carlsbergfondet årsskrift 2014 carlsbergfondet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "carlsbergfondet årsskrift 2014 carlsbergfondet"

Transkript

1 carlsbergfondet årsskrift 2014

2 carlsbergfondet årsskrift 2014 carlsbergfondet 2014 redaktion: lene kyhse bisgaard lars bo pedersen anne marie nielsen design: kontrapunkt tilrettelægning & produktion: k grafik tryk: narayana press isbn: carlsbergfondet h.c. andersens boulevard københavn v telefon bestyrelse: professor, dr.scient. flemming besenbacher, formand Professor, dr.med. Søren-Peter Olesen. Professor, cand.oecon. Nina Smith Professor, dr.scient. Lars Stemmerik. Professor, dr.phil. carl bache sekretariatschef lene kyhse bisgaard Økonomichef anders garrigues kvæstor jens otto veile ny carlsbergfondet brolæggerstræde københavn k telefon bestyrelse: mag.art. karsten ohrt, formand lektor, dr.phil. maria fabricius hansen professor, dr.phil. morten kyndrup carlsberg laboratorium gamle carlsberg vej københavn v telefon bestyrelse: professor, dr.scient. flemming besenbacher, formand professor, dr.med. søren-peter olesen professor, dr.scient. lars stemmerik Viceadm. direktør & CFO jørn p. jensen senior vice president graham fewkes tilforordnede: Professor, dr.pharm. Povl Krogsgaard-Larsen senior vice president peter ernsting direktør: professor, dr.scient. birger lindberg møller Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg frederiksborg slot 3400 hillerød telefon bestyrelse: kabinetssekretær, henning fode, formand professor, dr.scient. flemming besenbacher direktør per kristian madsen direktør: cand.mag. mette skougaard tuborgfondet gamle carlsbergvej københavn v telefon bestyrelse: VICEADM. DIREKTØR & CFO JØRN P. JENSEN, FORMAND PROFESSOR, DR.scient. FLEMMING BESENBACHER KONCERNDIREKTØR SØREN ISAKSEN KOMMUNIKATIONSDIREKTØR ANNE-marie SKOV CEO Bjørn Karsholt underdirektør PETER MOE RASMUSSEN på omslaget Niels Henrik David Bohr ( ) maleri af Otto Christian Sievert 1926 det nationalhistoriske museum på frederiksborg

3 2014

4 I N D H O L D 6 10 FORORD introduktion til carlsbergfamilien carlsbergfondet Hvad sker der inde i stjernerne? Jørgen Christensen-Dalsgaard 2. visuel opmærksomhed Claus Bundesen 3. Små og store skolehistorier Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith 4. HÆREN I SØEN Mads Kähler Holst 5. Et indblik i batteriets atomare verden dorthe bomholdt ravnsbæk 6. historisk Resonans Anders Hastrup 7. fæstning Grønland Matthias Heymann og Kristian Hvidtfelt Nielsen 8. Kan planter huske lave tempera turer? Majken Pagter 9. Nordens Lærde Fruentimmer og Den tiende Muse Marianne Alenius 10. Kan stjerne celler i rygmarven hjælpe til at gnubbe smerte væk? Jean-François Perrier 11. en åben verden ole wæver 12. niels bohr og carlsbergfondet finn aaserud 13. bevillinger 2013 herunder regnskab

5 ny carlsbergfondet i kunstens tjeneste karsten ohrt 15. udstillingen Degas Metode på Ny Carlsberg Glyptotek line clausen pedersen 16. Paul Gauguin: Marine flemming friborg 17. formand gennem 25 år flemming besenbacher 18. heksameterdigt ivar gjørup 19. beretning for året 2013 herunder regnskab carlsberg laboratorium lagergær: slægtskab, genomforskning og evolution Andrea Walhter, Jürgen Wendland, Zoran Gojkovic og Birgitte Skadhauge 21. beretning for året 2013 herunder regnskab det nationalhistoriske museum på frederiksborg danmark og Zarernes Rusland Thomas Lyngby 23. transition mette skougaard 24. beretning for året 2013 herunder regnskab tuborgfondet tuborgfondet peter moe rasmussen 26. Opskriften på eksportsucces Philipp Schröder 190 persongalleri

6 6 carlsbergfondet 2014 Af flemming besenbacher formand, carlsbergfondets bestyrelse Hvis jeg har set længere, er det kun ved at stå på skuldrene af kæmper. Isaac Newton, Carlsbergfondets visionære stifter Carlsbergfondet hviler på skuldrene af en kæmpe, den fremsynede og visionære brygger J.C. Jacobsen. Han stiftede i 1876 Carlsbergfondet, der skulle overtage ejerskabet af bryggeriet Carlsberg, når han døde. J.C. Jacobsen levede i en tid med store forandringer industrielt, videnskabeligt og kulturelt. Hans forretningsmæssige og finansielle succes blev grundlagt ved konstant at fokusere på kvalitet, redelighed, ordentlighed, en tæt kobling mellem videnskab og industriel innovation og ved konstant at være omstillingsparat. Disse værdier, som Carlsberg og Carlsbergfondets virke er baseret på, er evigt gyldige og har været ledetråde siden begyndelsen. Et travlt år 2013 har været et år med mange forandringer og udfordringer. Forandringerne har været nødvendige, for at Carlsbergfondet fortsat kan opfylde sine formål i henhold til fundatsen og for at kunne navigere i en foranderlig verden. Efter godkendelse i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab søgte Carlsbergfondet i november 2013 Justitsministeriet om tilladelse til at ændre fundatsen. Carlsbergfondet ønskede at fjerne fundatsens krav om en ejerandel på mere end 25% af aktierne i Carlsberg A/S. Dette skridt var nødvendigt for at øge den finansielle fleksibilitet i Carlsberg A/S, så bryggeriet bliver i stand til at rejse mere kapital, hvis der skulle blive brug for det. Fondets tilsynsmyndighed, Civilstyrelsen, imødekom ansøgningen, hvilket betyder, at Carlsbergfondet i fremtiden skal eje så stor en aktieandel i Carlsberg årsskrift 2014 carlsbergfondet

7 7 A/S, at den giver ret til mindst 51% af stemmerne på generalforsamlingen. Carlsbergfondet har som en forandringsparat hovedaktionær hermed givet bryggeriet den manøvremulighed, der er nødvendig for, at bryggeriet fortsat kan skabe værdi gennem at deltage i den globale konsolidering inden for ølindustrien. I kølvandet på den globale finanskrise er aktivt samfundsansvar i stigende grad blevet en international konkurrenceparameter. Det var netop samfundsansvar, brygger J.C. Jacobsen havde for øje, da han stiftede Carlsbergfondet. J.C. Jacobsen dannede skole for den danske fondstradition, hvor det ikke kun drejer sig om at sikre erhvervsvirksomhedens videreførelse, men også om at gøre almennytte ved at støtte f.eks. videnskab, kunst og kultur. Carlsbergfondet fulgte i 2013 forberedelserne til ændring af fondsloven, hvilket resulterede i, at der blev fremsat et lovforslag i Folketinget primo Formålet med ændringerne af fondsloven er blandt andet at øge gennemsigtigheden i de danske fonde og i deres virke. Lovforslaget indebærer også, at der sættes fokus på anbefalinger for god fondsledelse. Vi er glade for, at Carlsbergfondet allerede opfylder langt de fleste af de anbefalinger, som har været fremme i forbindelse med lovforslaget, og vi arbejder løbende på øget åbenhed og transparens omkring fondets virksomhed. Støtte til forskning af høj kvalitet Carlsbergfondet uddelte i 2013 i alt 221 mio. kr. til sine fundatsbestemte hovedaktiviteter, der omfatter tilskud til Carlsberg Laboratorium, støtte til videnskabelig forskning, opretholdelse og udvikling af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot samt tilskud til samfundsgavnlige og erhvervsrettede formål via Tuborgfondet. Heraf gik 157 mio. kr. til grundforskningsaktiviteter inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Et vigtigt fokusområde i disse bevillinger har været at styrke vækstlaget, generationsskiftet og internationaliseringen i dansk forskning. I vækstlaget finder vi blandt andet unge forskertalenter, der netop har afsluttet deres ph.d.-uddannelse. Fondets bestyrelse har i 2013 bevilget omkring 100 rejsestipendier til særligt talentfulde yngre postdocs, så de kan deltage i de bedste internationale forskningsmiljøer. Derudover er der bevilget et antal postdocstipendier for at tiltrække fremragende juniorforskere til de bedste danske forskningsmiljøer. Carlsbergfondet har også bidraget til opbygning af en unik forskningsinfrastruktur på danske universiteter gennem støtte til apparaturindkøb m.m., og der er givet bevillinger til afholdelse af internationale konferencer, forskningsrejser samt udgivelse af monografier og andre publikationer. Endelig har Fondet givet nogle større flerårige bevillinger til projekter, der går på tværs af traditionelle fagdiscipliner en bevillingstype, som Fondet ønsker at fremme i de kommende år. Fælles for alle bevillinger er, at de er givet til forskere og forskningsprojekter af meget høj kvalitet nationalt såvel som internationalt. I anledning af 200-året for J.C. Jacobsens fødsel indstiftende Carlsbergfondet i 2011 to forskningspriser på hver 1 mio. kr. til fremragende forskere inden for naturvidenskab og humaniora/samfundsvidenskab. I 2013 gik forskningspriserne til professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, Aarhus Universitet, der modtog prisen for sin forskning i stjerners fysik, struktur og udvikling, og til professor Claus Bundesen, Københavns Universitet, som modtog forskningsprisen for sin forskning i menneskets opmærksomhedsprocesser og sin matematisk-psykologiske teori om visuel opmærksomhed, der benyttes til diagnosticering af hjernesygdomme og psykiatriske lidelser hos såvel børn som voksne. Nye ansigter Det har været skiftedag i Carlsbergfondets bestyrelse. Professor Per Øhrgaard udtrådte ved årsskiftet af bestyrelsen på grund af alder. Per Øhrgaard blev indvalgt i bestyrelsen i 1993, og han har i 20 år ydet en stor og meget værdifuld indsats både som fagperson inden for de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne og i Fondets generelle arbejde. Efter at være valgt af Videnskabernes Selskab indtrådte professor Carl Bache ved årets start som nyt medlem af Carlsbergfondets bestyrelse. Carl Bache er professor i engelsk ved Syddansk Universitet. Det har også været skiftedag på Carlsberg Laboratorium, hvor professor Birger Lindberg Møller er blevet ansat som direktør med ansvar for den overordnede videnskabelige linje på laboratoriet. Birger Lindberg Møller vil varetage hvervet sideløbende med sit professorat på Københavns Universitet. Dermed styrkes båndene mellem Carlsberg Laboratorium og universitetsforskningen inden for blandt andet plantebiologi og biokemi. Carlsberg Laboratoriums formål er ifølge Carlsbergfondets fundats at bidrage med frontforskning og innovation på fire fokusområder: Gær, byg, ingredienser og bryggeriteknologi. Samtidig har adjungeret professor, Vice President (vp) Birgitte Skadhauge, VP Bjørn Søndenskov og VP Stefan Kreisz overtaget den overordnede ledelse af Carlsberg Research Center (crc), som Carlsberg Laboratorium er en integreret del af. Hans Edvard Nørregård-Nielsen besluttede i efteråret 2013 at gå på pension efter 25 år som for- årsskrift 2014

8 8 mand for Ny Carlsbergfondets bestyrelse. Jubilæet blev fejret den 1. oktober ved en reception på Ny Carlsberg Glyptotek, og Hans Edvard Nørregård- Nielsen fratrådte ved udgangen af Carlsbergfondet havde som en særlig hyldest og tak til Hans Edvard Nørregård-Nielsen for hans store indsats fået udformet et digt skrevet i heksametre om Hans Edvard Nørregård-Nielsens liv og levned som formand. Heksameterdigtet var forfattet af lektor Ivar Gjørup og blev fremført af kongelig skuespiller Karen Lise Mynster. Digtet er optrykt som en selvstændig artikel i dette årsskrift. Ifølge Carlsbergfondets fundats udpeges formanden for Ny Carlsbergfondets bestyrelse af Carlsbergfondets bestyrelse. Valget faldt på Karsten Ohrt, som er tiltrådt den 1. januar Kombinationen af Karsten Ohrts uddannelsesmæssige baggrund inden for kunsthistorie, hans virke som direktør for Nordjyllands Kunstmuseum, Kunsthallen Brandts i Odense og senest Statens Museum for Kunst samt talrige hverv i råd og udvalg gør Karsten Ohrt særdeles velkvalificeret til formandsopgaven. Karsten Ohrt har tidligere været medlem af Ny Carlsbergfondets bestyrelse fra 1993 til 2007 og har derfor et indgående kendskab til Ny Carlsbergfondets virke. Han har som ny formand formuleret sine tanker om Ny Carlsbergfondets formål om at virke til fremme af trangen for kunst i Danmark. Læs mere herom i Karsten Orths bidrag i dette årsskrift. Formidling og forskning på tværs Selv den bedste forskning har kun værdi, hvis den bliver formidlet. Carlsbergfondet har i 2013 gennemført forskellige aktiviteter til fremme af forskningsformidlingen. I januar 2013 deltog ca. 40 modtagere af Fondets udlands- og postdocstipendier i en netværksdag i Carlsbergfondet. Dagens emner var nye aspekter af mundtlig og digital forskningsformidling, karriereplanlægning samt netværksdannelse og erfaringsudveksling blandt bevillingsmodtagerne. Deltagerne evaluerede dagen med så stor tilfredshed, at et lignende netværksmøde blev afholdt igen i januar Som et andet formidlingsinitiativ er Carlsbergfondet begyndt at arrangere konferencer, hvor resultatet af større tværgående forskningsbevillinger formidles til en bredere kreds af videnskabsfolk, pressen, politikere og andre meningsdannere. I januar 2014 var Fondet vært ved en konference om Grønland under den kolde krig. Konferencen var bygget op omkring et forskningsprojekt under ledelse af lektor Matthias Heymann, hvis forskning Fondet har støttet gennem flere år. Med projektet som afsæt bød dagen på videnskabelige og politiske indlæg fra både dansk og grønlandsk side og debat om Grønlands rolle i dag. Det er helt i stifteren J.C. Jacobsens ånd at bringe vidende folk med vidt forskellig baggrund sammen til debat af emner, der er væsentlige for det danske samfund. Bryggeren var med sit samfundsengagement på mange måder forud for sin tid og praktiserede Corporate Social Responsibility mange år før, man begyndte at tale om det. Carlsbergfondet ser det som en vigtig opgave at sikre, at den fremragende forskning, Fondet støtter, kommer samfundet til gode, og dermed også medvirker til Scientific Social Responsibility. Dette mål vil fortsat være en af ledetrådene i Fondets virke. årsskrift 2014 carlsbergfondet

9 9 ved bryggeriets drift skal det være det stadige formaal uden hensyn til den øieblikkelige fordel at udvikle fabrikationen til den størst mulige fuldkommenhed saaledes at dette bryggeri og dets produkter altid kunne staa som et mønster og ved deres exempel virke til at ølbryggeriet her i landet holdes paa et høit og hæderligt standpunkt J.C. Jacobsen brygger og stifter af Carlsberg og Carlsbergfondet Det er min vision at forvalte arven efter brygger J.C. Jacobsen således, at hans tanker, ideer og Fondets fundats tilgodeses, tilpasses nutiden og medvirker til at præge fremtiden for virksomheden, videnskaben og samfundet Flemming Besenbacher Bestyrelsesformand i Carlsberg A/S og Carlsbergfondet årsskrift 2014

10 10 introduktion til carlsbergfamilien Carlsberg-familien omfatter verdens fjerdestørste bryggeri Carlsberg, tre fonde, to kulturbærende museer og et forskningslaboratorium. Her udfoldes ambitiøs international bryggerivirksomhed side om side med forskning og innovation samt støtte til det ypperste inden for videnskab, kunst og kultur. Carlsbergfondet er en af verdens ældste erhvervsdrivende fonde og har en helt unik konstruktion med flere opgaver. Fondet er kontrollerende hovedaktionær i Carlsberg A/S, og Fondets formand er også bestyrelsesformand i Carlsberg gruppen. Carlsbergfondets formål og aktiviteter er fastlagt i fundatsen. Carlsbergfondet står som følge heraf i spidsen for Carlsberg Laboratorium og bidrager hvert år med betydelig støtte til videnskabelig grundforskning. Carlsbergfondet er også ansvarligt for driften af Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Ny Carlsbergfondet yder støtte til kunst og kultur samt støtter driften af Ny Carlsberg Glyptotek. Tuborgfondet indgår også i Carlsberg-familien og støtter aktiviteter inden for erhverv, kultur, musik og idræt. Carlsbergfondet har, siden det blev stiftet i 1876, uddelt bevillinger for mange milliarder kroner til gavn og glæde for samfundet. Carlsbergfondet er som hovedaktionær med til at sikre bryggeriet Carlsbergs fortsatte udvikling som moderne internationalt bryggeri, der skaber værdi for aktionærerne og drives med fokus på forskning, innovation og produkter af høj kvalitet. Dette sker alt sammen til berigelse af den tætte forbindelse mellem bryggeri og samfund, som ligger i Fondets DNA. Fondet bygger på værdier som kvalitet, ansvarlighed og samfundssind. Carlsbergfondet afspejler, at stifteren J.C. Jacobsen gennem hele sin lange karriere var optaget af det enkle, men vigtige spørgsmål, som enhver kvalitetsbevidst brygger bør stille: Hvordan brygger man det bedste øl? Derfor oprettede J.C. Jacobsen allerede i 1875 Carlsberg Laboratorium, der er en afdeling af Carlsbergfondet. Laboratoriet har skrevet sig ind i industrihistorien som et af de mest banebrydende forskningslaboratorier. Her forsker videnskabsfolk intensivt i de grundlæggende processer bag ølbrygning, helt i tråd med Jacobsens overbevisning om, at processen konstant kan forbedres gennem tæt kobling til videnskaben. Helt i samme ånd uddeles en væsentlig del af Carlsbergfondets frie midler hvert år som bevillinger til videnskabelig grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Carlsbergfondets bevillinger har betydet meget for talentudviklingen og internationaliseringen på de danske universiteter, og Fondet er af den opfattelse, at nøglen ikke blot til bedre øl, men også til løsningen af de store globale samfundsudfordringer er investering i forskning af højeste kvalitet og i international særklasse. J.C. Jacobsen mente, at vi bedst forstår vores samtid, hvis vi kender vores historie. Den opfattelse skulle Carlsbergfondet være med til at udbrede på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Museet formidler Danmarks historie gennem malerier, møbler og kunstindustri, men museet har gennem de sidste ti år også skærpet det internationale udsyn med store udstillinger blandt andet om samspillet med Rusland og Kina. Ny Carlsberg Glyptotek er et andet toneangivende museum med internationalt format. Glyptoteket indgår i Carlsberg-familien via sin tilknytning til Ny Carlsbergfondet, og museet har en enestående kunstsamling af ægyptiske og antikke skulpturer, dansk guldalder og fransk impressionisme. J.C. Jacobsen besluttede i 1876 at testamentere hele sit livsværk til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han var overbevist om, at Carlsberg bedst kunne fremtidssikres, hvis nogle af landets klogeste hoveder stod i spidsen for bryggeriet. Det blev således Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs opgave at udpege de fem professorer, som skulle varetage ledelsen i både Carlsbergfondet og bryggeriet. Sådan er det stadigvæk. Af figuren fremgår, hvordan en global bryggerivirksomhed, forskning og støtte til videnskab, kunst og kultur forenes i Carlsberg-familien. årsskrift 2014 carlsbergfondet

11 carlsbergfondet Carlsberg Gruppen Grundlagt af J.C. Jacobsen i 1847 og i dag verdens fjerdestørste bryggeri Ny Carlsbergfondet Oprettet af Carl Jacobsen i støtter kunst. Bidrager til driften af Ny Carlsberg Glyptotek Ny Carlsberg Glyptotek Museum grundlagt af Carl Jacobsen i Har en af verdens førende kunstsamlinger Carlsberg Laboratorium Grundlagt i 1875 af J.C. Jacobsen. Har leveret flere banebrydende forskningsresultater Tuborgfondet Stiftet i Støtter erhvervs-, kulturog idrætsliv Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Oprettet af J.C. Jacobsen i Fortæller 500 års historie gennemportrætter og malerier Forskningsstøtte Støtter videnskabelig grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab

12

13 carlsbergfondet

14 14 1 Hvad sker der inde i stjernerne? Af Jørgen Christensen- Dalsgaard Professor, ph.d., Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Modtager af Carlsberg fondets forskningspris 2013 inden for natur videnskab Ligesom geofysikere kan studere Jordens indre ved at observere jordskælv, kan astrofysikere bestemme egenskaberne ved det indre af Solen og andre stjerner ved at observere svingninger på stjernernes overflade. En gruppe af astrofysikere ved Aarhus Universitet har bidraget væsentligt til at udvikle disse teknikker. I de seneste 3-4 år har NASA s Kepler satellit leveret enestående data om stjerne svingninger, og analysen af disse data markerer en revolution i vores viden om stjernernes egenskaber. årsskrift 2014 carlsbergfondet

15 15 26 d 28 d 30 d 32 d 34 d 36 d Viden om stjernernes egenskaber er en grundsten for hele astrofysikken. Studiet af fjerne galakser og deres udvikling er i høj grad baseret på observationer af det lys, der er udsendt af galaksernes stjerner, ligesom hele udviklingen af universets, og dermed i den sidste ende vores egen, grundstofsammensætning er kontrolleret af kernereaktioner i stjerner. Studier af stjerner er essentielle for forståelsen af udviklingen af vores egen galakse, Mælkevejen, og for karakteriseringen af planetsystemer omkring andre stjerner, som kræver information om stjernernes størrelse og alder. Desuden er stjerner glimrende laboratorier for studiet af fysik under meget ekstreme forhold, forudsat at man kan få tilstrækkelig detaljerede observationer af forholdene i deres indre. Desværre giver vores observationer umiddelbart ret begrænset viden om stjernernes egenskaber. Det lys vi ser, når vi observerer en stjerne, kommer fra de alleryderste lag af stjernen. Ved at analysere lyset kan vi få information om egenskaberne i stjernens atmosfære så som temperaturen, tyngdeaccelerationen og grundstofsammensætningen. I få tilfælde, hvor to stjerner kredser om hinanden, kan vi bestemme deres masser, ligesom vi for nære stjerner kan bestemme deres vinkeldiameter og dermed deres fysiske diameter, hvis afstanden er kendt. Kender vi afstanden, kan vi også bestemme stjernens lysstyrke, dvs. den samlede energiudsendelse, ud fra måling af den energi vi modtager fra stjernen. Og det er alt. Vi får ingen direkte information om forholdene i stjernens indre. Disse begrænsninger gælder også for Solen, selv om målingerne selvfølgelig er meget mere nøjagtige givet Solens relative nærhed. Uden yderligere observationer er vores viden om det indre af stjernerne, og dermed forståelsen af stjernernes struktur og udvikling, udelukkende baseret på teoretiske modeller. De kan beregnes ud fra antagelser om de fysiske egenskaber ved stoffet Rotationen I Solens indre, bestemt ved hjælp af helioseismologi. Figuren viser et tværsnit af en fjerdedel af Solen. Farveskalaen angiver rotationsperioden i døgn, og den stiplede cirkel markerer bunden af det område, hvor energitransporten sker ved konvektive gasbevægelser. I det sorte område er vores data ikke tilstrækkelig gode til at måle rotationshastigheden. Det er her værd at huske, at Solen, ligesom andre stjerner, er en kugle af gas og derfor ikke nødvendigvis roterer med samme hastighed overalt. carlsbergfondet årsskrift 2014

16 16 i stjernerne og de processer, der styrer udviklingen. Specielt inkluderer det en beskrivelse af kilden til stjernernes energiudstråling, kerneprocesser hvor brint smelter sammen til helium. Modellerne kan sammenlignes med stjernernes observerede egenskaber, men denne sammenligning giver kun begrænset kontrol af, om vores antagelser, og dermed modellerne, er korrekte. Vi har brug for observationer, der mere direkte er følsomme for, hvad der sker inde i stjernerne. Seismologi af Solen Geofysikerne har vist vejen gennem deres studier af Jordens indre ud fra seismologi. Analyse af bølger, der udbreder sig gennem Jorden, fra jordskælv eller mere lokale eksplosioner, giver information om forholdene i de lag, som bølgerne passerer. Det var derfor et stort gennembrud, da observationer af Solen for 40 år siden viste regelmæssige svingninger i bevægelsen af soloverfladen, der på tilsvarende måde kan give information om Solens indre. Det dannede grundlag for udviklingen af helioseismologi og tilsvarende studier af andre stjerner, asteroseismologi. Forskningen i min gruppe, for tiden finansieret af et ERC Advanced Grant og gennem etablering af et center under Danmarks Grundforskningsfond, drejer sig i høj grad om at studere stjerners egenskaber gennem observationer af stjernesvingninger. Her har bevillinger fra Carlsbergfondet også spillet en stor rolle. De tidlige observationer af Solen blev fulgt op af meget omfattende projekter til at observere solsvingninger fra globale netværk af teleskoper og fra rummet, specielt med SOHO-satellitten der har været i drift siden Vi har bestemt strukturen af det indre af langt det meste af Solen med stor nøjagtighed. Sammenligning med modeller af Solen viser små, men meget signifikante forskelle. Det indikerer problemer med beregningerne, som vi stadig arbejder på at identificere og korrigere. Vi har også målt rotationen af det meste af Solens indre. Det er her værd at huske, at Solen, ligesom andre stjerner, er en kugle af gas og derfor ikke nødvendigvis roterer med samme hastighed overalt. Den helioseismiske analyse har faktisk vist slående variationer i rotationen. I de ydre ca. 30% af Solen, inklusive på overfladen, varierer rotationen med breddegraden med hurtigere rotation ved ækvator og langsommere rotation nær polerne. Dette område er også karakteriseret ved, at energien bliver transporteret gennem konvektion, dvs. gasbevægelser hvor varm gas stiger til vejrs og koldere gas synker ned. Det indre af Solen, hvor energien transporteres ved stråling, roterer med nogenlunde konstant hastighed. Vi har foreløbig kun begrænset forståelse af årsagen til disse egenskaber ved rotationen. Fra Solen til stjernene De observerede svingninger på Solen er stående lydbølger, der udbreder sig gennem store dele af Solen. De får deres energi fra konvektive gasbevægelser, der når hastigheder tæt på lydhastigheden nær Solens overflade og derfor er en kraftig kilde til akustisk støj. I Solen eksiteres et meget stort antal overtoner med forskellig struktur hen over Solens overflade og i dens indre. Det er en relativt ineffektiv process, og de observerede svingningsamplituder er tilsvarende små. De højeste amplituder, ved perioder nær 5 minutter, er omkring 20 cm/s i hastighed for individuelle svingninger. Svingningerne kan også observeres i Solens lysintensitet med amplituder på kun nogle få milliontedele. At så små effekter kan observeres i stor detalje er et udtryk for den meget højt udviklede observationsteknik. Mange stjerner har konvektion nær overfladen, og man vil derfor forvente, at de har svingninger som Solens. Det er dog klart, at de meget små amplituder gør det særdeles svært at observere svingninger i andre stjerner, hvor vi modtager meget mindre lys, end vi gør fra Solen. De første nogenlunde sikre observationer af svingninger svarende til Solens i en anden stjerne, eta Bootis, blev foretaget af Aarhus-gruppen i 1994 med det Nordiske Optiske Teleskop på La Palma. Stjernen er lidt tungere og noget længere i sin udvikling end Solen. Specielt har den opbrugt al brinten i de centrale dele og har derfor en heliumkerne omgivet af et område, hvor der Røde kæmpestjerner repræsenterer også et senere udviklingsstadium for Solen, som den vil nå om ca. 6 milliarder år. årsskrift 2014 carlsbergfondet

17 Model af en svingning i en rød kæmpestjerne. I de ydre dele af stjernen opfører svingningen sig som en lydbølge, mens den i det indre af stjernen har karakter af en intern tyngdebølge. Sådanne hybride svingninger giver os glimrende muligheder for at studere struktur og rotation af den meget kompakte heliumkerne i røde kæmpestjerner. Med tak til Pieter Degroote, Leuven carlsbergfondet årsskrift 2014

18 18 SONG-teleskopet på Tenerife, med Teide-vulkanen I baggrunden. Teleskopet, delvist finansieret af Carlsbergfondet, er monteret i kuplen, mens containeren indeholder instrumenter og computer. Dette er det første af, hvad der er planlagt som et globalt netværk af teleskoper til bl.a. asteroseismologi. Det næste teleskop er bygget og ved at blive testet af vores kinesiske samarbejdspartnere i den vestlige del af Kina. Med tak til Frank Grundahl, Aarhus. stadig sker energiproduktion ved brintfusion. En effekt af den kompakte heliumkerne er eksitation af en ny type svingninger, nemlig svingninger der opfører sig som interne tyngdebølger i stjernens centrale dele og som akustiske bølger i det ydre. Denne type hybride svingninger blev tydeligt observeret i eta Bootis. I modsætning til de akustiske svingninger observeret i Solen er de hybride svingninger meget følsomme over for forholdene i stjernens dybe indre. Observation af svingninger med meget små amplituder er blevet hjulpet frem af et andet centralt forskningsfelt: detektion af planeter i bane omkring andre stjerner, de såkaldte exoplaneter. Specielt er der udviklet teknikker til observation ved hjælp af Doppler-effekten af stjernernes hastighed, når en planet og den centrale stjerne kredser omkring deres fælles tyngdepunkt. Disse teknikker, og meget sofistikeret udstyr på store teleskoper, har gjort det muligt at observere sollignende svingninger på nogle få stjerner. Blandt andet har Aarhusgruppen brugt et af verdens største teleskoper, Very Large Telescope (vlt) med en spejldiameter på 8 meter, til at observere svingninger af en af himlens klareste stjerner; det drejer sig om stjernen alfa Centauri, som er en af Solens nærmeste naboer og en stjerne, der på mange måder ligner Solen. Som nævnt ovenfor kan stjernesvingninger også detekteres i stjerners lysstyrke. For sollignende svingninger er variationen alt for lille til at kunne observeres gennem Jordens urolige atmosfære, men observationer fra rummet er mulige med tilstrækkeligt stabile detektorer. Et enormt gennembrud for asteroseismologien er sket med data fra NASA s rummission Kepler, opsendt i marts Missionen har som mål at finde exoplaneter med en teknik, der udnytter at en planet kan skygge lidt for lyset fra den stjerne den kredser om, hvis planeten i sin bane passerer hen over stjernen, set fra Jorden. Det kræver uhyre nøjagtige målinger af stjernernes lysstyrke samt observation af et meget stort antal stjerner over lange tidsrum for at øge sandsynligheden for at finde planeter krav der svarer nøje til kravene for studier af stjernesvingninger. Kepler har fundet næsten 4000 mulige exoplaneter og dermed sandsynliggjort, at stort set alle stjerner har planetsystemer. Kepler har desuden observeret svingninger af tusindvis af stjerner, herunder flere hundrede sollignende stjerner. Den asteroseismiske analyse af dette enorme data-materiale er blevet koordineret af Aarhus-gruppen gennem etablering af Kepler Asteroseismic Science Consortium, der omfatter mere end 550 forskere fordelt over hele verden. Vi har karakteriseret et stort antal stjerner og arbejder ihærdigt på at udvikle metoder til mere detaljerede analyser af stjernernes indre egenskaber. Et vigtigt aspekt er bestemmelsen af stjernernes alder, som vil spille en central rolle i studiet i Mælkevejens udvikling. Vi har også været i stand til at bestemme egenskaberne ved en beskeden del af de stjerner, hvor Kepler har fundet exoplaneter. Således fandt vi for nyligt, at Kepler s første klippeplanet med en radius på 1,4 gange Jordens og en middelmassefylde på ca. 8 g/cm 3, kredser omkring en stjerne, der med en alder på ca. 10 milliarder år er blandt de ældste i Mælkevejen. Måske de mest interessante resultater fra Kepler er opnået for de mere end ti tusind såkaldte røde kæmpestjerner, som Kepler har observeret. I disse stjerner er brinten brugt op i de centrale dele, der er omdannet til en meget kompakt helium-kerne omgivet af et tyndt område med brintfusion. De ydre lag af stjernen svulmer voldsomt op, samtidig med at de afkøles noget og dermed lyser mere rødt end en stjerne som Solen. Røde kæmpestjerner repræsenterer også et senere udviklingsstadium for Solen, som den vil nå om ca. 6 milliarder år. Med Kepler s observationer har vi fundet, at svingningerne af de røde kæmper i mange tilfælde er domineret af interne tyngdebølger, som giver information om den meget kompakte kerne. Specielt har det vist sig muligt at afgøre, at der i nogle af de observerede stjerner sker fusion af helium til kul og ilt i de aller-inderste dele af stjernen, og vi arbejder på at studere disse processer i større detalje. Vi har også kunnet måle rotationen af heliumkernen og vise at den er væsentlig hurtigere end rotationen af stjernens overflade, men vi er stadig langt fra en forståelse af udviklingen af stjernernes rotation fra den næsten konstante rotation, vi har observeret i Solen. Et globalt netværk De meget omfattende rumbaserede observationer overflødiggør på ingen måde jordbaserede observationer. Stjernernes atmosfære rummer mange andre fænomener end svingningerne, og deres effekt på det observerede signal påvirker analysen af svingninger som støj. Sammenlignet med svingningerne er denne støj betydeligt voldsommere i observationer af stjernernes lysstyrke, som f.eks. foretaget med Kepler, end i observationer af hastigheden af stjernernes overflade. Man kan derfor i princippet få væsentligt mere information om stjernernes indre ved at observere hastigheden. Som allerede nævnt har vi foretaget hastighedsobservationer med meget store teleskoper, men kun over begrænsede tidsrum, og det er klart, at vi kun kan forvente begrænset adgang til så efterspurgte faciliteter. Det var derfor et vigtigt gennembrud da vi indså, at man ved at optimere teleskopet og instrumenterne kun- årsskrift 2014 carlsbergfondet

Københavns Universitet. Kan stjerneceller i rygmarven hjælpe til at gnubbe smerte væk? Perrier, Jean-Francois Marie

Københavns Universitet. Kan stjerneceller i rygmarven hjælpe til at gnubbe smerte væk? Perrier, Jean-Francois Marie university of copenhagen Københavns Universitet Kan stjerneceller i rygmarven hjælpe til at gnubbe smerte væk? Perrier, Jean-Francois Marie Published in: Carlsbergfondet Årsskrift 2014 Publication date:

Læs mere

HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE?

HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE? 14 1 HVAD SKER DER INDE I STJERNERNE? Af JØRGEN CHRISTENSEN- DALSGAARD PROFESSOR, PH.D., INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET. MODTAGER AF CARLSBERG FONDETS FORSKNINGSPRIS 2013 INDEN FOR

Læs mere

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet

Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Erhvervsdrivende fonde i Danmark, PWC-konference 7. november 2013 Aktuelle udfordringer i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og for Carlsbergfondet f.besenbacher@carlsbergfoundation.dk

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Carlsberg og Carlsbergfondet 2014

Carlsberg og Carlsbergfondet 2014 Aktivt ejerskab i børsnoterede selskaber CBS 7. maj 2014 Carlsberg og Carlsbergfondet 2014 Flemming Besenbacher Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og for Carlsbergfondet f.besenbacher@carlsbergfoundation.dk

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne

Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Forskere belønnes med verdens største hjerneforskningspris: De har udviklet værktøj og metoder til at se ned i den arbejdende hjerne Verdens største hjerneforskningspris The Brain Prize - går i år til

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Visuel opmærksomhed: Formler, der bygger bro mellem kognition og neurofysiologi. Claus Bundesen Københavns Universitet

Visuel opmærksomhed: Formler, der bygger bro mellem kognition og neurofysiologi. Claus Bundesen Københavns Universitet Visuel opmærksomhed: Formler, der bygger bro mellem kognition og neurofysiologi Claus Bundesen Københavns Universitet NTVA = Neural Theory of Visual Attention Referencer Claus Bundesen: A theory of visual

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Helio- og asteroseismologi

Helio- og asteroseismologi Helio- og asteroseismologi Af Torben Arentoft, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, Søren Frandsen og Pierre- Olivier Quirion, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

T.N. Thiele Centret for Anvendt Matematik. Naturvidenskaberne

T.N. Thiele Centret for Anvendt Matematik. Naturvidenskaberne i Naturvidenskaberne Institut for Matematiske Fag Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet 23. marts 2007 Mission Thiele Centret er etableret med det formål at stimulere forskning og forskeruddannelse

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

5. juli 2013. Bekendtgørelsen findes sidst i dokumentet. Panelet og de tre udvalgs opgaver fremgår af bekendtgørelsen. Det strategiske panel

5. juli 2013. Bekendtgørelsen findes sidst i dokumentet. Panelet og de tre udvalgs opgaver fremgår af bekendtgørelsen. Det strategiske panel Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk 5. juli 2013 Sammensætning af personer i Kulturstyrelsens

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Ændringer og udfordringer Rapport fra workshop

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Carlsbergfondet Årsrapport 2013. CVR-nr. 60 22 35 13

Carlsbergfondet Årsrapport 2013. CVR-nr. 60 22 35 13 Carlsbergfondet Årsrapport 2013 CVR-nr. 60 22 35 13 Side Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Ledelsesberetning Beretning 5 Fondsoplysninger 7 Hoved- og nøgletal 8 Årsregnskab 1. januar

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere