Copenhagen Business School Rektor Finn Junge-Jensen. Sendt pr.

Transkript

1 Copenhagen Business School Rektor Finn Junge-Jensen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i interkulturel markedskommunikation Bacheloruddannelsen i interkulturel markedskommunikation godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 1. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Copenhagen Business Schools anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte bacheloruddannelse i interkulturel markedskommunikation. Uddannelsen har til formål at give den studerende en række redskaber inden for fremmedsprog og kommunikation samt inden for erhvervs- og afsætningsøkonomi, der sætter bacheloren i stand til at løse konkrete opgaver i forbindelse med internationale marketingaktiviteter og dertil hørende kommunikative tiltag. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 3. februar 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelse om akkreditering på baggrund af ovennævnte akkrediteringsrapport. Efter afgørelsen har Akkrediteringsrådet 1. december 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 19. januar 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Copenhagen Business School. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i interkulturel markedskommunikation Bachelor of Arts (BA) in Intercultural Marketing Communication Adgangskrav Adgangskravene til bacheloruddannelsen i interkulturel markedskommunikation vil i forbindelse med en revision af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) blive fastsat til: Side 2/4 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Uddannelsesspecifikke adgangskrav afhængigt af valgt sprog: Engelsk: Fransk: Spansk: Tysk: Engelsk A og yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B Spansk A Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for erhvervssprog.

3 Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i interkulturel markedskommunikation jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i Akkrediteringen er gældende til og med 2014, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 50 studerende ved første udbud. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget, men store dele af undervisningen foregår på engelsk. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Universitets og Bygningsstyrelsen har i brev af 19. januar 2009 noteret sig, at uddannelsen udbydes på dansk. De bemærker, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå klart af HHK s hjemmeside, samt at store dele af uddannelsen foregår på engelsk. Side 3/4 Tekst til uddannelsesguiden.dk Om uddannelsen Uddannelsen er et internationalt orienteret, interdisciplinært studium, der kombinerer kommunikation og fremmedsprog med erhvervs og afsætningsøkonomi. Du får et grundlæggende kendskab til marketingstrategier og markedsføring af produkter, og du lærer at kommunikere både skriftligt og mundtligt på et fremmedsprog. Du får en fremmedsproglig kompetence, der sætter dig i stand til selvstændigt at kunne løse en række dagligdags kommunikationsopgaver på fremmedsproget. Desuden bliver du i stand til at indgå kvalificeret i et team med virksomhedens salgsfolk, reklamebureauer, translatører og samarbejdspartnere i det pågældende sprogområde om tilrettelæggelse af virksomhedens udadvendte, markedsorienterede aktiviteter i det pågældende sprogområde og udarbejdelse af markedsføringsmateriale på fremmedsproget. Du kan således være med til at sikre effektiv kommunikation tilpasset den lokale kultur. Kommunikationsdelen handler om at analysere og planlægge arbejdet med kommunikation i forhold til internationale brandstrategier og kommunikation i organisationer. Du lærer også om kommunikationen mellem forskellige kulturer. Det kan være, hvordan en dansk virksomhed skal kommunikere i samarbejdet med en virksomhed i fx USA, eller hvordan to institutioner med forskellige virksomhedskulturer kan kommunikere med hinanden.

4 Samtidig får du generel forretningsforståelse, hvor du lærer, hvordan en virksomheds økonomi fungerer. Du studerer også marketing audit, som bl.a. handler om at analysere virksomhedens/organisationens ressourcer og strategiske position og analysere forbrugeradfærden på et pågældende marked. Endvidere lærer du at analysere og vurdere aktuelle prisafsætningsforhold, vurdere virksomhedens investeringsbeslutninger og redegøre for virksomheders finansiering. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, kurser og mere selvstændigt projektarbejde ofte i grupper. Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA i Interkulturel markedskommunikation. Karriere Du har gode muligheder for at få et interessant job på BA uddannelsen alene. Dine jobfunktioner kan være forskellige, alt efter hvilke valgfag, du har valgt. Jobmulighederne findes specielt inden for salg, eksport og markedsføring. Side 4/4 Med en BA i Interkulturel markedskommunikation kan du også vælge at videreuddanne dig på en overbygningsuddannelse f.eks. cand.merc.int., cand. merc.(kom.), cand. soc. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Copenhagen Business School Bachelor (BA) i Interkulturel Markedskommunikation Bachelor of Arts (BA) in Intercultural Marketing Communication Bachelor Erhvervssprog Uddannelsen har til formål at give den studerende en række redskaber inden for fremmedsprog og kommunikation samt inden for erhvervs- og afsætningsøkonomi, der sætter bacheloren i stand til at løse konkrete opgaver i forbindelse med internationale marketingaktiviteter og dertil hørende kommunikative tiltag. Fremmedsproget kan være engelsk, fransk, spansk eller tysk. Rapport sendt i høring 6. oktober 2008 Sagsbehandling afsluttet 23. oktober 2008 Særlige bemærkninger Der er modtaget høringssvar fra CBS 10. oktober Svaret er indarbejdet i rapporten. Der har 22. oktober været telefonisk drøftelse og opfølgende mailkorrespondence mellem sagsbehandler og universitetets kontaktperson vedr. tekst til uddannelsesguiden og UBST-forhold, som forventes justeret fra ansøgers side inden eventuel indstilling. 1

6 Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering afslag på akkreditering Indstilling Begrundelse Samlet vurderes bacheloruddannelsen i interkulturel markedskommunikation at leve op til akkrediteringskriterierne. Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Begrundelse Det vurderes, at der er redegjort for uddannelsens erhvervssigte og -profil. Det vurderes, at aftagere ikke har været involveret i udviklingen af uddannelsen, men at der er gjort brug af viden om aftageres behov for kvalifikationer fra foreliggende analyserapporter og en egen undersøgelse af aktuelle stillingsopslag. Der er ikke redegjort detaljeret for, hvordan netop denne uddannelse imødekommer de analyserede behov. Aftagere har heller ikke efterfølgende været involveret i vurderingen af uddannelsens profil. Det vurderes, at der er meget kortfattet og ukonkret redegjort for, hvordan uddannelsens faglige profil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Hvad angår de uddannelser, der indeholder beslægtede fagkombinationer, anføres alene, at vægtningen er anderledes. Men det angives ikke, hvilken betydning dette har for for eksempel aftagere, eller mere generelt forskelle i kompetencerne i de faglige profiler. Det er således ikke muligt at se, hvordan denne uddannelse særligt imødekommer behov på arbejdsmarkedet, som de beslægtede uddannelser ikke allerede imødekommer. Samlet vurderes kriteriet ikke opfyldt tilfredsstillende. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: Sætningen Aftagere har heller ikke efterfølgende været involveret i vurderingen af uddannelsens profil. slettes og i stedet tilføjes: Relevante aftagere har kun i begrænset grad vurderet uddannelsens profil. Det er dog væsentligt, at der er tale om en uddannelse, der afløser to eksisterende uddannelser, som hidtil har fundet afsætning for sine dimittender. Den 2

7 forandring, der er sket i profilen for den nye uddannelse sammenholdt med de to tidligere, begrundes i et behov, der er identificeret i dialog med aftagere og supplerende analyser af arbejdsmarkedsudviklingen. Sætningen: Det vurderes, at der er meget kortfattet og ukonkret redegjort for... ændres til: Det vurderes, at der er meget kortfattet redegjort for... Sætningen: Det er således ikke muligt at se, hvordan denne uddannelse særligt imødekommer behov på arbejdsmarkedet, som de beslægtede uddannelser ikke allerede imødekommer. ændres til: Det beror således alene på ansøgningens vurdering, at uddannelsen imødekommer et særligt aftagerbehov, som ikke dækkes af beslægtede uddannelser. I forlængelse heraf er det dog væsentligt, at der ikke findes beslægtede uddannelser øst for Storebælt. Sætningen Samlet vurderes kriteriet ikke opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende.. ændres som følge af ovenstående ændringer til: Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Begrundelse Det vurderes, at det er sandsynliggjort, hvordan statistikken for eksisterende uddannelser relaterer sig til den ansøgte uddannelse. Den specifikke uddannelse (BA i international marketing og sprog), der ligger tættest på, og som vil blive udfaset ved oprettelse af den ansøgte uddannelse, har dog en relativt høj ledighed sammenlignet med de øvrige, fremhævede uddannelser, med forbehold for usikkerheden ved størrelsen på populationen. Som antydet i ansøgningen kan disse forskelle skyldes, at dimittender i BA i international marketing og sprog i højere grad søger ud på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for de øvrige dimittender, jævnfør den relativt meget høje beskæftigelsesgrad. Tallene er dog ret små og derfor risikable at konkludere på, ligesom det ikke fremgår om der er tale om relevant beskæftigelse. En lidt større dimittendpopulation findes blandt BA i kommunikation, hvor der også er en relativt høj arbejdsmarkedsbeskæftigelsegrad, men til gengæld ingen ledighed. Endelig bemærkes det, at der ikke er medtaget beskæftigelsestal for de kandidatuddannelser, som uddannelsen tiltænkes at kunne føre videre til. Samlet set vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende, da uddannelsen ikke klart fremstår konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet. 3

8 Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og akademiske kvalifikationer og kompetencer, viden om videnskabelig teori, og erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Det vurderes ikke sandsynliggjort, at de studerendes kvalifikationer vil basere sig på interaktion mellem forskning og praksis inden for uddannelsens fagområder, selvom uddannelsen vurderes at være direkte erhvervsrettet, jævnfør vurderingen af kriterium 2.. Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes, at uddannelsens tilrettelæggere udgøres alene af VIP, der indgår i en række relevante forskningsmiljøer. Det vurderes ikke dokumenteret hvilke personalekategorier der forventes at varetage undervisningen. Der henvises til at alle fagelementer har en VIP som fagansvarlig, men der er ikke dokumenteret i hvor høj grad det er VIP eller DVIP, der faktisk skal forestå undervisningen. Men der redegøres for at VIP har en central og konsulterende rolle i forhold til eventuelle DVIP, der skal undervise. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende 4

9 Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort at forskningsmiljøet på de institutter der er involveret i uddannelsen har et højt niveau, og at de beskæftiger sig med fagområder, der er centrale for uddannelsen. Der er tale om Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV), Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK), Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ), Institut for Afsætningsøkonomi (AØ) og Juridisk Institut (JUR). Det er i mindre grad klargjort, hvilke andele af institutternes bemanding samt produktion og forskningsinvolvering, der direkte vedrører uddannelsen. Derfor er de kvantitative opgørelser mindre anvendelige til at vurdere kvaliteten af de dele af forskningsmiljøerne, der er direkte relateret til uddannelsen. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende, da der er tale om en bred vifte af selvstændige institutter med veldokumenteret kvalitet, der står bag uddannelsen. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede formål og de enkelte fagelementer. Det vurderes dog ikke sandsynliggjort, at omfanget af undervisning på det valgte sprog er tilstrækkeligt, medmindre der er tale om engelsk, i forhold til at kunne opfylde en del af det overordnede formål i studieordningens 3 stk. 5: Samlet skal uddannelsen sætte bacheloren i stand til at arbejde med markedskommunikation på dansk, engelsk og evt. yderligere et fremmedsprog. I alt er der afsat 30 ECTS på uddannelsen til undervisning i og på det valgte sprog, hvis det ikke er engelsk. Sammenholdt med adgangskravene til fremmedsprog er det tvivlsomt om uddannelsen i tilstrækkelig grad sikrer, at de studerende kan opnå færdigheder i markedskommunikation på spansk, fransk eller tysk. Det vurderes sandsynliggjort, at der er progression mellem uddannelsens indhold og adgangskrav. Det vurderes sandsynliggjort, at der vil ske en interaktion med praksis i uddannelsen, som er velbegrundet i lyset af uddannelsens erhvervssigte. Interaktionen vil især være i form af casebaseret undervisning og projektarbejde. Men der er ikke redegjort for eventuelle forpligtende tilkendegivelser fra praksisfeltet. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen sikrer de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, via afsætningen af 5. semester til studier i udlandet og CBS s udvekslingsaftaler. 5

10 Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende, da der overordnet er sandsynliggjort en sammenhæng mellem uddannelsens formål og indhold, men at det specifikt for fremmedsprogsfærdigheder ud over engelsk ikke er sandsynliggjort, at uddannelsens indhold lever op til formålet. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: A fsnittet, der indledes: Det vurderes dog ikke sandsynliggjort,... ændres til: Det vurderes på baggrund af høringssvarets præcisering af uddannelsens formål og indhold sandsynliggjort, at omfanget af undervisning på det valgte sprog er tilstrækkeligt til at kunne opfylde det overordnede formål i studieordningens 3 stk. 5. Resten af det afsnit slettes. Sætningen der indledes: Samlet vurderes... ændres til: Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at institutionen har fokus på udviklingen af underviseres pædagogiske kvalifikationer og kompetencer, som en del af den samlede strategi. Det vurderes sandsynliggjort at uddannelsen kan gennemføres med den tilgængelige infrastruktur, idet der dog ikke nærmere er redegjort for uddannelsens specifikke adgang til træk på CBS s samlede ressourcer. Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i CBS s eksisterende kvalitetssikringssystem samt at CBS s kvalitetssikringssystem er beskrevet. Det vurderes tillige sandsynliggjort, at den viden, der indsamles som led i kvalitetssikringen, bliver anvendt til kvalitetsforbedringer på relevant vis. Samlet vurderes kriteriet opfyldt på tilfredsstillende vis. 6

11 Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Begrundelse Det vurderes, at der ikke er redegjort for om uddannelsen lever op til sin faglige profil eller titel/betegnelse. Der henvises alene til en paragraf i studieordningen. Det vurderes tilsvarende, at der ikke er redegjort for om uddannelsens faglige profil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse. Der henvises alene til to paragraffer i studieordningen. Ved at sammenholde den ansøgte titel og betegnelse med den beskrevne faglige profil, vurderes der at være god sammenhæng. Ved at sammenholde kvalifikationsrammens typebeskrivelse med den faglige profil i studieordningen, vurderes der at være god sammenhæng på overordnet niveau. Sammenholdt med vurderingen af kriterium 6, hvoraf det fremgik at der var tvivl om niveauet for fremmedsprogskompetencer i tysk, fransk og spansk, vurderes det mindre sikkert om der er reel sammenhæng mellem de studerendes læringsudbytte og uddannelsens type. Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: Sætningen der indledes: Sammenholdt med vurderingen af... slettes. Sætningen: Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende. ændres til: Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. 7

12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Uddannelsens erhvervssigte Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Dimittendernes kompetencer henvender sig til internationalt orienterede virksomheder, især det stigende segment af mindre og mellemstore virksomheder, der har behov for medarbejdere, som kan omsætte teori til praksis. (Ansøgningen s. 2) Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Uddannelsen har til formål at give den studerende en række redskaber inden for markedskommunikation, fremmedsprog og erhvervs- og afsætningsøkonomi, hvormed bacheloren er i stand til at løse konkrete opgaver i forbindelse med internationale marketingaktiviteter og dertil hørende kommunikative tiltag. (Ansøgningen s. 2) Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Ansøgningen beskriver tredjepartsanalyser af potentielle aftageres behov for kompetencer. Om indholdet se næste boks. Analyserne er (Bilag 1): Danmarks ErhvervsforskningsAkademi og Forum for Business Education: Tænk på tværs i forskning og uddannelse 2008 Sprogudvalget, Sprog til Tiden, København: Kulturministeriet 2008 Aalborg Universitet et. al., Humanisters veje fra uddannelse til job, Humanistundersøgelsen 2007 Dansk Industri, Mere end sprog, København: Dansk Industri 2007 ELAN: Effects on the European Economy of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise (2006) Hanne Tange & Jakob Lauring: What kind of English is that? Contained and dilute communication in the global workplace Århus: Handelshøjskolen Aarhus Universitet 2007 Regeringen: Fremgang, Fornyelse og Tryghed, København: Statsministeriet april 2006 David Graddol: English Next. Why global English may mean the end of English as a Foreign Language, London: British Council

13 Arbejdsgruppe vedr. oplevelsesøkonomi, Danmark skal vinde på kreativitet, København: Videnskabsministeriet marts 2005 Rambøll Management: Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen, København: Hovedstadens Udviklingsråd 2005 Regeringen, Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien, København: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, september 2003 ELISE. Rapport om undersøgelse af danske virksomheders behov for sproglig og kulturel viden (2000) FLAIR Foreign Language Analysis in Industrial Regions of Europe (1992) Bacher et al. : Danskerne og fremmedsprog, København: Udviklingscenteret 1992 CBS har i høringssvar af 10. oktober 2008 anført: Det er korrekt at aftagerne ikke har været systematisk og direkte involveret i udviklingen af uddannelsen i særlig høj grad. Aftagerrepræsentanter har dog rent faktisk været inddraget i de første stadier af udviklingen af uddannelsen (seminar på Vilvorde i august 2007), og efterfølgende har der været involveret aftagere på den måde at uddannelsens profil blev præsenteret for et aftagerpanel i april Reaktionen fra de fremmødte var meget positiv. Det må dog indrømmes at aftagerdeltagelsen både på seminaret og i panelet ikke var så stor og repræsentativ som vi kunne have ønsket os, og næppe i sig selv kan tjene som egentlig dokumentation. Der er heller ikke gennemført deciderede aftagerundersøgelser, men vi mener at den nævnte analyse af stillingsannoncer giver os mange af de samme oplysninger som et aftagerrundspørge ville give. Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? 86 % af danske virksomheder opererer i dag internationalt, og denne procentsats forventes at stige de kommende år (Dansk Industri). Det betyder, at fremmedsprogskompetencer og kulturforståelse bliver stadig mere afgørende for virksomhedens succes. På vor del af kloden har engelsk en særlig funktion som lingua franca, og i Danmark ses engelsk ikke længere som en særlig kvalifikation, men opfattes snarere som en nødvendig forudsætning ved de fleste ansættelser. Engelsk alene er imidlertid ikke tilstrækkeligt for internationalt arbejdende virksomheder.nationale og europæiske rapporter peger samstemmende på, at kompetencer inden for andre fremmedsprog end engelsk er et vigtigt konkurrenceparameter i eksportsammenhæng, og det påvises, at virksomheder oplever tab af ordrer på grund af manglende fremmedsprogskompetencer (Dansk Industri). Vore dages samfund er præget af stadig større kulturel mangfoldighed, og evnen til at begå sig kompetent i andre kulturer end ens egen er et stadig vigtigere aspekt i alle kommunikationssammenhænge, både internt i den enkelte virksomhed og mellem virksomheder og organisationer og deres samarbejdspartnere. I denne mangfoldighed af sprog og kulturer efterspørger virksomhederne i stigende grad videnarbejdere, der kan tænke tværfagligt og arbejde sammen med andre med andre fagligheder om fælles mål og opgaver. Bilag 1 indeholder executive summaries af en række rapporter fra de seneste år, der underbygger oven- 9

14 stående fremstilling. Disse konklusioner understøttes af en undersøgelse af stillingsannoncer i det seneste år (bilag 2). Arbejdsopgaverne som erhvervslivet efterspørger i disse stillingsannoncer omfatter leverandørdialog, planlægning og koordinering af markedsføringsaktiviteter, deltagelse i messer, kvalitetssikring af marketingtekster, udarbejdelse af præsentations- og informationsmateriale, market research og interkulturel markedskommunikaton. Til sammen peger disse analyser på, at den foreslåede uddannelse er relevant for dansk erhvervsliv. Uddannelsen vil i lighed med eksisterende uddannelser bibringe de studerende de analytiske og generelle færdigheder, der fremhæves som værdifulde. Samtidig sigter den på også at udvikle de specifikke kompetencer, der efterlyses af virksomhederne. Det fremgår af studieordningen, at der lægges vægt på skriftlig og mundtlig formuleringsevne, evnen til at arbejde løsningsorienteret er et eksplicit og selvstændigt element i uddannelsen. (Ansøgningen s. 2f) CBS har i høringssvar af 10. oktober 2008 anført: Der er igen i år optaget godt 300 studerende på de eksisterende BA-kombinationer af erhvervssprog og interkulturel marketing og erhvervssprog og kommunikation. Bachelorerne fra disse (og de øvrige) BA-kombinationer har altid fundet god afsætning hvilket bl.a. fremgår af de statistikker der løbende udarbejdes af Forbundet Kommunikation og Sprog som organiserer størstedelen af de erhvervssproglige bachelorer. Den seneste beskæftigelsesstatistik fra KS (vedføjet) viser bl.a. at ledigheden for fagforeningens medlemmer er helt nede på 2,8% i juni Den nye IMK med sit fokus på markedskommunikation forener kommunikations- og marketingelementer fra de to nævnte BA-kombinationer og skal træde i stedet for disse. Udviklingen af IMK er bl. a. baseret på en analyse af et større antal aktuelle stillingsannoncer der efter vores opfattelse giver et godt og pålideligt billede af det behov erhvervslivet oplever. Disse annoncer viser at en del virksomheder har behov for medarbejdere med kompetencer inden for krydsfeltet mellem marketing og kommunikation og ikke kun en af delene som de hidtidige BA-uddannelser har fokuseret på. Den nye uddannelse imødekommer også fremtidens krav om tværfaglighed som fremlagt af DEA og FBE i deres rapport Tænk på tværs i forskning og uddannelse fra april Endelig er udviklingen af den nye uddannelse baseret på de erfaringer vi har samlet sammen over en årrække og de tilbagemeldinger og evalueringer vi har fået fra aftagere og censorer såvel som fra studerende. Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? IMK differentierer sig ved en unik kombination af markedskommunikation, marketing og kultur/dansk/fremmedsprog og med fokus på at omsætte strategi til praksis dvs. det operationelle niveau. IMK er fagligt distinkt i forhold til CBS andre uddannelser. De nærmest sammenlignelige kombinationsuddannelser, der også opererer på tværs af den erhvervshumanistiske og økonomiske faggrænse, er Business, Language and Culture (BLC) og HA(Kom.). I BLC indgår sproglige og kulturelle aspekter som på IMK. Forskellen består i, at BLC har fokus på virksomhedens og/eller organisationens i dens kontekst, og der undervises ikke på dansk. I modsætning hertil er IMK fokuseret på omsætning af 10

15 marketing-, kommunikations- og sprogkompetencer til konkrete marketingsstrategier og kommunikationsprodukter. CBS HA(kom.) uddannelsen underviser i strategisk kommunikation, men uddannelsen indeholder hverken et marketingfokus eller et fremmedsprog. Uddannelserne ved de andre institutioner, der indgår i sammenligningerne er tre ved ASB og seks ved SDU. Ved ASB er det BA i marketing og management, BA i sprog og kommunikation og HA(int.). Ved SDU er det Negot, SPRØK, BA i international erhvervskommunikation i to fremmedsprog; international erhvervskommunikation og IT; Sprog og kommunikation; erhvervssprog og international erhvervskommunikation. De adskiller sig alle i fagkombinationer og vægtningen af sprog. Ingen af disse beslægtede uddannelser integrerer markedskommunikation, marketing og sprogfærdigheder på lige fod. (Ansøgningen s. 3) CBS har i høringssvar af 10. oktober 2008 anført: Hvad angår indholdet i IMK, forstår vi ikke helt at akkrediteringsinstitutionen kommer til den konklusion at uddannelsen ikke adskiller sig konkret fra en række beslægtede uddannelser. Det er korrekt at elementer som fremmedsprog, marketing og kommunikation indgår i en række beslægtede uddannelser, men under pkt anføres i ansøgningen at vægtningen af disse elementer er forskellig i de forskellige uddannelser, og netop den forskellige vægtning af uddannelseselementerne og dermed uddannelsens fokus fører naturligvis til tilsvarende forskelle i kompetenceprofilen fra uddannelserne. Det anføres endvidere i ansøgningen at ingen af de beslægtede uddannelser integrerer markedskommunikation, marketing og sprogfærdigheder på lige fod (vores fremhævelser). Uddannelsens særkende er netop integrationen af de pågældende elementer, som giver de særlige kompetencer der er nærmere beskrevet i udkastet til studieordning under formål og kompetenceprofil, og som også imødekommer et reelt behov i erhvervslivet, jf. analysen af stillingsannoncer. Hovedvægten i IMK ligger således på det samspil mellem sprog, kultur, kommunikation og marketing som får større og større betydning når en virksomhed eller organisation skal agere effektivt på internationale markeder. Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Uddannelsen forventes at imødekomme erhvervslivets behov for kompetencer i fremmedsprog og kulturel forståelse med særligt henblik på interkulturel markedsføring og international markedskommunikation. Uddannelsen sammenføjer netop de elementer af de øvrige fagdiscipliner, der er relevante for markedsføringsmæssige forhold (se i øvrigt punkt og bilag 1 og 2). (Ansøgningen s. 3) CBS har i høringssvar af 10. oktober 2008 anført: Endvidere er det vigtig at holde sig for øje at IMK skal træde i stedet for de eneste erhvervssproglige uddannelser inden for det pågældende område på Sjælland og i Københavnsområdet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at der er redegjort for uddannelsens erhvervssigte og -profil. Det vurderes, at aftagere ikke har været involveret i udviklingen af uddannelsen, men at der er gjort brug af viden om aftageres behov for kvalifikationer fra foreliggende analyserapporter og en egen undersøgelse af aktuelle stillingsopslag. Der er ikke redegjort detaljeret for, hvordan netop denne uddannelse imødekommer de analyserede behov. Aftagere har heller ikke efterfølgende været involveret i 11

16 vurderingen af uddannelsens profil. Det vurderes, at der er meget kortfattet og ukonkret redegjort for, hvordan uddannelsens faglige profil adskiller sig fra beslægtede uddannelser. Hvad angår de uddannelser, der indeholder beslægtede fagkombinationer, anføres alene, at vægtningen er anderledes. Men det angives ikke, hvilken betydning dette har for for eksempel aftagere, eller mere generelt forskelle i kompetencerne i de faglige profiler. Det er således ikke muligt at se, hvordan denne uddannelse særligt imødekommer behov på arbejdsmarkedet, som de beslægtede uddannelser ikke allerede imødekommer. Samlet vurderes kriteriet ikke opfyldt tilfredsstillende. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: Sætningen Aftagere har heller ikke efterfølgende været involveret i vurderingen af uddannelsens profil. slettes og i stedet tilføjes: Relevante aftagere har kun i begrænset grad vurderet uddannelsens profil. Det er dog væsentligt, at der er tale om en uddannelse, der afløser to eksisterende uddannelser, som hidtil har fundet afsætning for sine dimittender. Den forandring, der er sket i profilen for den nye uddannelse sammenholdt med de to tidligere, begrundes i et behov, der er identificeret i dialog med aftagere og supplerende analyser af arbejdsmarkedsudviklingen. Sætningen: Det vurderes, at der er meget kortfattet og ukonkret redegjort for... ændres til: Det vurderes, at der er meget kortfattet redegjort for... Sætningen: Det er således ikke muligt at se, hvordan denne uddannelse særligt imødekommer behov på arbejdsmarkedet, som de beslægtede uddannelser ikke allerede imødekommer. ændres til: Det beror således alene på ansøgningens vurdering, at uddannelsen imødekommer et særligt aftagerbehov, som ikke dækkes af beslægtede uddannelser. I forlængelse heraf er det dog væsentligt, at der ikke findes beslægtede uddannelser øst for Storebælt. Sætningen Samlet vurderes kriteriet ikke opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende.. ændres som følge af ovenstående ændringer til: Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? IMK er i varieret grad beslægtet med i alt 12 andre bacheloruddannelser i Danmark, der fordeler sig med to på CBS, to på ASB og otte på SDU i henholdsvis Odense, Kolding og Slagelse. Dokumentationen til dette punkt er baseret på Universitets- og Bygningsstyrelsen årlige opgørelse over beskæftigelsen for nyuddannede bachelorer og kandidater fra universiteterne. 12

17 Det fremgår af tabellen, at ledighedsfrekvensen for nyuddannede humanister på bachelorniveau er lav. For BA Humaniora hele landet er ledighedsfrekvensen på 1% begge år, hvilket går igen på de udvalgte uddannelser, hvor ledighedsfrekvensen er på mellem 1% og 2% dog med undtagelse af BA Humaniora, International marketing og sprog, hvor ledighedsfrekvensen i 2005 var på 6%. Tabellen viser dog også, at mens 84% af BA Humaniora hele landet 4-19 måneder efter afsluttet uddannelse har påbegyndt en kandidatuddannelse, er mellem 15% og 29% i perioden fra BA Humaniora, Kommunikation og BA Humaniora, International marketing og sprog i beskæftigelse. 13

18 1.2.2 Redegørelser for hvordan IMK faglige profil relaterer sig til ledighedsfrekvensen for nyuddannede, og hvordan det understøtter behovet for IMK. IMK er en integration af centrale dele af CBS BA Humaniora, Kommunikation og BA Humaniora, International marketing og sprog, der vil blive udfaset. For dimittender fra disse to uddannelser har mellem 91% og 99% i både 2004 og 2005 været i gang med en kandidatuddannelse, været i beskæftigelse eller i udlandet 4-19 måneder efter afsluttet uddannelse. IMK er desuden beslægtet med Negot og som en tværvidenskabelig uddannelse med HA sprog, hvor mellem 98% og 100% af dimittenderne i 2004 og måneder efter afsluttet uddannelse har været i gang med en kandidatuddannelse, været i beskæftigelse eller i udlandet (se tabel 1). Den høje beskæftigelsesgrad og den lave ledighedsfrekvens for nyuddannede fra beslægtede uddannelser er med til at dokumentere samfundets behov for uddannelsen. På denne baggrund er der god grund til at antage, at der vil være gode beskæftigelsesmuligheder for IMK-dimittender med deres specifikke kompetencer i marketing på fremmedsprog kombineret med evnen til tværfagligt samarbejde og generel viden om forretningsbetingelser så som erhvervsøkonomi og -jura. (Ansøgningen s. 4f) CBS har i høringssvar af 10. oktober 2008 anført: Hvad angår den konkrete dokumentation af dimittendernes arbejdsmarkedssituation, har vi benyttet det statistiske materiale som vejledningen til akkrediteringen specificerer, men dette materiale er hverken præcist eller omfattende nok til at der kan drages pålidelige konklusioner. Det er ikke ganske gennemskueligt hvad det er for bachelorer fra hvilken uddannelsesinstitution der figurerer i tabel 1 på side 11 i ansøgningen. Desuden er tallene flere år gamle og omfatter under alle omstændigheder kun bachelorerne fra de første to årgange med international marketing og ikke dem med kommunikation. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at det er sandsynliggjort, hvordan statistikken for eksisterende uddannelser relaterer sig til den ansøgte uddannelse. Den specifikke uddannelse (BA i international marketing og sprog), der ligger tættest på, og som vil blive udfaset ved oprettelse af den ansøgte uddannelse, har dog en relativt høj ledighed sammenlignet med de øvrige, fremhævede uddannelser, med forbehold for usikkerheden ved størrelsen på populationen. Som antydet i ansøgningen kan disse forskelle skyldes, at dimittender i BA i international marketing og sprog i højere grad søger ud på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for de øvrige dimittender, jævnfør den relativt meget høje beskæftigelsesgrad. Tallene er dog ret små og derfor risikable at konkludere på, ligesom det ikke fremgår om der er tale om relevant beskæftigelse. En lidt større dimittendpopulation findes blandt BA i kommunikation, hvor der også er en relativt høj arbejdsmarkedsbeskæftigelsegrad, men til gengæld ingen ledighed. Endelig bemærkes det, at der ikke er medtaget beskæftigelsestal for de kandidatuddannelser, som uddannelsen tiltænkes at kunne føre videre til. Samlet set vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende, da uddannelsen ikke klart fremstår konkurrencedygtig på arbejdsmarkedet. 14

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Uddannelsens forskningshøjde sikres på det generelle plan ved, at ansvaret for de enkelte fag varetages af ansatte forskere ved CBS. De fagansvarlige udarbejder forslag til pensa, fagbeskrivelser og læseplaner inden for de enkelte fag. Pensumforslag, fagbeskrivelser og læseplaner behandles af studienævnet, som træffer den endelige beslutning om indholdet. De involverede institutter råder herudover over miljøer, som forsker i læring og fremmedsprogsindlæring. Uddannelsen er en forskningsbaseret, interdisciplinær uddannelse, der omfatter fagområderne sprog og kommunikation samt erhvervs- og afsætningsøkonomi, jf. studieordningens 1. De fagansvarlige skal i planlægningen af undervisningen drage omsorg for, at fagets særlige metodespørgsmål bliver behandlet. Bortset fra videnskabelig teori og metode, herunder kommunikativ metodologi, er uddannelsen metodemæssigt kendetegnet ved samspillet mellem erhvervshumanisme og samfundsvidenskab. Under den erhvervshumanistiske del indgår sprog og kommunikation herunder markedskommunikation og de samfundsvidenskabelige elementer udgøres af virksomheds- og afsætningsøkonomi herunder marketing samt erhvervsjura. De metodemæssige spørgsmål vedrørende tværfaglighed inddrages navnlig i konkrete læringsmoduler på uddannelsens 2. og 3. år. Det drejer sig om Videnskabsteori (studieordningen 22) på 2. år, tværfaglig case (studieordningen 30) og Bachelorprojekt (studieordningen 29) på 3. år. (Ansøgningen s. s.6) Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. 3. Bacheloren skal have videnskabsteoretisk indsigt i relation til fagområderne interkulturel kommunikation samt erhvervs- og afsætningsøkonomi som forudsætning for refleksion over muligheder og begrænsninger for faglig og tværfaglig løsning af praktiske, virksomhedsrelevante problemer og opgaver. Stk. 2. Bacheloren skal besidde metodiske kompetencer til, selvstændigt eller i samarbejde med andre faggrupper eller netværk, at træffe valg der er solidt forankret i analyser, og som inddrager sproglige og kulturelle såvel som økonomiske forhold. Bacheloren skal kunne deltage i alle faser af organisationens markedsføringsarbejde, fra overordnet strategi til konkret produkt. Stk. 3. Bacheloren skal have færdigheder i at kommunikere, skriftlig og mundtligt, i traditionelle medier såvel som i elektroniske medier, samt bevidsthed om muligheder og begrænsninger ved valg af forskel- 15

20 lige kommunikationsformer. Stk. 4. Bacheloren skal kunne arbejde projekt- og procesorienteret og skal derudover have personlige kompetencer som selvstændighed, samarbejdsevne, fleksibilitet, kreativitet. Stk. 5. Samlet skal uddannelsen sætte bacheloren i stand til at arbejde med markedskommunikation på dansk, engelsk og evt. yderligere et fremmedsprog. Bacheloren skal være i stand til at analysere kulturelle, sproglige, økonomiske og juridiske betingelser for tilstedeværelse på danske og udenlandske markeder. På baggrund heraf skal bacheloren kunne udarbejde interkulturelle marketing- og kommunikationsstrategier og omsætte disse strategier til kommunikative handlinger, fx i forbindelse med rådgivning om og udarbejdelse af markedsføringsmateriale, navngivning af nye produkter, ansvar for webtekster og emarketing, mundtlig og skriftlig kommunikation generelt om virksomheden samt kunde- og leverandørkontakt. (Bilagsrapporten, s. 30, Studieordningen) Viden om videnskabelig teori og metode formidles navnlig i Kulturteori og Interkulturalitet (7,5 ECTS) på uddannelsens 1. semester (studieordningen 15) og i det selvstændige fag Videnskabsteori (7,5 ECTS) på uddannelsens 3. Semester (studieordningen 22). Endvidere er Tværfaglig case på fremmedsprog (7,5 ECTS) en selvstændig caserapport på uddannelsens 6. semester (studieordningens 30). De studerende erhverver kompetencer i at anvende videnskabelig teori og metode primært ved hjælp af uddannelsens casebaserede opgaver og projekter. Det fremgår således af målbeskrivelserne for de enkelte projekter, at den studerende bl.a. skal kunne forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsning af problemer, udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion samt forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. (Ansøgningen s. 6f) Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med CBS s strategiske målsætning om partnerskab med erhvervslivet med fokus på stor vægt på interaktionen mellem forskning og praksis. Det understøttes af uddannelsens variation af læringsformer, hvor case- og projektarbejder anvendes i udstrakt grad. Endelig styrkes denne interaktion af, at uddannelsens teori er nærmere afgrænset af et virksomhedsrelateret og funktionelt perspektiv, der grupperer fagene inden for enkelte temaer. (Ansøgningen s. 6) Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Ikke relevant. 16

21 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og akademiske kvalifikationer og kompetencer, viden om videnskabelig teori, og erfaring med at anvende videnskabelige metoder. Det vurderes ikke sandsynliggjort, at de studerendes kvalifikationer vil basere sig på interaktion mellem forskning og praksis inden for uddannelsens fagområder, selvom uddannelsen vurderes at være direkte erhvervsrettet, jævnfør vurderingen af kriterium 2.. Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Dokumentation for at andelen af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder. CBS definerer de videnskabelige medarbejdere, der forsker inden for uddannelsens centrale områder som udviklingsgruppen for udarbejdelsen af IMK, der består af VIP ere, som har udviklet og tilrettelagt uddannelsen. VIP erne i denne gruppe har publiceret internationalt og er aktive i internationalt forskningssamarbejde. Publikationslister for disse medarbejdere for årene 2005, 2006, 2007 findes i bilag 4(rapport om forskning og formidling samt antal publikationer pr år i perioden for de fire institutter findes i bilag 5. Se desuden CBS Forskningsstatistik 2007 bilag 6). Det er CBS vurdering, at denne publicering ligger indenfor uddannelsens forskningsområder. Udviklingsgruppen omfatter følgende videnskabelige medarbejdere: Professor Anne Marie Bülow, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK) Professor Peter Arnt Nielsen, Juridisk Institut (JUR) Lektor Doris Hansen, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK) Lektor Viktor Smith, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK) Lektor Henrik Selsøe Sørensen, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK) Lektor Eric Bentzen, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) Lektor Thyra Uth Thomsen, Institut for Afsætningsøkonomi (AØ) Adjunkt Pernille Schnoor, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK) Adjunkt, Sine Nørholm Just, Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK) (Ansøgningen s. 7) Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Alle fag og projektforløb på uddannelsen har en forsker ved CBS som fagansvarlig. Det er den fagansvarlige og ikke underviserne, der udarbejder forslag til pensum, fagbeskrivelse og læseplan. Under- 17

22 visningens nærmere tilrettelæggelse aftales mellem den fagansvarlige og underviseren/underviserne enten bilateralt eller på lærermøder. (Ansøgningen s. 7) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Ikke relevant. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes, at uddannelsens tilrettelæggere udgøres alene af VIP, der indgår i en række relevante forskningsmiljøer. Det vurderes ikke dokumenteret hvilke personalekategorier der forventes at varetage undervisningen. Der henvises til at alle fagelementer har en VIP som fagansvarlig, men der er ikke dokumenteret i hvor høj grad det er VIP eller DVIP, der faktisk skal forestå undervisningen. Men der redegøres for at VIP har en central og konsulterende rolle i forhold til eventuelle DVIP, der skal undervise. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? For IMK defineres de forskningsmiljøer, som er tilknyttet uddannelsen som Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV), Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK), Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ), Institut for Afsætningsøkonomi (AØ) og Juridisk Institut (JUR). Dokumentationen baserer sig på disse institutter. Institutternes størrelse måles på antal af tilhørende medarbejdere indenfor kategorien VIP. Tabel 2: VIP tilknyttet uddannelsens forskningsmiljøer opgjort for

23 Kilde: Forskningsstatistikken PURE (Bibliotekets registreringssystem) Note: Formidling omfatter formidlingsaktiviteter samt formidlingspublikationer. CBS implementerede PURE i 2007 og foretog i samme omfang en anden kategorisering af publikationerne. Denne ændrede procedure kan være en del af forklaringen på forskellen mellem 2006 og (Detaljerede opgørelser over forskningspublikationer, formidlingsaktiviteter og formidlingspublikationer fremgår af bilag 4 og 5). (Ansøgningen s. 8) Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen? Målingen foretages for de fire centrale institutter Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV), Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK), Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ), Institut for Afsætningsøkonomi (AØ) og JUR. Målingen foretages på følgende indikatorer: Medlemskaber af editorial boards (bilag 7) Værtskaber for internationale konferencer (bilag 8) CBS forskere på ophold i udlandet i minimum 2 måned (bilag 9) Udenlandske gæsteforskere på ophold ved CBS (bilag 10) Alle indikatorer er en del af CBS udviklingskontrakt for (bilag 11). 19

24 (Ansøgningen s. 8f) Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen? Uddannelsens tilrettelæggere og undervisere indgår i internationalt forskningsnetværk og resultaterne af dette samarbejde inddrages løbende i uddannelsens pensa. CBS er desuden værtsinstitution for konferencer og gæsteforelæsninger, der er relevante for uddannelsens studerende, og som de opfordres til at deltage i. (Ansøgningen s. 9) Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Ikke relevant. Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. 20

25 Sagsbehandlers vurdering Det vurderes sandsynliggjort at forskningsmiljøet på de institutter der er involveret i uddannelsen har et højt niveau, og at de beskæftiger sig med fagområder, der er centrale for uddannelsen. Der er tale om Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV), Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier (IKK), Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ), Institut for Afsætningsøkonomi (AØ) og Juridisk Institut (JUR). Det er i mindre grad klargjort, hvilke andele af institutternes bemanding samt produktion og forskningsinvolvering, der direkte vedrører uddannelsen. Derfor er de kvantitative opgørelser mindre anvendelige til at vurdere kvaliteten af de dele af forskningsmiljøerne, der er direkte relateret til uddannelsen. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende, da der er tale om en bred vifte af selvstændige institutter med veldokumenteret kvalitet, der står bag uddannelsen. 21

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Dokumentation Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder: - Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af? - Hvad er deres indhold og ECTS-vægt? - Hvordan er de placeret på uddannelsen? Uddannelsens struktur og indhold, herunder de enkelte fags og projektforløbs ECTS-normering og rækkefølge fremgår af studieordningens kapitel 2 ( 5-8). I studieordningen er det beskrevet, hvordan studiets kurser er tilrettelagt således, at de følger stadierne i en virksomheds markedsføringsproces, fra de teoretiske og strategiske overvejelser til udformning af konkrete markedsføringstiltag ( 6). Eksempelvis fremgår det, at kurserne på uddannelsens 2. år, fagene Internationale Brandstrategier og Kommunikation og faget English across Cultures, supplerer det teoretiske grundlag i kurserne Kommunikation i organisationer Kulturteori og interkulturalitet, Mundtlig præsentation/interaktion og Tekstforståelse på 1. år og tager sigte på at omsætte teori, strategi og modtagerforståelse til konkrete markedsføringstiltag (studieordningen 6 stk. 3). Fagelementoversigten i sturdieordningen: 22

27 CBS har i høringssvar af 10. oktober 2008 anført: CBS har en meget lang erfaring inden for sproguddannelser og med sprogpædagogik på universitetsniveau. Denne lange erfaring suppleres på IMK med helt nye pædagogiske tilgange til, hvorledes sprog bedst læres, og hvorledes man på bedste måde kombinerer sprogundervisning med undervisning i andre fagområder. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at der ud over de 30 ECTS, der fremgår eksplicit af beskrivelsen som sprogundervisning, er andre elementer i uddannelsen, der træner og udvikler de studerendes fremmedsproglige kompetencer. Følgende er eksempler på elementer i uddannelsen, der understøtter fremmedsprog, men som ikke fremgår klart i vores ansøgning om akkreditering. For det første har de studerende mulighed for at tage til udlandet i 5. semester og forbedre deres sproglige niveau. De studerende, der bliver hjemme på 5. semester, kan vælge valgfag inden for fremmedsproget. For det andet er fremmedsprogsundervisningen meget tæt integreret med de øvrige fag inden for juridiske forhold, kultur, erhvervs- og samfundsforhold dette giver synergieffekt mellem sprogtilegnelsen og de øvrige fag. Der arbejdes med fælles litteratur og emneområder, og der udarbejdes tværfaglige 23

28 cases for de enkelte semestre. For det tredje afsluttes uddannelsen bl.a. med en tværfaglig case på fremmedsproget. En del af caseforløbet beskæftiger sig med fremmedsproglige aspekter, og derfor bør en del af de 15 ECTS for denne case også rettelig høre til under sprog-ects, da casen bl.a bedømmes på grundlag af den sproglige kvalitet. Endelig skal det nævnes, at uddannelsen er meget praktisk orienteret alle sprogkurserne fokuserer på at tale, læse og skrive på fremmedsproget. Dette øger det færdighedsmæssige udbytte i forhold til traditionel, mere teoretisk orienteret sprogundervisning. Disse faktorer gør samlet, at sprogtræning i uddannelsen fylder noget mere, end hvad der umiddelbart fremgår af beskrivelsen af studiet. Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres indbyrdes progression?... studiets kurser er tilrettelagt således, at de følger stadierne i en virksomheds markedsføringsproces, fra de teoretiske og strategiske overvejelser til udformning af konkrete markedsføringstiltag. (Ansøgningen s. 6 jævnfør ovenstående boks). Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger? Uddannelsens struktur og indhold er afpasset erhvervslivets behov for marketing og kommunikation på fremmedsprog, mens uddannelsens adgangskrav er afpasset uddannelsens struktur og indhold. For uddannelsen gælder følgende adgangskrav: Dansk A Historie B, Samfundsfag B, Idéhistorie B eller Samtidshistorie B Fremmedsprog: Hvis engelsk: Engelsk A Hvis fransk: Fransk fortsættersprog B/begyndersprog A + Engelsk B Hvis spansk: Spansk begyndersprog A +Engelsk B Hvis tysk: Tysk fortsættersprog B/begyndersprog A + Engelsk B Der er tale om samme adgangskrav som gælder for den eksisterende BA-uddannelse i erhvervssprog, dog er krav om et andet fremmedsprog udover engelsk opgivet for de studerende, som vælger kun at beskæftiger sig med engelsk på uddannelsen. Erfaringen fra den eksisterende BA-uddannelse viser, at opfyldelsen af disse adgangskrav er en rimelig forudsætning for at de studerende inden for studiets tidsmæssige og økonomiske rammer kan bringe sig op på det kompetenceniveau, som er uddannelsens mål. (Ansøgningen s. 10) Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed for at deltage i internationalt studiemiljø? CBS har en eksplicit strategi om at styrke de studerendes internationale kompetencer gennem studieophold i udlandet. For at give de studerende mulighed for at vælge det internationale universitet, som bedst muligt imødekommer faglige og kulturelle interesser, har CBS etableret formaliserede udvekslingsaftaler med over 350 partneruniversiteter verden over. Aftalerne er baseret på gensidig udveksling 24

29 af studerende, typisk af et semesters varighed, med merit for de fag, der tages under udlandsopholdet. I 2007 sendte CBS knap 800 studerende på udveksling, og modtog knap Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på, at 5. semester læses ved et udenlandsk universitet, jf. studieordningens 6 stk. 4. Herved gives der en samlet merit for prøverne på dette semester. Studienævnet vil oparbejde en fast praksis, hvorefter meritgivende fag på et udenlandsk universitet skal være på bachelorniveau, ikke i væsentlig grad må have fagligt sammenfald med IMK-uddannelsens øvrige fag og skal ligge indenfor IMK-uddannelsens faglige profil. Studienævnet vil således ikke foretage en fagtilfag-vurdering i afgørelsen om merit. (Ansøgningen s. 10f) Samarbejde med praksisfeltet Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at samarbejde med praksisfeltet? Samarbejde med praksisfeltet kan være mere eller mindre udtalt på de enkelte fag, men som anført under punkt 3.1. tages der i store dele af undervisningen og prøverne afsæt i forholdene i en virksomhed i form af en situations-eller casebeskrivelse. I forbindelse med uddannelsens projekter opfordres de studerende til at tage udgangspunkt i en aktuel virksomhedscase. I visse fag inviteres repræsentanter for virksomheder med ind i undervisningen som foredragsholdere. Der er endvidere mulighed for projektorientet forløb i den virksomhed eller organisation på uddannelsens 5. semester. Uddannelsen relaterer sig til praksisfelt, idet uddannelsens struktur følger stadierne i virksomhedens markedsføringsproces (jf. punkt 1.6.1), hvilket i hele forløbet er med til at fastholde fokus på praksis. (Ansøgningen s. 10) Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen været i kontakt med eller fået forpligtigende tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets praksisnærhed? Ikke angivet. Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor? Ikke angivet. Sagsbehandlers vurdering Det vurderes sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede formål og de enkelte fagelementer. Det vurderes dog ikke sandsynliggjort, at omfanget af undervisning på det valgte sprog er tilstrækkeligt, medmindre der er tale om engelsk, i forhold til at kunne opfylde en del af det overordnede formål i studieordningens 3 stk. 5: Samlet skal uddannelsen sætte bacheloren i stand til at arbejde med markedskommunikation på dansk, engelsk og evt. yderligere et fremmedsprog. I alt er der afsat 30 ECTS på uddannelsen til undervisning i og på det valgte sprog, hvis det ikke er engelsk. Sammenholdt med adgangskravene til fremmedsprog er det tvivlsomt om uddannelsen i tilstrækkelig grad sikrer, at de studerende kan opnå færdigheder i markedskommunikation på spansk, fransk eller tysk. 25

30 Det vurderes sandsynliggjort, at der er progression mellem uddannelsens indhold og adgangskrav. Det vurderes sandsynliggjort, at der vil ske en interaktion med praksis i uddannelsen, som er velbegrundet i lyset af uddannelsens erhvervssigte. Interaktionen vil især være i form af casebaseret undervisning og projektarbejde. Men der er ikke redegjort for eventuelle forpligtende tilkendegivelser fra praksisfeltet. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen sikrer de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, via afsætningen af 5. semester til studier i udlandet og CBS s udvekslingsaftaler. Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende, da der overordnet er sandsynliggjort en sammenhæng mellem uddannelsens formål og indhold, men at det specifikt for fremmedsprogsfærdigheder ud over engelsk ikke er sandsynliggjort, at uddannelsens indhold lever op til formålet. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: Afsnittet, der indledes: Det vurderes dog ikke sandsynliggjort,... ændres til: Det vurderes på baggrund af høringssvarets præcisering af uddannelsens formål og indhold sandsynliggjort, at omfanget af undervisning på det valgte sprog er tilstrækkeligt til at kunne opfylde det overordnede formål i studieordningens 3 stk. 5. Resten af det afsnit slettes. Sætningen der indledes: Samlet vurderes... ændres til: Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Dokumentation Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder i uddannelsens moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte? Den samlede uddannelse er tilrettelagt i overensstemmelse med CBS læringsstrategi (bilag 18, se side 10 der opridser CBS læringsstrategi i hovedtræk). Ud over de tidligere nævnte fagspecifikke læringsmål fremgår det af uddannelsens kompetenceprofil (studieordningens 1-5), at bacheloren skal erhverve evnen til refleksion over fagligt og tværfagligt baseret beslutningstagen af markedsmæssig og kommunikativ art i virksomheden. Dette mål understøttes på forskellig vis. Dels er uddannelsen tilrettelagt med henblik på at kombinere fag og discipliner fra et virksomhedsrelateret og funktionelt perspektiv, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk i uddannelsens tre problemorienterede, tværfaglige udprøvninger (International Brand Strategies & Corporate Communication og English across Cultures på 3. semester, tværfaglig case på 6. semester og Bachelorprojekt). Bortset fra det fagspecifikke læringsudbytte er formålet at styrke evnen til identifikation og håndtering af faglige problemstillinger samt evnen til faglig argumentation. De forskellige mål for uddannelsens læringsudbytte understøttes samlet med en variation af pædagogiske og didaktiske virkemidler såsom forelæsninger, dialogforelæsninger, øvelser og case- og projektarbejde. (Ansøgningen s. 11) 26

31 Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer? CBS strategi for udvikling af underviseres pædagogiske kompetencer omfatter politikker, retningslinjer, praksisser og tilbud på institutionsniveau og uddannelsesniveau. Institutionsniveau På institutionsniveau har CBS etableret en organisatorisk enhed, CBS Learning Lab (CBS LL), der har pædagogisk kompetenceudvikling som et af sine primære aktivitetsområder. CBS LL afholder blandt andet obligatoriske kurser for alle nye undervisere (2-dages pædagogisk introduktionskursus) samt en obligatorisk pædagogisk uddannelse af adjunkter (175 timers uddannelse). I adjunktuddannelsen indgår bedømmelse af adjunktens undervisningskompetence, og her indgår de studerendes vurderinger i bedømmelsesgrundlaget. Herudover udbydes fra CBS LL en lang række åbne kurser til undervisere og faggrupper. For nærmere redegørelse af CBS strategi for pædagogisk kompetenceudvikling se bilag 12. Institutniveau På institutterne er pædagogisk kompetenceudvikling et tema på de årlige MUS-samtaler. Institutlederne vil med den nye evalueringsmodel (bilag 20) systematisk få tilsendt evalueringsresultater, der vedrører fag og undervisere på instituttet. Uddannelsesniveau Studenterevalueringerne forventes indført i en ny model med virkning for efterårssemesteret Alle studenterevalueringer vil blive behandlet af studienævnet, inden de relevante dele udsendes til fagansvarlige og undervisere. Studienævnsbehandlingen vil vedrøre alle aspekter af evalueringerne (underviserkompetencer, pensum, sammenhæng mellem uddannelsens fag m.v.). Studienævnsbehandlingen kan eksempelvis resultere i, at studielederen bliver pålagt at tage kontakt til den fagansvarlige for at diskutere perspektiverne i at ændre pensum. På baggrund af en tidligere beslutning vil det være studienævnets politik, at såfremt en bestemt underviser i et fag på spørgsmålet om, hvorledes underviseren generelt formidler stoffet, vurderes til 2,5 eller lavere (på en skala fra 1 til 5), skriver studienævnet til den fagansvarlige og beder om en mulig forklaring på evalueringsresultatet. Den fagansvarliges respons behandles af studienævnet, der herefter træffer nærmere foranstaltninger evt. pålægger studielederen at indgå i en dialog med den fagansvarlige og underviseren. Studenterevalueringer vil for studienævnet være et middel til at løse problemer i undervisningen ved først og fremmest at få identificeret problemer og dernæst via dialog mellem studienævn, fagansvarlig, underviser og efter omstændighederne CBS Learning Lab fremkomme med de bedst mulige løsningsforslag. Studienævnets behandling af studenterevalueringer dokumenteres ved referater fra studienævnsmøderne. (Ansøgningen s. 11f) Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer samt servicefaciliteter? Undervisningsmiljøvurderingen fra 2003 vedlægges i bilag (bilag 13). CBS er i gang med en tilsvarende analyse for 2008, som forventes afsluttet i løbet af sommeren

32 Da CBS siden 2003 har færdiggjort en række byggeprojekter ser lokalefaciliteter i relation til undervisningen lidt anderledes ud end beskrevet i UVM en. I tabel 5 og 6 er der udarbejdet en oversigt over hvilket lokaletyper CBS råder over i 2006, samt hvilken størrelse (antal pladser) undervisningslokalerne har. Alle lokaler er i princippet til rådighed for alle uddannelser. Tabel 5: Antallet af lokaler på CBS Campus der er til rådighed for uddannelserne opgjort for (Ansøgningen s. 12f) Sagsbehandlers vurdering Det vurderes sandsynliggjort, at de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte, samt at institutionen har fokus på udviklingen af underviseres pædagogiske kvalifikationer og kompetencer, som en del af den samlede strategi. Det vurderes sandsynliggjort at uddannelsen kan gennemføres med den tilgængelige infrastruktur, idet der dog ikke nærmere er redegjort for uddannelsens specifikke adgang til træk på CBS s samlede ressourcer. Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. 28