Indholdsfortegnelse. Temaartikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Temaartikler"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Temaartikler Forord 151 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Nikolaj Petersen 153 Den ufuldendte strategiske aktør: Danmark og sikkerhedspolitikken siden 2001 Lektor Sten Rynning 186 Dette er ikke en krise: alliancer, globalisering og karikaturkrisen Mikkel Vedby Rasmussen 196 Den nordiske model for fredsbevarende operationer: fremkomst, fald, farvel? Peter Viggo Jakobsen 205 Artikler uden for tema Hærens NRF bidrag Major F. Vang og major J. Dinesen 221 ISTAR efterretningstjenesten i informationsalderen Oberstløjtnant P.M. Wester og major E.C. Gjerstad 231 Psykologiske Operationer i internationale operationer: propaganda eller kampstøtte? Seniorsergent T. E. Nissen og premierløjtnant K. Søndergaard 238 Littoral Operations A Shared Effort Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 2 juli 2006, s

2 Indholdsfortegnelse Kommandørkaptajn Torben Mikkelsen 250 Anmeldelse af: Lars Bisgaard, Michael Bregnsbo, Fin Stendal Pedersen og Aage Trommer (red.) Krig fra Først til Sidst: Festskrift til Knud J.V. Jespersen Anmeldt af Ph.D. studerende Kjeld Galster Paul Bremer III (with Malcolm McConnell), My Year in Iraq: The Struggle to Build a Future of Hope Anmeldt af Ph.D. studerende Jens Ringsmose David M. Glantz, Stumbling Colossus. The Red Army on the Eve of World War Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Peer Henrik Hansen, Firmaets største bedrift. Den hemmelige krig mod de danske kommunister Anmeldt af kommandør Poul Grooss Helge Kroon og Knud Rasmussen, Paradokset: 4.Division. Generalløjtnant Cai Ditlev Hegermann Lindencrone i Nørrejylland under Den dansk tyske krig 1864 Anmeldt af oberstløjtnant Flemming Tandrup Florian og Stefan Lipsky, Ubåde fra alverdens lande Anmeldt af kommandør Poul Grooss Yoichi Nagashima, Dødens købmand. Balthasar Münter, leverandør til det kejserlige japanske hof Anmeldt af kommandør Poul Grooss Jürgen Rohwer & Mikhael S. Monakov: Stalin s Ocean Going Fleet Anmeldt af brigadegeneral Michael H Clemmesen Beretning om Det Krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 280 Foredragssæson

3 Forord Reaktionerne på Jyllands Postens karikaturtegninger blev af såvel statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller som af mange iagttagere betegnet som den største krise i dansk udenrigspolitik siden anden verdenskrig. Den vurdering gør det nærliggende at spørge, om krisen vil få væsentlige og langtrækkende konsekvenser for dansk udenrigs og sikkerhedspolitik, herunder for forsvarets fremtidige rolle som instrument i udenrigspolitikken. Det er baggrunden for, at redaktionen har bedt tre forskere give deres bud på Muhammed krisens udenrigs og sikkerhedspolitiske implikationer samt en forsker om at se på de fremtidige muligheder for en genoplivning af det nordiske samarbejde om fredsbevarende operationer. Professor Nikolaj Petersen analyserer dansk udenrigspolitiks handlerum, dvs. som den trekant, der definerer og begrænses af 1) ambitionsniveauet i den officielle udenrigspolitik, 2) de indenrigspolitiske begrænsninger og muligheder samt 3) de ydre begrænsninger og muligheder, som andre landes politik og det internationale system udgør. Hans detaljerede analyse konkluderer, at handlerummet for en fortsættelse af regeringens aktivistiske udenrigspolitik er blevet indsnævret af Muhammed krisen. Både de interne, men især de eksterne begrænsninger er blevet større. Den udenrigspolitiske aktivisme var tidligere begunstiget af favorable interne og eksterne rammebetingelser, hvor Danmark kunne trække på samme hammel som ligesindede partnere, og hvor den danske deltagelse ofte blev betragtet som et plus for den pågældende aktion. Denne uskyldstilstand er nu brudt, og dansk udenrigspolitik og dens motiver og målsætninger må nu indstille sig på at blive analyseret nærmere af såvel med som modspillere i international politik. Lektor Steen Rynning ser det danske militære engagement i Afghanistan og Irak som et brud med traditionel dansk udenrigs og sikkerhedspolitik. Fra at spille rollen som mægler og brobygger har Danmark forsøgt at blive en strategisk aktør, der primært sammen med USA er blevet en egentlig krigsførende stat. Den nye rolle mener Rynning ikke, at Danmark vil være i stand til at opretholde. Det skyldes, at den ikke har den tilstrækkelige indenrigspolitiske konsensus; at Danmark ikke er i stand til at engagere sig forsvarspolitisk i Europa (EU); eller at yde det tilstrækkelige politisk og militære bidrag til den amerikanske politik. Om Danmark i stedet kan vende tilbage til sin tidligere rolle som en aktiv civil aktør har bl.a. krisen om Muhammedtegningerne sat spørgsmålstegn ved. Seniorforsker Mikkel Vedby Rasmussen diskuterer, hvorvidt sagen om karikaturtegningerne reelt førte til en udenrigspolitisk krise. Trods den hektiske stemning, mener han ikke, at der målt med internationale alen var tale om en krise. Men situationen blev opfattet som en sådan i Danmark, fordi situationen efterlod landet isoleret i forhold til vores allierede og dermed satte Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 2 juli 2006, s

4 Forord spørgsmålstegn ved grundlaget for den hidtidige sikkerhedspolitik, der ikke længere er tilstrækkeligt i en globaliseret verden. Den fjerde artikel i temaet tager ikke udgangspunkt i Muhammedtegningerne, men i det forhold, at den internationale udvikling siden begyndelsen af 1990erne har ændret forudsætningerne for den tidligere og succesrige nordiske model for fredsbevarende operationer. Afdelingsleder Peter Viggo Jakobsen analyserer årsagerne til denne udvikling og spørger, om det vil være muligt at skabe en ny nordisk model. Det forudsætter imidlertid, at Finland, Norge og Sverige overvinder deres modvilje mod at bruge magt ud over selvforsvar, og at de nordiske regeringer atter vurderer, at de kan opnå mere ved nordisk samarbejde end ved samarbejde med andre. Derudover skal de nordiske lande kunne bidrage med noget nyt, som vil kunne gøre dem til rollemodeller for andre stater. Peter Viggo Jakobsen mener, at en tilbagevenden til nordiske samarbejde og etablering af et civilt modstykke til NORDCAPS kunne give de nordiske lande en fornyet førerposition inden for fredsstøttende operationer. Uden for dette nummers tema bringes tre artikler om hæren, der af pladsmæssige grunde ikke var med i det forrige temanummer om hæren. Major F. Vang og major J. Dinesen behandler hærens NRF bidrag. Oberstløjtnant P.M. Wester og major E.C. Gjerstad giver en beskrivelse af ISTAR, der er en koncept, som skal integrere og synkronisere anvendelsen af indhentningsmidlerne og efterretningstjenesten med henblik på at opnå informationsoverlegenhed. Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen og premierløjtnant Kristian Søndergaard behandler begrebet psykologiske operationer og deres rolle i internationale operationer. Endelig afsluttes med en artikel om moderne maritime operationer i kystnære farvande ved kommandørkaptajn Torben Mikkelsen. Nummeret afsluttes som vanlig med en række anmeldelser samt beretning fra Det Krigsvidenskabelige Selskabs generalforsamling den 1. maj God læselyst. Kartni Winther Chefredaktør Temaredaktører: Ib Faurby og Ole Kværnø 152

5 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Af Nikolaj Petersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Uanset om statsminister Anders Fogh Rasmussens opfattelse af Muhammedkrisen som Danmarks største udenrigspolitiske krise i efterkrigstiden holder for historiens dom eller ej, kan der nu, hvor stormen er løjet af, være grund til at tage bestik af situationen og vurdere dens konsekvenser for dansk udenrigspolitik. Specifikt søger artiklen søger at vurdere, om der fortsat vil være handlerum for en videreførelse af det borgerlige paradigme for dansk udenrigspolitik, som den nuværende regering har bragt til modning, men som har rødder tilbage til omkring Det er derimod ikke sigtet at analysere den danske regerings og udenrigstjenestes håndtering af krisen. Det danske statsskib er under stormvejret stødt på undersøiske skær, der ikke var aftegnet på rorgængerens søkort, og samtidig viste en række af positionsbestemmelser på kortet sig noget upræcise. Det er endnu for tidligt at vurdere, om resultatet var et totalhavari eller en lækage, der relativt hurtigt kan udbedres, og derfor er det også for tidligt at afholde søforhør med henblik på at afgøre havariets omfang, årsag og nærmere omstændigheder, dvs. om grundstødningen skyldtes ustyrlige naturkræfter, et mangelfuldt søkort, en forkert kurs eller slet og ret dårligt sømandskab. Men det er ikke for tidligt at diskutere, om der er behov for at opjustere søkortet og rette på kursen. Artiklen analyserer indledningsvis udviklingen og det aktuelle indhold af det postulerede borgerlige paradigme, hvorefter der uddrages nogle generelle erfaringer af Muhammed krisen. Dernæst diskuteres handlerumsbegrebet, og det argumenteres, at handlerummet for den hidtidige udenrigspolitik er blevet indsnævret af Muhammed krisen. Afslutningsvis diskuteres, hvorledes et brugbart handlerum kan genetableres, enten ved at justere udenrigspolitikkens ambitionsniveau og/eller ved at ændre dens retning. Artiklen fokuserer her især på mulighederne for at skabe øget albuerum ved en genoptagelse af den kernelandsstrategi i EU, der blev forladt i Det vil især forudsætte en Militært Tidsskrift, 135. årgang nr. 2 juli 2006, s

6 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik ophævelse af forbeholdene vedrørende ESDP, den europæiske sikkerheds og forsvarspolitik, og RIA, de retlige og indre anliggender.. Det borgerlige paradigme Brydningstid Siden slutningen af 1970 erne har et borgerligt paradigme for dansk udenrigspolitik gradvis fortrængt det indtil da dominerende socialdemokratiske paradigme. Dette var afgørende præget af en småstatsoptik og kendetegnet ved magtskyhed og idealet om et internationalt samarbejde på rettens grund. I praksis fandt det udtryk i en forbeholden NATO politik og en defensiv EF politik kombineret med en aktiv afspændingspolitik og en højtprofileret politik over for den tredje verden.. Indtil 1979 var de borgerlige politikere stort set tilfredse med en mindretalsposition inden for dette paradigme, og tidens borgerlige udenrigsministre, Ole Bjørn Kraft ( ), Poul Hartling ( ) og Henning Christophersen ( ) gjorde kun få forsøg på at ændre det. Det skyldtes ikke mindst, at paradigmet var rammen om den brede enighed om NATOpolitikken, som de borgerlige havde en vital interesse i at holde Socialdemokratiet fast på. Hertil kom, især for Venstres vedkommende, en begrænset interesse for sikkerhedspolitiske spørgsmål. Enigheden begyndte imidlertid at sprække i forbindelse med dobbeltbeslutningen af 1979, idet Socialdemokratiet nu driftede mod venstre, mens de borgerlige partier efterhånden begyndte at bevæge sig i modsat retning, selv om de retorisk fastholdt, at de blot fortsatte den socialdemokratiske linje fra Hedtofts, H.C. Hansens og J.O. Krags dage. 1 Bevægelsen var særlig udtalt i Venstre, der nu overhalede de konservative indenom som det mest NATO loyale parti. Hovedarkitekten var Uffe Ellemann Jensen, der i 1993 ved sin afsked med Udenrigsministeriets personale udtrykte ønsket om, at historien ville se hans politik som den diametrale modsætning til den politik, den radikale udenrigsminister P. Munch havde ført i 1930 erne 2. 1 De borgerlige partiers bevægelse blev første gang analyseret i W. Christmas Møller, Krisen omkring Danmarks sikkerhedspolitik med særligt henblik på en bestemmelse af den borgerlige position, Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1983, s I bind 6 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, s , har jeg gjort nærmere rede for den borgerlige udenrigspolitiks historie og indhold. Se også Hans Branner, Småstatens vanskelige dobbeltliv, Jyllands Postens kronik Uffe Ellemann Jensen, Din egen dag er kort. Oplevelser og indtryk, København: Aschehoug, 1996, s

7 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Udenrigsministeren specificerede ikke, hvori hans modeksempel bestod, men man tager næppe fejl i at antage, at det var den forsigtige småstatsadfærd med ligge død og hvad kan det nytte? tænkning, tilpasning til den tyske overmagt og eftergivenhed i krisesituationer, som han tænkte på. Under firsernes fodnoteforhold havde Ellemann Jensen begrænsede muligheder for at virkeliggøre disse tanker, men omvendt kom periodens erfaringer til at forstærke hans opfattelse af, at et sporskifte i dansk udenrigspolitik var nødvendigt. Konkret søgte han trods det alternative flertal at styre Danmark så tæt som muligt på NATO s og EU s mainstream; det lykkedes ikke med NATO, men med EF pakken i 1986 nåede han et godt stykke i forhold til EU. Et andet, nyt træk var en skærpet retorik over for Sovjetunionen, der fra slog over i en realpolitik, hvis logiske konsekvens måtte blive unionens opløsning. Fra sovjetisk side blev udenrigsministeren da også betragtet som en af Vestens mest anti sovjetiske politikere. Aktiv internationalisme Den egentlige chance for at udfolde en borgerlig udenrigspolitik kom først i Allerede året forinden havde Ellemann Jensen formuleret begrebet aktiv internationalisme, foreløbig dog i en ganske forsigtig udgave med betoning af landets begrænsede ressourcer og handlemuligheder 3. Men fra 1990 blev forsigtigheden kastet over bord. Udenrigsministeren ikke blot så et mulighedernes vindue i den europæiske og globale udvikling, han sprang resolut igennem det, og hvad mere er, han begyndte snart at presse på for at gøre vinduet endnu større og skabe sig udvidet handlefrihed. Kernen i den nye politik var en aktiv og forpligtende deltagelse i den internationale politik, hvad enten den fik form af ensidige initiativer som Baltikum politikken, videreførelse af den multilaterale kernelandsstrategi i NATO eller deltagelse i FN s fredsbevarende aktioner på Balkan. Også EF politikken blev omfattet af den nye aktivisme, der under et sigtede på at skabe en ny europæisk og international orden.. Gennembruddet for denne politik og selve symbolet på den blev udsendelsen af Olfert Fischer til Golfen i eftersommeren 1990 for at deltage i flådeblokaden af Irak. Som et kompromis med Socialdemokratiet blev Olfert Fischer, meget mod udenrigsministerens vilje, underlagt visse begrænsninger. Den skulle i videst muligt omfang koordinere med de øvrige blokademagter gennem FN; den forblev under national kommando med en snæver margin for 3 Udenrigskommissionen, Udenrigstjenesten år 2000, Betænkning nr. 1209, Kbh.: Udenrigskommissionen, 1990, s

8 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik magtanvendelse, og der blev frivillighed for de udsendte værnepligtige. Og da flådeblokaden i januar 1991 overgik til en regulær krig mod Irak, fastholdtes Olfert Fischer i blokaderollen trods udenrigsministerens forsøg på at udvide dens mission. Alligevel var udsendelsen af Olfert Fischer en grundlæggende nyskabelse og blev erkendt som sådan. Der var tale om den første danske militæroperation uden for NATO området; den var en tvangsaktion til forskel den traditionelle fredsbevarelse og en FN sanktioneret koalition af villige under amerikansk ledelse ikke en FN aktion som sådan. Det pegede frem mod de stadig tungere opgaver på Balkan i 1990 erne og deltagelsen i USA s koalitionskrige efter FN forankringen var dog langt stærkere i 1990 end senere. En anden udvikling, der ligeledes pegede fremad, var forsvarsforliget af november 1992, der udgjorde et betydeligt skridt til forsvarets internationalisering med oprettelsen af den internationale brigade, DIB en. Denne skulle kunne løse opgaver uden for landets grænser i regi af FN, CSCE eller NATO. Men ikke EU. Europapolitikken i krise Ellemann Jensen nåede betydelige udenrigspolitiske resultater, mest tydeligt i Baltikum politikken, men led også et dramatisk udenrigspolitisk nederlag. Nej et til Maastricht traktaten i juni 1992 kuldkastede kernelandsstrategien i EU og førte til Edinburgh afgørelsens fire forbehold, som fortsat er med til at definere dansk Europa politik. Det kan diskuteres, hvor meget af nederlaget der skyldtes hybris, overmod, hos udenrigsministeren og hans rådgivere; givet er det i hvert fald, at der var tale om en alvorlig fejlvurdering af den hjemlige opinion, der har paralleller til fejlvurderingerne af den udenlandske opinion under Muhammed krisen. Det er ikke siden 1992 lykkedes de borgerlige partier (eller danske regeringer i det hele taget) at formulere en politik til genoptagelse af kernelandsstrategien i EU. Nok fandt man snart i udvidelsesspørgsmålet en fremtrædende platform for en aktiv dansk EU politik, men efter at den var kronet med succes på topmødet i december 2002, var dens potentiale i det store og hele udtømt. Frem til 1998 var de borgerlige partier faste i mælet i kravet om snarlige folkeafstemninger om forbeholdene, men fra 1998, hvor Anders Fogh Rasmussen overtog ledelsen af Venstre, ændredes partiets Europa profil gradvis fra det supereuropæiske til det mere nøgterne. I eurodebatten i 2000 omtalte partiformanden EU i vendinger, der lå meget tæt på tonen i det nationale kompromis, nemlig som et samarbejde mellem selvstændige lande, der frivilligt har besluttet at løse en række opgaver i 156

9 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik fællesskab på fornuftige områder og i den takt, vi selv bestemmer 4. Således ville Uffe Ellemann Jensen aldrig have udtrykt sig. Venstres og konservatives indsats i euro afstemningen i september 2000 var da heller ikke ganske helhjertet og fulgte efter en hidsig kritik tidligere på året af EU s sanktioner mod Østrig og Danmarks deltagelse i dem, især fra Venstres side. Den borgerlige udenrigspolitiks konsolidering Trods Ellemann Jensens afskedsord betød regeringsskiftet i januar 1993, hvor vi fik en socialdemokratisk statsminister og en radikal udenrigsminister, den første efter P. Munch, kun begrænsede accentforskydninger. Det skyldtes flere ting. For det første opmuntrede den hidtidige udenrigspolitiks relative succes til videreførelse; for det andet lå den store vægt på institutionsopbygning og multilateralt samvirke, der havde kendetegnet Uffe Ellemann Jensens politik, tæt på de ny regeringspartiers grundopfattelse; og for det tredje var både Socialdemokratiet og de radikale bevidst opmærksomme på behovet for at fjerne sig fra fodnoteperiodens plettede image. Endelig spillede det en rolle, at landet fik en forsvarsminister, Hans Hækkerup, der var opsat på at styrke den aktivistiske sikkerhedspolitik og dreje den i retning af øget anvendelse af militære instrumenter i udenrigspolitikken. Udenrigspolitikken mellem 1993 og 2001 var derfor præget af en militarisering 5 af dansk udenrigspolitik med deltagelsen i Kosovo krigen i 1999 som det foreløbige højdepunkt. Et andet træk var et stadig tættere samarbejde med USA, som ikke mindst Hans Hækkerup stod for. Om end udenrigspolitikken ofte blev iklædt mere ideelle begrundelser 6, var der derfor stort set tale om en videreførelse af den tidligere regerings borgerlige udenrigspolitik, dvs. en politik, der kombinerede en fortsat høj profil i tredjeverdensspørgsmål med en aktiv sikkerheds og ordenspolitik både europæisk og globalt. Statsminister Poul Nyrup Rasmussens udtalelse efter 11. september om at stå skulder ved skulder med USA var betegnende for denne politik. Anders Fogh Rasmussen-regeringens udenrigspolitik september 2001 vendte op og ned på både den internationale politik og dansk udenrigs og indenrigspolitik. Indenrigspolitisk blev den mest 4 Folketingstidende , s. 8070ff. 5 Begreber er (vistnok) brugt første gang af Bertel Heurlin i Nye prioriteringer i dansk udenrigspolitik, Dansk Udenrigspolitisk Årbog 1993, DUPI 1994, s Se Udenrigsministeriets redegørelse Principper og perspektive ri dansk udenrigspolitik,

10 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik iøjnefaldende reaktion en de facto kobling af den nye terrortrussel med det udlændingeproblem, som det trods mange års bestræbelser ikke var lykkedes at løse 7. Det er næppe rigtigt at se denne kobling, der dominerede valgkampen i november 2001, som årsagen til borgerlige valgsejr, men den blev sandsynligvis udslaggivende for, at den VK regering, som Anders Fogh Rasmussen dannede i december 2001, kunne regere på et flertal sammen med Dansk Folkeparti og uden om såvel Socialdemokratiet som de radikale. Der var hermed skabt betingelser for en skarpere profileret borgerlig udenrigspolitik samt for en betydelig stramning af udlændingepolitikken.. Hovedarkitekten for regeringens udenrigspolitik siden da har været statsminister Anders Fogh Rasmussen, der dels har leveret dens ideologiske grundlag, dels taget styringen i afgørende situationer 8. Dette var evident i forbindelse med regeringens største diplomatiske triumf, færdigforhandlingen af EU s store udvidelse under formandskabet i sidste halvdel af Uanset det gode forarbejde, tidligere formandskaber og det hjemlige udenrigsministerium havde ydet, var statsministerens minutiøse styring af de afsluttende forhandlinger en selvstændig faktor for succes 9. Statsministerens hånd var ligeledes stærkt synlig i beslutningerne om at deltage i krigene i Afghanistan og Irak samt i håndteringen af sagen om Muhammed tegningerne i Fogh regeringens udenrigspolitik ligger nok i forlængelse af de forudgående regeringers politik, men rummer også vigtige nyorienteringer, stramninger og nuanceringer, samtidig med at den er blevet indlejret i den bredere værdi eller kulturkamp, som ikke mindst statsministeren har gjort til regeringens centrale projekt. Dens væsentligste karakteristika er: 1) En aktiv udenrigspolitik, der accentuerer den aktivisme, som siden 1990 har præget dansk udenrigspolitik. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 går ind for en aktiv, offensiv, fokuseret og sammenhængende udenrigspolitik baseret på et klart værdigrundlag. 10 Udenrigspolitikken skal 7 Se Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, s , Se Thomas Larsen, Anders Fogh Rasmussen i godtvejr og storm, 3. udg., København: Gyldendal 2003; Anne Sofie Kragh, Fogh. Historien om en statsminister, København: People s Press, Se bl,a, Michael Ulveman & Thomas Lauritzen, I spidsen for Europa, Det danske EU formandskab, Kbh.: People s Press, Udenrigsministeriet, En verden i forandring. Regeringens bud på nye prioriteter i Danmarks udenrigspolitik, juni

11 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik altså ikke blot være aktiv, men også offensiv. Programmet uddyber dette således: Regeringen ønsker, at Danmark får maksimal indflydelse på verden omkring os. Udvidelsen [af EU] har vist os, at et mindre land ved en målrettet indsats kan opnå langt større indflydelse, end man umiddelbart skulle forvente. Men indflydelsen kommer ikke af sig selv. Indflydelse kræver fokusering, engagement, handling, konsekvens og vedholdenhed. Med andre, ofte anvendte formler kan Danmark ikke længere sejle under bekvemmelighedsflag, men må meget længere frem på banen og indgå i skiftende alliancer med partnere, vi har interessesammenfald med, og komme med udspil og sætte en dagsorden. Denne forestilling om dansk udenrigspolitik indicerer en ambition om Danmark som en mellemmagt 11, dvs. en magt, der kan gøre en forskel inden for de givne internationale rammer. Den ideologiske baggrund for den offensive aktivisme er en bevidst distancering fra småstatstraditionen i dansk politik. Ligesom Uffe Ellemann Jensen, men med en skarpere brod, har statsministeren placeret sig i opposition til den socialdemokratisk radikale tradition med rod i I en tale på Københavns Universitet i september 2003 kaldte han således til et opgør med den tilpasningspolitik, der har domineret dansk udenrigspolitik fra nederlaget i 1864 og frem til vore dage. Som særlig problematiske udslag af denne tradition udpegede han [s]amarbejdspolitikken under besættelsen og fodnotepolitikken i firserne, som han karakteriserede som aktiv tilpasning til fjenden, underkastelse og tilpasning i forhold til nazistiske og kommunistiske diktaturer 12. Hårde, men utvivlsomt velovervejede ord. 2) En værdibaseret udenrigspolitik med liberale eller snarere neo konservative værdier som demokrati, frihed, markedsøkonomi og frihandel i centrum Der skelnes ofte i litteraturen mellem stormagter, der har indflydelse på det internationale systems overordnede struktur, mellemmagter, der har indflydelse inden for denne struktur, og småstater, der hverken har indflydelse på strukturen eller politikken inden for denne. Om mellemmagter, se Carsten Holbraad, Middle Powers in International Politics. New York: St. Martin s Press, Anders Fogh Rasmussen, Visioner om Danmarks aktive Europapolitik, 23. sept. 2003, 13 Der synes at være visse ligheder mellem statsministerens udenrigspolitiske synspunkter og synspunkter hos de amerikanske neo cons. Se Michael C. Wallace, What is the National Interest? The Neoconservative Challenge to IR 159

12 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik Parallelt med indenrigspolitikkens forskydning fra interesse til værdikamp, forstås udenrigspolitik mindre som varetagelse af traditionelle nationale interesser end som fremme af danske/vestlige værdier. Kampen for demokratiet indtager her en særlig plads, og den ofte fremførte konstatering af, at ingen kan forholde sig neutral til kampen mellem demokrati og diktatur, men må tage stilling for demokratiet og mod diktaturet, ligger formentlig meget tæt på kernen i regeringens politiske ideunivers. Ifølge det ovennævnte udenrigspolitiske program juni 2003, ligger udfordringen i at skabe et internationalt samfund, hvor den demokratiske retsstats principper hersker Demokrati målsætningen indgik ikke i det formelle grundlag for krigsdeltagelsen i Irak 14, men på pressekonferencen efter folketingsvedtagelsen den 18. marts 2003 udtalte statsministeren, at krigen var nødvendig, fordi det handlede om vigtige værdier: fred, demokrati, troværdighed og et stop for en hensynsløs diktators farlige og grusomme regime. I overensstemmelse hermed blev det efterfølgende hovedlegitimeringen af krigsdeltagelsen, at en farlig diktator var fjernet, ligesom den fortsatte tilstedeværelse i Irak legitimeredes med behovet for at bistå med opbygningen af et demokratisk system i landet, det første i den arabiske verden. Demokrati var også nøglemålsætningen for et selvstændigt dansk initiativ over for Mellemøsten i sommeren 2003, det såkaldte arabiske initiativ. Sigtet med initiativet var at øge dialogen med landene i den arabiske verden og modvirke politisk radikalisering og religiøs ekstremisme ved at rette fokus mod demokratisering og opbygning af civilsamfund gennem bidrag til bl.a. kvinders rettigheder, adgang til information, og etablering af ombudsmandsinstitutioner. Dette skulle ske i et samarbejde med lokale aktører, der havde en reformdagsorden. Initiativet, hvis bilaterale del blev Theory, European Journal of International Relations, September 2005, s Det ordknappe beslutningsforslag B118 af , der var grundlaget for Folketingets beslutning, nævnte to argumenter for aktionen: At tvinge Irak til at leve op til sin forpligtelse til at afruste samt at imødegå dets trussel mod international fred og sikkerhed i regionen. Deltagelsen erklæredes desuden i overensstemmelse med Danmarks hidtidige Irak politik, med dansk ikkespredningspolitik vedr. masseødelæggelsesvåben og med danske bestræbelser for at styrke folkeretten. Vedr. det sidstnævnte argument, se Tonny Brems Knudsen, Denmark and the War against Iraq: Losing Sight of Internationalism?, Danish Foreign Policy Yearbook 2004, p

13 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik tildelt et årligt budget på 100 mill. kr., førte i første række til oprettelse af et dansk egyptisk dialoginstitut i Cairo. 15 Også bistandspolitikken blev påvirket af værdiprioriteringen, idet demokrati og god regeringsførelse allerede fra 1990 erne blev stadig vigtigere kriterier for tildeling af dansk bistand. Denne tilgang ligger langt fra den politiske neutralitet, der i dansk selvforståelse prægede den tidlige bistandspolitik. Tværtimod er bistanden nu et bevidst middel til omformning af den tredje verden efter dansk/vestlig målestok Den indenrigspolitiske pendant til opprioriteringen af danske/vestlige værdier udadtil har været en mindsket tolerance over for ikke vestlige og især muslimske kulturtræk og en stærk betoning af den nationale sammenhængskraft 16. Udlændingepolitikken er i stadig højere grad præget af krav om integration i en form, der stærkt minder om assimilation. Muhammed sagen kom således i regeringens optik til at dreje sig om at fastslå ytringsfriheden som en absolut dansk vestlig værdi med fortrinsret over for konkurrerende islamisk/religiøse værdier. På samme vis har gennemførelsen af en national udlændingepolitik prioritet over deltagelse i EU s indvandringspolitik. 3) En nær tilknytning til USA: VK regeringen har fortsat og accentueret sine forgængeres tilnærmelse til USA og udviklet den til en decideret tilknytningspolitik. Denne er primært værdi eller ideologibaseret, men har også et vigtigt element af konkret interessevaretagelse. Regeringens udenrigspolitiske program fra 2003 fremhævede således, at USA s engagement i Danmarks nærområde er vigtigt for sikkerhed og stabilitet og måtte fastholdes. Mere generelt ser regeringen et nært forhold til USA som forudsætningen for, at Danmark kan øve indflydelse på USA selv og dermed på den internationale udvikling. Dette synspunkt afspejler den unipolaritet i det internationale system med USA som den eneste tilbageværende supermagt, der er blevet særligt synlig efter Bush administrationens tiltræden i Unipolaritet stiller de øvrige magter over for valget mellem tilknytning (med Birthe Hansens formulering flocking ) og indflydelse eller en mere distant holdning og dertil svarende mindre indflydelse 17. Under den nuværende 15 Udenrigsministeriet, Det Arabiske Initiativ, bilateral bistand, 30. marts 2005; Udenrigsministeriet, Analyse af det arabiske initiativ og anbefalinger til næste fase. Maj Se Ralf Pittelkow i Jyllands Posten, Se Birthe Hansen, Unipolarity and the Middle East, Richmond: Curzon,

14 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik regering har Danmark taget klarere parti for USA end de fleste europæiske lande og er derved blevet en af USA s fasteste allierede i Europa. Det har vist sig ved., at Danmark er blevet fast deltager i USA s koalitioner af villige i Afghanistan og Irak. I den nytiltrådte regerings overvejelser over Afghanistan i december 2001 indgik det med særlig vægt at sikre sig direkte dansk deltagelse i Operation Enduring Freedom, dvs. USA s militære kampagne mod Taleban og Al Qaida; det skete både med specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset og fly. Denne indsats, der foregik under direkte amerikansk kommando, prioriteredes højere end deltagelse i den efterfølgende, af FN sanktionerede stabiliseringsstyrke ISAF. Det klareste eksempel på tilknytningspolitikken over for USA er dog Irak, hvor Danmark var blandt de kun fire lande, der leverede kamptropper til koalitionen. Bidraget var ganske vist nok så symbolsk i form af ubåden Sælen, et lægehold og endnu engang Olfert Fischer. Men regeringens oprindelige tanke havde været at tilbyde specialstyrker til deltagelse i landkrigen.. Dette blev i sidste instans opgivet som en indrømmelse til oppositionen, og i stedet for kom Olfert Fischer ind i billedet. Krigsdeltagelsen i Irak var især bemærkelsesværdig, fordi den ikke som Afghanistan hvilede på et FN mandat. Efter regeringens opfattelse var den dog forankret i FN og dertil nødvendig for at opretholde respekten for FN og Sikkerhedsrådet. Et tredje signifikant udslag af tilknytningspolitikken var Igaliku aftalen af august 2004, hvori Danmark gav grønt lys for, at Thule radaren kunne moderniseres med henblik på indplacering i det amerikanske missilforsvar (Missile Defense). Thule radaren genvandt dermed noget af den centrale rolle i USA s strategiske forsvar, som den havde spillet mellem 1960 og den kolde krigs afslutning som varslingspost for missilangreb på USA 18. Et centralt element i tilknytningspolitikken er statsministerens stærke ideologiske orientering mod USA. Han har ofte udtrykt en dyb taknemmelighedsgæld til USA for dets historiske indsats for Europas og Danmarks sikkerhed en følelse, som han deler med brede borgerlige kredse. Men samhørigheden stikker dybere. Fogh Rasmussen har flere gange afvist, at der blot er tale om en ny form for tilpasningspolitik; tværtimod drejer det sig som udtrykt i talen på Københavns Universitet i september 2003 om et ligeværdigt samarbejde med en ven, en partner, en allieret, som hylder de samme principper og værdier, som vi gør: Demokrati, ytringsfrihed, 18 Nikolaj Petersen, Dansk Grønlandspolitik med særligt henblik på den amerikanske militære tilstedeværelse: Fra stille tosomhed til åbent trekantforhold, Grønlandsk kultur og samfundsforskning 2005, Nuuk: Ilisimatusarfik,

15 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik menneskerettigheder 19. Orienteringen mod USA hænger således nøje sammen med regeringens værdiorientering. 4) Sikkerhedspolitikkens fortsatte militarisering : Et fremtrædende udviklingstræk i dansk udenrigspolitik er forsvarets rolleskift fra passiv afskrækkelse til en aktiv funktion i udenrigspolitikken. Op gennem 1990 erne så man en stadig vægtigere anvendelse af militære midler i Jugoslavien gående fra fredsbevarelse over fredsskabelse til egentlig krigsførelse. Sideløbende hermed blev militært samarbejde et vigtigt led i stabiliseringen af de centralog østeuropæiske lande og deres integration i det vestlige samarbejde. Efter 11. september øgedes det militære instruments betydning yderligere ved deltagelsen i to koalitionskrige. Herefter var det vanskeligt at påvise andre formelle begrænsninger på forsvarets anvendelse i udenrigspolitikken end EUforsvarsforbeholdet af I takt med militariseringen ændredes forsvarets rolle fra den kolde krigs territorielle forsvar til varetagelsen af internationale opgaver af fredsbevarende og fredsskabende karakter, hovedsagelig i regi af NATO, FN eller CSCE/OSCE. Udviklingen fik en ny drejning i forsvarsforliget af 2004, hvor erfaringerne fra Afghanistan og Irak blev udmøntet 20. Med generalmajor Per Ludvigsens ord var der tale om et regulært paradigmeskift, idet vægten nu blev lagt på en kombination af internationale opgaver og totalforsvar, mens det traditionelle værnepligtsbaserede mobiliseringsforsvar blev afskaffet. Der blev lagt op til en fordobling af de styrker, Danmark til enhver tid skulle kunne have på internationale missioner (fra 1000 til 2000 mand), og vægten i denne indsats skulle lægges på hurtig udsendelse af kortvarige og fokuserede bidrag snarere end på langvarig tilstedeværelse i områder med lav konfliktintensitet ( Hurtigt ind hurtigt ud princippet). Sigtet var således at udvikle forsvarets interventionskapacitet i oversøiske konflikter med dertil hørende politiske aftryk, mens der blev lagt lidt luft til operationer a la Balkan med deres lange tidsperspektiv. Det erklærede sigte var at tilpasse forsvaret til at samvirke med andre partnere, først og fremmest USA (Ludvigsen: vort vigtigste militære pejlemærke ) og Storbritannien. Samtidig med den øgede vægt på evnen til egentlig krigsførelse skete der en opblødning af kriterierne for deltagelse heri. Det oprindelige krav om et 19 Note Se Per Ludvigsen, Fremtidens forsvar udvikling af danske militære kapaciteter gennem forsvarsforligets paradigmeskifte, i Festskrift. Forsvarsakademiets 175. årsdag, Forsvarsakademiet 2005, s ; Peter Viggo Jacobsen, Forsvarets internationale engagement 15 år frem: hårdere, hurtigere, men ikke kortere operationer, smst., s

16 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik obligatorisk forudgående FN mandat blev allerede afsvækket i 1998/99 under Nyrup Rasmussen regeringen i forbindelse med Kosovo krigen og en planlagt, men ikke iværksat straffeaktion imod Irak 21. Disse aktioner havde dog bred international opbakning og foregik på baggrund af et kinesisk og russisk lomme veto i Sikkerhedsrådet begge dele til forskel fra Irak krigens smalle koalition. Den danske deltagelse i Irak krigen kom derimod tæt på en selvlegitimering, forstået på den måde, at regeringen i høj grad legitimerede deltagelsen med egne værdier, interesser og vurderinger. Når statsministeren f.eks. henviste til, at aktionen var nødvendig for at håndhæve respekten for FN og Sikkerhedsrådet, var der strengt taget tale om en usurpation af en afgørelse, som kun de pågældende organer selv kunne træffe.. 5) En svækket Europapolitik var bagsiden af den aktivistiske, atlantiske udenrigspolitik.. Efter ØMU afstemningen i september 2000 blev det borgerlig politik, at der nu skulle gå en rum tid, før vælgerne igen blev spurgt om ØMU en. Siden da har den stærke danske økonomi og Eurolands vækstproblemer ikke givet nogen tilskyndelse til at tage ØMU forbeholdet op igen. Derimod er der sket vigtige udviklinger i EU, der har anfægtet det retlige og forsvarsforbeholdet. Hvad angår det retlige samarbejde, tog udviklingen fart efter Amsterdam traktatens ikrafttræden i Men samtidig begyndte den borgerlige opposition i 2001 at udsende signaler om, at forbeholdet kunne blive en dansk fordel, hvis EU s udlændingepolitik udviklede sig i mere liberal retning end den danske. Og i 2003 blev det under forhandlingerne om EU s forfatningstraktat regeringens politik at splitte forbeholdet op, således at det opretholdtes på udlændingeområdet, men i øvrigt blev ophævet. I den nu fastkørte forfatningstraktat lykkedes det at få denne sondring godkendt af de øvrige medlemslande i form af en generel opt in bestemmelse 22. Mens forsvarsforbeholdet i EU ikke betød stort de første år, ændredes situationen fra 1999, hvor NATO gav grønt lys for udviklingen af ESDP (Den Europæiske Sikkerheds og Forsvarspolitik), og hvor EU derpå besluttede at oprette en udrykningsstyrke på mand med det nødvendige planlægnings og føringsappparat. Danmark måtte melde fra med hensyn til at bidrage fysisk til styrken, men lod sig repræsentere i de nye ESDP organer dog således, at repræsentanten i militærstaben måtte nøjes med at beskæftige sig med de civile aspekter af krisestyring. Opbygningen af EU s krisestyringskapacitet fortsatte i 2004 med en beslutning om at oprette kampgrupper, enheder på ca mand, der skal kunne deployeres med kort 21 Dansk Udenrigspolitiks Historie, bind 6, s Forfatningstraktaten, 20. protokol vedr. Danmarks stilling. 164

17 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik varsel. Heller ikke dette kunne Danmark deltage i og måtte se til fra sidelinjen, at ikke medlemslandet Norge sammen med Sverige og Finland gik i gang med at etablere en af de første EU kampgrupper. Fra 2003 begyndte EU at gøre sig gældende i fredsbevarende og fredsskabende aktioner.. Det gjaldt i første række en mindre operation i Congo og overtagelsen af NATO s hidtidige opgaver i Makedonien og Bosnien. Danmark deltog ikke i Congo og trak sig tilbage fra Makedonien og Bosnien, inden EU rykkede ind. Dette var ironisk, for så vidt der intet var ved de pågældende aktioner bortset fra EU flaget, der tilsagde ikke deltagelse. Danmark forblev i Kosovo som del af NATO styrken (KFOR) der, men måtte holde sig uden for en aftale om eventuel bistand fra KFOR til EU styrken i Bosnien. Regeringen og ikke mindst forsvarsminister Søren Gade har ved flere lejligheder beklaget forbeholdets begrænsende virkninger, men samtidig fastholdt det synspunkt, at udskrivning af en folkeafstemning om dets ophævelse forudsætter en afklaring af EU s fremtid. Danskerne skulle ikke købe katten i sækken, et argument, der forstærkedes med henvisning til den tænkepause, der blev dekreteret i EU, efter at forfatningstraktaten i 2005 var blevet forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. 23 Med forsvarsforbeholdet in mente kan man anskue den stærke USAorientering som en pragmatisk kompensation for de manglende handlemuligheder i europæisk regi. Til støtte for denne fortolkning kan man anføre regeringens gentagne formuleringner om det grundlæggende amerikansk europæiske værdifællessskab, f.eks. i regeringsgrundlaget af februar Men samtidig var der tale om en generel omprioritering af Europa politikken. Det stod klart i valgsituationer som i januar 2003, hvor Anders Fogh Rasmussen var medunderskriver på et læserbrev i førende internationale dagblade, der med klar brod mod Tyskland og Frankrig udtalte stærk støtte til USA i Irak spørgsmålet. I statsministerens øjne havde de to lande mistet betydning for Danmark, og i stedet stræbte regeringen efter nye alliancer i det ny Europa, baseret på Danmarks goodwill fra udvidelsesprocessen og en fælles pro atlantisk politik. I det nye EU ville det ikke længere være sådan, at blot fordi Tyskland og Frankrig er enige, bliver det automatisk EU politik 25 I denne proces nærmede Danmark sig også sin gamle 23 Forsvarsministeren argumenterede i maj 2006, at forbeholdet var træls, men at det ikke nyttede at sætte hesten foran vognen, da en genoplivet traktat kan ændre forudsætningen for forbeholdet, Jyllands Posten Nye mål, regeringsgrundlag, februar Anders Fogh Rasmussen, i Th. Larsen, anf. værk, s. 356ff. 165

18 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik referencemagt Storbritannien, der ellers havde spillet en reduceret rolle i dansk udenrigspolitik siden 1970 erne. Muhammed-krisen og dens lære Muhammed krisens opståen og årsager eller den danske regerings håndtering af den skal ikke vurderes her, hvor fokus er på de mulige konsekvenser for dansk udenrigspolitik og i særdeleshed for den kurs, som den nuværende regering har sejlet. Er denne politik havareret? Eller har stormen tværtimod givet vind i sejlene til en fortsættelse af kursen? Vurderingen vil nødvendigvis være foreløbig, men de umiddelbare erfaringer med krisen giver alligevel vigtige fingerpeg om fremtidige muligheder og begrænsninger: 1) Globalisering og kaosteori. Muhammed krisen er en af de mest overbevisende demonstrationer af kaosteori, som man kan forlange. Kausalkæden fra Jyllands Postens tegninger til ambassadeafbrændingerne i Damaskus og Beirut var næsten lige så lang som fra den berømte brasilianske sommerfugls vingeslag til orkanen over Texas. Det vil derfor være urimeligt at forvente, at den danske regering skulle have kunnet forudse de fulde konsekvenser af tegningerne og sine handlinger eller undladelser af handling. PÅ den anden side kunne nogle af de mulige konsekvenser have været forudset, såfremt globaliseringsperspektivet var blevet konsekvent indtænkt. I den officielle danske forståelse af globalisering ligger tyngdepunktet på dens økonomiske konsekvenser og muligheder for Danmark og på, hvorledes det danske samfund kan håndtere denne udfordring. 26 Efter krisen erkendte udenrigsministeren imidlertid, at globalisering også indebærer en svækkelse af grænsen mellem indenrigs og udenrigspolitik, således at det som ses som et indenrigspolitisk spørgsmål i en del af verden kan udløse utilsigtede reaktioner i en anden del. In Denmark, we are currently learning our lesson the hard way. 27 Det nærmer sig en erkendelse af, at regeringen fra begyndelsen undervurderede spørgsmålets transnationale, politiske dimensioner ved at insistere på at se det som en principiel sag om ytringsfrihed og danske værdier mellem regeringen og dens bagland på den ene side og det fundamentalistiskmuslimske miljø i Danmark på den anden. Men ikke som et udenrigspolitisk spørgsmål. Spørgsmålet er, om ikke lektien ikke kunne være lært tidligere på grundlag af de senere års mange indikationer af, at dansk udlændingepolitik 26 Dette perspektiv er helt entydigt i regeringens store globaliseringsrapport fra april Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi. Regeringen april Udenrigsministerens åbningstale ved møde.. den 31. marts 2006 i det rådgivende panel om globalisering. 166

19 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik bliver fulgt nøje og kritisk i udlandet og indgår negativt i dets opfattelse af Danmark. Også i lyset af, at Danmark ikke holder sig tilbage med kommentarer til uheldige udviklinger af menneskerettighederne i andre lande. Indtil krisen var det stort set lykkedes konsekvent at afvise udenlandsk kritik som uberettiget og uoplyst indblanding i interne danske forhold, dvs. at afvise globaliseringens politiske implikationer. Havde regeringen kunnet fastholde spørgsmålet på dette niveau, havde det formentlig kunnet klares ved en lignende stonewalling, dvs. ubøjelighedsstrategi. Der ville ikke have været noget at komme efter for de danske muslimer eller udenlandske kritikere. At det ikke gik sådan, sørgede de islamiske ambassadører, de ægyptiske og saudiske regeringer, Islamisk Trossamfund, de arabiske fjernsynsstationer og i sidste instans gadens parlament for 28. Særlig betydning fik den egyptiske regerings reaktion umiddelbart efter offentliggørelsen af tegningerne, der satte disse ind i en bredere kontekst af dansk udlændingepolitik og debat, en sammenkobling, som gik igen i de islamiske ambassadørers brev af 12. oktober og OIC, Organisation of the Islamic Conference s brev af 15. oktober 2005 til statsministeren. 29 Det efterfølgende forløb blev en anskuelsesundervisning i globalisering konkret: at udlændingepolitik ikke blot fungerer i en hjemlig, men også i en udenrigspolitisk kontekst, der har konsekvenser. I dette tilfælde skete en uventet og dramatisk kobling til de arabiske massers frustration over deres politiske, økonomiske og kulturelle situation og i bredeste forstand til den historiske antagonisme mellem Vesten og Orienten. Den uheldsvangre symbolik i afbrændingen af den gamle korsfarerfane Dannebrog i Orientens gader forblev dog formentlig uerkendt af de fleste af gerningsmændene. 30 2) Sårbarhed. Muhammed krisens mest overraskende og problematiske erfaring var demonstrationen af Danmarks sårbarhed. Den aktive efterkoldkrigspolitik var ellers baseret på den modsatte opfattelse af en stærkt 28 En indgående kortlægning af disse aktørers adfærd findes i John Hansen & Kim Hundevadt, Provoen og profeten. Muhammedkrisen bag kulisserne, Århus: Jyllands Postens Forlag, Henrik Dørge, Før verden gik af lave, Weekendavisen Jf. Egypten bag profetkampagne, Politiken Brevene fremhævede fire forhold, nemlig bemærkninger i Radio Holger, på Louise Freverts hjemmeside og i kulturminister Brian Mikkelsens landsmødetale samt Muhammedtegningerne, som udtryk for et generelt anti muslimsk debatklima i Danmark. 30 Dannebrog går sandsynligvis tilbage til et gammelt korsfarermærke fra Estlandstogterne i begyndelsen af 1200 tallet. Allerede omkring 1130 anvendte Johanniter ridderordenen i Jerusalem en rød hvid korsfane. 167

20 Efter Muhammed: Handlerummet for den borgerlige udenrigspolitik mindsket sårbarhed. Bortfaldet af den territorielle trussel indebar sammen med den stærke danske økonomi, at sårbarheden over for ydre påvirkninger forekom drastisk reduceret en opfattelse, som heller ikke terrortruslen efter 2001 formåede at bortvejre. Muhammed krisen demonstrerede heroverfor dansk sårbarhed på en lang række punkter: Danske ambassader kunne angribes og ødelægges, danske firmaer og varer kunne boykottes, det danske flag og statsministerens portræt kunne afbrændes, og danske statsborgere kunne trues på livet alt sammen uden at den danske stat kunne gøre noget effektivt herimod. Dansk erhvervslivs indsats for at komme ind på de islamiske markeder forekom med ét tabt på gulvet, danske turister blev opfordret til at holde sig væk fra en bred vifte af traditionelle turistmål, og Danmark som brand var over natten rutschet i bund i den islamiske verden. 3) Tab af kontrol: Sårbarhedens pendant var magtesløshed og tab af kontrol. Sagen var med statsministerens ord blevet ustyrlig 31. Ligesom den aktive udenrigspolitik hvilede på en reduceret sårbarhed, havde den som forudsætning en øget kontrol, dvs. at Danmark kunne træde ud af sin historiske småstatsrolle og agere som en mellemmagt. For statsministeren personligt var tabet af kontrol, det at stå over for det ustyrlige, formentlig en traumatisk oplevelse, hvad der forklarer, at han på krisens højdepunkt virkede rådvild. Indtil da havde regeringen søgt at afmontere sagen ved at forklare sin principielle holdning, men uden virkning. Da krisens alvor først var åbenbar, søgtes anslaget mod danske interesser afbødet på tre måder: Ved at give visse (men begrænsede og senere delvis tilbagetrukne) verbale indrømmelser til den muslimske verdens opinion, ved at søge dialog med de islamiske regeringer og foreholde dem deres ansvar og ved at søge støtte hos sine allierede, USA og EU landene. Den sidste strategi var vigtigst og afslørede endnu en svaghed ved den danske position: 4) Afhængighed. Sårbarheden og den manglende kontrol afslørede en dyb afhængighed af Danmarks allierede, både af EU og USA. På det økonomiske felt var det afgørende, at EU samarbejdet fungerede som en beskyttende ring, der ganske vist ikke kunne gøre noget ved u og halvofficielle forbrugerboykot mod Danmark, men dog afværge statslige skridt mod danske økonomiske interesser med trussel om repressalier og indklagen for WTO. På dette konkrete felt var EU s støtte vigtig. Politisk var støtte fra såvel USA som EU afgørende, men den kom ikke så hurtigt eller så uforbeholdent, som forventet eller i hvert fald ønsket. Per Stig Møller mødtes med sin amerikanske kollega, Condoleeza Rice, allerede den 31.januar for at orientere om sagen, men det var først den 3. februar, dagen før Damaskus branden, at den første offentlige 31 Verden ifølge Fogh, Berlingske Tidende,

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres

Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres 19. august, 2012 Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres I stedet for at ofre danske soldaters liv på umulige opgaver bør Danmark føre en ny udenrigspolitik. En udenrigspolitik,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON:

Faktum er jo, at vi i Danmark har fejluddannet flere generationer. VUs Thomas Banke i RÆSON: VUs Thomas Banke i RÆSON: VI LEVER i en globaliseret verden. En verden hvor udfordringerne for et lille land som Danmark bliver større og større. Det industrielle erhvervsliv flytter arbejdspladser ud

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011. Betænkning. over Til beslutningsforslag nr. B 144 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. juni 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 128 af

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere