ODDER KOMMUNES KLIMASTRATEGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODDER KOMMUNES KLIMASTRATEGI 2012-2015"

Transkript

1 ODDER KOMMUNES KLIMASTRATEGI ODDER KOMMUNE Vedtaget af byrådet 14. maj 2012 Dok. nr

2 1. INDLEDNING 1.1. Hvori består klimaproblematikken? Den globale opvarmning medfører massive problemer for kloden i form af længerevarende tørke, mere ekstreme storme og nedsmeltning af iskappen omkring polerne. Selv i vores del af verden har vi set eksempler på en ændring af klimaet i form af temperaturstigning, mere ekstrem nedbør og stærkere storme. Menneskeskabt global opvarmning Den globale opvarmning er kommet for at blive, skriver FN s Klimapanel i sin fjerde hovedrapport fra 2007, og den skyldes primært os selv eller rettere de drivhusgasser, vi udleder i atmosfæren. Fra udnyttelsen af kul, olie og naturgas, fra voksende husdyrhold, fra kunstgødning, fra industrien og fra fældning og afbrænding af skove. FN s Klimapanel blev oprettet i 1988 og har til opgave at vurdere klimaændringer og deres virkninger, de samfundsøkonomiske aspekter samt muligheder for en tilpasning eller afdæmpning af ændringer i klimaet. Det anføres i samme rapport, at mærkbare menneskelige påvirkninger nu også med stor sandsynlighed omfatter bidrag til stigende vandstand i havene og ændrede vindmønstre. To tilgange til klimaindsatsen: klimaforebyggelse og klimatilpasning Der er to tilgange til klimaproblematikken. For det første kan man lave klimaforebyggelse, det vil sige at arbejde offensivt for at begrænse udledningen af drivhusgasser for at bremse klimaforandringerne. For det andet kan man udføre klimatilpasning, det vil sige at tilpasse sig til den nye virkelighed med de forventede klimaforandringer. Klimaforebyggelse Kyoto-aftalen er en international aftale indgået i 1997, hvis formål er at beskytte jordens klima. De lande, der er tiltrådt traktaten har forpligtet sig til at begrænse og senere reducere udledningen af kuldioxid (CO 2 ) og fem andre drivhusgasser. EU har forpligtet sig til de såkaldte mål om 20 % reduktion af drivhusgasserne, 20 % mere vedvarende energi i energiforbruget i forhold til 8,5% i dag, og 20% forbedret energieffektivitet inden år For at EU samlet kan nå sit reduktionsmål, blev der i 1998 indgået en politisk aftale mellem EU landende. I aftalen har Danmark forpligtet sig til en reduktion af udledningen på 21 % i i forhold til basisår som svarer til 1990-niveau. Forhandlingerne på Klimatopmødet i København i december 2009 gik på at få en aftale i stand, der kan afløse Kyoto-protokollen, men en bindende aftale kunne ikke opnås. Den tidligere regering udmeldte i regeringsgrundlaget fra 2007 en vision om, at Danmark skal være 100 % uafhængig af fossile brændstoffer, og at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det samlede energiforbrug i Den nye regering har med regeringsgrundlaget fra oktober 2011 også sat klimaet højt på dagsordenen. Side 2/42

3 Klimatilpasning FN s Klimapanel har opstillet forskellige hovedscenarier for fremtiden, som indeholder forskellige bud på teknologisk udvikling og udledning af stoffer, som direkte eller indirekte påvirker klimaet. I 2010 udpegede den daværende danske regering klimascenarie A1B som grundlag for kommunerne klimaindsats frem mod år Ifølge dette scenarie forventes middelvandstanden i havet omkring Danmark til at stige mellem 0,3 og 1 m i dette århundrede. Da landhævning og vind også spiller ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,1 og 1,2 meter afhængig af hvor i landet, man befinder sig. Desuden forventes årsmiddeltemperaturen at sige med 0,8 grader og årsmiddelnedbøren med 11 %. Der vil endvidere blive mere ekstremt vejr med skybrud og storme. Af regeringsgrundlaget fra oktober 2011 for den nuværende regering fremgår det, at regeringen vil fremsætte forslag om at alle kommuner inden 2 år skal have en plan for klimatilpasningen Hvorfor en klimastrategi for Odder Kommune? De statslige udmeldinger omkring klimaforebyggelse og klimatilpasning sætter rammerne for klimaindsatsen i Odder Kommune. I Odder Kommunes Kommuneplan er det besluttet at byrådet: Vil sætte fokus på klimaændringer og deres konsekvenser som en del af den samlede planlægning Vil i planlægningen for de kystnære og lavtliggende områder tage højde for fremtidige vandstandsstigninger Vil arbejde for at imødegå risikoen for oversvømmelser, bl.a. ved at optimere opsamling og bortledning af regnvand Vil i planlægningen for nye boligområder og ny infrastruktur arbejde for, at disse etableres og indrettes på en måde, der omkostningsfrit tager højde for effekterne af klimaforandringerne Vil arbejde for at minimere Odder Kommunes bidrag til klimaforandringerne, bl.a. ved at begrænse udledningen af CO 2 mest muligt I byrådets politik for Teknik og Miljø fra 2009 fastslås at Odder Kommune vil være en CO2-neutral kommune inden Det er i politik for Teknik og Miljø derudover besluttet: At der udarbejdes et CO 2 regnskab for kommunen som geografisk enhed og kommunen som virksomhed At der udarbejdes en strategi for en bæredygtig forsyning af energi At der kortlægges forventede konsekvenser af klimaforandringerne og udarbejdes en strategi for tilpasning hertil For at opfylde de nævnte målsætninger har kommunen udarbejdet denne klimastrategi. Side 3/42

4 1.3. Viden og begrænsninger For at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for byrådet, burde klimastrategiens forslag til klimatiltag ideelt set indeholde fuldstændige oplysninger om, hvilke tiltag der vil give den størst mulige effekt for færrest mulige midler. Dette beslutningsgrundlag er dog ikke til stede på nuværende tidspunkt. Først for nylig er kommunerne i Danmark begyndt at arbejde systematisk med klimatiltag, og først for nylig er kommunerne begyndt at udarbejde CO 2 regnskaber. Desuden er det et omfattende arbejde at beregne de forventede effekter af forskellige tiltag, da det ikke altid er til at forudsige, hvordan adfærden påvirkes og hvordan samfundsudviklingen i øvrigt vil påvirke effekten. Vores viden er derfor stadig begrænset. Klimastrategien er Odder Kommunes første klimastrategi og det er derfor kun det første skridt. Strategien er dynamisk forstået på den måde, at den selvfølgelig skal drøftes og tages op til revision med jævne mellemrum, for at sikre at ny viden og nye idéer bliver tænkt ind. Desuden lægger strategien op til, at byrådet træffer beslutning om, hvilke forslag der skal arbejdes videre med. Denne fokusering på nogle af de mulige forslag muliggør en mere dybdegående analyse af forslagene, herunder hvilke investeringsbehov og effekter der forventes at være Læsevejledning til klimastrategien Klimastrategien består af tre dele. Første del handler om CO 2 udledning fra kommunen som geografisk område. Her afrapporteres resultaterne af CO 2 regnskabet, det vil sige udledningen fra både landbrug, virksomheder, hushold- Side 4/42

5 ninger mv. i kommunen. Dernæst beskrives hvordan der allerede i dag arbejdes med at begrænse udledningen. Endvidere beskrives en række forslag til hvad kommunen fremadrettet kunne gøre for at reducere udledningen af CO 2. Andel del af klimastrategien handler om CO 2 udledning fra den kommunale virksomhed. Først fremlægges resultaterne af CO 2 regnskabet, som er delt op på 6 fagområder i kommunen. Dernæst beskrives hvad der allerede i dag gøres for at begrænse udledningen fra kommunens virksomhed. Endelig beskrives en række forslag til hvad kommunen yderligere kunne gøre for at begrænse sin udledning. Tredje del af strategien handler om klimatilpasning. Mens reduktion af CO 2 er en såkaldt offensiv tilgang til klimaproblematikken fordi det søges at vende udviklingen, er klimatilpasning en såkaldt defensiv tilgang, fordi fokus her er at tilpasse sig til den nye virkelighed. I denne del redegøres først for de forventede konsekvenser af klimaforandringer i kommunen. Dernæst gives en oversigt over hvad kommunen allerede i dag gør på området. Afslutningsvis beskrives en række forslag til klimatilpasning. Sidst i klimastrategien er indsat et skema som skal give et overblik over de i strategien beskrevne forslag. Side 5/42

6 2. RESUME AF KLIMASTRATEGIEN CO 2 udledning fra kommunens som geografisk område CO 2 -regnskabet for Odder Kommune som geografisk område er en opgørelse over summen af udledning fra borgere, virksomheder, landbrug osv. i kommunen. Regnskabet viser, at Odder Kommunes udledning er på ca ton CO 2. Kommunens største udledningskilde er transport, hovedsageligt vejtrafik. Elektricitet og fjernvarme udgør tilsammen den næststørste udledningskilde. Sammenlignet med et landsgennemsnit har Odder Kommune en større udledning fra transport og landbrug, mens udledningen fra el og fjernvarme samt individuel opvarmning og procesvarme er lidt mindre end på landsplan. Indsatsen for at få borgere til at spare på energien varetages først og fremmest af nationale aktører som benytter sig af bl.a. mærkningsordninger, tilskudsordninger og formidling af viden. Fra kommunal side er der udarbejdet en vejledning i lokalplanerne. I kommunens trafiksikkerhedsplan er der prioriteret cykelveje til skoler med det formål at få flere skoleelever til at bruge cyklen frem for at blive kørt til skole. Kommunen arbejder desuden på et kommuneplantillæg, der udpeger områder til store vindmøller. Endvidere vil kommunen vedtage en Energiplan for den fremtidige energiforsyning en plan som også skal indeholde vedvarende energikilder. Der er beskrevet en række forslag til hvad kommunen kunne gøre yderligere for at reducere udledningen af CO 2. Eksempelvis kunne kommunen etablere pendlerpladser (med bil- og cykelparkering) i udkanten af Odder by for at fremme samkørsel, eller i planlægningen kunne der udlægges nye boligområder til lavenergibebyggelse, eller man kunne arbejde på at binde mere CO 2 ved at etablere vådområder eller ved skovrejsning. CO 2 udledning fra kommunen som virksomhed CO 2 regnskabet viser, at der samlet set udledes ca ton CO 2 årligt fra den kommunale virksomhed. Fordelt på fagområder er det Teknik & Miljøområdet (30%), og Børne- & Ungeområdet (32%) der står for langt størsteparten af udledningen. Kommunens elforbrug alene står for en udledning på ton CO 2 årligt, dvs. ca. halvdelen af kommunens CO 2 udledning. Varmeforbruget og trafik er to andre store poster. Kommunen har energimærket de kommunale bygninger og iværksat alle de energirenoveringer, som har en tilbagebetalingstid på 5 år og derunder, svarende til i alt 81 projekter med en samlet besparelse på årligt kwh. Andre tiltag for at nedbringe kommunens udledning af CO 2 kunne f.eks. være at etablere vedvarende energikilder på kommunale bygninger, stille håndfaste krav til energieffektivitet ved kommunale nyindkøb af biler og udstyr, og at fremme medarbejdernes brug af kollektiv transport, cykler og samkørsel. Tilpasning til fremtidens klima Fremtidens klima vil byde på mere regn, mere varme, mere vind og højere vandstand, hvilket vil få konsekvenser for blandt andet kystbeskyttelse, afløbssystemer, bygningsværker, veje, vandforsyning, landbrug og naturforvaltning. I Odder Kommune vil bl.a. Hov Havn og oplandet til Norsminde Side 6/42

7 være udsat i forhold til vandstandsstigninger. Det største problem forventes dog at blive håndtering af overfladevand fra øget og oftere nedbør. I kommunens lokalplaner for nye boligområder stilles krav om at overfladevand fra områdernes veje og tagflader skal bortledes til bassinanlæg, der etableres med permanent vandspejl. Det nyeste skud på stammen er et projekt i Odder Vest i den grønne kile omkring Stampmøllebækken, hvor rekreation, natur, vandafledning og klimatilpasning søges kombineret. Normalt ville man her have lavet et traditionelt regnvandsbassin. I stedet ledes vandet gennem et mere naturligt vådområde i tilknytning til bækken. Der arbejdes også på at skabe et større naturligt vådområde i ådalen mellem Norsminde Fjord og Odder. Næste skridt i kommunens arbejde med klimatilpasning vil oplagt være at sikre et bedre vidensgrundlag. Derfor foreslås der bl.a. en screening af kysten med differentiering af anvendelse og interesser, og en analyse af problemstillinger med overfladevand, herunder dræn og vandløb. Side 7/42

8 3. CO 2 UDLEDNING FRA KOMMUNEN SOM OMRÅDE I det følgende afrapporteres resultaterne fra CO 2 -regnskabet for Odder Kommune som geografisk område, det vil sige et regnskab over summen af udledningen fra borgere, virksomheder, landbrug osv. i kommunen. Dernæst beskrives hvad der allerede nu gøres for at begrænse udledningen af CO 2. Endelig beskrives en række forslag som kan reducere CO 2 udledningen CO 2 -regnskab for Odder Kommune som område CO 2 -regnskabet for Odder Kommune som geografisk område er beregnet ved hjælp af beregningsværktøjet Den Kommunale CO 2 -beregner som er udviklet af Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i Odder Kommune har i CO 2 -beregneren indlagt en række data, som dels stammer fra kommunens egne oplysninger og dels er indhentet fra forsyningsselskaber, Danmarks Statistik og diverse landbrugsregistre. I CO 2 -beregneren kan man indtaste data på tre detaljeringsniveauer. I CO 2 -regnskabet for Odder Kommune er der først og fremmest anvendt det første detajleringsniveau, hvilket er det mindst datakrævende og primært er baseret på nøgletal såsom kommunens indbyggertal og arealstørrelse. I enkelte tilfælde hvor data har været let tilgængelige er det andet niveau blevet anvendt, hvilket på disse punkter giver mere detaljerede og præcise oplysninger om kommunen Hovedresultat af CO 2 regnskabet Resultaterne af CO 2 -beregningen for kommunen som geografisk område viser at der udledes i alt ca ton CO 2 årligt. Det svarer det til 9,8 ton pr. indbygger, hvilket er lige under landsgennemsnittet på 10 ton pr. borger. Figur 1. Årlig CO 2 udledning Sektor Ton CO 2 Ton CO 2 pr. indbygger I alt ,87 Transport ,20 Landbrug ,45 El ,99 Individuel opvarmning og procesvarme ,21 Fjernvarme ,96 Affaldsdeponi og spildevand ,06 Industriel proces 0 0 Arealanvendelse 0 0 CO 2 -beregningen giver et overblik over fra hvilke sektorer i kommunen udledningen af CO 2 til atmosfæren kommer. I figur 2 er vist en visuel fordeling af CO 2 -udledningen på sektorer. Side 8/42

9 Figur 2. CO 2 udledning fordelt på sektorer Affald og spildevand 1 % Individuel opvarmning 12 % Transport 32 % Landbrug 25 % El og fjernvarme 30 % Den største udledning af CO 2 stammer fra transportsektoren med 32 % af kommunens samlede udledning. På landsplan udgør udledningen fra transport kun 22 % 1. Udledning fra el og fjernvarme udgør i Odder Kommune til sammen 30 % af udledningen. Til sammenligning er tallet for el og fjernvarme på landsplan 40 %, og på landsplan er dette den største emissionsfaktor. Emissioner fra landbruget udgør i Odder Kommune 25 % af CO 2 udledningen. På landsplan bidrager landbruget med 16 % af udledningen, så i Odder Kommune er udledningen fra landbrug større end gennemsnitligt. Kategorien individuel opvarmning og procesvarme dækker over brændselsforbruget til produktion af varme til enkelte bygninger, herunder både virksomheder og private husholdninger. Det kan være opvarmning med forskellige brændselstyper, blandt andet olie, gas, affald, træ, halm osv. og udledningen herfra udgør 12 %. På landsplan er tallet 14 %. Endelig er der affaldsdeponi og spildevand som tilsammen udgør blot 1 % af kommunens udledning. På landsplan er tallet 2 %. Fra industriel proces er emissionen så lille at den ikke figurerer i regnskabet. Det samme gælder for arealanvendelse, hvilket inkluderer både f.eks. anvendelsen af gødning og spagnum i driften af arealer og den positive effekt som f.eks. vådområder og skovområder kan have ved at det binder CO 2. Sammenlignet med landsplan er Odder Kommune karakteriseret af en større andel af udledning fra landbrug og transport mens udledningen fra el og fjernvarme, industriel proces, samt individuel opvarmning og procesvarme er lidt mindre end på landsplan. 1 Tallene for landsplan stammer fra Der gøres opmærksom på at sammenligningen hermed er behæftet med en vis usikkerhed da der er enkelte emissionstyper som er opgjort i det nationale CO 2 regnskab som ikke er del af den kommunale CO 2 beregner. Side 9/42

10 I det følgende ses nærmere på de tre sektorer med de største andele af udledningen, dvs. transport, landbrug, samt el og fjernvarme Udledning fra transport Udledning fra transportsektoren udgør ca. en tredjedel af kommunens samlede udledning. Det er hovedsageligt vejtrafikken som bidrager hertil. Figur 3 viser at vejtrafik udgør 76 % af transportsektorens udledning, mens kollektiv trafik figurerer under kategorien andet, der udgør blot 14 %. Figur 3. Transport 10% 14% 76% Vejtrafik Non-road landbrug Andet Odder Kommune er en såkaldt pendler-kommune, det vil sige at en stor del af borgerne dagligt tager til en anden kommune for at arbejde. Ifølge Danmarks Statistik pendler 5130 personer fra Odder Kommune til arbejde i en anden kommune pendler til Aarhus Kommune, 778 til Horsens, og 591 til Skanderborg. Samtidig pendler 2027 personer hertil fra andre kommuner, hovedsageligt Aarhus Kommune. Den daglige trafik til/fra arbejde mellem Odder og Aarhus er således ca personer, hvoraf en stor del vælger bilen, hvilket bidrager til vejtrafikkens udledning af CO 2. Dertil kommer naturligvis den øvrige vejtrafik internt i kommunen og kørsel til andet end arbejde. Desuden er der i Odder Kommune færgefart til Tunø og Samsø. Færgefarten er en miljøtung transportsektor da der anvendes store mængder dieselolie som brændstof Udledning fra landbrug Emissionen fra landbruget, som udgør 25 % af kommunens udledning, består primært af metangas (CH 4 ) fra fordøjelsesprocessen hos dyrene og fra gødningslagre, samt af lattergas (N 2 O) fra omsætning af kvælstof. Lattergas og metan omregnes til CO 2 ækvivalenter. Som nævnt er den landsgennemsnitlige udledning fra landbruget kun 16 %. Det dækker over store forskelle. For eksempel udgør udledningen fra landbrug kun 2 % i Aarhus Kommune. De store forskelle skyldes at kommunerne er forskellige fx har det betydning om der er tale om land- eller bykommuner. Figur 4 viser at dyrkning af jorden bidrager med lidt over halvdelen af landbrugets udledning, 57 %, mens dyrehold bidrager med de resterende 43 %. Side 10/42

11 Figur 4. Landbrug 57% 43% Dyr Dyrkning Udledning fra elektricitet og fjernvarme Forbruget af elektricitet og fjernvarme udgør tilsammen 30 % af kommunens udledning. Som figur 5 illustrerer stammer to tredjedele heraf fra elforbruget. Figur 5. El og fjernvarme 33% 67% El Fjernvarme Langt hovedparten af elforbruget sker i private husholdninger, som står for 39 % af forbruget. Sektoren handel og service, herunder offentlige institutioner, står for næststørste elforbrug med 33 %. Landbrug og gartneri står for 15 % af elforbruget mens industrien står for 13 %. Se elforbruget fordelt på sektorer i figur 6. Figur 6: Elforbrug på sektorer Industri 13% Landbrug 15% Handel og service 33% Husholdninger 39% Side 11/42

12 3.2. Nedbringelse af CO 2 udledning fra kommunen som område Tiltag for at få borgere og virksomheder til at spare på energien CO 2 regnskabet viser ca. 20 % af kommunens udledning af CO 2 skyldes elforbrug. På den baggrund er det et væsentligt indsatsområde at få borgere og virksomheder til at spare på energien. På nationalt niveau er der fem hovedaktører på energispareområdet: Energistyrelsen, Center for Energibesparelser, Energiselskaberne, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, samt det uafhængige råd Energisparerådet, som har til formål at styrke koordineringen mellem aktørerne. De nationale aktører har iværksat en række kampagner, mærkningsordninger og tilskudsmuligheder. Som eksempler på tilskudsmuligheder kan nævnes: Tilskudsordning til private der etablerer varmepumper eller jordvarmeanlæg Tilskud til virksomheder der indgår aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen BoligJobPlanens skattefradrag for energirenoveringer Klima- og Energiministeriet har i 2010 endvidere oprettet Go Energi som er en uafhængig offentlig organisation der skal fremme effektiv brug af energi indenfor alle former for energiforbrug undtagen transport. På hjemmesiden kan man blandt andet benytte værktøjet Boligtjek hvor man kan beregne sin boligs energiforbrug og de potentielle energibesparelser. På siden findes desuden generel information om energiforbrug og gode råd til energimæssige aspekter af nyindkøb af bl.a. hvidevarer og elektronik. Udover de landsdækkende tiltag kan kommunen og andre lokale aktører vælge også at gøre en indsats for at fremme energibesparelser hos borgere og virksomheder. Som eksempler på lokale tiltag kan nævnes: Odder Varmeforsyning udlåner udstyr til borgere der ønsker at måle husstandens energiforbrug Odder Varmeforsyning yder éngangstilskud til energirenovering med 0,25 kr. pr. kwh Odder Bibliotek udlåner elsparemåler Odder Kommune har for at fremme energirigtigt byggeri indarbejdet et standardafsnit om bæredygtighed i alle nye lokalplaner. Afsnittet indeholder byrådets hensigtserklæringer på området samt en henvisning til kommunens vejledning Boliger og byøkologi. Vejledningen informerer om en række miljøvenlige muligheder, som bygherrer opfordres til at medtage i byggeri af bolig. Der gives konkrete anvisninger om boligens indretning, konstruktioner og materialer, om vand-, el- og varmeinstallationer og æstetisk kvalitet m.m Tiltag til at begrænse CO 2 -udledning fra transport CO 2 regnskabet viste at transport er den største kilde til udledning af CO 2 (32 % af udledningen), herunder at vejtrafikken står for langt hovedparten heraf. For at reducere unødig miljøpåvirkning fra biler og lastbiler mv. som holder stille med motoren kørende har byrådet vedtaget et regulativ vedrørende adgangen til at lade motoren i holdende motordrevne køretøjer være i gang; det såkaldte tomgangsregulativ. Side 12/42

13 Den kollektive trafik i kommunen varetages af Trafikselskabet Midttrafik og består af bustransport, herunder regionale busser, lokalbusser og bybus, samt af lokalbanen mellem Odder og Aarhus. I 2011 skete en omlægning af de regionale busser. Omlægningen af bussen til og fra Hov gennem Odder by har forbedret den interne busbetjening af den vestlige del af Odder by, idet en del af turene går via den vestlige bydel. Midttrafik har desuden erstattet den hidtidige rute mellem Horsens og Odder med en hurtigrute for at gøre de regionale ruter mere pendlervenlige. Det har dog ført til en ringere busbetjening af bl.a. Gylling. I 2009 besluttede byrådet at indføre gratis bybuskørsel i Odder. I sommeren 2010 besluttede byrådet dog at genindføre betalingen på bybussen efter Midttrafiks takster. Den første etape af letbaneprojektet for Aarhus-området består i en sammenkobling af Grenå- og Odderbanen via Aarhus. Dette forventes realiseret i Odderbanen integreres således i letbanen og der gives direkte adgang til de mange arbejdspladser i både Aarhus syd, bl.a. Viby, og nord, bl.a. Lisbjerg og Skejby. Pt. er der et arbejde i gang omkring forbedring af mulighederne for tilgængelighed og parkering ved alle standsningssteder langs den kommende letbane, herunder også standsningsstederne i Odder Kommune. I kommunens Trafiksikkerhedsplan indgår et indsatsområde om Trafiksikkerhed og tryghed på børnenes skolevej. Målet er at få skoleelever til at benytte cyklen frem for at forældrene bringer dem til og fra skole i bil. I 2010 blev alle skoleveje gennemgået med henblik på at forbedre forholdene for både gående og cyklister og der blev igangsat enkelte forbedringsprojekter. Planen indeholder ønsker om etablering af cykelstier flere steder i kommunen, men hvorvidt og hvornår dette udføres afhænger af hvor mange midler der årligt afsættes til Trafiksikkerhedsplanen Nedbringelse af CO 2 udledning gennem bæredygtig energiforsyning Byrådet har med Politik for Teknik og Miljø besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for bæredygtig forsyning af energi. Fire fjernvarmeselskaber forsyner i dag kommunen med fjernvarme: Odder Varmeværk, Boulstrup- Hou Kraftvarmeværk, Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk, samt Hundslund-Oldrup Kraftvarme- Side 13/42

14 værk. Fjernvarmen i kommunen er i dag primært baseret på fossile brændsler. 92 % af brændselsforbruget er naturgas, kul og gasolie. Vedvarende energikilder i form af halm udgør kun ca. 8 %. Som det er i dag får Odder Varmeværk varme fra Varmeplan Aarhus. Målet for Varmeplan Aarhus er CO 2 -neutral opvarmning i år Såfremt målsætningen holder vil varmeforsyningen til Odder by således være CO 2 neutral i Odder Varmeværk har dog i september 2011 oplyst overfor Odder Kommune at varmeværket forhandler med Aarhus Kommune med henblik på at opnå en fleksibel aftale uden aftagepligt og at understøtte muligheden for at realisere alternative produktionsmuligheder. Kommunen har med rapporten Fremtidig varmeforsyning i Odder Kommune, lagt op til en revurdering af forsyningsform og forsyningsområder i kommunen. Rapporten blev fremlagt på Økonomiudvalgsmøde i juni Heri beskrives 11 scenarier for fremtidig varmeforsyning. Næsten alle de opstillede scenarier medfører en CO 2 reduktion i forhold til i dag. Fjernvarmeforsyningen vil med ét af scenarierne kunne blive næsten CO 2 neutral, og med andre af scenarierne kan den endda blive CO 2 negativ (ved biogasproduktion). Der afventes pt. politisk beslutning om den videre planlægning for varmeforsyning. I dag er der i Odder Kommune opstillet vindmøller med en samlet effekt på 5,3 MW fordelt på 8 vindmøller i kommunen; 3 ved Torrild, 3 ved Hadrup, 1 ved Hov, og 1 ved Gylling Næs. Disse vindmøller vurderes at være udtjente indenfor de næste år. Indenfor de nævnte områder er der mulighed for at etablere yderligere en vindmølle i Hadrup. Byrådet ønsker at udnytte vindkraften hvor der er mulighed for det og at finde de bedst egnede steder til opstilling af nye vindmøller, uden at det påvirker landskabet og de omkringboende mere end højst nødvendigt. Byrådet besluttede den 13. december 2010 at der skal udarbejdes et forslag til tillæg til Kommuneplan om vindmøller, hvori der udpeges områder til store vindmøller, det vil sige møller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 meter. Dette arbejde er nu i gang. Side 14/42

15 For at få fokus på en bredere energiplanlægning og en bredere borgerinddragelse blev det besluttet på Økonomiudvalgsmøde den 7. marts 2011, at der skal dannes et Energipanel, med politisk deltagelse, som skal arbejde for bæredygtig forsyning af energi og skal kunne stille forslag til politisk behandling. Intentionen er at gøre brug af borgernes viden og interesse, således at en bæredygtig energiforsyning kan funderes bredt i kommunen. Energipanelet forventes dannet inden udgangen af Vindmølleplanlægningen fortsættes dog uafhængigt heraf Naturen som en del af løsningen Naturen medvirker til at binde CO 2. En hektar skov binder årligt op til 14 ton CO 2. Ifølge CO 2 regnskabet svarer det til den gennemsnitlige udledning for halvanden borger i kommunen. Skovrejsning vil som sidegevinst bidrage med rekreative muligheder, beskytte grundvandsinteresser og forøge biodiversiteten. Produktion af brænde og flis fra skovene giver CO2-neutral energi som er mere miljøvenlig end afbrænding af olie, kul eller gas. Kommunal skovrejsning kan enten ske ved at etablere skov på kommunens nuværende arealer eller ved opkøb af jord som udlægges til skov. De kommunalt ejede arealer kunne screenes i forhold til muligheder for tilplantning med skov eller ændret anvendelse. Privat skovrejsning kan ske med statstilskud. Der kan iværksættes tiltag evt. i samarbejde med de lokale landbrugsorganisationer med henblik på at fremme kendskabet til ordningen og dermed flere private initiativer. Ekstensivering af landbrugsdrift på lavbundsarealer vil tilsvarende kunne reducere udledningen af CO 2. En ændret anvendelse kan også ske ved etablering vådområder. Set fra dette perspektiv er naturen en del af løsningen på CO 2 udledningen. Side 15/42

16 CO 2 regnskabet viste, at landbruget står for 25 % af kommunens CO 2 udledning, og derfor er det et oplagt spørgsmål, om ikke man kan forsøge at reducere udledningen herfra. Der er en række muligheder - udover skovrejsning og etablering af vådområder som er nævnt ovenfor. Det vil eksempelvis reducere CO 2 udledningen, hvis landbrugsproduktionen omlægges til færre husdyr, og særligt hvis der bliver færre antal kvæg. Et andet eksempel er efterafgrøder. Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og etablering af en forårssået afgrøde næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage en del af det kvælstof, der ellers ville være blevet udvasket i løbet af efteråret og vinteren. Dertil kan efterafgrøder antages at give et nettobidrag til jordens kulstofpulje. Dermed opnås samlet set en reduceret drivhusgasudledning. Et tredje eksempel er placering af handelsgødning. Hvis gødningen anbringes i koncentrerede strenge i jorden i en forudbestemt afstand fra afgrøderækken ved anvendelse af en kombinationssåmaskine til udsåning af udsæd og gødning i én arbejdsgang opnås en reduktion i kvælstofudvaskningen og en tilsvarende reduktion i lattergasemissionen. Disse eksempler handler dog om landbrugets produktionsmetoder og på det område har kommunen ikke mulighed for at influere udover at indgå i frivillig dialog med landbruget, og f.eks. forsøge at påvirke adfærden via miljøtilsyn. Et område hvor kommunen har en væsentlig rolle at spille er i forhold til at opnå CO 2 reduktion ved at etablere biogasanlæg/ kraftvarmeproduktion med fx gødning, halm, græs eller pileflis som brændsel. Se afsnit for en beskrivelse af kommunens mulighed for at arbejde for bæredygtig energiforsyning ved at vedtage en energiforsyningsplan Hvad kan man som borger selv gøre? Hvis klimaindsatsen skal lykkes, er det nødvendigt at alle gør en aktiv indsats. Som borger er der mange forskellige ting, du selv kan gøre for at spare på energien: Bolig og opvarmning: Renover din bolig for at gøre den energirigtig, f.eks. ved bedre isolering, nye vinduer mv. Udskift oliefyret og installer et jordvarmeanlæg eller en luftvarmepumpe Sæt solceller op det vil typisk tjene sig ind på år, og solcellerne holder mindst 25 år Skal du bygge nyt hus, så byg efter den frivillige lavenergiklasse 2020 Spar på varmen hvis du skruer én grad ned, kan du spare ca. 6 % af varmeregningen Indkøb og forbrug: Køb kun det du har brug for der skabes CO 2 hver gang der skal laves et produkt Køb energieffektive produkter, fx A og A+ mærkede hvidevarer og elektronik Vælg energisparepærer Vask dit tøj med koldtvandsvaskepulver så kan du nøjes med at vaske ved grader Brug tørretumbleren så lidt som muligt hver gang du bruger den producerer du 3 kg. CO 2 Sluk dit TV, dvd, computer, osv. på stikkontakten - i stedet for at lade det være på stand-by Tag mobilopladeren ud af stikket når du ikke bruger den ellers bruger den el hele tiden Transport: Vælg en energieffektiv transportform, fx bus og tog eller tag cyklen Reducer dit kørselsbehov kør sammen med andre eller bo tæt på din arbejdsplads Kør i en energieffektiv bil, der kører langt på literen Begræns dine rejser med fly tager du fx tog til Berlin frem for fly, sparer du ca. 54 kg. CO 2 Brug madpakkepapir frem for stanniol stanniol koster 6 gange så meget energi Genbrug indkøbsposer fire plastikposer om ugen betyder 16 kg. CO 2 om året Side 16/42

17 Mad & drikke: Spis mindre kød næsten 20 % af den globale CO 2 udledning stammer fra kødproduktion Spis lokale/ danske produkter som ikke er transporteret over store afstande Undlad at købe kildevand på flaske det koster CO 2 at producere flaskerne, at transportere dem rundt, og at forbrænde dem som affald 3.3. Forslag til at begrænse CO 2 udledning fra kommunen som område I det følgende er kort beskrevet en række forslag som kan begrænse udledningen af CO Realisere en energiplan der fremmer CO 2 neutral energiforsyning. Planen kan blandt andet indeholde vindmøller, biogas, solceller mv. Forvaltningen har gennemført en forundersøgelse for placering af nye vindmøller. Herudover pågår der overvejelser om at kombinere fjernvarme med biogas. Planen vil skulle udarbejdes i tæt samarbejde med de nuværende varmeforsyningsselskaber. 2. Etablering af vindmøller i områder for store vindmøller vha. salg af anparter til borgere. Forvaltningen er i gang med at udarbejde forslag til kommuneplantillæg som skal udpege et eller flere områder hvor der kan etableres store vindmøller af en højde på m. Når dette er sket kunne kommunen vælge at gå proaktivt ind i etableringen ved at erhverve jord i områderne og facilitere salg af anparter i vindmøller. Der findes eksempler på lignende tiltag i bl.a. Skanderborg og Samsø Kommuner. 3. Stille krav i lokalplaner om lavenergibyggeri i nye boligområder Som det er i dag er der ikke udlagt områder forbeholdt lavenergibebyggelse. Kommunen kunne udvælge et område til nye boliger hvor der stilles krav om at bebyggelse skal opfylde f.eks. lavenergiklasse 2015 eller Samtidig kunne der i planlægningen indtænkes grundenes og boligernes orientering for at fremme brugen af solcelle-energi på nybyggede lavenergihuse. 4. Udvælge område til eksempelbyggeri for energirigtigt byggeri Kommunen kunne udpege et område til eksempelbyggeri med henblik på at inspirere entreprenører, håndværkere, arkitekter, bygherrer mfl. til at bygge energirigtigt. Et lignende tiltag er gjort i flere andre kommuner. Det kunne eksempelvis være et område hvor der bygges 0-energihuse. 5. Termografisk kortlægning af kommunen med netbaseret brugeradgang Kommunen kunne iværksætte en termografisk kortlægning af varmeudstrømning fra samtlige ejendomme i kommunen. På de termografiske luftfotos vil borgerne kunne finde deres egen ejendom og se hvor meget af bygningens varme der går tabt i vinterkulden. Den enkelte borger kan have både en økonomisk og en idealistisk interesse i at reducere sit energiforbrug og dermed også CO 2 -udledningen. Et lignende projekt har Aarhus Kommune iværksat med Klimaplan Planlægning og byudvikling som forbedrer forhold for cyklister og andre bløde trafikanter Allerede i dag sker der en fysisk planlægning som skal fremme cyklisme og forhold for gående. Et godt eksempel er byudviklingen i Odder Vest hvor der gennem strukturplanlægningen er taget højde herfor. I det hele taget er stisystemerne gennem Odder by væsentlige i den sammenhæng. Som et yderligere tiltag kunne der iværksættes en screening af cykelog gangstier i kommunen med henblik på at finde forbedringsmuligheder der vil gøre det mere sikkert og lettere at være cyklist og gående i hele kommunen. Side 17/42

18 7. Realisere Trafiksikkerhedsplanens projekter om forbedring af cykelstier på skoleveje Trafiksikkerhedsplanen indeholder en række forslag til projekter indenfor indsatsområdet om sikre skoleveje for cyklister samt en prioritering af stiudbygning. Projekterne realiseres løbende alt efter hvilket budget der årligt tildeles til realisering af planen. Såfremt takten for realisering af projekterne skal øges kræver det at der afsættes yderligere midler. 8. Gøre offentlig transport attraktivt for kommunens mange pendlere I dag er den kollektive trafik i kommunen begrænset til odderbanen, de regionale busruter, en række lokalbusser og tre bybusruter. Lokalbusserne kører ikke i ferier og køreplanerne er tilpasset skolernes ringetider. Der er således vide muligheder for udvidelse af lokalbuskørslen men det fordrer yderligere budgettildeling. 9. Etablering af pendlerpladser i udkanten af byen for at fremme samkørsel I flere andre kommuner har man etableret såkaldte pendlerpladser med bil- og cykelparkering i udkanten af byerne og tæt ved motor- eller indfaldsveje. Formålet er at fremme samkørsel mellem borgere. I Odder kunne der undersøges muligheden for at etablere en pendlerplads et sted ved Århusvejen. 10. Formidling til borgerne i samarbejde med energiselskaberne Kommunen kunne i samarbejde med energiselskaberne gøre en aktiv indsats for formidling af viden om energibesparelser, f.eks. satse på at formidle den gode historie ved at facilitere debat og inspiration på nettet. 11. Binding af CO 2 i naturområder Jo mere skov, jo mere natur og jo flere vådområder, jo mere CO 2 bindes. Kommunen kunne realisere skovrejsningsprojekter og etablere flere vådområder i det åbne land med henblik på at binde mere CO 2. Side 18/42

19 4. CO 2 UDLEDNING FRA KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED I dette afsnit afrapporteres resultater fra CO 2 -regnskabet for Odder Kommune som kommunal virksomhed, det vil sige udledning fra kommunale medarbejderes aktiviteter, kommunale bygninger mv. For at kommunen er CO 2 neutral skal regnskabsresultatet være nul ton CO 2. Derefter beskrives hvad der allerede i dag gøres for at begrænse udledningen af CO 2 fra den kommunale virksomhed. Afslutningsvis beskrives en række tiltag til reduktioner CO 2 -regnskab for Odder Kommune som virksomhed Odder Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en kortlægning af den samlede CO 2 - emission fra kommunen som virksomhed. Kortlægningen er gennemført efter principperne i Klimaministeriets CO 2 -beregner fra 2008 og er sket på baggrund af forbrug i år COWI vurderer at kommunens totale udledning er opgjort relativt troværdigt med en skønnet underregistrering på ca. 5 %. Fordelingen mellem fagområder skønnes at være væsentlig mere usikker på grund af varierende registrerings- og konteringsmetoder internt. Angående varmeforbrug, trafik og procesudledning er kun opgjort emission af CO 2 da opgørelse af andre drivhusgasser som metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskeligt for disse sektorer og betyder ganske lidt. I CO 2 regnskabet er i princippet medregnet de ting, der kan bidrage positivt til CO 2 regnskabet i form af naturområder der binder CO 2, f.eks. vådområder og skov. En hektar skov kan for eksempel binde op til 14 ton CO 2 årligt. Der er dog ikke indhentet oplysninger om kommunalt ejede parker, vejtræer mv. da bidragene fra de kommunalt ejede områder vurderes at være helt marginale Hovedresultat af CO 2 regnskabet Den samlede CO 2 emission fra Odder Kommune som virksomhed er opgjort til ton i CO 2 -udledningen er opgjort på 6 fagområder i kommunen: Administration Børne- & Unge Havne, herunder Tunø Færgen Kultur Socialområdet Teknik & Miljø Tunø Færgen er medregnet under fagområdet Havne. Kategorien Teknik & Miljø inkluderer aktiviteter i renovationsselskabet Renosyd. Udledning af CO 2 fra spildevand er ikke omfattet af regnskabet da spildevandsområdet er udskilt som selvstændig virksomhed. Side 19/42

20 Børne- & Ungeområdet (32 %), Teknik & Miljøområdet (30 %), og Socialområdet (18 %) står tilsammen for langt størsteparten af udledningen. I figur 7 er vist de absolutte tal for udledningen fordelt på fagområderne, mens figur 8 nedenfor viser den procentvise fordeling. Figur 7: Udledning af CO 2 fordelt på 6 fagområder Område Ton CO 2 årligt Teknik & Miljø Socialområdet Børne- & Unge Havne og Færge 714 Administration 306 Kultur 217 Total Figur 8: Fordeling af CO 2 -udledning på fagområder Kultur 3% Adm. 5% Teknik & Miljø 30% Havne 12% Social 18% Børne- & Unge 32% Side 20/42

21 Den kommunale virksomheds CO 2 udledning stammer fra hhv. elforbrug, varmeforbrug, transport, affald, materialeforbrug og arealanvendelse. Elforbruget er kilde til omtrent halvdelen af kommunens udledning (48 %). Varmeforbruget og trafik er to andre store poster. Fordelingen på kilder er vist i figur 9 nedenfor. Figur 9: CO2 udledning fordelt på kilder Affald 3% Trafik 21% Elektricitet 48% Varme 28% Udledning fra elforbrug Næsten halvdelen af kommunens CO 2 udledning kommer fra elforbrug: ton CO 2 årligt. 39 % af elforbruget foregår på Teknik & Miljøområdet et elforbrug på MWh årligt. Børne- & Ungeområdet står for den næststørste andel af forbruget med MWh årligt, svarende til 29 % af kommunens elforbrug. Figur 10 viser fordelingen af elforbruget på fagområderne. Figur 10: Ton CO 2 fra elforbrug Kultur Havne Teknik og Miljø Social Børne- og Unge Administration Side 21/42

22 Der er foretaget en beregning af produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder for at godskrive beregningen for denne energiproduktion. Konkret er der tale om produktion af vedvarende energi vha. solcelleanlæg på Tunø Havn og på Pakhuset i Odder. Solcelleanlægget på Tunø producerede i 2010 ca. 40 MWh årligt, mens solcellerne på Pakhuset producerede knap 4 MWh. Den samlede CO 2 -udledning fra elforbrug godskrevet for el produceret af vedvarende energikilder er ton CO 2, dvs. 21 ton CO 2 mindre årligt på grund af de to solcelleanlæg Udledning fra fjernvarme Den samlede CO 2 -emission fra fjernvarmeforbrug i Odder Kommunes virksomhed udgjorde 940 ton CO 2 i CO 2 -udledningen fra fjernvarme er vist fordelt på fagområder i figur 11. Figur 11: Ton CO 2 fra varmeforbrug Kultur Havne Teknik og Miljø Social Børne- og Unge Administration Leverandører af varme i 2010 var Odder Varmeværk, Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk, Gylling- Ørting-Falling Kraftvarmeværk og Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk. Odder Varmeværks primære forsyning kommer fra Studstrupværket som anvender kul, olie og biomasse hvor de tre øvrige kraftvarmeværker er naturgasanlæg. Ca. 70 % af Odder Kommunes fjernvarmeforbrug leveres af Odder Varmeværk. Der er anvendt en emissionsfaktor på 173,18 kg CO 2 /MWh varme for Odder Varmeværk. Emissionsfaktoren er baseret på Odder Varmeværks opgørelse og beregnet på grundlag af en teoretisk fordeling af CO 2 - emissionen på el og varme kaldet merbrændselsmetoden som angiver den mest korrekte fordeling af emissionen fra el- og varmeproducerende anlæg. Metoden tager hensyn til det nettab der sker fra anlægget til vekslerstationerne og ved distribution fra vekslerstationer til forbrugeren. Side 22/42

23 Udledning fra trafik Udledningen fra trafik udgjorde 841 ton CO 2 i Kategorien transport består dels af medarbejdernes kørsel til hjemmebesøg, møder, kurser og lignende, og dels af kørsel i diverse maskiner som for eksempel gravemaskiner, græsslåmaskiner, snerydningskøretøjer mv. Derudover indgår færgesejladsen mellem Hov og Tunø. CO 2 emissionen er beregnet på baggrund af de udbetalte transportgodtgørelser til medarbejdere, hvilket er omregnet til antal kørte kilometer som derefter er omregnet til CO 2 udledning ved at bruge et nøgletal på 211 g CO 2 /km. De direkte udgifter til køb af benzin og diesel er beregnet vha. et nøgletal på 1km/kr, og et emissionsnøgletal på 211 g CO 2 /km. Figur 12: Ton CO 2 fra trafik Kultur Havne Teknik og Miljø Social Børne- og Unge Administration Den største CO 2 udledning fra trafik stammer fra fagområdet Havne. Konkret har Tunø Færgen i 2010 anvendt ca liter diesel. Hver liter diesel udleder ca. 2,7 kg. CO 2. Side 23/42

24 Teknik- & Miljøområdet bidrager også væsentligt til udledningen fra trafik. Den største del heraf stammer fra diesel til maskiner svarende til en udledning på ca. 293 ton årligt. Odder Kommunes andel af renovationsselskabet Renosyds aktiviteter er medregnet under Teknik- og Miljø området og konkret stammer 169 ton af udledningen fra transport herfra Udledning fra affald Kommunen håndterer langt hovedparten af det affald, som kommunens borgere producerer. CO 2 - udledning fra håndtering af affaldet er omfattet af opgørelsen over elforbrug og trafik. Hvad angår udledning af CH 4 fra affaldsdeponering fra kommunens egen virksomhed medregnes udslippet fra renovationsselskabet Renosyd, der er ejet af Odder Kommune, Silkeborg Kommune og Skanderborg kommune. Odder Kommune ejer 28,7 % af selskabet og denne andel medregnes derfor. Odder Kommunes andel af selskabet udledte 68,7 ton CO 2 i Udledning fra arealanvendelse Kommunens arealanvendelse kan bidrage positivt til CO 2 regnskabet forstået på den måde at naturområder binder CO 2 og derfor tæller i plus i regnskabet. Der er dog ikke indhentet oplysninger om kommunalt ejede parker, landområder og vejtræer mv. da bidragene i kommunen forventes at være helt marginale. Side 24/42

25 4.2. Nedbringelse af CO 2 -udledning fra den kommunale virksomhed Kommunens bygninger I byrådets Politik for Teknik og Miljø vedtaget i 2009 blev det besluttet at alle kommunens bygninger skulle energimærkes og at der skulle vedtages en plan for investeringer i energibesparende tiltag. I 2010 var energimærkningen gennemført og der blev i november 2010 vedtaget en Energihandleplan. Det blev besluttet at gennemføre alle energirenoveringer på kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid på 5 år og derunder, svarende til i alt 81 projekter med en samlet besparelse på årligt kwh. Der var tale om en investering på ca. 1,3 mio. kr. Kommunen har endvidere besluttet at fortsætte energirenoveringerne de kommende år, så tiltag med længere tilbagebetalingstid end 5 år ligeledes kan blive gennemført. Kommunens institutioner er inviteret med ind i samarbejdet og vil med beslutningen om at 50 % af energibesparelsen tilfalder institutionen, mærke den direkte konsekvens. Dette er også et virkemiddel i forhold til at sætte fokus på at ændret brugeradfærd har en direkte positiv effekt på miljøet og økonomien. Kommunen råder over et termograferingskamera, som anvendes til at styrke kommunens viden om tilstanden af de kommunalt ejede bygninger for på den baggrund at kvalificere og målrette indsatsen ift. energirenoveringer. Desuden er der i 2010 implementeret et IT system, som primært anvendes til planlagt periodisk drift og vedligehold bygninger, men som også indeholder et modul til forbrugsregistrering og energistyring, hvori institutionernes energiansvarlige indberetter månedlige forbrugsaflæsninger og kan sammenligne med tidligere forbrug. Derved foretages kontrol af energiog vandforbrug til afdækning af evt. overforbrug. Side 25/42

26 Øvrigt kommunalt energiforbrug Udover energiforbrug i kommunens bygninger kommer CO 2 udledningen fra transport af kommunens medarbejdere, maskiner og udstyr. Hvad angår indkøb af udstyr, maskiner, biler mv. gælder kommunens indkøbspolitik. I politikken står der følgende om energieffektivitet af produkter. Odder Kommune arbejder ihærdigt på at leve op til de energi-sparekrav, som Folketinget har stillet til offentlig virksomhed. Investeringer i energi-besparende foranstaltninger skal foretages, når tilbagebetalingstiden for merprisen er lig med eller kortere end produktets levetid Endvidere vil der i forbindelse med købet kunne opstå den situation, at to produkter begge opfylder alle købskriterier og stort set er ens. Her skal det produkt så vælges, som kræver mindst energiforbrug i fremstillingsprocessen. Citat fra Odder Kommunes Indkøbspolitik Odder Spildevand A/S varetager anlæg og drift af renseanlæg og kloakanlæg. Odder Kommune er eneaktionær i selskabet. I kommunens ejer-strategi fra 2011 er det besluttet at selskabet hvert år skal udarbejde et Grønt Regnskab som beskriver miljøpåvirkningen og CO 2 belastningen. Selskabet skal desuden arbejde målrettet med at reducere CO 2 udledningen i overensstemmelse med kommunens målsætning om at være CO 2 neutral kommune i Det er ligeledes præciseret, at spildevandsselskabet skal arbejde med reduktion af miljøbelastning i forbindelse med regnvandsbassiner, ledninger og anlæg. Disse intentioner vil kunne løftes med en revision af kommunens Spildevandsplan med præciseringer af kommunens krav til spildevands- og regnvandsbortskaffelse. Side 26/42

27 4.3. Forslag til yderligere tiltag for at nedbringe CO 2 udledning fra kommunal virksomhed 12. Digital fjernaflæsning af alle forbrugsmålere Hvis der etableres netopkobling (CTS) til el-målere på kommunens bygninger kan der foretages automatisk digital fjernaflæsning af målerne. Fjernaflæsning giver mulighed for alarm hvis timeforbruget overstiger en valgt alarmgrænse, eller merforbrug som følge af lækage. 13. Kommunalt nybyggeri skal være lavenergi-byggeri Kommunen kunne beslutte at når der fremover anlægges kommunalt nybyggeri skal der være tale om lavenergi-byggeri. Eksempelvis efter lavenergiklasse 2015 eller Etablering af vedvarende energikilder på kommunale bygninger, fx solceller Solceller er en god kombination med lavenergibyggeri. Der kunne derfor i sammenhæng med forslag 15 ovenfor besluttes at kommunalt nybyggeri skal have solcelleanlæg. Der kunne endvidere besluttes også at etablere solcelleanlæg på allerede eksisterende bygninger. Et lokalt eksempel herpå er Pakhuset i Odder. 15. Energibevidst indkøbspolitik med konkrete krav til energieffektivitet Kommunens indkøbspolitik kunne indeholde håndfaste krav til energieffektivitet ved nyerhvervelser af f.eks. maskiner, biler og andre køretøjer. For udbud der foretages via Indkøbsfællesskabet med Hedensted og Horsens vil der skulle opnås enighed om hvilke krav der konkret skal med i kravspecifikationer for konkrete udbud. 16. Indkøb af el-biler til kommunale funktioner, f.eks. hjemmeplejen Flere andre kommuner har som forsøg indkøbt elbiler til hjemmeplejen, f.eks. Aarhus, Bornholm, Frederiksberg, Billund m.fl. Erfaringerne i disse projekter kunne undersøges med henblik på at skifte til elbiler i Odder Kommunes hjemmepleje. Projektet kunne også udvides til at gælde andre grene af den kommunale organisation. 17. Udlån af cykler til medarbejdere for at mindske biltrafik til møder i kommunen På Rådhuset, Børne- og Familiecenteret mv. kunne kommunen have cykler stående som medarbejdere kunne booke og bruge til transport til/fra møder internt i kommunen. Man kunne i første omgang undersøge behov og interesse for forslaget blandt medarbejdere. Side 27/42

28 5. TILPASNING TIL KLIMAFORANDRINGER Klimatilpasning er en såkaldt defensiv tilgang til klimaproblemerne, fordi fokus her er at tilpasse sig til den nye virkelighed. Defensiv skal dog ikke forstås negativt for det vil være yderst relevant for både virksomheder, landbrug, borgere og kommunen at tilpasse sig de forventede ændringer i god tid. I denne del af klimastrategien beskrives de forventede klimaændringer og konsekvenserne heraf. Desuden beskrives hvad kommunen gør for at tilpasse til denne fremtidige situation. 5.1 Forventede konsekvenser af klimaforandringerne i Danmark Klimaændringer i Danmark frem til 2050 Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede ændringer er: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mildere vintre. Vintrene vil blive mildere og fugtigere. Det betyder, at planternes vækstsæson kan blive forlænget. Varmere somre. Somrene bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække og stigningen vil være størst om vinteren. Tabellen nedenfor angiver de klimaændringer der vil være i perioden i forhold til normalperioden Klimaændringer i Danmark frem til 2050 ifølge A1B-scenariet Årsmiddeltemperatur Vinter Sommer +0.8 C +1.0 C +0.4 C Årsmiddelnedbør +11% Vinter + 7% Sommer + 8% Hav Middelvind + 1% Hav + land Middelvind + 3% Side 28/42

29 Ændring i ekstremer frem til 2050 ifølge A1B-scenariet Frostvejr Vækstsæson Hedebølge Sommernætter Antal døgn med mere end 10 mm nedbør 5-døgnsnedbør Middelintensitet, nedbør Kraftige hændelser, nedbør - 17 døgn +21 døgn + 2 døgn + 4 %-points + 7 døgn + 7 mm +0.5 mm/d + 6 %-points Klimaændringer i Danmark frem til år 2100 På længere sigt vil størrelsen af klimaændringerne afhænge af hvor meget drivhusgas der bliver udledt globalt i de kommende årtier. FNs klimapanel har derfor opstillet en række scenarier for hvordan klimaet ændrer sig under forskellige forudsætninger. DMI har bearbejdet de fire scenarier, så de passer til danske forhold. De fire scenarier forudsiger alle et mere ekstremt vejr i Danmark. Konkret vil det bl.a. betyde flere døgn med frost, varmere somre og flere dage med over 10mm nedbør. DMI vurderer, på baggrund af den hidtidige forskning, at klimaændringerne kan få havniveauet omkring Danmark til at stige mellem 0,3 og 1 m i dette århundrede. Hovedparten af stigningen skyldes vandets varmeudvidelse. Resten er bidrag fra afsmeltning af iskapper og gletschere. Da landhævning og vind også spiller ind, vil det betyde, at den oplevede vandstand kan stige mellem 0,1 og 1,2 meter afhængig af hvor i landet man befinder sig. Havniveau Forventet stigning i havvandstand Middelvandstandsstigning 0,15-0,45 m 0,3-1,0 m Lokale forhold Landhævning - (0,05-0,10)m - (0,1-0,2)m Vind 0-0,10 m 0-0,3 m Estimat, i alt 0,05-0,50 m 0,1-1,2 m Ved bestemte kombinationer af tidevand, vind og vejr opstår særligt høje vandstande, det kaldes stormfloder. Ud fra statistikker over vandstande kan man se hvilken vandstand der statistik set kun optræder én gang i løbet af 50 år. Det er en såkaldt 50-års vandstand. I de indre danske farvande forventes en forhøjelse på 5-10 cm af vandstanden ved en årshændelse frem til år Konsekvenser af klimaforandringerne i Odder Kommune De ovenfor beskrevne klimaforandringer vil få indflydelse på blandt andet kystbeskyttelse, afløbssystemer, bygningsværker, veje, vandforsyning, landbrug og naturforvaltning. Side 29/42

30 Øget risiko for oversvømmelser Det må forventes at dele af Odder Kommunes østvendte kyster vil blive udsat for øget erosion, og at risikoen for oversvømmelse af kystområder øges, herunder også i sommerhusområder. Områder med fladt bagland vil have yderligere risiko. Presset på Hou havn vil formentligt øges med risiko for oversvømmelser af havneområdet. Erosion kan modvirkes med foranstaltninger til kystbeskyttelse. Der kan bygges faste anlæg som værner mod havets påvirkninger eller der kan ske forløbende sandopfyldning de steder hvor havet fjerner materiale. Kort over placering af diger og sluser i Odder Kommune: Diger kan modvirke oversvømmelser. I Odder kommune er anvendelse af diger begrænset til områder ved Alrø (Holte renden), Splidholm og Kysing sø hvor interessen primært er landbrugsdrift af de inddæmmende arealer. Ved Sondrup Strand er der etableret diger som ud over landbrugsjord også beskytter et mindre antal beboelser. Digerne drives og vedligeholdes af de berørte lodsejere. Slusen i Norsminde virker allerede nu som værn mod oversvømmelser af arealerne inde i fjorden. Slusen drives af et landindvindings-lag. I henhold til Lov om kystbeskyttelse er det grundejers ansvar at beskytte egen ejendom mod oversvømmelse eller erosion fra havet. Det er derfor ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltningerne og afholde udgifterne ved etablering drift og vedligeholdelse. Side 30/42

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18

indhold 1 grundlag... 4 2 energi og ressourcer... 6 3 energiforbrug... 10 4 klimatilpasning... 14 5 bæredygtig byudvikling... 18 indhold 1 grundlag........................ 4 2 energi og ressourcer......... 6 3 energiforbrug................. 10 4 klimatilpasning................ 14 5 bæredygtig byudvikling....... 18 6 hvad kan du

Læs mere

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. oktober 2013 Byggemodning af område til boliger i Brabrand Aarhus Kommune Teknik og Miljø Arealerne i Lokalplan 941, Boligområde syd

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere