Vidensdeling og budskaber fra Diakonissestiftelsens konference:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensdeling og budskaber fra Diakonissestiftelsens konference:"

Transkript

1 Vidensdeling og budskaber fra Diakonissestiftelsens konference: Socialpsykiatri + teknologi = recovery? Afholdt af Center for psykiatri og ældre på Diakonissestiftelsen tirsdag den 10. september 2013 Oplægsholdere: Pernille Jensen, cand.pæd. i antropologi, journalist og udviklingsleder ved Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion, Region Hovedstaden Inge Wilms, post Doc og daglig leder af BRATLab, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Sara Øllgaard, projektleder i OPALL/Væksthus Hovedstaden Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, moderator på konferencen 1

2 God læselyst! Jubilæumskonferencen Socialpsykiatri + teknologi = recovery? blev afholdt d. 10. september 2013 i anledning af Diakonissestiftelsens 150 års jubilæum. Deltagerne i den fulde festsal blev vidner til oplæg og diskussion af begreberne recovery og velfærdsteknologi indenfor socialpsykiatrien. Diakonissestiftelsen er kendt som et sted, hvor man er interesseret i og yder omsorg til personer i udsatte situationer, og hvor der udbydes uddannelse og faglige ydelser af høj kvalitet. Diakonissestiftelsen valgte at markere jubilæet ved at sætte fokus på de fagligheder, der udspiller sig på stedet i dagligdagen. Konferencen var bare et ud af mange arrangementer. I denne folder kan du læse resuméer fra dagens tre oplæg og vores konklusion på dagen. Vi er glade for den store interesse omkring konferencen og håber, at denne folder med vidensdeling kan være med til at understøtte udvikling og vidensdeling i din organisation. Oplægsholdernes præsentationer fra dagen finder du på: De bedste hilsner Arne Kolsum Fagchef for Center for psykiatri og ældre, Diakonissestiftelsen 2

3 You can do it - we can help Konklusion Hvis man skal tage medierne som pejlemærke, er det velfærdsteknologien, der er udset som redningsmand for velfærdssamfundets fremtid. Velfærdsteknologi - så som telemedicin, intelligente elektroniske hjælpemidler i hjemmet, spilteknologi eller digitale planlægningsværktøjer - kan tilbyde brugerne større frihed, afgang til træning og til de rigtige fagfolk i det daglige. Der er heller ingen tvivl om, at mange teknologiske løsninger kan være frisættende for brugere og patienter, fordi de skaber uafhængighed af personale eller af fysisk at opholde sig konkrete geografiske steder for at kunne træne, få hjælp eller konsultationer med sine behandlere. Det gav Diakonissestiftelsens konference Socialpsykiatri + Velfærdsteknologi = Recovery? oplægsholdere mange gode eksempler på. Men selvom velfærdsteknologi lige nu stormer frem som et nyt og ressourcebesparende behandlingsaktiv, så viste konferencen også, at det lille spørgsmålstegn i titlen ikke var en tilfældighed. For hvis velfærdsteknologi er svaret, hvad er i så fald spørgsmålet? Velfærdsteknologi handler ikke bare om metode eller redskaber, men om synet på opgaverne og forståelsen af, hvordan man skaber forandring. Om hvem der udvikler dem og med hvilket formål. Et eksempel: Kan hjerne- og adfærdstræning f.eks. i form af apps eller computerspil være medvirkende til at få mennesker med skizofreni til at generobre livet og komme ud i arbejdslivet igen? Ja det kan teknologierne godt, hvis de: understøtter det videnskabelige faktum, at skizofreni er episodiske forstyrrelser med et ret positivt udfald for en signifikant del af patienterne (ISoS 2007) og ikke en livslang lidelse, som længe har og nogle steder stadig er den dominerende opfattelse ikke bare er isoleret træning eller underholdning er brugervenlige, brugerdrevede og brugercentrerede opererer med forventninger, håb og feedback, som er meget kraftfulde faktorer, når det handler om recovery kan kobles med behandlere og/eller social kontakter med andre f.eks. via Facebook. Derfor er det bestemt ikke lige gyldigt hvem, der udvikler teknologien og til hvilke brugere. Der ses i øjeblikket et stort marked for hjernetræning hvem vil ikke gerne have en bedre hjerne? Derfor skal vi lære at skelne mellem useriøse og seriøse spillere på markedet. Der ligger en udfordring i at dokumentere videnskabelig effekt af f.eks. spil til hjernetræning eller apps til adfærdsændring. Det er ressourcekrævende at skaffe evidens for noget, man ikke rigtigt har prøvet før, og der mangler både målemetoder og penge til at udføre det. 3

4 Endelig er der bekymringen om velfærdsteknologien bliver brugt på bekostning af de varme hænder - om vi mister vigtigt nærvær på bekostning af teknologien. Selvhjulpenhed skal være en ønsket gave og ikke være på bekostning af samvær. Den diskussion vil og skal pågå i tiden, der kommer, hvor der ligger en særdeles vigtig opgave i være fortalere og garanter for, at teknologien skal være en gevinst et aktiv til at mestre livet, opnå udvikling og forbedringer i vores mentale og fysiske velbefindende. Road to Recovery Resume af oplæg ved Pernille Jensen, cand. pæd. i antropologi, udviklingsleder ved bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion i region Hovedstaden og en af recovery-begrebets nestorer. Definition Recovery bruges i dag meget indforstået og i flæng. Der er ikke noget mystisk i betydningen. Det betyder ret beset at komme sig. Både at komme sig over sin sindslidelse men også at komme sig 4

5 over dens følger. Det kan være af tab eller ting, der ikke skete. At man mistede sit job eller ægteskab, aldrig fik uddannelse eller børn. Derfor er recovery altid en dybt individuel proces. Definition af recovery: Det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. (Pernille Jensen) Recoverybaseret rehabilitering Recovery skal ses i sammenhæng med rehabilitering. Tidligere har vi talt om rehabilitering, som et tværfagligt samarbejde med det formål at patienten/brugeren får førligheden tilbage med den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle har til rådighed eller benytter sig af. Traditionel tilgang Recovery tilgang Tilsyneladende værdifri, professionelt ansvar, kontrolorienteret Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, genvinde magt Naturvidenskabelig, sygdomshistorie, patologi, behandling Humanistisk, livshistorie, traume, personlig mening, vækst Evidens, RCT, ude af kontekst Fortælling, eksempel, i kontekst Fokus på sygdom, mindske, undgå, komplians, behandler Fokus på person, håb og drømme, selvbestemmelse Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling Den store udfordring ligger i at få recovery og rehabilitering til at spille sammen (recoveryorienteret indsats), og det er en stor mundfuld, når recovery er så individuel, kaotisk og 5

6 uforudsigelig proces og rehabilitering er en stram og tilrettelagt behandlingsproces. Lige nu pendles der frem og tilbage i den overbevisning, at det er recovery, der udføres og tilbydes. Men dybest set er vi først ved begyndelsen, hvor vi som behandlere skal finde ud af, hvordan vi kan byde ind i recoveryprocessen på en koordinerende og vidensbaseret måde og også tage med i ed, om samfundet og arbejdslivet er parate til at gå med. Har vi overhovedet rammebetingelserne? Pernille Jensen foreslog handicaptilgangen som løftestang, fordi: løsningerne ikke findes i en sektor der er tale om komplekse og sammensatte problemstillinger og tilbud brugerne efterspørger: Vi vil ikke ha det I tilbyder, men det I har. Den professionelles rolle At opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv, baseret på borgernes hele livssituation, stiller store og nye krav til behandlerne. Der skal tænkes i: på grund af og ikke på trods af at være bidragydere og ikke hovedpersoner at arbejde bevidst med at have, udvikle og styre håb både hos os selv og brugeren at invitere til samarbejde med brugeren igen og igen og igen at byde ind med professionel viden og erfaring at forvalte magten og give den tilbage at håndtere etiske dilemmaer og modsatrettede krav at leve med at processen ikke lader sig planlægge Skåret helt ind til benet handler recovery om, at hjælpe Peter og Martha med at finde den rigtige og mest meningsfulde måde at være Peter og Martha på - ikke gøre dem til noget andet end det, de er. Lade dem blive i deres meningsdannende sammenhænge i stedet for at tage dem ud af sammenhænge, gøre dem bedre og forsøge at omplante dem. Den store udfordring ligger i at få recovery og rehabilitering til at spille sammen (recoveryorienteret indsats), og det er en stor mundfuld, når recovery er så individuel, kaotisk og uforudsigelig proces og rehabilitering er en stram og tilrettelagt behandlingsproces. Lige nu pendles der frem og tilbage i den overbevisning, at det er recovery, der udføres og tilbydes. (Pernille Jensen) 6

7 Med individet i centrum - om hjernetræning nu og i fremtiden Resume af oplæg af Inge Wilms Ph.d., post Doc, daglig leder af BRATlab, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Kognitiv computertræning Velfærdsteknologi i form af computerspil, apps og træningsprogrammer kan være særdeles brugbart til hjernetræning, både til forbedring og genoptræning. F.eks. er det muligt at træne kognitive færdigheder så som sprog, hukommelse, opmærksomhed ved at aktivere hjernens erfaringsbaserede tilpasningsmekanismer også kaldet for hjernens plasticitet. Det er vigtigt at understrege, at selve teknologien ikke kun er for syge mennesker. Vi bruger alle elektroniske og digitale hjælpemidler, der hjælper os med at huske, planlægge og udvikle os - digitale fotoalbum, kalendere, søgefunktioner og apps i lange baner. Det er netop en af grundene til, at kognitiv computertræning for hjernen har fremtiden foran sig. Den er nemlig ikke stigmatiserende som en krykkestok, der kobles direkte til handicap eller sygdom. Der er absolut intet nedladende i at bruge en ipad eller iphone. Tværtimod. Den glade nyhed Der findes i dag masser af videnskabelig dokumentation for, at det er muligt at forbedre kognitive evner gennem hele livet, fordi hjernen er i stand til at danne nye forbindelser og sågar nye neuroner. Hjernen er med andre ord påvirkelig overfor stimulation, så som målrettet træning. Derfor giver det fantastisk god mening, både at søge at give hjernen gode betingelser for at udvikle nye forbindelser og neuroner, og sikre god funktion gennem træning. Desværre er vi ikke altid gode til at passe på vores neuroner, som trives og udvikles bedst, når vi sover og spiser godt, bruger kroppen aktivt og ikke stresser for meget. Men det glade budskab er, at lige gyldigt, hvor meget af hjernen, der ikke virker som den skal, er der altid en reel mulighed for gennem systematisk træning at vinde noget af det tabte tilbage eller at udvikle kompenserende teknikker. 7

8 Hvordan skal hjernen trænes? Som udgangspunkt er hjernen en doven rad, hvor der ikke sker meget uden, at den bliver provokeret. Da 20 % af vores energi går til hjernen, er hjernen designet til ikke at bruge energi på noget, den ikke har brug for. Der skulle gerne for fortidsmennesket også være energi tilbage til at overleve med! Derfor er hjernen indrettet perfekt til energibesparende vaner og rutiner gode som dårlige. De sidstnævnte er hjernetræning rigtig god til at hjælpe os med at få lavet om på, resten må vi klare selv. De vigtigste principper for kognitiv computerbaseret hjernetræning er: use it or lose it Manglende anvendelse af funktion kan medføre funktionel degradering use it and improve it Målrettet funktionel træning kan medføre forbedring af specifik funktion specificity Træningsmetoden dikterer typen af plasticitet der aktiveres repetition matters Induktion af plasticitet kræver en passende mængde gentagelser intensity matters Induktion af plasticitet kræver en passende intensitet (længde + frekvens) time matters Forskellige former for plasticitet optræder på forskellige tidspunkter under træningen salience matters Træningen skal være relateret til det, der skal læres age matters Træningsinduceret plasticitet sker mere villigt i yngre hjerner transference Træning af en bestemt type adfærd kan forbedre yderligere indlæring af lignende adfærd interference Træning kan i visse tilfælde hindre indlæring fordi træningen styrker funktionelle delelementer, der bør svækkes/inhiberes Vigtige krav til træning Hjernen er til en vis grad som en muskel, så derfor er det spild af tid kun at træne den lidt eller sporadiske. Det bliver den ikke stærkere af. Træningen kan ses som irritation af hjernen, og for at 8

9 få mærkbar effekt er det vigtigt at træne med stor intensitet i træningen. Det vil sige dagligt over kortere eller længere tid, hvor træningen er tilpasset det enkelte menneske, så vedkommende kan træne på tidspunkter, hvor man har det bedst. Det er også vigtigt, at træningen indeholder feedback og motivation, så man kan se, om man gør fremskridt og hvilken effekt træningen har. Hvis disse faktorer er til stede, ser man ofte effekt allerede efter 14 dage. Det glade budskab er, at lige gyldigt, hvor meget af hjernen, der ikke virker som den skal, er der altid en reel mulighed for gennem systematisk træning at vinde noget af det tabte tilbage eller at udvikle kompenserende teknikker. (Inge Wilms) Fordele Ud over de hjernemæssige udviklingsfordele, har computertræning andre fordele: kan træne hjemme eller der hvor man er. Dvs. når man har det godt og det passer en i ens liv. Ikke afhængig af at skulle møde op et bestemt sted til en bestemt tid nem at anvende træningen er nødvendigvis ikke afhængig af at der er en behandler til stede tilbyder social interaktion f.eks. via Facebook giver mulighed for at lægge en plan/forløb giver mulighed for terapeutadgang Udfordringer at skelne mellem om spiltræningen har et kognitivt formål eller om man bare bliver god til spillet. Kræver viden om de kognitive komponenter manglende videnskabelig evidens for effekt. Dyrt og vi mangler egnede målemetoder mange vil gerne have en bedre hjerne. Vi skal kunne skille plattenslagere ud fra de seriøse tilbud på markedet teknologien er ikke bedre end dem, der stiller kravene. 9

10 Test af rehabiliteringssoftware i et offentligt-privat samarbejde (OPI) Resume af oplæg ved Sara Øllgaard, projektleder i OPALL/Væksthus Hovedstadsregionen OPALL (Offentlige-Private Alliancer) er omdrejningspunktet for offentlig-privat innovation i Hovedstadsregionen, og har til formål at skabe samarbejde mellem kommuner, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, så de sammen kan udvikle nye løsninger og produkter til velfærdsområderne: Daginstitutioner, skoler, ældre- og handicap, samt socialområdet. Definition af innovation: En ny idé, der skaber værdi, når den er implementeret. OPALL arbejder sammen med Diakonissestiftelsens to psykiatriske bofællesskaber om to pilotprojekter, der har til formål at undersøge hvordan psykosocialt software kan støtte og motivere borgerne med psykiske lidelser til at forbedre deres psykiske tilstand. Pilotprojekterne har hver deres fokus: test af sunhedsapp, der skal vise om en software applikation kan skabe motivation til at øge fokus på sundhedsfaktorer test af computerspil til træning af kognitive færdigheder, der skal vise om spil øger motivationen til målrettet at træne kognitive færdigheder For begge projekter vurderes effekterne i forhold til, hvordan borgerne oplever, at softwaren skaber større motivation, vedholdenhed og selvhjulpenhed i forhold til egne handleplaner. Endvidere vurderes også på baggrund af testforløbene, hvordan softwaren skaber mulighed for borgeren til selv at se sammenhænge mellem træningsindsats og deres psykiske tilstand. At gøre noget for sig selv, som man kan dele med sit netværk, er en motivationsfaktor, som begge løsninger giver mulighed for. Brugerne af både app en og spillet får mulighed for nemt at skabe kontakt til andre brugere enten i helt lukkede eller delvis åbne virtuelle fora. Her har de mulighed for at dele sejre, erfaringer og opfordre til at deltage i aktiviteter mv. Netværksskabelsen ved vi er vigtig dels fordi det ikke behøver at være begrænset til andre i samme situation, dels fordi samtalen ikke behøver at være sygdomsorienteret. 10

11 Sundheds-app Mennesker med psykiske lidelser oplever ofte livsstilssygdomme på grund af inaktivitet og nedsat evne til at impulsstyre. Det er en af begrundelserne for, at Diakonissestiftelsen har valgt at fokusere på, hvordan man kan arbejde med at øge sundhedstilstanden for målgruppen. Sundhedsappen DiaLife er en let tilpasset version af en eksisterende Mobile Fitness app, der skal motivere borgerne til at fokusere på egen sundhed, samt give viden og inspiration til hvad de kan gøre for at forbedre deres generelle sundhedstilstand. Endvidere skal app en give borgerne mulighed for at se årsagssammenhænge mellem øget fokus på sundhedsfaktorer som f.eks. KRAM faktorernes (kost, rygning, alkohol og motion) påvirkning på søvn, humør og energiniveau, samt at hjælpe med at etablere netværk med andre brugere. Testen er netop startet, og forløber over 5 uger med borger, der er tilknyttet Diakonissestiftelsens socialpsykiatriske tilbud Gule og Hvide Hus. Efter testen vil effekten af forløbet blive evalueret samt komme med input til, hvordan softwaren kan videreudvikles for at ramme målgruppens behov endnu bedre. 11

12 Kognitiv hjernetræning som computerspil Forskning viser, at det er muligt at træne kognitive færdigheder så som hukommelse, struktur og opmærksomhed ved at aktivere hjernens plasticitet. Det er baggrunden for, at Diakonissestiftelsen sammen med OPALL også har valgt at igangsætte et afprøvningsforløb af de specialdesignede computerspil som Brain+ har udviklet til kognitiv hjernetræning. Fokus for projektet er, at finde ud af hvorvidt borgere med psykiske lidelser oplever bedring i deres psykiske tilstand - som bl.a. er kendetegnet ved udfordringer med hukommelsessvigt, og besvær med strukturering og organisering af hverdagen - ved målrettet at træne med de kognitive læringsspil. Testen af spillene igangsættes til foråret 2014 i bofællesskaberne på Frederiksberg, og erfaringerne af testen vil blive fulgt nøje også af studerende fra forskellige sundhedsfaglige uddannelser. At gøre noget for sig selv, som man kan dele med sit netværk, er en motivationsfaktor, som begge løsninger giver mulighed for. Brugerne af både app en og spillet får mulighed for nemt at skabe kontakt til andre brugere enten i helt lukkede eller delvis åbne virtuelle fora. Her har de mulighed for at dele sejre, erfaringer og opfordre til at deltage i aktiviteter mv. Netværksskabelsen ved vi er vigtig dels fordi det ikke behøver at være begrænset til andre i samme situation, dels fordi samtalen ikke behøver at være sygdomsorienteret. (Sara Øllgaard) Af Mette-Marie Davidsen, september 2013, 12

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior

Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene? 1. Eleven kan ud fra viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Velkommen til Psykinfo

Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, Krop & Sind Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, krop og sind Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland Jim Toft, Idrætsforsker Den socialpsykiatriske dagligdag Jim Toft, Ph.d.

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

PROJEKT NEM KOMMUNIKATION. Nem Kommunikation. Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder

PROJEKT NEM KOMMUNIKATION. Nem Kommunikation. Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder Nem Kommunikation Et kommunikations- og hukommelses system til mennesker som lider af kognitive vanskeligheder Henrik Bryld Stifter af Tele Call (2005) Baggrund som projektleder hos TDC Udviklings og implementerings

Læs mere

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev

Hjernecenter Syd. Velkommen til Aktivitetscentret. Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Hjernecenter Syd Velkommen til Aktivitetscentret Støtte og vedligeholdende dagsrehabilitering Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev Velkommen Aktivitetscentret under Hjernecenter Syd er et rehabiliteringstilbud

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Frederiksberg Kommune og Region Hovedastadens Psykiatri Psykiatrisk Center Frederiksberg http://frontend.xstream.dk/regionh/index/psykiatrien?id=2959&page=3&category=29&search=

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Fra klinik til borgerens livsverden

Fra klinik til borgerens livsverden Fra klinik til borgerens livsverden Paradigmeskifte, recovery og rehabilitering 6. Danske rehabiliteringskonference 30.10.2013 Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark Finn Blickfeldt Juliussen

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Til Direktørforum Indstilling med business case om personlige forebyggelsesplaner, peer to-peer support grupper og kommunikationsteknologi til borgere med sindslidelse, der ønsker at leve et mere selvstændigt

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Living Labs. og hvordan får kommunen mere velfærd. ud af at arbejde med teknologi? Living Lab Strandvejen D. 27. jan. 2015

Living Labs. og hvordan får kommunen mere velfærd. ud af at arbejde med teknologi? Living Lab Strandvejen D. 27. jan. 2015 Living Labs og hvordan får kommunen mere velfærd ud af at arbejde med teknologi? Living Lab Strandvejen D. 27. jan. 2015 Baggrund: Gennem de sidste 3 år, har vi oplevet at: Flere og flere kommuner udtrykker

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

BRUG IT I INKLUSION Værktøjer på Ipad /tablet/smartphone til at skabe struktur på dagligdagen

BRUG IT I INKLUSION Værktøjer på Ipad /tablet/smartphone til at skabe struktur på dagligdagen BRUG IT I INKLUSION Værktøjer på Ipad /tablet/smartphone til at skabe struktur på dagligdagen Teknologiske hjælpemidler for mennesker med ADHD og autisme Konsulent, Max Peder Jensen, ViHS Socialstyrelsen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere