Viljen til innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viljen til innovation"

Transkript

1 Viljen til innovation - en idehistorisk og samtidsdiagnostisk kommentar til tidens innovationstrang og -tvang Jens Erik Kristensen (artikel i KVAN Tidsskrift for Læreruddannelse og Skole, nr. 92, marts 2012) Innovation er på alles læber for tiden og højt på ikke blot de politiske, økonomiske og teknologiske, men også økologiske og pædagogiske dagsordener. De seneste år er innovation blevet standardsvaret på stort set alle udfordringer, problemer og kriser - herunder også på det helt grundlæggende spørgsmål: hvad skal vi leve af i fremtiden i lyset af den globale økonomiske konkurrence? For uden vedvarende og intensiveret innovation er der ifølge nogle slet ikke nogen fremtid for en lille og åben økonomi som den danske, der jo hverken kan konkurrere på løn eller produktivitet. Innovation og kreativitet er tilsyneladende de eneste ressourcer, vi endnu har at gøre ved med, hvis vi vil opretholde vort nuværende velstands- og velfærdsniveau. Disse ressourcer må derfor mobiliseres, aktiveres, styrkes og faciliteres på alle fronter og niveauer. Og vi må alle - individer såvel som virksomheder, organisationer, institutioner og hele nationen - omstille os til at blive mere innovative og kreative. En hær af innovationseksperter, - konsulenter og -pædagoger står klar med vejledning, kurser, håndbøger, manualer m.v., der kan initiere, fremme og facilitere innovative processer og kompetencer på alle niveauer. Nogen har sågar foreslået at bruge ADHD-medikamentet Ritalin til raske mennesker, da det har vist sig at forbedre deres 'innovative kapacitet. Hermed antydet, at innovation for indeværende har antaget en påtrængende quasi-moralsk valør og hastigt er på vej til at blive individers, virksomheders, professioners, organisationers og nationers nye kategoriske imperativ: vær kreativ og innovativ! Projektet er tilsyneladende at få den national- og globaløkonomiske innovationstvang omsat til og inderliggjort som en innovationstrang hos den enkelte såvel som på alle niveauer i samfundet. I denne generalmobilisering af det kreative og innovative er skolen og uddannelsessystemet selvsagt udset til at spille en nøglerolle, hvilket dette nummer af KVAN jo til fulde viser. Og allerede for ti år siden gjorde Kulturrådet for Børn opmærksom, at børnehaven er en central institution, da man jo der gennem leg udvikler to centrale kompetencer hos børn, nemlig deres innovationsevne og kreativitet, der jo er nøglekompetencer på videnssamfundets arbejdsmarked (Kulturrådet for Børn 2002). Dette er i sig selv et symptom på, at innovationstvangen i dag principielt omfatter alt og alle og for længst har gjort kreativitet til sin naturlige, men underordnede følgesvend (jf. f.eks. Gjallerhorn 2008). Til forskel herfra handlede innovationsdebatten for blot år siden endnu primært og ret snævert om teknologiske innovationer i den private sektor og om den offentlige forskningspolitiks tilpasning hertil, men inden for de seneste 10 år er kreativitet & innovation blevet et nøgletema i pædagogik, uddannelse og management. Og temaet velfærdsinnovation i den offentlige sektor er kommet til - og i kølvandet herpå den mere generelle forestilling om social innovation i og af (civil) samfundet som sådan. 1

2 En idehistorisk samtidsdiagnose Af samme ekspansive grund bruges ordet 'innovation' i dag meget bredt og uklart om alt fra nye produkter og teknologier, ny forskning og videnskab, nye organisations-, arbejds- og ledelsesformer til nye undervisnings- og læringsformer, nye interaktions-, forenings- og samlivsformer m.v., og en lang række bindestregsord har set dagens lys i forlængelse heraf ('brugerdreven innovation', 'innovationskraft', 'innovationsmod', 'innovationspolitik' m.v.). Men hvad er der egentlig på spil i denne innovative oprustning og generalmobilisering, og hvorfor indfinder den sig netop nu? Noget af svaret er antydet i indledningen, men hvad er det egentlig man forestiller sig og henviser til, når man i dag taler om innovation - og hvad er det man ikke længere taler om i den forbindelse? Hvor kommer ideen om innovation fra, hvad rummede den, og hvordan er det gået til, at innovation og kreativitet i dag nærmest er blevet synonymer? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil behandle i det følgende i form af en idehistorisk samtidsdiagnose af den aktuelle kollektive hang eller vilje til innovation. En sådan må starte med at lytte til de forskellige toneangivende diskurser, der historisk og aktuelt har tematiseret, promoveret og/eller problematiseret innovation som proces, middel, mål og ideal. Opkomsten af nye hegemoniske ord og ideer markerer idehistorisk og samtidsdiagnostisk set altid en ændring i samfundets selvbeskrivelse og værdier. Ambitionen er ikke at kritisere samtidens hang til innovation som et sygeligt fænomen, ej heller at anfægte fornuften i mange innovative tiltag og bestræbelser. Med afsæt i en undren over det selvfølgelige og indiskutable i denne nye dagsorden, der jo appellerer til os alle på en mere eller mindre tvingende eller påtrængende måde, er det ambitionen at gøre det muligt at diskutere, vurdere og anfægte nogle af denne innovationstvangs uheldige eller oversete implikationer. Ambitionen er naturligvis også 'at stille diagnosen' af dette samtidsfænomen, hvilket vil sige at tyde og tolke det historisk-aktuelle sammenrend af tiltag og tendenser, der har sat innovation på dagsordenen på alle niveauer i samfundet. Dette kan dog selvsagt ikke blive fyldestgørende inden for denne artikels rammer. Innovation før og nu Det er som sagt alt andet end klart og entydigt, hvad der i dag forstås ved innovation, og uklarheden er ikke blevet mindre med i takt med ordets hastigt stigende udbredelse og anvendelse gennem de sidste år. Et kort tilbageblik på ordets ide- og begrebshistorie kan eventuelt hjælpe os en smule på vej - ikke til entydigt og definitorisk at sige, hvad innovation så er, men til forstå, hvilke betydningsnuancer, der er blevet dominerende i dag, og hvilke der er blevet fortrængt og nedtonet. De fleste er i dag enige om, at innovation enten har med teknologisk innovation (nye teknologier, produkter, procedurer eller tjenesteydelser, der har kunnet gøre sig gældende på et marked) og/eller med kreativitet og opfindsomhed at gøre. Dette er imidlertid relativt nye bestemmelser af innovation, der produktet af en længere og kompleks begrebshistorie, som vi derfor kort skal se på. 2

3 Ordet innovation kommer af det latinske 'innovatus', der er afledt af verbet 'innovare', som betyder 'at forny eller forandre'. Navneordet 'innovatio' dukker op som selvstændigt udtryk i senmiddelalderen, hvor det bruges uspecifikt og ofte pejorativt om forandring og fornyelse af enhver art, hvorfor innovation dengang ofte modstilles tradition. Innovatio havde dog i udgangspunktet intet at gøre med hverken kreativitet eller teknologisk-materielle fornyelser; det får det først i løbet af det 20.århundrede, hvor et moderne økonomisk innovationsbegreb tager form. Den canadiske idehistoriker Benoît Godin har derimod vist, at det moderne innovationsbegrebs herkomst og nuværende betydning bedst kan belyses i sammenhæng med dets to historiske nabobegreber, nemlig invention (opfindelse) og imitation (efterligning) (Godin 2008). Disse blev historisk set som hinandens modsætninger. Invention var knyttet til ideen om originalitet, men forbindes fra 1600-tallet og frem med de naturvidenskabelige opdagelser og teknologiske opfindelser. Imitation har siden antikken været knyttet til spørgsmålet efterligning/kopiering og derfor været modstillet originalitet. Godins pointe er, at innovation får sin særegne moderne betydning i foreningen eller rettere forsoningen af invention og imitation, der kommer til at fremstå som successive momenter i enhver innovationsproces: En innovation (fornyelse) forudsætter en 'invention' (en ny ide, opfindelse eller videnskabelig opdagelse), men først iværksættelsen (tilegnelse, omsætning og brug) af en 'invention' og dens udbredelse i en given social praksis eller på markedet gør den til en innovation. Til gengæld betyder netop innovationers udbredelse og markedssucces, at deres skæbne er hastigt at blive imiteret (efterlignet og kopieret) af konkurrenter, hvilket er en del af deres udbredelse (diffusion). Dette er i øvrigt helt afgørende for at forstå, hvordan nutidens globale videns- og innovationsøkonomier fungerer. Et sådant moderne innovationsbegreb, der både medtænker forskellen mellem invention og innovation og samtidig har blik for imitation som et moment i sociale og kulturelle innovationsprocesser udbredelse (diffusion), tematiseres første gang hos den franske massesociolog Gabriel Tarde ( ) i slutningen af 1890'erne. Det får dog først sin afgørende moderne og især økonomiske prægning med den østrigske økonom Joseph Schumpeter ( ) i hans Theorie der wirtschaftlichen Entwicklung i 1911 (Schumpeter 1986). Han er den første, der gør innovation til et økonomisk og vækstteoretisk nøglebegreb, som vi kender det i dag. I tråd med Marx beskriver han kapitalismen som en evolutionær økonomi i bestandig forandring i en proces, han kalder for "kreativ destruktion", hvor eksisterende strukturer og produktionsformer fortløbende nedbrydes og reorganiseres i kraft af innovationer (i form af nye produkter, nye produktionsmetoder, nye markeder og afsætningsmuligheder, nye primær ressourcer og materialer, nye organisationsformer m.v.). Sådanne innovationer iværksættes og gennemføres af den driftige og dristige entreprenør, der i kraft af sin pionerånd og evne til at iværksætte og gennemføre innovationer fremstår som den egentlige agent for den økonomiske udvikling og vækst. Det tog imidlertid noget tid inden Schumpeters teori om teknologisk innovation vandt indpas i de økonomiske vækstteorier. Økonomer forblev faktisk skeptisk over for den helt op i 1970'erne, hvor man stadig var mere optaget af inventioners (opfindelser, opdagelser, forskning) direkte økonomiske betydning. I dag krediteres Schumpeter dog uforbeholdent for at være den, 3

4 der leverede den første teori om teknologisk innovation, men også om iværksætterens (entreprenøren) centrale betydning herfor. Ligeledes har han på afgørende vis præget distinktionen mellem invention og innovation, der er forblevet et sømærke for enhver tale om innovation frem til i dag, hvilket dog ikke har hindret, at de to fænomener stadig ofte sammenblandes i dag, hvor det ofte kan være svært at afgøre, hvad der blot er tale om nye og kreative ideer og oprindelser og hvornår der er tale om egentlige innovationer. I kølvandet på Schumpeter har nyere økonomiske vækstteorier dog skærpet et kriterium for talen om innovationer, nemlig det, der siger, at en nyhed, f.eks. en videnskabelig opdagelse eller en teknologisk opfindelse, først er en innovation, når den har kunnet kommercialiseres og har skabt øget økonomisk værdi og momentane konkurrencefordele på markedet. Innovationer skal altså ikke blot være relevante og værdifulde for andre, deres værdifuldhed skal helst kunne måles i økonomiske markedsværdier. Denne forståelse ligger til grund for de fleste innovationsdebatter i dag - også der hvor innovationsbegrebet tænkes bredere end blot teknologiske innovationer eller innovative produkter på et marked. Det hænger sammen med, at stort set alle innovationsdebatter i dag er overdetermineret af spørgsmålet om økonomisk vækst og konkurrenceevne i en global kontekst, hvor innovations-imperativet råder som konkurrencebetingelse, også selvom en snæver teknologisk innovationsforståelse ikke længere er helt så enerådende længere, som den har været i de sidste årtier. Hermed er vi fremme ved den aktuelle innovationsdebats karakteristika. Konfliktuelle forestillinger om innovation i dag Hvis vi nu på denne meget kort skitserede historiske baggrund lytter til nogle af samtidens dominerende ideer og diskurser om innovation, så er der i hvert fald tre beslægtede, men relativt distinkte forståelser innovation, der er fremherskende i dag. De har gjort sig gældende mere eller mindre successivt, hvilket viser, hvordan innovation er blevet en stadig bredere og mere omfattede dagsorden gennem bare det seneste årti. Det drejer sig dels om den allerede nævnte klassiske og teknologisk-økonomiske forståelse af innovation, dels om den psykologiskkreativistiske forståelse af innovation, og endelig om den bredere ide om social innovation, der er den senest tilkomne og har vundet genklang, fordi den forstår sig som intet mindre et nyt innovationsparadigme, der rummer en implicit kritik af både den teknologifokuserede og den kreativitets fokuserede innovationsforståelse. De er tale tre forskellige betoninger af innovationsprocessers karakter, der på hver deres måde er overdetermineret af den globaløkonomiske og kompetitive dagsorden, der tendentielt har gjort en hvilken som helst form for innovation til et vækst- og konkurrenceparameter. a) den teknologisk-økonomiske forståelse af innovation Denne forståelse har været dominerende siden temaet innovation for alvor kom i fokus med nye teorier om økonomisk vækst fra 1980'erne og frem i lyset af den øgede globalisering og åbningen af de nationale økonomier. Her forstås innovation mere eller mindre eksklusivt som teknologiske innovationer, der manifesterer sig i nye teknologier og/eller i nye materielle produkter. Fokus er 4

5 her på innovation som vækstdrivers og konkurrencevilkår. Succeskriteriet for en teknologisk innovation er, at den har kunnet kommercialiseres og har vist sin værdi på markedet. At en ide, et forskningsresultat eller en opfindelse kan være civilisatorisk værdifuld for kultur og samfund eller have værdi i sig selv som bidrag til en tilvækst i viden, indsigt og oplysning, gør dem således ikke til innovationer ifølge denne økonomiske bestemmelse. En sådan teknologisk-økonomisk definition er selvsagt reduktiv, men har ikke desto mindre været dominerende i innovationsdebatten og den internationale innovationslitteratur frem til i dag. Det gælder også de internationale forsøg på at måle og sammenligne virksomheders og nationers innovations-kapacitet (jf. f.eks. OECDs Oslo manual m.v.). Grunden til dens fortsatte dominans som innovationsparadigme er bl.a., at den siden 1990'erne har kunnet finde støtte i den vidensøkonomiske tese om, at stadig større dele af vore økonomier er blevet vidensbaserede og vidensintensive. Meget kort fortalt betyder det, at de toneangivende højteknologiske og forskningstunge virksomheder er kendetegnet ved intensiveret produktion og brug af viden (målt i udgifter til forskning og udvikling, i antal af højtuddannede medarbejdere samt brug af informationsteknologi). Det innovative vidensindhold i nye teknologier, produkter og service bliver i takt hermed afgørende for deres økonomiske værdi og dermed såvel for virksomheders indtjening som for deres konkurrenceevne i en åben global økonomi. En vidensbaseret økonomi er m.a.o. grundlæggende en innovationsøkonomi, hvor virksomheder som deres globale konkurrencevilkår er underlagt et innovations-imperativ, der gør deres evne til fortsat og vedvarende innovation til det afgørende nye konkurrenceparameter og dermed til et spørgsmål om liv eller død. En sådan innovationsøkonomi er nemlig også en forældelsesøkonomi, da netop videnstunge innovationer (produkter og teknologier) forældes stadig hastigere, fordi konkurrenter lynsnart kopierer dem eller udkonkurrerer dem med endnu bedre og mere innovative produkter og teknologier, eller fordi patenter udløber m.v. I den vidensbaserede sektor af økonomien konkurrereres der i stadig mindre grad på pris og i højere grad på netop innovation, der tendentielt har erstattet prismekanismen som den afgørende regulative mekanisme i økonomien (Foray 2009). Mere principielt kan man sige, at i en vidensøkonomi falder 'produktion' tendentielt sammen med innovation, hvilket betyder, at den afgørende vidensøkonomiske 'produktivkraft' fremover vil være 'innovationskraften' (Rambøll Management 2006). Denne vidensøkonomiske betydningsopskrivning af innovation er helt afgørende for at forstå den aktuelle innovationsdebat, både i dens snævre mikroøkonomiske og dens bredere makroøkonomiske og politiske former, hvor det ikke blot handler om enkeltvirksomheders, men nationers samlede innovationskraft i global sammenligning. En sådan bredere, men stadig grundlæggende teknologisk-økonomisk forståelse af innovation finder man også i hjemlige tematiseringer af innovation. Således i Innovationsrådet, der i regi af Huset MandagMorgen blev stiftet i 2003 som efterfølgeren til det Nationale Kompetenceråd. Rådet har siden da arbejdet målrettet etablere en national innovationspolitisk dagsorden med henblik på at gøre Danmark til "et af verdens mest innovative samfund". Deres korte definition på innovation er: "noget nyt, der har værdi på markedet", men rådet har dog samtidig været med til at bløde 5

6 innovationsproblematikken op og gøre den bredere end den snævre teknologiske forståelse, der var anførende blandt økonomer i 1980'erne og 90'erne. Deres grundtese er, at der i Danmark findes mange skjulte og uforløste innovative potentialer af såvel folkelig-kulturel som social og institutionel karakter (Innovationsrådet 2005; Christensen 2007). Innovationsrådet har sidenhen sat sig i spidsen for den såkaldte 'velfærdsinnovation', der fokuserer på innovation i den offentlige sektors organisation og ydelser. Et snævert teknologisk-økonomisk innovationsbegreb har dog frem for alt været en dominerende og integral del af forsknings- og universitetspolitikken fra 1990'erne og frem. I første ombæring i kølvandet bl.a. på OECD's satsning på de 'nationale innovationssystemer' (som det systematiske samarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutioner, industri og stat), og senere i forlængelse af deres betoning af forskningspolitikkens betydning for fremtidens vidensbaserede økonomier. Innovation forbindes i dette regi tæt med forskning og herunder især med den teknologiske-innovative forskning, og er som sådan blevet nøgleordet i den såkaldte nye kontrakt mellem videnskab/universiteter og samfund (hvilket bl.a. afspejler sig i, at vi i dag har et Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser). Konsekvensen har været, at forskning nu på det nærmeste er blevet identisk med innovativ vidensproduktion, hvilket tendentielt ophæver distinktionen mellem invention og innovation, idet man på forhånd antager, at forskningsmæssige inventioner kun er relevante, hvis de resulterer i innovationer. Den intime sammenknytning af forskning & innovation har m.a.o. ført til nogle snævre relevanskriterier og acceptregler i forskningspolitikken, der bl.a. afspejler sig i, at størstedelen af de nationale (offentlige og private) forskningsbevillinger i dag bevilges til projekter og områder, hvor der er udsigt til innovative anvendelighed og kommercielle omsættelighed (f.eks. i henhold til paroler om Viden, vækst og velfærd eller ønsket om at finde den hurtigste vej fra 'forskning til faktura, der begge markerer forskningspolitikkens underordning under et videns- og innovationsøkonomiske regime). Dette har naturligvis givet problemer for de typer af videnskabelig forskning og invention, der ikke umiddelbart lader sig omsætte i praktiske eller teknologiske innovationer efter kommercielle succeskriterier. Problemet er ikke innovation som sådan, men at et snævert teknologisk-økonomisk innovationsbegreb her bliver tendentielt enerådende som vidensregime. b) den kreativistisk-psykologiske forståelse af innovation Parallelt med den skitserede teknologisk-økonomiske forståelse er innovation det seneste tiår også blevet uløseligt forbundet med kreativitet. Kreativitet har i sin klassiske form (creatio) en teologisk og geni-æstetisk herkomst, men har i sin aktuelt fremherskende form fået en (humanistisk) psykologisk prægning (Kristensen 2006; Hammershøj - her). I begge varianter er kreativitet som det nyskabende potentiale dog forblevet lidt af et mysterium eller et under, selvom moderne psykologi og hjerneforskning mener at være på sporet af en forklaring på, hvordan nye, uventede og kreative ideer, indfald og problemløsninger indtræffer. I lighed med innovation er kreativitet i dag noget, der efterlyses og mange taler i dag med største selvfølgelighed om 6

7 'kreativitet & innovation' eller om 'kreative & innovative kompetencer' som var det to alen ud af et stykke. Som antydet har de to ord imidlertid forskellig herkomst og har idehistorisk ikke haft noget med hinanden at gøre før i det 20.århundrede. Det interessante er derfor, hvordan og hvorfor de især gennem det seneste årti ikke blot har fået hinanden og dannet par på en måde, der for mange gør det svært at skelne, men hvordan det er gået til, at de i dag er blevet videns- og innovationsøkonomiens salt & peber. Helt fremmed er kreativitet og innovation ganske vist ikke for hinanden. Vi så tidligere, hvordan Schumpeter karakteriserede kapitalistisk innovation som kreativ destruktion med entreprenøren som den både kreative og destruktiv-innovative kraft. Men hvor den teknologiskøkonomiske forståelse af innovation siden hen har lagt vægten på den måde, innovationer viser sig objektivt på markedet, da forbindes kreativitet i dag med den subjektive side eller de subjektive forudsætninger for og begyndelser på en proces, der eventuelt kan resultere i en innovation i ovennævnte teknologisk-økonomiske eller objektive betydning. Når de i dag nærmest er blevet synonymer, har det at gøre med de skitserede udfordringer i en global vidensøkonomi, hvor fortsat innovation er blevet det økonomiske konkurrencevilkår par excellence. Dette har gjort kreativitet og skabelsen af kreative miljøer og netværk til nøgleingrediensen i virksomheders innovationskraft. Innovationstvangen har både nødvendiggjort og erobret kreativitetsbegrebet, men hvor innovation peger ud mod markedet og den globale konkurrence, da peger kreativitet ind ad og angiver, hvad der forventes af moderne vidensarbejdere og af moderne virksomheders organisation og kultur, hvis de fortsat skal bevare deres innovations- og dermed konkurrencekraft. Kreativitet er her et led i personliggørelsen af arbejdskraften som menneskelig ressource, hvis alsidige, men altid personlige kompetencer skal udvikles for at kunne udnyttes/udbyttes. I arbejdslivet formidler det lille & i kreativitet & innovation således principielt mellem globalisering og individualisering, ligesom kreativitetsbegrebet aktuelt formidler mellem den humanistiske psykologis nøglebegreber om selvrealisering og personlig vækst og de økonomisk vækstteoriers nøglebegreber om innovation og iværkssætteri på den anden. Det aktuelle fokus på kreativitet er derfor intimt knyttet til lærings- og kompetencebegrebet, da det nu handler om at fremme kreative og innovative kompetencer på alle niveauer i uddannelsessystemet principielt fra og med børnehaven og frem (jf. Kulturrådet for Børn, 2002). Det nye makkerpar kreativitet & innovation er således en art datter-søn afledning af det ægteskab, der i 1990 erne opstod mellem læring & kompetenceudvikling, der også har forskellig herkomst, men er smeltet sammen i formlen livslang kompetenceudvikling gennem læring, hvilket vil sige, at det dækker hele det pædagogiske, uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske felt livslangt, livsbredt og livsdybt (Hermann & Kristensen 2004). Herhjemme har både det Nationale Kompetenceråd og senere Innovationsrådet bidraget til at etablere disse links mellem kreativitet og innovation. Kompetencerådet slog dem i 1998 ganske enkelt sammen i deres tale om 'skaberkraften', der i en virksomhed såvel som i en nation må spille sammen med konkurrencekraften og sammenhængskraften for at sikre overlevelsen i 7

8 en global økonomi. Og Innovationsrådet fulgte trop i 2004, hvor de talte om, at det i den nye innovationspolitiske dagsorden handlede om at forløse menneskets kreative potentialer (Christensen 2006; Kristensen 2007). Når den økonomiske, erhvervs- og globaliseringspolitiske opmærksom de seneste år har samlet sig om kreativitet & innovation, er det ikke blot fordi deres samspil i dag anses for at være de nye 'vækstfremmere', men fordi de sammenfatter, hvad (videns-)produktion i dag handler om, og fordi de udtrykker nøglekompetencerne hos medarbejdere i moderne innovative virksomheder og organisationer. Og først i takt hermed er de to ord blevet nærmest blevet synonyme. I en vidensbaseret innovationsøkonomi er evnen til kreativt at generere nye ideer, ny viden eller at omsætte og anvende eksisterende viden på innovative måder blevet den nye økonomiske værdi- og vækstkilde og det nye globale konkurrencevilkår. På denne baggrund er det forståeligt, hvorfor moderne stater, der i lyset af de nye globaløkonomiske konkurrencebetingelser har forvandlet sig fra velfærdsstater til nationale konkurrencestater (Petersen 2011), ikke blot satser på forskning og uddannelse, men også på en mere omfattende generalmobilisering af nationens menneskelige ressourcer eller human kapital, der kan minde om mobiliseringen op til de to verdenskrige. Dette implicerer bl.a. livslang udvikling af deres kreative og innovative kompetencer, da kreativitet og innovation anses som de afgørende ressourcer og kompetencer, der i fremtiden skal sikre nationens konkurrencekraft og dermed opretholdelsen af det nuværende velstands- og velfærdsniveau. Dette er hvad de populære fortællinger om Danmark som et vidensbaseret og innovationsorienteret samfund også handler om. Her har den enkelte såvel som virksomheder, organisationer og professioner pligt til at udvikle deres innovative og kreative kompetencer som deres bidrag til sikring af fremtidens velfærd på globale konkurrencebetingelser. Kreativitet & innovation er smeltet sammen under innovationsøkonomiens auspicier, men det er et umage par, der ikke følger samme logik og derfor ikke automatisk går op i en højere og konfliktløs enhed. Faren er, meget forenklet udtrykt, at viljen til innovation eller den økonomiske innovationstvang før eller siden vil komme i konflikt med, korrumpere eller kvæle den angiveligt spontant menneskelige kreativitetstrang, som den skal leve af. Det giver som regel bagslag i praksis, når man forsøger at tale hen over og neutralisere sådanne forskelle. En måde at undgå dette kunne være at tematisere og forstå kreative og innovative processer som sociale processer c) den sociale innovationsforståelse Dette er det seneste tilkomne bud på et moderne innovationsbegreb, der internationalt præsenterer sig som et nyt innovationsparadigme og som sådan rummer en implicit kritik af både den teknologisk-økonomiske og den kreativitets-psykologiske innovationsforståelse (Howaldt/Jacobsen 2010). Meget kort fortalt betoner den alle innovationsprocessers grundlæggende sociale karakter i tråd med den moderne innovationssociologis indsigter (Gaglio 2011). I forhold til den teknologisk-økonomiske innovationsforskning gør den gældende, at innovationer ikke kan og bør tænkes som lineære processer, der går fra ide eller forskning til 8

9 teknologi/produkt og iværksættelse/udbredelse på et marked. Innovationer foregår i regi af komplekse sociale processer af interaktion, kommunikation, kooperation og imitation og er ikke forbeholdt teknologiske innovationer, ligesom deres relevans og værdifuldhed er ikke afgjort med deres økonomiske værdi på et marked. Sociale innovationer defineres her som praktisk og samfundsmæssigt konsekvensrige regulative aktiviteter, fremgangsmåder og adfærdsmåder, der afviger fra vante skemaer og fremgangsmåder. De kan derfor foregå på alle niveauer i samfundet. Det sociale innovationsparadigme forstår dog primært sig selv som svar på de sociale og velfærdspolitiske udfordringer, der er opstået og skærpet med overgangen fra et nationalt industrisamfund til et global orienteret videnssamfund. Der er kort sagt tale om et (endnu ikke fuldt etableret og præciseret) innovationsparadigme, der ikke desto mindre forsøger at åbne innovationsproblematikken mod samfundet helhed, herunder ikke mindst mod den offentlige sektor. Og det er paradigme, hvor medborgere, kunder, brugere og aktivister bliver de relevante aktører ved siden af forskningsinstitutioner, virksomheder og medier. Nøgleord er borger- og brugerinddragelse, open innovation, etablering af netværk m.v., og som et eksempel på et socialt innovations-initiativ nævnes ofte, at præsident Obama indrettede et Office for Social Innovation and Civic Participation ved sin tiltrædelse i Herhjemme har bl.a. Innovationsrådet foreslået en dansk innovationsmodel, der også inddrager forestillingen om den særegne 'sociale innovationsevne', der har kendetegnet Danmark siden de store folkelige bevægelser fra slutningen af 1800-tallet. Den sociale innovation, byggende på høj grad af tillid, ligeværdighed, samarbejde og konsensus ses som den skjulte innovationskraft, der i et globaløkonomisk konkurrenceperspektiv skal reaktiveres. Danmark skal derfor som nation satse på social innovation, på borger- og brugerdreven innovation snarere end på teknologiske innovationer (Christensen 2006). Forestillingen om en bredere social innovation har også spillet en vis rolle i de seneste års bestræbelser på at fremme den såkaldte velfærdsinnovation med fokus på fornyelsen af den offentlige sektors opgavevaretagelse i lyset af finans- og gældskrisen, samt i forbindelse med de økologisk-klimatiske og energipolitiske udfordringer landet står overfor. Ideen om social innovation markerer således en tiltrængt nuancering og udvidelse af innovationsproblematikken, men samtidig også en samfundsmæssig generalisering af den. Det er ikke et problem, hvis det betyder, at demokrati, sociale hensyn og social såvel som økologisk bæredygtighed hermed kommer til at afbalancere et reduktivt teknologisk-økonomisk og kompetitivt innovationsbegreb. I praksis såvel som i den dominerende innovationsretorik er det dog klart det konkurrencestatslige og økonomisk-kompetitive perspektiv, der endnu er overdeterminerende i samtidens kollektive vilje til innovation. Den globale og konkurrencestatslige kontekst for den aktuelle vilje til innovation Det skulle således stå klart, hvorfor og hvordan innovation det seneste årti er kommet til at spille en nøglerolle, ikke blot i økonomien og som det globale konkurrencevilkår for virksomheder og nationer, men også i uddannelsessektoren og som løsenet på velfærdsstatens og den offentlige sektors problemer. Den kollektive vilje til innovation, der gennemsyrer hele samfundet i dag, er på 9

10 stort set alle niveauer båret af en alarmistisk konkurrenceretorik og i tråd med velfærdsstatens transformation til en national konkurrencestat. Innovationskraft er som antydet blevet lig med eller nøglen til 'konkurrencekraft', der er den danske oversættelse af det engelske 'competitiveness'. Konkurrencekraft er imidlertid langt mere end det økonomiske begreb om 'konkurrenceevne', da det i et økonomisk-kompetitivt perspektiv også indbefatter en omsorg for nationens socio-kulturelle sammenhængskraft og dens kreative og innovative 'skaberkraft'. Det er så blevet den nationale konkurrencestats opgave at afstemme disse tre kræfter og sikre en høj korrelation mellem dem af hensyn til nationens fremtid i en global verden. På denne baggrund er det altså ikke helt forkert, når globaliseringen abstrakt angives som forklaringen på den aktuelle mobilisering af innovation på alle niveauer, selvom andre strukturelle forandringer og tendenser også spiller ind. For den afgørende drivkraft i den aktuelle vilje til innovation er den globaløkonomiske totalkonkurrence, der tvinger virksomheder og nationer ud i et innovationskapløb i kampen for at opretholde sig selv og for at opretholde det nuværende velstands- og velfærdsniveau. Og innovation og kreativitet er de eneste ressourcer at ty til, når man som individ, virksomhed eller nation hverken kan konkurrere på løn, produktivitet eller andre råstoffer end den særegne nationale kultur for kollektive innovationer. Man kan så kun håbe på, at den økonomiske innovationstvang finder bæredygtige former, der ikke ender med at kvæle individers, kulturers og nationers evolutionære kreativitet og innovationstrang. Innovation fra fremskridt til tilpasning, fra håb til frygt? Innovation er således i dag blevet moderniseringsformen par excellence for individer, virksomheder, organisationer og nationer. Afslutningsvist er det dog værd at bemærke, at innovation netop har trængt fremskridtsbegrebet i baggrunden. Når vi i dag hellere taler om innovation (fornyelse) end om fremskridt (mod det bedre), kunne det være et symptom på, at det med den kollektive opfordring til innovation netop ikke handler om en ny fremskridtsfortælling, men snarere om i et evolutionært perspektiv at bevare og beskytte status quo, altså om en tilpasning til de globale vilkår for at bevare og beskytte det velstands- og velfærdsniveau, vi har i dag, i lyset af de trusler, der kommer udefra. Det er kort sagt frygten og ikke håbet, der er bærende i de nye innovationsfortællinger - også de optimistiske af dem. Innovation er nemlig ikke blot "nøglen til fortsat vækst og velstand", men svaret på et langt mere elementært og foruroligende spørgsmål: hvad skal vi leve af i fremtiden? når nu det vi hidtil har levet af, vores den materielle landbrugs- og industriproduktion i bred forstand, er billigere i udlandet. Svaret er som antydet, at vi måske slet ikke skal leve produktion i traditionel materiel forstand, men af innovation, der er for videnssamfundet og vidensøkonomien, hvad produktion var for industrisamfundet og industriøkonomien. Innovation handler altså om et grundlæggende mellemværende med fremtiden, men innovationstænkningen er evolutionær i darwinistisk forstand og har som sådan erstattet 'fremskridtsfortællingerne'. Vi lever ganske vist stadig i skyggerne af fremtiden, men vi forholder os til dem på en anden måde: ikke med håbets progressivisme, men med tilpasningens 10

11 developmentalisme, der siger, at vi skal være i udvikling - ellers er vi nemlig under afvikling. Og udvikling betyder i dag omstilling og tilpasning gennem fitness og udviklingsformen er innovation i selvopretholdelses øjemed. Derfor har fortællingen om innovation kunnet erstatte politiske ideologier og utopier om, hvor vi skal hen ad. Vi skal nemlig ikke nogen steder hen længere, vi skal være i udvikling og vi skal være innovative i tilpasning til 'udviklingen'. Innovation er blevet måden at forholde os til en skrøbelig fremtid, der fremstår som en uendelig række muligheder (Nowotny 2008). Innovation er sammen med tvillingekategorien kreativitet derfor blevet vores 'Heilsworte', som tyskerne kalder det altså frelsende og forjættende ord, der besværges som et mantra, fordi de synes at angive, hvorfra vi i dag som individer og samfund skal forvente vores redning. Vi kan derfor ikke andet i dag end tro på innovation, men som vist i det ovenstående, så har vi måske for høje forventninger til et relativt svagt og diffust begreb. Litteratur: Christensen, Søren (2006): Danskhed i verdensklasse. Om kulturaliseringen af dansk konkurrenceevne, i: Kritik nr. 184, Kbh. (nov. 2006) Foray, Dominique 2009: L économie de la connaissance, Paris: La Découverte Gaglio, Gérald (2011): Sociologie de l innovation, Paris: PUF Gjallerhorn. Tidsskrift for Professionsuddannelserne, nr. 7 (Tema Originalitet og Innovation) (2008), Viborg: VIA UC Godin, Benoît (2008): Innovation: The History of a Category, Project on the Intellectual History of Innovation, Working Paper nr. 1( Hammershøj, Lars G. (2012): Kreativitet et spørgsmål om dannelse, Kbh: Hans Reitzels Forlag. Hermann, Stefan & Jens Erik Kristensen (2003): Kompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål det sociale som investeringsobjekt, i Dansk Pædagogisk Tidskrift nr. 4, Kbh Howaldt, Jürgen & Jacobsen, Heike (red.) (2010): Soziale Innovation. Auf dem Weg zu einem postindustriellen Innovationsparadigma, Wiesbaden: Verlag Innovationsrådet (2004): Den danske strategi. Danmarks muligheder i det globale videnssamfund. Innovationsrådet (2005): Årsrapport Innovative Danmark. Kompetencerådet (1998): Kompetencerådets rapport København: Mandag Morgen Strategisk Forum. 11

12 Kristensen, Jens Erik (2006): Kreativitetens tidsalder? En idéhistorisk og samtidsdiagnostisk indkredsning, i: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1, Kbh Kristensen, Jens Erik (2007): Den gemene sammenhængskraft - sammenhængskraft som vilje og forestilling, i: Peter Lodberg (red.) (2007): Sammenhængskraften replikker til Anders Fogh Rasmussen, Kbh.: Univers Nowotny, Helga (2008): Insatiable Curiosity. Innovation in a Fragile Future, Cambridge/London: MIT- Press Peters, Michael A. et al (2008): Creativity and the Global Knowledge Economy, New York: Peter Lang Petersen, Ove K. (2011): Konkurrencestaten, Kbh: Hans Reitzels Forlag Rambøll Management (2007): Innovationskraft. Dilemmaer og potentialer i offentlig innovation Schumpeter, Joseph A. [1911] (1969): The Theory of Economic Development, Oxford: University Press 12

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Velfærdsprofessioner

Velfærdsprofessioner Velfærdsprofessioner - oprør, opgør, opbrud, ombrud? Konference DPU Velfærdens professioner i oprør Torsdag den 19. april 2018 Jens Erik Kristensen Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) AU

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Viljen til Læring & Inklusion

Viljen til Læring & Inklusion Viljen til Læring & Inklusion - en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny politisk-pædagogisk dagsorden Voksenpædagogisk Træf om Voksenuddannelse i spændingsfeltet mellem målrationalitet og idealer om

Læs mere

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer - et uddannelses-, social-, beskæftigelses- og integrationspolitisk columbusæg? Jens Erik Kristensen Lektor, DPU Konference for vejledere

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Innovation og velfærdsteknologi - uddannelsesinstitutionernes rolle? Finn M. Sommer, RUC Helle Storm, UCSJ

Innovation og velfærdsteknologi - uddannelsesinstitutionernes rolle? Finn M. Sommer, RUC Helle Storm, UCSJ Innovation og velfærdsteknologi - uddannelsesinstitutionernes rolle? Finn M. Sommer, RUC Helle Storm, UCSJ Innovation og velfærdsteknologi UCSJ s Udviklingskontrakt 2013-14 Mål 4: Øget innovationskapacitet

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Vejledning i konkurrencestaten

Vejledning i konkurrencestaten Vejledning i konkurrencestaten - i krydsfeltet mellem individ og samfund Foredrag på UUVF konferencen Samba 2 for vejledere ved ungdomsuddannelserne Reformer og rummelighed Onsdag den 30. oktober 2013

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dannelse i uddannelse

Dannelse i uddannelse Dannelse i uddannelse hvad er vigtigt at lære og kunne i fremtiden? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, AU AU AARHUS UNIVERSITET Indledning Min aktuelle forskning Dannelse i uddannelse Hvad er dannelse

Læs mere

Livslang læring Hvad handler det om?

Livslang læring Hvad handler det om? Livslang læring Hvad handler det om? NVR NATIONAL KONFERENCE APRIL 2014 Sissel Kondrup, Institut for Psykologi og uddannelsesforskning, RUC skondrup@ruc.dk Indhold Livslang læring hvad handler det om?

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020

Læs mere

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN

Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN Tema Fra data til beslutninger Årgang 14 nr. 26 / 2019 Titel Forfattere Sidetal Udgivet af URL Fra data til beslutninger hvordan får vi en bredere forståelse af universitetsuddannelsernes værdi og betydning?

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

KP og vores omverden - kort fortalt

KP og vores omverden - kort fortalt KP og vores omverden - kort fortalt 25. september 2018 KP og vores omverden - kort fortalt Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøst realistisk, og den skal

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Praktiske erfaringer fra projektet

Praktiske erfaringer fra projektet Praktiske erfaringer fra projektet En præsentation af 3 identi icerede behov for selvhjælpskoncepter vedr. business case, IPR og idea management Møde d. 26. oktober 2011 1 Om projektet Baggrunden for projektet

Læs mere

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Ledelse af offentlig innovation

Ledelse af offentlig innovation Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Internationalt blev udtrykket det postindustrielle samfund brugt fra slutningen af 1960 erne. Det fik sit store gennembrud med den amerikanske

Internationalt blev udtrykket det postindustrielle samfund brugt fra slutningen af 1960 erne. Det fik sit store gennembrud med den amerikanske ketter. Fabrikken blev opdelt i 22 afdelinger med selvstændig drift og bogholderi, og fabrikkerne i fabrikken købte og solgte så produkter til hinanden. Systemet forsvandt fra NKT efter nogle år, da direktøren

Læs mere

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/ VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 HTX Det

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

INNOVATION - hvad er meningen?

INNOVATION - hvad er meningen? INNOVATION - hvad er meningen? Udviklingskursus i design og billedkunst, marts 2007 af Louise Koch - antropologerne.com v/louise Koch REGERINGENS VISION Danmark skal være et af verdens mest innovative

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstituitioner i Projekt VIP: VIP-Virksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk

Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed. www.projektvip.dk Uddannelsesinstitutioner i Projekt VIP: VIP-VIrksomhed www.projektvip.dk Projekt-VIP Velkommen til Projekt-VIP! I denne lille brochure vil I finde lidt nyttig viden om projektet, hvad I kan forvente og

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere