Sociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685

Transkript

1 University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Sociale kompetencer Udarbejdet af: 2685 Fag: Specialisering Dato: 26/ Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn i opgaven:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Emneafgrænsning... 2 Metode Barnets sociale og individuelle udvikling Daniels Sterns udviklingsteori Sociale relationers betydning for aldersgruppen Social kompetence Kari Lamer Stig Broström Anerkendende pædagogik Pædagogens rolle... 8 Konklusion Litteraturliste Side 1 af 12

3 Indledning I pædagogisk arbejde er det en kerneopgave, at bidrage til udviklingen af det enkelte barns sociale kompetencer. I Dagtilbudsloven formuleres det i kapitel 2, 7, stk. 2, vedrørende formålet med dagtilbud, at; Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. 1 Videre står der i stk. 4, at dagtilbuddet skal;... bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber... 2 En af de centrale kundskabs og færdighedsområder for specialiseringsfaget lyder således: Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats 3. Børn med mangel på sociale kompetencer, er børn med behov for særlig pædagogisk støtte og indsats. Undersøgelser peger på, at de børn der har en ringe accept fra jævnaldrene er mere udsatte med hensyn til senere i livet, at få trivselsproblemer eller sociale og emotionelle problemer. 4 I fritidshjemsalderen er kammerater og dermed sociale relationer, en vigtig del af børns liv og de sociale relationer børn indgår i, har stor betydning for børns udvikling, 5 derfor er arbejdet med børns sociale kompetencer en grundlæggende del i det pædagogiske arbejde. Det er pædagogens opgave, at skabe forudsætninger for, at børn har mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer. Problemformulering Hvordan kan pædagoger være med til at udvikle et barns sociale kompetence, således at barnet mestrer at indgå i sociale relationer? Emneafgrænsning Min målgruppe er fritidshjemsbørn 6-7 år. Jeg går ikke ind i legens betydning for sociale kompetencer, selvom dette er et vigtigt element. Metode I afsnittet om barnets sociale og individuelle udvikling vil jeg kort beskrive Daniels Sterns udviklingsteori, for at få en bedre forståelse af selvets dannelse, fordi denne er fundamental for at kunne etablere kontakt til andre. Derudover vil jeg beskrive vigtigheden af venskaber og sociale relationer for fritidshjemsbørn, da disse har en stor betydning for børns udvikling af identitet. Jeg 1 kap. 2, 7, stk. 2 2 Ibid stk. 4 3 Studieordning s Broström (1998), s Dette underbygges bl.a. af psykologien (Stern, 1985) Side 2 af 12

4 vil endvidere se på begrebet social kompetence, for her at få en bedre forståelse af begrebet og her blive bevidst om hvad der styrker kompetencen. I afsnittet om anerkendende pædagogik, beskriver jeg dette begreb. En anerkendende relation har stor betydning for børns selvværdsopfattelse, som igen er et vigtigt element i, at kunne indgå i sociale relationer til andre. Derefter vil jeg se på pædagogens rolle i forhold til at styrke børns sociale kompetencer. 1.0 Barnets sociale og individuelle udvikling 1.1 Daniels Sterns udviklingsteori Daniel Stern antager, at spædbarnet fra fødslen har medfødte sociale kompetencer. Han mener, spædbarnet er adskilt fra andre næsten fra fødselen dvs. at barnet er et selv fra fødslen, og at spædbarnets vigtigste udviklingsopgave er at danne tætte relationer med andre mennesker 6. Han ser selvet som bestående af forskellige selvfornemmelser, som samstemmes og udvikles igennem hele livet. Nogle er der næsten fra fødslen og andre kommer til op igennem barndommen. Alle selvfornemmelser udvikles og samstemmes hele livet igennem i samspil med det sociale miljø. 7 Kvaliteten af samspillet mellem barn og primære omsorgspersoner er ifølge Stern yderst vigtig for barnets psykosociale udvikling og trivsel. En af pointerne i Sterns udviklingsteori er, at barnets måde at opleve sig selv på, får afgørende betydning for barnets relationer til andre et fænomen der principielt også gælder i voksenverdenen. Lider man f.eks. af mindreværdsfølelser, er forholdet til andre et andet, end det er for mennesker der har en god selvfølelse Sociale relationers betydning for aldersgruppen Kammeraternes betydning for en positiv bekræftelse af identiteten er særlig stor i denne periode. Familien og andre voksne som barnet er tæt på, er fortsat vigtige og har en del indflydelse, men i denne alder er det vigtigere for barnet at få lov til at være med i gruppen, at blive valgt eller i det mindste accepteret. I denne alder ser barnet nu relationerne mellem sig selv og andre i et nyt subjektivt perspektiv, hvilket indebærer at man kan indkredse et nyt relateringsområde eller en ny selvforståelse. Et af de mest fremtrædende træk er barnets evne til at bedømme sig selv og andre i et mere komplekst og generelt perspektiv. Barnet bedømmer i høj grad sig selv med den generaliserende andens øjne. 9 Behovet for en bedste ven og kammeraternes rolle som bedømmere af selvet indebærer, at dette bliver et vigtigt aspekt af personlighedsudviklingen og den 6 Stern,(1985) s. 14, (2000) 7 Stern (1985) s. 45, (2000) 8 Brørup, Hauge & Thomsen (2006) s Havnesköld & Mothander (2005) s Side 3 af 12

5 psykiske sundhed. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem ringe vennerelationer i skolealderen og senere tilpasningsproblemer. De børn der klarer sig dårligst er dem som er blevet aktivt fravalgt af deres kammerater, og denne gruppe er i risikozonen for fremtidige psykiske og sociale problemer. 10 Livet igennem indgår mennesker i relationer. Disse anses, ifølge Stern, for værende vigtige i forhold til barnets følelsesmæssige og sociale udvikling. Barnets måde, at opleve sig selv på hænger altså i høj grad sammen med hvordan barnet bliver mødt af andre, og har afgørende betydning for barnets relationer til andre. I fritidshjemsalderen er venskaber og dermed sociale relationer vigtige for barnet og for barnets udvikling af identitet og barnets syn på sig selv. Derfor er det vigtigt at børn besidder gode sociale kompetencer, således at de kan mestre at indgå i relationer med andre. Men hvad er sociale kompetencer og hvordan udvikles disse. Dette vil jeg se nærmere på i næste afsnit. 2.0 Social kompetence 2.1 Kari Lamer Social kompetence handler ifølge Kari Lamer om, at mestre samspillet med andre, at kunne tage initiativer, at kunne udtrykke sig og forstå andres udtryk både verbalt og nonverbalt, at kunne indleve sig i andres følelser og tanker, at kunne tilpasse sig forskellige krav og engagere sig i forskellige fællesskaber. Således at barnet bliver i stand til at indgå i forskellige interaktioner, som er socialt acceptabelt, udfordrende, og som er gensidigt tilfredsstillende for alle parter. 11 Begrebet social kompetence rummer ifølge Lamer fem hovedpunkter: 1. Empati: Indlevelse i andre menneskers følelser, samt evne til at høre og se andres synspunkter, intentioner, ønsker, motiver og informationsbehov og herved opføre sig passende over for andre. Man skal kunne sætte sig i andres sted. 2. Prosocial adfærd: Positive sociale holdninger og handlinger som f.eks. at hjælpe, støtte, anerkende, opmuntre, inkludere, vise omsorg for andre osv. Alle prosociale handlinger er frivillige og har til hensigt at hjælpe og være gode ved andre. 10 Havnesköld & Mothander (2005) s Lamer (1997) s Side 4 af 12

6 3. Selvkontrol: At kunne sætte egne behov og ønsker til side, i situationer hvor det kræver turtagning, kompromisser samt fælles afgørelser. Det kan også være at tage medmenneskelige konflikter. Det gælder om at planlægge og vurdere egen adfærd, hvorved evt. belønning også må tilsidesættes. 4. Selvhævdelse: At tage initiativ i forhold til andre, hvilket f.eks. kan være at deltage i samtaler, leg og fællesaktiviteter. Samtidig gælder det om at hævde sine egne meninger, ønsker og behov, samt at kunne modstå gruppepres. Det drejer sig om, at have en positiv selvopfattelse gennem en generel optimisme, i forhold til de handlinger man tager. 5. Leg, glæde og humor: At kunne føle en glæde, slappe af og have det sjovt. Det handler også om, at kunne forstå legerammer, legesignaler samt legens skjulte regler om enighed, gensidighed og turtagning, samtidig med at involvere sig fuldt ud i legen Stig Broström Brostrøm siger at de positive relationer og venskaber som børn indgår i, har en positiv effekt på barnets udvikling og identitet 13 Brostrøm definerer social kompetence som, at have et ønske om og evne til at etablere og opretholde relationer. Et helt centralt aspekt af social kompetence er at kunne etablere kontakt til og indgå i aktiv interaktion med andre, samt at samarbejde for at løse fælles problemer og opgaver. 14 Brostrøm belyser social kompetence ud fra tre komponenter: 1. Social kognition: At få en forståelse for den sociale situation, samt hvilke sociale strategier og færdigheder der kan anvendes. 2. Motivationel: Barnet har lyst til at indgå i relationer, samt tror på egen muligheder og kompetencer. 3. Færdighedskomponent: Barnet besidder nogle handleformer som kan anvendes i konkrete sociale relationer. 15 Disse tre komponenter ser Brostrøm, som barnets ønske og evne til at kunne etablere og opretholde relationer. I den motivationelle del indgår barnets ønske om og i færdighedskomponenten har barnet en evne til både det forforståelsesmæssige samt det færdighedsmæssige i de sociale 12 Lamer (1997) s Brostrøm,(1998) s Broström (1998) s Broström (1998) s. 46 Side 5 af 12

7 relationer. Ifølge Broström er det vigtigt at barnet også besidder et stærkt selvværd. Broström mener, at for at barnet skal kunne indgå i positive sociale relationer, er det vigtigt at barnet har et stærkt selvværd. Når barnet besidder dette, har det en tro på sig selv og dette har indflydelse på, hvordan det handler og kommunikere med andre. Tilsvarende bidrager interaktion med andre også til dannelsen af barnets selvværdsfølelse, samt det giver nye redskaber til, hvordan omgivelserne kan håndteres. 16 Lamer beskriver også hvordan barnets selvværd påvirker dens evne til at indgå i relationer. Hun skriver, at en klar personlig identitet og et klart selvbillede er afgørende for en sund udvikling hos børn. Ifølge Lamer udvikles barnets forståelse og acceptering af sig selv samtidig med tilegnelse af sociale færdigheder, og at børns udvikling af selvværdsfølelse primært foregår gennem social interaktion. 17 Social kompetence handler om at mestre samspillet med andre. Sociale kompetencer er en vigtig forudsætning for, at barnet kan udvikle positive relationer til andre, hvilket både Stig Broström og Kari Lamer, har som vigtige elementer i deres teorier. I måden hvorpå man kan få sociale kompetencer tænker de lidt forskelligt. Broström nævner tre komponenter der beskriver hvordan barnet kan håndtere, at skulle omgås med andre børn og voksne. Kari Lamer derimod, beskriver de fem kompetencer, hun mener, barnet skal besidde for, at indgå i sociale relationer. Både Broström og Lamer nævner dog begge, at det er vigtigt for barnet, at være i interaktion med andre, for at kunne skabe positive sociale kompetencer og relationer. De er også begge inde på hvordan barnets selvværd påvirker dens evne til at indgå i relationer, her er de heller ikke helt enige. Ifølge Lamer udvikles personlig identitet, ens positive selvbillede og sociale færdigheder i stor grad samtidig og gennem positivt socialt samspil med andre. Mens Broström mener, at for at barnet kan indgå i positive sociale relationer skal det have et stærkt selvværd at læne sig op af, men nævner samtidig at interaktion med andre også bidrager til dannelsen af barnets selvværdsfølelse. Jeg er enig med dem begge i, at en god selvværdsfølelse er en vigtig forudsætning for at udvikle positive sociale relationer til andre. Anerkendelse er et vigtigt begreb i denne sammenhæng, da barnet for at udvikle et stærkt selvværd skal have troen på sig selv. Derfor er det vigtigt at man som pædagog arbejder med en anerkendende tilgang til børn. 16 Broström (1998) s Lamer (1997) s. 56 Side 6 af 12

8 3.0 Anerkendende pædagogik Et lavt selvværd påvirker både livskvaliteten og trivsel. Bag et lavt selvværd ligger ofte oplevelser af manglende anerkendelse og værdsættelse. 18 Anerkendende pædagogik er efterhånden et kendt begreb. Dog tror jeg at dette begreb ofte bliver misforstået på den måde at anerkendelse er det samme som ros eller positiv feedback. Det er det ikke, og derfor synes jeg det er vigtigt at beskrive hvad anerkendelse egentlig er. Anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi påvirker og skaber os selv og hinanden gennem de relationer vi indgår i. 19 Anerkendende pædagogik handler om at øge fokus på at vise anerkendelse, og give udtryk for sin værdsættelse. Måden vi er sammen på, det vi siger og det vi gør, former ikke kun det ydre miljø, men også vores hjerne der tænker, sanser og agerer. Når vi bliver mødt med anerkendelse, bliver vi mere lærenemme og kreative. Anerkendelse giver selvværd og identitet. Det at opleve at blive set, hørt og forstået giver mulighed for at spejle sig i den anden og lære sig selv at kende. 20 En anerkendende relation bygger, ifølge Berit Bae, på ligeværd og forudsætter, at hverken den ene eller den anden part opfatter sig selv som mindre værd i relationen. Dog befinder den voksne sig i en overlegen position i forhold til barnet, når det handler om dets oplevelse af sig selv, hvor den voksnes svar på barnets kommunikation, hjælper barnet til at skabe sig selv. Det, at den voksne sætter ord på barnets handlinger og oplevelser, benævnes af Bae som den voksnes definitionsmagt, og kan fremme barnets selvstændighed og tro på sig selv, men kan også gøre det modsatte. Det er derfor yderst vigtigt, at man er opmærksom på ikke at misbruge sin definitionsmagt i relationen. 21 Anerkendende adfærd over for børnene beskrives af Bae med følgende fire delelementer: 1. Forståelse og indlevelse: Bygger på empati, sætte sig ind i den andens oplevelse og følelse. Man skal forstå den andens intention. Man kan ikke bare betragte den andens ydre handlinger. 2. Bekræftelse: At bekræfte forstås som at give kraft til den andens oplevelse. Bekræftelse bygger på forståelse og lytning. Gennem bekræftelse giver man barnet ret til sine egne oplevelser, tanker og følelser. Her skal vi passe på ikke at rose, da dette er en vurdering af barnet, man kan i stedet f.eks. gentage det barnet siger eller stille åbne spørgsmål 18 Lynge (2007) s Lynge (2007) s Lynge (2007) s Bae (1996) s. 7 Side 7 af 12

9 3. Åbenhed: Man må være åben over for det den anden er optaget af. Dette indbefatter bl.a. at man må kunne tåle at høre det den anden har på hjerte, og kunne tage imod det, evt. uden at skulle gøre noget ved det. Det indbefatter også at man skal kunne give slip fra kontrollen over samtalen. 4. Selvrefleksion og afgrænsning: Bekræftelse og åbenhed over for andre forudsætter at man er i stand til at have et perspektiv på sig selv. Vi må forholde os og kunne reflektere over os selv og vore handlinger Pædagogens rolle Ifølge Bae er den måde vi er sammen med børn på, det vi siger og gør, med til at påvirke børns opfattelse af sig selv. Som pædagog er det vigtig, at man er klar over, at man i relationen til barnet bl.a. gennem kommunikation enten kan være med til at styrke et barns selvværd eller gøre det modsatte. Derfor har det stor betydning at man er bevidst om sin egen tilgang til og relation til børn. Som pædagoger skal vi være bevidste om hvilken indflydelse vores væremåde over for børn har. Ud fra Sterns teori kan man konkludere, at børn er dybt afhængige af voksne omsorgspersoner heriblandt pædagoger. Jeg antager det som værende vigtigt, at man som pædagog er bevidst om dette, for at kunne imødekomme børnenes behov men også for at være klar over hvor megen indflydelse, pædagoger egentlig har på børn og for at være sikre på, at børnene selv bliver hørt og bliver aktive i deres egen udviklingsproces. I fritidshjemsalderen er gode relationer til kammeraterne af stor betydning (jf. kapitel 1.2), derfor er det vigtigt at pædagoger hjælper det enkelte barn med at få kontakt til jævnaldrene, dette kan gøres ved planlagte pædagogiske forløb, som tager udgangspunkt i at skabe fællesskaber om noget, noget at være sammen om, nogle aktiviteter som børn og voksne finder sjovt, meningsfuldt og interessant og noget som det enkelte barn og gruppen har sammen således at de har nogle oplevelser de kan dele og snakke om, og at de har noget fælles at være sammen om. I min 3. praktik observerede jeg et barn som havde svært ved at indgå i relationer med de andre børn og han havde ikke nogle tætte venskaber. Dette blev udgangspunktet i et af mine mål, nemlig at skabe et rum hvor han havde mulighed for at udvikle sine sociale kompetencer. Jeg planlagde at ham og to andre drenge fra hans klasse skulle anmelde et computerspil. Forløbet foregik i en uge hvor de hver dag skulle spille spillet og derefter lave en plakat hvor de skulle tegne, skrive og give spillet stjerner. Jeg planlagde forløbet sådan at det tog udgangspunkt i hans interesser og noget han 22 Bae (1996) s Side 8 af 12

10 var god til, og jeg vidste også at det var noget de to andre drenge ville synes var sjovt. Jeg tror det er vigtigt, at man som pædagog er opmærksom på det, som optager børnene og det der giver mening for dem. I mange tilfælde er det nemmere, at fastholde børnenes koncentration, hvis det er et emne, der interesserer børnene, hvilket også var tydeligt at se i dette forløb. Ved at følge børnenes spor tilkendegiver pædagogen, at børnenes interesser er meningsfyldte man anerkender børnenes interesser, og for børnene bliver det sjovt. Når man igangsætter sådan et forløb betyder det ikke, at børnene skal overlades til sig selv, en nærværende og anerkendende pædagog kan støtte børnenes udvikling yderligere, og være medvirkende til at hindre at der er børn, som hægtes af det sociale spil. Jeg var f.eks. meget opmærksom på at være støttende og vejledende i forhold til det enkelte barn og inddrage ham i en relation med de andre, hvis dette ikke kom af sig selv. Hvis man vil skabe udvikling hos et barn, er det ikke nok med at man i en uge arbejder intensivt med et pædagogisk forløb, det tager tid og man må som personale arbejde sammen om et fælles mål. Mine erfaringer for praktikken er, at det er rigtigt vigtigt hvordan man er sammen med det enkelte barn i det daglige, dette understøttes også af Bente Lynge der skriver at det grundlæggende er gennem det daglige samvær, at pædagogikken skal sikre barnet troen på at det kan magte de udfordringer det møder i verden. Pædagoger kan gennem en anerkendende væremåde, være med til at påvirke barnets selvværd, således at barnet får et positivt syn på sig selv, hvilket kan føre til at barnet vil have lettere ved at indgå i sociale relationer (jf. Broström). Vores arbejde i fritidshjemmet med det enkelte barn gav bonus og han blev en helt anden dreng. Han fik flere legekammerater og blev meget bedre til at tage initiativ til at lave noget sammen med de andre børn. Når et barn har svært ved at indgå i relationer med andre ser jeg det som personalets opgave, at skabe et miljø hvor dette er muligt for ham, det bliver deres rolle i første omgang at skabe den rette kontekst, for en udvikling at barnets sociale kompetencer. Nogle gange er det bare nogle enkelte elementer der skal for til, at et barns udvikling får en helt ny drejning, og det er pædagogernes opgave at kunne skabe dette og kunne iagttage hvad det er et barn har brug for i den enkelte situation og hvor barnet er rent udviklingsmæssigt. Grundlæggende drejer det sig om anerkendelse, om at respektere barnet som et selvstændigt individ, og om at skabe forudsætninger til, at barnet har mulighed for at udvikle en god selvværdsfølelse. Disse forholdsmåder anser jeg som utrolig vigtige i al pædagogisk arbejde også når det drejer sig om børns udvikling af sociale kompetencer. Side 9 af 12

11 Konklusion Det samfund vi lever i, i dag, er socialt. Næsten lige meget hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke undgå at skulle relatere og danne relationer til andre mennesker. Ifølge Stern er de relationer børn indgår i vigtige i forhold til børns følelsesmæssige og sociale udvikling. Børns måde at opleve sig selv på hænger i høj grad sammen med, hvordan de bliver mødt af andre, og har afgørende betydning for deres relationer til andre. Kammeraternes betydning for en positiv bekræftelse af identiteten, er af stor betydning i fritidshjemsalderen. At kunne skabe positive relationer og være en del af et fællesskab, er dermed vigtigt for børn i denne alder. Sociale kompetencer er en vigtig forudsætning for, at børn kan udvikle positive relationer til andre. Fællesskabet og relationerne til de mennesker vi omgås, er med til at danne individet og vores selvopfattelse. Sociale kompetencer udvikles gennem interaktion med andre, og en god selvværdsfølelse er en vigtig forudsætning for at udvikle positive sociale relationer til andre. Derfor er det nødvendigt, at man som pædagog går ind og arbejder aktivt og bevidst med at styrke børns selvværd. Anerkendelse er et vigtigt begreb i denne sammenhæng, da børn for at udvikle et stærkt selvværd skal have troen på sig selv. Det er vigtigt at børn bliver mødt med anerkendelse. At de anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Social kompetence er et vigtigt udviklingsområde i det pædagogiske arbejde. Det kræver en aktiv pædagogiks indsats og den kontakt vi skaber til børnene og den måde vi møder børnene på får afgørende betydning for deres trivsel og udvikling. Pædagogens opgave er, at skabe et miljø hvor børn har mulighed for, at udvikle deres sociale kompetencer. For at børnene kan have mulighed for dette kræver, at pædagogen har sørget for den rette kontekst omkring børnene, og at pædagogen er anerkendende og nærværende, samt et personale der arbejder mod et fælles mål. At praktisere anerkendelse er med til at styrke børns selvværd og identitet, hvilket er vigtige faktorer i børns udvikling af sociale kompetencer. Derfor ser jeg, at det er den anerkendende relation mellem voksen og barn, jeg, som kommende pædagog, må stræbe efter at gøre til en implementeret værdi i mit arbejde. Side 10 af 12

12 Litteraturliste Bøger: Broström, Stig (1998), Social kompetence og samvær vi er venner ik?, Forlaget systime a/s, 1 udg. 1 oplag. Brørup, Mogens, Hauge, Lene & Thomsen, Ulrik (2006), Den nye psykologi håndbog, Gyldendals uddannelse, 2. udg, 7. oplag. Havnesköld, Leif & Mothander, Rie Risholm (2005), Udviklingspsykologi, Hans Reitzels Forlag, 2. udg. 1. oplag. Lamer, Kari (1997), Du og jeg og vi to! Om å fremme barns sosiale kompetanse, Gyldendal Norsk Forlag, 1. utgave, 5. opplag Lynge, Bente (2007), Anerkendende pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag, 1. udg. 1 oplag. Stern, Daniel (1985), Spædbarnets interpersonelle verden, Hans Reitzels Forlag, 3. udg. 4. Tidsskrifter: oplag (2000) Bae, Berit, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, Social Kritik, tidsskrift for social analyse og debat, nr.47 Juni Internetsider: Studie håndbog (findes her): 7%20revideret%20juni% pdf (18. aug. Kl ) ( 17. aug. Kl ) Side 11 af 12