DEL II. Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEL II. Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde"

Transkript

1 DEL II Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde

2 8. Information og Statistik 8.1. Tusagassiivik - Informationskontoret Tusagassiivik er Grønlands Hjemmestyres informationskontor. Kontoret servicerer Landsstyret, Landstinget og de enkelte direktorater. Tusagassiivik er en lille enhed, der er ansvarlig for: Overordnet information om Grønlands Hjemmestyre Koordinering af pressekontakt og Rådgivning om ekstern kommunikation Målsætning og Strategi At medvirke til at synliggøre det arbejde, der foregår i Grønlands Hjemmestyre Ressourceforbrug Afdelingens fem medarbejdere arbejder alle løbende med information om hjemmestyret internt i Grønland og i udlandet. Alle medarbejderne i Nuuk servicerer tilrejsende journalister og besvarer spørgsmål fra journalister i udlandet og besvarer ligeledes s fra borgere i andre lande. En informationsmedarbejder på Repræsentationen i København arbejder ligeledes på fuld tid med disse opgaver Resultat og Målopfyldelse 2004 stod i 25 års jubilæets tegn. Tusagassiivik har fungeret som sekretær for den styregruppe der har arbejdet med afholdelsen af jubilæet. Tusagassiivik har fungeret som pressecenter under jubilæet og har udgivet jubilæumsbogen Tamatta akuusa på grønlandsk, dansk og engelsk. Til gæster under jubilæet blev der udarbejdet foldere med fakta ark og informationsmateriale om hjemmestyret og Grønland. Tusagassiivik er ansvarlig for hjemmestyrets hjemmeside der opdateres decentralt i de enkelte direktorater og redigeres sideløbende på grønlandsk og dansk. En mindre udgave af hjemmesiden på engelsk udbygges langsomt og vedligeholdes af Tusagassiivik. Tusagassiivik har fået genoptrykt DVD-en This is Greenland, der er en er engelsksproget præsentation af det moderne Grønland, der anvendes som repræsentationsgave i udlandet. I løbet af 2004 har Tusagassiivik redigeret 5 indstiksaviser for administrationen og sendt en månedlig radioudsendelse om forvaltningens arbejde i KNR. Tusagassiivik har udviklet en ny samlet grafisk identitet af Grønlands Hjemmestyre, så stillingsannoncer, brevpapir og andre publikationer får samme fælles udtryk, men hvor det klart fremgår hvornår det er landsstyret og hvornår det er landstinget, der er afsender af produktet. Udstillingen Nutaaliorneq har i perioden 14. juni august været vist i GAALTIJE, Samiskt Kulturcentrum i Ôstersund, Sverige, ligesom dele af udstillingen har været brugt i forbindelse med Royal Greenlands præsentation af den franske udgave af kogebogen Hellefisk og Rejer i Det danske Hus, Paris, Frankrig, i marts måned. Udstillingen vil endvidere indgå i det planlagte fremstød i Washington i maj Tusagassiiviks medarbejder i København har været koordinator for et julearrangement med Grønland som tema december i Det danske Hus i Paris, der var kommet i stand på Den danske Ambassades initiativ. I arrangementet deltog bl.a. Air Greenland, Great Greenland, Greenland Tourism, Royal Greenland, KNI Pilersuisoq, Butik Nordlyset m.fl. Arrangementet evalueres nu med henblik på eventuelle kommende samarbejdsmuligheder. 35

3 Tulugaq Hjemmestyrets dialog- og oplysningskampagne Tulugaq har produceret en række TV og radioudsendelser og har holdt en række møder rundt om i landet. Tulugaq blev startet, bla. for at imødekomme international kritik af udnyttelsen af Grønlands levende ressourcer. Kampagnen, der er forankret i Tusagassiivik har kørt fra august 2002 til og med august Kampagnen har som et af sine vigtigste mål at sikre en lokal forankring af kampagnens arbejde for bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. For at fremme denne lokale forankring har kampagnen udarbejdet et såkaldt Tulugaq Dokument, som kommunerne opfordres til at tilslutte sig. Kommunerne som tilslutter sig har mulighed for at inspirere og støtte hinanden i arbejdet med en bæredygtig udvikling. Indtil videre har 11 kommuner tilsluttet sig dokumentet. I maj 2004 afholdt Tulugaq et fremtidsværksted / Siunissalerivik med 50 deltagere fra hele landet. Resultaterne fra mødet er siden blevet diskuteret i en styregruppe. Tulugaq kampagnen har ved afslutningen den 31. august tilsendt Landsstyret og Landstinget følgende rapporteringer: En afsluttende rapport om kampagnen. Rapporten munder ud i kampagnens anbefalinger af, hvordan der kan arbejdes videre med kampagnens målsætning. Rapporten om Siunissalerivik samt styregruppens anbefalinger af, hvordan der kan arbejdes videre med deltagernes projektforslag. Et resumé af borgernes løsningsforslag fra alle ni dialogmøder. Læs mere om kampagnen på Forventninger til næste periodes indsats Tusagassiivik har indgået en aftale med Sukaq om en miniundersøgelse for at klarlægge bemandingsbehovet i afdelingen i takt med at flere direktorater får egne informationsmedarbejdere. Tusagassiivik vil igen være med til at finansiere udgivelsen Greenland in Figures i samarbejde med Grønlands Statistik. Tusagassiivik vil modernisere den tekniske platform til nanoq.gl og håber at kunne tilbyde administrationen en lettere offentliggørelse af information på hjemmesiden. Tusagassiiviks medarbejder i København vil i samarbejde med Udenrigsdirektoratet deltage i møder omkring Nordisk Ministerråds internationale informationsaktiviteter Grønlands Statistik International Statistikvirksomhed Grønlands øgede deltagelse i internationalt samarbejde og engagement i internationale problemstillinger har forstærket behovet for relevant og international sammenlignelig statistik om grønlandske samfundsforhold Målsætning og Strategi I Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik bestemmes, at Grønlands Statistik varetager opgaver vedrørende internationalt statistik samarbejde. For Grønlands Statistik inde- 36

4 bærer denne formulering som minimum, at sikre, at Grønland lever op til FN s grundlæggende principper for officiel statistik og andre internationale konventioner og standarder for udarbejdelse af officiel statistik. Disse standarder er typisk udarbejdet af FN s underorganisationer, OECD og Eurostat for at sikre, at rapportering af data til internationale organisationer sker på et uafhængigt og sammenligneligt grundlag Ressourceforbrug Den arbejdstid, der normalt anvendes til internationale aktiviteter og produktion af data til internationale organisationer, konferencevirksomhed mm., skønnes at andrage ca. et halvt årsværk Resultat og målopfyldelse 2004 har været et helt usædvanligt år for Grønlands Statistik, og det internationale samarbejde har afventet en ny statistikchefs ansættelse. I denne periode er det internationale samarbejde reduceret til at overholde Grønlands forpligtigelser mht. leverancer af tabeller til de internationale statistikinstitutioner. (FN, FAO, ILO, NAFO, ICES, og Eurostat). Beklageligvis kunne pjecen Greenland in Figures ikke produceres i 2004 da den eksterne finansiering faldt bort. De internationale informationsforpligtigelser varetages gennem hjemmesiden som løbende udbygges og vedligeholdes med oplysninger og tabeller - også på engelsk Forventninger til næste periodes indsats Grønlands Statistik vil deltage i enkelte internationale konferencer, samt prioritere samarbejdet med Danmarks og de øvrige nordiske landes statistikkontorer særligt de vestnordiske højt. Grønlands Statistik vil i 2005 producere Greenland in Figures indenfor eget budget, men ellers vil indhold på såvel hjemmesiden som Statistikbanken blive prioriteret International forskningsvirksomhed, GS Den arktiske levevilkårsundersøgelse (SLiCA) I samarbejde med Forskningskontoret i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Nordisk Ministerråds arktiske koordinator tog Grønlands Statistik i 1997 initiativ til en undersøgelse af levevilkårene blandt inuit og samer i Skandinavien, Nordamerika, Rusland og Grønland. På udenrigsministrenes møde i Arktisk Råd i Barrow, i Alaska i 2000 blev Survey of Living Conditions in the Arctic (SLiCA) på grønlandsk-dansk initiativ, støttet af Inuit Circumpolar Conference (ICC) og øvrige repræsentanter for de oprindelige folk - optaget som en del af Arktisk Råds program for bæredygtig udvikling. Projektet - også kaldet SLiCA - består i dag af mere end 30 seniorforskere og 17 forskningsinstitutioner i og uden for Arktis. Endvidere indgår ICC, Samerådet og RAIPON som partnere i projektet. I Grønland følger en baggrundsgruppe og forskergruppe. På Ministermødet i Reykjavik 2004 besluttede Arktisk Råd, at Levevilkårsundersøgelsen også indgår i Aktionsplanen for Bæredygtig Udvikling (SDAP) i Arktisk Råds Arbejdsgruppe vedrørende Bæredygtig Udvikling fremhævede i 2004 Levevilkårsprojektet, som et projekt, hvis resultater kunne bidrage til at definere et menneskeligt fokus i programmet for det internationale polarår (International Polar Year, IPY ). De primære formål med levevilkårsundersøgelsen er: 37

5 at udvikle en ny forskningsplan (strategi og metode) til sammenligning af levevilkår blandt inuit- og samebefolkningerne i Arktis, at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af levevilkår blandt inuit og samer i Grønland, Nunavut, Nunavik, Labrador, Inuvialuit Settlement Region, Alaska, Chukotka, Kola-halvøen, Finland, Sverige og Norge, at forbedre beslutningsgrundlaget - såvel lokalt, regionalt som nationalt - i forbindelse med politisk planlægning og gennemførelse af forskellige politikker specielt i forhold til bæredygtig udvikling Ressourceforbrug I forbindelse med Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse SliCA har alle lande og regioner modtaget støtte og støttetilsagn på godt 40 mio. kr. Midlerne kommer fra forskningsråd i Grønland, Sverige, Danmark, USA og Canada, fra Nordisk Samarbejdsnævn for Samfundsforskning (NOS-S) samt fra NARP-programmet under Nordisk Ministerråd. Endvidere har Nordisk Ministerråds Nærområdeprogram, Barentssekretariatet, den norske regering og Grønlands Hjemmestyre støttet projektet økonomisk. Som ansvarlig for den grønlandske del af Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, og som international koordinator, har Grønlands Statistik ansøgt og modtaget ca. 8,7 mio. kr. fra forskellige forskningsråd og -fonde. Grønlands Hjemmestyre har bidraget med 3,3 mio. kr., mens de resterende 5,4 mio. kr. er støtte fra fonde og forskningsråd uden for Grønland, først og fremmest i Norden. Af den samlede støtte er ca. 5,0 mio. kr. anvendt til den grønlandske del af levevilkårsundersøgelsen, herunder mødevirksomhed for de grønlandske følge- og forskergrupper, samt til udvikling, koordinering og ledelse af den grønlandske del af projektet, bl.a. oversættelse af spørgeskema og informationsmateriale samt pilotstudier. Nordisk Ministerråd har i 2004 bevilget kr. i støtte til Levevilkårsprojektet Målopfyldelse og forventninger til næste periode Ved udgangen af 2004 er alle lande og regioner i gang med undersøgelsens 2. fase interviews er allerede gennemført heraf mere end interviews i Grønland, og interviewningen er afsluttet i Canada, Alaska og Chukotka. Indsamlingen af data afsluttes i Grønland med udløbet af 1. kvartal 2005 og senere på året i Norge og Sverige. Interviewningen i Finland og på Kola Halvøen afventer yderligere finansiering. Fase 1 er afsluttet, og resultaterne er dokumenteret gennem det internationale spørgeskema. Samtidig er en række artikler om det nye forskningsdesign, konferenceoplæg og -papers publiceret såvel nationalt som internationalt samt på SLiCA s hjemmeside På Ministermødet i Reykjavik, november 2004 omdeltes en foreløbig udgave af Living Conditions Research in the Arctic How to measure Living Conditions and Individual Well-being among Inuit and Sami. Bogen, der redegør for forudsætningerne for Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse herunder den grønlandske baggrund samt teoretiske og metodiske overvejelser, udgives senere i én af Nordisk Ministerråds publikationsserier med støtte fra netop Nordisk Ministerråd. I 2005 og 2006 vil de indsamlede data fra de regioner, der har gennemført interviewning blive behandlet og analyseret, så langt de økonomiske ressourcer rækker. Regionale/nationale rapporter vil blive udarbejdet og de første internationale sammenligninger foretaget. 38

6 9. Fiskeri 9.1. North Atlantic Fisheries Minister Conference - NAFMC North Atlantic Fisheries Ministers Conference (NAFMC) er en årligt tilbagevendende lejlighed for fiskeriministrene i Nordatlanten til at udveksle politiske synspunkter. Deltagerne er Grønland, Færøerne, Island, Norge, Rusland og Canada samt EU. Første møde blev holdt i Canada 1995, efterfølgende er møderne foregået efter tur princippet Målsætning og Strategi Et formål med konferencerne - ud over diskussion af de udvalgte emner - er gensidig inspiration ministrene imellem omkring emner, der kan være til gavn for forvaltning og udnyttelse af fiske- og skaldyrsbestandene i Nordatlanten. Traditionelt afsluttes konferencen med et kommuniké, der indeholder deltagerlandenes fælles fiskerirelaterede holdninger. Endelig holdes der pressekonference Ressourceforbrug NAFMC- konferencen finder sted en gang om året pr. turnusordning imellem medlemslandene med deltagelse normalt af landsstyremedlemmet, ministersekretær, tolk, fuldmægtig samt kontorchef, og der afholdes før årsmødet et forberedende møde hos årets værtsland med deltagelse af mindst en person på enten kontorchef- og/eller fuldmægtigniveau. Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk eller for kontorchefen 1% og for fuldmægtigen 10%. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til årsmødet i maj 2004 beløber sig til ca DKR Resultat og Målopfyldelse NAFMC blev i juni 2004 afholdt i Stykkishólmur i Island med Island som vært. Landstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst Simon Olsen, deltog i NAFMC s konference. Islands Fiskeriminister Arni M. Mathiesen arrangerede for niende gang de Nordatlantiske Fiskeriministres konference i Stykkishólmur. Det overordnede hovedtema bestod af Højere priser for fiskeprodukter samt forholdene omkring andre almindelige produkter for konferencen 2004 med følgende under emner: Nye produkter og nye forhold blandt kunderne. Hvad kan regeringerne gøre for, at opnå større interesse omkring værdiforbedring (prisforbedring). At regeringerne kommer med et bedre rammefastlæggelse for opnåelse af højere priser (værdiforøgelse?). Fiskeriministrene regner med, at der i fremtiden vil der blive en større produktion af torsk i fiskeopdræt (havbrug). Man må satse på bedre produktionsmuligheder og man må gøre det klart for alle, at det er sundt at spise fisk og at man derved kan opnå bedre priser. Endelig finder man det meget væsentligt med et samarbejde omkring forskellige redskaber vedr. værdiforøgelse gennem fiskeproduktionen samt produkterne Forventninger til næste periodes indsats Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst Rasmus Frederiksen vil deltage for første gang i NAFMC s konference, som vil finde sted på Færøerne i

7 Konference deltagerne blev enige om at temaet ved den tiende konference for Fiskeri Ministrene fra Nord Atlantiske lande bliver Nye metoder i forbindelse med en fælles international forvaltning af oceanerne. Man ønsker dermed at ministrene drøfter muligheder og holdninger, således man indkredser forskellige spørgsmål der er forbundet med internationalt forvaltning af fælles fiskeriområder Northwest Atlantic Fisheries Organization NAFO Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO) er en international fiskeriorganisation med 17 medlemslande: Bulgarien, Canada, Cuba, Danmark på vegne af Færøerne og Grønland (-herefter DFG), Estland, EU, Frankrig på vegne af St. Pierre et Miquelon, Island, Japan, Republikken Korea, Letland. Lithauen, Norge, Den russiske føderation, Polen, Ukraine og USA. I 2004 blev de baltiske lande og Polen optaget i EU, og de udtræder derfor pr. 1. januar 2005 som selvstændige medlemmer af NAFO. Fra denne dato vil der derfor kun være 13 medlemslande. Konventionens område omfatter det nordvestlige Atlanterhav, herunder havområdet mellem Grønland og Canada. NAFO s reguleringsområde omfatter derimod kun farvandene udenfor 200 sømile-fiskerizonerne ved Grønlands sydvestkyst, Canadas østkyst og USAs nordøstkyst. Kompetencen omfatter alle fiskearter indenfor NAFO-området, undtagen arter som er reguleret ved andre konventioner, f.eks. under den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC. Ifølge konventionen skal NAFO medvirke til en optimal udnyttelse af fiskeressourcerne igennem en rationel og bæredygtig forvaltning Målsætning og Strategi Landsstyret virker fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i NAFO I kraft af Grønlands medlemskab af NAFO har Grønland en række alternative fiskerimuligheder for den havgående rejeflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium. I de forløbne år har Grønland bl.a. virket for at opretholde den oceaniske rødfisk, der som noget nyt optræder i NAFO s reguleringsområde, som en NEAFC-reguleringsfisk, idet arten oprindeligt kun optrådte i NEAFC s reguleringsområde. Endvidere har Grønland modsat sig chartring af kvoter, idet der er opstået en kritisabel praksis, hvor hvert enkelt medlem f.eks. får tildelt en rejekvote, selv om medlemmet hverken tidligere har fisket rejer eller selv har fartøjer, der er i stand til at fiske rejer. Det for DFG vigtigste forhandlingsmål har dog de sidste år været at opnå en omfordeling af rejekvoten i NAFO s reguleringsområde 3L. DFG finder at NAFO s fordelingsmetode, der går ud på at fordele kvoten ligeligt mellem alle medlemmer - uden hensyntagen til medlemmernes historiske fiskeri på kvoten, fiskerikapacitet eller interesse i rejebestanden i 3L - er i strid med NAFO s egne allokeringsprincipper, sådan som de er beskrevet i NAFO-konventionen. Fordelingsprincippet betyder at DFG, der har et betydeligt historisk fiskeri på denne kvote, får tildelt den samme kvote som medlemslande der aldrig tidligere har fisket på kvoten, og derfor heller ikke har en flåde til at opfiske deres kvoteandel. I stedet udchartrer/sælger disse lande så kvoten til et andet medlemsland; en praksis som DFG også har arbejdet imod, jf. ovenfor. Hidtil har DFG s bestræbelser på at ændre kvotefordelingsmetoden for 3L-rejerne dog ikke båret frugt Ressourceforbrug Der afholdes i NAFO et ordinært møde en gang om året, hvor der typisk er deltagelse af kontorchef, 40

8 fiskerilicensinspektør og en fuldmægtig fra Nuuk, samt i tidligere år også repræsentationschefen fra Repræsentationen i Danmark. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. APK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa. De samlede udgifter til kontingent til NAFO, rejser m.m. til årsmødet og arbejdsgruppemøder i løbet af året, udgjorde i 2004 ca kr. Heraf udgjorde kontingentet omkring 68 %. Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NAFO-anliggender med følgende årsværk-andele: Repræsentationschef 15%, kontorchef 10%, fiskerilicensinspektør 6%, fuldmægtig 30% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordination med erhvervet, koordination med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revision af bekendtgørelser samt almindelig administration af samarbejdet med NAFO-partnere og kommunikation med NAFOsekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommunikation af fangstrapporter og oversigter mv Resultat og Målopfyldelse Medlemskab af NAFO giver grønlandske fartøjer fiskerimuligheder i de NAFO-regulerede områder. Grønland havde i 2004 mulighed for at fiske rejer ved Flemish Cap ( NAFOreguleringsområde 3M) i 515 fiskedage, foruden en kvote i 3L på 300 tons rejer. Denne kvote er en del af den autonome kvote som DFG har fastsat i DFG har de seneste år protesteret mod NAFOs fordeling af kvoten på rejer i område 3L, og i stedet i overensstemmelse med NAFOkonventionen sat sin egen kvote, jf. i øvrigt ovenfor. Canada reagerede herpå ved igen i december 2004 at lukke sine havne for fiskefartøjer fra Færøerne og Grønland. Den samme reaktion er tidligere set i både 2002 og Begrundelsen i december 2004 var, at DFG s genoptagelse af rejefiskeriet i NAFO-området 3L pr. 1. december 2004 var ulovligt og udtryk for overfiskeri. Tilsvarende aflyste Canada i 2004 de årlige bilaterale konsultationer i januar mellem Canada og Grønland om fællesbestande på fisk og sæler med henvisning til Grønlands fiskeri på DFG s autonome kvote i december Den seneste havnelukning i december 2004 har ikke haft nogen konsekvenser for Grønland idet Grønland allerede i juli 2004 opfiskede sin andel af den autonome kvote i 3L. Afslutningsvis kan det oplyses at der er planlagt et embedsmandsmøde i begyndelsen af 2005 mellem DFG og Canada, idet begge parter har udtrykt ønske om at finde en varig løsning på sagen. Der er håb herom i og med at den biologiske rådgivning for 2006 er særdeles positiv. Der er i de sidste år også brugt en del kræfter både i NAFO- og NEAFC-regi for at finde en hensigtsmæssig måde at regulere fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NAFO-området. Det drejer sig om området sydvest for Kap Farvel, hvor den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind fra NEAFC s reguleringsområdet (øst for Kap Farvel). NEAFC har traditionelt reguleret alt fiskeriet i Nordatlanten på oceanisk rødfisk, og Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten som helhed i dette fiskeri. I de senere år har Landsstyret derfor arbejdet for at fastholde reguleringskompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bevarer sin nuværende status. Det er historisk set første gang at to fiskerikommissioner står overfor dette problem. Indtil videre er der ikke fundet en varig løsning på sagen. Der er indført satellitovervågning og 100 % kontrollørdækning for fartøjer der fisker i NAFO s reguleringsområder, og hermed er et af landsstyrets mål for indsatsen i NAFO opfyldt. Grønland har ligeledes bidraget til at NAFO har indført krav om produktionslogbog og stuveplan ved fiskeri i reguleringsområderne. 41

9 Forventninger til næste periodes indsats En varig løsning på 3L-sagen vil fortsat være et af de vigtigste punkter på dagsordenen for Grønland i Også fiskeriet af oceanisk rødfisk sydvest for Kap Farvel vil være et væsentligt punkt. Det skyldes, at særligt disse fiskerier i NAFO-området giver de grønlandske fartøjer alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. DFG vil også arbejde for at der sker en revision af reglerne for charter-arrangementer i forbindelse med rejefiskeriet i 3M og 3L. Den fortsatte strategi skal afstemmes med Færøerne, hvilket erfaringsmæssigt ikke altid er let. NAFO vedtog på årsmødet i 2004 at implementere forsigtighedsprincippet i henhold til de retningslinier som NAFO s Videnskabelige Råd har vedtaget. Forsigtighedsprincippet kan defineres som en forpligtelse til at tage højde for de risici, der måtte være ved menneskets udnyttelse af naturens ressourcer givet, at vores viden om sammenhængene i de marine økosystemer er begrænset. Forsigtighedsprincippet er således et middel til at minimere risikoen for skadelige konsekvenser af menneskets aktiviteter. I første omgang vil princippet blive implementeret på forsøgsbasis på to arter, bl.a. rejer i 3M ( hvor Grønland har fiskemuligheder). Det betyder at den biologiske rådgivning på disse arter vil blive givet med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Resultatet af den forsøgsvise implementering skal give NAFO en idé om hvordan organisationen på længere sigt bedst implementerer princippet. En mere miljøorienteret forvaltning er altså gradvist ved at vinde indpas også i NAFO; hvilken betydning det konkret vil få for udnyttelsen af kvoterne kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget om North East Atlantic Fisheries Commission - NEAFC Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC er en international fiskerikommission og har følgende 7 medlemmer: Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Polen og Rusland samt nu også Estland. I NEAFC reguleres fiskeriet i Nordøstatlanten, dvs. havområderne øst for Kap Farvel, vest for Novaya Zemlya og nord for Gibraltar, uden for kyststaternes 200 sømilegrænse. Reguleringskompetencen omfatter alle fiskearter med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. Hovedarterne for NEAFC-reguleringer er rødfisk, atlantoskandiske sild, makrel og blåhvilling samt dybhavsarter. Kommissionen skal i følge konventionen medvirke til bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeressourcerne Målsætning og Strategi Landsstyret virker fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC, hvor der bl.a. banes vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående fiskerflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium. Landsstyret deltager særligt i kvotefordelingen af oceanisk rødfisk, som hidtil udelukkende er blevet reguleret af NEAFC, men som siden år 2001 for første gang ligeledes er blevet reguleret af NAFO, efter at den oceaniske rødfisk er trukket ind i NAFO s reguleringsområde, dvs. sydvest for Kap Farvel (se mere herom i afsnittet om NAFO). Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten i fiskeriet efter oceanisk rødfisk, hvorfor Landsstyret har arbejdet for at bibeholde regulerings- og kvotefastsættelseskompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bibeholder sin nuværende status. Landsstyret deltager i NEAFC-forhandlingerne om reguleringen blåhvilling og dybhavsarter, og følger endvidere med i reguleringen af fiskeriet på sild og makrel. Kontrollen af de fiskefartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område, følger kontrolordnin- 42

10 gen vedtaget på årsmødet i 1998, og denne ordning er fortsat under udvikling, hvilket Landsstyret deltager aktivt i. Ordningen, der er en fælles international inspektionsordning, indebærer, at medlemmerne gensidigt kan udøve kontrol på hinandens fartøjer, der opererer uden for medlemmernes 200 sømilegrænser. Ordningen er bl.a. baseret på satellitovervågning af fiskefartøjer samt på automatiseret dataudveksling mellem medlemmerne og NEAFC-sekretariatet Ressourceforbrug En gang om året afholdes der ordinært møde i NEAFC, hvor der er deltagelse af kontorchef, fiskerilicensinspektør og fuldmægtige fra Nuuk, samt repræsentationschefen i København. Sidstnævnte i egenskab af præsident for NEAFC. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. APK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøderne flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder foregår i London og arbejdsgruppemøderne foregår forskellige steder i Europa. De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2004, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan som eksempel oplyses, at disse udgifter for perioden 17/ / er beregnet til cirka kr. Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NEAFC-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 20%, kontorchef 15%, fiskerilicensinspektør 7%, fuldmægtig 30% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser, samt almindelig administration af samarbejdet med NEAFC-partnere og kommunikation med NEAFC-sekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommunikation af fangstrapporter og oversigter mv Resultat og Målopfyldelse Kvalitativt udtrykt åbner Grønlands deltagelse i NEAFC mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskerimuligheder i det NEAFC-regulerede område. Konkret drejer det sig om, at et notfartøj og en rødfisketrawler indregistreret i Grønland gives muligheder for fiskeri på de af NEAFC regulerede arter til supplement til mulighederne, som gives indenfor Grønlands fiskeriterritorium eller i henhold til diverse bi- og multilaterale fiskeriaftaler, Landsstyret har indgået. Endvidere er de kvoter, Grønland tildeles i NEAFC sammenhæng, genstand for bytte og videresalg i forbindelse med Grønlands fiskeriaftaler med bl.a. EU, Norge, Rusland og Færøerne. NEAFC afholdt i november 2004 årsmøde i London. Der blev ikke opnået enighed om TAC en for oceanisk rødfisk i Rådgivningen på arten var således en dramatisk nedgang fra tons til tons. Den biologiske rådgivning var til genstand for hel del diskussion under årsmødet. Grønland har foreløbig fastsat en autonom TAC på tons og har tildelt sig selv en kvote på tons. Det forventes at der i løbet af januar/februar 2005 bliver holdt møder for at få vedtaget reguleringsforanstaltninger om pelagisk rødfisk i NEAFC s regi for Grønland har stor andel i de seneste forhandlingsløsninger imellem NEAFC og NAFO mht. reguleringen af oceanisk rødfisk i NAFO's reguleringsområde, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind i NAFO s reguleringsområde, dvs. sydvest for Kap Farvel, umiddelbart vest for grænsen mellem de to Fiskerikommissioner (se mere herom i afsnittet om NAFO). Det lykkedes endnu engang ikke at blive enige om en blåhvillingeaftale, der primært skyldes at kyststatsaftalerne og den forbundne fordeling af kvoten ikke var faldet på plads. 43

11 Grønland har i NEAFC deltaget aktivt i bestræbelserne for at indføre regler for bilæggelse af tvister i NEAFC, samt for klarere regler og forventninger fra NEAFC-medlemmerne til samarbejdende ikke-kontraherende parter til NEAFC og eventuelle ansøgninger fra nye medlemmer. Det var forventet at disse regler blev vedtaget under årsmødet 2003, men nye betænkeligheder fra russisk side forhindrede dette. Efter en række møder 2004, blev disse regler vedtaget under årsmødet i Forventninger til næste periodes indsats Forud for årsmødet i NEAFC til november skal Grønland forberede sig i særlig grad i forhold til sagerne om fiskeriet af oceanisk rødfisk, da det særligt er i fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NEAFC-området, at de grønlandske fartøjer har alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. Dertil kommer, at Grønland i henhold til bilaterale aftaler og protokollen mellem Grønland og EU allokerer betydelige mængder oceanisk rødfisk til de andre nordatlantiske aftaleparter. Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland) samt Island vil fortsat i den kommende periode arbejde på indgåelsen af en kyststatsaftale om reguleringen af bl.a. rødfisken (se mere i dette afsnit). Sammensætningen af NEAFC medlemskabet bliver revideret i forbindelse med EU's udvidelse, hvor Polen og de baltiske lande nu er blevet medlemmer. Fra 1. januar 2005 vil medlemsantallet således være på 5 medlemslande Nordisk Embedsmandskomite for Fiskerispørgsmål og Nordisk Kontaktorgan - NEF og NKO Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål (NKO) blev etableret i 1962 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes fiskeriorganisationer og -forvaltning. Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål drøfter konfliktområder samt løsningsmodeller i forholdet mellem fiskerierne i de nordiske lande og i forholdet mellem forvaltning og erhvervsudøvere indenfor de nordiske lande Målsætning og Strategi Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål udveksler gensidige informationer om fiskeriets udvikling i de nordiske lande og har hovedansvaret for planlægning og gennemførelse af de Nordiske Fiskerikonferencer i forbindelse med MR-Fælles (fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbrug og fødevarespørgsmål). Formandskab og sekretariat for Kontaktorganet cirkulerer mellem landene, og fra 1992 har det ligget hos arrangørlandet for det indeværende års møde. Organisationer som har medlemsstatus i NKO fra Grønland er følgende: Direktoratet for Fiskeri og Fangst; Grønlands Hjemmestyre, KNAPK (Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland), APK (Den Grønlandske Havfiskeri Sammenslutning). Nordisk Embedsmandskomite for fiskerispørgsmål (NEF) behandler på vegne af Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) alle spørgsmål, som vedrører det nordiske fiskerisamarbejde. Embedsmandskomitéen har ansvaret for gennemførelsen af handlingsplanen, som kan opfylde de målsætninger, der er sat i Nordisk Samarbejdsprogram for Fiskeriområdet, som fiskeriministrene fastsætter. Embedsmandskomiteen har specielt ansvar for den årlige budgetbehandling, og tilstræber at tildelingen af midler til fiskerisamarbejdet bliver tilstrækkelige til at handlingsplanen kan gennemføres, og Embedsmandskomiteen har også ansvar for at fordelingen af de uddelte bevillinger bidrager til opnåelse af de satte samarbejdsmål. NEF kan nedsætte arbejdsgrupper med 44

12 specifikke delopgaver for at gennemføre arbejdet indenfor det mandat Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) har givet Ressourceforbrug Ressourceforbrug for NKO, NEF og Fælles Ministerråd er omkring fire samlinger om året forskellige steder i Norden til konferencer og rådsmøder, hvor embedsmandskomiteerne i den forbindelse holder møde. Fælles Ministerrådsmøder er sat til kun en samling om året eller efter behov. For NKO er der møder een gang om året i forbindelse med NMR og fire møder om året for NEF. Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk eller for kontorchefen 1% og for konsulenten 10%. Det samlede økonomiske forbrug har i de sidste år ligget på ca kr. pr. år, forbundet med rejseaktivitet til Fælles NMR årsmødet, NKO, NEF og koordinationsmødet. Vi skal dog gøre opmærksom på udgiftsniveauet afhænger af mødets lokalitet samt delegationernes størrelse. For 2004 er der fra Nordisk Rejsefond modtaget kr. som tilskud til rejseomkostningerne Resultat og Målopfyldelse Nordisk Ministerråd har pr 1. september 2001 organiseret sig med et fælles ministerråd og blev enige om at styrke samarbejdet, ved at Nordisk Ministerråd organiserer sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbrug og fødevarespørgsmål. Fødevaresikkerhed er højt prioriteret på den politiske dagsorden i alle de nordiske lande, så den nye organisering af det nordiske samarbejde afspejler et stærkt ønske hos nordiske forbrugere om at sikre, at maden på bordet ikke er til skade for sundhed eller miljøet. De separate ministerråd for sektorerne er nedlagt. Ministerrådet for Fiskeri, Jord-og Skovbrug og Levnedsmidler har i 2005 et budget på ca. 37 mio. kr. Der er ultimo 2004 nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et forslag til reorganisering af embedsmandskomiteerne under Ministerrådet. Målet med den påtænkte reorganisering er at få en mere effektiv og slagkraftig organisation. Ministerrådet vil under sommermødet i 2005 tage stilling til forslaget om reorganisering Forventninger til næste periodes indsats Deklaration fra MR-fælles mødet 2003 vedrørende etisk mærkning af fødevarer Udgangspunktet for etisk mærkning af fødevarer er forbrugernes ret til at vælge og påvirke markedet. Mærkningsordninger kan være et godt redskab hertil, men kan også rumme interessekonflikter, og en eventuel mærkning må være klar og transparent. Etik i fødevareproduktionen er et sammensat og komplekst spørgsmål. Rapporten fra projektgruppen konkluderer, at der ikke for nærværende er grundlag for ét alment etikmærke, og i stedet stilles der forslag til en række konkrete initiativer til udvikling af information om etiske forhold i fødevareproduktionen. Forslagene er i kondenseret form gengivet i ministerdeklarationen. Arbejdet med at indføre etisk mærkning af fødervarer vil blive fortsat i 2005, hvor der vil blive koordineret med FAO og EU omkring initiativerne på området. Nordisk Forsknings- og Udannelsessamarbejde Der arbejdes for implementering af et nordisk forsknings- og uddannelsesrum under ministerrådet. Rapporten om implementering af et nordisk forsknings- og uddannelsesrum i jord- og skovbrugssektoren, har under ad hoc arbejdsgruppen kun til en vis grad fået inddraget fiskeri- og levnedsmiddelsektoren i arbejdet. Under Ministerrådsmødet i 2004 fik Grønland indføjet i Ministerrådets handlingsplan for , at fiskeriforskning medtages i handlingsplanen. Således vil forberedelsen af forskning af genressourcer i fisk blive påbegyndt i Danmark har i 2005 formandskabet i Nordisk Ministerråd. I formandskabsprogrammet under afsnittet Fiskeri, vil Danmark arbejde for en fortsat satsning på og erfaringsudveksling om et 45

13 økosystembaseret forvaltningssamarbejde, herunder bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Med henblik på bæredygtig udvikling i den nordiske fiskerisektor vil man i foråret 2005 afholde en nordisk konference om kystfiskeriets fremtid. Også samarbejdet med andre aktører vil blive prioriteret, herunder med andre sektorer, med erhvervet og med Nordens naboer i øst og vest North Atlantic Salmon Conservation Organization - NASCO Den Nordatlantiske Organisation til Bevaring af Laksen (NASCO) er en international fiskeriorganisation med 7 medlemmer (Canada, Danmark for Færøerne og Grønland, EU, Island, Norge, Rusland, USA). Konventionen omfatter laksebestandene i Det nordlige Atlanterhav. Forvaltningen i NASCO består af Rådet og herunder 3 regionale kommissioner: Den Nordøstatlantiske Kommission (EU, Danmark på vegne af Færøerne, Island, Norge og Rusland), den Nordamerikanske Kommission (Canada og USA) og den Vestgrønlandske Kommission, (Canada, EU, USA og Danmark på vegne af Grønland). Formålet med NASCO er ifølge konventionen at fremme bevaring, genopbygning og forøgelse af laksebestandene, samt at fremme videnskabelig information og analyse af bestandene Målsætning og Strategi Landsstyret arbejder fortsat for at bevare Grønlands historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Dette sker gennem medlemskabet af NASCO, hvor Grønland samarbejder med en række lande i Nordatlanten. De laks, som Grønland fisker, kommer oprindeligt kommer fra laksefloderne i disse lande i Nordatlanden, og laksen returnerer igen til disse floder for at gyde. NASCO har således kompetencen til at allokere laksekvote til Grønland, men samtidig gør Grønland sine modparter opmærksom på, at de har ansvaret for tilstanden bl.a. i laksenes hjemfloder, samt for opdrætslaksens indflydelse på de vilde laksebestande. Som eksempel kan nævnes, at der i år 2000 blev produceret cirka tons opdrætslaks i Nordatlanten Ressourceforbrug I NASCO afholdes der et ordinært møde en gang om året, hvor en kontorchef og en fuldmægtig fra Nuuk deltager. Desuden deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. KNAPK har i nogle år deltaget i den grønlandske delegation for egen regning. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa. Dermed varierer udgifterne til mødedeltagelsen fra år til år. De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2004, har det ikke været muligt at opgøre. Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NASCO-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 10%, kontorchef 10%, fiskerilicensinspektør 2%, fuldmægtig 15% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedurer samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revision af bekendtgørelser, samt almindelig administration af samarbejdet med NASCO-partnere og kommunikation med NASCO-sekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion af fangstrapporter og oversigter, samt kommunikation mv Resultat og Målopfyldelse Deltagelse i NASCO sikrer at Grønland er med til at fastsætte reguleringen af laksefiskeriet i Nordatlanten, bidrager til at bevare Grønlands historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri, og sikrer Grønlands ret til subsistensfiskeri efter laks, dvs. Grønlands fiskeri til internt forbrug i 46

14 Grønland. Den biologiske rådgivning for 2004 fra det internationale havforskningsråd under ICES var igen den hidtil mest alarmerende for så vidt angår laksebestandenes tilstand i Nordatlanten. Den dårlige tilstand bevirkede, at Grønland igen i 2004 ikke kunne få nogen kommerciel laksekvote. Ved årsmødet i NASCO i juni 2004 var det imidlertid muligt for Grønland at opnå et forhandlingsresultat, der indebar et såkaldt subsistensfiskeri efter laks ved Vestgrønland i 2004, dvs. et fiskeri efter laks til eget internt behov. Også i 2002 og 2003 havde Grønland mulighed for et subsistensfiskeri efter laks, dvs. der har ikke været noget kommercielt fiskeri efter laks ved Vestgrønland siden Et subsistensfiskeri er karakteriseret ved et niveau svarende til det aktuelle fødevarebehov. Dette niveau kan svinge fra år til år, afhængig af mulighederne for at skaffe fødevarer til husholdningerne i Grønland fra alternative fangst-, jagt- og fiskeriaktiviteter ud over laksefiskeri. Fødevarebehovet er tidligere blevet anset for at ligge på ca. 20 tons laks et tal, som ikke er et maksimum eller et kvoteloft. Aftalen i NASCO om subsistensfiskeri er bl.a. et resultat af at KNAPK igen i 2004, ligesom i 2002 og 2003, valgte at afstå fra kommercielt laksefiskeri til indhandling på fabriksanlæg til gengæld for en økonomisk kompensation på basis af en aftale med laksebevaringsorganisationen North Atlantic Salmon Fund (NASF). Landsstyret besluttede på denne baggrund at sætte kvoten for erhvervsmæssigt fiskeri efter laks til indhandling på indhandlingsselskaber, fabrikker og butikker til 0 (nul) tons i Landsstyret besluttede endvidere at forbyde eksport af laks fra Grønland i Det var derimod i 2004 tilladt at fiske laks til eget forbrug (fritidsfiskeri), samt for erhvervsfiskere at sælge laks internt i Grønland på de lokale brædter, til hoteller, institutioner og andre offentlige spisesteder. Subsistensfiskeriet i 2004 er foreløbigt opgjort til i alt cirka 15,9 tons i 2004, mens det tilsvarende subsistensfiskeri i 2003 var på 8,7 tons. Der er således tale om en betragtelig stigning i fangsten i Forventninger til næste periodes indsats På trods af at det kommercielle laksefiskeri ikke blev gennemført i 2004, har der været en udstrakt grad af biologisk prøvetagning med deltagelse af forskere fra både Grønland, USA, og EU. Landsstyret ser frem til at få afrapporteringen fra det internationale forskerholds undersøgelser i forbindelse med prøvetagningerne for derved at få større viden om den laks, Grønland fanger. Dette års aftale i NASCO underminerer ikke Grønlands fremtidige rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Grønland har fortsat uændrede rettigheder til kommercielt fiskeri i henhold til aftaler fra 1993 og Grønlands kommercielle laksefiskeri kan genoptages, hvis den biologiske rådgivning viser bedring i laksebestandenes tilstand, eller hvis Landsstyret i øvrigt ønsker det. Årsmødet i 2004 var det 21. årsmøde i NASCO s historie. Der var derfor lagt op til at NASCO s medlemmer denne gang skulle gøre status over de forløbne 20 år og overveje behovet for fremtidige ændringer af organisationen. Dette spørgsmål er særligt relevant i lyset af at den biologiske rådgivning år for år har meldt om stadigt dårligere bestandsstatus for laksen i NASCO s konventionsområde; et forhold der afspejles i de stadigt faldende laksefangster i alle NASCO s medlemslande. Det kan med andre ord konstateres at laksen har fået det stadig dårligere i løbet af NASCO s tyveårige historie, og NASCO har ikke formået at opfylde sine mål om at genopbygge og forøge laksebestandene. Det blev derfor på dette årsmøde besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe om 47

15 NASCO s fremtid, således at organisationen i fremtiden bliver bedre i stand til at opfylde sine mål om at bevare og forbedre laksens levemuligheder, og dermed styrke bestanden i Nordatlanten. Grønland deltager i arbejdsgruppen om NASCO s fremtid. 9.6 EU-fiskeriprotokol I sommeren 2003 blev den fjerde fiskeriprotokol med hjemmel i Fiskeriaftalen mellem EF og Grønland/Danmark af 5. september 1985, revideret. EU s kvoter blev i et vist omfang nedskrevet og der blev indført en budgetstøtteordning. Resultatet blev Protokol til ændring af den fjerde Protokol. Genforhandlingen blev afsluttet i Athen juni Af denne grund bliver protokollen ofte benævnt Athen-protokollen eller Athen-aftalen. Grønland gennemførte sin formelle godkendelse i efteråret Indenfor EU, blev protokollen først behandlet i COREPER. COREPER indstillede Athenprotokollen som I/A-punkt i Rådet. I/A-punkt betyder, at alle medlemsstaterne i Rådet godkendte Athen-protokollen uden videre diskussion. Dette betød dog ikke, at godkendelsen i EU var helt uden problemer. Disse problemer blev primært løst i COREPER-regie. Problemerne var bl.a.: Intern fordeling af grønlandske kvoter medlemsstaterne i mellem, uenighed mellem Kommissionen og medlemsstaterne om det nye licensbetalingssystem, den strøgne torskekvote, afbalancering af tredjelandsaftaler mm. Rådet godkendte således først formelt Athen-protokollen d. 28. juni Den 30. juni 2004 blev aftalen så underskrevet af Grønland/Danmark og det irske formandskab på vegne af EU. Athen-protokollen går kort ud på, at Grønland stiller kvoter til rådighed for EU. Til gengæld får Grønland ca. 320 mil. kr., hvoraf ca. 240 mil. kr. er modydelse for fiskerimuligheder. Resten er budgetmæssig støtte. En tilfredsstillende fiskeriadgang for EU til Grønlands farvande, medfører samtidig toldfri adgang for grønlandske fiskerivarer til EU. Den September 2004 blev det første Joint Committee møde indenfor rammerne af Athenprotokollen afholdt. Joint Committee består af Grønland og EU (Kommission samt repræsentanter for Medlemsstaterne). Emnerne var af primær teknisk karakter og relaterede sig til fortolkning og udfyldning af Athen-protokollen Målsætning og Strategi Målsætningen og strategien har været at leve op til de forpligtelser som Grønland har indgået med EU indenfor fiskeriet. Efter udløbet af Athen-protokollen er målsætningen at få en ny tilfredsstilende fiskeriprotokol med EU. Strategien er at sikre det bedste beslutning og oplysningsgrundlag herfor Ressourceforbrug Der er i 2004 brugt mange arbejdstimer til varetagelse af opgaver indenfor anvendelsesområdet af Athen-protokollen. Normalt kræver sagsbehandlingen med EU ét årsværk for én AC-fuldmægtig i Fiskeriafdelingen. I forbindelse med arbejdet med indførelse af en strukturpolitik for fiskeriet, som er en betingelse for at få den førnævnte budgetmæssige støtte, er der ca. brugt ½ årsværk for en kontorchef samt ca. ét yderligere årsværk for en AC-fuldmægtig. GFLK har brugt ca. ét årsværk på observatørdækning til EU-forsøgsfiskeri, ca. ½ årsværk på observatørdækning til det øvrige EU-fiskeri samt ca. 2 årsværk på kontorfuldmægtig-niveau til administration af EU-licenser mm Resultat og Målopfyldelse 48

16 Målsætningen og strategien har været at leve op til de forpligtelser som Grønland har indgået med EU. Dette består først og fremmest i at udstede de nødvendige licenser til EU, på de til EU allokerede grønlandske kvoter. Herudover er der gået betydelige ressourcer, ikke bare fra Direktoratet for Fiskeri og Fangst, men også fra andre direktorater såvel som private aktører, som led i at opfylde betingelserne for at få budgetmæssige støtte. For at få budgetmæssig støtte blev EU og Grønland enige om at udfærdige en sektorpolitik for fiskeriet i Grønland jfr. de politiske tilkendegivelser som Landsstyreformanden gav overfor Kommissionsformanden i brev af 12. juni 2003, vedlagt som anneks til Athen-protokollen. Der blev således i året 2004 udfærdiget 3 rapporter om omdrejningspunkterne: Omlægning af samfundets strukturer, Bedre rammer for det private erhvervsliv samt Kompetenceudvikling. Rapporten dannende grundlag for en fiskerikonference den 12. juni Høringsvarerne fra fiskerikonferencen blev skrevet ind i en redegørelse til Landstinget som blev diskuteret oktober Direktoratet for Fiskeri og Fangst viderefører som koordinator arbejdet med udarbejdelse af en sektorpolitik for fiskeriet. I Athen-protokollen har Grønland og EU aftalt mulighed for forsøgsfiskeri med EU-fartøjer i grønlandske farvande. Viser en forsøgsfiskerikampagne sig som succesfuld, skal 50% af fiskerimulighederne tildeles EU mod forøgelse af den finansielle modydelse. Udgiften til drift af fartøjerne afholdes primært af EU s strukturfonde. I 2004, havde EU og Grønland en forsøgskampagne efter blæksprutter på Vestkysten. Denne kampagne er under vurdering. Dog kan det allerede konkluderes nu, at der ikke blev fundet de store forekomster af blæksprutter Forventninger til næste års indsats Der må også i 2005 påregnes betydelige ressourcer på samarbejdet med EU indenfor fiskeri. Athen-protokollen udløber ved udgangen af Det formodes, at forhandlingerne om næste fiskeriprotokol starter i løbet af Disse forhandlinger om næste protokol sker som led i en bredere forhandling med EU om en mulig rammeaftale omfattende andre sektorer end fiskeri. Forhandlingerne om næste fiskeriprotokol bliver ikke nogen nem opgave. Kommissionen udtrykker utilfredshed med den nuværende protokol. Dette hænger bl.a. sammen med, at den biologiske rådgivning på flere arter i grønlandske farvande er dårlig og at ifølge Kommissionens opgørelsesprincipper, er værdien af den nuværende protokol blevet begrænset. Det bliver således ikke nogen nem opgave at sikre den nuværende modydelse Fiskeriaftale samt gennemførelse af Protokol for 2004, Grønland og Rusland Målsætning og Strategi Grønland og Rusland har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i russisk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Norge og Grønland. Det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når / hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer Ressourceforbrug De årlige forhandlinger finder sted skiftevis i Grønland og Rusland. Hver part bærer i princippet omkostningerne til rejse og hoteller. I forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland og Grønland bør det bemærkes, at udgifterne ligger markant højere i de år hvor forhandlingerne foregår i Rusland. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. Som gennemsnitlige udgifter til rejser mm. benyttes perioden fra 18/ og frem til 31/12 49

17 2002, den anslås til kr., beløbet er stadig et aktuelt skøn. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk for en AC-fuldmægtig Resultat og Målopfyldelse Grønland og Rusland har i dagene december 2003 i København på embedsmandsplan gennemført forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2002 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grønland og Rusland 7. marts Forhandlingerne vedrørende 2005 gennemførtes december 2004 i Kaliningrad med stort set uændret resultat. Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for Kvotebyttearrangementet for 2004 har betydet, at 2 grønlandske fartøjer fortsat har værdifulde kvoter i russisk zone, som udnyttes i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Norge og Grønland. Afslutningsvis bør det bemærkes at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage kr. pr. anno. Forventninger til næste periodes indsats Den politiske baggrund for de to aftaler om torsk i Barentshavet, Aftalerne med Rusland og Norge, er at Grønland skal opretholde sin teknologiske viden om fiskeri efter torsk fordi torsken utvivlsomt kommer tilbage til Grønland - på et tidspunkt. Gennem de seneste mange år har aftalerne fungeret udmærket, og ligget på stort set samme niveau. Der forventes derfor ingen ændringer af betydning inden for de nærmeste år Fiskeriaftale samt gennemførelse af Protokol for 2004, Grønland og Norge Målsætning og Strategi Grønland og Norge har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i norsk zone for grønlandske fartøjer samt samarbejde om forskning af fiske-bestande ved Grønland. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Grønland og Rusland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når/ hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer Ressourceforbrug De årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis i Grønland og Norge. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. For de samlede udgifter til rejser m.m. benyttes perioden fra 18/ frem til 31/ som udgangspunkt og anslås til kr. Det anses stadig for at være et kvalificeret skøn. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk. 50

18 Resultat og Målopfyldelse Grønland og Norge gennemførte i dagene december 2003 i Oslo på embedsmandsplan forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2004 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/ Grønland og Norge af 9. juni Forhandlingerne med Norge foregik den 7. og 8. december 2004 i Nuuk, resultatet afviger ikke væsentligt fra 2004-protokollen. Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for Kvotebyttearrangementet for 2004 har betydet, at 3 grønlandske fartøjer fortsat har værdifulde kvoter i norsk zone, de to største fartøjers udnyttelse af kvoterne skal ses i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Rusland og Grønland. Afslutningsvis bør det bemærkes at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage kr. pr. anno Forventninger til næste periodes indsats Den politiske baggrund for de to aftaler om torsk i Barentshavet, aftalerne med Norge og Rusland, er at Grønland skal opretholde sin teknologiske viden om fiskeri efter torsk fordi torsken utvivlsomt kommer tilbage til Grønland - på et tidspunkt. Gennem de seneste mange år har aftalerne fungeret udmærket, og ligget på stort set samme niveau. Der forventes derfor ingen ændringer af betydning inden for de nærmeste år Fiskeriaftale samt Protokol for 2004, Grønland og Færøerne Målsætning og Strategi Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i færøsk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen opererer med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest i de store organisationer NAFO og NEAFC. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af aftale for hvert år er, at der søges opnået det bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer Ressourceforbrug De årlige forhandlinger om protokollen finder sted skiftevis i Grønland og Færøerne. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. Som udgangspunkt for de samlede udgifter til rejser mm. benyttes perioden fra 18/ frem til 31/ , der anslås til kr., hvilket stadig er et fornuftigt skøn. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/4 årsværk Resultat og Målopfyldelse I overensstemmelse med aftalen mødtes en færøsk og en grønlandsk delegation december 2003 i København, hvor fiskeriprotokollen for 2004 forhandledes. Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for Fiskeriprotokollen for 2004 har betydet, at 2 grønlandske fartøjer har kunnet tildeles kvote i færøsk og international zone. 51

19 Forventninger til næste periodes indsats Som nævnt ovenfor opererer aftalen med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest med NEAFC. Aftalen er således med til at justere eventuelle uoverensstemmelser Aftale med Island og Norge om Loddebestanden i Farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen Målsætning og Strategi Målsætningen er, at Grønland får et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden Ressourceforbrug I aftalens gyldighedsperiode bliver der afholdt tekniske møder efter behov. Sagsbehandling vedr. aftalen (TAC-fastsættelse, licensudstedelse, opfølgning, fangstrapportering mm.) kræver ½ årsværk. Forberedelse, udarbejdelse af mandat i forbindelse med genforhandlingen af den opsagte aftale samt forhandlinger, godkendelsesprocedure og efterfølgende opfølgning anslås til 1/4 årsværk. Udgifter til rejser m.m. i perioden har ikke været aktuelle. Forhandlinger er foregået mellem Norge og Island, der har et mellemværende vedrørende sild. Fra Grønlands side er kontakterne i 2004 foregået i margenen af andre møder f.eks. NAFO og NEAFC Resultat og Målopfyldelse Der har siden 1989 eksisteret en aftale mellem Grønland, Island og Norge om forvaltningen af loddefiskeriet i Østgrønland. Den nuværende udformning er resultatet af en genforhandling, der førte til en ny aftale i Baggrunden for at loddefiskeriet er reguleret i en 3-partsaftale er, at lodden i Nordøstatlanten vandrer primært i området Østgrønlands, Islands og i sjældne tilfælde i Jan Mayens farvande. Der opereres med meget store kvoter, der dog pr. tons er af relativt ringe værdi. Grønland overfører hvert år 70% af den opnåede kvote til EU, i henhold til EU-aftalen. Denne aftale er ret kompliceret, blandt andet går kvoteåret fra 20. juni til udgangen af april, det følgende år. Der eksisterer en bilateral aftale med Island i tilknytning til den trilaterale. På den ene side er fleksibilitet inddraget på rødfiskeområdet i Islands og Grønlands zoner, idet hver af de to lande i henhold til aftalekomplekset nu får mulighed for at fiske op til 50% af deres respektive kvoter i det andet farvand. På den anden side har Grønland mulighed for at fiske i et område syd for N, efter 15. februar med op til tons. Dette er en mulighed som er kommercielt interessant, og som kun gives til Grønland. I juni 2004 gennemførte Island et survey, der skulle måle bestandens forventede størrelse. Det lykkedes først i anden omgang at lokalisere lodden blandt andet med aktiv støtte til afsøgning af et stort område af et grønlandsk fartøj Forventninger til næste periodes indsats Det er vurderingen, at aftalen grundlæggende er god for Grønland. Resultatet var en historisk lav foreløbig TAC. I januar 2005 gennemføres et nyt survey, der skal vise om det er korrekt, at lodden kun er til stede i begrænset omfang. Hvis det viser sig, at kvoterne de næste år forbliver på et lavt niveau, kan det få konsekvenser for de 52

20 øvrige aftaler, således har EU i december 2004 meldt ud med eventuelle konsekvenser Konsultationer med Canada om Fællesbestande Der har siden 1986 været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada. På fiskeriområdet drejer disse konsultationer sig hovedsageligt om fællesbestandene af rejer og hellefisk i Davis Strædet og Baffin Bugten. I 2004 aflyste Canada imidlertid konsultationerne i vrede over at Grønland i december 2003 genoptog fiskeriet på DFG s autonome kvote på rejer i 3L ( jf. afsnit 9.2.). Som følge heraf gengives nedenfor redegørelsen for konsultationerne i Det daværende Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug gennemførte i dagene januar 2003 forhandlinger på embedsmandsniveau med Canada om fælles anliggender inden for fiskeri og fangst for året Hellefisk i Davis Strædet Rådgivningen for 2003 er på tons for Davis Strædet (NAFO 0B og 1BCDE). Heri indgår ikke de kystnære fangster i Vestgrønland. Canada gjorde krav på mere end 50 % af den biologisk rådgivne TAC med henvisning til bl.a. deres historiske fiskeri. De kunne dog ikke sætte tal på den præcise andel som de mener de har krav på. Desuden mener canadierne, at de kystnære grønlandske hellefiskefangster skal medregnes ved fordelingen af TAC en. Grønland ønskede at bibeholde 50:50-fordelingen, og argumenterede herfor med henvisning til NAFO s oplysninger om biomassefordelingen, foruden det forhold at Grønland har forsket meget på bestanden. Med hensyn til den kystnære ressource, så viser biologiske undersøgelser at denne kan adskilles fra den udenskærs ressource Hellefisk i Baffin Bugten Fra 2001 af blev Baffin Bugten udskilt som et selvstændigt kvoteområde. Baseret på nye surveyresultater rådgav NAFO s videnskabelige råd i juni 2000 en separat TAC på tons for Baffin Bugten (division 0A+1A udenskærs) for Canada har i 2000 og 2001 gennemført et survey i den canadiske del af Baffin Bugten, og Grønland har i 2001 gennemført et survey i NAFO division 1A og 1B. Disse undersøgelser indikerer en biomasse der er større end biomassen i Davis Strædet. Rådgivningen for 2003 er da også forhøjet til tons, hvilket er en fordobling i forhold til Ved konsultationerne mente Canada at deres historiske fiskeri, strenge forvaltningstiltag, videnskabelige forskning og biomassefordelingen, samt fiskeriets store betydning for især Nunavut, tilsiger, at de skal have mere end 50% af TAC en. Grønland oplyste at man ville fastsætte en kvote på 50 % af TAC en, og argumenterede herfor med henvisning til NAFO s oplysninger om at bestanden er ligeligt fordelt på begge sider af midterlinien. Grønland gjorde det samtidig klart at såfremt Canada fastsætter en kvote der er større end 50 %, vil Grønland overveje at gøre det samme Rejer i Davis Strædet Grønland og Canada er i et vist omfang fælles om bestanden af rejer i Davis Strædet (NAFOdivision 0+1). På den grønlandske side af midterlinien er rejebestanden fordelt stort set over hele området, mens den canadiske del af bestanden befinder sig på et lille område af Canadas økonomiske zone på højde med Aasiaat. NAFO har for 2003 rådgivet en samlet TAC på

8. Statistik. 8.2. International forskningsvirksomhed. 8.1. Grønlands Statistik

8. Statistik. 8.2. International forskningsvirksomhed. 8.1. Grønlands Statistik 8. Statistik 8.1. Grønlands Statistik Grønlands øgede deltagelse i internationalt samarbejde og engagement i internationale problemstillinger har forstærket behovet for relevant og international sammenlignelig

Læs mere

DEL II. Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde

DEL II. Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde DEL II Landsstyrets Internationale Ressortsamarbejde 8. Justits, Information og Statistik 8.1. Justitsområdet Selvstyredirektoratet deltog i efteråret 2003 i et internationalt ekspertseminar om oprindelig

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

PROTOKOL 2015. Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1 PROTOKOL 2015 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål 1. Rødfisk 1 Parterne udtrykte bekymring om, at det ikke er lykkedes at få alle parter

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks Historisk. Anvendelsesområde. Definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks Historisk. Anvendelsesområde. Definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks Historisk I medfør af 5, 8, 10, 10a, stk. 1, 13, stk. 2, 23, 24, stk. 1, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr.

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 10248/96 DCL 1 PECHE 352 AFKLASSIFICERING af dokument: 10248/96 RESTREINT af: 30. september 1996 ny status: Offentlig Vedr.: Forvaltning

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks.

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx.xxxx om fiskeri efter laks. I medfør af 5, 8, 10, 10a, stk. 1, 13, stk. 2, 23, 24, stk. 1, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Marts 2019 Foto: Rebecca Gustafsson, Visit Greenland 1 Formål og juridisk grundlag Forvaltningsplanen

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. 36 12 00 Fax 36 12 12 www.natur.gl Sammendrag af rådgivning for 2018 om fiskeri

Læs mere

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem

Læs mere

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.3.2019 COM(2019) 102 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Organisationen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet/Miljøenheden Sagsnr.: 15862/435699 Den 25. september 2012 FVM 070 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer med kvoter, licenser eller

Læs mere

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt 16-08-2017 EM 2017/95 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal virksomheder og personer

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Mandat for Grænsehindringsrådet

Mandat for Grænsehindringsrådet Mandat for Grænsehindringsrådet 2018-2021 Baggrund Arbejdet med at fjerne grænsehindringer er højt prioriteret i det nordiske samarbejde som en vigtig men dog afgrænset del af arbejdet med at nå statsministrenes

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2015 (OR. en, es, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0184 (NLE) 13404/15 ADD 1 PECHE 388 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en

Læs mere

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

14173/15 ADD 1 1 DPG

14173/15 ADD 1 1 DPG Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. december 2015 (OR. en) 14173/15 ADD 1 PV/CONS 64 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3427. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE ANLIGGENDER), den

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 9. oktober 2015 om fiskeri efter laks Imedfør af 5, 8, 10, 10a, stk. l, 13, stk. 2, 23, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

En lysere fremtid for fisk og fiskere

En lysere fremtid for fisk og fiskere Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes

Læs mere

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. september 2015 (OR. en) 10789/05 ADD 1 DCL 1 PECHE 136 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 4. juli 2005 ny status: Vedr.: 10789/05 ADD 1 RESTREINT UE Offentlig

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Rekommandation nr. 1/2003 Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004 Vestnordisk Råd har vedtaget følgende rekommandation under Rådets årsmøde 2003. 15 stemmer var for, ingen var imod og 3 var fraværende. Vestnordisk

Læs mere

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Indhold 1. Formålet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2018 COM(2018) 299 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Kap Verde om indgåelse af en protokol til

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.10.2015 COM(2015) 487 final 2015/0236 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 2015/104 for så vidt angår visse fiskerimuligheder DA DA

Læs mere

Svar på 37-spørgsmål nr. 129/2019.

Svar på 37-spørgsmål nr. 129/2019. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Steen Lynge, Demokraatit Heri

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Budgetudvalget FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001. fra Budgetudvalget. til Fiskeriudvalget EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0348(CNS) 8. marts 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets forordning om indgåelse af den fjerde

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk. Anvendelsesområde

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk. Anvendelsesområde Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 17. juli 2014 om licens og kvoter til fiskeri Historisk I medfør af 9, 10, 10a, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Charter for Vestnordisk Råd

Charter for Vestnordisk Råd Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2019 COM(2019) 99 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Fiskerikommissionen

Læs mere

Svar på spørgsmål nr. 95 til Landsstyret på baggrund af deltagelse i seminar vedrørende sælskind d. 13. oktober 2008

Svar på spørgsmål nr. 95 til Landsstyret på baggrund af deltagelse i seminar vedrørende sælskind d. 13. oktober 2008 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Hr. Landstingsmedlem Ane Hansen HER

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden

NORDISK MINISTERRÅD November Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November Godkendelse af dagsorden NORDISK MINISTERRÅD November 2004 Godkendt referat fra EK-M møde den 1. November 2004. Hugi Ólafsson var formand for mødet. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med en ændring af dagsordenspunkternes

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 26857 Den 16. juli 2014 FVM 303 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Emne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ)

Emne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ) Rapport Emne: Besøg hos den Sekretariet for den færøske Forskningsråd (Granskingarrađiđ) Dato: Mandag, den 30. januar, 2017 Tid: Kl. 09.00-17.00 Sted: Granskingarrađiđ, The Faroese Research Council, Bryggjubakki

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................

Læs mere

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en, pl) Interinstitutionel sag: 2018/0210(COD) 10297/19 ADD 2 REV 1 PECHE 290 CADREFIN 281 CODEC 1232 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.3.2016 COM(2016) 123 final 2016/0068 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 13. november 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")

Den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt siderne) DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.12.2014 COM(2014) 727 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, Unionen skal indtage i Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed,

Læs mere

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2010 Oktober 2011 GFLK Forord Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut

Læs mere

8. januar 2015 FM 2015/89. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

8. januar 2015 FM 2015/89. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. januar 2015 FM 2015/89 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Nærværende forslag blev fremsat i forbindelse med efterårssamlingen 2014, men på grund af udskrivelse af

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget, Europaudvalget, Grønlandsudvalget, Færøudvalget samt Brexit-følgegruppen EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3

FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ GFLK... 4 DET HAVGÅENDE FISKERI... 5 UDVIKLINGEN AF DEN HAVGÅENDE FLÅDE... 5 DET HAVGÅENDE REJEFISKERI... 5 DET HAVGÅENDE KRABBEFISKERI...11 DET HAVGÅENDE

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011

Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Redegørelse til Inatsisartut om TAC og kvoter i 2011 Maj 2012 Forord Jeg skal på vegne af Naalakkersuisut afgive

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks 269 3900 Nuuk Svar til høring om forslag til Landstingslov om fiskeri. KANUKOKA skal efter høring

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr.

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger.

Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger. 30. marts 1998 FM 1998/18 Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes et Ligestillingsudvalg. Det er nedsat af Grønlands Landsting

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 3. december 2012 (04.12) (OR. en) 16889/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0339 (NLE) PECHE 505

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 3. december 2012 (04.12) (OR. en) 16889/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0339 (NLE) PECHE 505 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. december 2012 (04.12) (OR. en) 16889/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0339 (NLE) PECHE 505 FORSLAG fra: Europa-Kommissionen dateret: 3. december 2012 Komm.

Læs mere

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER

BILAG. Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER - I BILAG INATSISARTUT Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl-Kristian Kruse IRER Dato: 25. marts 2015 J.nr.: 01.36.01.03-00056 FM20l5/89. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx. af

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd:

Aftale. Artikel 1. Overenskomstens navn og præambel skal have følgende ændrede ordlyd: Aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993, med senere ændringer fra 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0001 (NLE) 5018/17 PECHE 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. januar 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde

NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde 1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.11.2017 C(2017) 7875 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.11.2017 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/98 om gennemførelse

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.1.2018 COM(2018) 1 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om

Læs mere