Adaptiv signalstyrring i realtid Intelligent signalstyring ved anvendelse af maskinlæring og objektdetektering
|
|
- Ulrik Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Adaptiv signalstyrring i realtid Intelligent signalstyring ved anvendelse af maskinlæring og objektdetektering Præsenterende forfattere: Mikkel Færgemand, MIFM@cowi.com COWI Andreas Berre Eriksen, andreasb@cs.aau.dk Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Medforfattere: Jakob Haahr Taankvist, jht@cs.aau.dk Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Kim Guldstrand Larsen, kgl@cs.aau.dk Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Harry Lahrmann, hsl@civil.aau.dk Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Abstrakt Denne artikel er baseret på kandidatspecialet, Adaptiv signalstyring i realtid, udarbejdet af Mikkel Færgemand, hvilket er foregået under projektsamarbejdet DiCyPS ved Aalborg Universitet, hvorfor der har været en lang række af bidragsydere. Projektet omhandler udviklingen af en ny og intelligent signalstyring som alternativ til den traditionelle signalstyring. Ved anvendelse af nye principper inden for signalstyring samt objektdetektering, som alternativ til traditionel punktdetektering, realiseres en intelligent og adaptiv signalstyring. Denne signalstyring forventes, at kunne forbedre den overordnede trafikafvikling i og omkring de signalregulerede kryds. På baggrund af mikrosimuleringerne i VISSIM er det dokumenteret, at den intelligente signalstyring realiserer en mere effektiv trafikafvikling. Hvilket medfører en betydeligt reduktion af; middelforsinkelse, kølængde, brændstofforbrug, antal stop samt overordnede rejsetid ved anvendelse af den intelligente signalstyring. Baggrund De senere år har der været et øget fokus på den stigende trængsel i byernes tætte og intense trafikmiljø. I den forbindelse anslår Vejdirektoratet, at den samfundsøkonomiske omkostning beløber sig til omkring 14 mia. kr. årligt alene i de signalregulerede kryds, som ofte er kapacitetssættende. [Vejdirektoratet, 2012] I byområder kan trængslen ikke afhjælpes ved at udbygge den eksisterende infrastruktur, da arealbehovet ikke kan imødekommes. Som alternativ fokuseres der på optimering af den eksisterende infrastruktur vedhjælp af ITS. Under DiCyPS-projektet [DiCyPS, 2017] ved Aalborg Universitet pågår et større projektarbejde, med en klar forventning om, at der eksisterer et hidtil ukendt optimeringspotentiale i nutidens signalregulerede kryds. Forventningen udspringer primært af to indgående elementer i arbejdet med signalanlæg som er; - Utidssvarende detekteringsformer, som foretager punkdetekteringer. - Traditionelle principper inden for signalstyring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
2 Først og fremmest anvendes det, der betragtes som utidssvarende detektorteknologier i signalregulerede kryds. Dette skyldes, at der mange steder anvendes punktdetekteringer via induktionsspoler eller veldefinerede detekteringsområder ved anvendelse af radarer. Simple punktdetekteringer giver således information i de respektive punkter. Informationer fra køretøjer imellem disse punktdetekteringer frem mod et signalreguleret kryds vil dog ikke kunne viderebringes til signalanlægget, hvilket er illustreret på figur 1. Dette kunne være essentiel informationen som eksempelvis hastighed, acceleration, deceleration eller hvorvidt det givne køretøj gør fuldt stop eller drejer fra, hvis sådanne muligheder eksisterer. Såfremt denne information bliver indsamlet, videregivet og anvendt i signalstyringen, er der en forventning om, at dette vil medvirke til en bedre trafikafvikling. Hast: 47,3 Acc: +0,7? Hast: 53,7 Acc: -0,3 Figur 1: Traditionelle signalanlæg, som anvender punktdetekteringer i varierende afstand fra stopstregen, modtager ikke essentiel information fra køretøjer på den øvrige del af strækningen frem mod krydset. Derudover er det indtrykket, at der i forbindelse med arbejdet vedrørende signalregulering indgår nogle klare, traditionelle principper inden for signalstyring. Eksempler på sådanne principper kunne være forudbestemt faseskift, faste maksimale grøntider afledt af faste omløbstider samt faste offset-tider mellem samordnede signalregulerede kryds. Disse traditionelle principper er grundliggende hensigtsmæssige, da de medvirker til at eliminere urimelige ventetider fra underordnede veje i kryds. Derudover danner de grundlag for en ensretning af de signalregulerede kryds, som gør dem forudsigelige, hvilket er til gavn for trafikanterne. Der vurderes dog at være en risiko for, at de traditionelle principper inden for styring af signalanlæg i dag har en negativ effekt og i stedet fungerer som en barriere i forhold til at reducere unødig forsinkelse for rødt og tilvejebringe en bedre fremkommelighed. For at illustrere, i hvilke situationer dele af den unødige forsinkelse vurderes at opstå, er der taget udgangspunkt i nogle konkrete erfaringsbaserede eksempler, hvor trafikanterne på en strækning med samordnede, signalregulerede kryds venter unødigt for rødt, hvilket er illustreret på figur 2. Dette kan blandt Trafikanter på sekundærvejen venter unødigt for rødt, som konsekvens af den faste offset-tid i samordnede kryds, da trafikken på primærvejen er afviklet hurtigere end forventet. En kolonne af køretøjer på primærvejen splittes, hvilket kan skyldes en fast offsettid eller en fast maksimal grøntid afledt af en fast omløbstid. Ved anmeldelse på sekundærvejen prioriteres trafikken herfra uafhængigt af antallet af trafikanter på primær- og sekundærvej. Figur 2: Principskitse, som illustrerer situationer på en strækning med flere samordnede signalanlæg, hvor traditionelle principper, herunder teoretisk beregnede offset-tider samt en fast maksimal grøntid afledt af en fastomløbstid, medvirker til en unødig ventetid for rødt på såvel primær- som sekundærvej. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
3 andet skyldes, at offset-tiden mellem to kryds, med flere hundrede meters mellemrum, er beregnet på baggrund af en ideal gennemsnitshastighed, hvilket er en betydelig forsimpling, da hastigheden over døgnet typisk er meget varierende. I nogle tilfælde er den reelle hastighed højere end den anvendte idealhastighed, hvilket øger risikoen for, at trafikanter på sekundærvejen kommer til at vente unødigt for rødt, da trafikken på primærvejen er afviklet hurtigere end forventet. Er den reelle hastighed derimod lavere end den anvendte ideal hastighed, er der en risiko for, at en kolonne på primærvejen ikke afvikles i løbet af grøntiden og derved splittes. At en kolonne af køretøjer splittes, vurderes også i nogle tilfælde at være forsaget af en fast maksimal grøntid, som er afledt af en fast omløbstid. Derved vurderes det, at offset-tider beregnet på baggrund af en ideal gennemsnitshastighed samt faste omløbs- og grøntider er medvirkende til en overordnet forringelse af fremkommeligheden. Som konsekvens af utidssvarende detekteringsformer samt traditionelle principper inden for styring af signalanlæg vurderes der at være flere tilfælde, hvor trafikanter oplever unødig forsinkelser for rødt i nutidens signalregulerede kryds. Såfremt der gøres op med de traditionelle principper inden for signalstyring og nye, effektive detekteringsteknologier kan anvendes, er det hypotesen, at der eksisterer et hidtil ukendt optimeringspotentiale i de signalregulerede kryds. Det tilstræbes således at dokumentere det forventede optimeringspotentiale ved at gøre op med traditionelle styringsprincipper og i stedet anvende en intelligent og mere fleksibel signalstyring, som tilvejebringes ved anvendelse af en matematisk optimeringsmodel. Dertil forventes moderne detekteringsteknologier anvendt som erstatning for de traditionelle punktdetekteringer. Metode De metoder, som er anvendt i projektet, betragtes som det overordnede projektgrundlag. De anvendte metoder har således stor betydning for projektets kvalitet og har direkte indflydelse på resultater og konklusioner, som tilvejebringes på baggrund af projektarbejdet. Derfor beskrives metoder samt arbejdsgange og -processer, som er anvendt. Projektlokalitet I bestræbelserne på at dokumentere optimeringspotentialet tages der udgangspunkt i en strækning på Hobrovej i Aalborg med seks signalregulerede kryds, se figur 3. Strækningen er en betydelig indfaldsvej til Aalborg og derfor meget trafikeret med en ÅDT på køretøjer [Mastra, 2017]. Derudover indgår flere af signalanlæggene i en samordning, hvorfor strækningen betragtes som ideel, i forhold til at undersøge, hvorvidt der eksisterer et ukendt optimeringspotentiale. Selve optimeringen undersøges udelukkende i de fire signalregulerede kryds inde på selve strækningen, mens det nord- og sydligste kryds blot indgår for at realisere en retvisende ankomstfordeling på strækningen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
4 Trafikmodellering I indeværende projekt ønskes det undersøgt, hvorvidt der er et ukendt optimeringspotentiale, som kan realiseres ved en intelligent signalstyring. Effekten skal således dokumenters, hvor også størrelsesordenen er interessant at få belyst. Det vurderes ideelt at vurdere effekten på baggrund af en før- og efteranalyse via et fuldskalaforsøg, hvor virkninger og konsekvenser af den intelligente signalstyring vil vise sig direkte efter en eventuel indkøringsperiode. Da dette forudsætter radardetektering i samtlige kryds, vil dette være ressourcekrævende. Derudover er et fuldskalaforsøg også forbundet med en vis risiko, da effekten af den nye signalstyring kan være ikke eksisterende eller i værste fald negativ. Disse elementer bevirker, at det ikke er muligt at udføre et fuldskalaforsøg i bestræbelserne på at dokumentere effekten af en intelligent signalstyring. Som alternativ til et ressourcekrævende og risikobetonet fuldskalaforsøg anvendes trafikmodellering. Ved at opbygge en trafikmodel, som tilnærmelsesvis gengiver den eksisterende trafiksituation, er det muligt at vurdere effekten af den intelligente signalstyring ved at udføre en før- og efteranalyse. Dette forudsætter dog, at trafikmodellen betragtes som repræsentativ og opfylder krav til validitet. Da evalueringen af den intelligente signalstyring skal vurderes ud fra parametre som antal stop, forsinkelse og brændstofforbrug anvendes en mikroskopiske trafikmodel, da det herigennem er muligt er tilvejebringe resultater med en meget høj detaljeringsgrad. I projektet anvendes mikrosimuleringsprogrammet VISSIM. [PTV VISSIM, 2017] Mølleparkvej Provstejorden Søndre Skovvej 880 m Østre Allé 260 m 280 m Ny Kærvej 340 m 290 m Skelagervej m Figur 3: De 6 signalregulerede kryds på Hobrovej samt den indbyrdes afstand. Dataindsamling og behandling Der er behov for data, som detaljeret beskriver den reelle trafik på strækningen. Foruden et indblik i den trafikale situation, skal data også bruges i forbindelse med modelopbygningen i mikrosimuleringsprogrammet VISSIM. I den forbindelse er der, i samarbejde med Aalborg Kommune, indhentet videoobservationer af de 6 signalregulerede kryds i tidsrummet fra kl. 7:00 til kl. 9:00 på hverdage med undtagelse af fredag. På baggrund af videoobservationer er det muligt at foretage krydstællinger i de enkelte kryds. I samtlige 6 signalregulerede kryds foretages der således krydstællinger i morgenmyldretiden fra kl. 7:00 til kl. 9:00. Selve krydstællingerne foretages i kvartersintervaller, mens der foretages en køretøjsklassifikation, hvor der separat registreres; Person- og varebiler Lastbiler/busser Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
5 Lastbiler med påhæng/sættevogn Motorcykler De bløde trafikanter i form af fodgængere og cyklister indgår således ikke i projektet. Intelligent signalstyring Den intelligente signalstyring benytter programmet Uppaal Stratego [Stratego, 2015] til at beregne en optimal signalstyring i forhold til et optimeringskriterie. I dette projekt benyttes den overordnede forsinkelse i den enkelte kryds som optimeringskriterie. Uppaal Stratego er et program udviklet på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet. Programmet er en overbygning af Uppaal [Uppaal, 1997] som i over 20 år er blevet udviklet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Uppsala Universitet. Uppaal Stratego har allerede været brugt i flere casestudies, eksempelvis til styring af gulvvarme og satellitter. Programmet beregner en nær optimal strategi ved anvendelse af reinforcement learning. Uppaal Stratego fungerer ved at der modelleres den overordnede problem vha. såkaldte tidsautomater. Givet en sådan model beregner Uppaal Stratego en nær optimal strategi vha. reinforcement learning således at strategien opfylder et bestemt optimeringskriterie. Ved at benytte Uppaal Stratego til opnås en innovativ og adaptiv signalstyring sammenholdt med nutidens signalstyring. Som tidligere beskrevet foretages mikrosimuleringer via VISSIM til at evaluere effekten af den intelligente signalstyring. Den intelligente signalstyring forudsætter anvendelse af objektdetektering, hvilket kan realiseres ved anvendelse af radardetektering. Det er imidlertid kun muligt at implementere VISSIM ETA for køretøjer i alle kryds Signalkonfiguration Nærved optimal Signalsætning for all kryds Python via COMinterface i VISSIM Afgrænset ETA for enkelt kryds Signalsætning Nærved optimal Signalsætning for enkelt kryds Uppaal Stratego Figur 4: Illustration af processen, hvor køretøjsdata fra VISSIM via Python sendes til Uppaal Stratego. Derefter beregnes en nærved optimal signalstyring, som sendes retur til VISSIM via Python, hvor signalstyringen slutteligt effektueres. Denne proces foretages planmæssigt én gang pr. sekund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
6 veldefinerede detekteringsområder, der fungerer som punktdetektering i VISSIM. For at realisere objektdetektering i VISSIM emuleres radardetektering ved kontinuerligt at trække rådata direkte ud af modellen for samtlige trafikanter via VISSIMs COM-interface. Disse rådata videresendes, ved hjælp af programmerings sproget Python, til Uppaal Stratego. Fremgangsmåden er illustreret på figur 4. Først trækkes data ud af VISSIM til Python vha. COM-interfacet, Python opdeler så data således, at Uppaal Stratego kun får data fra ét kryds ad gangen, Python kører så Uppaal Stratego fire gange (én gang for hvert kryds) med det data som hører til det pågældende kryds. For hvert kryds sendes ETA til krydset for alle køretøjer, som er op til 200 meter fra krydset samt den nuværende signalsætning. Uppaal Stratego anvender så disse data til at generere en nærved optimal signalstyring for det pågældende kryds. Efterfølgende sendes den nærved optimale signalstyring tilbage til VISSIM via Python, hvor VISSIM slutteligt effektuerer denne. Ved anvendelse af radardetektering og nye signalstyringsprincipper kan den intelligente signalstyring realiseres. Signalstyringen sker i hvert af de fire signalregulerede kryds og derved decentralt, der er altså ingen kommunikation eller samordning mellem krydsene. Som nævnt ovenfor benytter Uppaal Stratego et optimeringskriterie til at beregne strategien dette ses som et alternativ til de traditionelle signalstyringsprincipper, som bestemmer den mest hensigtsmæssige signalsætningen i det pågældende signalanlæg. Kvalitetsmålet kan være en kombination af flere parametre, eksempelvis kødannelse og forsinkelse, hvortil der kan tilføjes regler således at kødannelsen eksempelvis vægtes højere end forsinkelsen. Da parametre som kødannelse, antal stop, forsinkelse og brændstofforbrug i større eller mindre grad betragtes som korrelerede, optimeres signalstyringen med henblik på at minimere den samlede forsinkelse i det enkelte kryds. I den forbindelse skelnes der ikke mellem forskellige køretøjstyper, hvorfor al trafik vægtes ligeligt. Dette begrænser desuden kompleksiteten og letter gennemskueligheden af de bagvedliggende processer. Det tilstræbes således at bestemme den optimale signalsætning med henblik på at minimere den samlede forsinkelse i det enkelte signalregulerede kryds. Stratego kontrolleren Den optimale signalsætning undersøges i Uppaal Stratego, hvor signalsætninger simuleres og testes inden for en given horisont, som er bestemt til 20 sekunder. Disse simuleringer foretages på en abstrakt model, som beskriver bilernes samt krydsets dynamik. Et eksempel på sådanne en abstrakt model vises i figur 5. [1 sek.] [1 sek.] Mellemtid [6 sek.] Figur 5: Illustration af processen i Uppaal Stratego, hvor kombinationsmulighederne, i et givent sekund i simuleringen, undersøges inden for horisonten på 20 sekunder. De forskellige kombinationsmuligheder repræsenterer hver især en unik signalsætning inden for horisonten, hvor data fra den emulerede radardetektering bevirker, at modellen kan effektuere den signalsætning, som realisere den mindst mulige forsinkelse i det signalregulerede kryds. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
7 Ved hjælp af den emulerede radardetektering muliggøres en beregning af forsinkelsen, som kan akkumuleres inden for horisonten, hvorved den samlede forsinkelse, afledt af den givne signalsætning kan bestemmes. Processen er illustreret på figur 6, som viser resultatet af to model simuleringer under forskellige signalsætninger. Af figuren står det klart at funktionen, f(x 2), som er vist med grønt, giver den mindste forsinkelse samlet set og derfor effektueres. Forsinkelse f(x 1) f(x 2) Horisont Tid Figur 6: Eksempel, som illustrerer processen i Uppaal stratego, hvor to signalsætninger undersøges i forhold til den samlede forsinkelse. Af figuren fremgår det af funktionen, som udgøres af den blå linje, giver den mindste samlede forsinkelse og derfor effektueres. Hypotesen er, at denne metode realiserer en mere effektiv trafikafvikling sammenholdt med traditionelle metoder. Da den optimale signalsætning i Uppaal Stratego er baseret på et øjebliksbillede i det første sekund og kun har information on køretøjer op til 200 meter fra krydset vil den trafikale situation ændres betydeligt indenfor horisonten på 20 sekunder. Dette kan skyldes, at flere køretøjer er kommet inden for radarens registreringsafstand. Derudover kan det skyldes, at køretøjer er drejet fra før det signalregulerede kryds eller har foretaget et fuldt stop, hvis disse muligheder eksisterer. Dette kan bevirke, at den effektuerede signalsætning i sidste ende viser sig at være ikke-optimal. For at imødekomme denne udfordring introduceres en rullende horisont i forbindelse med signalstyringen. Den rullende horisont giver således mulighed for løbende at tilpasse signalsætningen til den aktuelle trafikale situation, hvilket er illustreret på figur 7. Derved kan signalsætningen ændres hvert sekund. Dette bevirker, at signalsætningen i langt de fleste tilfælde vil være den optimale med henblik på at minimere den samlede forsinkelse. Da signalstyringen er baseret på registreringerne fra radarerne i krydset er det essentielt at disse er funktionelle. Derudover forudsætter en optimal signalstyring af trafikken i det enkelte kryds kan afvikles. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
8 Figur 7: I tiden nul bestemmes en optimal signalsætning i de næste 20 sekunder. Af denne effektueres eksempelvis det første sekund, som i dette tilfælde er en grøntidsforlængelse. Efter det første sekund beregnes en ny signalsætning, hvor det første sekund ligeledes effektueres i form af yderligere et sekunds grøntid. Den optimale signalsætning efter 2 sekunder viser, modsat de to foregående signalsætninger, at det nu vil være optimalt at foretage et faseskift, hvormed seks sekunders mellemtid effektueres. Den rullende horisont giver derved mulighed for at tilpasse signalsætningen i forhold til den trafikale situation. Ved anvendelse af objektdetektering, nye signalstyringsprincipper samt Uppaal Stratego som optimeringsmodel, realiseres en adaptiv signalstyring i realtid. Den nye signalstyring forventes at kunne forbedre trafikafviklingen mærkbart i de indgående signalregulerede kryds, hvilket undersøges og efterfølgende sammenholdes med før-situationen i VISSIM. Resultater I indeværende afsnit sammenholdes simuleringsresultaterne fra VISSIM. Ved at sammenholde simuleringsresultaterne på baggrund af den eksisterende signalstyring med simuleringsresultaterne med den intelligente signalstyring kan effekten af sidstnævnte dokumenteres. I evalueringen indgår parametrene middelforsinkelse, kølængde, brændstofforbrug samt antal stop foretaget i de enkelte kryds. Derudover er den overordnede rejsetid på Hobrovej også sammenholdt. Detaljeret data for de enkelte trafikstrømme fremgår for krydsene Søndre Skovvej / Hobrovej og Ny Kærvej / Hobrovej, mens de overordnede resultater slutteligt præsenteres for samtlige kryds. Af tabel 1 fremgår sammenligningen af middelforsinkelsen i krydset Hobrovej / Søndre Skovvej. Overordnet set viser resultaterne, at middelforsinkelsen gennemsnitligt reduceres med hele 29,6 %. Middelforsinkelsen på Hobrovej er reduceret med omkring 50 % med undtagelse af den venstresvingende trafik, som kører ad Søndre Skovvej. Den overordnede reduktion i middelforsinkelsen sker dog på bekostningen af de omkring 270 bilister fra Søndre Skovvej, som oplever at middelforsinkelsen øges med 5,3 og 6,4 sekunder. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
9 Tabel 1: Middelforsinkelsen i de respektive tilfartsspor med henholdsvis den traditionelle og intelligente signalstyring samt den absolutte og relative effekt i krydset Hobrovej / Søndre Skovvej. Af tabel 2 ses effekten på kødannelsen. Kødannelsen på Hobrovej reduceres omkring 50 %, mens kødannelsen på Søndre Skovvej er marginalt længere. Samlet set realiserer den intelligente signalstyring en markant reduktion af kødannelsen på hele 50 %. Tabel 2: Kølængden i de respektive tilfartsspor med henholdsvis den traditionelle og intelligente signalstyring samt den absolutte og relative effekt i krydset Hobrovej / Søndre Skovvej. I lighed med det forrige signalregulerede T-kryds forbedres trafikafviklingen overordnet set også i det firbenede kryds, Hobrovej / Ny Kærvej. Simuleringsresultaterne dokumenterer, at middelforsinkelsen reduceres fra 20,1 til 9,3 sekunder, hvilket frem går af tabel 3. Altså en gennemsnitlig reduktion af middelforsinkelsen på knap 11 sekunder for hver af de knap bilister, som krydset betjener i løbet af de to timer, simuleringen pågår. Dette svarer til en reduktion af middelforsinkelsen hele 53,7 %, ved anvendelse af den intelligente signalstyring. Sættes der fokus på effekten i forhold til de enkelte trafikstrømme, står det klart, at samtlige 12 trafikstrømme i krydset oplever en lavere middelforsinkelse. Størst er effekten for trafikken fra Vestre Allé og Ny Kærvej, hvor middelforsinkelsen er reduceret med op til mere et halvt minut. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
10 Tabel 3: Middelforsinkelsen i de respektive tilfartsspor med henholdsvis den traditionelle og intelligente signalstyring samt den absolutte og relative effekt i krydset Hobrovej / Ny Kærvej. Kødannelserne i krydsets respektive tilfarter reduceres ligeledes, som fremgår af tabel 4. Af tabellen ses det, at kølængderne for enkelte trafikstrømme er omkring 200 meter med den traditionelle signalstyring. Kølængderne reduceres dog betydeligt ved anvendelse af den intelligente signalstyring, hvor kølængderne i gennemsnit reduceres med 64,1 %, hvilket svarer til over 44 meter. Hvad der også er bemærkelsesværdigt er, at kølængderne i samtlige tilfartsspor reduceres. Dette skyldes blandt andet de føromtalte uhensigtsmæssigheder med grøntidsfordelingen samt indkobling af svingfaser, hvilket afhjælpes med den intelligente signalstyring. Tabel 4: Kølængden i de respektive tilfartsspor med henholdsvis den traditionelle og intelligente signalstyring samt den absolutte og relative effekt i krydset Hobrovej / Ny Kærvej. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
11 Foruden effekten af den intelligente signalstyring i det enkelte signalanlæg ønskes effekten også kendt på en strækning med flere signalanlæg. I sådanne tilfælde forventes den intelligente signalstyring at kunne realisere en adaptiv signalstyring i realtid, som et alternativ til en traditionelsamordning. Derfor er der foretaget rejsetidsmålinger, hvor disse er sammenholdt på figur 8 for den sydgående trafik. Rejsetiden reduceres således med 5 til 16 sekunder for trafikanter, som gennemkører de fire signalregulerede kryds. Omregnet til rejsehastighed bevirker den adaptive signalstyring, at denne hæves fra 37,7 km/t til 42,7 km/t, hvilket svarer til knap 13 %. For den nordgående trafik er effekten mere markant, hvilket fremgår af figur 9. Her reduceres rejsetiden med op til et halvt minut i tidsrummet 7:30 til 8:00. Dette svarer til at rejsehastigheden øges fra 34,3 km/t til 42,3 km/t, hvilket er en stigning på mere end 23 %. Derved kan det dokumenteres, at den intelligente signalstyring ved anvendelse i flere tætliggende kryds tilvejebringer en adaptiv signalstyring i realtid, som realiserer en markant bedre trafikafvikling sammenholdt med en traditionel samordning. Figur 8: Den overordnede rejsetid i sydgående retning med henholdsvis den traditionelle signalstyring og den intelligente signalstyring i morgenmyldretiden. Figur 9: Den overordnede rejsetid i nordgående retning med henholdsvis den traditionelle signalstyring og den intelligente signalstyring i morgenmyldretiden. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
12 De konkrete effekter ved den intelligente signalstyring er samlet i figur 10, som giver et overblik over effekterne i de fire signalregulerede kryds, samt effekten i forhold til den samlede rejsetid for henholdsvis den nord- og sydgående trafik på Hobrovej. Af figuren fremgår det, at den intelligente signalstyring har en betydelig effekt for samtlige af de indgående parametre. Således forbedres middelforsinkelsen fra 27 % til 54 %. Kølængderne reduceres i intervallet %. Antallet af stop reduceres med mellem 20 % og 59 % mens brændstofforbruget reduceres med 19 % til 28 %. Dertil reduceres den samlede rejsetid med 23 % og 13 % i henholdsvis nord- og sydgående retning. Figur 10: De reducerede effekter ved anvendelse af den intelligente signalstyring i forhold til parametrene middelforsinkelse, kølængde, stop, brændstofforbrug samt den samlede rejsetid i nord- og sydgående retning på Hobrovej. For at gøre effekterne af den intelligente signalstyring mere konkrete foretages en samfundsøkonomisk beregning med udgangspunkt i vejledende materiale fra Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet [2017]. I selve beregningen medtages tids- og brændstofgevinsten. Den samfundsøkonomiske beregning er naturligvis forbundet med stor usikkerhed og bør betragtes som et forsigtigt estimat. Selvom der kun foreligger resultater af effekterne af den intelligente signalstyring i morgenmyldretiden forventes effekten at være tilsvarende i eftermiddagsmyldretiden. I øvrige tidsrum forudsættes effekterne som minimum at være tilsvarende, da unødig ventetid for rødt i trafiksvage perioder kan elimineres. Derfor forudsættes effekten at være ens over hele døgnet året rundt. Med udgangspunkt i Vejdirektoratets vejledning Trafiktælling Planlægning, udførelse og efterbehandling [Vejdirektoratet, 2006], udgør trafikken i tidsrummet 7:00-9:00 19 % af årsdøgntrafikken, hvorfor trafikken kan opskrives. Den samfundsøkonomisk beregning inklusiv forudsætninger fremgår således af tabel 5, mens den estimerede gevinster fremgår af figur 11. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
13 Tabel 5: Samfundsøkonomisk beregning af effekterne afledt af den intelligente signalstyring. Den intelligente signalstyring i de 4 kryds forventes således at kunne reducere de samfundsmæssige omkostninger med over 9,6 mio. kr. årligt. Etableringen af den intelligente signalstyring skønnes forsigtigt at beløbe sig til et femcifret beløb pr. signalreguleret kryds. Set i forhold til de forventede gevinster vurderes rentabiliteten at være høj sammenholdt med øvrige optimeringer af infrastrukturen. Figur 11:De estimerede årlige gevinster afledt af den intelligente signalstyring. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
14 Konklusion Resultatbehandlingen dokumenterer, at den intelligente signalstyring har en effekt i forhold til parametrene middelforsinkelse, kødannelse, antal stop, brændstofforbrug samt den overordnede rejsetid på Hobrovej. Foruden optimeringspotentialets eksistens er størrelsesorden af dette også belyst. Overordnet set forbedres samtlige parametre i de 4 signalregulerede kryds. Derudover forbedres rejsetiden også mærkbart på strækningen, da den gennemsnitlige rejsehastighed er øget betydeligt. Helt konkret viser simuleringsresultaterne, at middelforsinkelsen reduceres med %. Kølængderne reduceres med 42 % til 64 %. Antallet af stop reduceres i intervallet % mens brændstofforbruget reduceres med 19 % til 28 %. Dertil reduceres den samlede rejsetid med 23 % og 13 % i henholdsvis nord- og sydgående retning. Fremtidsperspektiver Projektets forventes at udvikle sig i to retninger i fremtiden. En forskningsmæssigt retning samt en forventet kommercialisering. Set fra et forskningsmæssigt perspektiv forventes projektet at udvikle sig i følgende retninger: 1. Analyse af effekt ved central signalstyring (modsat den eksisterende decentrale signalstyring). 2. Analyse af effekt med forskellige prioriteringer. Det forventes at kommunikation mellem de enkelte intelligente signalanlæg vil øge effekten yderliggere. Denne forventning skyldes, at kommunikationen i mellem de enkelte signalanlæg vil øge datamængden, hvilket giver kontrolleren mulighed for at vælge en global optimal signalstyring af trafik afviklingen for samtlige kryds i stedet for lokal optimering i det enkelte kryds. I nogle tilfælde ønskes en hård prioritering, eksempelvis at den kollektive transport. Et eksempel herpå kunne være +Bussen i Aalborg, hvor planen er at denne altid skal have grønt lys gennem byen. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan denne type af krav påvirker traditionelle principper samt hvordan det påvirker effekten af den intelligente signalstyring. I projektets næste fase skal den intelligente signalstyring afprøves i et reelt kryds i et bynært område. Efter aftale med Aarhus Kommune skal den intelligente signalstyring testes i krydset Grenåvej / Egå Havvej i Aarhus, hvilket forventes at ske i løbet af efteråret 2017, hvortil der efterfølgende vil være en evaluering. Dette vil give mulighed for at dokumentere den konkrete effekt af den intelligente signalstyring. Litteraturliste DiCyPS, Mastra, PTV VISSIM, Stratego, Alexandre David, Peter Gjøl Jensen, Kim Guldstrand Larsen, Marius Mikučionis and Jakob Haahr Taankvist. Uppaal Stratego. 21 st International Conference on Tools and Algorithms for the Construction and Analysis of Systems (TACAS), Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Transportøkonomiske enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske enhedspriser. Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
15 UPPAAL, K.G Larsen, P. Petersson, and W. Yi. UPPAAL in a Nutshell. In International Journal on Software Tools for Technology Transfer Vejdirektoratet, Trafiktællinger Planlægning, udførelse og efterbehandling. Vejdirektoratet, Vej og trafikområdet. ISBN Vejdirektoratet, Konsekvenser for trafikanter og samfund Bedre trafiksignaler. Vejdirektoratet. ISBN: Trafikdage på Aalborg Universitet 2017 ISSN
ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI Andreas B. Eriksen, AAU
ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI (mifm@cowi.com) Andreas B. Eriksen, AAU (andreasb@cs.aau.dk) Projektbaggrund Stigende trafik, trængsel etc. Mia. km. 60 50 40 Personbiler pr. 1.000
Læs mereOptimering af signalstyring i realtid Intelligent styring af signalregulerede kryds ved anvendelse af maskinlæring og objektdetektering
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/
SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 1 INDHOLD PRÆSENTATION Baggrund for projektet Lokalitet Funktionalitet af signalanlæg uden omløbstid Simulering af ETA-radar og signalanlæg uden omløbstid
Læs mereEvaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby
Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt
Læs mereAdaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen
Adaptiv Signalstyring i Aalborg Effekt på trafikafviklingen Niels Agerholm Adjunkt Trafikforskningsgruppen AAU Gustav Friis Jens Mogensen Projektleder Projektleder Teknik- og Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereIntelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune
UDKAST Trafik- og Teknikudvalget 27.01.2014 Punkt 6, bilag 1 Projektering af busfremkommelighedstiltag for linje 200S Projektbeskrivelse NOTAT 18. december 2013 ph/tak 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1
Læs mereSimulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg
Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg Forfattere: Civilingeniør Azhar Saeed, COWI A/S og Civilingeniør René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune Aalborg Kommune står over for at skulle
Læs mereEstimat over fremtidig trafik til IKEA
BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet
Læs mereMiljøoptimering af signalanlæg
Miljøoptimering af signalanlæg Steen Lauritzen, Vejdirektoratet Dette paper beskriver mulighederne for at forbedre luftkvaliteten i byområder gennem en bedre indstilling af samordnede signalanlæg, således
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereGPS data til undersøgelse af trængsel
GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Jørgen Birk, COWI A/S Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune 1 Signalanlæg i Vejle Anlæg med busprioritering Vejdirektoratet, 14 anlæg
Læs mereFrederiksberg Kommune
1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen
Læs mereTrafikanalyse for Haslev
Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene
Læs mereJagtvejslinjen i København
Signaloptimering af Åboulevard og Jagtvejslinjen i København Mogens Møller, mm@viatrafik.dk - august 2017 www.viatrafik.dk Baggrund og formål Kommunen ønsker at skabe bedre flow gennem byens trafiksignaler
Læs mereOPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN
OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN DTU Transport Danmarks Tekniske Universitet Jakob Tønnesen og Morten Hedelund BAGGRUND 2 Trafiksignaler er en nødvendighed i byens infrastruktur Kapacitetsfordeler
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereBluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds Asbjørn Halskov-Sørensen, mailadresse Aarhus Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBornholms Regionskommune. Campus Bornholm Kapacitetsberegninger vha. trafiksimulering NOTAT 14. november 2017 ms/uvh
Campus Bornholm Kapacitetsberegninger vha. trafiksimulering NOTAT 14. november 2017 ms/uvh Indholdsfortegnelse Kapacitetsberegninger vha. trafiksimulering... 1 1 Indledning... 3 2 Opsummering... 3 3 Trafikalt
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereEvaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger
Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt
Læs mereMikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet
Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til
Læs mereDer er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.
NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereIndhold. Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund. 1 Baggrund 2
31. maj 2017 Notat Coop Danmark A/S Trafikvurdering COOP Albertslund Projekt nr.: 228841 Dokument nr.: 1223944187 Version 3 Revision 1 Udarbejdet af THPO Kontrolleret af ACH Godkendt af THPO Indhold 1
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereSamfundsbesparelser ved bedre signalanlæg
Samfundsbesparelser ved bedre signalanlæg af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet (email: ste@vd.dk) Vejdirektoratet har ved COWIs hjælp gennemført en analyse af betydningen af, at signalanlæg er
Læs mereKøretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data
Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereSamfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler
Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler af civiling. Steen Merlach Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet email: ste@vd.dk Revision 1.1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereGOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Læs mereKrydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole
Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé Eksisterende forhold Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Ny Hollænderskolen Frederik Barfods Skole
Læs mereRØDOVRE NORD - ISLEV INDHOLD. 1 Indledning
RØDOVRE KOMMUNE RØDOVRE NORD - ISLEV TRAFIKANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundtrafikken 2 2.1 Fordeling
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA KSC RLHA
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVEJDIREKTORATET TRAFIKANALYSE I KARUP
Til Vejdirektoratet Dokumenttype Rapport Dato 10.01.2011 VEJDIREKTORATET TRAFIKANALYSE I KARUP VEJDIREKTORATET TRAFIKANALYSE I KARUP Revision 1 Dato 2011-01-10 Udarbejdet af Anders Aagaard Poulsen, Brian
Læs mereFremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG
Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst
Læs mereUSSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN
USSERØD KONGEVEJ FORBEDRING AF FREMKOMMELIGHEDEN WWW.RAMBOLL.COM INDHOLD Baggrund Nuværende trafik Trafikken i fremtiden Tiltag Busprioritering Nyt signalanlæg ved Birkevej Optimering af samordning mellem
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereREGISTRERING AF TRÆNGSEL
REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23
Læs mereVurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen
Vurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen VISSIM. Indlæg på Vejforum den 2. december 2004. Af Jesper Nordskilde, jno@cowi.dk Søren Frost Rasmussen, sfr@cowi.dk
Læs mereCykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg
for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereNOTAT. 1. Trafikale forudsætninger
NOTAT Projekt Usserød Kongevej trafiksimulering Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 1100025067-02 Dato 2017-12-11 Til Fra Charlotte Skov Rambøll - By og Trafik 1. Trafikale forudsætninger En række byudviklingsprojekter
Læs mereNotatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.
Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereVEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE
REMA EJENDOM A/S VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1
Læs mere6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:
VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnsøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Læs mereDigital Transformation Hvad kan universiteter og innovationsnetværk bidrage med? Kim Guldstrand Larsen (AAU InfinIT)
Digital Transformation Hvad kan universiteter og innovationsnetværk bidrage med? Kim Guldstrand Larsen (AAU InfinIT) Kim G Larsen Virksomheders Digitale Transformation 1 INFINIT konsortium Kim G Larsen
Læs mereKirkevej 137, Dragør Trafikanalyse ved etablering af Lidl-butik
Lidl Danmark K/S NOTAT 12. april 2019 AYN/SB Trafikanalyse ved etablering af Lidl-butik Indhold 1 Resumé... 3 2 Nuværende forhold...4 Trafikmængder... 4 2.1.1 Sammenlign med slangetælling... 7 3 Fremtidige
Læs mereNotat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:
Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter
Læs mere1 Projektets baggrund og formål
MEMO TITEL Rejsetid og forsinkelser igennem Ribe DATO 29. oktober 2013 TIL Vejforum 2013 FRA Ole Svendsen, Vejdirektoratet og Jonas Olesen, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Nov RBJN LAAG ADKK
KAPACITETSVURDERING RINGSTED OUTLET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Sammenfatning 2 3 Forudsætninger 4 3.1
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereAnalyse af etableringen af en letbane i Århus
Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje. Henning Sørensen Vejdirektoratet
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen Vejdirektoratet Fremkommelighedsprognose 1)Problemstilling 2)Modelbeskrivelse 3)Eksempler på anvendelse Prognose for årsdøgntrafik ÅDT 2020 Prognose
Læs mereSammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS
Sammenfatning Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 22. september 2014 servicemål og principper for prioritering af trafikken. Servicemålene er fastsat for cykler, fodgængere, busser og biler på udvalgte
Læs mereTRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ
TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ Projekt Boligområde mellem Toftegårdsvej og Elgårdsmindestien Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-06-12 Til Fra Skanderborg Kommune Michael Wolf
Læs mereADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand Kandidatspeciale, juni 2017 Veje & Trafik Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet
ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand Kandidatspeciale, juni 2017 Veje & Trafik Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet [StratMa, 2017] Aalborg Universitet Titelblad STUDENTERRAPPORT
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat
Vejdirektoratet Afdeling hos kunden/bygherren Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej Trafikteknisk notat 4920not003, Rev. 0, 6.6.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Side 1 1. Indledning I forbindelse
Læs mereTeknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA ULBA RLHA
REBILD KOMMUNE HOBROVEJ I STØVRING TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1 Trafikgrundlag
Læs mereEvaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/
Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens
Læs mereKonsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25
Notat Dato: 13.12.2016 Projekt nr.: 1006456 T: +45 2429 4987 E: bklh@moe.dk Projekt: Etablering af dagligvarebutik på Kornmarksvej 25 Emne: Notat nr.: 001 Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereI dette notat belyses forskellige tilslutningsmuligheder til Toftegårdsvej. Mulighederne kan overordnet opdeles i:
NOTAT Projekt Trafikanalyser i Hørning Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. - Dato 2017-09-11 Til Ditte Hvidegaard Nielsen Fra Marie Kjellerup Thesbjerg Anders Kusk Kopi til - 1. Indledning I forbindelse
Læs mereIndhold. Kolding Kommune Krydset Tøndervej/Vestre Ringgade Stitunneler. 1 Resumé 2. 2 Forudsætninger 2
21. februar 2018 Notat 4 Kolding Kommune Krydset Tøndervej/Vestre Ringgade Stitunneler Projekt nr.: 224622 Dokument nr.: 1226965572 Version 3 Revision 1 Udarbejdet af CVE Kontrolleret af CWI Godkendt af
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereNOTAT KRYDSUDFORMNING MELLEM KLEPHOLMVEJ OG HOBROVEJ. 1 Indledning
NOTAT Projektnavn Infrastrukturprojekt Støvring Ådale, Etape 2 Projektnr. 1100035423 Kunde Rebild Kommune Notat nr. 01 Version 3.0 Til Rebild Kommune Fra Michael Eilersen Udarbejdet af MLE, ANJEN, MNSS
Læs mereBluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds. v/asbjørn Halskov-Sørensen, Aarhus Kommune
Bluetooth-datas egnethed til bestemmelse af retningsfordelinger og trafikmængder i vejkryds v/asbjørn Halskov-Sørensen, Aarhus Kommune Baggrund Projektet: I dag: Skrevet på mit 9. semester på civilingeniøruddannelsen
Læs mereKøbenhavns Kommunes ITS- & Cykelindsatser
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Dokumentnr Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bedre Fremkommelighed København - prioriteret anbefaling Projektgruppen har i samarbejde med COWI udvalgt
Læs mere