Økonomi og Miljø $ 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi og Miljø $ 2011"

Transkript

1 Økonomi og Miljø $ 2011 Economy and Environment $ 2011 $ English Summary Trafikstøj Energi- og miljøforskning Afgifter og klimamål

2 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Trafikstøj 23 I.1 Indledning 23 I.2 Effekter af trafikstøj 25 I.3 Helbredsomkostninger ved trafikstøj 45 I.4 Geneomkostninger ved trafikstøj 61 I.5 De samlede omkostninger ved vejstøj 85 I.6 Regulering af trafikstøj 91 I.7 Sammenfatning og politikanbefalinger 105 Litteratur 132 Kapitel II Afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken 119 II.1 Indledning 119 II.2 Udviklingen i dansk energi- og miljøforskning 121 II.3 Samspil mellem klima- og forskningspolitik 147 II.4 Spillover-effekter af virksomheders forskning 172 II.5 Sammenfatning og anbefalinger 182 Litteratur 188 Kapitel III Afgiftsstruktur og klimamål 193 III.1 Indledning 193 III.2 Det danske system af energiafgifter 198 III.3 Analytisk ramme 221 III.4 Analyser af afgiftsomlægninger 244 III.5 Sammenfatning og anbefalinger 286 Litteratur 300 Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer 303 English Summary 345

3 RESUME Trafikstøj, forskning og energiafgifter Dette års rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes i kapitel I med emnet trafikstøj. De samlede omkostninger ved trafikstøj karakteriseres i såvel omfang som struktur, og principperne for indsatsen til begrænsning af trafikstøj behandles. Herefter følger i kapitel II en analyse af samspillet mellem traditionel regulering og forskningsstøtte på miljø- og energiområdet, og det undersøges, om der er teoretisk og empirisk belæg for den særligt omfattende offentlige støtte til forskning på netop disse områder. I kapitel III analyseres systemet af energi- og CO 2 -afgifter, og konsekvenserne af forskellige afgiftsomlægninger beregnes med særlig fokus på opnåelse af målene for CO 2 - udledning uden for kvotesektoren. Trafikstøj Støj har en negativ virkning på velfærden Et typisk miljøproblem Næsten alle mennesker udsættes for støj i dagligdagen, enten i hjemmet, på arbejdet, i skolen eller i daginstitutionen, ved færdsel i trafikken eller ved færdsel i naturen. Støj kan virke forstyrrende ved f.eks. samtale, søvn og afslapning og derved give anledning til irritation og stress. Forskning på området tyder på, at langvarig støjrelateret stress kan føre til forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Trafikstøj følger af aktiviteter forbundet med transport af varer eller personer og indebærer en negativ påvirkning gennem gene- og helbredseffekter. Trafikstøj er et typisk miljøproblem, hvor den enkelte borger ikke har tilstrækkelig tilskyndelse til at nedbringe den støj, der fremkommer ved egen transport, og som påvirker andre. Resultatet er, at der er for meget trafikstøj i forhold til det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau. Resumeet er færdigredigeret den 7. februar

4 30 pct. af alle boliger i Danmark er belastede af vejstøj Trafikstøj er udbredt og forventes at være fortsat stigende, idet såvel trafikomfanget som trafiktætheden er voksende. Seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at 30 pct. af alle boliger i Danmark er belastede af vejstøj. I tæt bebyggede områder er tallet højere, f.eks. er 60 pct. af boligerne på Frederiksberg støjbelastede. Omkostningerne ved trafikstøj Gener og helbred Støj har umiddelbare geneeffekter og mulige helbredseffekter Omkostninger stiger mere end proportionalt med støjen For at belyse størrelsesordenen og karakteren af skadesomkostningerne er der gennemført en værdisætning af de negative effekter af trafikstøj i form af gene- og helbredsomkostninger. Geneeffekter opstår som en direkte effekt af trafikstøj. De dækker eksempelvis over effekter som irritation, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Geneeffekterne medfører omkostninger for folk gennem forringet livskvalitet og fysiologisk stress. Det er i sundhedsvidenskaberne en anerkendt hypotese, at der er negative helbredseffekter, primært forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme forbundet med længerevarende fysiologisk stress. Analyserne af gene- og helbredsomkostningerne viser, at de samlede omkostninger stiger mere end proportionalt med støjen. Det betyder, at den ekstra omkostning, der er forbundet med en forøgelse af støjniveauet, er større, jo mere støj der allerede er. Endvidere findes det, at de samlede omkostninger pr. husstand ved støj over 55 db er væsentlig større for huse end for lejligheder, jf. figur A. 2

5 Figur Aa Kr Antal huse (h.akse) Samlet omkostning Omkostninger pr. hus pr. år fordelt på db Figur Ab Kr Omkostninger pr. lejlighed pr. år fordelt på db Antal lejligheder (h.akse) Samlet omkostning db (Lden) > db (Lden) >76 Anm.: Akkumuleret omkostning over 55 db, som er det niveau, hvor støjkortlægningen starter priser. L den er en sammenvejet indikator for støjbelastningen over døgnet. Kilde: Egne beregninger og Tetraplan (2009). Samlede omkostninger 2,1 mia. kr. pr. år. Omkostningen fordelt på relativt få husstande Med udgangspunkt i de samlede omkostninger pr. husstand og det samlede antal af støjbelastede boliger fordelt på db er det muligt at beregne de samlede omkostninger for samfundet fordelt på støjniveau. De samlede omkostninger ved trafikstøj for boliger med en støjbelastning over 55 db er beregnet til ca. 2,1 mia. kr. pr. år, jf. figur B. Fordelingen på helbreds- og geneomkostninger er beregnet til omkring 0,6 mia. kr. pr. år i helbredsomkostninger og ca. 1,5 mia. pr. år i geneomkostninger. Godt halvdelen af de samlede akkumulerede omkostninger ved trafikstøj er knyttet til de syv pct. af boligmassen, der er mest belastet af vejstøj. Det svarer til de boliger, der er belastet med over 68 db. Dermed er omkostningerne ved vejstøj koncentreret på relativt få husstande. 3

6 Figur B Mio. kr Samlede omkostninger fordelt på db Huse Lejligheder db (Lden) >76 Anm.: 2010-priser. Kilde: Egne beregninger. Gevinsten ved at reducere støjen for alle boliger til 58 db er 1,8 mia. kr. I Danmark anvendes en grænseværdi på 58 db, for hvornår en bolig er støjbelastet. Beregninger viser, at bruttogevinsten ved at reducere støjen ved alle boliger ned til grænseværdien på 58 db ned til grænseværdien er 1,8 mia. kr. pr. år, jf. tabel A. Herfra skal trækkes omkostningerne ved de tiltag, der skal føre til støjreduktionen, for at opgøre samfundets nettogevinst. Tilsvarende er gevinsten ved at reducere støjen ved alle de stærkt belastede boliger (over 68 db) til et støjbelastningsniveau på mindre end 68 db knap 0,4 mia. kr. om året. Beregninger viser desuden, at en reduktion af støjniveauet på én db ved alle boliger belastet med mere end 55 db vil give en samlet gevinst på 0,3 mia. kr. pr. år, jf. tabel A. Tabel A Samlet gevinst ved at reducere støjen Mia. Støjen reduceres til 55 db 2,1 Støjen reduceres til 58 db 1,8 Støjen reduceres til 68 db 0,4 Støjen reduceres med 1 db ved alle boliger 0,3 Kilde: Egne beregninger. 4

7 Trafikstøj er på den politiske dagsorden både i EU og i DK SBT kan udfases For at skabe den rette balance mellem muligheden for transport og de eksterne omkostninger ved trafik, herunder belastningen af trafikstøj, er det hensigtsmæssigt med regulering fra de offentlige myndigheder. Trafikstøj er på den politiske dagsorden både i EU og i Danmark. De nuværende politiske målsætninger og indsatser tager udgangspunkt i antallet af støjbelastede boliger defineret efter de vejledende grænseværdier. I Danmark har støjbelastningstallet (SBT) hidtil været anvendt til at tage højde for, at støjgenen er stigende med støjniveauet. Nærværende analyse har beregnet en egentlig efterspørgselskurve efter fravær af støj, som viser sammenhængen mellem priser og db niveau. Denne kan direkte benyttes til at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af større trafikprojekter, hvorfor brugen af SBT overflødiggøres. Regulering af trafikstøj Reduktion i samlet trafikmængde ikke effektivt over for støj Støjgevinst ved koncentration af trafikken på få veje Det kan umiddelbart virke oplagt at reducere den samlede trafikmængde for at reducere støjens omkostninger. En sådan reduktion vil dog næppe være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, da der skal meget store reduktioner til, for at det slår igennem på støjniveauet. En 10 procents reduktion af den samlede trafikmængde vil således kun føre til en reduktion på 0,5 db. Det giver en gevinst på ca. 170 mio. kr. om året, hvis det gennemføres nationalt. Det er dog usandsynligt, at gevinsterne på 170 mio. kr. om året vil overstige omkostningerne ved at reducere trafikomfanget med 10 pct., idet det også skal bemærkes, at effekterne på andre eksterne effekter af trafikken ikke er medtaget her. En indsats rettet mod fordelingen af trafikken kan derimod være hensigtsmæssig vurderet ud fra effekten på den samlede støjbelastning. Det kan være fordelagtigt at koncentrere trafikken på veje med få eller ingen beboere, men selv når der er beboelse involveret, kan der være en samfundsøkonomisk gevinst ved at føre trafik fra mindre befærdede til mere befærdede veje. Den enkelte bil bidrager relativt meget til støjen der, hvor der i forvejen kører få biler. Hvis den flyttes til en større vej, bliver det marginale bidrag fra 5

8 bilen langt mindre, og den samlede støjbelastning reduceres. Trafikken kan f.eks. omfordeles gennem trafikplanlægning. Det er dog vigtigt at afveje gevinsterne i form af mindre støj mod omkostningerne ved øget trængsel, som vil være en naturlig følge af at koncentrere trafikken. Indsats ved kilden, under udbredelse eller ved modtageren Reduktion af støjen ved kilden Bør prioriteres efter områder med størst gevinst Regulering af trafikstøj kan ske ved støjkilden, under udbredelsen af støjen og ved modtageren. Der er stor forskel på effekten, og omkostningerne ved de enkelte tiltag afhænger af, hvor de virker. Da der er mange forskellige forhold, som har betydning for omkostningerne ved trafikstøj, må valget af tiltag altid komme an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er dog muligt at pege på nogle løsninger inden for alle tre typer af tiltag, som potentielt kan føre til en omkostningseffektiv reduktion af trafikstøj. Det er muligt at mindske støjen pr. bil direkte gennem ændringer i køretøjets eller vejens udstyr. Eksempelvis kan en standard på dæk være effektiv, da den virker ved støjkilden og derfor vil reducere støjen overalt. Hvis alle køretøjers dækstøj kunne reduceres svarende til en forbedring på 1 db, vil det medføre en bruttogevinst på ca. 340 mio. kr. om året. Et sådant tiltag vurderes teknisk muligt, bl.a. på grundlag af analyser udarbejdet ifm. EU's initiativer på dette område. Støjsvag asfalt og støjvolde reducerer støjpåvirkningen fra trafik under udbredelsen af støjen. Denne indsats bør ske der, hvor gevinsterne ved reduktionen er størst givet omkostningerne. Gevinsten afhænger ikke kun af støjniveauet, men også af boligtype og befolkningstæthed. På baggrund af de udførte analyser i denne rapport er det muligt at kortlægge gevinsterne (se afsnit I.5 for et kort over Københavns kommune). Det giver et forbedret beslutningsgrundlag til at prioritere indsatsen. Dog er det i forbindelse med prioritering af indsatsen også relevant at inddrage den del af omkostningerne ved trafikstøj, der ikke er knyttet til boliger, f.eks. i form af gener for andre trafikanter og støjbelastning af rekreative områder. 6

9 Kørselsafgift: trængsel vs. støj Hvis støjen koncentreres bør de berørte kompenseres Kun delvist tilskud til isolering Trafik har udover støj en række andre negative, eksterne effekter: luftforurening, trængsel, ulykker og CO 2 - udledning. En kørselsafgift, der medtager alle de eksterne effekter, kan være en god ide, hvis den udformes rigtigt. Det er vigtigt, at støj indgår i en samlet kørselsafgift, da støj og trængsel er modsatrettede eksterne effekter. Årsagen er, at en kørselsafgift, der kun tager højde for trængsel, potentielt kan øge trafikken på de mindre veje, hvor den enkelte bil påvirker det samlede støjniveau væsentligt. En politik eller et anlægsarbejde, der omfordeler støjbelastningen, har både samfundsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser. Rent samfundsøkonomisk vil der ske en ændring i den samlede gene- og helbredsomkostning. For den enkelte boligejer vil der være et privatøkonomisk tab eller en privatøkonomisk gevinst som følge af ændringen i boligens værdi ved den ændrede støj, hvis trafikændringerne ikke var kendte på købstidspunktet. Det har betydning for, hvorvidt personer bør kompenseres ved øget støj, samt for hvordan en evt. tilskudsordning til reduktion af trafikstøj skal udformes. En politik målrettet mod en koncentration af trafikken vil betyde, at nogle husstande, der i forvejen er støjbelastede, vil opleve en forøgelse af støjen og dermed få et kapitaltab. Det samme gør sig gældende ved et øget støjniveau som følge af nyanlæg af en vej. I disse tilfælde bør der ud fra et fordelingsmæssigt hensyn gives tilskud til støjisolering eller kompensation svarende til de omkostninger, de påføres, når husstandene bliver udsat for et øget støjniveau. Isolering af boligen reducerer støjen inden i boligen, hvilket også giver en samfundsøkonomisk gevinst som ovenfor. Rent privat vil boligejerne opleve en gevinst ved isoleringen, som består af ændringen i boligens værdi efter isoleringen, samt reduktionen i gene- og helbredseffekten, i det omfang boligejerne er klar over sidstnævnte. Boligejere forventes at gennemføre isolering af boligen, hvis summen af gevinsterne er større end omkostningen ved isoleringen, og der er derfor en del ejere, som af sig selv vil mindske deres støjudsættelse. Imidlertid kan der også være et argument for at give delvist tilskud til isolering, hvis den samfundsøkonomiske gevinst overstiger den privatøkonomiske 7

10 gevinst, f.eks. hvis helbredseffekterne ikke internaliseres til fulde i huspriserne. Anlægges et synspunkt om fordelingsmæssig neutralitet bør tilskuddet ikke overstige forskellen mellem den samfundsøkonomiske og den privatøkonomiske gevinst. Tilskud kan med fordel tilbydes til alle uanset støjniveau for at udnytte, at mere støjfølsomme personer, som er bosat mindre støjudsatte steder, har en relativt højere betalingsvilje for at reducere støjbelastningen i boligen. Eksisterende tiltag fornuftige De offentlige tiltag, som i dag anvendes til at reducere omkostningerne ved trafikstøj, følger i høj grad de principper, der er skitseret ovenfor, og er overordnet set fornuftige. Givet at administrationsomkostningerne ved at indføre en trafikregulering baseret på afgifter, eksempelvis som et element i en kørselsafgift, på nuværende tidspunkt overstiger gevinsterne, bør indsatsen overfor støj fokuseres på at forbedre standarderne på f.eks. dæk og asfalt. Endvidere skal der arbejdes med trafikplanlægning som koncentrerer trafikken i kombination med tilskud til lokale initiativer, der afhjælper kommende øgede støjgener. Hvis der senere indføres en afgiftsbaseret trafikregulering, bør støjhensynet inddrages i afgiftsfastsættelsen. Afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken Udfordringer Øget støtte til energiforskning Det danske samfund står ligesom resten af verden over for store udfordringer i forhold til at løse klimaproblemerne og nå målsætningen om at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Dette forudsætter teknologiske fremskridt inden for vedvarende energi. Kapitlet om afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken handler om rollefordelingen mellem miljø- og forskningspolitiske virkemidler, hvis de klimapolitiske mål skal nås billigst muligt. I sidste halvdel af 00 erne er en øget del af de samlede offentlige bevillinger til forskning blevet øremærket til energiforskning. Stigningen er sket ved en forøgelse af strategiske programmidler til energiforskning, som søger at fremme forskning på bestemte områder. Til sammenligning er basismidler til mere grundlæggende forskning på universiteter og 8

11 forskningsinstitutioner inden for energi ikke øget tilsvarende. Fra at udgøre halvdelen af de samlede offentlige bevillinger til energiforskning indtil midten af 00 erne, er programmidlernes andel øget til omkring 90 pct. i 2010, jf. figur C. Figur C Mio. kr Finanslovsbevillinger til energiforskning Basismidler Programmidler Kilde: Finansministeriets forskningsdatabase. Især erhvervsrettet energiforskning Lavere andel til miljøforskning Samtidig er fokus i programmidlerne i højere grad blevet rettet mod demonstration, markedsmodning og forskning, der har et umiddelbart kommercielt potentiale, frem for mere grundlæggende forskning og udvikling. Midlerne er også i højere grad blevet rettet mod støtte til private virksomheder. Til sammenligning udgør offentlige midler til miljøforskning (udover klimabegrundet energiforskning) en lavere andel af de samlede offentlige forskningsmidler end i sidste halvdel af 1990 erne, jf. figur D. 9

12 Figur D Pct Energi Miljø 1996 Finanslovsbevillinger til FoU, andel af nationale bevillinger Kilde: SourceOECD, Main Science and Technology Indicators 2009, Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Øremærkning er ikke hensigtsmæssig Markedsfejl pga. CO 2 -udledning og spillover af viden Forskningsstøtte og CO 2 -afgift Der har med andre ord været en stigende øremærkning af programmidler til energiforskning, og midlerne er samtidig blevet mere erhvervsrettede, og forskningsstøtten har dermed fået mere karakter af erhvervsstøtte. Derimod er der ikke givet væsentligt flere basismidler til egentlig grundforskning inden for energi. Endelig er andelen af offentlige midler til miljøforskning set over en længere periode faldet. Denne udvikling er ikke hensigtsmæssig. I stedet for erhvervsfremme bør klima- og forskningspolitikken have fokus på at afhjælpe markedsfejl i form af manglende incitamenter for private aktører. De væsentligste markedsfejl på energiområdet er den negative eksternalitet fra udledningen af CO 2 og den positive eksternalitet i form af spillover-effekter ved privat forskning. De positive spillovereffekter ved en virksomheds forskning er udtryk for, at også andre virksomheder kan få gavn af den nye viden. Dette medfører, at den samfundsøkonomiske gevinst ved forskning overstiger den privatøkonomiske. Udledningen af CO 2 bør afhjælpes ved en passende CO 2 -afgift eller lignende regulering som f.eks. omsættelige CO 2 -kvoter, mens markedsfejlen i form af positive spillover-effekter bør 10

13 afhjælpes ved generelle subsidier til virksomhedernes forskning, der modsvarer spillover-effekternes størrelse. CO 2 -afgift giver incitament til at udvikle teknologi Ikke større spillover-effekter af privat energiforskning Generelt er der positive spillovereffekter af forskning Udenlandske erfaringer peger i retning af, at CO 2 - og andre miljøafgifter giver en vigtig tilskyndelse til udvikling af mindre CO 2 -udledende og mere miljøvenlig teknologi. Hensigtsmæssigt indrettede miljøafgifter tilskynder således til privat forskning og vil ofte være en forudsætning for, at virksomheder og borgere ønsker at anvende de nye mindre miljøbelastende teknologier. I det omfang, der er korrekt fastsatte afgifter på CO 2, er forskning til udvikling af mindre CO 2 -udledende teknologier ikke understimuleret i forhold til anden forskning. Støtte til virksomhedernes forskning bør i givet fald udelukkende afspejle størrelsen af spillover af viden til andre virksomheder. Det betyder, at særlig støtte til privat energiforskning kun er velbegrundet, hvis der er større spillover-effekter af energiforskning sammenholdt med øvrig privat forskning. Der er i rapporten udført en empirisk analyse af betydningen af forskning og spillover-effekterne mellem virksomheder for udviklingen i produktiviteten i danske virksomheder med henblik på at undersøge, om der er større spillover-effekter af energiforskning. Analysen tyder ikke på, at dette skulle være tilfældet. Faktisk synes det modsatte at være gældende. Der er således tegn på, at spillovereffekten af energiforskning ligefrem er lavere end spillovereffekten af virksomhedernes øvrige forskning. I så fald har den øgede støtte til privat energiforskning ført til et lavere samfundsøkonomisk afkast af de investerede midler. Analysen bekræfter til gengæld, at der generelt er positive spillover-effekter af privat forskning. Der er en vis usikkerhed om størrelsen af denne effekt, men resultaterne peger i retning af, at ca. 14 pct. af det samlede samfundsøkonomiske afkast ved virksomheders forskning kan tilskrives afsmitning af viden mellem virksomheder, og dette formodes endda at være et underkantsskøn. Den resterende del af afkastet tilfalder den udførende virksomhed. Analysen peger således på, at det er hensigtsmæssigt at støtte privat forskning i et vist omfang. 11

14 Ikke enkelt at udforme støtte til privat forskning Rigtige incitamenter Målrettet afgift ikke altid mulig Kun øremærket støtte til privat forskning, hvis målrettet miljøafgift ikke er mulig Man bør dog være opmærksom på, at det ikke er uden problemer at give støtte til privat forskning. Hvis støtten gives helt generelt til al forskning f.eks. som subsidier til eller som ekstra skattefradrag for forskningsudgifter, kan det potentielt give problemer i forhold til omfakturering af udgifter. Hvis støtten gives i form af tilskud til enkeltprojekter, kan det være vanskeligt at identificere projekter med det højeste samfundsøkonomiske afkast. Det bør ikke være et selvstændigt mål, at ny miljøvenlig teknologi skal udvikles i Danmark. Det er derimod centralt, at man når en given miljømålsætning billigst muligt. I nogle tilfælde vil det kunne nås ved at importere og tilpasse teknologi, der er udviklet i udlandet. I andre tilfælde vil det kunne nås, ved at teknologien udvikles i Danmark. En kombination af en passende høj afgift på CO 2 og generel støtte til privat forskning (dvs. ikke øremærket til f.eks. energiteknologi) vil give de rette incitamenter til enten selv at udvikle eller importere teknologi. For nogle drivhusgasser kan det være teknisk vanskeligt at pålægge en målrettet afgift i forhold til udledningen eller skadesvirkningen. Det gælder bl.a. for en række ikke energirelaterede emissioner af drivhusgasser fra landbruget, som f.eks. udledninger fra dyrehold. Det samme er tilfældet ved en række lokalt varierende miljøproblemer, hvor det også er vanskeligt at pålægge en målrettet miljøafgift, f.eks. lokal luftforurening, pesticidforurening og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Når det ikke er muligt at pålægge en målrettet miljøafgift, mangler der et incitament til at udføre privat forskning, der kan afhjælpe miljøproblemet. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at øremærke forskningsmidler. Man skal dog være opmærksom på, at udvikling af renere teknologi ikke i sig selv er særligt effektiv, hvis der ikke er nogen regulering, som giver incitament til, at den udviklede teknologi efterfølgende tages i brug. Når afgifter ikke er mulige, må denne regulering ske på anden måde, f.eks. i form af påbud om at anvende en mere miljøvenlig nyere teknologi. Under alle omstændigheder bør det kun overvejes at give særlig støtte til privat miljøforskning, når det ikke er muligt 12

15 at pålægge målrettede miljøafgifter eller gennemføre tilsvarende regulering. Snarere behov for støtte til miljøforskning Stor risiko for fejl ved støtte til produktion af ny teknologi Støtte til privat energiforskning har karakter af erhvervsfremme Det er vanskeligt at give et præcist bud på, hvor mange forskningsmidler det er hensigtsmæssigt at øremærke til miljøproblemer, der ikke kan reguleres med afgifter eller lignende regulering. Det er imidlertid problematisk, at en større del af de offentlige forskningsmidler går til energiforskning, da det er relativt enkelt at lægge en målrettet afgift på de fleste udledninger af drivhusgasser. Set over en 10-årig periode har der til gengæld været et fald i andelen af forskningsmidler til miljøforskning, hvor det i mange tilfælde netop er vanskeligt at pålægge en målrettet miljøafgift. Dette kan meget vel være en uhensigtsmæssig drejning af forskningsstøtten til energi- og miljøområdet. Det bør kun komme på tale at give særlig høj støtte til forskning på områder, hvor det er svært at pålægge en målrettet miljøafgift, som det f.eks. er tilfældet for en række lokale miljøproblemer, eller hvor de positive spillover-effekter kan sandsynliggøres at være særligt store. Som et yderligere virkemiddel til at reducere forbruget af fossile brændsler kan det muligvis være hensigtsmæssigt at give støtte til produktion af vedvarende energi med ny teknologi. Produktionsstøtten skal dog i så fald være midlertidig og bør være begrundet med en positiv eksternalitet i form af oplagte læringseffekter. Det er imidlertid ofte vanskeligt at fastslå, om produktivitetsfremskridt skyldes læringseffekter, forskning eller tilgang af viden fra f.eks. udlandet. Pres fra interessegrupper kan også gøre det vanskeligt at afvikle støtte, så støtten bliver permanent i stedet for midlertidig. Der er således en stor risiko for reguleringsfejl. Man bør derfor være meget forsigtig med at give produktionsstøtte til ny teknologi. Som nævnt har den øgede offentlige støtte til privat energiforskning især været rettet mod programmer, der har et betydeligt fokus på markedsmodning og på forskning med et umiddelbart kommercielt potentiale, og som derfor har karakter af erhvervsfremme. Afgifter på CO 2 er i sig selv netop med til at skabe et marked for ny teknologi, som er tæt på at kunne konkurrere med konventionelle forurenende 13

16 teknologier, mens afgifter formentlig har mindre effekt på at fremme mere grundlæggende forskning. Dette taler for at omlægge dele af støtten til mere grundlæggende forskning. Danmark skal ikke matche støtte til energiforskning i andre lande Dansk energiteknologi står allerede stærkt Nuværende støtte er ikke hensigtsmæssig Danmark er langt fra det eneste land, der er i gang med at satse på energiteknologi som et potentielt vækstområde. I adskillige andre lande er andelen af de offentlige forskningsudgifter øremærket til energi også steget siden midten af 00 erne. Det kan gøre det mere fordelagtigt fremover at importere energiteknologi fra udlandet, da denne må formodes at blive relativt billig. Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt at øge støtten til energiforskning ud fra en betragtning om, at man skal matche støtten i andre lande. Generelt synes danske virksomheder at have klaret sig godt inden for udvikling og eksport af energiteknologi og til dels miljøteknologi. Antallet af patentansøgninger inden for især vedvarende energi er relativt højt, og der er tegn på, at patenterne har relativt høj videnskabelig værdi. Den energiteknologiske succes i Danmark er allerede påbegyndt, før støtten til energiforskning for alvor begyndte at stige. Der kan således argumenteres for, at de danske virksomheder allerede ved det tidligere, mere beherskede støtteniveau på egen hånd har været i stand til at udnytte det potentiale, der ligger inden for energiteknologi. Selv hvis selektiv erhvervs- og teknologistøtte bidrager til høj eksport, beskæftigelse og patenter i grønne industrier, er dette ikke ensbetydende med, at støtten er en succes. Uden støtte ville arbejdskraft og kapital blive anvendt i andre sektorer, hvor de potentielt kunne have givet et større afkast. Den øgede støtte til erhvervsrettet energiforskning er formentlig motiveret ud fra en forestilling om, at energiteknologi er et fremtidigt vækstområde. Det er imidlertid tvivlsomt om politikere og embedsmænd er bedre end aktørerne på markedet til at udpege fremtidige vækstområder, hvor danske virksomheder vil kunne begå sig med succes. Man bør ikke søge at favorisere en bestemt branche frem for en anden, med mindre der er særlig gode argumenter herfor, f.eks. i form af særligt store spillovereffekter. Analyserne i kapitlet har ikke fundet belæg for den særlige støtte til erhvervsrettet energiforskning. 14

17 Afgiftsstruktur og klimamål Problemer med det nuværende energiafgiftssystem Afgifterne skal målrettes CO 2 -mål i ikkekvotesektoren Kapitlets formål Formandsskabet har tidligere anbefalet at omlægge det danske energi- og CO 2 -afgiftssystem. Anbefalingen bygger bl.a. på, at de nuværende afgifter på energiområdet ikke er indrettet, så de reducerer udledningen af drivhusgasser på den billigst mulige måde. Det skyldes for det første, at afgifterne på energiprodukter er differentierede i forhold til energiindhold og anvendelse og ikke er målrettet CO 2 -udledningen. For det andet er en del udledning af drivhusgasser, bl.a. de ikke-energirelaterede udledninger, ikke beskattet. Hvis energiafgifter skal understøtte en omkostningseffektiv opnåelse af Danmarks CO 2 -mål, skal beskatningen af CO 2 - udledning være ens på tværs af sektorer, anvendelser og brændsler. Fordelen er, at den skaber en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningen af CO 2. Det medfører, at reduktionerne af CO 2 -udledningen kommer til at foregå, hvor det er billigst. Udledningen af CO 2 i Danmark er opdelt i udledninger fra henholdsvis den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor. I kapitlet ses på den del af politikområdet, som ligger inden for ikke-kvotesektoren, der består af landbrug, husholdninger, transport og virksomheder med lav energiintensitet. Danmark har forpligtet sig til at reducere CO 2 - udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i I den anvendte energifremskrivning vil Danmark ved en fastholdelse af de gældende afgiftsprincipper mv. i 2020 have et udledningsniveau, der er 6 mio. ton for højt i forhold til denne målsætning. Det er op til Danmark selv at bestemme, hvilke midler der skal bruges til at nå målet i den ikke-kvoteomfattede sektor, hvilket kan ske ved at reducere udledningen indenlandsk eller ved at købe udledningsrettigheder i udlandet. Formålet med kapitlet er at præsentere analyser af forskellige omlægninger af energi-, CO 2 - og transportrelaterede afgifter med henblik på at vurdere, hvordan Danmark mest hensigtsmæssigt kan opfylde sin EU-forpligtelse om at nedbringe drivhusgasudledningen i ikke-kvotesektoren. 15

18 Beregninger med partiel model Køb udledningsrettigheder i udlandet Målopfyldelse i Danmark Restriktioner og begrænsninger i analyserne Landbrugets udledninger af metan og lattergas afgiftsbelægges For at kunne vurdere virkningen af forskellige afgiftsændringer er opstillet en partiel model, hvor forbruget af forskellige energityper afhænger af priserne på såvel den pågældende energitype som forskellige alternative former for energiforbrug. Der tages således ikke højde for, hvordan afgifterne påvirker andre faktorer end forbruget af energiprodukter. En grundlæggende problemstilling er, om den danske forpligtelse skal nås ved indenlandske reduktioner eller ved opkøb i udlandet. Det samfundsøkonomisk mest effektive vil være at sætte en ensartet afgift på alle indenlandske drivhusgasudledninger, som er lig med prisen på at købe udledningsrettigheder i udlandet. En eventuelt resterende indenlandsk manko bør dækkes ved, at staten køber udledningsrettigheder i udlandet. Udover at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt for Danmark, vil denne løsning også være til gavn for det land, som udledningsrettighederne købes af, fordi landet derved opnår en højere pris for rettighederne, end det koster for landet at reducere udledningerne. Da der i Danmark kan være et politisk ønske om, at dele af reduktionen under alle omstændigheder skal ske indenlands, foretages beregninger på ingen, delvis og fuld indenlandsk reduktion. Analyserne betragter alene omlægninger inden for de eksisterende rammer for energi- og CO 2 -afgifter, mens der ikke er taget stilling til, om opkrævning af specifikke energiafgifter overhovedet er en god ide i forhold til alternative offentlige indtægter. Det er ikke særlig sandsynligt, at specifikke energiafgifter hører til de mindst forvridende skatter. Endvidere berøres heller ikke fordelingsmæssige konsekvenser af afgiftsændringerne mellem forskellige indkomstgrupper i befolkningen. CO 2 -beskatningen bør også omfatte landbrugets ikkeenergirelaterede udledninger. Der er nogle praktiske udfordringer forbundet med at udforme en ensartet drivhusafgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger, da udledningerne ikke er direkte målbare. En mulighed er at opstille et drivhusgasregnskab for hver enkelt landbrugsbedrift, der opgør drivhusgasudledningen på baggrund af 16

19 bedriftens produktionsforhold og videnskabeligt udledte standardsammenhænge mellem de forskellige processer i landbrugsproduktionen og drivhusgasudledning. Et sådant system vil kunne medvirke til omkostningseffektive reduktioner, men vil kræve en vis administrativ indsats til registrering og kontrol af drivhusgasregnskaberne. En stor del af dette registrerings- og kontrolapparat eksisterer dog allerede i form af gødningsregnskaber mv. En alternativ løsning kan være enkle afgifter på landbrugets kvælstofinput og dyrehold. I begge tilfælde vil afgiftsordningen kunne suppleres med en kompensationsordning, så det enkelte landbrug ikke opstår en unødig økonomiske belastning, men alligevel oplever en økonomisk tilskyndelse til at reducere udledninger af drivhusgasser. Det kan eksempelvis ske ved et bundfradrag på linje med andre erhverv. Mest hensigtsmæssigt at købe udledningsrettigheder i udlandet Halv indenlandsk målopfyldelse øger samfundsmæssige omkostninger Pålægges landbruget en drivhusgasafgift på samme niveau som de øvrige udledningskilder i ikke-kvotesektoren, vil der stadig være behov for yderligere tiltag svarende til 5,2 mio. ton CO 2 -udledninger, inden Danmark opfylder sin målsætning. Beregningerne i kapitlet bekræfter det generelle princip om, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå den resterende målsætning er lavest ved at købe udledningsrettigheder i udlandet i en situation, hvor såvel prisen på udenlandske udledningsrettigheder som den danske CO 2 - afgift i den ikke-kvotebelagte sektor svarer til prisen på CO 2 -kvoter. Hvis prisen på udenlandske udledningsrettigheder skulle afvige fra prisen på CO 2 -kvoter, vil det være mest hensigtsmæssigt, at Danmark lader CO 2 -afgiften i ikke-kvotesektoren følge samme niveau som den udenlandske pris på udledningsrettigheder og fortsat opfylder den resterende forpligtigelse ved køb i udlandet. Vælger man i stedet for at finde halvdelen af den oprindelige manglende målopfyldelse, altså 3 mio. ton CO 2 - ækvivalenter, ved yderligere indenlandske reduktioner og kun resten ved køb af udledningstilladelser i udlandet, beregnes CO 2 -afgiften i Danmark at skulle stige til godt 900 kr. pr. ton CO 2 mod en antaget kvotepris/pris på udenlandske udledninger på knap 250 kr. pr. ton CO 2. Der vil i dette tilfælde være et effektivitetstab i forhold til at udnytte muligheden for international samhandel fuldt ud. Det er 17

20 således forbundet med omkostninger for Danmark, hvis der er et politisk ønske om, at en bestemt del af reduktionsmålet skal nås ved indenlandske reduktioner. Fuld indenlandsk målopfyldelse langt dyrere end køb i udlandet Selv ved fuld indenlandsk målopfyldelse flyttes udledning til udlandet Indenlandske reduktioner bør altid ske ved en ensartet CO 2 -afgift på alle kilder Vil man udelukkende opfylde den danske målsætning ved at foretage indenlandske reduktioner, kan omkostningerne blive langt højere end ved at nå målsætningen ved udenlandske køb under de anvendte beregningsforudsætninger. I dette tilfælde vil det være nødvendigt med en dansk CO 2 - afgift på godt kr. pr. ton for at nå målsætningen. Det vil skabe en voldsom skævhed mellem udledningsomkostningerne i kvote- og i ikke-kvotesektoren. Diskussionen om køb af udledningsrettigheder i udlandet er funderet i et ønske om, at Danmark selv skal levere de krævede reduktioner gennem indenlandske initiativer. Dette er imidlertid heller ikke tilfældet i de scenarier, hvor Danmark afstår fra at købe udledningsrettigheder. Her vil Danmark nemlig øge importen af drivhusgasintensive varer fra udlandet, men vores egen produktion forskydes over mod produkter med et mindre drivhusgasindhold. Danmark opnår derved indirekte og omkostningstungt at flytte drivhusgasudledninger til udlandet, selv om målet er at afstå fra direkte køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande. Uanset hvor store reduktionerne indenlands er, vil det altid være forbundet med det laveste effektivitetstab, at alle indenlandske udledninger af klimagasser i ikkekvotesektoren pålægges den samme afgift pr. ton CO 2 - ækvivalent. Undtages nogle udledere fra afgifter, må man hæve afgiften for de øvrige sektorer, hvilket vil presse omkostningerne i disse sektorer yderligere op og bevirke, at samfundet kommer til at betale unødigt meget for de sidste nødvendige reduktioner. Undtages eksempelvis landbrugets ikke-energirelaterede udledninger i en sådan situation fra en afgift ud over 250 kr. pr. ton CO 2, skal den nødvendige CO 2 -afgift i de øvrige ikke-kvotebelagte sektorer med de anvendte forudsætninger være knap kr. pr. ton CO 2, hvis hele reduktionen skal opnås indenlands. 18

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

KAPITEL I TRAFIKSTØJ

KAPITEL I TRAFIKSTØJ KAPITEL I TRAFIKSTØJ I.1 Indledning Støj opfattes subjektivt Støj er en kilde til gener og kan påvirke helbredet negativt Analyserer omkostninger ved trafikstøj Støj er betegnelsen for uønsket lyd, der

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL III.1 Indledning Nogle energiafgifter virker ikke velbegrundede CO 2 -mål Fokus på det nationale ansvar Dansk energi- og klimapolitik indeholder nogle vigtige målsætninger,

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Økonomi og Miljø 2013

Økonomi og Miljø 2013 Økonomi og Miljø 2013 Economy and Environment 2013 English Summary Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald Økonomi og Miljø, 2013 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ

KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ KAPITEL II BILBESKATNING, ULYKKER OG MILJØ II.1 Indledning Et velfungerende transportsystem centralt for samfundet Gener ved bilkørsel Forskellige afgifter på biler og kørsel Et velfungerende transportsystem

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

RESUME. Energi- og klimapolitik

RESUME. Energi- og klimapolitik RESUME Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd begynder med en kritisk gennemgang af EU s og Danmarks energi- og klimapolitik. Derefter følger en analyse af biltrafikkens beskatning, herunder om bilafgifternes

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER

KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER II.1 Indledning Miljø- og provenumålsætning 9 pct. af skatter og afgifter Konkurrenceevne og fordeling leder til fritagelser Formålet med kapitlet Der er stort fokus på grønne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN

KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN KAPITEL IV KLIMAPOLITIK UDEN FOR KVOTESEKTOREN IV.1 Indledning Fokus på klima og reduktion af drivhusgasser Reduktionskrav i henhold til Kyoto for 2008-12 Dansk klima- og energipolitik har gennem de seneste

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere