordenspolitik både europæisk og globalt. Statsminister Poul Nyrup Rasmussens udtalelse efter 11. september om at stå skulder ved skulder med USA var betegnende for denne politik. Anders Fogh Rasmussen-regeringens udenrigspolitik september 2001 vendte op og ned på både den internationale politik og dansk udenrigs og indenrigspolitik. Indenrigspolitisk blev den mest 4 Folketingstidende , s. 8070ff. 5 Begreber er (vistnok) brugt første gang af Bertel Heurlin i Nye prioriteringer i dansk udenrigspolitik, Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1993, DUPI 1994, s Se Udenrigsministeriets redegørelse Principper og perspektive ri dansk udenrigspolitik,
10 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik iøjnefaldende reaktion en de facto kobling af den nye terrortrussel med det udlændingeproblem, som det trods mange års bestræbelser ikke var lykkedes at løse 7. Det er næppe rigtigt at se denne kobling, der dominerede valgkampen i november 2001, som årsagen til borgerlige valgsejr, men den blev sandsynligvis udslaggivende for, at den VK regering, som Anders Fogh Rasmussen dannede i december 2001, kunne regere på et flertal sammen med Dansk Folkeparti og uden om såvel Socialdemokratiet som de radikale. Der var hermed skabt betingelser for en skarpere profileret borgerlig udenrigspolitik samt for en betydelig stramning af udlændingepolitikken.. Hovedarkitekten for regeringens udenrigspolitik siden da har været statsminister Anders Fogh Rasmussen, der dels har leveret dens ideologiske grundlag, dels taget styringen i afgørende situationer 8. Dette var evident i forbindelse med regeringens største diplomatiske triumf, færdigforhandlingen af EU s store udvidelse under formandskabet i sidste halvdel af Uanset det gode forarbejde, tidligere formandskaber og det hjemlige udenrigsministerium havde ydet, var statsministerens minutiøse styring af de afsluttende forhandlinger en selvstændig faktor for succes 9. Statsministerens hånd var ligeledes stærkt synlig i beslutningerne om at deltage i krigene i Afghanistan og Irak samt i håndteringen af sagen om Muhammed tegningerne i Fogh regeringens udenrigspolitik ligger nok i forlængelse af de forudgående regeringers politik, men rummer også vigtige nyorienteringer, stramninger og nuanceringer, samtidig med at den er blevet indlejret i den bredere værdi eller kulturkamp, som ikke mindst statsministeren har gjort til regeringens centrale projekt. Dens væsentligste karakteristika er: 1) En aktiv udenrigspolitik, der accentuerer den aktivisme, som siden 1990 har præget dansk udenrigspolitik. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 går ind for en aktiv, offensiv, fokuseret og sammenhængende udenrigspolitik baseret på et klart værdigrundlag. 10 Udenrigspolitikken skal 7 Se Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, s , Se Thomas Larsen, Anders Fogh Rasmussen i godtvejr og storm, 3. udg., København: Gyldendal 2003; Anne Sofie Kragh, Fogh. Historien om en statsminister, København: People s Press, Se bl,a, Michael Ulveman & Thomas Lauritzen, I spidsen for Europa, Det danske EU formandskab, Kbh.: People s Press, Udenrigsministeriet, En verden i forandring. Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, juni
11 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik altså ikke blot være aktiv, men også offensiv. Programmet uddyber dette således: Regeringen ønsker, at Danmark får maksimal indflydelse på verden omkring os. Udvidelsen [af EU] har vist os, at et mindre land ved en målrettet indsats kan opnå langt større indflydelse, end man umiddelbart skulle forvente. Men indflydelsen kommer ikke af sig selv. Indflydelse kræver fokusering, engagement, handling, konsekvens og vedholdenhed. Med andre, ofte anvendte formler kan Danmark ikke længere sejle under bekvemmelighedsflag, men må meget længere frem på banen og indgå i skiftende alliancer med partnere, vi har interessesammenfald med, og komme med udspil og sætte en dagsorden. Denne forestilling om dansk udenrigspolitik indicerer en ambition om Danmark som en mellemmagt 11, dvs. en magt, der kan gøre en forskel inden for de givne internationale rammer. Den ideologiske baggrund for den offensive aktivisme er en bevidst distancering fra småstatstraditionen i dansk politik. Ligesom Uffe Ellemann Jensen, men med en skarpere brod, har statsministeren placeret sig i opposition til den socialdemokratisk radikale tradition med rod i I en tale på Københavns Universitet i september 2003 kaldte han således til et opgør med den tilpasningspolitik, der har domineret dansk udenrigspolitik fra nederlaget i 1864 og frem til vore dage. Som særlig problematiske udslag af denne tradition udpegede han [s]amarbejdspolitikken under besættelsen og fodnotepolitikken i firserne, som han karakteriserede som aktiv tilpasning til fjenden, underkastelse og tilpasning i forhold til nazistiske og kommunistiske diktaturer 12. Hårde, men utvivlsomt velovervejede ord. 2) En værdibaseret udenrigspolitik med liberale eller snarere neo konservative værdier som demokrati, frihed, markedsøkonomi og frihandel i centrum Der skelnes ofte i litteraturen mellem stormagter, der har indflydelse på det internationale systems overordnede struktur, mellemmagter, der har indflydelse inden for denne struktur, og småstater, der hverken har indflydelse på strukturen eller politikken inden for denne. Om mellemmagter, se Carsten Holbraad, Middle Powers in International Politics. New York: St. Martin s Press, Anders Fogh Rasmussen, Visioner om Danmarks aktive Europapolitik, 23. sept. 2003, 13 Der synes at være visse ligheder mellem statsministerens udenrigspolitiske synspunkter og synspunkter hos de amerikanske neo cons. Se Michael C. Wallace, What is the National Interest? The Neoconservative Challenge to IR 159
12 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Parallelt med indenrigspolitikkens forskydning fra interesse til værdikamp, forstås udenrigspolitik mindre som varetagelse af traditionelle nationale interesser end som fremme af danske/vestlige værdier. Kampen for demokratiet indtager her en særlig plads, og den ofte fremførte konstatering af, at ingen kan forholde sig neutral til kampen mellem demokrati og diktatur, men må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet, ligger formentlig meget tæt på kernen i regeringens politiske ideunivers. Ifølge det ovennævnte udenrigspolitiske program juni 2003, ligger udfordringen i at skabe et internationalt samfund, hvor den demokratiske retsstats principper hersker Demokrati målsætningen indgik ikke i det formelle grundlag for krigsdeltagelsen i Irak 14, men på pressekonferencen efter folketingsvedtagelsen den 18. marts 2003 udtalte statsministeren, at krigen var nødvendig, fordi det handlede om vigtige værdier: fred, demokrati, troværdighed og et stop for en hensynsløs diktators farlige og grusomme regime. I overensstemmelse hermed blev det efterfølgende hovedlegitimeringen af krigsdeltagelsen, at en farlig diktator var fjernet, ligesom den fortsatte tilstedeværelse i Irak legitimeredes med behovet for at bistå med opbygningen af et demokratisk system i landet, det første i den arabiske verden. Demokrati var også nøglemålsætningen for et selvstændigt dansk initiativ over for Mellemøsten i sommeren 2003, det såkaldte arabiske initiativ. Sigtet med initiativet var at øge dialogen med landene i den arabiske verden og modvirke politisk radikalisering og religiøs ekstremisme ved at rette fokus mod demokratisering og opbygning af civilsamfund gennem bidrag til bl.a. kvinders rettigheder, adgang til information, og etablering af ombudsmandsinstitutioner. Dette skulle ske i et samarbejde med lokale aktører, der havde en reformdagsorden. Initiativet, hvis bilaterale del blev Theory, European Journal of International Relations, September 2005, s Det ordknappe beslutningsforslag B118 af , der var grundlaget for Folketingets beslutning, nævnte to argumenter for aktionen: At tvinge Irak til at leve op til sin forpligtelse til at afruste samt at imødegå dets trussel mod international fred og sikkerhed i regionen. Deltagelsen erklæredes desuden i overensstemmelse med Danmarks hidtidige Irak politik, med dansk ikkespredningspolitik vedr. masseødelæggelsesvåben og med danske bestræbelser for at styrke folkeretten. Vedr. det sidstnævnte argument, se Tonny Brems Knudsen, Denmark and the War against Iraq: Losing Sight of Internationalism?, Danish Foreign Policy Yearbook 2004, p
13 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik tildelt et årligt budget på 100 mill. kr., førte i første række til oprettelse af et dansk egyptisk dialoginstitut i Cairo. 15 Også bistandspolitikken blev påvirket af værdiprioriteringen, idet demokrati og god regeringsførelse allerede fra 1990 erne blev stadig vigtigere kriterier for tildeling af dansk bistand. Denne tilgang ligger langt fra den politiske neutralitet, der i dansk selvforståelse prægede den tidlige bistandspolitik. Tværtimod er bistanden nu et bevidst middel til omformning af den tredje verden efter dansk/vestlig målestok Den indenrigspolitiske pendant til opprioriteringen af danske/vestlige værdier udadtil har været en mindsket tolerance over for ikke vestlige og især muslimske kulturtræk og en stærk betoning af den nationale sammenhængskraft 16. Udlændingepolitikken er i stadig højere grad præget af krav om integration i en form, der stærkt minder om assimilation. Muhammed sagen kom således i regeringens optik til at dreje sig om at fastslå ytringsfriheden som en absolut dansk vestlig værdi med fortrinsret over for konkurrerende islamisk/religiøse værdier. På samme vis har gennemførelsen af en national udlændingepolitik prioritet over deltagelse i EU s indvandringspolitik. 3) En nær tilknytning til USA: VK regeringen har fortsat og accentueret sine forgængeres tilnærmelse til USA og udviklet den til en decideret tilknytningspolitik. Denne er primært værdi eller ideologibaseret, men har også et vigtigt element af konkret interessevaretagelse. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 fremhævede således, at USA s engagement i Danmarks nærområde er vigtigt for sikkerhed og stabilitet og måtte fastholdes. Mere generelt ser regeringen et nært forhold til USA som forudsætningen for, at Danmark kan øve indflydelse på USA selv og dermed på den internationale udvikling. Dette synspunkt afspejler den unipolaritet i det internationale system med USA som den eneste tilbageværende supermagt, der er blevet særligt synlig efter Bush administrationens tiltræden i Unipolaritet stiller de øvrige magter over for valget mellem tilknytning (med Birthe Hansens formulering flocking ) og indflydelse eller en mere distant holdning og dertil svarende mindre indflydelse 17. Under den nuværende 15 Udenrigsministeriet, Det Arabiske Initiativ, bilateral bistand, marts 2005; Udenrigsministeriet, Analyse af det arabiske initiativ og anbefalinger til næste fase. Maj Se Ralf Pittelkow i Jyllands Posten, Se Birthe Hansen, Unipolarity and the Middle East, Richmond: Curzon,
14 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik regering har Danmark taget klarere parti for USA end de fleste europæiske lande og er derved blevet en af USA s fasteste allierede i Europa. Det har vist sig ved., at Danmark er blevet fast deltager i USA s koalitioner af villige i Afghanistan og Irak. I den nytiltrådte regerings overvejelser over Afghanistan i december 2001 indgik det med særlig vægt at sikre sig direkte dansk deltagelse i Operation Enduring Freedom, dvs. USA s militære kampagne mod Taleban og Al Qaida; det skete både med specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset og fly. Denne indsats, der foregik under direkte amerikansk kommando, prioriteredes højere end deltagelse i den efterfølgende, af FN sanktionerede stabiliseringsstyrke ISAF. Det klareste eksempel på tilknytningspolitikken over for USA er dog Irak, hvor Danmark var blandt de kun fire lande, der leverede kamptropper til koalitionen. Bidraget var ganske vist nok så symbolsk i form af ubåden Sælen, et lægehold og endnu engang Olfert Fischer. Men regeringens oprindelige tanke havde været at tilbyde specialstyrker til deltagelse i landkrigen.. Dette blev i sidste instans opgivet som en indrømmelse til oppositionen, og i stedet for kom Olfert Fischer ind i billedet. Krigsdeltagelsen i Irak var især bemærkelsesværdig, fordi den ikke som Afghanistan hvilede på et FN mandat. Efter regeringens opfattelse var den dog forankret i FN og dertil nødvendig for at opretholde respekten for FN og Sikkerhedsrådet. Et tredje signifikant udslag af tilknytningspolitikken var Igaliku aftalen af august 2004, hvori Danmark gav grønt lys for, at Thule radaren kunne moderniseres med henblik på indplacering i det amerikanske missilforsvar (Missile Defense). Thule radaren genvandt dermed noget af den centrale rolle i USA s strategiske forsvar, som den havde spillet mellem 1960 og den kolde krigs afslutning som varslingspost for missilangreb på USA 18. Et centralt element i tilknytningspolitikken er statsministerens stærke ideologiske orientering mod USA. Han har ofte udtrykt en dyb taknemmelighedsgæld til USA for dets historiske indsats for Europas og Danmarks sikkerhed en følelse, som han deler med brede borgerlige kredse. Men samhørigheden stikker dybere. Fogh Rasmussen har flere gange afvist, at der blot er tale om en ny form for tilpasningspolitik; tværtimod drejer det sig som udtrykt i talen på Københavns Universitet i september 2003 om et ligeværdigt samarbejde med en ven, en partner, en allieret, som hylder de samme principper og værdier, som vi gør: Demokrati, ytringsfrihed, 18 Nikolaj Petersen, Dansk Grønlandspolitik med særligt henblik på den amerikanske militære tilstedeværelse: Fra stille tosomhed til åbent trekantforhold, Grønlandsk kultur og samfundsforskning 2005, Nuuk: Ilisimatusarfik,
15 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik menneskerettigheder 19. Orienteringen mod USA hænger således nøje sammen med regeringens værdiorientering. 4) Sikkerhedspolitikkens fortsatte militarisering : Et fremtrædende udviklingstræk i dansk udenrigspolitik er forsvarets rolleskift fra passiv afskrækkelse til en aktiv funktion i udenrigspolitikken. Op gennem 1990 erne så man en stadig vægtigere anvendelse af militære midler i Jugoslavien gående fra fredsbevarelse over fredsskabelse til egentlig krigsførelse. Sideløbende hermed blev militært samarbejde et vigtigt led i stabiliseringen af de centralog østeuropæiske lande og deres integration i det vestlige samarbejde. Efter 11. september øgedes det militære instruments betydning yderligere ved deltagelsen i to koalitionskrige. Herefter var det vanskeligt at påvise andre formelle begrænsninger på forsvarets anvendelse i udenrigspolitikken end EUforsvarsforbeholdet af I takt med militariseringen ændredes forsvarets rolle fra den kolde krigs territorielle forsvar til varetagelsen af internationale opgaver af fredsbevarende og fredsskabende karakter, hovedsagelig i regi af NATO, FN eller CSCE/OSCE. Udviklingen fik en ny drejning i forsvarsforliget af 2004, hvor erfaringerne fra Afghanistan og Irak blev udmøntet 20. Med generalmajor Per Ludvigsens ord var der tale om et regulært paradigmeskift, idet vægten nu blev lagt på en kombination af internationale opgaver og totalforsvar, mens det traditionelle værnepligtsbaserede mobiliseringsforsvar blev afskaffet. Der blev lagt op til en fordobling af de styrker, Danmark til enhver tid skulle kunne have på internationale missioner (fra 1000 til 2000 mand), og vægten i denne indsats skulle lægges på hurtig udsendelse af kortvarige og fokuserede bidrag snarere end på langvarig tilstedeværelse i områder med lav konfliktintensitet ( Hurtigt ind hurtigt ud princippet). Sigtet var således at udvikle forsvarets interventionskapacitet i oversøiske konflikter med dertil hørende politiske aftryk, mens der blev lagt lidt luft til operationer a la Balkan med deres lange tidsperspektiv. Det erklærede sigte var at tilpasse forsvaret til at samvirke med andre partnere, først og fremmest USA (Ludvigsen: vort vigtigste militære pejlemærke ) og Storbritannien. Samtidig med den øgede vægt på evnen til egentlig krigsførelse skete der en opblødning af kriterierne for deltagelse heri. Det oprindelige krav om et 19 Note Se Per Ludvigsen, Fremtidens forsvar udvikling af danske militære kapaciteter gennem forsvarsforligets paradigmeskifte, i Festskrift. Forsvarsakademiets 175. årsdag, Forsvarsakademiet 2005, s ; Peter Viggo Jacobsen, Forsvarets internationale engagement 15 år frem: hårdere, hurtigere, men ikke kortere operationer, smst., s
16 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik obligatorisk forudgående FN mandat blev allerede afsvækket i 1998/99 under Nyrup Rasmussen regeringen i forbindelse med Kosovo krigen og en planlagt, men ikke iværksat straffeaktion imod Irak 21. Disse aktioner havde dog bred international opbakning og foregik på baggrund af et kinesisk og russisk lomme veto i Sikkerhedsrådet begge dele til forskel fra Irak krigens smalle koalition. Den danske deltagelse i Irak krigen kom derimod tæt på en selvlegitimering, forstået på den måde, at regeringen i høj grad legitimerede deltagelsen med egne værdier, interesser og vurderinger. Når statsministeren f.eks. henviste til, at aktionen var nødvendig for at håndhæve respekten for FN og Sikkerhedsrådet, var der strengt taget tale om en usurpation af en afgørelse, som kun de pågældende organer selv kunne træffe.. 5) En svækket Europapolitik var bagsiden af den aktivistiske, atlantiske udenrigspolitik.. Efter ØMU afstemningen i september 2000 blev det borgerlig politik, at der nu skulle gå en rum tid, før vælgerne igen blev spurgt om ØMU en. Siden da har den stærke danske økonomi og Eurolands vækstproblemer ikke givet nogen tilskyndelse til at tage ØMU forbeholdet op igen. Derimod er der sket vigtige udviklinger i EU, der har anfægtet det retlige og forsvarsforbeholdet. Hvad angår det retlige samarbejde, tog udviklingen fart efter Amsterdam traktatens ikrafttræden i Men samtidig begyndte den borgerlige opposition i 2001 at udsende signaler om, at forbeholdet kunne blive en dansk fordel, hvis EU s udlændingepolitik udviklede sig i mere liberal retning end den danske. Og i 2003 blev det under forhandlingerne om EU s forfatningstraktat regeringens politik at splitte forbeholdet op, således at det opretholdtes på udlændingeområdet, men i øvrigt blev ophævet. I den nu fastkørte forfatningstraktat lykkedes det at få denne sondring godkendt af de øvrige medlemslande i form af en generel opt in bestemmelse 22. Mens forsvarsforbeholdet i EU ikke betød stort de første år, ændredes situationen fra 1999, hvor NATO gav grønt lys for udviklingen af ESDP (Den Europæiske Sikkerheds og Forsvarspolitik), og hvor EU derpå besluttede at oprette en udrykningsstyrke på mand med det nødvendige planlægnings og føringsappparat. Danmark måtte melde fra med hensyn til at bidrage fysisk til styrken, men lod sig repræsentere i de nye ESDP organer dog således, at repræsentanten i militærstaben måtte nøjes med at beskæftige sig med de civile aspekter af krisestyring. Opbygningen af EU s krisestyringskapacitet fortsatte i 2004 med en beslutning om at oprette kampgrupper, enheder på ca mand, der skal kunne deployeres med kort 21 Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, s Forfatningstraktaten, 20. protokol vedr. Danmarks stilling. 164
17 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik varsel. Heller ikke dette kunne Danmark deltage i og måtte se til fra sidelinjen, at ikke medlemslandet Norge sammen med Sverige og Finland gik i gang med at etablere en af de første EU kampgrupper. Fra 2003 begyndte EU at gøre sig gældende i fredsbevarende og fredsskabende aktioner.. Det gjaldt i første række en mindre operation i Congo og overtagelsen af NATO s hidtidige opgaver i Makedonien og Bosnien. Danmark deltog ikke i Congo og trak sig tilbage fra Makedonien og Bosnien, inden EU rykkede ind. Dette var ironisk, for så vidt der intet var ved de pågældende aktioner bortset fra EU flaget, der tilsagde ikke deltagelse. Danmark forblev i Kosovo som del af NATO styrken (KFOR) der, men måtte holde sig uden for en aftale om eventuel bistand fra KFOR til EU styrken i Bosnien. Regeringen og ikke mindst forsvarsminister Søren Gade har ved flere lejligheder beklaget forbeholdets begrænsende virkninger, men samtidig fastholdt det synspunkt, at udskrivning af en folkeafstemning om dets ophævelse forudsætter en afklaring af EU s fremtid. Danskerne skulle ikke købe katten i sækken, et argument, der forstærkedes med henvisning til den tænkepause, der blev dekreteret i EU, efter at forfatningstraktaten i 2005 var blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. 23 Med forsvarsforbeholdet in mente kan man anskue den stærke USAorientering som en pragmatisk kompensation for de manglende handlemuligheder i europæisk regi. Til støtte for denne fortolkning kan man anføre regeringens gentagne formuleringner om det grundlæggende amerikansk europæiske værdifællessskab, f.eks. i regeringsgrundlaget af februar Men samtidig var der tale om en generel omprioritering af Europa politikken. Det stod klart i valgsituationer som i januar 2003, hvor Anders Fogh Rasmussen var medunderskriver på et læserbrev i førende internationale dagblade, der med klar brod mod Tyskland og Frankrig udtalte stærk støtte til USA i Irak spørgsmålet. I statsministerens øjne havde de to lande mistet betydning for Danmark, og i stedet stræbte regeringen efter nye alliancer i det ny Europa, baseret på Danmarks goodwill fra udvidelsesprocessen og en fælles pro atlantisk politik. I det nye EU ville det ikke længere være sådan, at blot fordi Tyskland og Frankrig er enige, bliver det automatisk EU politik 25 I denne proces nærmede Danmark sig også sin gamle 23 Forsvarsministeren argumenterede i maj 2006, at forbeholdet var træls, men at det ikke nyttede at sætte hesten foran vognen, da en genoplivet traktat kan ændre forudsætningen for forbeholdet, Jyllands Posten Nye mål, regeringsgrundlag, februar Anders Fogh Rasmussen, i Th. Larsen, anf. værk, s. 356ff. 165
18 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik referencemagt Storbritannien, der ellers havde spillet en reduceret rolle i dansk udenrigspolitik siden 1970 erne. Muhammed-krisen og dens lære Muhammed krisens opståen og årsager eller den danske regerings håndtering af den skal ikke vurderes her, hvor fokus er på de mulige konsekvenser for dansk udenrigspolitik og i særdeleshed for den kurs, som den nuværende regering har sejlet. Er denne politik havareret? Eller har stormen tværtimod givet vind i sejlene til en fortsættelse af kursen? Vurderingen vil nødvendigvis være foreløbig, men de umiddelbare erfaringer med krisen giver alligevel vigtige fingerpeg om fremtidige muligheder og begrænsninger: 1) Globalisering og kaosteori. Muhammed krisen er en af de mest overbevisende demonstrationer af kaosteori, som man kan forlange. Kausalkæden fra Jyllands Postens tegninger til ambassadeafbrændingerne i Damaskus og Beirut var næsten lige så lang som fra den berømte brasilianske sommerfugls vingeslag til orkanen over Texas. Det vil derfor være urimeligt at forvente, at den danske regering skulle have kunnet forudse de fulde konsekvenser af tegningerne og sine handlinger eller undladelser af handling. PÅ den anden side kunne nogle af de mulige konsekvenser have været forudset, såfremt globaliseringsperspektivet var blevet konsekvent indtænkt. I den officielle danske forståelse af globalisering ligger tyngdepunktet på dens økonomiske konsekvenser og muligheder for Danmark og på, hvorledes det danske samfund kan håndtere denne udfordring. 26 Efter krisen erkendte udenrigsministeren imidlertid, at globalisering også indebærer en svækkelse af grænsen mellem indenrigs og udenrigspolitik, således at det som ses som et indenrigspolitisk spørgsmål i en del af verden kan udløse utilsigtede reaktioner i en anden del. In Denmark, we are currently learning our lesson the hard way. 27 Det nærmer sig en erkendelse af, at regeringen fra begyndelsen undervurderede spørgsmålets transnationale, politiske dimensioner ved at insistere på at se det som en principiel sag om ytringsfrihed og danske værdier mellem regeringen og dens bagland på den ene side og det fundamentalistiskmuslimske miljø i Danmark på den anden. Men ikke som et udenrigspolitisk spørgsmål. Spørgsmålet er, om ikke lektien ikke kunne være lært tidligere på grundlag af de senere års mange indikationer af, at dansk udlændingepolitik 26 Dette perspektiv er helt entydigt i regeringens store globaliseringsrapport fra april Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi. Regeringen april Udenrigsministerens åbningstale ved møde.. den 31. marts 2006 i det rådgivende panel om globalisering
19 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik bliver fulgt nøje og kritisk i udlandet og indgår negativt i dets opfattelse af Danmark. Også i lyset af, at Danmark ikke holder sig tilbage med kommentarer til uheldige udviklinger af menneskerettighederne i andre lande. Indtil krisen var det stort set lykkedes konsekvent at afvise udenlandsk kritik som uberettiget og uoplyst indblanding i interne danske forhold, dvs. at afvise globaliseringens politiske implikationer. Havde regeringen kunnet fastholde spørgsmålet på dette niveau, havde det formentlig kunnet klares ved en lignende stonewalling, dvs. ubøjelighedsstrategi. Der ville ikke have været noget at komme efter for de danske muslimer eller udenlandske kritikere. At det ikke gik sådan, sørgede de islamiske ambassadører, de ægyptiske og saudiske regeringer, Islamisk Trossamfund, de arabiske fjernsynsstationer og i sidste instans gadens parlament for 28. Særlig betydning fik den egyptiske regerings reaktion umiddelbart efter offentliggørelsen af tegningerne, der satte disse ind i en bredere kontekst af dansk udlændingepolitik og debat, en sammenkobling, som gik igen i de islamiske ambassadørers brev af 12. oktober og OIC, Organisation of the Islamic Conference s brev af 15. oktober 2005 til statsministeren. 29 Det efterfølgende forløb blev en anskuelsesundervisning i globalisering konkret: at udlændingepolitik ikke blot fungerer i en hjemlig, men også i en udenrigspolitisk kontekst, der har konsekvenser. I dette tilfælde skete en uventet og dramatisk kobling til de arabiske massers frustration over deres politiske, økonomiske og kulturelle situation og i bredeste forstand til den historiske antagonisme mellem Vesten og Orienten. Den uheldsvangre symbolik i afbrændingen af den gamle korsfarerfane Dannebrog i Orientens gader forblev dog formentlig uerkendt af de fleste af gerningsmændene. 30 2) Sårbarhed. Muhammed krisens mest overraskende og problematiske erfaring var demonstrationen af Danmarks sårbarhed. Den aktive efterkoldkrigspolitik var ellers baseret på den modsatte opfattelse af en stærkt 28 En indgående kortlægning af disse aktørers adfærd findes i John Hansen & Kim Hundevadt, Provoen og profeten. Muhammedkrisen bag kulisserne, Århus: Jyllands Postens Forlag, Henrik Dørge, Før verden gik af lave, Weekendavisen Jf. Egypten bag profetkampagne, Politiken Brevene fremhævede fire forhold, nemlig bemærkninger i Radio Holger, på Louise Freverts hjemmeside og i kulturminister Brian Mikkelsens landsmødetale samt Muhammedtegningerne, som udtryk for et generelt anti muslimsk debatklima i Danmark. 30 Dannebrog går sandsynligvis tilbage til et gammelt korsfarermærke fra Estlandstogterne i begyndelsen af 1200 tallet. Allerede omkring 1130 anvendte Johanniter ridderordenen i Jerusalem en rød hvid korsfane. 167
20 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik mindsket sårbarhed. Bortfaldet af den territorielle trussel indebar sammen med den stærke danske økonomi, at sårbarheden over for ydre påvirkninger forekom drastisk reduceret en opfattelse, som heller ikke terrortruslen efter 2001 formåede at bortvejre. Muhammed krisen demonstrerede heroverfor dansk sårbarhed på en lang række punkter: Danske ambassader kunne angribes og ødelægges, danske firmaer og varer kunne boykottes, det danske flag og statsministerens portræt kunne afbrændes, og danske statsborgere kunne trues på livet alt sammen uden at den danske stat kunne gøre noget effektivt herimod. Dansk erhvervslivs indsats for at komme ind på de islamiske markeder forekom med ét tabt på gulvet, danske turister blev opfordret til at holde sig væk fra en bred vifte af traditionelle turistmål, og Danmark som brand var over natten rutschet i bund i den islamiske verden. 3) Tab af kontrol: Sårbarhedens pendant var magtesløshed og tab af kontrol. Sagen var med statsministerens ord blevet ustyrlig 31. Ligesom den aktive udenrigspolitik hvilede på en reduceret sårbarhed, havde den som forudsætning en øget kontrol, dvs. at Danmark kunne træde ud af sin historiske småstatsrolle og agere som en mellemmagt. For statsministeren personligt var tabet af kontrol, det at stå over for det ustyrlige, formentlig en traumatisk oplevelse, hvad der forklarer, at han på krisens højdepunkt virkede rådvild. Indtil da havde regeringen søgt at afmontere sagen ved at forklare sin principielle holdning, men uden virkning. Da krisens alvor først var åbenbar, søgtes anslaget mod danske interesser afbødet på tre måder: Ved at give visse (men begrænsede og senere delvis tilbagetrukne) verbale indrømmelser til den muslimske verdens opinion, ved at søge dialog med de islamiske regeringer og foreholde dem deres ansvar og ved at søge støtte hos sine allierede, USA og EU landene. Den sidste strategi var vigtigst og afslørede endnu en svaghed ved den danske position: 4) Afhængighed. Sårbarheden og den manglende kontrol afslørede en dyb afhængighed af Danmarks allierede, både af EU og USA. På det økonomiske felt var det afgørende, at EU samarbejdet fungerede som en beskyttende ring, der ganske vist ikke kunne gøre noget ved u og halvofficielle forbrugerboykot mod Danmark, men dog afværge statslige skridt mod danske økonomiske interesser med trussel om repressalier og indklagen for WTO. På dette konkrete felt var EU s støtte vigtig. Politisk var støtte fra såvel USA som EU afgørende, men den kom ikke så hurtigt eller så uforbeholdent, som forventet eller i hvert fald ønsket. Per Stig Møller mødtes med sin amerikanske kollega, Condoleeza Rice, allerede den 31.januar for at orientere om sagen, men det var først den 3. februar, dagen før Damaskus branden, at den første offentlige 31 Verden ifølge Fogh, Berlingske Tidende,
Indholdsfortegnelse. Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Nikolaj Petersen
Militært Tidsskrift,135.årgangnr.2juli2006,s.149150 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 151 EfterMuhammed:Handlerummetfordenborgerligeudenrigspolitik NikolajPetersen 153 Denufuldendtestrategiskeaktør:Danmarkogsikkerhedspolitikken
Læs merePerspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh
Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereArtiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen
Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereDen udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?
Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereSTREGER I ET FORVIRRET BILLEDE
STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Nikolaj Petersen Handlerummet for dansk udenrigspolitik efter
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereRadikale principper for forsvarspolitikken
Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mere2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over
2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om
Læs mereSom spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.
Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereLige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende.
Af Peter M. Andersen, formand for Folk & Sikkerhed Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende. Næppe var Folketinget gået på sommerferie,
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereKrigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019
Krigsudredningen Hovedkonklusioner og anbefalinger Rasmus Mariager Forskningsleder Lektor, ph.d. & dr.phil. Anders Wivel Viceforskningsleder Professor (MSO), ph.d. 5. februar 2019 04-02-2019 2 Præsentationens
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereItalesættelse af krigen i Afghanistan
Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan
P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereGrundlæggende rettigheder i EU
Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereUndervisningsplan: nyere politisk historie
Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereTema. 12 bøger. Om danske politikere
Tema 12 bøger Om danske politikere Vi har tit en holdning til dem, lige meget hvor på de politiske fløje de er placeret. Vi har samlet 12 biografier om danske politikere, så du kan blive lidt klogere på
Læs mereSTREGER I ET FORVIRRET BILLEDE
STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive
Læs mereTrine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard
AT-synopsis Titel: Invasionen af Irak: hvordan argumenterer man for krig? Fag: Samfundsfag og engelsk Problemformulering: USA's invasion af Irak i 2003 har medført en række problemstillinger indenfor emnet
Læs mereSikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian
Læs mereTil orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 15 Offentligt EU-note Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget EU-Kommissionen vil forbyde sæsonbestemt
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen
29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereÆndringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014
Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs mereINITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK
INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen
Læs mereFORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede
Læs mereKronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?
lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen
5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme
Læs mereHistorie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005
Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten
Læs mereSocialdemokratiets Forsvarspolitik
Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse
Læs merePrincipprogram. Europæisk Ungdoms værdier
Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mere