Skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse"

Transkript

1 Skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse af Nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet I denne artikel vil jeg adressere spørgsmålet om skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse ved at analysere et pilotstudie jeg har gennemført i samarbejde med mine kolleger professor Ellen Krogh og adjunkt Torben Spanget Christensen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet, det seneste skoleår ( ). I pilotstudiet fulgte vi hver en 9.- klasse ét år på tre skoler forskellige steder i landet ved at lave feltarbejde i klassen. Feltarbejdet omfattede deltagende observation af undervisningen i alle fag, interview af elever og lærere og indsamling af dokumenter, inklusive læreres skriveordrer og elevers elevprodukter. Pilotstudiet muliggør interessante nye indsigter i dels hvordan man kan undersøge og analysere skriftlighed i undervisningen, dels hvad der rent faktisk kan foregå af skriveundervisning i en 9. klasse. Det er især det sidste jeg vil fokusere på i denne artikel. Spørgsmålet for gymnasielæreren der starter en ny klasse op hvert år i august, må jo uvilkårligt melde sig: Hvorfra skulle jeg vide hvilke skriftlige kompetencer elever møder op med? Normalt henvises man til folkeskolens Fælles Mål og ikke mindst egne erfaringsopsamlinger for at kunne danne sig en forestilling om det spørgsmål. Her tilbydes et mere empirisk funderet svar. Hvordan analysere skriftlighed? Begrebet skrifthændelse er helt centralt for pilotstudiets analyser af skriftlighed. Skrifthændelse kan defineres som situationer hvori skriftlige aktiviteter indgår. Når vi bruger begrebet skrifthændelse, er vi inspireret af international literacy-forskning, som fokuserer på læsning og skrivning i udvidet forstand (se Street, Pahl, & Rowsell, 2010 for et opdateret overblik). Et centralt spørgsmål i literacy-forskningen er hvad der fører til skrifthændelser. For at forstå de dynamikker har vi udviklet en foreløbig analysemodel (figur 1). 1

2 Elevskriftpraktik Læreres faglige skriftkultur Skoles skriftkultur Skrifthændelser Elevers skriftkultur Figur 1. Model til analyse af skrifthændelser i skolen. I modellen skelner vi mellem skriftkultur, skriftpraktik og skrifthændelse. Skriftkulturen forstår vi som grundlæggende værdier, holdninger og forestillinger om skrivning. Skriftkulturen er en bestemmende kontekst for et mere eller mindre reflekteret mønster for skrivning, en skriftpraktik, som er styrende for faktiske skrifthændelser på en skole. Imidlertid er sagen mere kompleks end blot et simpelt styrende eller reproducerende forhold mellem kultur, praktik og handling. Blandt andet er der (næsten) altid flere kulturer på spil på samme tid og sted og dermed også flere skriftpraktikker. Den person der skriver en tekst, fx eleven eller læreren, må altså orientere sig i forhold til og sammenholde flere nogle gange konkurrerende skriftkulturer og -praktikker. Af modellen fremgår at der til skolens skriftkulturer, skriftpraktikker og skrifthændelser er knyttet tre centrale aktører: skolen, fagets lærere og elever. Aktørerne (re)producerer en skriftpraktik hver gang de foretager skriftlige handlinger inden for den pågældende institution. Skriftpraktikken behøver ikke være reflekteret og vil i mange tilfælde nærmest være automatiseret og ureflekteret af aktørerne. Lærere der på skolens vegne laver planer for den skriftlige undervisning på skolen, vil (re)producere den skriftpraktik der er konsensus om på skolen vi kalder dette en skoleskriftpraktik. Det kunne fx være at det er vigtigt at eleverne lærer at skrive sprogligt korrekt, eller at det er vigtigt at inddrage mange medier og udtryksformer i skriveundervisningen. Sådanne planer (re)producerer skolens skriftpraktik, som kan være forskellig fra skriftpraktikken på andre skoler. Der findes også faglige skriftpraktikker, som er de skriftlige mønstre og normer som faglæreren (re)producerer i klasserummet vi kalder dem fagskriftpraktikker. Den samme lærer kan (re)producere forskellige skriftpraktikker i forskellige fag fordi det er den faglige kontekst og reference der er den 2

3 centrale. Fx kan samme lærer prioritere orden i matematik og sammenhængende argumentation i samfundsfag. Endelig vil elever (re)producere en elevskriftpraktik. Et typisk eksempel er at en elev skriver en faglig opgave fx en dansk stil i en velkendt genre på baggrund af en skriveordre givet af læreren. Men hvad så når elever i skoletiden af sig selv skriver tekster, fx webchat, til en kammeratskabskontekst i eller uden for skolen? Her skriver de for så vidt ikke som elever, men som børn/unge der er del af en børn- og ungeskriftkultur. Denne skriftkultur vil i nogle tilfælde glide ind i elevskriftkulturen og få konsekvenser for elevskriftpraktikken. Analysemodellen er som sagt foreløbig. Vi mener imidlertid den er nyttig til at lukke op for en første modellering og forståelse af skriveundervisningens kompleksitet i empirisk forstand. Vi har en forhåbning om at den vil kunne bruges til sammenlignende analyser af undervisningen i pilotstudiets tre 9.-klasser. Jeg vil i de næste afsnit bruge modellen til at lave en kortfattet caseanalyse af den 9. klasse jeg selv har observeret i pilotstudiet på den skole jeg kalder Sydvestskolen den ligger et sted i Jylland. I analysen vil jeg fokusere på skolens og 9.a-lærernes skriftkulturer og skriftpraktikker, hvorimod eleverne (i denne omgang) glider i baggrunden. Det siger sig selv at vi med denne analyse ikke får noget at vide om hvad der foregår i de to andre skoler og klasser i pilotstudiet, den er med andre ord ikke repræsentativ. Sydvestskolens skriftkultur Den skriftkultur som kan observeres på Sydvestskolen, er præget af en høj grad af viden og refleksivitet om literacy især læsning og til dels skriftlighed. Skolen har i mange år haft tæt kontakt til et lærerseminarium og er generelt udviklingsorienteret. Skolen har for nylig gennemført et udviklingsforløb om faglig læsning, bl.a. med besøg af en læseforsker fra Norge. Udviklingsforløbet førte til en informationsfolder til lærere om hvordan man kan integrere faglig læsning i sin undervisning. Skolen har ikke på tilsvarende eksplicit måde arbejdet med faglig skrivning. Men da jeg første gang henvender mig til skolen, oplever jeg at der blandt ledere og lærere er en stor interesse for emnet. De ser mange relevante koblinger mellem faglig læsning og faglig skrivning. Sydvestskolens skriftpraktikker Sydvestskolen har allerede i lang tid været i gang med konkrete udviklingstiltag i forhold til faglig skrivning og udvikling af skriveundervisningen. Skolens skriftkultur udmønter sig med andre ord i en række skriftpraktikker. Det ses fx i skolens måde at organisere 9. klasse-projektforløbet på, som er værd at dvæle lidt ved blandt andet fordi der kunne være nogle interessante overgangsparalleller til faglige samspilsprojekter i gymnasiesammenhæng. På Sydvestskolen har 9.-klasse-projektet et bestemt mønster som er blevet udviklet og revideret over flere år. 9. klasse-forløbet er planlagt som et relativt langstrakt kollektivt projekt som involverer eleverne og lærerne på årgangen fra november til marts måned. Man véd allerede i begyndelsen af året at man i november vil påbegynde en proces hvor samtlige 9. klasse-elever får mulighed for at foreslå et fælles tema for projektforløbet. Gennem diverse udvælgelsesprocesser når man frem til et fælles tema, som dette år blev Livet. Man bruger fra skolens side skriftlige undervisningsressourcer der operationaliserer projektet og præciserer mål- og evalueringskriterier. Disse ressourcer sættes op på væggen i klassen og publiceres på klassernes digitale Elev- og Forældeintra. 3

4 På Elevintra anvender man også en portfolio- og logfunktion til at understøtte skriveprocessen. I skriveugen for projektopgaven skal eleverne skrive daglige logs om deres skriveproces, hvortil lærere skal give daglig feedback. De fleste elever skriver almindelige logs, men enkelte elever, bl.a. Martin i 9.a, skriver videologs. Martin synes almindelige logs, som de også skulle skrive i et projekt i 8. klasse, er dødkedelige, og han synes ikke han kan finde ud af at skrive noget, han vil meget hellere tale til et kamera. Som en del af projektforløbet har man ligeledes planlagt og gennemfører at udvalgte elevprodukter efter projektugen udstilles på skolens fællesområde midt i biblioteksområdet samme sted hvor lærerne drikker kaffe (se figur 2). I kommunikativ forstand er modtagergruppen for projektets skriftlige dimension altså tænkt hinsides elevens lærere og klassekammeraterne. De elevprodukter der udstilles, fremstår som kreative multimodale medier (Kress 2003); det kan være plancher med billeder og ord, modeller af en velfærdsfamilies hus, malerier med små sedler på etc. Disse produkter repræsenterer og kommunikerer i udvidet skriftlig forstand elevernes arbejde med projektforløbet. Figur 2. Elevprodukter fra projektforløbet i 9. klasse på Sydvestskolen placeret i bibliotekets og lærernes åbne kaffestuemiljø. Det er sandsynligt at den skoleskriftpraktik der på Sydvestskolen udmøntes i forbindelse med projektforløbet, også findes på andre skoler. Hvis man går ind på emu.dk, vil man finde omfattende ressourcer der beskriver mange af de ting jeg her har observeret. Hvis vi sammenligner observationerne fra de tre cases i pilotstudiet, tyder noget dog på at projektforløbet udmønter sig med stor variation i forskellige skolekontekster og dermed også at elever går videre fra folkeskolen til ungdomsuddannelser med forskellige projektskriveerfaringer. Lærernes faglige skriftkultur 4

5 Ét aktørperspektiv er som sagt en skoles skriftkultur, et andet er læreres. På Sydveskskolen kan der observeres en relativt ensartet faglig skriftkultur blandt lærerne i 9.a. Samtidig kan der observeres en stor variation i de faglige skriftpraktikker. Den faglige skriftkultur er ensartet i den forstand at der er en konsensus blandt lærerteamet i 9.a om at forholde sig didaktisk refleksivt og kommunikativt til den skriftlighed der skal foregå i timerne. Samtidig er det karakteristisk at der foregår skriftlighed i alle fag, inklusive, ja, faktisk i høj grad, i idræt og fysik. I de undervisningstimer jeg observerer, er det et gennemgående træk at der i begyndelsen af hver time redegøres for timens emne og eventuelle skriveordrer ved at det bliver skrevet på tavlen, samt at skriveordrernes formål begrundes eksplicit. De skriveteknologier som typisk bringes i anvendelse af eleverne, er papir, hæfte og blyant samt læsning af bøger. Kun én elev har hver dag en bærbar computer foran sig (af specialpædagogiske grunde). Hvis man skal bruge computere eller Internet i undervisningen, fx når man skal træne en stavetest som forberedelse til afsluttende eksamen i dansk, går man over i et computerlokale. Gennem fællesinterview af lærerteamet får jeg klart det indtryk at læreren i det ene fag véd hvad der foregår af skriftlighed i det andet fag og at lærerne både kan se ligheder og forskelle i fagenes skriftpraktikker. I den forstand er der én faglig skriftkultur i dette lærerteam. Men der er som sagt flere forskellige faglige skriftpraktikker. Læreres faglige skriftpraktikker Mariannes skriftlige danskundervisning Marianne, som har undervist i mere end 25 år, er dansklærer for 9.a og lægger stor vægt på skriftlighedens mange funktioner. Som hun siger om sin danskundervisning i fællesinterviewet af lærerteamet (fra november 2009): De tager notater, de argumenterer, de tager referat, og det gør de helt klart for at fastholde noget. (...) [Så] udvikler de også deres éget skriftsprog, dels ved at læse noget nogen andre har skrevet, og bruge det, lave om på det, redigere på det, læse korrektur på det, og så bruger de også de udviklende sprog, dels ved at fantasere, skrive dagbog, ved at digte, hvor de selv kommer til at lege med sproget. Ellen Krogh har argumenteret for at sprogfag som dansk fokuserer på tekstkompetence, hvilket bl.a. omfatter sammenhæng på tekst-, afsnits- og sætningsniveau (Krogh, 2010). Det er delvist dét Marianne her taler om. Hun taler også om det Krogh fremhæver som en af de måske vigtigste dannelsesfunktioner skriveundervisningen i dansk har, udviklingen af stemme. Med skrivekompetencehjulet (Berge, 2010), kunne man argumentere for at Marianne i sin danskundervisning kommer hele vejen rundt. Hun fortæller jo indirekte om en undervisning der arbejder med at udvikle elevernes kundskabslagring og strukturering, kundskabsudvikling og refleksion, konstruktion af tekstverdener, meningsdannelse og argumentation, samhandling og information og identitetsdannelse og selvrefleksion gennem konkrete skrivehændelser. Marianne bemærker at der er rigtig mange nuancer som vi skal nå at proppe ind i hovedet på dem. Hun synes ved afslutningen af 5

6 skoleåret at det lykkedes over for en elev som Amalie i 9.a., selv om hun mener at Amalie stadig kan udvikle især sin kollektive skrivekompetence meget når hun skal begynde på htx. Men Marianne mener ikke at skriveundervisningen lykkes over for alle. Og hun mener det er blevet sværere at få den til at lykkes. En politisk bestemt grund, som hun selv fremhæver, er fremkomsten af obligatoriske nationale test. Jeg observerer en time der går med at træne til stavetesten. Her sætter elever krydser som svar på multiple choice-stavespørgsmål. Marianne bemærker efterfølgende at hun har temmelig svært ved at se formålet med denne type skrivning. Marianne er imidlertid ikke entydigt utilfreds med de udviklingstiltag der sker for danskfaget på skrivefronten. Hun synes fx godt om en ny prøveordning ved afsluttende skriftlig eksamen i dansk hvor elever har mulighed for at gå ud i grupper og diskutere opgaverne før de besvarer dem individuelt. Det mener Marianne tilgodeser svage skrivere og skrivere der kan lide at arbejde kollektivt. Hun synes også det i højere grad svarer til de skriveaktiviteter man indgår i uden for skolen. Hans skriftlige fysikundervisning Fysiklæreren Hans, som er midt i 30erne, lægger op til at der i den mundtlige tavleundervisning skrives en del på en interaktiv elektronisk tavle, både af ham selv og eleverne. Umiddelbart efter timen gemmes det skrevne (i udvidet forstand) på Elevintra, helt automatisk og ubesværet. Eleverne bliver ligeledes bedt om at skrive kortfattede noter i papirmateriale til fysikforsøg som siden fører til fysikrapporter. Man kan imidlertid ikke karakterisere rapporterne som simple kogebøger med faste genrenormer. Fysikrapporternes indhold, form og funktion varierer ikke kun afhængig af det faglige emne, men også af eleven. Som Amalie fortæller i et interview, kan der være stor forskel på længden af elevernes fysikrapporter. Nogle skriver meget, som fx 10 sider i Amalies tilælde; andre skriver meget lidt, måske 2 sider. Tilsvarende er der forskel på Hans skriftligt evaluerende feedback til rapporterne. Amalie, som er glad for fysik og længe har vidst at hun vil gå på htx, fortæller at hun skriver ret lange rapporter og får en del skriftlig feedback af Hans, hvilket hun er glad for. Andre elever skriver korte rapporter og får relativt lidt skriftlig feedback af Hans, hvilket de også er glade for, ifølge Amalie. Pointen er at de formentlig ikke skal bruge fysik til noget i deres fremtidige ungdomsuddannelser. Der udmønter sig altså en elevdifferentiering i skrivefeedbacken i fysikfaget i 9.a, som blandt afhænger af lærer- og elevforventninger til overgangen til ungdomsuddannelser. Sørens skriftlige undervisning i samfundsfag, historie, geografi og idræt Læreren Søren underviser klassen i både samfundsfag, historie, geografi og idræt (sammen med en anden lærer). I samfundsfag og geografi beder han ofte eleverne udfylde begrebsafklarende spørgeark om noget de har læst og gennemgået, det er en dominerende skriftpraktik. Sidst på året beder han dem om at skrive en rapport om et land efter eget valg hvor de skal anvende begreberne. Søren er, ligesom Hans, ret optaget af nye digitale teknologiers anvendelsesmuligheder i fag og åben over for nye ideer. Da eleverne eksempelvis skal skrive landerapporten, bliver Søren spurgt af nogle piger om de må aflevere rapporten digitalt med den begrundelse at så kan de også vedlægge animationer der illustrerer geografiske forhold ved et land. Det er han helt med på og tager samtidig sig selv i at have tænkt lovlig traditionelt teknologisk og didaktisk set. 6

7 Søren er også med til at undervise i idræt på hele årgangen. Han planlægger og gennemfører blandt andet et særdeles elevaktiverende forløb som indbefatter en række skriveaktiviteter. Forløbet går ud på at eleverne får lov til at skrive ideer til et undervisningsforløb de selv skal gennemføre for og med klassekammeraterne på 9. klasse-årgangen. Forløbet organiseres delvist ved hjælp af en digital portfolio. Portfolioen skal dels bruges til elevernes idrætsdidaktiske skrivning, dels bruges til vejledningssamtaler mellem lærere, elever og forældre på et senere tidspunkt. Ideerne skal eleverne oploade på portfolioen, hvorefter de får skriftlig feedback samme sted fra idrætslærerne. Jeg observerer i en idrætstime hvordan en gruppe piger arbejder med at udvikle et forløb i idræt. Pigerne bruger forskellige kommunikationsteknologier blyant, papir, mobiltelefon, deres kroppe og forskellige modaliteter skrift, tale, musik, gestik, mimik, dans til at udvikle undervisningsforløbet. Skiftene mellem brug af forskellige konstellationer af medier og modaliteter med henblik på at udvikle mening sker spontant og lynhurtigt. Timen slutter for deres vedkommende ved at de afleverer deres undervisningsidé i verbalskriftlig form på papir til Søren. De gider ikke gøre det digitalt, meddeler de ham, hvilket han accepterer i første omgang. Ideudkastet skal nemlig oploades på portfolioen, hvorefter de får feedback og skal revidere det. Først derefter kan de få lov til at gennemføre undervisningen. Afslutningsvis evaluerer eleverne forløbet skriftligt, igen via portfolioen. Denne lange række af skrifthændelser har både et idrætsdidaktisk og et mere bredt læringsorienteret pædagogisk formål. For Søren er skriftlighed i idrætsfaglig og anden faglig sammenhæng da også i høj grad et formativt læringsredskab, det fremhæver han ved flere lejligheder. At mønstre skriveundervisning Analysen ovenfor demonstrerer at der skrives forskelligt i forskellige fag. Analysen viser også at den samme lærer vil kunne realisere forskellige faglige skriftpraktikker. Omvendt kan vi også konkludere at der ikke kun er forskelle i fagenes skriftpraktikker, der er også ligheder. Det fremhæves således på tværs af lærerteamet i 9.a at skriftlighed skal bruges som et formativt læringsredskab i alle fag. Vi ser også at måden hvorpå ét fag arbejder med udvikling af specifikke skrivekompetencer (sådan som skrivekompetencehjulet har kategoriseret dem) også findes i andre fag: Elever skal fantasere i dansk og forestille sig et undervisningsforløb i idræt hvad er egentlig forskellen? Begge faglige praktikker fokuserer på at lære eleverne at fortælle, finde på, skabe, underholde og teoretisere gennem skrivning. Pilotstudiet som er foretaget i de tre 9. klasser, er del af et større forskningsprojekt om Faglighed og skriftlighed. Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. En del af projektet går ud på at følge en række elever fra pilotstudiet videre i deres gymnasieuddannelse med henblik på at registrere deres skriveaktiviteter og skrivekompetenceudvikling i alle fag. Jeg er af samme grund netop begyndt at følge eleverne Amalie og Martin fra Sydvestskolens 9.a i henholdsvis en htx- og en stx-klasse. Et af fokuspunkterne for de videre observationer bliver uden tvivl at følge hvordan Amalie og hendes lærere i htx vil takle den udfordring dansklæreren Marianne antyder som central for mange elever, og som Amalie fremhæver som den vigtigste for hende selv, nemlig at kunne veksle mellem at skrive individuelt og kollektivt (kollektiv skrivning kunne man også kalde distribueret skrivning). Amalie er generelt en lidt nørdet individuel skriver, som åbent indrømmer at hun ikke er god til at indgå i kollektive skriveprojekter. Problemet er at dem er der mange af i htx! Kommentar [nfe1]: Kan udelades 7

8 Måske peger pilotstudiet her på en problemstilling som er central for også andre elever og lærere i 9. klasse og i de gymnasiale uddannelser. Det er oplagt at spørge gymnasielærerne og pædagogiske ledere på vores informanters gymnasieskoler om deres syn på elevers evne til at deltage i kollektive skriveprojekter. Er kollektiv/distribueret skrivning et generelt problem i den faglige skrivning? Mine første interview af ledere i Amalies htx, foretaget i august 2010, tyder på at det er tilfældet. Set i et bredere samfundsmæssigt perspektiv er spørgsmålet om kollektiv-individuel skrivning meget relevant. Med fremkomsten og udbredelsen af nye mere kollektivt orienterede digitale kommunikationsgenrer, som fx blogs og wikier, der er ved at blive en integreret del af vores arbejds- og fritidsliv (Warschauer, 2007), kunne man argumentere for at det bliver stadig mere nødvendigt at fokusere på udviklingen af kollektiv/distribueret skrivekompetence også i undervisningen. Danskfaget og dansklæreren kunne oplagt få en særlig vigtig rolle i udviklingen af denne skrivekompetence som en del af udviklingen af ny skriftlighed i gymnasieskolen på tværs af fag. Med gymnasiereformen og de seneste justeringer af læreplaner, som opprioriterer den skriftlige dimension, er det blevet akut nødvendigt ikke kun som dansklærer i gymnasiet, men også mere bredt som gymnasielærer uanset fag og trin at kunne forholde sig til skriftlighed i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Kravet er jo at alle lærere og gymnasieskolen som helhed skal overveje planlægningen af og progressionen i skriveundervisningen og -kompetenceudviklingen for klassen og den enkelte elev. Det er et stort krav; og evalueringer har vist at det foreløbig også har været et for stort krav (Krogh et. al. 2009). Nu er der fra Undervisningsministeriets side utvetydigt sat en ny dagsorden med Ny skriftlighed som overskrift. Det fordrer overvejelser over hvordan man kan analysere og videreudvikle skriveundervisningen. Denne artikel har ydet et lille bidrag til dette. Kommentar [nfe2]: Dette kan udelades, beholdes her eller flyttes op som det første afsnit i indledningen (med undtagelse af den sidste sætning). Note. Jeg skylder mange af overvejelserne og formuleringerne i denne artikel mit samarbejde med Ellen Krogh og Torben Spanget Christensen. Referencer Berge, K. L. (2010). Skriving som grunnleggende ferdighet i norsk skole. Fællesskrift, 10, Frederiksberg: Dansklærerforeningen. Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge. Krogh, E. (2010). Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget. Fællesskrift, 10, Frederiksberg: Dansklærerforeningen. Krogh, E., Christensen, T. S., & Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed. Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen (Vol. 73 i serien Gymnasiepædagogik). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Street, B., Pahl, K., & Rowsell, J. (2010). Multimodality and New Literacy Studies. In C. Jewitt (Ed.), Routledge Handbook of Multimodal Analysis, London: Routledge. Warschauer, M., & Grimes, D. (2007). Audience, authorship, and artifact. The emergent semiotics of web 2.0. Annual Review of Applied Linguistics, 27,

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed

Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Mediedidaktik i Ny Skriftlighed Nikolaj Frydensbjerg Elf Adjunkt, ph.d., IFPR, Syddansk Universitet www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk Spørgsmål i fokus Hvorfor er mediedidaktik relevant i denne sammenhæng?

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard På mødet for skolekoordinatorerne den 8.april rejste flere deltagere

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx

Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx Nyhedsbrev nr. 11 for dansklærere på htx August 2013 Kære danskkolleger Jeg vil starte det nye skoleår med at se et par måneder tilbage i tiden, nemlig til den skriftlige prøve i dansk A, som er hovedemnet

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

It og medier i udskolingen

It og medier i udskolingen It og medier i udskolingen Tema 3 Pædagogisk itvejleder uddannelse Pernille Stoor, Institut Sankt Joseph Indhold Indledning... 2 Problemstilling... 3 Metode... 3 Undersøgelsen... 3 Sammenfatning af undersøgelsen...

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017

Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning Privatskolen Nakskov april 2017 Evaluering af den samlede undervisning på Privatskolen er udført på følgende måde. 1. Lærerne blev bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Læs mere om Fælles Mål på www.emu.dk 3 niveauer På

Læs mere

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1 (Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde

Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Case (skole): Hindringer for dialog og samarbejde Udarbejdet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Nedenstående eksempel viser, hvordan manglende overvejelser over skriftlig kommunikation, indhold og organisering

Læs mere

Rapport vedr. Udviklingsprojektet Skriftlighed på tværs. - Ny skriftlighed på tværs af fagene

Rapport vedr. Udviklingsprojektet Skriftlighed på tværs. - Ny skriftlighed på tværs af fagene Rapport vedr. Udviklingsprojektet Skriftlighed på tværs - Ny skriftlighed på tværs af fagene 2011 Indholdsfortegnelse 1. Fakta om projektet 1 2. Redegørelse for problemstilling/målsætning 2 3. Redegørelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere