HERNING KOMMUNE BØRNEBY ØST ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE BØRNEBY ØST ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEBY ØST Tilsyn dagtilbud RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Forældreinddragelse Overgange 9 3 EVALUERING AF RESULTATER Sprogvurdering Overgangsvurdering Lege- og læringsmiljøvurdering 15 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEBY ØST Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 18 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEBY ØST 1.1 Tilsyn dagtilbud Deltagere fra dagtilbuddet: Morten Kristensen og Per Pedersen Navn på tilsynsførende: Pia Strandbygaard og Joan Nørgaard Dato for tilsyn: Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Formålet med tilsynet er at undersøge, om borgere i Herning Kommune modtager den hjælp de kan forvente, og at hjælpen udføres professionelt, og i overensstemmelse med lovgivningen og Herning Kommunes serviceniveau. Tilsynet udføres på baggrund af: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16. Lov om Social service, Kap. 26 Godkendelse, opfølgning og tilsyn. Dagtilbudsloven 5. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Tilsynet føres ud fra et 3 årigt koncept. Hvor temaet for perioden udvælges i samarbejde mellem det politiske udvalg, forvaltningen og Tilsynsenheden. Tilsynet er fordelt på de 34 ledelsesområder. Tilsynene er fordelt med første halvdel det første år og den sidste halvdel det 2. år. Det 3. år er til evt. nye institutioner eller hvis der er behov for opfølgning på tidligere førte tilsyn (gradueret tilsyn). Frekvensen af tilsyn er afhængig af hvor mange der er omfattet af gradueret tilsyn. Det vil sige, at hvis tilsynets konklusion giver et meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende resultat, så fritages man for tilsyn opfølgende tilsyn året efter. For tilbud hvor konklusionen er mindre tilfredsstillende, kan der blive tale om et opfølgende tilsyn samme år. Ved tilbud hvor konklusionen giver et ikke tilfredsstillende resultat, bliver der altid fulgt op med et ekstra tilsyn enten samme år, eller året efter. Tilsyn på kommunale, selvejende og private dagtilbud føres ud fra samme koncept. Det er ledelsens ansvar at følge op på de anmærkninger der gives på baggrund af tilsynene. Tilsynsrapporten lægges på Herning kommunes hjemmeside. Leder udarbejder udviklingsplan for de enkelte anmærkninger i Hjernen og hjertet. Deltagere i tilsynet: Til Lege- og Læringsmiljøvurderingen er der udpeget: 10 forældre pr. ledelsesområde 10 personaler i alt pr. ledelsesområde fordelt på Pædagoger, Pædagogiske assistenter og medhjælpere. Såfremt institutionen ikke har 10 medarbejdere deltager alt pædagogisk personale. Det primære tilsyn er anmeldt. Såfremt der skal laves et opfølgende tilsyn eller et ekstra tilsyn, kan dette være enten anmeldt eller uanmeldt, afhængig af problemstillingen. I tilsynsbesøget deltager 2 tilsynsførende. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynsenheden, Center for Børn og Læring og Børne- og familieudvalget har besluttet at temaerne for er: Sprog Forældreinddragelse Besvarelserne i tilsynet skal tage udgangspunkt i de to udvalgte temaer. Rammesætning af Børneby Østs tilsyn: Tilsynet er forberedt fra kl.8-12 hvor dokumenter i Hjernen og Hjertet er gennemgået. Tilsynsbesøget afholdes på tilbuddet fra kl

4 Primære opfølgningspunkter fra Børneby Østs seneste tilsyn: Anbefalinger fra tilsyn 2016: 1. At der udarbejdes retningslinjer for hvad, hvornår og hvordan der skal dokumenteres omkring det enkelte barn. Leders besvarelse: Leder oplyser at man i Center for Børn og læring er igang med at udarbejde nogle centrale retningslinjer for hvordan man skal dokumentere. Dette i forhold til hvilket it-system der skal anvendes. Leder har over for eget personale i Børneby Øst anbefalet at de anvender Hjernen og Hjertet. Dog er der udfordringer med at kunne lægge dokumenter ind, da det ikke er en mulighed. Alt hvad der vedrører børnene og som ikke ligger i systemet, gemmer lederen på f-drevet. Der arbejdes meget med at gøre personalet fortroligt med at anvende itsystemer. Alle personaler har nu en arbejdsmail. One drive er iflg. it-afdelingen et sikkert system som kan anvendes. Filer der ligger på lederens f-drev og som skal sendes ud af huset ligger altid som pfd-fil og dermed ikke umiddelbar regigerbart. Hvis der skal rettes i wordfiler påføres der altid ny dato for ændring. Tilsynets vurdering af håndtering af personfølsomme oplysninger. Det er tilsynets vurdering, at der stilles systemer til rådighed for institutionen, som kan sikre personfølsomme oplysninger. I "Dokumentation & It i Dagtilbud - Herning Kommune 2016" pkt 1.5 fremgår det at det anbefales at netop LP modeller beskrives under "Fokuspunkter" eller "noter til overgang" i Hjernen og Hjertet. Jf. It sikkerhedsansvarlig i Hjerning Kommune er one drive ikke et sikkert system, og må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger. F-drevet er ikke egnet til arkivering af personfølsomme oplysninger. F-drevet kan anvendes til dokumneter der er under udarbejdelse og efter færdiggørelse skal dokumenterne fjernes og arkiveres i et logningssikret system enten fagsystemerne (nem børn eller Hjernen og Hjertet) eller SBSYS. Leder har forsøgt at lave egne systemer til at sikre at data ikke forringes eller fortabes, men dette er uanset ikke korrekt håndtering af personfølsomme data. Ny Henstilling: Personfølsomme oplysninger skal håndteres i henhold til vejledning fra CBL, Herning Kommunes retningslinjer for it sikkerhed og Persondataloven. 2. At der anvendes et pædagogisk arbejdsredskab i det daglige arbejde, når der opstår en problematik hos et barn der kræver en indsats Leders besvarelse: Leder oplyser at man anvender LP model som pædagogisk redskab. At anvendelsen af LP løbende vurderer det enkelte barn og derved hurtigt vil kunne tilrette alt efter hvor udfordringerne ligger på et gældende tidspunkt. Der er blvt mere opmærksomhed på at bruge dem og at der følges op og evalueres på indsatsen. Henstillinger 2016: 1. At observationer/problemstillinger løbende dokumenteres i barnets journal i henhold til notatpligten. Leders besvarelse: Man har valgt at fortsætte med principperne fra "Fremtidens dagtilbud", hvor man kontinuerlig laver vurderinger af og opfølgninger på det enkelte barn. Alle personaler anvender it til at dokumentere omkring et barn. Der er stor fokus på at alle ved hvor man finder oplysningerne. 2. Oplysninger i barnets journal skal være baseret på fakta og ikke på rygter Leders besvarelse: Der har været opmærksomhed på dette og det er indskærpet over for personalet hvad forskellen er på objektive og subjektive oplysninger. 3. At barnets fulde navn og cpr. nr fremgår af alle dokumenter. Leders besvarelse: Dette sikres ved at anvende it-baseret system til dokumentation på det enkelte barn. Og ved anvendelse af word dokumenter er man opmærksomme på at det er påført. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: 0-2,9 år (vuggestue) 37 børn 2,9-6 år (børnehave) 115 børn 6-9 år (fritidshjem 1) 75 børn 9-11 år (fritidshjem 2 25 børn Generelt for børnegruppen er, at der er en lav grad af etnicitet, og børnene har generelt en god socioøkonomisk baggrund. Personalet er sammensat af både uddannet og ikke-uddannet personale. Personalet er sammensat med ca. 6 faguddannet og ca. 4 ikke-uddannet personale. Det tilstræbes, at der både er kvindeligt og mandligt personale i alle afdelinger. Institutionen modtager praktikanter fra pædagoguddannelsen, social- og sundhedsskolen samt personer i virksomhedspraktik eller job med løntilskud. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: 0-2,9 år (vuggestue) 39 børn 2,9-6 år (børnehave) 165 børn 6-9 år (fritidshjem 1) 125 børn 9-11 år (fritidshjem 2 25 børn Juniorklub (4.-6. klasse) 30 medlemmer Generelt for børnegruppen er, at der er en lav grad af etnicitet, og børnene har generelt en god socioøkonomisk baggrund. Personalet er sammensat af både uddannet og ikke-uddannet personale. Personalet er sammensat med ca. 6 faguddannet og ca. 4 ikkeuddannet personale. Det tilstræbes, at der både er kvindeligt og mandligt personale i alle afdelinger. Institutionen modtager praktikanter fra pædagoguddannelsen, social- og sundhedsskolen samt personer i virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Herudover er institutionen virksomhedscenter i forhold til borgere, der skal trænes til at træde ind på arbejdsmarkedet. Beskrivelserne dækker over de 2 matrikler. Leder gør opmærksom på at 0-2 års institutionen ikke er blevet tilrettet, men det er beskrivelsen ved 3-6 årsinstitutionen der gælder for begge kasser. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Nej Er børnegruppen opdelt på andre måder? Nej Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Vuggestue: Aldersintegreret Børnehaver: Aldersintegreret Fritidshjem: Aldersintegreret Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Børnene lærer ag hinanden i de aldersintegrerede grupper 5

6 Efter forklaring fra leder må det siges at Dagtilbuddet er aldersopdelt. Leder har taget udgangspunkt i at børnene godt kan blande sig med hinanden uanset alder, dog er det tidspunkter på dagen hvor de er aldersopdelt og andre hvor det er mere funktionsopdelt. Man arbejder meget på tværs af aldersgrupperne alt efter hvilken aktivitet der iværksættes. 6

7 2.2 Skoleudsættelser Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 4,0 De skoleudsættelser man har haft har alle været relevante og har givet udslag i at det enkelte barn opnår parathed før skolestart. Skoleparathed vurderes sammen med forældrene hvor der laves overgangsprofil. Der laves handleplan hvis et barn skal skoleudsættes og der laves en vurdering af hvorvidt man tænker at barnet ville kunne nå i mål med dette inden skolestart. Leder beskriver at der i 5 års gruppen er en mere målrettet tilgang til det at blive skoleparat. 7

8 2.3 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 4,0 I lege- og læringsmiljø vurderingen har forældrene besvaret spørgsmål omkring forældresamarbejdet med en score på 3,6 ud af 5 mulige og på spørgsmål om hvorvidt det opleves at forældrene kan få guidning og vejledning om deres børns udvikling og trivsel, er scoren 2,8. Det viser sig at de forældre der er udvalgte til at besvare Lege- og læringsmiljøundersøgelsen er fordelt således at hovedparten er forældre til fritidshjems børn, selv om det er tilfældigt udtrukket. Dette kan være medvirkende til den lave vurdering, da forældre til fritidshjemsbørn ofte har meget lidt kontakt med det pædagogiske personale. Spørgsmålet i sig selv kan også give anledning til forskellig forståelse af hvad der spørges om. Fx er det ikke tydeligt om det skal forstås som uopfordret guidning og vejledning sammenholdt med den guidning og vejledning man som forældre kan efterspørge. Leder vil være opmærksom på resultatet i forbindelse med det generelle arbejde med forældresamarbejde. 8

9 2.4 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Når børnene er fyldt to år kommr de i storbørnsgruppe. Denne gruppe besøger ofte de respektive børnehaver på skift, hvilket primært gøres med det formål, at vuggstuebørnene lærer børnhaverne at kende, hvilket igen er med til at sikre en lettere overgang fra vuggestue til børnehave. Der er også én gang årligt forældrekaffe for de kommende børnehavebørn i de respektive børnehaver, så forældrene til vuggstuebørnene kan danne sig sine egne indtryk af de forskellige børnehaver. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: I forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet inden for Børneby Øst sikrer vi, at der sker en overlevering, således at igangsatte tiltag kan fortsætte i det næste tilbud. I forhold til overgange til et tilbud uden for Børneby Øst sker der en overlevering, hvis det vurderes, at der er en faglig begrundelse for det, og det vil ske med forældrenes accept. Vuggestuebørnene besøger børnehaverne løbende, og dagplejerne i området opfordres ligeledes til at komme og besøge børnehaverne. Førskolebørnene samarbejder på tværs af alle afdelinger med henblik på at danne relationer til hinanden inden skolestart. I forbindelse med overgang til skole udarbejdes der overgangsvurdering og sprogvurdering i "Hjernen & Hjertet". Forældrene til kommende skolebørn inviteres til en samtale i forbindelse med indskrivning til skole med udgangspunkt i de nævnte vurderinger, samt pædagogens saglige vurdering af det enkelte barn. Såfremt der er usikkerhed om barnets parathed i forhold til ovenstående udarbejdes der en handleplan, der skal sikre, at der arbejdes målrettet med det enkelte barn, for at styrke barnets kompetencer inden der foretages endelig vurdering af barnets skoleparathed. Umiddelbart inden skolestart afholdes en overgangssamtale med de respektive skoler. De kommende skolebørn besøger skolerne inden skolestart, og børnehaveklasselærerne er på besøg i de enkelte afdelinger inden skolestart. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt Det er tilfredsstillende at der er opmærksomhed på overgange i alle former. Det vil sige fra hjem til institution, dagpleje til institution, internt i daginstitutionen og fra daginstitution til skole, I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: I forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet inden for Barnets Hus sikrer vi, at der sker en overlevering, således at igangsatte tiltag kan fortsætte i det næste tilbud. I forhold til overgange til et tilbud uden for Barnets Hus sker der en overlevering, hvis det vurderes, at der er en faglig begrundelse for det, og det vil ske med forældrenes accept. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Vuggestuebørnene kommer jævnligt på besøg i børnehaverne. De ældste vuggestuebørn deltager i særlige aktivieter, der er målrettet overgangen til børnehave. Denne gruppe introduceres særligt til 9

10 børnehaverne. De ældste børnehavebørn er samlet i førskolegrupper i de enkelte afdelinger. Disse grupper mødes på tværs af afdelingerne og deltager i fælles aktiviteter, der er rettet mod skolestart. I forbindelse med skolestart følges børnene til og fra skole. Der samarbejdes med skolerne omkring fælles børn på den måde, at der indimellem er personale, der både har timer i skolen og i dagtilbuddet, lige som dagtilbuddet indimellem etablerer et tilbud inden for normal skoletid, hvis der er børn, der har brug for en kortere skoledag. Dette sker altid i dialog mellem skole, dagtilbud og forældre. (Se i øvrigt pkt. 2.5). Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Godkendt Det er tilfredsstillende at der er fokus på aktiviteter der går på tværs af organisationen der kan være med til at styrke børnenes robusthed og forandringsparathed. Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: Vi ønsker et mere kvalificeret samarbejde mellem dagtilbud og skole. Det er meget tilfredsstillende at man som leder af dagtilbud er opmærksom på hvordan man bedst muligt sikre at de ting der har en positiv effekt omkring et barn også inddrages som læring når de starter i skoleregi. Der arbejdes på at formaliserer hvordan dette samarbejde mellem dagtilbud og skole vil kunne forbedres og dermed hjælper det enkelte barn bedst muligt fremadrettet. Leder oplever at det arbejde der er gjort i forhold til at videndele med skolen omkring konkret børn i flere situationer ikke bliver bragt i anvendelse og det er den del man er optaget af at få forbedret. Der er i kommunen en arbejdsgruppe som netop nu arbejder på en proces for overgang mellem daginstitution og skole hvor der fokus på at skabe gensidig forståelse for det arbejde der udføres i dagtilbuddet og i skolen. Denne proces har lederen forventninger om vil komme til at gøre en forskel fremadrettet. 10

11 3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Alle børn sprogvurderes ved tre og fem år. Der er sprogkoordinator for hele institutionen, og derudover er der sprogpædagoger, der arbejder specifikt med sprog i hver afdeling Man forventer at der i 2017 på 3 årige børn laves sprogvurderinger på ca. 55 og ca. 50 børn inden skolestart. Der er ikke mange to sprogede børn i Børneby øst og derved ikke så store udfordringer hermed. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: årige Inden skolestart Total Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 4,0 Der er ikke mange sprogvurderede børn i 2017, men det forventes at alle 3 årige og førskolebørn tilbydes sprogvurdering og det forventes at forældrene takker jeg til det i Dette er i overensstemmelse med retningslinjer fra CBL. Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: 11

12 årige Inden skolestart Total Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 10 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 5,0 Tallet for 2017 kan nemt ændre sig i løbet af året eftersom man kommer igennem flere sprogvurderinger, men der er stor opmærksomhed på i løbet af samlinger og dagligdagen at observerer om børnenes sproglige udvikling på alle alderstirn, således der er mulighed for hurtig indsats. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 Lederen oplyser at man har 20 % børn i fokuseret og Særlig indsats på nuværende tidspunkt. Til sammenligning er der på landsplan 15% og Børneby Øst ligger dermed lidt over gennemsnittet. Dette skal dog ses udfra at der kun er 12

13 15 børn der er vurderet og disse børn kan være børn man har valgt at tage først netop på grund af at der er en mistanke om at der kan være sproglige udfordringer. Derfor vil procentsatsen kunne ændrer sig hen over året. Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: Antal svar % 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 Det kan konstateres at det kun er få børn der ved skole start har sprog vanskeligheder set ud fra tallene i Ved børn der skal starte i skole laves vurderingen i løbet af efteråret og man vil her sikre deres skoleparathed i forhold til sprog. 13

14 3.2 Overgangsvurdering Antal overgangsvurderede børn de seneste år: Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Antal vurderinger Er antallet af børn, som er overgangsvurderet i løbet af det seneste år tilfredsstillende? 5,0 Overgangsvurderingen laves om efteråret, derfor er der ikke mange i 2017 endnu. I 2016 er der en difference på 10 i forhold til hvad forældre og pædagoger har lavet og det kan undre, når overgangsvurderingen er baseret på at begge parter skal vurdere. Lederen forklarer at det skyldes at pædagogerne godt kan lave nogle ud over den der er lavet sammen med forældrene, hvilket det også kan tyde på, da der ikke er 65 førskolebørn i Resultat fra overgangsvurderingerne: Antal svar Robusthed 2,0 3,6 3, Forandringsparathed 1,7 3,4 3, Er resultatet for dagtilbuddet tilfredsstillende? 5,0 Leders bemærkninger til resultatet er at det ville være ønskeligt om tallet kommer til at ligge over 4 og dette er også forventeligt i takt med, at der kommer mere fokus på det pædagogiske læringsmiljø. Tallet for 2017 er ikke validt, 14

15 da det kun er lavet på 4 undersøgelser i alt og man kunne forestille sig at det er på børn hvor der har været behov for opfølgning på tidligere undersøgelser. 3.3 Lege- og læringsmiljøvurdering Svarandel blandt fagpersonalet ved seneste Lege- og læringsmiljøvurdering i dagtilbuddet: Inviterede Antal svar Svarprocent Fagpersonale % - Ledere Medarbejdere % Forældre Er svarandelen blandt fagpersonalet tilfredsstillende? 3,0 Der er nogle udfordringer omkring it kompetencer hos både det faglærte og ufaglærte personale. Dette arbejdes der meget målrettet med og de som har brug for støtte til dette hjælpes af ledelsen, således man bliver mere tryg ved at anvende it som et arbejdsredskab. Resultat af seneste Lege- og læringsmiljøvurdering i dagtilbuddet: 15

16 Leg og læring 3,5 3,8 Børnefællesskaber 4,4 4,7 Overgange og tværfaglighed 4,3 4,4 Ledelse 4,1 4,2 Pædagogfaglige kompetencer 3,7 4,1 Forældresamarbejde ,8 4,3 Leder Medarbejdere Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 Resultatet er samlet set tilfredsstilende. De forskelle der mellem leder og personale kan være begrundet i at leder enten har større forventninger til medarbejderne eller at lederen har større indsigt i bagvedliggende processer. Fx i forhold til forældresamarbejde. Her kan den enkelte personale opleve at der går godt i de konkrete situationer de selv er i, men lederen har viden fra langt flere situationer, som samlet set kan betyde en mindre score. Flere medarbejdere har fået videreuddannelse og dermed forventes der også mere end tidligere. De fem spørgsmål der fik henholdsvis den højeste (grøn) og den laveste (rød) vurdering i lege- og læringsmiljøvurderingen 16

17 Medarbejderne er opmærksomme på relationens betydning for børnenes læringsudbytte Dagtilbuddet har en imødekommende atmosfære, hvor børn føler sig velkomne og set Dagtilbuddet støtter allerede etablerede børnefællesskaber i at være åbne overfor andre børn Dagtilbuddet vægter børnefælleskaber der udvikler børnenes samarbejdsevne Medarbejderne kan rumme forældrenes forskellighed (social baggrund, kultur, personlighed m.m.) 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Medarbejderne er motiveret for at anvende digitale redskaber i deres pædagogiske arbejde Dagtilbuddets indretning gør det muligt for børnene at være uforstyrrede i det, de er i gang med Medarbejderne har den nødvendige ITdidaktiske viden til at anvende digitale redskaber i lege-... Dagtilbuddet har det nødvendige ITudstyr for at børnene kan bruge digitale redskaber til leg og læring 2,9 2,8 2,8 2,8 Digitale redskaber inddrages i understøttelsen af børnenes læring 2,3 De fem spørgsmål der fik henholdsvis den højeste (grøn) og den laveste (rød) vurdering i lege-... 4,0 Det er særligt it der giver de laveste score i undersøgelsen her. Leder oplyser at It kompetencer hos personalet giver udfordringer og dette arbejdes der meget målrette med. Blandt andet har man indført at der udelukkende sendes beskeder ud til personalet via mail, for at sikre at de anvender it systemet regelmæssigt og bliver fortroligt med dette. Leder giver udtryk for at det kan være vanskeligt at have en it didaktisk viden og bruge den, hvis man selv har vanskeligt ved at anvende it i egen dagligdag. 17

18 4 ORDINÆRT TILSYN I BØRNEBY ØST 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Børneby Øst er en institution der arbejder målrettet omkring skoleparathed og sprogvurderinger, hvilket er tilfredsstillende. Der er en opmærksomhed på at sikre at de iværksatte tiltag omkring et barn også overdrages til skolen og derved sikre en målrettet indsats fremadrettet. Det er tilfredsstillende at ledelsen sætter krav omkring anvendelsen af it som arbejdsredskab og herigennem via arbejdet med LP- modellen sikre en målrettet indsats omkring det enkelte barn. Det er dog ikke tilfredsstillende at man ikke overholder retningslinjer for opbevaring af personfølsomme oplysninger og at man ikke anveder de systemer der er egnet til formålet. Der gives derfor en henstilling på og dette skal rettes op på. - Personfølsomme oplysningerskal håndteres i henhold til vejledning fra CBL, Herning Kommunes retningslinjer for itsikkerhedog Persondataloven. 18

19 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1