Vidensdeling og budskaber fra Diakonissestiftelsens konference:
|
|
- Frans Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vidensdeling og budskaber fra Diakonissestiftelsens konference: Socialpsykiatri + teknologi = recovery? Afholdt af Center for psykiatri og ældre på Diakonissestiftelsen tirsdag den 10. september 2013 Oplægsholdere: Pernille Jensen, cand.pæd. i antropologi, journalist og udviklingsleder ved Bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion, Region Hovedstaden Inge Wilms, post Doc og daglig leder af BRATLab, Institut for Psykologi, Københavns Universitet Sara Øllgaard, projektleder i OPALL/Væksthus Hovedstaden Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, moderator på konferencen 1
2 God læselyst! Jubilæumskonferencen Socialpsykiatri + teknologi = recovery? blev afholdt d. 10. september 2013 i anledning af Diakonissestiftelsens 150 års jubilæum. Deltagerne i den fulde festsal blev vidner til oplæg og diskussion af begreberne recovery og velfærdsteknologi indenfor socialpsykiatrien. Diakonissestiftelsen er kendt som et sted, hvor man er interesseret i og yder omsorg til personer i udsatte situationer, og hvor der udbydes uddannelse og faglige ydelser af høj kvalitet. Diakonissestiftelsen valgte at markere jubilæet ved at sætte fokus på de fagligheder, der udspiller sig på stedet i dagligdagen. Konferencen var bare et ud af mange arrangementer. I denne folder kan du læse resuméer fra dagens tre oplæg og vores konklusion på dagen. Vi er glade for den store interesse omkring konferencen og håber, at denne folder med vidensdeling kan være med til at understøtte udvikling og vidensdeling i din organisation. Oplægsholdernes præsentationer fra dagen finder du på: De bedste hilsner Arne Kolsum Fagchef for Center for psykiatri og ældre, Diakonissestiftelsen 2
3 You can do it - we can help Konklusion Hvis man skal tage medierne som pejlemærke, er det velfærdsteknologien, der er udset som redningsmand for velfærdssamfundets fremtid. Velfærdsteknologi - så som telemedicin, intelligente elektroniske hjælpemidler i hjemmet, spilteknologi eller digitale planlægningsværktøjer - kan tilbyde brugerne større frihed, afgang til træning og til de rigtige fagfolk i det daglige. Der er heller ingen tvivl om, at mange teknologiske løsninger kan være frisættende for brugere og patienter, fordi de skaber uafhængighed af personale eller af fysisk at opholde sig konkrete geografiske steder for at kunne træne, få hjælp eller konsultationer med sine behandlere. Det gav Diakonissestiftelsens konference Socialpsykiatri + Velfærdsteknologi = Recovery? oplægsholdere mange gode eksempler på. Men selvom velfærdsteknologi lige nu stormer frem som et nyt og ressourcebesparende behandlingsaktiv, så viste konferencen også, at det lille spørgsmålstegn i titlen ikke var en tilfældighed. For hvis velfærdsteknologi er svaret, hvad er i så fald spørgsmålet? Velfærdsteknologi handler ikke bare om metode eller redskaber, men om synet på opgaverne og forståelsen af, hvordan man skaber forandring. Om hvem der udvikler dem og med hvilket formål. Et eksempel: Kan hjerne- og adfærdstræning f.eks. i form af apps eller computerspil være medvirkende til at få mennesker med skizofreni til at generobre livet og komme ud i arbejdslivet igen? Ja det kan teknologierne godt, hvis de: understøtter det videnskabelige faktum, at skizofreni er episodiske forstyrrelser med et ret positivt udfald for en signifikant del af patienterne (ISoS 2007) og ikke en livslang lidelse, som længe har og nogle steder stadig er den dominerende opfattelse ikke bare er isoleret træning eller underholdning er brugervenlige, brugerdrevede og brugercentrerede opererer med forventninger, håb og feedback, som er meget kraftfulde faktorer, når det handler om recovery kan kobles med behandlere og/eller social kontakter med andre f.eks. via Facebook. Derfor er det bestemt ikke lige gyldigt hvem, der udvikler teknologien og til hvilke brugere. Der ses i øjeblikket et stort marked for hjernetræning hvem vil ikke gerne have en bedre hjerne? Derfor skal vi lære at skelne mellem useriøse og seriøse spillere på markedet. Der ligger en udfordring i at dokumentere videnskabelig effekt af f.eks. spil til hjernetræning eller apps til adfærdsændring. Det er ressourcekrævende at skaffe evidens for noget, man ikke rigtigt har prøvet før, og der mangler både målemetoder og penge til at udføre det. 3
4 Endelig er der bekymringen om velfærdsteknologien bliver brugt på bekostning af de varme hænder - om vi mister vigtigt nærvær på bekostning af teknologien. Selvhjulpenhed skal være en ønsket gave og ikke være på bekostning af samvær. Den diskussion vil og skal pågå i tiden, der kommer, hvor der ligger en særdeles vigtig opgave i være fortalere og garanter for, at teknologien skal være en gevinst et aktiv til at mestre livet, opnå udvikling og forbedringer i vores mentale og fysiske velbefindende. Road to Recovery Resume af oplæg ved Pernille Jensen, cand. pæd. i antropologi, udviklingsleder ved bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion i region Hovedstaden og en af recovery-begrebets nestorer. Definition Recovery bruges i dag meget indforstået og i flæng. Der er ikke noget mystisk i betydningen. Det betyder ret beset at komme sig. Både at komme sig over sin sindslidelse men også at komme sig 4
5 over dens følger. Det kan være af tab eller ting, der ikke skete. At man mistede sit job eller ægteskab, aldrig fik uddannelse eller børn. Derfor er recovery altid en dybt individuel proces. Definition af recovery: Det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. (Pernille Jensen) Recoverybaseret rehabilitering Recovery skal ses i sammenhæng med rehabilitering. Tidligere har vi talt om rehabilitering, som et tværfagligt samarbejde med det formål at patienten/brugeren får førligheden tilbage med den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle har til rådighed eller benytter sig af. Traditionel tilgang Recovery tilgang Tilsyneladende værdifri, professionelt ansvar, kontrolorienteret Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, genvinde magt Naturvidenskabelig, sygdomshistorie, patologi, behandling Humanistisk, livshistorie, traume, personlig mening, vækst Evidens, RCT, ude af kontekst Fortælling, eksempel, i kontekst Fokus på sygdom, mindske, undgå, komplians, behandler Fokus på person, håb og drømme, selvbestemmelse Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling Den store udfordring ligger i at få recovery og rehabilitering til at spille sammen (recoveryorienteret indsats), og det er en stor mundfuld, når recovery er så individuel, kaotisk og 5
6 uforudsigelig proces og rehabilitering er en stram og tilrettelagt behandlingsproces. Lige nu pendles der frem og tilbage i den overbevisning, at det er recovery, der udføres og tilbydes. Men dybest set er vi først ved begyndelsen, hvor vi som behandlere skal finde ud af, hvordan vi kan byde ind i recoveryprocessen på en koordinerende og vidensbaseret måde og også tage med i ed, om samfundet og arbejdslivet er parate til at gå med. Har vi overhovedet rammebetingelserne? Pernille Jensen foreslog handicaptilgangen som løftestang, fordi: løsningerne ikke findes i en sektor der er tale om komplekse og sammensatte problemstillinger og tilbud brugerne efterspørger: Vi vil ikke ha det I tilbyder, men det I har. Den professionelles rolle At opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv, baseret på borgernes hele livssituation, stiller store og nye krav til behandlerne. Der skal tænkes i: på grund af og ikke på trods af at være bidragydere og ikke hovedpersoner at arbejde bevidst med at have, udvikle og styre håb både hos os selv og brugeren at invitere til samarbejde med brugeren igen og igen og igen at byde ind med professionel viden og erfaring at forvalte magten og give den tilbage at håndtere etiske dilemmaer og modsatrettede krav at leve med at processen ikke lader sig planlægge Skåret helt ind til benet handler recovery om, at hjælpe Peter og Martha med at finde den rigtige og mest meningsfulde måde at være Peter og Martha på - ikke gøre dem til noget andet end det, de er. Lade dem blive i deres meningsdannende sammenhænge i stedet for at tage dem ud af sammenhænge, gøre dem bedre og forsøge at omplante dem. Den store udfordring ligger i at få recovery og rehabilitering til at spille sammen (recoveryorienteret indsats), og det er en stor mundfuld, når recovery er så individuel, kaotisk og uforudsigelig proces og rehabilitering er en stram og tilrettelagt behandlingsproces. Lige nu pendles der frem og tilbage i den overbevisning, at det er recovery, der udføres og tilbydes. (Pernille Jensen) 6
7 Med individet i centrum - om hjernetræning nu og i fremtiden Resume af oplæg af Inge Wilms Ph.d., post Doc, daglig leder af BRATlab, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Kognitiv computertræning Velfærdsteknologi i form af computerspil, apps og træningsprogrammer kan være særdeles brugbart til hjernetræning, både til forbedring og genoptræning. F.eks. er det muligt at træne kognitive færdigheder så som sprog, hukommelse, opmærksomhed ved at aktivere hjernens erfaringsbaserede tilpasningsmekanismer også kaldet for hjernens plasticitet. Det er vigtigt at understrege, at selve teknologien ikke kun er for syge mennesker. Vi bruger alle elektroniske og digitale hjælpemidler, der hjælper os med at huske, planlægge og udvikle os - digitale fotoalbum, kalendere, søgefunktioner og apps i lange baner. Det er netop en af grundene til, at kognitiv computertræning for hjernen har fremtiden foran sig. Den er nemlig ikke stigmatiserende som en krykkestok, der kobles direkte til handicap eller sygdom. Der er absolut intet nedladende i at bruge en ipad eller iphone. Tværtimod. Den glade nyhed Der findes i dag masser af videnskabelig dokumentation for, at det er muligt at forbedre kognitive evner gennem hele livet, fordi hjernen er i stand til at danne nye forbindelser og sågar nye neuroner. Hjernen er med andre ord påvirkelig overfor stimulation, så som målrettet træning. Derfor giver det fantastisk god mening, både at søge at give hjernen gode betingelser for at udvikle nye forbindelser og neuroner, og sikre god funktion gennem træning. Desværre er vi ikke altid gode til at passe på vores neuroner, som trives og udvikles bedst, når vi sover og spiser godt, bruger kroppen aktivt og ikke stresser for meget. Men det glade budskab er, at lige gyldigt, hvor meget af hjernen, der ikke virker som den skal, er der altid en reel mulighed for gennem systematisk træning at vinde noget af det tabte tilbage eller at udvikle kompenserende teknikker. 7
8 Hvordan skal hjernen trænes? Som udgangspunkt er hjernen en doven rad, hvor der ikke sker meget uden, at den bliver provokeret. Da 20 % af vores energi går til hjernen, er hjernen designet til ikke at bruge energi på noget, den ikke har brug for. Der skulle gerne for fortidsmennesket også være energi tilbage til at overleve med! Derfor er hjernen indrettet perfekt til energibesparende vaner og rutiner gode som dårlige. De sidstnævnte er hjernetræning rigtig god til at hjælpe os med at få lavet om på, resten må vi klare selv. De vigtigste principper for kognitiv computerbaseret hjernetræning er: use it or lose it Manglende anvendelse af funktion kan medføre funktionel degradering use it and improve it Målrettet funktionel træning kan medføre forbedring af specifik funktion specificity Træningsmetoden dikterer typen af plasticitet der aktiveres repetition matters Induktion af plasticitet kræver en passende mængde gentagelser intensity matters Induktion af plasticitet kræver en passende intensitet (længde + frekvens) time matters Forskellige former for plasticitet optræder på forskellige tidspunkter under træningen salience matters Træningen skal være relateret til det, der skal læres age matters Træningsinduceret plasticitet sker mere villigt i yngre hjerner transference Træning af en bestemt type adfærd kan forbedre yderligere indlæring af lignende adfærd interference Træning kan i visse tilfælde hindre indlæring fordi træningen styrker funktionelle delelementer, der bør svækkes/inhiberes Vigtige krav til træning Hjernen er til en vis grad som en muskel, så derfor er det spild af tid kun at træne den lidt eller sporadiske. Det bliver den ikke stærkere af. Træningen kan ses som irritation af hjernen, og for at 8
9 få mærkbar effekt er det vigtigt at træne med stor intensitet i træningen. Det vil sige dagligt over kortere eller længere tid, hvor træningen er tilpasset det enkelte menneske, så vedkommende kan træne på tidspunkter, hvor man har det bedst. Det er også vigtigt, at træningen indeholder feedback og motivation, så man kan se, om man gør fremskridt og hvilken effekt træningen har. Hvis disse faktorer er til stede, ser man ofte effekt allerede efter 14 dage. Det glade budskab er, at lige gyldigt, hvor meget af hjernen, der ikke virker som den skal, er der altid en reel mulighed for gennem systematisk træning at vinde noget af det tabte tilbage eller at udvikle kompenserende teknikker. (Inge Wilms) Fordele Ud over de hjernemæssige udviklingsfordele, har computertræning andre fordele: kan træne hjemme eller der hvor man er. Dvs. når man har det godt og det passer en i ens liv. Ikke afhængig af at skulle møde op et bestemt sted til en bestemt tid nem at anvende træningen er nødvendigvis ikke afhængig af at der er en behandler til stede tilbyder social interaktion f.eks. via Facebook giver mulighed for at lægge en plan/forløb giver mulighed for terapeutadgang Udfordringer at skelne mellem om spiltræningen har et kognitivt formål eller om man bare bliver god til spillet. Kræver viden om de kognitive komponenter manglende videnskabelig evidens for effekt. Dyrt og vi mangler egnede målemetoder mange vil gerne have en bedre hjerne. Vi skal kunne skille plattenslagere ud fra de seriøse tilbud på markedet teknologien er ikke bedre end dem, der stiller kravene. 9
10 Test af rehabiliteringssoftware i et offentligt-privat samarbejde (OPI) Resume af oplæg ved Sara Øllgaard, projektleder i OPALL/Væksthus Hovedstadsregionen OPALL (Offentlige-Private Alliancer) er omdrejningspunktet for offentlig-privat innovation i Hovedstadsregionen, og har til formål at skabe samarbejde mellem kommuner, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, så de sammen kan udvikle nye løsninger og produkter til velfærdsområderne: Daginstitutioner, skoler, ældre- og handicap, samt socialområdet. Definition af innovation: En ny idé, der skaber værdi, når den er implementeret. OPALL arbejder sammen med Diakonissestiftelsens to psykiatriske bofællesskaber om to pilotprojekter, der har til formål at undersøge hvordan psykosocialt software kan støtte og motivere borgerne med psykiske lidelser til at forbedre deres psykiske tilstand. Pilotprojekterne har hver deres fokus: test af sunhedsapp, der skal vise om en software applikation kan skabe motivation til at øge fokus på sundhedsfaktorer test af computerspil til træning af kognitive færdigheder, der skal vise om spil øger motivationen til målrettet at træne kognitive færdigheder For begge projekter vurderes effekterne i forhold til, hvordan borgerne oplever, at softwaren skaber større motivation, vedholdenhed og selvhjulpenhed i forhold til egne handleplaner. Endvidere vurderes også på baggrund af testforløbene, hvordan softwaren skaber mulighed for borgeren til selv at se sammenhænge mellem træningsindsats og deres psykiske tilstand. At gøre noget for sig selv, som man kan dele med sit netværk, er en motivationsfaktor, som begge løsninger giver mulighed for. Brugerne af både app en og spillet får mulighed for nemt at skabe kontakt til andre brugere enten i helt lukkede eller delvis åbne virtuelle fora. Her har de mulighed for at dele sejre, erfaringer og opfordre til at deltage i aktiviteter mv. Netværksskabelsen ved vi er vigtig dels fordi det ikke behøver at være begrænset til andre i samme situation, dels fordi samtalen ikke behøver at være sygdomsorienteret. 10
11 Sundheds-app Mennesker med psykiske lidelser oplever ofte livsstilssygdomme på grund af inaktivitet og nedsat evne til at impulsstyre. Det er en af begrundelserne for, at Diakonissestiftelsen har valgt at fokusere på, hvordan man kan arbejde med at øge sundhedstilstanden for målgruppen. Sundhedsappen DiaLife er en let tilpasset version af en eksisterende Mobile Fitness app, der skal motivere borgerne til at fokusere på egen sundhed, samt give viden og inspiration til hvad de kan gøre for at forbedre deres generelle sundhedstilstand. Endvidere skal app en give borgerne mulighed for at se årsagssammenhænge mellem øget fokus på sundhedsfaktorer som f.eks. KRAM faktorernes (kost, rygning, alkohol og motion) påvirkning på søvn, humør og energiniveau, samt at hjælpe med at etablere netværk med andre brugere. Testen er netop startet, og forløber over 5 uger med borger, der er tilknyttet Diakonissestiftelsens socialpsykiatriske tilbud Gule og Hvide Hus. Efter testen vil effekten af forløbet blive evalueret samt komme med input til, hvordan softwaren kan videreudvikles for at ramme målgruppens behov endnu bedre. 11
12 Kognitiv hjernetræning som computerspil Forskning viser, at det er muligt at træne kognitive færdigheder så som hukommelse, struktur og opmærksomhed ved at aktivere hjernens plasticitet. Det er baggrunden for, at Diakonissestiftelsen sammen med OPALL også har valgt at igangsætte et afprøvningsforløb af de specialdesignede computerspil som Brain+ har udviklet til kognitiv hjernetræning. Fokus for projektet er, at finde ud af hvorvidt borgere med psykiske lidelser oplever bedring i deres psykiske tilstand - som bl.a. er kendetegnet ved udfordringer med hukommelsessvigt, og besvær med strukturering og organisering af hverdagen - ved målrettet at træne med de kognitive læringsspil. Testen af spillene igangsættes til foråret 2014 i bofællesskaberne på Frederiksberg, og erfaringerne af testen vil blive fulgt nøje også af studerende fra forskellige sundhedsfaglige uddannelser. At gøre noget for sig selv, som man kan dele med sit netværk, er en motivationsfaktor, som begge løsninger giver mulighed for. Brugerne af både app en og spillet får mulighed for nemt at skabe kontakt til andre brugere enten i helt lukkede eller delvis åbne virtuelle fora. Her har de mulighed for at dele sejre, erfaringer og opfordre til at deltage i aktiviteter mv. Netværksskabelsen ved vi er vigtig dels fordi det ikke behøver at være begrænset til andre i samme situation, dels fordi samtalen ikke behøver at være sygdomsorienteret. (Sara Øllgaard) Af Mette-Marie Davidsen, september 2013, mmda@diakonissen.dk 12
Recovery og rehabilitering:
Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereNye veje i de socialpsykiatriske tilbud
Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri
Læs mereIndledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap
1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereTeknologi i kognitiv intervention
Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereBevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010
Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereKOM VIDERE I LIVET UNDERVISNING TIL VOKSNE MED PSYKISKE, EMOTIONELLE OG/ELLER SOCIALE VANSKELIGHEDER FORÅRET 2018
HVAD ER VSU? VSU (Voksen Special Undervisning) er kompenserende specialundervisning for voksne, som har funktionsnedsættelser som følge af et fysisk eller psykisk handicap. VSU er et gratis kommunalt undervisningstilbud.
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mere2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.
Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs meregladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område
gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereDenne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.
Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereRehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereHelle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior
Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs merePSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer
PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs mereVærdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereValgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene
Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereLivsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd
Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb
Læs merePsykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup
Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt
Læs mereValgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.
Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereSkema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange
Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange Sæt kryds: o 1. praktik efter delpraktik A o 2. praktik mellem praktiksteder i psykiatrien o 3. praktik mellem somatik og primær (primær og
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereYdelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015
Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereAnkomst og registrering Velkomst IFS unge voksne og idrætten projektresultater Pause Krop og bevægelse idræt og sindslidelse Frokost
Program 09:15 Ankomst og registrering (Morgenbrød med kaffe/the) 10:00 Velkomst ved institutleder Jørgen Povlsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU 10:05 IFS unge voksne og idrætten projektresultater
Læs mereET SAMARBEJDE MELLEM:
Veje til recovery Kurser Forår 2019 ET SAMARBEJDE MELLEM: Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. VELKOMMEN TIL SKOLE PÅ TVÆRS Hvad er Skole på Tværs
Læs mereHVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?
HVEM ER VI? Alle undervisere i Skole på Tværs-tilbuddet har kendskab til recovery, enten gennem egne erfaringer eller som medarbejder med fagprofessionel baggrund. Udvikling af kurserne er sket i et samarbejde
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereForklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen
Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereLivsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd
Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mere