Studieår 2018/19 Praktikniveau 1,2, og 3 Ordinære studerende (årgang 2015, 2016s, 2017v, 2017s, 2018v og meritstuderende)

Transkript

1 Praktikhåndbog, Læreruddannelsen i Jelling Praktikhåndbog Læreruddannelsen i Jelling Studieår 2018/19 Praktikniveau 1,2, og 3 Ordinære studerende (årgang 2015, 2016s, 2017v, 2017s, 2018v og meritstuderende) side 1/19

2 Praktikhåndbog Læreruddannelsen i Jelling 1 1. Kort forord: 3 2. Praktik på Læreruddannelsen i Jelling Kompetencemål for Praktik Praktikniveau Praktikniveau Praktikniveau 3 og meritstuderende 6 3. Praktikskolen som uddannelsessted Partnerskabsaftaler Uddannelsesplaner Praktikvejledning Modulgodkendelse 8 4. Studerendes forpligtelser under praktikken Dokumentation Forsikringsforhold: Indhentning af børne- og/eller straffeattester 9 5. Kvalitetsmål for praktikken 9 6. Praktikprøver Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen Formålet med prøven i praktik Praktikopgaven og medbragt materiale til kompetencemålsprøven Bedømmelse ved kompetencemålsprøven Studerendes praksis i praktikken og refleksionerne til prøven Eksaminatorernes rolle til prøven Votering, karaktergivning og tilbagemelding til de studerende Bilag 1. Kompetencemål fra Bekendtgørelsen 17 side 2/19

3 1. Kort forord: Ud over denne praktikbog kan du finde oplysninger om praktik i Studieordning 2018 i skrivende stund ikke udkommet endnu men kommer til at ligge på Praktikmaterialer vil du finde i UCpraktikportalen ( i flowet (kasserne) under aktiviteten LUJ Praktikdokumenter til praktikniveau 1, 2,3 Generelt finder du også vejledninger her: Vejledning om prøve og om litteratur Spørgsmål specielt til Praktikportalen rettes til Maj-Britt Lau, studieadministrationen, Maj-Britt Lau. Studieadministrativ medarbejder/svu-administrator mala4@ucl.dk MVH Carsten Maack Praktikleder Læreruddannelsen i Jelling Stationsvej Jelling praktikjelling@ucl.dk side 3/19

4 2. Praktik på Læreruddannelsen i Jelling Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 593 af 1. maj 2015, 1 er formålet med læreruddannelsen, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens 1. En forudsætning for at opnå dette mål er, at den studerende i løbet af uddannelsen oplever en tæt kontakt mellem folkeskolens praksis og aktiviteterne på læreruddannelsen. Dette sker dels gennem uddannelsens praktik og dels gennem en løbende praksistilknytning. Praksistilknytning: Praksistilknytning betegner de aktiviteter, der løbende gennemføres i læreruddannelsens fag i samspil med partnerskabsskoler og praktikskoler, men også andre interessenter fra aftagerfeltet. Praktik: Er et fag som uddannelsens øvrige fag og skal bedømmes gennem prøver. Praktik er et længere, sammenhængende forløb i praksisfeltet. De studerende på UCL s læreruddannelser skal i praktik 3 gange i løbet af deres uddannelsesforløb. Hvert praktikforløb er af 6 ugers varighed og afsluttes med en prøve. På læreruddannelsen i Jelling er praktikken placeret med 3 uger i efterårssemesteret og 3 uger i forårssemesteret (uge og uge 4-6). I tiden mellem de to praktikperioder er der praksistilknytning, hvor de studerende deltager i aktiviteter på praktikskolen. Alle praktikperioder afsluttes med en praktikgodkendelse fra praktikskolen. Deltagelse i praktikprøven er forudsat at praktikperioden er godkendt af praktikskolen. 2.1 Kompetencemål for Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. De studerende skal i løbet af deres praktikker opfylde følgende kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde side 4/19

5 Kompetencemålene er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, i bilag 3 til bekendtgørelsen 1. Indsat som Bilag 1. Kompetencemål fra Bekendtgørelsen 2.2 Praktikniveau 1 Studerende på Læreruddannelsen skal i deres 1. praktik på 2. årgang af uddannelsen. Praktikken kaldes praktikniveau 1 og har et omfang af 10 ECTS. De studerende går i praktik i grupper af 4 studerende. I særlige tilfælde kan der dispenseres af gruppestørrelsen efter aftale med Praktikleder på uddannelsen. De studerende tilmelder sig praktikgrupper i Praktikportalen. Grupperne godkendes af uddannelsen efter en fastsat tidsfrist. Ønskeproceduren, praktikfordelingen og offentliggørelsen af fordelingen sker via Praktikportalen. Læreruddannelsen har etableret et samarbejde med faste kommunale praktikskoler. De studerende afleverer en praktikopgave, som danner udgangspunkt for prøven. Praktikopgaven afleveres i WISEFLOW og i Praktikportalen Praktikken afsluttes med en prøve. Der er 2 eksaminatorer og en ekstern censor (på niveau 1 og 3). Eksaminatorerne er en eksaminator fra praktikskolen (praktiklærer eller skolens koordinator) og en Praktikmentor fra Læreruddannelsen. På praktikniveau niveau 1 og 3 deltager også en ekstern censor 2.3 Praktikniveau 2 Studerende på Læreruddannelsen skal i deres 2. praktik på 3. årgang af uddannelsen. Praktikken kaldes praktikniveau 2 og har et omfang af 10 ECTS. De studerende går i praktik i grupper af 2 studerende. I særlige tilfælde kan der dispenseres af gruppestørrelsen efter aftale med Praktikleder på uddannelsen. De studerende tilmelder sig praktikgrupper i Praktikportalen. Grupperne godkendes af uddannelsen efter en fastsat tidsfrist. Ønskeproceduren, praktikfordelingen og offentliggørelsen af fordelingen sker via Praktikportalen. Der er lavet partnerskabsaftaler med efter-, fri og privatskoler samt kommunale skoler. Alle praktikpladser vil være synlige i Praktikportalen i ønskeperioden. De studerende afleverer en praktikopgave, som danner udgangspunkt for prøven. Praktikopgaven afleveres i WISEFLOW og i Praktikportalen 1. side 5/19

6 Praktikken afsluttes med en prøve. Der er 2 eksaminatorer og en ekstern censor (på niveau 1 og 3). Eksaminatorerne er en eksaminator fra praktikskolen (praktiklærer eller skolens koordinator) og en Praktikmentor fra Læreruddannelsen. På praktikniveau niveau 1 og 3 deltager også en ekstern censor 2.4 Praktikniveau 3 og meritstuderende Studerende på Læreruddannelsen skal i deres 3. praktik på 4. årgang af uddannelsen. Praktikken kaldes praktikniveau 3 og har et omfang af 10 ECTS. De studerende går i praktik i grupper af 2-3 studerende. I særlige tilfælde kan der dispenseres af gruppestørrelsen efter aftale med Praktikleder på uddannelsen. Meritlærerstuderende skal i praktik på niveau 3. De studerende tilmelder sig praktik via meritstudievejledningen. Dernæst tilmelding som ordinære studerende i Praktikportalen. Praktik for meritlærere findes kun på praktikniveau 3 og har et omfang af 10 ECTS. Meritstuderende har mulighed for at gå i gruppe med ordinære studerende. Alle studerende tilmelder sig praktikgrupper i Praktikportalen. Grupperne godkendes af uddannelsen efter en fastsat tidsfrist. Ønskeproceduren, praktikfordelingen og offentliggørelsen af fordelingen sker via Praktikportalen. Læreruddannelsen har etableret et samarbejde med faste kommunale praktikskoler. De studerende afleverer en praktikopgave, som danner udgangspunkt for prøven. Praktikopgaven afleveres i WISEFLOW og i Praktikportalen Praktikken afsluttes med en prøve. Der er 2 eksaminatorer og en ekstern censor (på niveau 1 og 3). Eksaminatorerne er en eksaminator fra praktikskolen (praktiklærer eller skolens koordinator) og en Praktikmentor fra Læreruddannelsen. På praktikniveau niveau 1 og 3 deltager også en ekstern censor 3. Praktikskolen som uddannelsessted For at de studerende på Læreruddannelsen kan få en uddannelse, der lever op til uddannelsesbekendtgørelsens krav og de fælles kvalitetskrav, er det vigtigt at de studerende kan tilegne sig praktikperiodens kompetencemål som er fastsat i uddannelsens side 6/19

7 bekendtgørelses bilag 3 2. Der udarbejdes en partnerskabsaftale mellem praktikstedet og uddannelsesstedet, hvor rammerne for praktikken aftales. 3.1 Partnerskabsaftaler Partnerskabsaftalen er indgået mellem en kommune, en fri-, privat- eller efterskole og Læreruddannelsen i Jelling. Aftalen danner grundlag for og beskriver formål og lovgivningsmæssige rammer. Desuden beskrives rammer og vilkår for praktik og praksistilknytning, herunder også ressourcemæssige rammer og forventninger til parterne indbyrdes. Uddannelsesstedet har udarbejdet rammerne for partnerskabsaftalen, som kan tilgås via Praktikportalen under Praktikrelevante dokumenter eller standardaftalen kan ses på Partnerskabsaftalen skal underskrives af praktikstedet og uddannelsen. 3.2 Uddannelsesplaner Uddannelsesplanen er det vigtigste samarbejdsdokument mellem læreruddannelse og skole. Hver skole har udarbejdet en uddannelsesplan for hvert praktikmodul. UCL stiller en skabelon til rådighed for skolerne. Skabelonen kan tilsendes skolen. Skolernes uddannelsesplaner kan ses i Praktikportalen under de studerendes flow. Studerende, praktiklærere og praktikmentorer orienterer sig om skolens uddannelsesplan. 3.3 Praktikvejledning Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede og planlægge vejledningerne. Praktiklæreren gennemfører regelmæssigt vejledning, som tager udgangspunkt i de studerende med henblik på at opfylde praktikkens kompetencemål. Læreruddannelsen udpeger en praktikmentor for hver praktikgruppe. Praktikmentor har til opgave at vejlede den studerende i processen før praktikken, samt under udarbejdelsen af praktikopgaven. Praktikmentor er eksaminator ved prøven. Praktikmentor fra LU er den studerendes underviser i det undervisningsfag, der er i fokus i pågældende år side 7/19

8 Som noget nyt i år (2018/19) udvikles der et undervisningsforløb for studerende, hvor studerende deltager i et antal møder/forelæsninger. Indholdet er udvalgte emner i forhold til kompetencemålene for praktik. Møderne kommer til at ligge på onsdage og har et omfang af ca. 4 møder gennem året. Der kommer yderligere information om dette senere. Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og praktikmentor. Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at reflektere og drøfte problemstillinger knyttet til praktikken, at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis, samt at kvalificere den studerendes arbejde med praktikopgaven til prøven. 3.4 Modulgodkendelse Den studerendes praktikskole godkender modulet ved afslutningen af praktikken i praktikportalen, og meddeler den studerende og studiekontoret på læreruddannelsen om den studerende kan indstilles til prøve. Følgende kvantitative krav skal opfyldes for, at modulet kan godkendes: Der er mødepligt til praktikken. Mødepligten skal være overholdt. Aflevering af undervisningsplan og relevante dokumenter før praktikkens start. Skolen fastsætter det hensigtsmæssige afleveringstidspunkt. Deltagelse i møder indkaldt af praktikskolen Ved sygdom gælder skolens regler for sygemelding. Der er tale om en konkret løbende vurdering af hvorvidt en forlængelse af praktikken er nødvendig. Alle mødetidspunkter skal overholdes. 4. Studerendes forpligtelser under praktikken 4.1 Dokumentation Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet f.eks. i en arbejdsportfolio, logbog el.lign. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter egen og andres undervisningspraksis. Empiri i form af f.eks. videooptag, observationer og/eller interview skal indgå i hver praktik, samt danne afsæt for prøven i praktik. Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbejdet i forbindelse med praktikken. side 8/19

9 4.2 Forsikringsforhold: Når en studerende er i praktik på en folkeskole, efterskole eller lignende er de dækket af arbejdsgiveren = praktikstedets arbejdsskadeforsikring, da de i en praktikperiode betragtes som ansatte på praktikskolen i lovens forstand. (Nyttekriteriet) 3 Hvis en studerende anretter skade på ting/personer på uddannelsesinstitutionen, er det den studerendes ansvarsforsikring, der må dække eventuelle skader. Har den studerende ikke tegnet ansvarsforsikring, afgøres erstatningsretlige krav af de danske domstole. Lærerstuderende, som er medlem af Lærerstuderendes landskreds er, ifølge landskredsens hjemmeside, dækket gennem deres kollektive forsikring.( Indhentning af børne- og/eller straffeattester Kommuner har ret og pligt til at bede den studerende om tilladelse til at indhente børneog/eller straffeattester. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan proceduren er, og hvordan den udmøntes på den konkrete skole. Praktikskolerne følger interne procedure herfor. 5. Kvalitetsmål for praktikken 4 Kvalitetsmålene beskriver hvad der forstås ved god praktik ved læreruddannelsen i UCL, og omfatter praktikkens tilrettelæggelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering Det er et kvalitetsmål, at: 1. Praktikken tilrettelægges i overensstemmelse med forskrifterne i uddannelsesbekendtgørelsen 2. Praktikforløbenes placering, længde og indhold skal understøtte, at de studerende progressivt kan nå kompetencemålene for faget praktik 3. praktikken på den enkelte praktikskole er tilrettelagt, så den støtter den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål såvel teoretisk som praktisk 4. praktikken tilrettelægges med sigte på praktikperiodens tilknyttede prøve 5. Det er beskrevet hvilke opgaver praktikskolen og dens involverede ansatte (praktikansvarlige og praktiklærere) samt læreruddannelsens undervisere skal løse i praktikken og i Praksistilknytningsperioden Se dokumentet: side 9/19

10 6. Der er formuleret forventninger til praktiklærernes og undervisernes kompetencer 7. Det er i en uddannelsesplan beskrevet hvilke forventninger, der er til den studerende, og hvilke opgaver den studerende skal varetage i forbindelse med praktikken og praksistilknytningen 8. Der er en tidsplan for praktik- og praksisforløbenes planlægning, forberedelse, gennemførelse og evaluering 9. Praktikledelsen tilrettelægger hvert praktikforløb således, at de studerende forud for praktikforløbet har haft mulighed for at: - få kendskab til praktikforløbets mål, indhold, tilrettelæggelse og rammer, og - få kendskab til praktikskolen, klassen og praktiklærerens arbejde med klassen, - planlægge de opgaver de skal løse i praktikken 10. Der gennemføres evaluering af praktikken med inddragelse af praktikkens parter, og evalueringsresultaterne anvendes til at forbedre praktikken: - evalueringen omfatter skolernes og uddannelsesstedets varetagelse af praktikken, - alle praktikskoler inddrages, - alle praktikgrupper har mulighed for at informere skoleleder eller praktikleder om forhold i praktikken, der ikke lever op til kvalitetsmålene 11. Praktiklæreren underviser og vejleder den studerende: - på grundlag af kompetence-, videns- og færdighedsmål for den aktuelle praktikperiode - med mulighed for refleksion, diskussion og argumentation - i at vurdere og træffe kvalificerede valg før, under og efter undervisningsforløb - og afsluttende evaluerer den studerendes læring i praktikken i dialog med denne 12. Den studerende - er opsøgende og undersøgende vedrørende kompetence-, videns- og færdighedsmål for den aktuelle praktikperiode - er opsøgende og undersøgende i forhold til praksistilknytningsperioden - forholder sig undersøgende, reflekterende og argumenterende i forhold til den aktuelle undervisning og lærerrolle - deltager i andre relevante professionsfaglige aktiviteter fx skole-hjemsamarbejde, teamsamarbejde, lærer-pædagogsamarbejde, samarbejde med eksterne parter mm. - inddrager teoretisk viden fra lærerstudiet i øvrigt i sin forberedelse, udførelse og efterbehandling af praktikken side 10/19

11 Videngrundlag og litteratur findes her og i Praktikportalen. Hæftet indeholder ud over vejledning til prøven også litteraturliste og oversigt over videngrundlaget for praktik 6. Praktikprøver 5 Detaljeret vejledning til kompetencemålsprøver i praktikken kan tilgås via følgende link: Link til dokument vedr. kompetencemålsprøver og videngundlag, litteratur for praktik I nedenstående afsnit er der en sammenfatning af vigtigste elementer ved praktikprøver. 6.1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen Læreruddannelsen fra 2013 (med ændringer i 2015) er ændret radikalt i forhold til tidligere. Hvor fagene før var styret af centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), er de nu styret af kompetencemål, som består af færdigheds- og vidensmål. For at den studerende kan deltage i kompetencemålsprøverne i praktik, skal den studerende have fået godkendt det tilhørende praktikmodul. Praktikmodulet godkendes, ved at praktikstedet godkender praktikforløbet i Praktikportalen på den enkelte studerendes praktikflow. Kompetencemålsprøverne i praktik tager afsæt i en praktikopgave, der sammen med det medbragte materiale, Artefakter (eller som en praktisk demonstration) illustrerer den studerendes arbejde med udvalgte videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Praktikopgaven skal have et omfang på 5 sider pr. studerende, og den mundtlige del varer 30 minutter pr. studerende. Der er muligheder for gruppeeksamen. De almindelige regler vedr. dette kan læses i gældende studieordning. Til kompetencemålsprøven i praktik er det udelukkende den studerendes skriftlige opgave og præstationen til den mundtlige prøve, der er genstand for bedømmelsen. Den studerendes præstation og ageren i praktikken på praktikskolen, kan ikke inddrages i bedømmelsen. 5. Nedenstående er hentet fra: Vejledningen til kompetencemålsprøve i praktik: side 11/19

12 6.2 Formålet med prøven i praktik Formålet med prøven i praktik er, at prøve de studerendes kompetencer i forhold til kompetencemålene konkretiseret i færdigheds- og vidensmålene for det givne praktikniveau. Prøven skal vurdere de studerendes læringsudbytte af deres praktikforløb, hvor de har arbejdet med viften af en lærers samlede arbejdsopgaver. Det kan være i forhold til lærerens kommunikation med elever og forældre, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning samt ledelse af aktiviteter i en klasse. Det særlige ved kompetencemålsprøven i praktik er, at der er et specifikt fokus på de studerendes ageren i praksis og de studerendes efterfølgende analyse og refleksion over den praksis, de har gennemført i praktikken. I en bedømmelse af denne præstation skal indgå en vurdering af den studerendes kunnen og viden inden for hele det aktuelle praktikniveaus felt, som det er beskrevet i niveauets færdigheds- og vidensmål. 6.3 Praktikopgaven og medbragt materiale til kompetencemålsprøven De studerende skal til kompetencemålsprøven demonstrere deres kunnen og viden i forhold til virkelige praksissituationer. De skal forud for prøven aflevere en praktikopgave i Wiseflow og Praktikportalen, og medbringe andre relevante materiale artefakter - til den mundtlige prøve. Praktikopgaven skal illustrere de studerendes arbejde i praktikken med udvalgte vidensog færdighedsmål. Dette betyder, at de studerende ikke behøver inddrage alle færdigheds- og vidensmål i den skriftlige opgave, men at disse kan komme i spil til den mundtlige del af prøven. Det kan både være de studerende selv eller de to eksaminatorer eller censor, der stiller spørgsmål, så alle relevante mål evt. inddrages i eksaminationen. Det medbragte materiale artefakterne - skal understøtte fokus på praksissituationer fra den virkelighed, som de studerende har været ude i på deres praktikskole. Materialet kan have mange former og udtryk fx undervisningsplan, elevtekster, oversigt over bordopsætning i sammenhæng med forskellige undervisningsaktiviteter, hjemmeside, selvproducerede materialer, videoklip, lydoptagelser og meget andet. Materialet kan hjælpe de studerende til at strukturere og rammesætte analysen af den praksis, som de har været ude i, og giver eksaminatorer og censor mulighed for at få et dybere indblik i den praksis, som de studerende har erfaringer fra. Det medbragte materiale artefakterne - indgår ikke i bedømmelsen. 6.4 Bedømmelse ved kompetencemålsprøven Bedømmelsen tager på alle tre niveauer udgangspunkt i de tre overordnede kompetencemål inden for de tre områder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. side 12/19

13 Da kompetencemålene går igen på de tre praktikniveauer, skal man finde tegn på de studerendes opfyldelse af målene i beskrivelsen af det konkrete praktikniveaus færdigheds- og vidensmål og i lyset heraf efterprøve, i hvilken grad de studerende har opnået de krav, der er gældende for det givne praktikniveau. Der ligger en indbygget progression i formuleringerne af praktikniveauernes færdighedsog vidensmål, der betyder, at vurderingen af de studerende må følge denne progression. Fx: består progressionen i, at den studerende på praktikniveau I beskæftiger sig med en undervisningssekvens hvorimod der på praktikniveau III er tale om et længere undervisningsforløb med relation til årsplan og elevplaner. Det betyder, at man ved prøven på niveau III kan forvente en mere dybdegående analyse og refleksion og dermed en større grad af kompleksitet i argumentationen end tilfældet er på niveau I og II. Bedømmelsen tager udgangspunkt i 7-trinsskalaen. Bedømmelsen kan afgives ved anvendelse af følgende beskrivelse (Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik): side 13/19

14 Kravniveauerne udgør et taksonomisk hierarki, hvor et højere kravniveau forudsætter et lavere kravniveau. Det vil sige, at mestring på kravniveau udmærket forudsætter mestring på kravniveauerne godt og tilstrækkeligt; og mestring på kravniveau godt forudsætter mestring på kravniveau tilstrækkeligt. 6.5 Studerendes praksis i praktikken og refleksionerne til prøven Praktikfaget rummer to dimensioner: De studerende skal dels øve sig i at agere som lærer i en praktisk-pædagogisk praksis, og de skal dels lære at forholde sig analytisk til egen og andres praksis. Det, der foregår til prøven, skal have tæt relation til både øvelsen i at være lærer og til de analyser og refleksioner, der ligger i forlængelse heraf ude på praktikskolen. De studerende tager både til forberedelse og gennemførelse af prøven udgangspunkt i det materiale og erfaringer, som de har indsamlet og udarbejdet under praktikforløbet og har fastholdt i forskellige former for produkter, artefakter, portfolio eller lignende. Dette ligger til grund for deres udarbejdelse af praktikopgaven. Praktikfaget skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og i modulerne bag lærerens grundfaglighed. I de studerendes analyser og vurderinger af praksis indgår der derfor også teoretisk viden fra arbejdet med disse fag. De studerende har i praktikken fokus på et undervisningsfag, men flere og andre fag kan også være en del af praktikken. Det er imidlertid vigtigt at være bevidst om, at de studerende i prøven i praktikfaget vurderes efter praktikfagets kompetenceområder og mål og ikke i de øvrige fags kompetencemål. De studerendes ageren i selve praktikken på praktikskolen inddrages ikke i selve vurderingen til prøven. Denne vurderes forud for prøven ved modulgodkendelsen. Denne fungerer som indstilling til, at de studerende kan gå til kompetencemålsprøven, Bedømmelsen med karaktergivning tager er derfor alene udgangspunkt i de studerendes præstation til selve prøven og praktikopgaven. Der gives en samlet vurdering af præstationen og praktikopgaven. 6.6 Eksaminatorernes rolle til prøven Til kompetencemålsprøven deltager altid 2 eksaminatorer. Den ene eksaminator er en praktiklærer, og den anden er en underviser fra læreruddannelsen (UC- underviser). Ved to af prøverne deltager desuden en ekstern censor. Til kompetencemålsprøven i praktik deltager netop to eksaminatorer, da dette er en prøve der befinder sig i spændingsfeltet mellem praksis og viden i grundskolen, og praksis og viden på professionshøjskolen - en kobling som tilegnes under uddannelsen, og som den professionelle lærer har med sig for hele tiden at kunne udvikle sin praksis. side 14/19

15 Begge eksaminatorer er ligeværdige deltagere i prøven med forståelse og respekt for hinandens roller i samarbejdet om opgaven. Den fælles opgave er at få de studerendes teoretiske viden, erfaringsviden og praksisviden i spil i forhold til de studerendes valgte fokus fra praktikken. Praktiklæreren og UC-underviseren supplerer derfor hinanden i forhold til i eksaminationen at få bragt de studerendes praksisviden i spil. De to eksaminatorer henter selv deres praksisviden fra to forskellige undervisningsarenaer og disse danner baggrund for deres forskellige tilgang til prøven og de spørgsmål, de stiller til de studerende undervejs til prøven. Det er derfor vigtigt, at samtalen til prøven bygger på forskellige former for spørgsmål for at støtte de studerende i at forholde sig undersøgende og reflekterende, herunder også at spørgsmålene sikrer, at de studerende får mulighed for at bevæge sig på alle tre kravniveauer, som er beskrevet ovenfor jf. BEK 21. Spørgsmålene kan have forskellig karakter: Der kan stilles spørgsmål til selve opgaven, fx afklarende og undersøgende Der kan stilles spørgsmål til erfaringer de studerende har gjort sig i praktikken Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de valg i praksis de studerende har gjort sig Der kan stilles spørgsmål til begrundelser for de teoretiske overvejelser de studerende har gjort sig Der kan stilles spørgsmål til de studerendes medbragte materiale Der kan stilles spørgsmål til, hvorvidt de studerende ville handle, agere, planlægge etc. anderledes en anden gang Praktiklærere har en særlig viden om praksis, og de kan i særlig grad være med til, at den praksis den studerende refererer til bliver genstand for det den studerende bringer i spil til prøven. Praktiklæreren kan med fordel inddrage det materiale fra en fælles grundskolekontekst som den studerende medbringer til prøven og gøre det til en aktiv del af samtalen ved den mundtlige prøve. UC-underviseren har med sin erfaring fra den fælles uddannelsespraksis også til eksaminationen til opgave at understøtte de studerendes anvendelse af teoretisk viden i analyse og refleksion over praksis. 6.7 Votering, karaktergivning og tilbagemelding til de studerende De to eksaminatorer afklarer som indledning deres rollefordeling i forhold til at spille først ud med karakter, og hvem der overbringer de studerende karakteren. Begge kan påtage sig opgaven. De studerende skal have en individuel karakter, uanset om de er gået til prøve i en gruppe eller alene. Voteringen styres af Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6 : 6. side 15/19

16 De to eksaminatorer enes først om en karakter og denne drøftes derpå med censor. Hvis der er uenighed mellem praktiklærer og UC-underviser om en karakter, fastsættes bedømmelsen som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Ved prøver med ekstern censur danner denne karakter udgangspunkt for en drøftelse med censor om den endelige karakter. Hvis de to eksaminatorers karakter ligger højest, rundes der ned, hvis censors karakter ligger højest, rundes der op jf. Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse 14 stk side 16/19

17 Praktikhåndbog, Læreruddannelsen i Jelling 7. Bilag 1. Kompetencemål fra Bekendtgørelsen 8 Kompetencemål for Praktik Bilag 3 Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Færdighedsmål: Den studerende kan 1. praktikniveau målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, 2. praktikniveau planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en læremidler og it, undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder side 17/19

18 udvikling af undervisningen, 3. praktikniveau planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. side 18/19

19 Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Færdighedsmål: Den studerende kan 1. praktikniveau lede elevernes deltagelse i undervisningen, 2. praktikniveau udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne og 3. praktikniveau lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. Vidensmål: Den studerende har viden om klasseledelse, klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan 1. praktikniveau kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, 2. praktikniveau samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, 3. praktikniveau støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde, kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, professionel kommunikation - mundtligt og digitalt, anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. side 19/19