Formål. Lokalitet og metode
|
|
- Kristen Steensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1. Effekt af kaliumtilførsel, isåning af græsarter og forskellig slætpleje på naturkvalitet, produktion og næringsstofopsamling på to eng-vegetationer I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra to parcelundersøgelse af biomassehøst på to forskellige vegetationstyper på humusjord på lavbund med hensyn til udvikling i naturkvalitet, produktion og opsamling af næringsstoffer. De to forsøgsserier gennemgås hver for sig. Det første omhandler biomassehøst henholdsvis med og uden kalium ved to årlige slæt. Det andet forsøg omfatter tilsvarende behandlinger, men suppleret med en strategi med ét slæt, en strategi med isåning af tre græsarter i kombination med to slæt, og desuden sammenlignes til tilstanden uden drift. De væsentligste resultater er opsummeret i hovedrapporten. 1.1 Effekt af kaliumtilførsel og to årlige slæt på naturkvalitet, næringsstofopsamling og produktion af biomasse på lokalitet A, domineret af alm. rapgræs og alm. kvik Formål Formålet var at teste om tilførsel af kalium på arealer, der tidligere havde været i omdrift/gødsket kunne øge produktionen af biomasse og dermed opnå en hurtigere opsamling af næringsstofferne N og P. Hypotesen baseres på, at disse arealer kan være i overskud med N og P i forhold til K. Lokalitet og metode Den geografiske placering af dette forsøg ses på kort fig. 1 i hovedrapport. Arealet benyttet til disse parcelundersøgelser var i årene umiddelbart før forsøget ikke gødet, men var blevet plejet med en årlig brakpudsning. I udgangspunktet i 1 var det domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Der blev udlagt forsøg med tre niveauer af kalium som K-vinasse med et indhold på kg, 5 kg og 115 kg kalium pr. hektar. K-vinasse indeholder stort set ingen kvælstof og fosfor (,5 % kvælstof, % fosfor og 1 % kalium). Kalium vinasse er tilladt i økologisk drift. Mængden af tilført kalium blev reduceret over årene, idet der allerede efter første år ikke var væsentlig forskel på tørstofudbytte af de to niveauer af kalium (Larsen et al., 11). Desuden blev det sikret, at der ikke blev tilført mere kalium, end der blev opsamlet i biomassen året forinden. Niveauerne er trinvist reduceret til, 5 kg og 9 kg kalium per ha i 11-1 og til, 5 kg og 5 kg kalium per ha i Parcellerne er på 1 m x 1 m, og de er udlagt med 1 meters bufferzoner mellem parcellerne. Til måling af lokal vandstand er anbragt et vandstandsrør i de fire hjørner af det samlede forsøgsområde, se fig. B1.1. I fig. B1.. ses luftfoto af parcelområdet. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
2 I forsøget blev slæt udført to gange per sæson, med første slæt sidst i juni eller begyndelsen af juli, og andet slæt i første halvdel af september, som gennemsnit var datoerne 3. juli og 1. september, se tabel B1.1. Første slættidspunkt blev indrettet efter gældende regler for tilskud til slætpleje. Blok 1 Blok Blok 3 Fig. B1.1. Oversigt over parceller udlagt i et blokforsøg på et areal der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Der er tre blokke. Det samlede område måler 5 m x 5 m, og parcellerne er 1 m x 1 m. De blå cirkler viser placering af vandstandsrør. Fig. B1.. Luftfoto af parceller 17 Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
3 Tabel B1.1. Tidspunkt for slæt i engparceller, som i udgangspunkt er domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. År 1. slæt. slæt 1. juni 7. aug juli 19. sept. 1. juli 1. sept. 13. juli 11. sept. 1. juli 15. sept. 15. juli 15. sept juni. sept. Dvs. ca. tidspunkt: 3. juli 1. sept. Biomassehøst til prøvetagning blev i hver parcel for sig udført med fingerklipper med ca. 1 m klippebredde i et centralt område på ca. m x 5 m, der blev målt op med længdemål og tre tværmål. Med hensyn til klippehøjde blev der stilet mod, at den var så lav som muligt, i praksis var den ca. 5-7 cm på den noget ujævne bund. Herefter indgik parcellerne i biomassehøst på hele engen. Ved andet slæt blev der igen udtaget biomasseprøver som ved første slæt, men herefter blev alle ni parceller klippet med fingerklipper og afrevet, idet der på resten af engen kun blev høstet biomasse én gang årligt. Biomassemålinger blev udført i hvert af årene 1-1 og 1-1. I 13 blev parcellerne dog plejet som i de øvrige år. Botaniske moniteringer i felten blev udført per parcel i centralt placerede 5 m dokumentationscirkler, 3. juni 1,. juli 1,. juni 15 og. juni 17. Der blev udført en kvantitativ botanisk analyse i dokumentationscirklerne for at karakterisere arealerne og følge udviklingen i botanisk sammensætning over forsøgsperioden. Ved denne metode blev der givet 1 point til en art, der kun forekom med få eksemplarer, og op til 1 point til en plante der forekom udbredt/dominerende i cirklen. Pointtildeling ses tabel B1.. Den botaniske naturkvalitet per parcel er således beregnet ud fra en fast naturkvalitetsscore for hver planteart og vægtet med andelen af denne vurderet og karaktersat i felten. Naturkvalitetsscoren har en værdi fra -1 til +7 for hver planteart (DMU, 7). Planternes tilknyttede værdier for næringsstof præference (Ellenberg N) og fugtigheds præference (Ellenberg F) er ligeledes beregnet ud fra publicerede data for de konkrete plantearter (Hill et al. 1999) og vægtet på samme måde som naturkvalitetsscoren. Biogaspotentialet er bestemt på repræsentative biomasseprøver foretaget med nær-infrarød spektroskopi (NIR), og beregninger af gaspotentialet er foretaget ud fra modeldata for 15 og 9 dages udrådning. Biogaspotentialer er fra høstudbytter i 1 og 15 (Nielsen et al., 1). Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 3 af 3
4 Tabel B1.. Arterne blev tildelt point i felten afhængig af deres kvantitative forekomst i undersøgelsesfeltet. Disse point blev ved beregning omsat til en skala fra 1 til 1. Point i felten Forekomst* Point ved beregning E1 Enkelt individ enkelte 1 E Enkelt individ en del E3 Enkelt individ mange (ikke dækkende) 3 P1 Population enkelte P Population en del 5 P3 Population - mange P3-D1 Population dækning < 5 % 7 P3-D Population dækning 5-5 % P3-D3 Population dækning 5-75 % 9 P3-D Population dækning > 75 % 1 *Vurdering af forekomst i form af enkelte mange tilpasses størrelse af moniteringsflade. Statistiske analyser blev leveret af Philipp Trénel og udført ved hjælp af lineære mixed effects modeller, hvor responsvariablerne Antal arter, Score, Ellenbergs N m.m. i separate analyser blev modelleret som funktion af år, behandling og vekselvirkningen mellem år og behandling, med en tilfældig effekt af blok indenfor år. I alle modeller blev de tilfældige effekter modelleret som uafhængige og normalfordelte. For at imødekomme problemer med varians-inhomogenitet som indikeret i indledende analyser blev variansen modelleret som en eksponentiel eller kvadratisk funktion af middelværdien, hvilket bevirker, at alle resultater må betragtes som approksimative. I enkelte tilfælde, f.eks. Trævlekrone (point), blev en (approksimativ) normalfordeling af modelresidualerne først opnået efter en log-transformation. Alle modelantagelser blev tjekket visuelt. For både hoved- og vekselvirkningerne blev der beregnet Least Squares means (LSmeans), samt approksimative LSD-værdier. År blev i alle modeller modelleret som en faktor-variabel (klasse-variabel). For at teste, om de enkelte behandlinger udviste en overordnet (lineær) ændring med tid, blev alle analyser også udført med år modelleret som en numerisk variabel, og for hver behandling blev der estimeret en ændring i responsen per år. For de log-transformerede respons-variabler er hældningen angivet som en procentvis ændring. I figurerne er der med rødt vist 95% konfidensinterval. I tabellerne er det modeldata for gennemsnit, der er vist, men de stemmer meget tæt overens med de egentlige gennemsnit. Kun for små værdier som point for trævlekrone hvori også indgår -værdier - er der en vis forskel. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
5 Resultater Naturkvalitet ved forsøgsbehandlinger med tre K-vinasse niveauer Fotos af behandlingerne V og 1V ses fig. B1.3 Arealet havde kun få arter, og der var ingen signifikant udvikling i antal arter gennem forsøgsperioden, hverken for de enkelte behandlinger eller samlet set. Der var tilsvarende ingen udvikling eller forskelle i antal arter med høj score (>3), og der blev kun observeret - arter med høj score i de forskellige behandlinger. Der var derimod en stigning i artsscore over år, ved at arter med de relativt højere score forekom mere hyppigt som følge af pleje med slæt, se fig. B1.. Der er ikke nogen signifikant vekselvirkning mellem år og behandling, dvs. den stigning, der er i de forskellige behandlinger, er ikke forskellig. Stigningen over år var signifikant ved at inddrage data for alle plejebenyttelser, tabel B1.3. Ligeledes ses ud fra alle data på tværs af år at V havde et signifikant højere niveau i vægtet artsscore end 1V, tabel B1.. Arternes Ellenberg N, som en indikation for hvor næringskrævende arter der var i udgangsvegetation og over forsøgsperioden med de forskellige behandlinger, blev beregnet, se fig. B1.5. Ved en analyse af alle data for de forskellige behandlinger var der signifikant lavere Ellenberg N værdier i 17 sammenlignet med 1, en nedgang fra,5 til 5,37, tabel B1.5. Som gennemsnit af data fra alle parceller alle år havde behandlingen 1V en signifikant højere Ellenberg N på 5,91 sammenlignet med V med en værdi på 5,1, tabel B1.. Arternes Ellenberg F som en indikation for arternes krav til voksestedets fugtighed blev ligeledes beregnet, se fig. B1.. En samlet analyse på data fra alle behandlinger viste her at Ellenberg F var signifikant højere i 17 end i 1, se tabel B1.7. Der var ingen signifikante forskelle i Ellenberg F mellem de forskellige behandlinger selv om alle årsdata var inkluderet, se tabel B1.. En stigning i Ellenberg F over år var i fin overensstemmelse med at vandstandsmålinger gennem perioden viste stigende lokal vandstand. Parcel med V. juni 15 Parcel med 1V. juni 15 Fig. B1.3. Fotos af behandlingerne V og 1V den. juni 15 efter 5 år med slæt og forud for 1. slæt. Landmålerstokken er 1 m. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 5 af 3
6 Artsscore Fig. B1.. Vægtet artsscore for naturkvalitet ved de forskellige behandlinger med biomassehøst 1-1 i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. V: nul vinasse, ½V: halv K vinasse, 1V: fuld K vinasse tildeling. Alle parceller med to slæt. Tabel B1.3. Vægtet artsscore (-1 til +7) ved forskellig benyttelse (K-vinasse niveauer) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Udvikling over år. Artsscoren er vægtet med forekomst (point 1-1) af de enkelte arter ved vurdering i felten. År slæt V slæt ½V slæt 1V Alle 1 -,5 -,7 -,5 -,1 c 1,,3,,1 b 15 1,17,93,7,9 a 17 1,37 1, 1,1 1,1 a LSD n.s. (p =,913),3 (p = <,1) Tabel B1.. Vægtet artsscore (-1 til +7) ved forskellig benyttelse i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Artsscore per benyttelse. Artsscoren er vægtet med forekomst (point 1-1) af de enkelte arter ved vurdering i felten. Behandling Alle slæt V -,5, 1,17 1,37,7 a slæt ½V -,7,3,93 1,,57 ab slæt 1V -,5,,7 1,1, b LSD n.s. (p =,913), (p =,3) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
7 Ellenberg N Fig. B1.5. Vægtet Ellenberg N ved de forskellige behandlinger med biomassehøst 1-1 i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. V: nul vinasse, ½V: halv K vinasse, 1V: fuld K vinasse tildeling. Alle parceller med to slæt. Tabel B1.5. Ellenberg N ved forskellig benyttelse (K-vinasse niveauer) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Udvikling i Ellenberg N over år. Ellenberg N er vægtet med forekomst af de enkelte arter ved vurdering i felten. År slæt V slæt ½V slæt 1V Alle 1,,5,3,5 a 1 5,1,, 5,95 b 15 5, 5, 5,7 5, c 17 5,1 5,3 5,5 5,37 c LSD n.s. (p =,5),19 (p = <,1) Tabel B1.. Ellenberg N ved forskellig benyttelse i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Ellenberg N per benyttelse. Ellenberg N er vægtet med forekomst af de enkelte arter ved vurdering i felten. Behandling Alle slæt V, 5,1 5, 5,1 5,1 b slæt ½V,5, 5, 5,3 5,7 ab slæt 1V,3, 5,7 5,5 5,91 a LSD n.s. (p =,5),15 (p = <,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 7 af 3
8 Ellenberg F Fig. B1.. Vægtet Ellenberg F ved de forskellige behandlinger fulgt med biomassehøst 1-1 i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. V ved nul, ½V ved halv og 1V ved fuld K vinasse tildeling. Alle med to slæt. Tabel B1.7. Ellenberg F ved forskellig benyttelse (vinasse niveauer) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Udvikling over år. Ellenberg F er vægtet med forekomst af de enkelte arter ved vurdering i felten. År slæt V slæt ½V slæt 1V Alle 1 5,5 5, 5,77 5,1 b 1,9 5,97,1, ab 15,1 5,97 5,7 5,95 ab 17,,1,1,1 a LSD n.s. (p =,53),1 (p =,35) Tabel B1.. Ellenberg F ved forskellig benyttelse i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik. Ellenberg F per benyttelse. Ellenberg F er vægtet med forekomst af de enkelte arter ved vurdering i felten. Behandling Alle slæt V 5,5,9,1,,7 slæt ½V 5, 5,97 5,97,1 5,9 slæt 1V 5,77,1 5,7,1 5,9 LSD n.s. (p =,53) n.s. (p =,155) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
9 Kvantitativ forekomst (point) Kvantitativ forekomst (point) Kvantitativ forekomst (point) Kvantitativ forekomst (point) Kvantitativ forekomst (point) Kvantitativ forekomst (point) To slæt, V - arter der taber i forekomst To slæt, V - arter der øges i forekomst Alm. rap Alm. kvik Stor nælde Mose-bunke Lav ran. Fløjlsgræs Blød hejre To slæt, ½V - arter der øges i forekomst To slæt, ½V - arter der taber i forekomst Mose-bunke Lav ran. Fløjlsgræs Blød hejre Alm. rap Alm. kvik Stor nælde To slæt, 1V - arter der taber i forekomst To slæt, 1V - arter der øges i forekomst Alm. rap Alm. kvik Stor nælde Fig. B1.7. Udvikling i botanisk sammensætning på arealet, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs/alm. kvik. Alm. rapgræs, alm. kvik og stor nælde tabte i forekomst. Mose-bunke, fløjlsgræs, lav ranunkel og blød hejre øgedes i forekomst Mose-bunke Lav ran. Fløjlsgræs Blød hejre Som det fremgår af fig. B1.7 er der en grund til at vi hele tiden skriver at vegetationen i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs og alm. kvik, idet de betydende arter ændrede sig markant gennem forsøgsperioden. Som det fremgår, tabte lav score arterne alm. rapgræs (-1), alm. kvik (-1) og stor nælde (-1) i forekomst, mens arterne med lidt højere score som mosebunke (+3) og fløjlsgræs (+) øgedes i forekomst. Lav ranunkel (-1) øgedes dog også i forekomst. Alm kvik blev hurtigere reduceret i behandling V end i ½V og 1V. Fløjlsgræs foretrak tilsyneladende de to vinasse behandlinger frem for ingen vinasse. Vurderingen af ændring er foretaget visuel ud fra figurerne, da der ikke er regnet statistik på disse data. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 9 af 3
10 Biomasse, opsamling af næringsstoffer og potentiale for bioenergi Resultater for biomassemålinger, potentiale for bioenergi og opsamling af næringsstoffer (netto fraførsel) fra arealerne er vist som gennemsnit per behandling i tabel B1.9. Som gennemsnit af de syv år har der været et signifikant højere tørstofudbytte, når der er tilført kalium sammenlignet med kalium, men der var ikke forskel mellem de to niveauer af K-vinasse (forskelle på 1 og ½ K-vinasse blev bibeholdt, når niveauet for 1V blev reduceret). Der blev ikke observeret reduktion i tørstofudbytte eller høst af næringsstoffer for nogen af behandlingerne over årene 1-1. Ved årlig høst (fjernelse) af næringsstoffer fra området havde vi forventet et fald i tørstofudbytte, men det blev ikke observeret i perioden. Parcelområdet blev ikke oversvømmet i perioden, men muligvis får arealerne næring fra tilstrømmende overfladevand eller grundvand fra lokalt opland. Det forventes dog, at biomasseproduktionen vil falde over tid med fortsat høst fremover. Ellenberg N er som nævnt et tal for hvor næringsrige forhold, de forskellige plantearter foretrækker, og som det fremgik af tabel B1.5, blev Ellenberg N reduceret signifikant over årene. Det at vi ikke så nogen væsentlig forskel i biomasseproduktion mellem ½V og 1V, uanset niveauet af vinasse blev sat betragteligt ned, kan tyde på at en engangstilførsel af K som K- vinasse kan have effekt over flere år. På denne vegetationstype var det betydelige mængder af næringsstoffer, der kan fjernes per ha. Over hele forsøgsperioden på 7 år blev det til 33 kg N/ha uden vinasse og ca. 19 kg N/ha med tilførsel af vinasse, tabel B1.1. Her var det ca. 3 % mere N og P der blev fjernet ved tilførsel af K-vinasse. Hvor det på næringsbelastede engarealer ønskes at opsamle næringsstoffer af hensyn til vandmiljøet eller sænke næringsstofniveauet for at udvikle mere artsrige enge på stedet, vil det således gå hurtigere med end uden tilførsel af kalium. Tabel B1.9. Produktionsniveau og netto fraførsel af næringsstoffer ved forskellige benyttelser i vegetationstype, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs/alm. kvik. K-vinasse angives i niveau, 1 V ved fuld, ½V ved halv og V ved nul vinasse tildeling. Gns. over målinger 1-1 og 13-1, dog energipotentiale kun Vinasse tilførsel Udb. Hkg ts/ha GJ pr. Ha** 15 dg Kg N per ha fraført Kg P per ha fraført Kg K per ha Fraført netto*** V 5,3 a* 17,3 a 119 a 15 a 7 ½V,7 b 15 b b 1V, b 7,3 b 15 b 1 b 11 *Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige **Metan/energi i GJ per ha ved 15 dages udrådning ved 9 dages udrådning er mængderne ca. 1,7 gange så høje ***K fraført brutto var 7 ved V, ved ½V, og 93 kg K per ha ved 1V, og for de to behandlinger med vinasse var der signifikant mere K i biomassen end ved V. Tabelværdier er gns. difference mellem fraført og tilført. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
11 Tabel B1.1. Akkumuleret netto fraførsel af næringsstoffer ved syv års forsøg i en vegetationstype, der i udgangspunkt var domineret af alm. rapgræs/alm. kvik. Vinasse angives i niveau, 1 V ved fuld, ½V ved halv og V ved nul vinasse tildeling. Vinasse tilførsel Kg N per ha fraført Kg P per ha fraført V ½V V Kg K per ha Fraført - netto Arealkarakteristik Jordanalyser per benyttelse er vist i tabel B1.11. På trods af de lave værdier for såkaldt plantetilgængeligt fosfor (Pt) og kalium (Kt) i jorden kunne der høstes biomasse på et relativt højt niveau på disse arealer. Vi har tidligere set at standardanalyserne Pt og Kt er problematiske på humusjord, idet de ofte er lave i forhold til hvad der måles som optag af næringsstofferne i planterne på arealet (se Boes et al., 1, Bilag L). På arealet her er der et relativt lavt forhold mellem kulstof og kvælstof (C/N forhold), hvilket øger muligheden for et højt produktionsniveau. Tabel B1.11. Jordanalyse per behandling, forår 17 Behandling Rt Pt Kt* Mgt C N C/N slæt V,1 1,, 5,7,3 1,9 1,7 slæt ½V 5,9 1, 5, 5,3 17, 1,7 1,3 slæt 1V 5,9 1, 5, 5,9 19, 1,9 1,7 *I 1 var Kt 9,9 på tværs af blokke. Vandstandsmålingerne viser, at forsøgsområdet blev vådere over årene, se fig. B1.. Disse målinger stemmer overens med at der var en signifikant stigning i Ellenberg F fra 1-17, som omtalt tidligere. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 11 af 3
12 Cm i fht. jordoverflade y = 1,15x - 1, R² =, Vandstand - areal med alm. kvik/rapgr. som udgangspunkt Gns. år gns sommer Lineær (gns forår) y =,9x - 5,1 R² =, gns forår y = 1,1x - 1,57 R² =,3 Lineær (Gns. år) Lineær (gns sommer) Fig. B1.. Lokal vandstand målt på punkter i yderhjørner af parcelområde og gælder for alle trebehandlinger. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
13 1. Effekt af kaliumtilførsel eller isåning af græsarter samt forskellig slæt pleje på naturkvalitet, næringsstofopsamling og produktion af biomasse på lokalitet, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv Formål Formålet var som i forsøg 1.1 at teste om tilførsel af kalium på arealer, der tidligere havde været i omdrift/gødsket kunne øge produktionen af biomasse og dermed opnå en hurtigere opsamling af næringsstofferne N og P. Her blev der med samme formål suppleret med en behandling med isåning af tre græsarter. Desuden blev der sammenlignet til en behandling med kun ét slæt og til parceller uden drift. Lokalitet og metode Den geografiske placering af dette forsøg ses på kort fig. 1 side 7. Arealet havde inden forsøgets start ikke været benyttet i fem år, og der var ophobet meget vissen biomasse på arealet. Det var i udgangspunktet i 9 domineret af lyse-siv. Her blev der udlagt forsøg med tre niveauer af K-vinasse og to slæt. Vinasse indeholder stort set ingen kvælstof og fosfor, se specifikationer i foregående forsøg. Ud over disse behandlinger var der en behandling uden vinasse og kun ét slæt, samt en behandling, hvor der i 9 blev isået tre græsarter: Alm. rapgræs (Poa trivialis), eng-rottehale (timote) (Phleum pratense) og eng-rævehale (Alopecurus pratense). Denne behandling er med to slæt. Endelig er der felter uden drift som reference. Græsarterne blev isået ud fra en hypotese om, at de ville øge biomassen og dermed øge opsamling af næringsstoffer. Hverken ved græsisåning eller behandlingen med ét slæt tilføres kalium. Der er tilført kg, 5 kg og 115 kg kalium i form af K-vinasse pr. hektar i 9 til 11, men niveauerne blev reduceret til kg, 5 kg og 9 kg per ha i 1, til kg, 3 kg og kg per ha i 13 til 1, til kg, kg og kg per ha i 15, og til kg,15 kg og 3 kg per ha i Reduktion i niveau er valgt når tørstofudbyttet ved fuld og halv mængde kalium var stort set lige store. Desuden blev det sikret, at der ikke blev tilført mere kalium, end der blev opsamlet i biomassen. Da arealet inden forsøgets start ikke havde været benyttet i fem år, var der ophobet meget vissen biomasse, og i første forsøgsår blev arealerne derfor afpudset tidligt forår (1. maj 19) med undtagelse af parceller med ét slæt i de efterfølgende år. Her blev den gamle biomasse høstet ved første slæt, og der blev taget et slæt ekstra i september 19 som for øvrige to slæt behandlinger. For at sammenligne resultater over år, hvor biomasse fra behandlingen med et slæt kan medregnes, indgår kun resultater fra og med 1 i de statistiske beregninger for udbytte og næringsstoffer. Med hensyn til naturkvalitet indgår alle data fra 9 til 17. Parcellerne var på m x m, og det samlede parcelområde var på 1 m x 3 m. En oversigt over parceller og deres behandling er vist i fig. B1.9 og B1.1. Luftfoto i fig. B1.11. Her blev i Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 13 af 3
14 hver m x m parcel først klippet en yderbane og biomassen fjernet, hvorefter der blev taget længdemål NS og tværmål VØ af det resterende felt til arealberegning af det resterende parcelområde, der blev klippet. Biomassen fra det opmålte areal blev opsamlet og vejet, og en repræsentativ prøve udtaget til tørstofbestemmelse og analyser. Tidspunkt for første slæt ca. 9. juli og andet slæt ca. 1. september, se tabel B1.1. Hvor kun ét slæt var det samme tid som første slæt i øvrige behandlinger. Felterne blev revet og vegetationen fjernet per parcel for sig, for at undgå overførsel af frø. Til måling af vandstand er anbragt et vandstandsrør i de fire hjørner af det samlede parcelområde. Udbyttemålinger er udført 9-1 og 1-1, men felterne er plejet tilsvarende i 13. Botanisk monitering i felten er udført i hele parcelfladen på 3 m den. juli 9, 9. juli 1, 5. juni 15 og. juli 17. Detaljer om botanisk analyse, beregning af biogaspotentiale og statistisk analyse er de samme som for foregående forsøg. Blok 1 Blok Blok 3 Fig. B1.9. Oversigt over parceller udlagt på areal der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Der er tre blokke hver med seks parceller. Det samlede område er på 1 m x 3 m, og parcellerne er m x m. De blå cirkler viser placering af vandstandsrør. 1S betyder 1 slæt og S betyder slæt Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
15 Uden drift 1 slæt slæt V slæt ½V slæt 1V slæt efterså Parcel nr. 3,, 11 5, 1, 13 1,, 17 7, 1, 1, 1, 15, 9, 1 Slæt maj 9 Nej Nej Ja Ja Ja Ja (fjerne gl. biomasse) K-Vinasse kg pr ha Halvt Helt niveau niveau Isåning af græsarter Nej Nej Nej Nej Nej Ja 9 Antal årlige slæt x x x x x med biomasse mål i 9 Antal årlige slæt 1-1 1x x x x x Fig. B1.1. Oversigt benyttelser af parceller vist i fig. B1.9 på tabelform. I 9 var der ved V en høst på 9 hkg per ha uden gl biomasse men 5 hkg per ha med gammel biomasse (samlet af to slæt). Fig. B1.11. Parcellerne ses i den sydlige del af dette luftfoto fra 1. De tre mørke områder er parceller uden benyttelse. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 15 af 3
16 Tabel B1.1. Tidspunkt for slæt i engparceller, der som udgangspunkt var domineret af lyse-siv, og benyttet til vurdering af effekt af K-vinasse og isåning med græs samt forskellige slæt strategier. År 1. slæt. slæt 9. juli. sept. 1. juli 1. sept juli 1. sept juli 1. sept juli 1. sept juli 1. sept juli 1. sept juli. sept. Dvs. ca. tidspunkt: 9. juli 1. sept. Resultater Naturkvalitet ved forsøgsbehandlinger med K-vinasse, græsisåning, ét slæt og kontrol Det samlede artsantal var højere i 17 end i 9, som det ses af fig. B1.1 og tabel B1.13. Ved at sammenholde data fra alle benyttelser og år lå V øverst, men var ikke signifikant forskellig fra ½V, se tabel B1.1. Når der observeres en stigning i antal arter også på parceller uden drift, kan det sandsynligvis tilskrives, at vi moniterede på hele fladen, og parceller uden drift havde som følge af slåning af naboparcel ekstra lys i kantvegetationen sammenlignet med en tilstand med høj vegetation hele vejen rundt om en parcel. Antal arter med høj score (>3) viste at der var signifikant højere værdier allerede ved anden monitering i 1 for alle benyttelser med drift, fig. B1.13 og tabel B1.15. Den mest tydelige sammenligning af benyttelser fås ved at se på alle moniteringer over år. Her var der signifikant flest arter med høj score ved V og signifikant færrest uden drift, mens alle de øvrige behandlinger var på et mellemliggende niveau, se tabel B1.1. Med hensyn til de gode naturkvalitets arter er der fundet højere antal i P-begrænsede lokaliteter end i N- begrænsede lokaliteter (Olde Venterink et al., 3; Wassen et al. 5). Derfor kan det være en fordel at reducere puljen af fosfor, hvor der ønskes en højere naturkvalitet på sigt. Høj botanisk naturkvalitet på engarealer er knyttet til lave produktionsniveauer, men tilsyneladende kan naturkvalitet harmonere med en lav-medium høj produktion hvis mængden af tilgængelig fosfor er lavt (Van Dobben et al. 17). Målsætningen for de enkelte enge kan derfor inkludere disse hensyn i en langsigtet strategi. På arealerne her var antal arter med høj score samlet over år højest ved to slæt V, men i 17 var resultater for ½V Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
17 ikke signifikant lavere end V. I en periode synes en P- opsamling ved K-tilførsel at være en acceptabel strategi på arealer med medium naturkvalitetsscore. Artsscore var tilsvarende højest i 17, se. fig. B1.1 og tabel B1.17. Her var to slæt V og behandlingen med ét slæt højest i artsscore og parceller uden drift lavest, se tabel B1.1. Ellenberg N blev som forventet reduceret over år ved fjernelse af store mængder næringsstoffer, som vist fig. B1.15 og tabel B1.19. For alle behandlinger med drift var Ellenberg N faldet signifikant fra 9 til 17. I 17 var Ellenberg N signifikant højest i parceller uden drift og de øvrige behandlinger var ikke signifikant forskellige, tabel B1.. For Ellenberg F var der ikke nogen signifikant ændring over år, se. fig. B1.1 og tabel B1.1. Ellenberg F var signifikant højere ved alle viste driftsbehandlinger sammenlignet med uden drift, hvilket kan relateres til forskel i nye arter der breder sig ved slætdrift mod gamle arter som holder stand i parceller uden denne pleje, tabel B1.. Der er udført statistiske beregninger for to udvalgte arter særskilt, nemlig trævlekrone, der fra starten var helt undertrykt af lyse-siv, og for arten lyse-siv. Trævlekrone øgedes signifikant fra første måling til næste, når data fra alle år og behandlinger vurderes samlet. Selv om den kun havde en lav forekomst var det signifikant bedre med slætdrift, uanset et eller to slæt, se fig. B1.17, tabel B1.3 og B1.. Lyse-siv tabte generelt i forekomst i alle behandlinger med to slæt, men ikke ved ét slæt eller uden drift. Se. fig. B1.1, tabel B1.5 og B1.. Udvalgte arter, blandt dem der udgjorde en betydelig andel af vegetationen i løbet af forsøgsperioden eller naturmæssigt gode arter, er vist i fig. B1.19. Desuden er medtaget et par af de mere sårbare arter, der fik en chance med slæt. Uden drift var lyse-siv, stor nælde og alm. kællingetand de mest forekommende arter, men også mose-bunke, rød svingel og alm. syre kunne klare sig til et vist niveau uden drift. Fløjlsgræs, alm. star, næbstar, vandnavle, trævlekrone, lav ranunkel og alm. brunelle havde meget lav forekomst eller slet ingen i de ubenyttede parceller, men vandt mere eller mindre godt indpas ved slæt. De forskellige behandlinger med slæt betød, at vegetationen blev mere alsidig. De dominerende arter lyse-siv og stor nælde blev reduceret i forekomst. Stor nælde forsvandt helt fra og med anden monitering af vegetationen (i 1). Ved to slæt uden anden yderligere behandling kom alm. star på et relativt højt niveau i udbredelse, mens det var fløjlsgræs der lå højest, hvor der var tilført vinasse eller isået græsser. Den lille lavtvoksende plante, vandnavle, fik god udbredelse ved ét og to slæt uden anden yderligere behandling. Alm. brunelle foretrak tilsyneladende to slæt med V eller ½V. De nævnte ændringerne i artssammensætningen ses tydeligt allerede fra 9 til 1, men effekten af forskellig drift fortsætter for nogle arters vedkommende gennem hele perioden. De tre isåede græsarter (alm. rapgræs, eng-rottehale (timote) og eng-rævehale) etablerede sig i de pågældende parceller, hvor de indgik i vegetationen, og de blev ikke dominerende i takt med, at lyse-siv blev reduceret, se. fig. B1.. Fotos af de forskellige behandlinger ses fig. B1.1. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 17 af 3
18 Antal arter Alle behandlinger er bedre end ingen behandling mht. antal arter. Fig. B1.1. Udvikling i artsantal ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.13. Antal arter ved forskellig benyttelse (K-vinasse, isåning af græsarter, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Antal Uden 1 slæt slæt slæt slæt slæt Alle arter drift V ½V 1V græsfrø* 9 1,7 13,3 1, 1, 15, 15,3 15, c 1 17,3 1, 5,3 5,7, 3,, b 15 19,3,3,7 5,7, 5,7, b 17 1,3 5, 31,7 3,7 3, 9,3,1 a LSD n.s.,3 (p=,3) (P=<,1) *Græsfrø kun isået 9 Tabel B1.1. Antal arter ved forskellig benyttelse (K-vinasse, isåning af græsarter, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Antal arter per benyttelse for alle år. Antal arter Alle Uden drift 1,7 17,3 19,3 1,3 1, d 1 slæt 13,3 1,,3 5,, c slæt V 1, 5,3,7 31,7 5,9 a slæt ½V 1, 5,7 5,7 3,7,5 ab slæt 1V 15,,, 3, 3, b slæt græsf* 15,3 3, 5,7 9,3 3,3 b LSD n.s. (p=,3) 1,9 (p=<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
19 Antal arter med høj naturkvalitetsscore Alle behandlinger (slæt, K-vinasse og isåning) er signifikant bedre end ingen behandling mht. antal arter med score > 3. Dog er vinasse over årene bedre for naturkvalitet end med vinasse. Fig. B1.13. Udvikling i antal arter med høj score (>3) ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.15. Antal arter med høj score (>3) ved forskellig benyttelse (K-vinasse, isåning, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Antal arter Uden 1 slæt slæt V slæt ½V slæt 1V slæt Alle høj score drift græsfrø* 9 5,3 h 5,3 h, fgh 5,7 h, h, h, c 1, h 11,7 def 13,3 bcde 13, bcde 1, efg 1,3 efg 1,7 b 15 7,7 gh 1,7 cde 1, ab 1, cdef 13, bcde 1, cdef 1,3 b 17 7,3 gh 1,3 bcd 1,7 a 15,3 abc 15, bcd 15,3 abc 1,3 a LSD 3,7 (p=,3) 1, (p<,1) *Græsfrø kun tilført 9 Tabel B1.1. Antal arter med høj score (>3) ved forskellig benyttelse (K-vinasse, isåning, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Antal arter med høj score per benyttelse. Antal arter med høj Alle score Uden drift 5,3 h, h 7,7 gh 7,3 gh, c 1 slæt 5,3 h 11,7 def 1,7 cde 1,3 bcd 11, b slæt V, fgh 13,3 bcde 1, ab 1,7 a 1,3 a slæt ½V 5,7 h 13, bcde 1, cdef 15,3 abc 11,5 b slæt 1V, h 1, efg 13, bcde 15, bcd 11, b slæt græsf*, h 1,3 efg 1, cdef 15,3 abc 1,9 b LSD 3,7 (p=,3) 1,7 (p<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 19 af 3
20 Artsscore Alle behandlinger er bedre end ingen behandling mht. artsscore. Fig. B1.1. Udvikling i artsscore ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.17. Artsscore ved forskellig benyttelse (vinasse, isåning, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Artsscore Uden 1 slæt slæt slæt slæt slæt Alle drift V ½V 1V græsfrø* 9,1,,7,9,5,7,39 c 1,,7,9,,5,7, b 15,31 3,,9,,59,5,9 b 17,35 3,1 3,3,9 3,7 3,1,9 a LSD n.s. (p=,5), (p=,) *Græsfrø kun tilført 9 Tabel B1.1. Artsscore ved forskellig benyttelse (vinasse, Isåning, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Artsscore per benyttelse. Artsscore Alle år Uden drift,1,,31,35,5 d 1 slæt,,7 3, 3,1,5 ab slæt V,7,9,9 3,3,93 a slæt ½V,9,,,9, c slæt 1V,5,5,59 3,7,9 bc slæt græsf*,7,7,5 3,1,5 c LSD n.s. (p=,5),1 (p<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
21 Ellenberg N Ellenberg N reduceres signifikant mere ved alle viste driftstyper sammenlignet med ingen drift. Fig. B1.15. Udvikling i Ellenberg N ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.19. Ellenberg N ved forskellig benyttelse (vinasse, efterså, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Ellenberg Uden 1 slæt slæt V slæt ½V slæt 1V slæt Alle N drift græsfrø* 9 5, a, ab,57 bcde,7 abc,59 bcde, ab,77 a 1,7 abc,9 fghi,1 ghi, efg,3 def, cdef,33 b 15,71 abcd 3,9 ghi 3,9 ghi,17 fgh,9 efg,3 efg, c 17, ab 3, hi 3,75 i 3,97 ghi 3,9 hi, ghi,5 d LSD,37 (p=,),1 (p<,1) *Græsfrø kun tilført 9 Tabel B1.. Ellenberg N ved forskellig benyttelse (vinasse, efterså, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Ellenberg N per benyttelse. Ellenberg N Alle Uden drift 5, a,7 abc,71 abcd, ab, a 1 slæt, ab,9 fghi 3,9 ghi 3, hi, d slæt V,57 bcde,1 ghi 3,9 ghi 3,75 i,9 bc slæt ½V,7 abc, efg,17 fgh 3,97 ghi,9 bc slæt 1V,59 bcde,3 def,9 efg 3,9 hi,1 cd slæt græsf*, ab, cdef,3 efg, ghi, b LSD,37 (p=,),17 (p<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 1 af 3
22 Ellenberg F Ellenberg F var højere ved alle viste driftstyper sammenlignet med ingen drift. Fig. B1.1. Udvikling i Ellenberg F ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.1. Ellenberg F ved forskellig benyttelse (vinasse, græsarter, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Ellenberg F Uden 1 slæt slæt slæt slæt slæt Alle drift V ½V 1V græsfrø* 9,5,,,,73,,59 1,1, 7,1,77 7,3,91, 15,79,99 7,1,9 7,15,,97 17,53 7,3 7,17 7, 7,19 7,,99 LSD n.s. (p=,3) n.s. (p=,93) *Græsfrø kun tilført 9 Tabel B1.. Ellenberg F ved forskellig benyttelse (vinasse, isåning græsarter, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Ellenberg F per benyttelse. Ellenberg F Alle år Uden drift,5,1,79,53,59 c 1 slæt,,,99 7,3, ab slæt V, 7,1 7,1 7,17 7,1 a slæt ½V,,77,9 7,,79 b slæt 1V,73 7,3 7,15 7,19 7, a slæt græsf*,,91, 7,,7 ab LSD,1 n.s. (p=,3) (p<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
23 Trævlekrone Generelt øges trævlekrone i forekomst i alle driftstyper sammenlignet med ingen drift. Fig. B1.17. Udvikling for trævlekrone ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.3. Trævlekrone ved forskellig benyttelse (vinasse, isåning græsarter, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Trævlekrone Uden 1 slæt slæt slæt slæt slæt Alle point drift V ½V 1V græsfrø* 9,,,3,,,, b 1, 1,5 1,,7 1,9,, a 15,3 1,5,1,3 1,9, 1, a 17,,9,7,3,7,3 1,9 a LSD n.s. (p=,5) n.a.** (p=,) *Græsfrø kun tilført 9 **n.a.: not available (grundet logaritmisk transformerede data i beregningerne) Tabel B1.. Trævlekrone ved forskellig benyttelse (vinasse, efterså, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Trævlekrone point per benyttelse. Trævlekrone Alle år point Uden drift,,,3,,1 b 1 slæt, 1,5 1,5,9 1, a slæt V,3 1,,1,7 1, a slæt ½V,,7,3,3 1,1 a slæt 1V, 1,9 1,9,7 1, a slæt græsf*,,,,3 1, a LSD n.a. n.s. (p=,5) (p<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 3 af 3
24 Lyse-siv Generelt reduceredes lyse-siv i forekomst i alle driftstyper med to slæt sammenlignet med ét slæt eller uden drift. Fig. B1.1. Udvikling for lyse-siv ved forskellige benyttelser vist per år med monitering. Tabel B1.5. Lyse-siv point ved forskellig benyttelse (vinasse, isåning af græsarter, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Udvikling over år. Lyse-siv Uden 1 slæt slæt slæt slæt slæt Alle point drift V ½V 1V græsfrø* 9 7, abcd 7,9 abc 5,7 cdef 5,9 bcde 7, abcd 7, abcd,9 1, a,7 a, defg 5, cdef,7 efg 3,1 fg 5,9 15 9, a, abc,5 efg 3,7 efg 3,7 efg 3,3 efg 5, 17, ab 7,3 abcd 3,1 fg 3,3 efg 3,1 fg, g, LSD, (p=,19) n.s. (p=,3) *Græsfrø kun tilført 9 Tabel B1.. Lyse-siv point ved forskellig benyttelse (vinasse, efterså, slætpleje) i vegetation, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Lyse-siv point per benyttelse. Lyse-siv Alle år Uden drift 7, abcd, a 9, a, ab,3 a 1 slæt 7,9 abc,7 a, abc 7,3 abcd, a slæt V 5,7 cdef, defg,5 efg 3,1 fg,5 b slæt ½V 5,9 bcde 5, cdef 3,7 efg 3,3 efg, b slæt 1V 7, abcd,7 efg 3,7 efg 3,1 fg,7 b slæt græsf* 7, abcd 3,1 fg 3,3 efg, g,1 b LSD 1,, (p=,19) (p<,1) Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
25 Uden drift - artsudvikling Uden drift - artsudvikling Lyse-siv Mose-bunke Rød svingel Sump-kæl. Stor nælde Alm. syre Fløjlsgræs Alm. star Næbstar Vandnavle Trævlekr. Lav ranu. Alm. brunelle Ét slæt - arter der taber i forekomst/har udsving Ét slæt - arter der øges i forekomst Lyse-siv Mose-bunke Rød svingel Sump-kæl. Stor nælde Alm. syre Fløjlsgræs Alm. star Næbstar Vandnavle Trævlekr. Lav ranu. Alm. brunelle To slæt - arter der taber i forekomst/har udsving To slæt - arter der øges i forekomst Lyse-siv Mose-bunke Rød svingel Sump-kæl. Stor nælde Alm. syre Fløjlsgræs Alm. star Næbstar Vandnavle Trævlekr. Lav ranu. Alm. brunelle To slæt, ½ V - arter der taber i forekomst/udsving To slæt, ½V - arter der øges i forekomst Lyse-siv Mose-bunke Rød svingel Sump-kæl. Stor nælde Alm. syre Fløjlsgræs Alm. star Næbstar Vandnavle Trævlekr. Lav ranu. Alm. brunelle Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 5 af 3
26 To slæt, 1V - arter der taber i forekomst/udsving To slæt, 1V - arter der øges i forekomst Lyse-siv Mose-bunke Rød svingel Sump-kæl. Stor nælde Alm. syre Fløjlsgræs Alm. star Næbstar Vandnavle Trævlekrone Lav ranu. Alm. brunelle 1 To slæt, græsiså. - arter taber i forekomst/udsving 1 To slæt, græsiså. - arter der øges i forekomst Lyse-siv Mose-bunke Rød svingel Sump-kæl. Stor nælde Alm. syre Fløjlsgræs Alm. star Næbstar Vandnavle Trævlekrone Lav ranu. Alm. brunelle Fig. B1.19. Påvirkning af artsudvikling illustreret for udvalgte arter i to figurer per behandling, således at der i venstre kolonne er vist arter, der ved slæt reduceredes i forekomst eller havde udsving og i højre kolonne er vist arter, der ved slæt øgedes i forekomst på areal, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. Kvantitativ forekomst i point. 1 Tre isåede græsarter på eng med lyse-siv i udgangspunkt Alm. rapgræs Eng-rottehale Eng-rævehale Fig. B1.. Udvikling over år for tre isåede græsarter på eng, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv, kvantitativ forekomst i point. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
27 Uden drift meget lyse-siv Ét slæt årligt meget lyse-siv To slæt årligt, græs isåning ved start af projekt To slæt årligt uden vinasse To slæt årligt halvt niveau af vinasse To slæt årligt helt niveau af vinasse Fig. B1.1. Fotos af de forskellige behandlinger. juni 15 efter år med drift og før 1. slæt 15. Landmålerstokken er 1 m. Den dækkende biomasse af især lyse-siv i parceller uden drift giver vanskelige levevilkår for andre arter, og etablering helt umuligt. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 7 af 3
28 Biomasse, opsamling af næringsstoffer og potentiale for bioenergi Resultater for biomassemåling, potentiel bioenergi og netto opsamling af næringsstoffer er vist som gennemsnit per behandling i tabel B1.7. Som gennemsnit af syv års drift har der været et signifikant højere tørstofudbytte ved tilførsel af kalium, men ikke forskel på de to niveauer af tilført kalium. Over årene er det samlede tørstofudbytte per år ikke signifikant forskelligt ved et eller to slæt. Tørstofudbyttet ved isåning af græsser (kun én gang i starten af forsøgsperioden) var på niveau med tildeling af K-vinasse. Der er ikke tendens til fald i udbytte eller i mængden af opsamlede næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor i nogen af behandlingerne. Som i forsøget på areal med rapgræs/kvik havde vi forventet et fald i tørstofudbytte, men det skete som nævnt ikke. Også her var der fald i Ellenberg N, som kan indikere at en ændring er undervejs. Heller ikke her var der oversvømmet i perioden. På denne vegetationstype var det også betydelige mængder af næringsstoffer der kunne fjernes per ha, og over hele forsøgsperioden på 7 år blev det til 511 kg N per ha uden vinasse og ca. 5 kg N per ha med tilførsel af K-vinasse, tabel B1.. Her var det godt % mere N og godt 3 % mere P der blev fjernet ved tilførsel af K-vinasse end uden. Resultaterne understøtter resultater fra rapgræs/kvik mht. at hvis man ønsker at sænke mængden af mobilt næringsstof på næringsbelastede vandløbsnære engarealer, vil det gå hurtigere med end uden tilførsel af kalium. Samme effekt på næringsopsamling blev på arealet her opnået ved isåning af tre forskellige græsarter. Tabel B1.7. Produktionsniveau og netto årlig fraførsel af næringsstoffer ved forskellige benyttelser i vegetationstyper, der i udgangspunkt var domineret af lyse-siv. K-vinasse angives i niveau, 1 V ved fuld, ½V ved halv og V ved nul vinasse tildeling. Gns. over målinger 1-1 og 13-1, dog energipotentiale kun Vegetationstype Antal slæt Græs isået 9 Vinasse tilførsel Udb. Hkg ts/ha* GJ pr. Ha** 15 dg Kg N per ha fraført* Kg P per ha fraført* Kg K per ha Fraført netto*** Lyse-siv - V 39,3 a 73 a a 19 - ½V 55, b 91 b 7 a - 1V 57, b 1, b 9 b V,9 a 1, 71 a a 7 + V 5, b 7 b 9 b 33 *Værdier med forskelligt bogstav er signifikant forskellige **Metan/energi i GJ per ha ved 15 dages udrådning ved 9 dages udrådning er mængderne ca. 1,7 gange så høje *** K fraført brutto med biomasse var 19, 59, 5, 7, 33 kg K per ha nævnt i rækkefølge som i tabellen. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side af 3
29 Tabel B1.. Akkumuleret netto fraførsel over syv års forsøg af næringsstoffer ved forskellige benyttelser i en vegetationstype, der i udgangspunkt var lyse-siv. K-vinasse angives i niveau, 1 V ved fuld, ½V ved halv og V ved nul vinasse tildeling. Vegetationstype Antal slæt Græs isået 9 Vinasse tilførsel Kg N per ha fraført Kg P per ha fraført Kg K per ha fraført Lyse-siv - V ½V V V V Areal karakteristik Jordanalyser per benyttelse er vist i tabel B1.9. Også her kunne der på trods af de lave værdier for fosfor (Pt) og kalium (Kt) i jorden høstes betydelige mængder biomasse fra denne arealtype. Med hensyn til brug af Pt og Kt i humusjord, se kommentar ved forsøg 1.1. Det er dog et væsentligt lavere niveau end i vegetationen af alm. rapgræs og alm. kvik. Her er forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N forhold) også væsentligt højere. Det indikerer, at området er nærmere naturtilstanden og derfor ikke har så højt et produktionsniveau. Tabel B1.9. Jordanalyse per behandling. Forår 17 Behandling Rt Pt Kt* Mgt C N C/N Uden drift 5,,, 7,5 3,7 1,7 1, slæt V 5,,5 1,, 1,7 1, 1, slæt ½V 5,,5,9,9,9 1, 1, slæt 1V 5,7, 1, 5,, 1, 1,9 1 slæt 5,,5,, 5, 1,7 1, S, efterså 5,, 3,,,3 1,5 1,1 *I 1 var Kt 3, på tværs af blokke. Vandstandsmålingerne viser, at forsøgsområdet blev vådere over årene, se fig. B1.. Disse målinger stemmer overens med at der var en tendens til stigning i Ellenberg F fra 1-17, men ikke signifikant, som omtalt tidligere. Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 9 af 3
30 Cm ift. jordoverfladen -1 Vandstand - areal med lyse-siv som udgangspunkt y = 1,73x -,97 R² =,77 y =,9x - 19,71 R² =, Gns år Sommer(_) Lineær (Forår(3_5)) Forår(3_5) y =,75x - 3, R² =, Lineær (Gns år) Lineær (Sommer(_)) Fig. B1.. Vandstand på areal med de forskellige benyttelser i lyse-siv. Referencer Boes, J., Krog, J., Spleth, P., Rattenborg, E., Christensen, A.L., Mogensen, L., Kristensen, T., Vestergaard, M., Nissen, T., Hald, A.B., Nielsen, L. 1. Naturpleje som professionel driftsgren. p. DMU, 7. Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer, Faglig rapport fra DMU nr. 599,. udg. 9p. Hill, M.O.; Mountford, J.O.; Roy, D.B.; Bunce, R.G.H Ellenberg's indicator values for British plants. ECOFACT Volume Technical Annex. Huntingdon, Institute of Terrestrial Ecology, pp. (ECOFACT, a). Larsen, S.U., Nielsen, L., Hald, A. B. & Lærke, P. E. 11: Alternative afgrøder græs på engarealer, Oversigt over Landsforsøgene 11, Nilsen, L., Trénel, P., Ward, A.J., Jørgensen, T.V., 1. Græs på engarealer. Oversigt over Landsforsøgene 1,1-1. Olde Venterink, H., Wassen, M.J., Verkroost, W.M. & De Ruiter, P.C. 3. Species richnessproductivitey patterns differ between N-, P-, and K-limited wetlands. Ecology, (), Van Dobben, H.F., Wamelink, G.W.W., Slim, P.A., Kaminski, J. & Piórkowski, H. 17. Speciesrich grassland can persist under nitrogen-rich but phosphorus-limited conditions. Plant Soil, 11:51-. Wassen, M-J., Venterink, H.O., Lapshina, E.D. & Tanneberger, F. 5. Endangered plants persist under phosphorus limitation. Nature, 37(75): Høst af engbiomasse- naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi, bilag 1, januar 1, Side 3 af 3
Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper
Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereBilag 2. Effekt på naturkvalitet af isåning med lokal engplanteart og lokalt enghø samt forskellig slætpleje på to forskellige eng-vegetationer
Bilag 2. Effekt på naturkvalitet af isåning med lokal engplanteart og lokalt enghø samt forskellig slætpleje på to forskellige eng-vegetationer I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra to forsøg
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
www.natlan.dk Status for aktiviteter 215 i projektet NaNuDrive: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS (produktion,
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS. www.natlan.dk Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug
BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mere172 ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter
ALTERNATIVE AFGRØDER Pil og andre træarter > > SØREN UGILT LARSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, UFFE JØRGENSEN OG POUL ERIK LÆRKE, AARHUS UNIVERSITET Store udbytteforskelle mellem pilesorter i både første og
Læs mereBiomasseproduktion på danske naturarealer
Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereBilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig
side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereGrøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling
Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs mereUrtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mereNormalfordelingen og Stikprøvefordelinger
Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................
Læs mereHelt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereVåd eng. Våd eng, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng eller mose, dog forudsættes det, at arealet omlægges sjældnere end hvert
Plantesamfundet våd eng dækker over uomlagte naturenge, der kun er drænede og gødskede i et begrænset omfang. De våde enge vil sammenlignet med rigkær og tidvis våd eng have en højere tilgængelighed af
Læs mereÅ-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet å-mudderbanke findes på mudret bund ved bredden af dynamiske vandløb og langs bredden af søer, hvor jordbunden er forstyrret, fx som følge af en svingende vandstand og/eller optrampning.
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereHavre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter
sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej
Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området har været i græsning siden 2012. De ca. 5.2 ha er indhegnet i
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereTo af to mulige til Vuka
sorter To af to mulige til Vuka Vuka er for andet år i træk den højestydende triticalesort i landsforsøgene. I år er sorten med i landsforsøgene for anden gang og giver 5 procent større end målesorten
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereVegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug
Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.
Læs mereKapitel 12 Variansanalyse
Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereKapitel 12 Variansanalyse
Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereReeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009
Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på
Læs mereMere sikre udbytteresultater i alm. parcelforsøg i vinterraps
Notat Projekt: Kvalitet i rapsforsøg Ansvarlig PHT Oprettet 13-08-2015 Side 1 af 11 Mere sikre udbytteresultater i alm. parcelforsøg i vinterraps Philipp Trénel og Birgitte Feld Mikkelsen, AgroTech, 08-07-2015
Læs mereSumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.
Plantesamfundet sumpet bræmme er en samlebetegnelse for vidt forskellige artsfattige, høje, tætte plantesamfund, som har det til fælles, at de forekommer på vandmættede jorder med langsomt rindende vand
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mere23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler
23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereIntro Design of Experiments
Intro Design of Experiments OH no: 1 Faktorer, niveauer, behandlinger og gentagelser Styrbare faktorer Faktorer Styrbare (controllable) faktorer Støjfaktorer (nuisance factors) Kvalitative Kvantitative
Læs mereNye højtydende triticalesorter på vej
sorter Nye højtydende triticalesorter på vej Der er i 8 høstet det største i nummersorten Ti 4 i landssøgene. Sorten har i årets søg givet 7 procent større end målesorten SW Valentino. Det seneste par
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereCanyon er højestydende i 2009
sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Institut for Biostatistik. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Læs afsnit.1 i An Introduction to Medical Statistics, specielt
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereOVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015
OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereBiogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje
Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje Temadage om landbrug og biogas Åbenrå 29. april 2009 Aalborg 30. april 2009 Søren Ugilt Larsen, AgroTech Program Hvorfor og lidt regler Majs
Læs mereOvenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.
Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere