ViB Projekt Klimaskole Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ViB Projekt Klimaskole Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole"

Transkript

1 ViB Projekt Klimaskole Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole Udarbejdet januar 2014 af: Hanne Kjær Jørgensen, TI Birgitte Hoffmann, AAUC Ole Mark, DHI 1

2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Baggrund Indsamling af data Konceptudvikling Udvikling af nye teknologier sammen med optimering af kendte teknologier til at håndtere ekstremregn for det udvalgte område Dimensionering Udarbejdelse af tegningsmateriale Krav til dokumentation og måleprogram Opbygning af hydraulisk model for afstrømnings- og evt. oversvømmelsesforhold Anmodning om tilladelser til nedsivning mv Udarbejdelse af ansøgning til etablering af demo-anlæg, herunder opstilling af økonomiske overslag for anlægsomkostninger Læringsprocessen Undervisning og formidling af klimaeffekter og klimatilpasning Bæredygtighedsperspektiv og videndeling Afrapportering og formidling Hvordan kan konceptet overføres til andre skoler? Bilag

3 Formål Dette notat beskriver resultater opnået i Vand i Byers innovationsprojekt nr. 11 (IP11): Projekt Klimaskole. Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole. Formålet med projektet har været at udvikle et koncept for lokal håndtering af regnvand på offentlige bygninger/institutioner, hvor Lindebjergskolen og hal er anvendt som case eksempel Baggrund Der er et enormt, uudnyttet potentiale i at etablere anlæg til Lokal Afledning af Regn (LAR-anlæg) i offentlige institutioner, se nedenstående tabel. Antal i Danmark Anslået tagareal pr. institution Potentiel nedsivning af regnvand (nedbør: 712 mm/år) Vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner * m 2 3,5 mio. m 3 SFO og fritidshjem * m 2 3,2 mio. m 3 Skoler ** m 2 10,8 mio. m 3 I alt ,5 mio. m 3 *Finansministeriet 2003 ** KL, fakta ark om folkeskolen 2010 Hvis eksempelvis hver offentlige institution i Danmark afkobler sit regnvand, svarer det til, at der potentielt afkobles 17,5 mio. m 3 regnvand i Danmark. Selv hvis det anslås, at 20 % af det potentielle regnvand fordamper eller forsvinder på belægninger som initialtab, og at 30 % af institutionerne ikke kan nedsive deres regnvand (tagmaterialer/tagrender og/eller jordbundsforhold gør institutionen uegnet til nedsivning), vil det være muligt at nedsive over 4,2 mio. m 3 regnvand årligt fra offentlige institutioner alene. I dette projekt fokuseres der på at lave et koncept for, hvordan man kan benytte regnvandet som en ressource, der fx kan bruges til leg og læring, til at gøre regnvandet synligt, til at øge biodiversiteten mv. Konceptet skal kunne overføres til alle andre skoler samt offentlige og private institutioner i Danmark og på sigt i udlandet, hvor det efter forundersøgelser giver mening at udføre lokal afledning af regnvand. Lindebjergskolen i Roskilde Kommune er benyttet som eksempel og er udelukkende valgt pga. borgerinvolveringen (bottom-up-projekt) samt ud fra de velegnede omgivelser til at demonstrere LARanlæg. Motivet har været perspektivet i at etablere et godt koncept for den klimatilpassede folkeskole som det gode eksempel for andre skoler, for borgerne i fx Roskilde Kommune samt skoleeleverne. Det ønskes fx at komme ud med et budskab til alle borgere om, at regnvandet netop skal tilbageholdes der, hvor der ikke sker oversvømmelse. Når regnvandet afkobles på disse steder, nedsættes belastningen på de offentlige kloakker, så naboerne, der bor nedstrøms, ikke får oversvømmelse. Endeligt er det vigtigt med budskabet om, at alle LAR-anlæg skal forholde sig til både hverdagsregn, dimensionsgivende regn og skybrud. 3

4 1. Indsamling af data Der er indsamlet de fornødne afløbstekniske data (brønde, ledninger) fra Roskilde Kommunes byggesags arkiv (ledninger på skolens private grund) samt hos Roskilde Forsyning (offentlige forsyningsledninger). Lindebjergskolen og Gundsølillehallen er begge separatkloakerede. Regnvandet ledes mod syd til Maglemose å. Der har flere gange været oversvømmelser af Maglemose Å ved Store Valby (nedstrøms skolen). Der har mindst én gang været oversvømmelse på skolens grund, nemlig den 5. juli Her blev kælderen oversvømmet og fyldt til terræn, da alt regnvand fra overfladerne i Gundsølille (nord for skolen) blev ledt direkte til den udvendige kældernedgang. Siden er der etableret en sandfangsbrønd nord for kældernedgangen, der modtager overfladevandet. Roskilde Kommune har på baggrund af en prioritering over indsatsområder besluttet, at Gundsølille ikke er specielt fokusområde for nedsivning af regnvand, da der ikke forekommer (så mange) oversvømmelser. Der kan derfor ikke opnås tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, og området har ikke speciel afløbsteknisk fokus. Roskilde Forsyning har udført den afløbstekniske plantegning med relevante dæksel og bundkoter. Plantegningen er gennemgået sammen med Gundsø Entreprenør Forretning, som har anlagt samt vedligeholder store dele af afløbsinstallationerne. For at vurdere, hvor afkobling af tagnedløb lettest ville kunne sted, har der været udført en gennemgang af skolens afløbssystem, hvor bestemte koter er målt (nedstik). Dette har kunnet verificere/kontrollere den udførte afløbstegning, og desuden har det givet et overblik over afløbssystemet. Afløbsteknisk plantegning fremgår af bilag 1. 4

5 2. Konceptudvikling Konceptudviklingen består af følgende analyse: Behovsanalyse og muligheder, herunder klasse- og funktionsfordeling Analyse af tagflader, herunder kortlægning af muligheder for afkobling af tagnedløb Kortlægning af jordbundsforhold Kortlægning af terrænforhold Pejling af grundvandsstand Analyserne gennemgås nedenfor i detaljer. Behovsanalyse og muligheder, herunder klasse- og funktionsfordeling: Forud for ethvert funktionelt (LAR)-anlæg skal det sikres, at der foretages en egentlig behovsanalyse. På Bilag 4 er klimaskolen inddelt i sektioner efter klassetrin (klasse- og funktionsfordeling bilag 4 side 1). Fordelingen benyttes til at fastlægge ønsker og muligheder for anvendelse af regn (bilag 4 side 2). Nedenfor analyseres de fysiske muligheder for anvendelse af regn. Analyse af tagflader, herunder kortlægning af mulighed for afkobling af tagnedløb: Lindebjergskolens tagfladehældninger analyseres, se nedenstående figur 1. Figur 1: Analyse af tagflader (Thing & Brandt Landskaber marts 2012). 5

6 Område A og B: Fladt tag med indvendige tagnedløb. De indvendige tagnedløb kommer ud i 1,5-2 meters dybde. Dette regnvand kan derfor (uden pumpning) kun ledes til tank til opsamling og genanvendelse af regn og/eller faskiner med overløb til eksisterende regnvandskloak. Grøn cirkel - Skrå tagflader: De skrå tagflader har udvendige, synlige tagnedløb. Her vil det være let at afkoble regnvandet og benytte på terræn. Der er hverken kælder eller dræn. Rød cirkel skrå tagflader: De skrå tagflader har udvendige, delvist skjulte tagnedløb. Der er delvis kælder under bebyggelsen, og der er dræn. Tagnedløb og dræn afledes til fælles sandfangsbrønde. Hvis denne del skal afkobles, skal sandfangsbrønden flyttes, så drænvand løber i særskilt kredsløb. Af analysen af tagfladerne må det konkluderes, at det letteste er at afkoble de skrå tagflader indenfor grøn cirkel. Tagfladerne (ca m 2 ) kan umiddelbart afkobles og benyttes det det første demo-projekt. Kortlægning af jordbundsforhold: For at kortlægge mulighederne for nedsivning, er der udført 5 infiltrationstest i overensstemmelse med Rørcenteranvisning 009 bilag 3. Nedsivningsevnen er målt i den dybde, hvor der skal nedsives fra. På figur 2 ses placering af de udførte prøvehuller, dybde af hver prøveudgravning samt nedsivningshastighed i m/s. Figur 2: Infiltrationstest udført april

7 Nedsivningstestene viser, at nedsivning er mulig med en hastighed på 1*10-5 m/s (røde cirkler). Dog er område angivet med gul cirkel mindst egnet til nedsivning med 1*10-6 m/s. I hver prøveudgravning er der udtaget jordbundsprøver i den dybde, hvor nedsivning skal finde sted. Sigtekurveanalyser fremgår af bilag 2. Kortlægning af terrænforhold: Terrænet skråner fra parkeringspladsen (i Vest) og landsbyen (i Nord) mod Humlehaven ved Lindebjergstien (i Syd). Dette betyder, at vandet på overfladen naturligt ender i Humlehaven i Syd (angivet med grøn firkant). Konklusionen af kortlægningen af terrænforhold er, at vandet via overløb skal ledes i sydlig retning ned mod Humlehaven. Overløb og skybrudssikring skal derfor anlægges i området markeret med grøn firkant. Terrænet er oktober 2012 opmålt af landinspektør, se bilag 3. Pejling af grundvandsstand: Der henvises til punkt 6 nedenfor. Resultat af konceptudviklingen: Med udgangspunkt i ovenstående 5 analyser er der udformet en skitse over det landskabelige hovedgreb, se nedenstående figur 3. Figur 3: Skitse over det landskabelige hovedgreb på området ud fra analysen i konceptudviklingen (Thing & Brandt Landskaber). 7

8 Område 1: Omlægning og p-plads og lokal nedsivning af regnvand på p-areal foretages ved at anlægge permeabel belægning samt regnbede. En total omprofilering af asfaltbelægningen er ikke nødvendig, da retro-fitting kan anvendes. Således erstattes eksisterende vejbrønde midt i kørebanen med vandrender i terrænniveau, der ledes til permeable belægninger samt regnbede, hvor disse ønskes placeret. Regnbede og/eller permeable belægninger kan fx etableres i udkanten af den lavest-liggende del af p-pladsen (som skråner mod syd). Område 2: Omlægning af forplads ved SFO kan umiddelbart foretages, idet der er skrå tage med udvendige tagnedløb. Der er i forbindelse med konceptudviklingen søgt og bevilget penge til dette, og der er forår 2014 anlagt permeable belægninger til afvanding af overflader, mens tagvandet ledes via vandrender til soppebassin med overløb til ACO-rende, med overløb til faskine med vandhane (betegnet Collectio) med overløb til regnbed. Fra regnbedet er der overløb til grøft. Området er dimensioneret, så det kan klare hverdagsregn og dimensionsgivende regn se afsnit 4. Situationsplan (projekteret) for anlægget ses i bilag 6. Fotos fra anlægget kan ses under pkt. 4 eller på hjemmesiden laridanmark.dk: Område 3f: Dette område skal modtage regnvandet i forbindelse med skybrud, da området er det lavest-beliggende område på skolen samtidig med, at der er en fornuftig nedsivningsevne (10-5 m/s). Overløb fra grøft (anlagt i område 2) skal derfor foregå hertil. Der er i forbindelse med konceptudviklingen søgt og bevilget penge til at indrette området som et multirum med skybrudssikring, der skal anlægges efteråret 2014, se figur 4 (samt bilag 7). Figur 4: Principskitse over multirum med skybrudssikring. 8

9 Område 3e: Der er fladt tag med indvendige tagnedløb, der kommer ud i en dybde på 1,5-2 m under terræn. Det anbefales, at der her anlægges en tank til opsamling og genanvendelse af regnvand, der bruges til WC-skyl. Med Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Bek. Nr af 31/10/2011, kap 2) er der åbnet op for, at regnvand må opsamles og benyttes til toiletskyl, når børn er større end 6 år, såfremt der gives tilladelse til dette, se: Tanken etableres med overløb til faskine, der har overløb til multirum med skybrudssikring. Område 3d: Området her skal primært fokusere på vandleg for børn i udskolingen (6.-9. klasse). Her er der delvist dræn, der ledes til samme kredsløb som tagvand. Tagnedløb fra de skrå tage omlægges derfor, så disse kan afkobles særskilt. Det vil her være oplagt at etablere en parkour-bane, der samtidig kan nedsive, forsinke, fordampe eller transportere regnvandet på overfladen, se figur 5 samt bilag 7. Overløb kan ledes til multirum med skybrudssikring (se område 3f). Drænvand fra dræn i 0,8 1 m under terræn ledes fortsat til kloak (eller på sigt til en lavtliggende faskine, hvor tilbagestuvning til drænet ikke er mulig). Figur 5: Regnbed kunne let integreres i parkour-bane (som her fra Måløv Aksen, se Område 3c: Tagvandet i område 3c stammer dels fra et fladt tag, dels fra skrå tagflader. Tagvandet fra det flade tag kan enten afledes til en særskilt tank til opsamling og genanvendelse af regnvand til WC-skyl eller der kan anlægges et grønt tag på dette flade tag. Da det grønne tag kun vil tage dele af regnvandet, skal overskydende regnvand ledes til fx regnbede. 9

10 Da skolen har fået penge af klimarådet i Roskilde Kommune til eventen Byg dit eget regnbed, som skal udføres i 2014 med elever, forældre, klimaambassadører samt interesserede borgere i kommunen, er det oplagt, at regnbedene beplantes og klargøres til denne event. Når det er økonomisk muligt, kan tagvandet afkobles og ledes til de anlagte regnbede. Ved denne event styrkes ejerskabet fra borgerne i processen med at afkoble regnvandet. Område 3b: Regnvandet fra de skrå tage er lette at afkoble, og området vil pga. direkte solindfald mange af døgnets timer være velegnet til placering af et vandhul, der vil fremme biodiversiteten i området. Dette skyldes, at fx frøer foretrækker vandhuller med et direkte solindfald. Vandhullet skal forbindes rent fysisk til eksisterende vandhul (nord for skolens område) samt til demoprojekt i område 2, så padderne både har områder til at yngle samt finde føde i, se figur 6. Figur 6: Etablering af vandhul med fysisk forbindelse til eksisterende vandhul (nord for skolen) samt eksisterende demo-anlæg. Resultatet af konceptudviklingen er følgende: En skitse over det landskabelige hovedgreb på området: se figur 3. En afløbsteknisk plantegning: se bilag 1. En beskrivelse af det samlede koncept og hvordan det kan overføres til andre folkeskoler og andre offentlige institutioner: se punkt 14 nedenfor. En inddeling af de forskellige tiltag i fysiske demo-projekter med forslag til, hvilke fonde og midler, der kan søges: se bilag 9. 10

11 3. Udvikling af nye teknologier sammen med optimering af kendte teknologier til at håndtere ekstremregn for det udvalgte område Det nye i anlægget er at demonstrere, at LAR-anlæg skal etableres som serie-forbundne anlæg med overløb til hinanden som perler på en snor. Anlægget kan herved rumme både hverdagsregn, dimensionsgivende regn samt når multirum med skybrudssikring anlægges også skybrud. Det er et vigtigt signal til alle, der ønsker at udforme LAR-anlæg, at alle LAR-anlæg skal forholde sig til både hverdagsregn, som er 80 % af alle regn, dimensionsgivende regn (19 % af alle regn) samt skybrud (1 % af alle regn), se Tre-punktsmetoden illustreret i bilag 11. De nye teknologier/prototyper er: Permeable belægninger (udviklet af IBF og NCC) Faskine med membran samt vandpumpe collectio (udviklet af Wavin) Udløb fra rende/tilløb til soppebassin Soppebassin der forestiller landkort over Roskilde Fjord og Isefjord (designet af Thing & Brandt Landskaber) Udløb fra soppebassin til ACO-rende Overløb fra soppebassin til ACO-rende Udløb fra ACO-rende til Collectio Overløb fra Collectio til regnbed Overløb fra regnbed til grøft Der henvises til MST-rapporten Projekt Klimaskole. Udvikling af LAR Ekstrem B, for detaljeret gennemgang af disse teknologier. Rapporten offentliggøres ultimo januar Linket vil blive lagt her. 4. Dimensionering De enkelte LAR-elementer, fx faskine, regnbed, grønt tag, plads til leg og læring, tank til opsamling af regnvand til WC-skyl mv. dimensioneres. Forudsætning for dimensionering er en række forundersøgelser beskrevet under pkt. 3. Resultaterne sammenfattes i tabel 1: Afkoblet tagareal (m 2 ) Nedsivningsevne (m/s) Max. vandføring 2 års regn* ,4 l/s 21, 4 l/s *140 l/s/ha er benyttet **230 l/s/ha er benyttet Max. vandføring 5 års regn** Max vandføring 10 års regn Tabel 1: Forudsætning for dimensionering af LAR-anlæg på klimaskolen. 11

12 Dimensioner af de enkelte LAR-elementer samt forudsætninger for de udførte beregninger ses i nedenstående tabel 2. LAR-element Dimension Beregnet vha. Forudsætninger Grønt tag 70 m 2 - Ex. tag over cykelstativ benyttet Permeable belægninger 200 m 2 - Ex. overflader benyttes Vandrender, runde 2 cm dybde Den rationelle metode Vandrender, fliser Den rationelle metode Soppebassin 6 x 6 m Volumen betragtning Udløb fra soppebassin Ø75 mm - Skal kunne afvande laveste punkt i soppebassin. Rør skal være varmebestandigt pga. udlægning af varm asfalt Overløb fra soppebassin ACO-rende Faskine med vandpumpe (Collectio) H = 0,16 m B = 0,20 m Uponors beregningsprogram Uponors beregningsprogram SVK dim. Regneark Må ikke være flaskehals (overløb) Må ikke være flaskehals (overløb) Regnbed SVK. Dim. regneark RC anvisning 16 om regnbed fulgt Grøft Uponors beregningsprogram Tabel 2: Dimensioner af de enkelte LAR-elementer samt forudsætninger for de udførte beregninger. Alle efterfølgende fotos er fra demo-anlægget etableret maj-juni Entreprenør er Gundsø Entreprenør Forretning. Nedenfor uddybes dimensioner og fakta for de enkelte anlæg. 12

13 Permeable belægninger Figur 7: IBF og NCC har netop modtaget DI Byg s innovationspris 2013 for de permeable belægninger. Økolock (øverst tv.) og ØkoSuperlock (øverst th.) og Rima (nederst) er demonstreret på klimaskolen (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto). Dimensionerne af de permeable belægninger fremgår af tabel 3. Afretningslag og fugemateriale (DrænAf) Bundsikring (DrænStabil) Flisetype Økolock ØkoSuperlock Rima 3 cm + fuge cm 25 m 2 36 m m 2 Tabel 3: Dimensionerne af de permeable belægninger på klimaskolen. 13

14 Der er etableret ca. 200 m 2 permeable belægninger. Der er udlagt 3 forskellige typer fliser, hhv. Rima, Økoloc samt Superloc. IBF og NCC har november 2013 modtaget DI Byg s innovationspris 2013 for de permeable belægninger, der er demonstreret på klimaskolen, se: samt: Kombinationen af fliser, fugemateriale (Dræn Af), afretningslag (Dræn Af) samt bærelag (DrænStabil) er helt ny. Fugematerialet og afretningslaget er altså det samme. Opbygningen af de permeable belægninger er altafgørende for transporten af vand væk fra overfladen, og det er vigtigt, at dybden af laget af DrænStabil er mellem 35 og 40 cm. Alle belægningerne modtager vandet fra overfladerne (ikke tag). Alle belægningerne er håndudlagte. På baggrund af de opnåede erfaringer med de permeable belægninger anbefales det at maskinudlægge belægningerne på andre skoler. Herved opnås en helt plan overflade, hvorved børnene kan gå i bare fødder uden at skære sig på grater, som belægningerne er støbt med. Ved maskinudlægning minimeres risikoen endvidere for, at cykler (i SFO) ikke punkterer. Vandrender: Efter ønske og design fra Thing & Brandt Landskaber er der benyttet 2 typer vandrender: hhv. rund vandrende fra IBF samt bred flisevandrende designet af Thing & Brandt Landskaber med fliser leveret af IBF. Rund vandrende: Figur 8: Rund vandrende fra IBF transporterer tagvandet til de store vandrender (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto). De runde vandrender har en dybde på 2 cm, se bilag 12, og der er etableret ca. 70 meter. 14

15 Vandrender er dimensioneret til at rumme en 2-års regn. Vandføringen beregnes efter antal tagnedløb, der går på den aktuelle vandrende (den rationelle metode). Figur 9: 90 s vinkler i runde vandrender bør undgås. Tagvandet løbet ud over kanten og eroderer omkringliggende jord. På baggrund af de praktiske erfaringer anbefales det at undgå 90 s vinkler i rund vandrender (som vist på figur 9). Tagvandet fra et enkelt tagnedløb løber ud over kanten, hvilket bevirker at den omkringliggende jord eroderer. Store vandrender: 15

16 Figur 10: Stor vandrende. Der er valgt forskellige fliser i bunden (hhv. glatte, med riller, med knopper af forskellig dimension), så vandet vil bevæge sig forskelligt hen over fliserne. På sigt er det ønsket, at fliserne skal males i forskellige farver i bunden. Profil af stor vandrende er vedlagt som bilag 13. Dimension af stor vandrende fremgår af tabel 4: Længde (cm) Bredde (cm) Max dybde (cm) 30 cm pr flise I alt 190 meter vandrende Tabel 4: Dimension af stor vandrende (men følger eksisterende terræn, dvs. dybden varierer) Vandrender er dimensioneret til at rumme en 2-års regn. Vandføringen beregnes efter antal tagnedløb, der går på den aktuelle vandrende (den rationelle metode). Bredden af de store vandrender er fastlagt efter: hvilke fliser, som IBF har, vandmængder og transporten af vand samt muligheden for at der kan etableres legemuligheder med spjæld, som kan åbnes og lukkes (endnu ikke etableret). Der er anvendt Albertslundkantsten i store vandrender. Når disse anvendes på skoler, skal kanterne slibes af, så børnene ikke kan skære sig på de grater, som kantstenene produceres med. Det skal desuden tidligt i projekteringsfasen vurderes, hvilke riste, der skal bruges, når gangsti krydser vandrende. Dette har betydning for, hvilke riste man vælger, hvor dyre de er, samt hvordan de monteres på kantstenene. Soppebassin: 16

17 Figur 11: Soppebassinet er udformet så det forestiller et landkort over Roskilde Fjord. Pigen står på Orø. Kystlinjer og byer er endnu ikke optegnet (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto). Thing & Brandt Landskaber foreslog, at soppebassinet skulle forestille et landkort over Roskilde Fjord samt Isefjord formet i asfalt, se figur 11. Kystlinjerne skal optegnes i hvid, så det gøres tydeligt, hvornår vandstanden stiger så meget, at kystlinjerne oversvømmes. Byer skal være røde. Landskabet skulle dels give eleverne mulighed for at lege med vand, dels vise, hvor det er godt at bo langs fjorden, og hvor der først sker oversvømmelse. Bassinet er designet af Thing & Brandt Landskaber. Afløbstekniske forhold (fald gennem bassin, udløb, overløb) er fastlagt af TI. Kortet er tegnet op af Landinspektør Hyldegaard, og NCC Roads har etableret landskabet udformet i asfalt. Skitse af soppebassin er vedlagt som bilag 14. Dimensioner af soppebassin fremgår af tabel 5. Længde (m) Bredde (m) Max. vanddybde (cm) Overløbskote (relativ) (cm) Udløb (cirkulært) (mm) Overløb (rektangulært) Fald gennem bassin cm lavere end tilløbskote ø75 mm H = 0,16 m B = 0,20 m 5 Tabel 5: Dimensioner af soppebassin udformet som landkort over Roskilde Fjord og Isefjord. Hverken Roskilde Kommune eller Lindebjergskolen stillede krav til vanddybden. Max vanddybde blev fastsat til 12 cm, da der er gode erfaringer med et soppebassin på Brøndbyøster skole, der netop har denne dybde. Dybden har vist sig at være velegnet, da den netop ikke overstiger en barnegummistøvle, så børnene kan undgå vand i Støvlerne, når de sopper i bassinet. Overløb i Soppebassin er dimensioneret for en 2 års regn. Faldet gennem bassinet (i kote 0 ) er etableret, så bassinet tømmes, når regnen stopper og udløbet står åbent. Udløbet er etableret i det laveste punkt af kote 0 i rustfrit stålrør ø75 mm. Materialet af røret er valgt, så røret kan tåle udlægning af varm asfalt. Der er anbragt en plastprop, fastgjort med kæde til bassinkanten, som kan sættes i udløbet, hvis eleverne ønsker at soppe i bassinet. Da der ikke må være stillestående vand på skolen, skal proppen fjernes minimum hver anden dag, så bassinet tømmes. 17

18 ACO-rende: Figur 12: Foto af ACO dræn, der monteres som overløb fra soppebassin. Overløbskanten fra soppebassinet ses på fotoet, udløbet er i bund af ACO drænet (ses ikke på foto) (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto). Tværsnit af ACO-rende fremgår af bilag 15. Dimensioner fremgår af tabel 6. Bredde (m) Længde (m) Dybde (m) 2,35 2 stk. á 1,0 m 3,65 40 tons (tung trafiklast) Tabel 6: Dimension af ACO-rende. Trafikbelastning Type rende Dimensioneret efter ACO drain multiline V 200 Uponors beregningsprogram ACO-renderne leveres med endestykker, som her er tilpasset som overløb fra soppebassin efter ønsket overløbskote, der er 1 cm lavere end tilløbskoten, så tilbagestuvning undgås. Dimensionen af ACO-renden er valgt, så den kan klare en 2 års regn, så den ikke bliver flaskehals. 18

19 Faskine med vandpumpe Collectio: Figur 13: En Collectio er en Faskine med membran i bund samt 1/3 op ad siderne. Via en vandpumpe kan eleverne pumpe regnvandet til regnbedet. Pumpen er monteret på betonflise, da den er anbragt på ubefæstet areal (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto) Wavins nyeste produkt er en faskine med en membran i bund samt i 1/3 af sidernes højde. Herved opnås et underjordisk vandspejl. Via en vandpumpe kan eleverne pumpe vandet til fx vandrender, soppebassin eller regnbed. Tværsnit af COLLECTIO fremgår af bilag 16. Dimensioner fremgår af tabel 7. Bredde (m) Længde (m) Højde (m) Trafikbelastning Tilløb Overløb (mm) 1,0 1,5 0,8 fodgængere Ø160 Ø160 Tabel 7: Dimension af Collectio, som er en faskine med en membran i bund samt i 1/3 af sidernes højde. Herved opnås et underjordisk vandspejl. Via en vandpumpe kan eleverne pumpe vandet til vandrender, soppebassin eller regnbed. Eleverne er meget optaget af vandpumperne! Pumpen skulle monteres på ubefæstet areal. Der blev derfor indkøbt en betonflise til at montere vandpumpen på. Vandflisen samt det sted, hvor vandet lander, er blevet stabiliseret med grus for at udgå erosion. 19

20 Regnbed: Figur 14: Regnbedet ved indvielsen af anlægget september Collectio ses tv, og overløb til grøft th (foto: Thomas Wilhelm, SpecialPhoto). Snit og plan af regnbedet, som er fastlagt ud fra Rørcenteranvisning 016, ses i bilag 17. Dimensionerne fremgår af nedenstående tabel 8. Bredde (m) Længde (m) Dybde (m) Tilløb fra Collectio Overløbskote Fyld 2 8 0,08 Ø160 1 cm under bundkote af tilløb Tabel 8: Dimension af regnbed. Blandet muld og grus i 0,4 m Amphi Consult A/S, klimaambassadørerne samt 3.b (2012/2013) har forestået beplantningen af regnbedet (se under pkt. 11), som er beplantet med bl.a. lysesiv, sumpstrå samt Manna Sødgræs. 20

21 Grøft: Figur 15: Beplantning af grøften, der fungerer som overløb til regnbed (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto) Tværsnit af trapez-formet grøft fremgår af bilag 18. Dimensioner fremgår af tabel 9. Bredde (top) m Bredde (bund) M Dybde Længde (m) Volumen m 3 Tværsnit (m 2 ) Overløb 0,8 0,4 0,5 28 8,4 0,30 Kuglerist Tabel 9: Dimension af trapez-formet grøft placeret som overløb fra regnbedet. Volumen er beregnet ud fra Uponors beregningsprogram (Mannings formel til grøfter og render uden nedsivning): 21

22 Grønt tag: Der er etableret et grønt tag på cykelstativerne. Det grønne tag er 72 m 2. Figur 16: Foto af det grønne tag udført af Nykilde på klimaskolen Se etableringen af det 72 m 2 grønne tag på klimaskolen: Opsamling af regnvand til vanding af køkkenhaver: Regnvandet opsamles desuden til vanding af køkkenhaver i beholdere leveret af Genvand, se Figur 17: Opsamling af regnvand til vanding af køkkenhaver 22

23 5. Udarbejdelse af tegningsmateriale Afløbsteknisk plantegning over skole samt hal er udarbejdet, se bilag Krav til dokumentation og måleprogram Det skal planlægges, hvilke målinger, der skal foretages (i efterfølgende projekter, hvor demo-anlæg etableres), samt hvor målerne skal anbringes. Pejling af grundvandsstand: Der er forberedt til 3 pejlinger af grundvandsstand i 3 meter under terræn. Der er anbragt 2 målere af typen Chatter Enhed fra MJK Automation, se figur 16 Målerne måler vandstanden 2 gange i døgnet. Målerne er etableret april 2012, og derved er der opnået 1 års pejlinger, inden etablering af LAR-anlæg er påbegyndt. Målingerne kan bruges til at sammenligne vandstanden før og efter afkoblingen af 1100 m 2 tagareal. Målingerne præsenteres i rapporten Projekt Klimaskole. Udvikling af LAR Ekstrem B, som offentliggøres ultimo januar Figur 18: Chatter enhed fra MJK Automation etableret april Nedbørmålinger: Der er anbragt en nedbørmåler af typen RIMCO på taget af skolen, se figur 17. Nedbørmåleren måler nedbøren hvert minut med en opløsning på 0,2 mm. Placeringen er ikke meteorologisk set den optimale, da der kan være turbulens fra taget, hvilket betyder, at regnmåleren ikke måler repræsentativt i forhold til andre Rimco-målere i Spildevandskomiteens regnmålersystem. Det er dog vurderet, at en placering på taget vil være hensigtsmæssig for at undgå, at der kommer vand fra børnenes leg i regnmåleren. Nedbørmålingerne skal vises på skolens intranet samt give grundlag for varslinger af skybrud. Der arbejdes p.t. på begge dele. 23

24 Figur 19: Opstilling af nedbørmåler af typen RIMCO på skolens tag (tv) samt målerskab (th). 7. Opbygning af hydraulisk model for afstrømnings- og evt. oversvømmelsesforhold Der er opbygget MIKE Urban Model til at beregne afstrømningsforhold på klimaskolen. Modellen skal hvis muligt på sigt dokumentere, at der er en positiv effekt af at afkoble regnvandet på Lindebjergskolen. Modellen skal kunne bruges i undervisningen, så eleverne og lærerne gøres bekendt med, at modellen benyttes. På figur 20 vises et luftfoto af det område som modellen dækker. 24

25 Figur20. Luftfoto af klimaskolen anvendt til Mike Urban modellering Fotoet blev tage i forbindelse med en opmåling af terrænforholdene omkringskolen. Information om hældninger i terrænet er vigtige for at kunne beskrive, hvor der opstår oversvømmelser, og hvor vandet i givet fald løber hen. På baggrund ag viden on terrænet og skolens afløbssystem er der opbygget en computermodel, som beskriver, hvordan vandet strømmer i kloakkerne og på terræn, når det regner. Af figur 21 ses det, hvor kloaksystemet løber over, og der kommer oversvømmelser, når en monsterregn rammer skolen. Figur 21. Luftfoto med kloaksystem. De blå streger er kloakledninger, og de røde cirkler er kloakbrønde. De lyseblå områder viser områder, som vil blive oversvømmet, hvis skolen var blevet ramt af en monsterregn, før den blev klimatilpasset Næste skridt mht. modellering af klimaskolen er at lægge de nye klimatilpasningstiltag ind i modellen, og så vise hvordan de reducerer oversvømmelserne. 8. Anmodning om tilladelser til nedsivning mv. Ansøgning om nedsivningstilladelse, se: Nedsivningstilladelse fra Roskilde Kommune, se: 9. Udarbejdelse af ansøgning til etablering af demo-anlæg, herunder opstilling af økonomiske overslag for anlægsomkostninger I forbindelse med konceptudviklingen er der søgt penge til etablering af 3 demo-anlæg. Heraf er de 2 bevilget, hhv.: 1) Projekt Klimaskole. Udvikling af LAR Ekstrem B. Demo-projektet er færdigt, og rapporten offentliggøres ultimo januar. Samlet anlægssum: 1 mio. kr. 2) Multirum med skybrudssikring. Projektet er i fuld gang og etableres efteråret Samlet anlægssum: 2,2 mio. kr. 25

26 10. Læringsprocessen Under konceptudviklingen har det været en hjørnesten at diskutere, hvordan det færdige demo-anlæg kan fremme samt styrke en handlingsorienteret undervisning. Denne proces pågår og afrapporteres særskilt ultimo Undervisning og formidling af klimaeffekter og klimatilpasning Der udvikles undervejs nyt undervisningsmateriale til de forskellige klassetrin, og der iværksættes undervisningsforløb for både skolelærere og elever på alle kommende klimaskoler. Der har under konceptudviklingen bl.a. været foretaget følgende konkrete aktiviteter: Uddannelse af 23 klimaambassadører i 6.-7 klassetrin: Uddannelsen er foretaget af under Concito. Kontaktperson er Synnøve E. Kjærland. Workshop for 1.-3 klasse: Hvad vil I bruge regnvandet til?: Eleverne skulle tegne, hvad regnvandet skulle bruges til, fx havn, dæmninger, flotte planter, vandmølle mv. Klimamotiver på lyd-akustik-billeder: Workshoppen blev afholdt for klassetrin af kommunikationsfirmaet Small Copenhagen. Se fotos fra workshoppen i bilag 19. Klima-rap inkl. video på youtube: 5. klasserne har selv skrevet en klimaskole-rap sammen med Chapper og ûberlyd, se Skolens tekniske serviceleder har indspillet den som video, og resultatet ses her: Figur 20: Ekspedition beplantning af regnbed juni 2013 (foto: Thomas Wilhelm, Specialphoto) 26

27 Ekspedition beplantning af regnbed: 3. klasserne blev sendt ud for at hente planter til det nye regnbed. Ekspeditionen blev ledet af firmaet Amphi Consult A/S. Der blev lejet firhjulstrækker og bus, og alle eleverne blev fragtet ud til lokale vandhuller, udstyret med skovl og spand, gravede planter op samt genplantede dem i det nye regnbed. Læs pressemeddelelse om ekspeditionen her: Der søges fortsat særskilt finansiering til at udvikle ny klimaundervisning. 12. Bæredygtighedsperspektiv og videndeling Diskussion af projektet i et bredere bæredygtighedsperspektiv. Det vil f.eks. sige at gøre opmærksom på hvordan projektet spiller sammen med andre miljømæssige og sociale faktorer, f.eks. natur og materialer. Der arbejdes videre med dette punkt, der afrapporteres særskilt ultimo Afrapportering og formidling Projektet opdateres løbende på hjemmesiden laridanmark.dk, se: Borgergruppen Klimaraterne kommunikerer via Facebook, se: Der er udarbejdet et større antal artikler om projekt klimaskole i fx Teknotitser (Teknologisk Instituts interne blad), Grønt Miljø, Entreprenøren, Mestertidende, Licitationen, Grøn Hverdag, Dansk Vand, Kloaktuelt, Dagbladet (Roskilde) mv. Desuden har Lindebjergskolen både været i P4 samt i TV2 Lorry i forbindelse med klimaundervisning. 14. Hvordan kan konceptet overføres til andre skoler? Konceptet skal overføres til andre skoler via en ny undervisningsportal, som der søges penge til særskilt. Processen illustreres ved figur 21 (også vedlagt som bilag 9 side 2). 27

28 Figur 21: Delprojekter i projekt klimaskole. Ny undervisningsportal er omdrejningspunkt for udbredelsen af konceptet til andre skoler. Af figur 21 fremgår det, at omdrejningspunktet for udbredelsen af konceptet til andre skoler, er en ny undervisningsportal, som der søges penge til særskilt. På undervisningsportalen kan alle relevante guidelines til, hvordan du kommer i gang på din egen skole, fremgå. Der skal lægges opgaver relateret til regnvandshåndtering på alle klassetrin, så lærerne nemt har et forløb, som de kan hente og benytte. Via hjemmesiden kan der bookes kurser til elever og lærere, og man kan låne et klimatilpasnings-survival-kit. Hjemmesiden linker til eksisterende, gode undervisningssites. En af idéerne til undervisningssiten er, at elevernes fortælling skal fremgå af hjemmesiden. Således er det elevernes fortælling om, hvad fx et grønt tag er, eller hvad der sker i en permeabel belægning. Kommunikationsfirmaet Small Copenhagen har tilbudt at udvikle et koncept med såkaldte klimaprint med QR-koder, der guider elever, forældre, lærere, interesserede borgere rundt på skolens område, så skolen udadtil fungerer som elevernes opslagstavle ud mod omverdenen. På klimatilpasningsruten kan man således navigere rund til de forskellige anlæg og målere og få opgaver og oplysninger. 28

29 På figur 20 (også vedlagt som bilag 10) har klimacentergruppen endvidere diskuteret, hvordan klimaskolekonceptet på skolerne kan være kulturbærende for adfærden i familier, så klimaskolekonceptet både sætter klimatilpasning på dagsordenen i andre skoler men også i virksomheder, på kommunalt niveau og hos den enkelte borger. Klimatilpasning Kommunalt niveau Andre Skoler Kultur bærende Virksomheder Familier Fagligt Praksisændring Organisatorisk Figur 22: Konceptmodel for klimaskolen (også vedlagt som bilag 10) 29

30 Bilag 1. Afløbsteknisk plantegning 2. Sigtekurveanalyser 3. Opmåling af landinspektør. Situationsplan oktober Behovsanalyse, herunder klasse- og funktionsdeling samt muligheder for håndtering af regn 5. Skitse af demo-projekt 1 og 2 (Thing & Brandt Landskaber) 6. Situationsplan demo-projekt 1 anlagt forår 2013 (Thing og Brandt landskaber) 7. Principskitse over multirum med skybrudssikring 8. Principskitse parkourbane med regnvandshåndtering 9. Delprojekter i projekt klimaskole inkl. finansiering 10. Koncept model for klimaskolen 11. Trepunktsmetoden 12. Tværsnitsprofil Rund vandrende fra IBF 13. Tværsnitsprofil af stor vandrende (fliser fra IBF, designet af Thing & Brandt Landskaber) 14. Soppebassin over Roskilde Fjord og Isefjord (plan) (Thing & Brandt Landskaber) 15. Tværsnit af ACO-rende 16. Produktblad Collectio 17. Snit og plan af regnbed 18. Snit af trapez-formet grøft 19. Fotos fra workshop: tegning af klimaprint som akustik-billeder (Rockfon-plader) 30

Projekt klimaskole. Demo-anlæg med nye LAR-løsninger

Projekt klimaskole. Demo-anlæg med nye LAR-løsninger Projekt klimaskole Demo-anlæg med nye LAR-løsninger 2015 Titel: Projekt klimaskole Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Hanne Kjær Jørgensen Foto: Thomas Wilhelmsen,

Læs mere

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Hvordan skaber vi klimarobuste byer?

Hvordan skaber vi klimarobuste byer? Hvordan skaber vi klimarobuste byer? Danske byer: Klimafølsomme Stor CO 2 udledning www.vandibyer.dk Fremtidens byer: Klimarobuste Lav CO 2 udledning Forsat velfærd 1 Hvordan skaber vi the livable city

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Stiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning

Stiholmsvej, Birkerød. LAR Permeabel Belægning Stiholmsvej, Birkerød LAR Permeabel Belægning Permeabel belægning på gågaden udført som LAR Der er foretaget fuld afkobling fra kloak og ikke etableret overløbsforanstaltning. Anlægget er konstrueret som

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret

Læs mere

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion

Læs mere

Belægninger, der dræner regnvandet væk

Belægninger, der dræner regnvandet væk DRÆNPRODUKTER DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Belægninger, der dræner regnvandet væk 2 Øget regn belaster kloaknettet Klimaforandringerne begynder at vise sig i Danmark. Vi oplever hyppigere

Læs mere

LAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning

LAR Løsninger. - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender. En stærk dansk betonløsning En stærk dansk betonløsning LAR Løsninger - permeable afløb og belægninger samt regnbede, bassiner og vandrender - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Permeabel boligvej, Helenevej, Frederiksberg.

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand

Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven for nedsivningsanlæg til regnvand Rørcentret 2016 Titel: Vejledning i afgrænsning af autorisationsloven Rekvirent: Sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 3, 6700

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Permeable befæstelser hvor går grænsen?

Permeable befæstelser hvor går grænsen? Permeable befæstelser hvor går grænsen? Indlæg ved Kim Falkenberg, IBF og Michael Brask, NCC Godt spørgsmål Men vi tør godt sikre 1000 l/sek/ha Vi har løsningen fra bund til top Fordi: - vi har udviklet

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR Rundgården Foto: Lars Thorsen A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR PROJEKTBESKRIVELSE Kinnekullerender fører vandet fra tagnedløb til de permeable

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen

Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Anvisning for arbejder i og omkring klimaveje Hvordan sikrer vi, at vandhåndteringen ikke ødelægges, når vi arbejder i og omkring vejen Gitte Hansen giha@orbicon.dk 1 Hvad skal vi igennem Eksempler på

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Revideret juli Nedsivning af husspildevand

Revideret juli Nedsivning af husspildevand Revideret juli 2017 Nedsivning af husspildevand Før du etablerer nedsivningsanlæg Etablering af et nyt nedsivningsanlæg kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven fra kommunen. Hvis du som ejer

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag

Stiholmsvej i Birkerød - Forslag Stiholmsvej i Birkerød - Forslag Stiholmsvej i Birkerød I forbindelse med opførelsen af en ny Føtex ved Stiholmsvej i Birkerød ønsker Rudersdal Kommune at få Stiholmsvej omlagt til en gågade med pladsdannelse,

Læs mere

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Klimatilpasning af Domus Vista Park III Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.

Leca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker. 15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan

Læs mere

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål. Dimensionering af kloaksystemer I Viborg Kommune dimensioneres Energi Viborgs Vands kloakanlæg i overensstemmelse med nyeste viden og anbefalinger fra Spildevandskomitéen, jf. skrift 27, 28 og 29. Yderligere

Læs mere

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at

Læs mere

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter

Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter NÆRHEDEN Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKSNISK NOTAT PROJEKTNR.

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden (projekt 7255.2011) 31. juli 2015 Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet LAR potentiale værktøj: Brugervejledning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

LAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte

LAR Permeabel Belægning. Sneglehuset Rønnebærvej Holte LAR Permeabel Belægning Sneglehuset Rønnebærvej Holte Permeabel belægning udført som LAR Der er foretaget afkobling fra kloak og etableret overløbsforanstaltning til fælleskloakken. Anlægget er konstrueret

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere