Notat på baggrund af henvendelse fra forældre til elev på Slangerup Skole

Transkript

1 Notat på baggrund af henvendelse fra forældre til elev på Slangerup Skole Uddannelsesudvalget er den 20. august 2018 blevet kontaktet af forældre til en elev på Slangerup Skole. NOTAT 28. august 2018 Journal nr G Sagsbehandler LBAND I henvendelsen noterer forældrene sig flere positive elementer i den trivselsstrategi som for nuværende er i høring i MED-systemet, i dagtilbud og på skoler. Samtidig udtrykker forældrene dog bekymring omkring implementeringen af denne strategi samt specifikt i forhold til deres barns skoleforhold på Slangerup Skole. De udtrykker i den forbindelse manglende tillid til, at ledelsen på Slangerup Skole kan forvalte de principper, trivselsstrategien bygger på. Ligesom de ikke har tillid til at Slangerup Skole varetager deres barns skolegang optimalt. Uddannelsesudvalgsmedlem Pelle Andersen Harrild har bedt om, at henvendelsen drøftes på Uddannelsesudvalgsmøde den 3. september I henhold til Kommunestyrelseslovens 9, er betingelsen for kommunalbestyrelsesmedlemmers indsigtsret, at der er tale om sager som kan indbringes for Kommunalbestyrelsen som kompetent organ. I henhold til Folkeskolelovens 45, stk. 2, er skolelederen kompetent organ i elevsager, og sådanne sager kan ikke indbringes for Kommunalbestyrelsen. Børn og Skole har således ikke lovhjemmel til at give indsigtsret i elevsager. Den aktuelle henvendelse handler i overvejende grad om en konkret elevs skoleforhold på Slangerup Skole, herunder den specialpædagogiske bistand eleven tildeles. Disse dele af henvendelsen, kan Børn og Skole i henhold til ovenstående ikke kan give politisk indsigt i, og de kan derfor ikke bringes til drøftelse på Uddannelsesudvalgets møde. For at imødekomme Uddannelsesudvalgsmedlem Pelle Andersen Harrilds anmodning om, at sagen drøftes på udvalgsmødet, vil Børn og Skole i nærværende notat søge at svare på de generelle forespørgsler og tematikker der findes i henvendelsen fra forældrene, således at udvalgets drøftelse kan tage udgangspunkt heri. Kommentarer til betingelser for trivselsstrategiens succes Forældrene fremhæver en række positive elementer i den nye trivselsstrategi, men peger på nogle betingelser for dennes succes. Disse vil blive beskrevet og besvaret nedenfor.

2 Skolelederens kompetence Dels peger forældrene på, at skolelederne bør have den rette indstilling til og forståelse for trivselsstrategien, at skolelederne skal besidde de nødvendige ledelsesmæssige evner til at kunne omsætte strategien i praksis, samt at skolelederne skal have de nødvendige pædagogiske evner, herunder viden om aktuelle diagnoser. Skolelederne i Frederikssund Kommune har gennemgået relevant uddannelse i ledelse på skoleområdet, herunder aktuelle fagspecifikke kurser. Der er således ikke noget der peger på, at skolelederne i Frederikssund Kommune ikke skulle besidde nødvendige ledelsesmæssige kompetencer til at kunne omsætte strategier og politikker til praksis, ligesom lederne gennem deres uddannelsesforløb og erfaring har oparbejdet den nødvendige viden om både ledelse og skolerelaterede tematikker, herunder de udfordringer eleverne på skoleområdet kan havne i. Opfølgning på skolernes arbejde med inklusion Herudover påpeger forældrene i henvendelsen, at der bør være klare og tydelige mål for den enkelte skoleleders arbejde med inklusion. Forældrene konkluderer i deres henvendelse, at Børn og Skole ved tidligere besvarelse af henvendelse fra forældrene, har givet udtryk for, at skolelederne ikke bliver målt på deres evne til at inkludere elever i almenskolen, samt at Børne- og Skolechefen ikke har inklusion på dagsordenen i sin dialog og sit opfølgningsarbejde med skolelederne. Dette er ikke korrekt, og er ligeledes heller ikke en korrekt udlægning af Børn og Skoles tidligere besvarelser til forældrene. Emnet er blandt andet adresseret i forbindelse med henvendelse til Børn og Skole af 1. juli I svar den 5. juli oplyser Børn og Skole forældrene om, at skolerne i Frederikssund Kommune måles på en lang række parametre, der alle giver indikationer på skolernes evne til at inkludere elever i folkeskolen, samt deres evner til at sikre elevernes trivsel. Herudover oplyses forældrene i samme svar om, at Børne- og Skolechefen har årlige resultatopfølgninger med skolelederne, hvor der følges op på hvordan skolerne præsterer i forhold til diverse målinger, herunder deres segregeringsprocent, og dermed også deres evne til at inkludere eleverne i folkeskolen. Hertil skal det tilføjes, at Børn og Skole hvert andet år udarbejder en kvalitetsrapport for skoleområdet i Frederikssund Kommune, ligesom man i Frederikssund Kommune har besluttet, at der herudover udarbejdes en oversigt over basiskvalitetsoplysninger i de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport. Af begge disse fremgår skolernes segregeringsprocent. Når forældrene tidligere i henvendelser til Børn og Skole har givet udtryk for, at Frederikssund Kommune pålægger skolerne at inkludere flere elever, er det relevant at påpege, at inklusion ikke er en målsætning, der stammer fra Frederikssund Kommune, hverken politisk eller fra Børn og Skole. Det er derimod en national politisk vedtaget målsætning for folkeskolerne i Danmark, og er således indskrevet i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser. I 2012 indførte daværende regering, med opbakning fra samtlige partier på nær Enhedslisten, en ny inklusionslov, der betød at så mange elever som 2/8

3 muligt skulle fastholdes i et alment skoletilbud. Man ændrede således specialundervisningsbegrebet til kun at omfatte elever med behov for støtte i mere end 9 klokketimer. Dermed blev det også vedtaget, at alle økonomiske midler til varetagelsen af inklusionsopgaven skulle tilbageføres til skolerne. I forbindelse med inklusionsloven blev det nationalt politisk vedtaget, at 96 % af alle elever i 2015 skulle være inkluderet i den almene folkeskole. Denne målsætning har man nationalt sløjfet, men i Frederikssund Kommune har man med de nye målsætninger på Børne- og ungeområdet fra valgt at fastholde denne målsætning, for på den måde at have et fortsat fokus på vigtigheden af, at der arbejdes med lokale løsninger for de enkelte elever. Det er ligeledes fortsat en national målsætning, at så mange elever som muligt får mulighed for at blive i deres almene undervisningstilbud. Forvaltningens understøttelse af inklusionsområdet Herudover mener forældrene, at det er nødvendigt med en ledelsesmæssig struktur i forvaltningen, der sikrer at skolelederne også interesserer sig for inklusionsområdet. Børn og Skole er organiseret på en måde der i den grad sikrer et kontinuerligt fokus på inklusion i folkeskolerne i Frederikssund Kommune, idet både PPR-funktionen og dennes leder samt udgående lærings- og inklusionskonsulenter fra UBK er organiseret under Børne- og Skolechefen. Dette sikrer et tæt samarbejde mellem skoleforvaltningen, skolelederne, understøttende funktioner og den psykologbetjening der finder sted ude på skolen. Således har Børn og Skole en struktur, der medvirker til, at der både er fokus på forebyggende og understøttende indsatser med henblik på at sikre inkluderende læringsmiljøer i almenmiljøet, samt på indgribende indsatser i form af specialiserede undervisningstilbud for de børn og unge, der har brug for andre undervisningsrammer end almenmiljøet kan tilbyde. Et fokus der er kendt for skolelederne. Vurdering af elevers støttebehov Udover generelle betragtninger i forhold til trivselsstrategien, peger forældrene på en række konkrete forhold på Slangerup Skole, som bunder i deres egne oplevelser med deres barns skolegang her. Disse behandles i det følgende under relevante overskrifter. Forældrene beskriver blandt andet, at deres barn igennem flere år tilbragte halvdelen af sin tid på gangen eller på skolebiblioteket uden opsyn, og at ledelsen ikke vurderede, at dette gav anledning til mere støtte end fire timer om ugen. Børn og Skole har taget kontakt til ledelsen på Slangerup Skole og er i den forbindelse orienteret om, at skolen ikke deler forældrenes beskrivelse af dette forløb. Da Børn og Skole ikke kan gå ind i den konkrete elevsag, vil udsagnet dog i det følgende blive besvaret ud fra et generelt perspektiv. 3/8

4 I henhold til Folkeskolelovens 45, stk. 2 er det skolelederens ansvar at træffe alle konkrete beslutninger i forhold til skolens elever. Herunder at iværksætte nødvendige og relevante foranstaltninger for de enkelte elever, således at deres muligheder for at kunne inkluderes i det almene skolemiljø optimeres. Dette gælder alle foranstaltninger under 9 timer om ugen. Det er desuden den enkelte skoleleders ansvar at vurdere, hvorvidt den enkelte elev har behov for støtte i mere end 9 timer om ugen altså om eleven har behov for specialpædagogisk bistand. Dette er defineret i Folkeskolelovens 3a samt 5, stk. 5, hvor det er beskrevet, at det er skolelederens forpligtelse at sikre, at alle børn og unge får de rette muligheder for at deltage i skolen, herunder får den relevante støtte, såfremt dette er påkrævet. I alle tilfælde beror det på en konkret vurdering af den enkelte elevs behov i et tæt samarbejde mellem den betjenende børne- og ungepsykolog, elevens lærere og pædagoger, øvrige relevante faggrupper samt den ansvarlige skoleleder. Rammer om undervisningen i Inklusionsgruppen på Slangerup Skole Forældrene udtrykker i deres henvendelse mistillid til ledelsen på Slangerup Skole og deres evne til at opsætte de rette rammer om inklusionstilbuddet på Slangerup Skole. Herudover spørger forældrene til, hvordan forvaltningen styrer dette område. Børn og Skole henholder sig til Folkeskolelovens 3, stk. 3a samt Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, der fastlægger rammerne omkring inklusion på skoleområdet. Der findes ikke en egentlig inklusionslov, men der blev i 2012 vedtaget en række nationale rammer omkring inklusion, som i daglig tale blev omtalt inklusionsloven. Rammerne om den undervisning der finder sted i folkeskolerne er, uanset om det er i et gruppetilbud eller i almenklassen, at skolerne skal tilgodese alle børns læring og trivsel, og at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater med relevant hjælp og støtte, frem for at blive udskilt til særlige undervisningstilbud. Dette skal blandt andet gøres ved, at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte alle elevers læring og trivsel, fx via holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Herudover er den nye trivselsstrategi netop nu i høring, ligesom Udviklingscenter for Børn og Børnekultur har udgående lærings- og inklusionskonsulenter, der arbejder målrettet med skolerne i deres arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Økonomisk er rammerne om undervisning på skolerne i Frederikssund Kommune sådan, at skolerne modtager en bevilling der er øremærket inklusion, og altså dermed de indsatser den enkelte skole har i forhold til elevernes trivsel på skolen og deres mulighed for deltagelse i almenmiljøet. Herudover er den økonomiske tildeling på skoleområdet i Frederikssund 4/8

5 Kommune sådan, at skolerne selv afholder udgifterne til de elever, der visiteres til specialiserede skoletilbud. Skolerne har altså et incitament til at søge at lave de bedst mulige inklusionstiltag på egen skole, således at eleverne får de bedste muligheder for at kunne fortsætte deres skolegang i deres nærmiljø, tæt på venner og hjem. Børn og Skole har i forbindelse med henvendelsen været i dialog med ledelsen i Slangerup Skole, som beskriver, at pædagogikken og udgangspunktet for undervisningen i Inklusionsgruppen tager afsæt i en specialpædagogisk og didaktisk metode der hedder Teach. Dette er en specialpædagogisk tilgang, der fokuserer på at skabe størst mulig struktur og forudsigelighed i den enkelte aktivitet, den kommende aktivitet og for nogle elever også i hele dagens eller ugens aktiviteter. Behovet herfor beror altid på en konkret vurdering, idet Slangerup Skole anser det som vigtigt, at der ikke arbejdes med en standardiseret metode for alle eleverne, men at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs udfordringer og behov. Eleverne i Inklusionsgruppen er forskellige og har forskellige styrker og udfordringer, som gruppens lærere imødekommer gennem denne metode. Det pædagogiske arbejde i gruppeordningen justeres derfor løbende i takt med, at skolen gør sig erfaringer og elevgruppen ændrer sig, således at undervisningen er optimal for netop de elever der har dele af deres skolegang i ordningen. Ledelsen på Slangerup Skole forklarer, at Inklusionsgruppen har været udsat for uforudsigelige lærerskift i dette skoleår. Dette har haft indflydelse på skolens evne til at være på forkanten med en række ting i ordningen, hvilket naturligvis er beklageligt. Inklusionsgruppen er dog ikke unik i den henseende, og der er derfor også naturlig afgang i personalet her. Slangerup Skole har efter bedste evne imødekommet denne udfordring ved at indplacere relevant personale i en periode indtil der kan ansættes nye lærere til ordningen. Denne udskiftning i lærere har blandt andet betydet, at det ikke var muligt at have et endeligt skema klar til skoleårets opstart. I stedet har eleverne i Inklusionsgruppen modtaget individuelle dagsskemaer baseret på piktogrammer, således at eleverne blev godt forberedt på dagens program og hvilke voksne de skulle omgås. Disse er desværre ikke blevet formidlet til forældrene, og Slangerup Skole beklager, at der har været manglende kommunikation til den samlede forældregruppe i Inklusionsgruppen i den forbindelse. Skolelederen på Slangerup Skole anerkender, at det med fordel kunne have været kommunikeret til forældrene inden eller i forbindelse med skolestart. Skolelederen på Slangerup Skole er således ikke enig i forældrenes udlægning af, at skolen bevidst har valgt, at forældrene i Inklusionsgruppen ikke skal have ugeplaner. Skolelederen påpeger, at lærerne i Inklusionsgruppen er forpligtede på at holde forældrene løbende orienterede om, hvad der foregår i undervisningen, enten via Skoleintra eller Min Uddannelse. Nogle gange findes denne information i form af reelle ugeplaner, andre gange som form af anden information. I Inklusionsgruppen er der desuden lavet individuelle handleplaner for eleverne, ligesom der har været afholdt netværksmøder. Lærerne giver 5/8

6 jævnligt forældrene en orientering om, hvordan den foregående periode er forløbet. Retningslinjer og politikker på skolernes hjemmesider Forældrene beskriver i deres henvendelse, at der mangler en række konkrete retningslinjer på Slangerup Skoles hjemmeside, ligesom de påpeger, at de undrer sig over, at Slangerup Skole ikke har en retningslinje for tilsynet med deres elever. Disse spørgsmål er tidligere besvaret både af Slangerup Skole og af Børn og Skole, senest den 5. juli Det er i disse besvarelser beskrevet for forældrene, at lokalt vedtagne politikker, retningslinjer, principper mv. bør fremgå af skolernes hjemmeside, ligesom forældrene er informerede om, at Børn og Skole har taget kontakt til Slangerup Skole med henblik på at få lagt disse dokumenter på hjemmesiden. Skolelederen på Slangerup Skole påtager sig ansvaret for, at de politikker og retningslinjer der er vedtaget af Skolebestyrelsen ikke er at finde på skolens hjemmeside. Skolelederen beklager dette og sørger for at få lagt disse op snarest. Forældrene ønsker specifikt at kende Slangerup Skoles procedure for tilsyn med eleverne i skoletiden, og påpeger i den forbindelse, at deres barn er blevet efterladt uden opsyn på en gang og på skolens bibliotek. Generelt kan Børn og Skole oplyse, at der er et nationalt regelsæt der gør sig gældende i forhold til tilsynet med eleverne i skoletiden. Disse regler er defineret i Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, hvori det fremgår tydeligt, at skolen er forpligtet på fornødent tilsyn med eleverne, når de opholder sig på skolens matrikel. Et fornødent tilsyn defineres blandt andet af elevens alder, modenhed samt hvor eleven opholder sig. Denne bekendtgørelse er alle skoleledere i Frederikssund Kommune bekendt med, og det forventes at den overholdes. Det er således sådanne overvejelser Slangerup Skole skal gøre sig i det konkrete eksempel. Forældrene konkluderer på baggrund af den beskrevne erfaring, at Slangerup Skole mangler retningslinjer for tilsynet med skolens elever. Dette er ikke en korrekt konklusion, idet disse retningslinjer allerede findes nationalt, som beskrevet ovenfor. Det skal i den forbindelse understreges, at alle skoler i Danmark er forpligtede på at overholde denne, uanset eventuelt lokale retningslinjer. Skolebestyrelsen kan vælge at udarbejde unikke retningslinjer særligt for den enkelte skole, men det er ikke en lovmæssig forpligtelse at der udarbejdes en lokal retningslinje for tilsynet med eleverne i skoletiden. Frederikssund Kommune og herunder Slangerup Skole er underlagt den nationale bekendtgørelse om tilsynet med eleverne i skoletiden, og der er således intet forgjort i, at Slangerup Skole ved flere lejligheder har henvist forældrene til denne bekendtgørelse og ikke til egne retningslinjer. I forlængelse af denne henvendelse vil skolelederen på Slangerup Skole drøfte med Skolebestyrelsen, hvorvidt Slangerup Skole skal have egne retningslinjer for tilsynet med eleverne fremadrettet. 6/8

7 Trivselsmåling i Inklusionsgruppen Forældrene skriver i deres henvendelse, at der IKKE bliver foretaget trivselsmålinger i Inklusionsgruppen på Slangerup Skole, og at det dermed kun er forventeligt, at skolelederne nedprioriterer dette område. Først og fremmest skal der henvises til et tidligere afsnit, hvori det er beskrevet, at Børn og Skole kontinuerligt følger op på skolernes evne til at inkludere eleverne i det almene skoletilbud via Kvalitetsrapporten og Basiskvalitet, og at Børne- og Skolechefen i den forbindelse er i dialog med skolelederne om deres konkrete arbejde med inklusionsindsatserne og kvaliteten på disse indsatser. Dette giver i sig selv skolerne incitament til at prioritere området. Herudover skal det påpeges, at folkeskolerne selv afholder samtlige udgifter til alle elever i deres respektive skoledistrikt, herunder til de elever der visiteres til skoletilbud i et specialiseret undervisningstilbud. Der er dermed et økonomisk incitament til, at de enkelte skoler lægger sig i selen for at indrette så gode undervisningstilbud for alle deres elever på almenskolen som muligt. Konkret i forhold til trivselsmålingerne, så er det ikke korrekt, at der ikke foretages trivselsmålinger i Inklusionsgruppen på Slangerup Skole. Forældrene er informeret herom af Skolelederen på Slangerup Skole. ALLE elever i folkeskolen i Frederikssund Kommune deltager i trivselsmålingerne, og deres besvarelser indgår i det samlede billede af elevernes trivsel i deres respektive skoletilbud. Det forholder sig dog sådan, at det rent teknisk ikke er muligt at trække en gruppeordning, som eksempelvis Inklusionsgruppen, ud separat. Dette da Undervisningsministeriets trivselsværktøj baserer sig på klassekoder, og eleverne i Inklusionsgruppen stadig er tilknyttet deres almenklasse. Herudover må det konstateres, at uagtet om det teknisk havde været en mulighed at separere data, så havde det ikke været etisk forsvarligt at fremlægge data alene for eleverne i Inklusionsgruppen. Dette da der må stilles en række klare krav til anonymitet, validitet og pålidelighed i sådanne dataindsamlinger, og Inklusionsgruppens elevgrundlag er for småt til at det kan forsvares i forhold til ovenstående parametre. Forældretilfredshed Forældrene påpeger i deres henvendelse, at der samlet set kun er 40 % af forældrene i Frederikssund Kommune, som er tilfredse med skoleledernes evne til at lede skolen. Forældrene påpeger at dette bør give anledning til eftertanke. Det er naturligvis et resultat der giver anledning til, at der arbejdes aktivt med at øge forældrenes tillid til skoleledernes ledelsesevner, og noget som jævnligt drøftes med skolelederne i forbindelse med ugentlige skoleledermøder. Her drøftes blandt andet forskellige centrale tematikker på skoleområdet i Frederikssund Kommune. Skoleledernes håndtering af disse mangfoldige områder bidrager samlet set til billedet af deres evner til at lede 7/8

8 skolerne. Det er derfor centralt for Børne- og Skolechefen, at skolelederne fremtræder tydelige og leder diverse processer synligt. Når det er sagt, så er der en generel tendens til en relativt lav besvarelsesprocent på forældretilfredshedsundersøgelserne på skoleområdet. I seneste undersøgelse svarede godt 45,3 %, hvilket naturligvis påvirker pålideligheden af undersøgelsen, således at besvarelsesprocenterne i de enkelte spørgsmål skal tolkes med visse forbehold. Den besvarelse som forældrene i henvendelsen henviser til indikerer eksempelvis ikke, at 40 % af alle forældre i Frederikssund Kommune mangler tillid til skoleledernes evne til at lede, da der er tale om 40 % af de godt 45 % der har besvaret undersøgelsen. 8/8