KONFERENCE {DANSK} og {TYSK} i stereotyper: Stereotypeuniverser og deres sproglig-kulturelle konstitueringsformer
|
|
- Bertram Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONFERENCE {DANSK} og {TYSK} i stereotyper: Stereotypeuniverser og deres sproglig-kulturelle konstitueringsformer Interdisciplinær afslutningskonference for Interreg 4A-projektet»Nationale stereotyper og marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation» (SMiK) februar 2015 i Odense Temaområder: Metoder i stereotypeforskningen // Sproglige stereotyper // Sociokulturelle manifestationer af stereotyper // Interkulturel kommunikation // Fremmedsprogsdidaktik dansk og tysk // Erhvervslivets perspektiver på stereotypers indflydelse PROGRAM & ABSTRACTS 2015_02_09_smiK_programmheft.indd :25
2 Velkomsthilsen fra lederne (Leadpartner og projektpartner) af INTERREG4A projektet Nationale Stereotyper og Marketingstrategier i den dansk tyske interkulturelle Kommunikation (SMiK) Dr. Erla Hallsteinsdóttir (Syddansk Universitet Odense) Prof. Dr. Jörg Kilian (Christian Albrechts Universität zu Kiel) Kære kollegaer, kære deltagere af SMiK projektets afslutningskonference I vores projekt Nationale Stereotyper og Marketingstrategier i den dansk tyske interkulturelle kommunikation (SMiK) har vi siden projektets bevilling i sommer 2012 udforsket, hvilke af de sprogligt og kulturelt prægede mønstre for vores måde at tænke og handle på har en positiv som negativ indflydelse på den dansk tyske interkulturelle kommunikation. Projektet blev gennemført som et kooperationsprojekt mellem Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet i Odense og Germanistisches Seminar på Christian Albrechts Universitet zu Kiel med støtte fra EU programmet INTERREG4A. Den vil SMiK projektet være afsluttet. Vi har inviteret til denne afslutningskonference, for at præsentere og sammen med Jer kritisk at diskutere projektresultaterne inden for en interdisciplinær videnskabelig ramme. Diskussionen er indordnet i nogle af de tematiske rammer, som har og er af betydning indenfor SMiK projektet: socio kulturel manifestation af stereotyper, sproglig manifestation af stereotyper, stereotypeforskningens metoder, stereotyper i første og fremmedsprogsdidaktik (tysk/dansk som første og fremmedsprog), virkning af stereotyper set fra et erhvervs og politisk perspektiv. Vi glæder os meget over, at vores invitationer har vagt så stor interesse og at vores call for papers har ført til så mange tilbagemeldinger. Vi er meget stolte af vores omfattende konferenceprogram med oplæg til både plenum og sektioner. Vi ser frem til en levende afslutningskonference med stort udbytte for os alle sammen og vi glæder os til de videnskabelige oplæg og konstruktiv kritiske samtaler, som vil indordne vores SMiK projekt i den aktuelle forskning. (Dr. Erla Hallsteinsdóttir) (Prof. Dr. Jörg Kilian) 2
3 Program Konferencen afholdes i auditorium O100. SMiK teamets konferencemedarbejdere svarer gerne på dine spørgsmål under konferencen. Du kan finde dem på konferencekontoret i lokale O95. Onsdag den :30 Registrering 9:30 Velkomst ved Henrik Dam, Rektor af Syddansk Universitet Hilsen fra Forbundsrepublikken Tysklands ambassade i Danmark ved Marko Lins Velkomsthilsen ved SMiK projektlederne Erla Hallsteinsdóttir & Jörg Kilian 10:35 Ludwig M. Eichinger: Sprachlich, staatlich, regional. Wenn man die Identitäten Wahl hat 11:20 Kaffepause 11:45 Jörg Roche: Zur Rolle von Stereotypisierungen bei Assimilations und Akkomodationsprozessen 12:30 Andreas Lutter: Zwischen Assimilation und Multikultur? Perspektiven migrationspolitischer Bildung in Deutschland 13:15 Frokostpause 14:30 Anne Holmen: >>More Languages for more students. << On intergration of content and language in higher education 15:15 Silke Göttsch Elten: >>Bilder im Kopf<< Stereotype als kulturelle Konstrukte 16:00 Kaffepause 16:30 Temablokke Temablok 1 (O100) Liane Steiert: Stereotype und mehr deutsch dänische Zusammenarbeit in Unternehmen Julie K. Allen: Happy Danes, Innovative Germans: The Use of Positive Cultural Stereotypes in Nation Branding Effort Martin Nielsen: Die heile Welt der Werbung ein stereotyper Werbestil aus deutscher und dänischer Sicht. Temablok 2 (O96) Mona Greer: Interkulturelle Kommunikation aus arabischer (syrischer) Sicht Andreas Fischnaller: Deutsch dänische Heterostereotype im Raum München Steffen Ossenberg: Wie kommen wir an die Bilder in unseren Köpfen? Zur Methodologie einer interkulturell anwendbaren Stereotypenerhebung 3
4 Temablok 3 (O99) Marion Flach: Die mehrsprachige Universität in ihre Stereotype Daniel Frebel & Rune Reyhé: Mehrsprachigkeit. Defizit oder Potential? 18:00 Reception Torsdag den :00 Noah Bubenhofer: Stereotype Spuren in sprachlichen Daten: Ein Paradebeispiel für die quantitative Korpuslinguistik 9:45 Uwe Quasthof: Stereotype in Webkorpora: Strategien zur Suche in sehr großen Datenmengen 10:30 Kaffepause 11:00 Charlotte Wien: Media stereotypes how and why they change and develop over time The case of the elderly 11:45 Moritz Schramm: Ein unterdrücktes Volk? Dänische Blicke auf die deutsche >>Vergangenheitsbewältigung<< 12:30 Frokostpause 13:30 Temablokke Temablok 1 (O100) Aase Voldgaard Larsen & Anne Grethe Julius Pedersen: Verwendung nationaler Identitätskomponenten in der deutschdänischen Marktkommunikation Bjarne Ørsnes: Eine Herausforderung für den interkulturellen Fremdsprachenunterricht? Zum Umgang mit den Anredeformen im interkulturellen Fremdsprachenunterricht Matthias Kraski: Die Kooperation des Comenius Projektes >>International Simulation in Marketing and Sales<< und des INTERREG4A Projektes SMiK. Ergebnisse und Möglichkeiten einer Zusammenarbeit von Forschung und Praxis in der Berufsausbildung Temablok 2 (O96) Joanna Szczęk & Marcelina Kałasznik: Kulturelle Identität in der Küche zu nationale Stereotypen in kulinarischer Lexik des Deutschen und Polnischen Evgenia Vabishchevich: Die Widerspiegelung der Genderstereotype in Wörterbüchern: Eine kleine diachine Analyse (auf Grundlage des Stilwörterbuchs des DUDEN Verlags) Anke Heier: Stereotype in der politischen Kommunikation Sandra J. Langer: Ein Land, nur Opfer? Zu Stereypen i der Auseinandersetzung um die lettische Srachenpolitik am Beispiel des Sprachreferendums von 2012 Temablok 3 (O99) Marlene Hastenplug: Dänemark und die Dänen in Lehrbüchern 4
5 Józef Jarosz: Wirklichkeitsnah oder stereotyp? Das Bild von Dänen und Dänemark in ausgewählten deutschen Lehrbüchern/Lehrwerken für Dänisch Ursula Ritzau: Swiss university students beliefs about Danish as a foreign language. The effects of experience and socialization Gesa Singer: Fremdsprachendidaktik anhand von Literatur: Reflexion über Stereotype 15:30 Kaffepause 16:00 Katja Gorbahn: Zwischen Abgrenzung und Faszination Deutschlandbezogene Stereotype in populärkulturellen dänischen Darstellungen des Zweiten Weltkriegs 16:45 Auður Hauksdóttir: The Role of the Danish Language in Iceland: Past and Present 18:00 Konferencedinner Fredag den :00 Præsentation af resultater fra SMiK projektet (på tysk, simultantolkes til Dansk) 9:00 Erla Hallsteinsdóttir: Danske og tyske stereotypeverdener i SMiKprojektet 9:15 Annika Hofmann: {TYSK} og {DANSK}som stereotypepartikler: SMiK projektets undersøgelser 9:30 Katarina Le Müller: Sprogets rolle i den dansk tyske grænseregions interkulturelle kosmos 9:45 Sonja Vandermeeren: Danmark og Tyskland: Kulturverdener i en international sammenligning 10:00 Diskussion 10:15 Klaus Geyer: >>Hygge, Happiness, Höflichkeit<< Sorte huller i stereotypeuniverset 10:30 Tobias Heinz: Stereotypegalakser i skolebøger og undervisning 10:45 Philipp Baunsgaard Koll: Satellitter i stereotypeuniverser: SMiKprojektets undervisningsmaterialer 11:00 Jörg Kilian: Nationale stereotyper i den didaktiske sprogkritiks orbit 11:15 Diskussion 11:30 Kaffepause 11:50 Helga Andresen: Sprachbewusstheit Sprachreflexion Sprachkritik Sprachpraxis Sprachspie: Didaktische Perspektiven auf die Auseinandersetzung von Kindern und Jugendlichen mit tradierten sprachlichen Formen 12:20 Interkulturelles Verständnis und (Fremd )Sprachen: deutsch dänische Zukunftswege Zusammenfassende Podiumsdiskussion und Abschluss 13:30 Møde af SMiK projektets Advisory Board 5
6 Praktiske informationer På de følgende sider finder du praktiske informationer vedrørende transport, parkering, forplejning og internetadgang. Adresse Syddansk Universitet ligger ca. 6 km fra Odenses centrum. Adressen er: Campusvej Odense M Danmark Telefonnummer af organisationsteam Ved eventuelle spørgsmål vedrørende konferencen henviser vi til organisationsteamets telefonnummer: Wifi Vi har et åbent netværk på Syddansk Universitet, hvor du har adgang til internettet uden kodeord. wifi netværk: SDU GUEST Lokaler Det store auditorium (O100) og konferencekontoret (O95) og de andre konferencelokaler (O96 und O99) ligger lige ved universitetets hovedindgang. 6
7 Forplejning På universitetet finder du to kantiner, hvor du kan få mad og drikke til en rimelig pris. Tæt på konferencen kan du ligeledes finde en Starbucks Café med deres typiske udvalg af snacks og drikkevarer. Transport ved bus eller egen bil På SDUs homepage kan du finde informationer vedrørende transport med bus og egen bil: Efterfølgende har vi sammenfattet og udvidet informationerne. Taxa til SDU En tur i taxa fra hovedbanegården til SDU koster ca. 130, kr og tager ca minutter. Taxa Fyn: Odense Mini Taxi: Bus til SDU Fynbus nr kører fra plads B ved siden af Odense banegårds bagindgang (Adamsgade) til Syddansk Universitet, hvor stoppestedet tættest på hovedindgangen hedder SDU hovedindgang/svømmehal. Turen tager ca. 20 minutter. En enkeltbillet koster 23, kroner og kan købes hos buschaufføren. 7
8 Transport i egen bil Transport til SDU sker via Niels Bohrs Alle og Campusvej. I tilfælde af, at du kommer via E20, anbefaler vi udkørslen 51 (Odense S) (kommende fra Jylland). Parkering Normalt er det ikke muligt at parkere i nærheden af hovedindgangen. Rejser du i egen bil, er det bedst at anvende en af de andre indgange, for dernæst at gå til universitets mellemgang, der fører direkte til hovedindgangen. På nedenstående kort kan du orientere dig om de forskellige p muligheder på universitetsområdet. Vær opmærksom på at nogle af p båsene kun kan anvendes tidsbegrænset (se de rødmarkerede båser). Der er dage, hvor parkering på SDU kan være kritisk. Skulle du have problemer med at finde en p plads, henviser vi til P4. Her er der næsten altid frie parkeringspladser. NB! Parkering uden for de markerede båse kan medføre en bøde på 590, kr. 8
9 Abstracts Julie K. Allen: Happy Danes, Innovative Germans: The Use of Positive Cultural Stereotypes in Nation Branding Efforts Helga Andresen: Sprogbevidsthed sprogrefleksion sprogkritik sprogpraksis sprogleg: Didaktiske perspektiver på børn og unges beskæftigelse med konventionelle sproglige former Noah Bubenhofer: Stereotype spor i sproglige data. Et skoleeksempel for den kvantitative korpuslingvistik? Ludwig M. Eichinger: Sproglig, statslig, regional. Når man har et valg mellem identiteter Andreas Fischnaller: Tysk danske heterostereotyper i München og omegn Marion Flach: Det flersprogede universitet og dets stereotyper Daniel Frebel & Rune Reyhé: Flersprogethed deficit eller potentiale? Katja Gorbahn: Mellem afgrænsning og fascination Tysklandrelaterede stereotyper i populærkulturelle danske fremstillinger af Anden Verdenskrig Silke Göttsch Elten: Billeder i vores hoveder Stereotyper som kulturelle konstrukter Klaus Geyer: "Hygge, Happiness, Höflichkeit" Sorte huller i stereotypeuniverset Mona Greer: Interkulturel kommunikation set med arabiske (syriske) øjne Erla Hallsteinsdóttir: Danske og tyske stereotypeverdener i SMiK projektet Marlene Hastenplug: Danmark og danskerne i lærebøger Auður Hauksdóttir: Det danske sprogs rolle i Island før og nu Anke Heier: Stereotyper i den politiske kommunikation Tobias Heinz: Stereotypegalakser i skolebøger og undervisning Annika Hofmann: {TYSK} og {DANSK} som stereotypepartikler: SMiK projektets undersøgelser Józef Jarosz: Tæt på virkeligheden eller stereotyp? Billedet af danskerne og Danmark i udvalgte tyske lærebøger/lærebogssystemer for dansk Jörg Kilian: Nationale stereotyper i den didaktiske sprogkritiks orbit Philipp Baunsgaard Koll: Satellitter i stereotypeuniverser: SMiK projektets undervisningsmaterialer Matthias Kraski: Samarbejde mellem Comenius projektet >>International Simulation in Marketing and Sales<< og INTERREG projektet SMiK. Resultater og mulige perspektiver af samarbejdet mellem forskning og praksis for erhvervsrettede uddannelser Sandra J. Langer: Et land, kun ofre? Stereotyper i diskussionen om den lettiske sprogpolitik eksemplificeret ved landets sprogreferendum fra
10 Aase Voldgaard Larsen & Anne Grethe Julius Pedersen: Anvendelse af nationale identitetskomponenter i den dansk tyske markedskommunikation Andreas Lutter: Mellem assimilation og multikultur? Perspektiver i den migrationspolitiske dannelse i Tyskland Katarina Le Müller: Sprogets rolle i den dansk tyske grænseregions interkulturelle kosmos Martin Nielsen: Reklamernes perfekte verden en stereotyp reklamestil set med danske og tyske øjne Stefan Ossenberg: Hvordan får vi adgang til billederne i vores hoveder? Om metodikken i en interkulturel anvendelig kortlægning af stereotyper Uwe Quasthoff: Stereotyper i webkorpusser: Strategier til søgningen i meget store datamængder Ursula Ritzau: Swiss university students beliefs about Danish as a foreign language. The effects of experience and socialisation Jörg Roche: Rollen af stereotypiseringer i assimilations og akkomodationsprocesser Gesa Singer: Fremmedsprogsdidaktik på grundlag af litteratur: refleksion over stereotyper Liane Steiert: Stereotyper med mere dansk tysk samarbejde i virksomheder Joanna Szczęk & Marcelina Kałasznik: Kulturel identitet i køkkenet nationale stereotyper i tysk og polsk kulinarisk leksik Evgenia Vabishchevich: Genspejlingen af kønsstereotyper i ordbøger: En kort diakron analyse (på grundlag af DUDEN forlagets stilistiske ordbog Stilwörterbuch ) Sonja Vandermeeren: Danmark og Tyskland: Kulturverdener i en international sammenligning Charlotte Wien: Media stereotypes how and why they change and develop over time The case of the elderly Bjarne Ørsnes: En udfordring for den interkulturelle fremmedsprogsundervisning? Om håndteringen af de tyske tiltaleformer i den interkulturelle fremmedsprogsundervisning
11 Julie K. Allen: Happy Danes, Innovative Germans: The Use of Positive Cultural Stereotypes in Nation Branding Efforts In the past decade, both Denmark and Germany have begun actively managing their national brands in order to attract tourists, investment capital, and customers from around the world. From , Germany ranked in the top 5 countries on the Anholt Nation Brand Index, which ranks global perceptions of countries with regard to culture, governance, people, exports, investment, and immigration. Nation branding, which employs strategic marketing techniques in the service of public diplomacy, has an economic and a cultural component. Since national brands are more fixed than corporate brands and cannot simply be shaped by clever marketing campaigns, they take decades to build and require a plausible connection to the product they are marketing, a country s cultural and economic identity. This paper demonstrates how Danish and German nation branding endeavors, from Denmark s new smartphone app Denmark Stay Tuned to Germany s nation branding campaign for the World Cup in 2006, rely on reinforcing and promoting cultural stereotypes in order to build positive global perceptions of their respective countries. The effectiveness of nation branding efforts depends on the recognizability of the brand image being disseminated, which is why stereotypes play such an important role. While stereotypes are broad generalizations that only apply to a relatively small percentage of a given country s population or economy, they are often based on demonstrated characteristics that are perceptible to outside observers or casual visitors, such as the preponderance of luxury cars in Germany or Danes predilection for tea lights and brightly colored interiors. Such reliance on stereotypes can, however, produce negative backlash when those stereotypes conflict with the inhabitants own self perception. One provocative example of this was the Danish mother seeking ad from 2009, distributed via social media in the guise of a private vlog, that depicted an attractive young Danish woman named Karen trying to identify the father of her young child by recounting how they met in a bar in Copenhagen and went home together one night. The fact that Karen speaks English in the video suggests that Danish women are sexually available to foreign visitors, which offended some Danish viewers, while the revelation that the Danish tourist board stood behind the video offended others, who felt that the branding of Denmark as morally lax was an inappropriate way to market their country. Anecdotal evidence of the positive international reception of the video, however, including 800,000 hits on YouTube and several copycat ads, indicates that it was indeed successful in raising global interest in visiting Denmark. Julie K. Allen University of Wisconsin Madison jkallen@wisc.edu On Auditorium 11
12 Helga Andresen: Sprogbevidsthed sprogrefleksion sprogkritik sprogpraksis sprogleg: Didaktiske perspektiver på børn og unges beskæftigelse med konventionelle sproglige former Fr Auditorium Mennesker bevæger sig i spændingsfeltet mellem overtagelse og brud på de konventionelle strukturer og mønstrer i perception, kognition og sprog, der er nødvendige for deres handlinger. Didaktisk instruerende refleksion over stereotyper indeholder opklarende potentiale, men en refleksion fører dog ikke automatisk til ændret handlingspraksis. Den leg med sprog, som børn allerede i børnehavealder spontant praktiserer og som videreudvikler sig i beskæftigelsen med sprog i modersmåls og fremmedsprogsundervisningen, viser, at børn er grundlæggende motiverede til at beskæftige sig med konventionelle strukturer og mønstre. Derfor kan leg med sprog opfattes som en bestemt form for kritisk handlingspraksis, som ikke er instrueret af voksne. Denne form for sprogkritik nedefra danner udgangspunkt for oplægget, som tematiserer didaktiske målsætninger og muligheder i sprogundervisningen ud fra et sprogkritisk perspektiv. Helga Andresen Flensburg Universitet andresen@uni flensburg.de 12
13 Noah Bubenhofer: Stereotype spor i sproglige data. Et skoleeksempel for den kvantitative korpuslingvistik? To Auditorium En fordel ved kvantitative korpusanalysemetoder er, at de kan afdække typiske sprogbrugsmønstre. Såvel statistiske metoder som forskellige analysekategorier som kollokationer, keywords og n grammer kan anvendes her. Men hvordan forholder det sig mht. sociale stereotyper? Forskningen i diskurs og politolingvistiske temaer vil blive diskuteret, hvorved det grundlæggende spørgsmål om, hvilke muligheder, men også hvilke risici, der er ved korpuslingvistiske analyser i social og kultuvidenskabelige problemstillinger, vil blive taget op til diskussion. Herunder bliver det tydeligt, at dette spørgsmål skal besvares ved ikke kun at bevæge sig ud i det metodisk tekniske, men først og fremmest ved at arbejde på det teoretiske plan: i Digital Humanities tidsalder skal korpuslingvistiske analysemetoder implementeres i en hermeneutisk ramme. Korpuslingvistiske metoder er ikke blot et praktisk værktøj, der kan svare hurtigere på gamle spørgsmål, men de fremprovokerer et helt nyt forskningsparadigme. Noah Bubenhofer Technische Universität Dresden bubenhofer@semtracks.com 13
14 Ludwig M. Eichinger: Sproglig, statslig, regional. Når man har et valg mellem identiteter On Auditorium Man har brug for mønstre, for at kunne orientere sig i verden. De holdninger, der præger en gruppes selvforståelse, er et resultat af den mænge fællesmønstre, som gruppen har. I form af stereotype forestillinger præger disse opfattelsen af sig selv og det fremmede. Især sproglig differentiering er på den ene side af stor praktisk betydning og et relevant statsnationalt kendetegn. Dens perception vedrører derfor også generelt den kommunikative handlings karakteristika, ud fra hvilke der ofte gerne drages slutninger til den generelle nationale karakter. Stereotype forestillinger om det tyske er stærkt præget af erfaringerne fra den første halvdel af det tyvende århundrede. Derfor er det måske ikke utypisk, at man, når man leder efter typisch deutsch (typisk tysk) i de korpusser, der findes på Institut für Deutsche Sprache (IDS), finder et utal af distancerende belæg. Dog ser det ud til, at denne sammenhæng i nyere tid i nogen grad er ved at løsne sig. Valgmulighederne for en tysk identitet er blevet så mangfoldige, at båndbredden for, hvad man eventuelt kunne anse som værende typisk tysk, er blevet væsentligt større. Undersøger man på den anden side leksemer som Däne (dansker), Dänemark (Danmark), dänisch (dansk), typisch dänisch (typisk dansk) i IDS korpusserne, finder man kun ret få tekstokkurencer. De viser et meget selektivt billede kendetegnet ved en voksende specificering i medier nær grænseområdet med et meget komplekst forhold til den sproglige situation. Ludwig M. Eichinger Institut für Deutsche Sprache eichinger@ids mannheim.de 14
15 Andreas Fischnaller: Tysk danske heterostereotyper i München og omegn On Lokale: O96 Når man lærer svensk i Tyskland, bliver man forholdsvis ofte konfronteret med det noget mærkelige ønske om at udtale ordet smørrebrød, også selvom det er en upassende opfordring til én, der lærer svensk: smørrebrød er typisk dansk. Man får mistanke om, at der i forhold til Nordeuropa ikke er nogen nationalstereotyper, men nærmere bare en samlet stereotyp om Nordeuropa. For at kunne teste denne hypotese ville det være nødvendigt at registrere de herskende stereotyper om hvert enkelt nordeuropæiske land. Som en del af et seminar på kandidatstudiet på Institut for tysk som fremmedsprog på Ludwig Maximilians Universität i München kunne jeg undersøge stereotyperne for et enkelt nordeuropæisk land. Da Sverige er meget præsent i medierne og erhvervslivet i Tyskland, og på grund af den ovennævnte anekdote, besluttede jeg mig for at vælge Danmark frem for Sverige, og jeg har forsøgt at registrere billedet af Danmark blandt indbyggerne i München og omegn. Ud fra et spørgeskema på seks sider, inddelt i fire dele, blev der i alt indsamlet data fra 60 personer til dette formål. I den første del skulle deltageren spontant nævne tre begreber, som vedkommende forbinder med Danmark. Den anden del bestod af spørgsmål, som skulle afdække deltagerenes faktuelle viden om Danmark. I den tredje del blev deltagerenes billede af Danmark dokumenteret ved brug af det semantiske differential, som bestod af en liste med 50 adjektiver. Halvdelen af deltagerene udfyldte anden og tredje del i omvendt rækkefølge for at undgå en evt. rækkefølgeeffekt. I den sidste del blev personlige data og informationer om deltagerenes kilder til deres viden om Danmark registreret for at kunne dokumentere mulige afhængigheder mellem stereotyper og andre variabler som fx alder, køn eller uddannelse. I mit oplæg vil jeg kort skitsere de i undersøgelsen anvendte metoder til måling af stereotyper og fordomme for at derefter præsentere undersøgelsens resultater, ikke mindst for at kunne sammenligne disse med SMiK projektets resultater. Andreas Fischnaller Ludwig Maximilians Universität München andreas.fischnaller@gmx.net 15
16 Marion Flach: Det flersprogede universitet og dets stereotyper On Lokale: O99 Universitetet som international uddannelsesinstitution anses traditionelt for at være en flersproget interaktionsplads. Ud over stereotype forestillinger skal det dog bemærkes, at siden latin ophørte med at være lingua franca, orienterer denne flersprogethed sig mod den respektive standardvariation af det nationale sprog, og muligvis nogle få andre prestigefyldte videnskabssprog. Bortset fra fokusset i de pågældende fremmedsprogsfilologier, har den stærkt støttede internationale studerende og undervisermobilitet ikke ændret meget på dette. I løbet af 1900 tallet steg engelsk tilmed løbende som lingua franca i næsten alle fag. Ganske vist gør det mobiliteten og internationalt samarbejde nemmere, men presser dog den akademiske flersprogethed og i stigende grad også den nationalsproglige orientering i administrationen. Forskellige nationale og regionale variationer af tysk er ganske vist fint repræsenteret i undervisning og administrationen, men de bliver dog for det meste negeret i videnskabelig og institutionel sammenhæng, således at der opstår uklarhed om deres funktion og accept. Samlet set kan vi på universiteterne altså konstatere en monoglossisk habitus plus engelsk. Med udgangspunkt i en integrativ tilgang til indre flersprogethed (regionalspecifik inden for det tyske variationsspektrum) og ydre flersprogethed som er et led af VAMUS projektet ( Verknüpfte Analyse von Mehrsprachigkeit am Beispiel der Universität Salzburg, finansieret af den Østrigske Nationalbank, projekt nr ) vil jeg præsentere resultater fra de første undersøgelser: På basis af en online undersøgelse blandt studerende, undervisere og administrativt personale samt individuelle interviews undersøges, i hvilket omfang, hvilken form og hvilken funktion attituder og sproglige auto og heterostereotyper manifesterer sig på universitetet, hvilken relevans der tilfalder dem, og i hvor høj grad de præger billedet af den indre og ydre flersprogethed. Marion Flach Universitet Innsbruck marion.flach@uibk.ac.at 16
17 Daniel Frebel & Rune Reyhé: Flersprogethed deficit eller potentiale? Forestillingen om sprog som et monolitisk og homogent system, som man enten behersker eller ikke behersker, er meget udbredt. Dette er en forenkling, som underkender både mennesket som den kommunikerende aktør og sprogets heterogenitet. Det må antages, at et så ensidigt perspektiv, der ikke tager højde for sprogets diskursive formation, bygger på en specifik ideologisk motivation. Forskningen i udviklingen af nationalstatslige systemideologier har vist, hvordan en sprogforståelse af denne karaktér bygger på nationale idealtyper og standardiseringer, som er med til at bidrage til at der etableres eksklusionsmekanismer, samt at hierarkiske vurderinger foretages. Mennesker der opvokser i et flersproget miljø, er særdeles udsat for sådanne mekanismer og automatismer. På trods af eller netop på grund af deres flersprogethed er de i fare for at blive nedvurderet til halvsproglige, da de ikke stemmer helt overens med idealtyperne, og denne stigmatisering af en mangel har en selvrealiserende effekt. Inden for denne ideologi holdes de sproglige kompetencer ensidigt op imod en homodoks sproglig korrekthed. De, som ikke er tilpasset den etablerede sprogkanon, stigmatiseres fx ved implikation af dårlig uddannelse eller manglende intelligens. Nationale sproglige idealtyper afgrænser alt for hurtigt de aktører, der ikke overvejende er opvokset i et sprogligt homogent miljø. Her handler det især om mennesker med migrationsbaggrund eller mennesker, der er opvokset i grænseregioner. Stigmatisering medfører ofte usikkerhed og identifikationskriser. Den mangelfulde tilpasning til idealtypen bliver opfattet som et deficit. Sådan forventes det fx i skolesystemet, at den sproglige hegemonialkanon overholdes fejlfrit til enhver tid. De små nuancer, som mennesker med en flersproget baggrund udviser, bliver ofte fortolket som beviser for personlig inkompetence og sanktioneres tilsvarende. En didaktisk formidling af sprog som diskursiv formation kunne øge bevidstheden om dets heterogenitet. En mere åben formidlingspraksis ville være i stand til at nedbryde den skitserede stigmatisering og kunne frigøre aktøren fra sin passive rolle. Aktøren kunne i stedet anvende sproglige værktøjer, der tillader en produktiv selvbestemmelse og derved selvmotiveret udvikle de egne sproglige kompetencer. Flersprogethed tilhører mange menneskers hverdag. Flersprogethedens potentiale skal identificeres og sensibiliseres for dets forskellige aspekter. Daniel Frebel & Rune Reyhé Freie Universität Berlin danielfrebel@googl .com On Lokale: O99 17
18 Katja Gorbahn: Mellem afgrænsning og fascination Tysklandrelaterede stereotyper i populærkulturelle danske fremstillinger af Anden Verdenskrig To Auditorium Allerede fra starten var afgrænsningen over for Tyskland og tyskerne afgørende for konstruktionen af en dansk nationalidentitet. Historie og erindring har altid haft en væsentlig rolle i denne sammenhæng, og konflikter som krigen fra 1864 eller den tyske besættelse er også i dag til stede i den danske historiekultur, fx i form af populære film. Samtidigt er der en åbenlys fascination forbundet med nationalsocialismen og den Anden Verdenskrig. Dette vidner talrige populærkulturelle produkter om i Danmark og på det internationale plan. I oplægget undersøger jeg afgrænsnings og fascinationspotentialet af tysklandrelaterede stereotyper i danske fremstillinger af den Anden Verdenskrig og jeg vil her fokusere på nyere spillefilm og populære trykte historiemagasiner. Jeg udforsker, hvilke stereotyper der bliver forbundet med Tyskland og nationalsocialismen og hvilke identitetsrelevante funktioner de opfylder. Her arbejder jeg med konceptet af den sociale identitet. Derudover diskuterer jeg, hvilken indflydelse transnationale forbindelser i mediebranchen har på danske fremstillinger af det nationalsocialistiske Tyskland. Katja Gorbahn Aarhus Universitet germkg@dac.au.dk 18
Vom Februar 2015 wird die Abschlusskonferenz des Projekts an der Süddänischen Universität Odense stattfinden.
{DEUTSCH} und {DÄNISCH} im Stereotyp: Stereotypenwelten und ihre sprachlichkulturellen Konstituierungsformen Interdisziplinäre Abschlusskonferenz des Interreg 4a-Projekts Nationale Stereotype und Marketingstrategien
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereTysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereFra pædagogik til uddannelsesvidenskab
EMPIRISK DANNELSESFORSKNING 3 Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Konference 21. - 22. marts 2019 på Vingsted hotel & konferencecenter ucsyd.dk På konferencen sættes spot på mødet mellem fag, dannelse
Læs mereDen sprogstrategiske satsning
Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016
Læs mereA Trip Around the USA
A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien
Læs mereUndervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015
Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereEksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen
Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereDansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014
Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereProjekt. X-fag. X-fag. X-fag. Grundkursus. Projekt. VT mv. Metodik. projekt. projekt. projekt. projekt
3 K Projekt X-fag 2 K K F P X-fag 1 Grundkursus Projekt X-fag projekt VT mv. projekt GK projekt Metodik projekt 3 K K Projekt X-fag 2 K K F P X-fag 1 Bachelorkursus Projekt X-fag projekt VT mv. projekt
Læs mereDansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk
Danske virksomheder og den globale fremtid Konference 25. september 2014 Erla Hallsteinsdóttir & Katarina Le Müller: Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk 1 Hvem og hvad er SMiK? Dansk/tysk
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereResultataftale Mobning
Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereInterkulturel kommunikativ kompetence
Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs merePå tværs af sprog i flersprogede klasser
På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet
Læs mereMASTER. Deutschland heute - moderne tysklandsstudier
MASTER Deutschland heute - moderne tysklandsstudier Master i Deutschland heute Er Angela Merkel stadig kansler og den vestlige verdens mest magtfulde kvinde efter det tyske valg til september? Hvordan
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereNetværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013
Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression
Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017
Læs mereUTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET
UTOPIA VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Både historisk og i samtiden eksisterer der i forskellige samfundsgrupperinger drømmen om det perfekte samfund. Denne drøm handler ofte om mere eller mindre bevidst
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs merehighline med ramme with frame mit rahmen
highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereExperience. Knowledge. Business. Across media and regions.
Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKommunikationsstrategi 2013
Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereFormula 1. Hvis du vil udfordre dine elever, kan du bede dem slå gloserne fra, når de læser teksten.
Formula 1 Niveau 5. klasse Varighed 10-12 lektioner Om forløbet Formula 1 handler om motorsport og har fokus på ordforråd, der handler om biler og racerløb. Eleverne skal også både lytte og læse til tekster
Læs mereTo be (in government) or not to be?
To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:
Læs mereDAGSORDEN FOR I AFTEN
DAGSORDEN FOR I AFTEN Velkommen og præsentation Hvordan ser 10. klasse ud i dag Præsentation af VG10E Spørgsmål til panelet Hvad tænker I umiddelbart? Kaffepause Videre information og valgprocedure Tak
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereProfilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication
Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSTÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015
STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender
Læs mereInvitation til at bidrage
Invitation til samskabelse af bogen INNOVATIV UNDERVISNING I DEN DANSKE FOLKESKOLE -den første samskabende konference for innovativ undervisning 21.-22. januar 2016 i København Invitation til at bidrage
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereTal og tabeller Facts and Figures
SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK Telefon phone: +45 6550 1000 sdu@sdu.dk www.sdu.dk Tal og tabeller Facts and Figures 2015 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T UNIVERSITY OF SOUTHERN
Læs mereKend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland
Kend din kunde Succesrig markedsføring i Tyskland Marketing & Social Media - bliv du s med naboen Aalborg, Væksthus Nordjylland, 15.01.2015 Indhold Interkulturelt Erhvervs- og virksomhedskultur Sprog Markedsføring
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereBRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER
BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45
Læs mereSprogsynet bag de nye opgaver
Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereSMiK-NEWSLETTER 6 - April 2014 SMiK-NYHEDSBREV 6 - april 2014
Nationale Stereotype und Marketingstrategien in der deutsch-dänischen interkulturellen Kommunikation Nationale Stereotyper og marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle Kommunikation SMiK-NEWSLETTER
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereHVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU?
HVAD ER INTERNATIONALISERING OG HVORFOR INTERNATIONALISERE PÅ DPU? HISTORIEN Internationalisering er ikke nyt: At rejse for viden, er ikke nyt Den teknologiske viden gjorde det muligt for viden at rejse
Læs mere