Kriterierne fremgår af Grontmij Carl Bros notat vedr. Områdeklassificering i Frederikssund Kommune af 19. november 2007.

Transkript

1 Nupark Holstebro Danmark T F Til: Frederikssund Kommune Sektionen for Natur og Miljø Att.: Camilla Blankholm Lophaven CVR-nr marts 2009 Projekt: Områdeklassificering i Frederikssund Kommune Forudsætninger og resultater Kriterier Områdeklassificeringen er foretaget efter de kriterier, som Frederikssund Kommunes Teknikog Miljøudvalg tog til efterretning på møde den 4. december Kriterierne fremgår af Grontmij Carl Bros notat vedr. Områdeklassificering i Frederikssund Kommune af 19. november Under projektforløbet er visse af kriterierne blevet drøftet mellem kommunen og Grontmij Carl Bro. Resultatet af disse drøftelser fremgår af tabel 1 og 2. Tabel 1: Kriterier for undtagelse fra områdeklassificeringen Kriterium Formulering Præcisering Alder Udstykket og bebygget senere end ca Natur & Miljø har besluttet, at 1940 i udgangspunkt skal anvendes som alderskriterium, men kriteriet kan naturligvis udfordres af faktiske oplysninger om forureningstilstand. Dette årstal er valgt, da undersøgelser af diffus forurening har vist, at bydele etableret før ca kan forventes at være lettere forurenet. Ejendomme etableret efter ca.1940 er typisk ikke berørt af lettere forurenet jord. Dette gælder selvsagt ikke, hvis der i områder etableret efter ca har været andre kilder til forurening. Anvendte brændsler Boligkvarterer hvor opvarmningsformen i mindre grad og/eller i kortere tid har været kul og koks. Forekomsten af lettere forurening vil forventeligt være afhængig af brændselstyper og opvarmningsformer, der har været anvendt i det pågældende område. Fjernvarme og naturgas Det kan forventes, at kvarterer, som på udstykningstidspunktet har været forsynet med en central energiforsyning i form af fjernvarme eller naturgas, vil have en lav risiko for forurening af jorden som følge af diffus forureningsspredning via røgafkast. D M E bjarke.korsager@grontmij-carlbro.dk

2 Side 2 Kriterium Formulering Præcisering Oliefyr I kvarterer, hvor opvarmningen typisk foretages ved afbrænding af fyringsolie i decentrale oliefyr, må det også forventes, at der er en lav risiko for forurening af jorden som følge af diffus forureningsspredning via røgafkast. Dette forhold er typisk gældende for de store parcelhuskvarterer, der er udstykket i 60 erne og 70 erne, hvor opvarmningen er foretaget ved individuelle oliefyr. Brændeovne Afbrænding af træ i brændeovne og brændefyr til brug for opvarmning af boligen er blevet væsentligt mere udbredt siden midten af 1990 erne, hvilket har medført øget forurening med partikler og bidraget til den diffuse jordforurening. Kul og koks Røgemissioner fra boligopvarmning med tørv, koks, kul og træ har ført til nedfald i nærmiljøet af sod og aske med indhold af tjærestoffer (PAHforbindelser). Denne opvarmningsform har været mest udbredt i kvarterer, der er opført tidligere end cirka Trafikanlæg Industri Områder der anvendes til industri kan som udgangspunkt ikke undtages fra områdeklassificeringen uanset områdets alder. Nye industriområder må formodes indenfor en kortere årrække at blive lettere forurenede og bliver ikke undtaget fra områdeklassificeringen uanset om de er bebygget. Anvendelseshistorie Ingen større trafikanlæg i området. I området er der ikke eller har der ikke været større virksomheder, som erfaringsmæssigt forurener med støv eller røggas indeholdende lavmobile stoffer. Området bør have en ensartet anvendelseshistorie. Natur & Miljø har besluttet, at der ikke skal områdeklassificeres på arealer omkring større veje og jernbaner i landzone. Det er vanskeligt at administrere og der vil ofte være en rimelig afstand fra vejkant til vejmatrikelskel og der er som regel 6 m fra skinner til matrikelgrænse langs jernbaner. Ved delområder der grænser op til de største veje eller en ældre jernbanestrækning kan beliggenheden indgå i den samlede vurdering af potentielt diffust forurenende kilder for de givne delområder. Områder med anden anvendelse end industri, der tidligere har været anvendt til potentielt diffust forurenende formål, f.eks. industri, kan som udgangspunkt ikke undtages fra områdeklassificeringen.

3 Side 3 Tabel 2: Kriterier for inddragelse i områdeklassificeringen Kriterium Formulering Præcisering Industri Der er eller har været større virksomheder, som erfaringsmæssigt forurener med støv eller røggas indeholdende lavmobile stoffer. Jordforurening fra industrien betragtes normalt som punktforurening. Punktkildernes bidrag til diffus jordforurening opstår typisk som følge af luftbåren forurening fra industriens emission til luften. Men også spild, henlæggelser og deponering må antages at bidrage til den diffuse jordforurening. Opfyldningsområder Forureningsoplysninger Opfyldningsområder, som ikke indgår i regionens forureningskortlægning. Områder med lettere forurenet jord (lavmobile stoffer) skal være dokumenteret eller sandsynliggjort. Opfyldningsområder kan f.eks. omfatte opfyldte råstofgrave, markarealer samt vådområder indvundet ved opfyldning. Erfaringsmæssigt må det påregnes, at disse områder kan være opfyldt med lettere forurenet jord /2/. Opfyldningsområder som ikke indgår i Regionens forureningskortlægning inddrages i områdeklassificeringen, med mindre der foreligger oplysninger, som dokumenterer eller sandsynliggør, at der alene er anvendt rene materialer ved opfyldningen. Enkeltstående punktkildeforureninger kan ikke bruges som udtryk for, at et område som sådan generelt er lettere forurenet. Enkelte prøver udtaget i forbindelse med punktkildeundersøgelser (kortlægningsundersøgelser m.m.) kan dog give indikationer om det generelle forureningsniveau i området. Dette gælder især rene prøver. Trafikanlæg Større trafikanlæg i området. Den lokale infrastruktur (liniekilder), såsom veje og jernbaner, kan have bidraget til den diffuse jordforurening, og belastningen vil ofte være afhængig af historiske detaljer, som f.eks. årstal for anlægsarbejde, trafiktal samt placering af hastighedsbegrænsende foranstaltninger (hastighedsgrænser, lysregulering og vejkryds) /6/. Det skal dog bemærkes, at spredning af forurening fra trafikken er afhængig af mange faktorer (vind, terrænforhold osv.), og det er derfor ikke muligt at angive en entydig sammenhæng mellem trafikbelastning og jordforurening /1/. Ved delområder der grænser op til de største veje eller en ældre jernbanestrækning kan beliggenheden indgå i den samlede vurdering af potentielt diffust forurenende kilder for de givne delområder. Byzone Følgende byer er beliggende i byzone og har været gennemgået i forhold til områdeklassificeringen: - Dalby - Frederikssund - Gerlev - Jægerspris

4 Side 4 - Jørlunde - Lyngerup - Over Dråby - Skibby - Skuldelev - Slangerup - Store Rørbæk - Sønderby Bebyggelse i landzone Der er desuden foretaget en vurdering af, hvilke områder udenfor byzone, hvor det gælder, at kommunen kan have viden om en generel forekomst af lettere forurenet jord. Små bebyggede områder grænsende til bibeholdte delområder i byzone Der er i kommunen et større antal områder på mellem cirka 0,1 og 11 ha, der grænser direkte til et delområde i byzone, der er bibeholdt i områdeklassificeringen, og som er naturligt sammenhængende med det delområde i byzone, som det grænser op til. Disse områder har den samme anvendelse og alder, som de områder de ligger op til. Ud fra en miljømæssig vurdering, bør disse områder være med i områdeklassificeringen. Kommunen har valgt at betragte disse områder som sammenhængende og kriterierne vurderes samlet for de to områder. Den del af det sammenhængende delområde, der ligger i landzone angives i dokumentationen med samme signatur som inddragede områder i landzone. Ved eventuelt senere opdateringer vurderes sådanne kombinerede områder under ét. Andre områder udenfor byzone Der er taget stilling til følgende områder med anden anvendelse end ren beboelse udenfor byzone, som kunne være potentielt diffust lettere forurenet: Erhvervsområder samt blandet bolig og erhverv i landzone Der er foretaget en gennemgang af områder i landzone, der er dækket af lokalplaner, der tillader erhverv eller blandet bolig og erhverv. Erhvervsområderne er delt ind i 3 typer: Type 1: Tungere industri, kraftværk, o.l. Type 2: Lettere industri, værksted, foderstof, o.l. Type 3: Håndværk, butikker, kursus, fritidsformål, o.l. Områder af Type 1 og 2 (jf. tabel 3) vurderes overordnet at kunne give anledning til diffus forurening og er vurderet efter kriterierne for inddragelse. Der er 11 områder af denne type 1 og 2. Områder af Type 3 vurderes overordnet set ikke at kunne give anledning til diffus forurening og disse er ikke vurderet efter kriterierne for inddragelse. Der er 8 områder af Type 3. Kalkværker og kraftværker er beskrevet individuelt nedenfor. De områder, der ifølge gennemgangen af erhvervsområder i landzone, er inddraget i områdeklassificeringen, fremgår af områdebeskrivelsen for inddragede områder.

5 Side 5 Tabel 3: Lokalplaner i landzone, der tillader blandet bolig og erhverv. Det fremgår hvilke erhvervstyper planvedtægterne tillader. Områder af Type 1 og 2 er vurderet efter kriterierne for inddragelse. Navnet på delområdet er angivet for disse. Type 2: Lettere industri, værksted, foderstof, o.l. Lokalplan nr. Delområde Type 1: Tungere industri, kraftværk, o.l. LP13 Gæ-01 LP16 Da-01 LP16.1 LP27 LP27.1 LP29.2 LP30.1 LP31 Ve-01 LP32 LP33 LP35 LP42 Sj-01 LP43 La-01 LP54 Hø-01 LP68 Tø-01 LP90 Ve-02 LP58 Ky-01 Østby Skalleværk - Øta Skalleværk - Gerlev Skalleværk - Type 3: Håndværk, butikker, kursus, fritidsformål, o.l. Flyvepladser Der er tre flyvepladser i kommunen. De to er alene til privat anvendelse og den tredje til kabeltrukne svævefly. Natur og Miljø vurderer, at der ikke på nogen af pladserne er væsentlig trafik med motoriserede fly, som kan have indflydelse på jordforurening. Kraftværker Der er to større kraftvarmeværker i Frederikssund Kommune. Kyndbyværket har været kulfyret i perioden , hvorefter der er anvendt tung olie. Værket vurderes af kommunen og Grontmij Carl Bro at kunne have givet et ikke uvæsentligt bidrag til den diffuse forurening på værkets egne samt tilstødende arealer. Frederikssund Kraftvarmeværk er opført i 1996 og anvender naturgas som brændsel. Værket vurderes ikke af kommunen og Grontmij Carl Bro at kunne have givet et væsentligt bidrag til den diffuse forurening. Sommerhusområder Sommerhusområdet ved Kulhuse er gennemgået i forhold til de ovennævnte kriterier. Der er ikke udarbejdet separat dokumentation for området, der dog beskrives i det følgende.

6 Side 6 Området er etableret fra 1947 og har siden starten haft velfungerende renovationsordninger for husholdningsaffald. Der er to kortlagte lossepladser i området. Der er mange mosehuller og blød bund i området og visse af disse må formodes at være delvist opfyldt for at muliggøre bebyggelse. Det vurderes af Grontmij Carl Bro, at der ikke forekommer opfyldningsområder, som kan være opfyldt med lettere forurenet jord. En undtagelse er opfyldningsområder, som er kortlagt af Regionen. Der er samlet set ikke fundet grundlag for at inddrage sommerhusområdet ved Kulhuse eller andre sommerhusområder i kommunen i områdeklassificeringen. Opfyldningsområder Der er foretaget en systematisk gennemgang af kommunens areal med henblik på at lokalisere eventuelle områder, hvor der har været deponeret lettere forurenet jord og som ikke er omfattet af regionens kortlægning. Kommunens medarbejdere har bidraget med sit kendskab til forekomsten af sådanne områder. Der er desuden foretaget en systematisk gennemgang af målebordsbladet fra slutningen af 1800-tallet med henblik på at lokalisere blødbundsområder. Denne gennemgang er sammenstillet med nyere kort for at afgøre, om der er opført bebyggelse, der har forudsat tilførsel af væsentlige mængder af opfyldningsmateriale hvis oprindelse og forureningsgrad kan være ukendt. Der er i flere af områdebeskrivelserne beskrevet sådanne områder og disse er bibeholdt eller inddraget i områdeklassificeringen. Kalkværker/skallefabrikker Langs Roskilde Fjord ligger fire kalkværker til forarbejdning af østersskaller. Værkerne har i midten af 1900-tallet haft et væsentligt brændselsforbrug og de vurderes af kommunen og Grontmij Carl Bro at kunne have givet et ikke uvæsentligt bidrag til den diffuse forurening. Kalkværkerne indgår i vurderingerne af inddragelse af områder udenfor byzone. Forsvarets anlæg i landzone Der er ikke taget stilling til Forsvarets anlæg i landzone. Forsvaret inddrager, i samarbejde med kommunen, områder, som omfattet af klassificeringen (jf. Jordforureningsloven 50 a, stk. 3). Regionens revurdering af kortlagte ejendomme Da lettere forurenet jord ifølge en ændring i jordforureningsloven ikke længere skal være kortlagt har Region Hovedstaden gennemført en revurdering af kortlagte ejendomme i kommunen. Resultatet af denne revurdering er inddraget i den nuancerede områdeklassificering. Revurderingen har vist sig ikke at være afgørende for den nuancerede områdeklassifcering.