Økonomi og Miljø $ 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi og Miljø $ 2011"

Transkript

1 Økonomi og Miljø $ 2011 Economy and Environment $ 2011 $ English Summary Trafikstøj Energi- og miljøforskning Afgifter og klimamål

2 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Trafikstøj 23 I.1 Indledning 23 I.2 Effekter af trafikstøj 25 I.3 Helbredsomkostninger ved trafikstøj 45 I.4 Geneomkostninger ved trafikstøj 61 I.5 De samlede omkostninger ved vejstøj 85 I.6 Regulering af trafikstøj 91 I.7 Sammenfatning og politikanbefalinger 105 Litteratur 132 Kapitel II Afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken 119 II.1 Indledning 119 II.2 Udviklingen i dansk energi- og miljøforskning 121 II.3 Samspil mellem klima- og forskningspolitik 147 II.4 Spillover-effekter af virksomheders forskning 172 II.5 Sammenfatning og anbefalinger 182 Litteratur 188 Kapitel III Afgiftsstruktur og klimamål 193 III.1 Indledning 193 III.2 Det danske system af energiafgifter 198 III.3 Analytisk ramme 221 III.4 Analyser af afgiftsomlægninger 244 III.5 Sammenfatning og anbefalinger 286 Litteratur 300 Skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer 303 English Summary 345

3 RESUME Trafikstøj, forskning og energiafgifter Dette års rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes i kapitel I med emnet trafikstøj. De samlede omkostninger ved trafikstøj karakteriseres i såvel omfang som struktur, og principperne for indsatsen til begrænsning af trafikstøj behandles. Herefter følger i kapitel II en analyse af samspillet mellem traditionel regulering og forskningsstøtte på miljø- og energiområdet, og det undersøges, om der er teoretisk og empirisk belæg for den særligt omfattende offentlige støtte til forskning på netop disse områder. I kapitel III analyseres systemet af energi- og CO 2 -afgifter, og konsekvenserne af forskellige afgiftsomlægninger beregnes med særlig fokus på opnåelse af målene for CO 2 - udledning uden for kvotesektoren. Trafikstøj Støj har en negativ virkning på velfærden Et typisk miljøproblem Næsten alle mennesker udsættes for støj i dagligdagen, enten i hjemmet, på arbejdet, i skolen eller i daginstitutionen, ved færdsel i trafikken eller ved færdsel i naturen. Støj kan virke forstyrrende ved f.eks. samtale, søvn og afslapning og derved give anledning til irritation og stress. Forskning på området tyder på, at langvarig støjrelateret stress kan føre til forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Trafikstøj følger af aktiviteter forbundet med transport af varer eller personer og indebærer en negativ påvirkning gennem gene- og helbredseffekter. Trafikstøj er et typisk miljøproblem, hvor den enkelte borger ikke har tilstrækkelig tilskyndelse til at nedbringe den støj, der fremkommer ved egen transport, og som påvirker andre. Resultatet er, at der er for meget trafikstøj i forhold til det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige niveau. Resumeet er færdigredigeret den 7. februar

4 30 pct. af alle boliger i Danmark er belastede af vejstøj Trafikstøj er udbredt og forventes at være fortsat stigende, idet såvel trafikomfanget som trafiktætheden er voksende. Seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at 30 pct. af alle boliger i Danmark er belastede af vejstøj. I tæt bebyggede områder er tallet højere, f.eks. er 60 pct. af boligerne på Frederiksberg støjbelastede. Omkostningerne ved trafikstøj Gener og helbred Støj har umiddelbare geneeffekter og mulige helbredseffekter Omkostninger stiger mere end proportionalt med støjen For at belyse størrelsesordenen og karakteren af skadesomkostningerne er der gennemført en værdisætning af de negative effekter af trafikstøj i form af gene- og helbredsomkostninger. Geneeffekter opstår som en direkte effekt af trafikstøj. De dækker eksempelvis over effekter som irritation, søvnforstyrrelser og koncentrationsbesvær. Geneeffekterne medfører omkostninger for folk gennem forringet livskvalitet og fysiologisk stress. Det er i sundhedsvidenskaberne en anerkendt hypotese, at der er negative helbredseffekter, primært forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme forbundet med længerevarende fysiologisk stress. Analyserne af gene- og helbredsomkostningerne viser, at de samlede omkostninger stiger mere end proportionalt med støjen. Det betyder, at den ekstra omkostning, der er forbundet med en forøgelse af støjniveauet, er større, jo mere støj der allerede er. Endvidere findes det, at de samlede omkostninger pr. husstand ved støj over 55 db er væsentlig større for huse end for lejligheder, jf. figur A. 2

5 Figur Aa Kr Antal huse (h.akse) Samlet omkostning Omkostninger pr. hus pr. år fordelt på db Figur Ab Kr Omkostninger pr. lejlighed pr. år fordelt på db Antal lejligheder (h.akse) Samlet omkostning db (Lden) > db (Lden) >76 Anm.: Akkumuleret omkostning over 55 db, som er det niveau, hvor støjkortlægningen starter priser. L den er en sammenvejet indikator for støjbelastningen over døgnet. Kilde: Egne beregninger og Tetraplan (2009). Samlede omkostninger 2,1 mia. kr. pr. år. Omkostningen fordelt på relativt få husstande Med udgangspunkt i de samlede omkostninger pr. husstand og det samlede antal af støjbelastede boliger fordelt på db er det muligt at beregne de samlede omkostninger for samfundet fordelt på støjniveau. De samlede omkostninger ved trafikstøj for boliger med en støjbelastning over 55 db er beregnet til ca. 2,1 mia. kr. pr. år, jf. figur B. Fordelingen på helbreds- og geneomkostninger er beregnet til omkring 0,6 mia. kr. pr. år i helbredsomkostninger og ca. 1,5 mia. pr. år i geneomkostninger. Godt halvdelen af de samlede akkumulerede omkostninger ved trafikstøj er knyttet til de syv pct. af boligmassen, der er mest belastet af vejstøj. Det svarer til de boliger, der er belastet med over 68 db. Dermed er omkostningerne ved vejstøj koncentreret på relativt få husstande. 3

6 Figur B Mio. kr Samlede omkostninger fordelt på db Huse Lejligheder db (Lden) >76 Anm.: 2010-priser. Kilde: Egne beregninger. Gevinsten ved at reducere støjen for alle boliger til 58 db er 1,8 mia. kr. I Danmark anvendes en grænseværdi på 58 db, for hvornår en bolig er støjbelastet. Beregninger viser, at bruttogevinsten ved at reducere støjen ved alle boliger ned til grænseværdien på 58 db ned til grænseværdien er 1,8 mia. kr. pr. år, jf. tabel A. Herfra skal trækkes omkostningerne ved de tiltag, der skal føre til støjreduktionen, for at opgøre samfundets nettogevinst. Tilsvarende er gevinsten ved at reducere støjen ved alle de stærkt belastede boliger (over 68 db) til et støjbelastningsniveau på mindre end 68 db knap 0,4 mia. kr. om året. Beregninger viser desuden, at en reduktion af støjniveauet på én db ved alle boliger belastet med mere end 55 db vil give en samlet gevinst på 0,3 mia. kr. pr. år, jf. tabel A. Tabel A Samlet gevinst ved at reducere støjen Mia. Støjen reduceres til 55 db 2,1 Støjen reduceres til 58 db 1,8 Støjen reduceres til 68 db 0,4 Støjen reduceres med 1 db ved alle boliger 0,3 Kilde: Egne beregninger. 4

7 Trafikstøj er på den politiske dagsorden både i EU og i DK SBT kan udfases For at skabe den rette balance mellem muligheden for transport og de eksterne omkostninger ved trafik, herunder belastningen af trafikstøj, er det hensigtsmæssigt med regulering fra de offentlige myndigheder. Trafikstøj er på den politiske dagsorden både i EU og i Danmark. De nuværende politiske målsætninger og indsatser tager udgangspunkt i antallet af støjbelastede boliger defineret efter de vejledende grænseværdier. I Danmark har støjbelastningstallet (SBT) hidtil været anvendt til at tage højde for, at støjgenen er stigende med støjniveauet. Nærværende analyse har beregnet en egentlig efterspørgselskurve efter fravær af støj, som viser sammenhængen mellem priser og db niveau. Denne kan direkte benyttes til at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af større trafikprojekter, hvorfor brugen af SBT overflødiggøres. Regulering af trafikstøj Reduktion i samlet trafikmængde ikke effektivt over for støj Støjgevinst ved koncentration af trafikken på få veje Det kan umiddelbart virke oplagt at reducere den samlede trafikmængde for at reducere støjens omkostninger. En sådan reduktion vil dog næppe være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig, da der skal meget store reduktioner til, for at det slår igennem på støjniveauet. En 10 procents reduktion af den samlede trafikmængde vil således kun føre til en reduktion på 0,5 db. Det giver en gevinst på ca. 170 mio. kr. om året, hvis det gennemføres nationalt. Det er dog usandsynligt, at gevinsterne på 170 mio. kr. om året vil overstige omkostningerne ved at reducere trafikomfanget med 10 pct., idet det også skal bemærkes, at effekterne på andre eksterne effekter af trafikken ikke er medtaget her. En indsats rettet mod fordelingen af trafikken kan derimod være hensigtsmæssig vurderet ud fra effekten på den samlede støjbelastning. Det kan være fordelagtigt at koncentrere trafikken på veje med få eller ingen beboere, men selv når der er beboelse involveret, kan der være en samfundsøkonomisk gevinst ved at føre trafik fra mindre befærdede til mere befærdede veje. Den enkelte bil bidrager relativt meget til støjen der, hvor der i forvejen kører få biler. Hvis den flyttes til en større vej, bliver det marginale bidrag fra 5

8 bilen langt mindre, og den samlede støjbelastning reduceres. Trafikken kan f.eks. omfordeles gennem trafikplanlægning. Det er dog vigtigt at afveje gevinsterne i form af mindre støj mod omkostningerne ved øget trængsel, som vil være en naturlig følge af at koncentrere trafikken. Indsats ved kilden, under udbredelse eller ved modtageren Reduktion af støjen ved kilden Bør prioriteres efter områder med størst gevinst Regulering af trafikstøj kan ske ved støjkilden, under udbredelsen af støjen og ved modtageren. Der er stor forskel på effekten, og omkostningerne ved de enkelte tiltag afhænger af, hvor de virker. Da der er mange forskellige forhold, som har betydning for omkostningerne ved trafikstøj, må valget af tiltag altid komme an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det er dog muligt at pege på nogle løsninger inden for alle tre typer af tiltag, som potentielt kan føre til en omkostningseffektiv reduktion af trafikstøj. Det er muligt at mindske støjen pr. bil direkte gennem ændringer i køretøjets eller vejens udstyr. Eksempelvis kan en standard på dæk være effektiv, da den virker ved støjkilden og derfor vil reducere støjen overalt. Hvis alle køretøjers dækstøj kunne reduceres svarende til en forbedring på 1 db, vil det medføre en bruttogevinst på ca. 340 mio. kr. om året. Et sådant tiltag vurderes teknisk muligt, bl.a. på grundlag af analyser udarbejdet ifm. EU's initiativer på dette område. Støjsvag asfalt og støjvolde reducerer støjpåvirkningen fra trafik under udbredelsen af støjen. Denne indsats bør ske der, hvor gevinsterne ved reduktionen er størst givet omkostningerne. Gevinsten afhænger ikke kun af støjniveauet, men også af boligtype og befolkningstæthed. På baggrund af de udførte analyser i denne rapport er det muligt at kortlægge gevinsterne (se afsnit I.5 for et kort over Københavns kommune). Det giver et forbedret beslutningsgrundlag til at prioritere indsatsen. Dog er det i forbindelse med prioritering af indsatsen også relevant at inddrage den del af omkostningerne ved trafikstøj, der ikke er knyttet til boliger, f.eks. i form af gener for andre trafikanter og støjbelastning af rekreative områder. 6

9 Kørselsafgift: trængsel vs. støj Hvis støjen koncentreres bør de berørte kompenseres Kun delvist tilskud til isolering Trafik har udover støj en række andre negative, eksterne effekter: luftforurening, trængsel, ulykker og CO 2 - udledning. En kørselsafgift, der medtager alle de eksterne effekter, kan være en god ide, hvis den udformes rigtigt. Det er vigtigt, at støj indgår i en samlet kørselsafgift, da støj og trængsel er modsatrettede eksterne effekter. Årsagen er, at en kørselsafgift, der kun tager højde for trængsel, potentielt kan øge trafikken på de mindre veje, hvor den enkelte bil påvirker det samlede støjniveau væsentligt. En politik eller et anlægsarbejde, der omfordeler støjbelastningen, har både samfundsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser. Rent samfundsøkonomisk vil der ske en ændring i den samlede gene- og helbredsomkostning. For den enkelte boligejer vil der være et privatøkonomisk tab eller en privatøkonomisk gevinst som følge af ændringen i boligens værdi ved den ændrede støj, hvis trafikændringerne ikke var kendte på købstidspunktet. Det har betydning for, hvorvidt personer bør kompenseres ved øget støj, samt for hvordan en evt. tilskudsordning til reduktion af trafikstøj skal udformes. En politik målrettet mod en koncentration af trafikken vil betyde, at nogle husstande, der i forvejen er støjbelastede, vil opleve en forøgelse af støjen og dermed få et kapitaltab. Det samme gør sig gældende ved et øget støjniveau som følge af nyanlæg af en vej. I disse tilfælde bør der ud fra et fordelingsmæssigt hensyn gives tilskud til støjisolering eller kompensation svarende til de omkostninger, de påføres, når husstandene bliver udsat for et øget støjniveau. Isolering af boligen reducerer støjen inden i boligen, hvilket også giver en samfundsøkonomisk gevinst som ovenfor. Rent privat vil boligejerne opleve en gevinst ved isoleringen, som består af ændringen i boligens værdi efter isoleringen, samt reduktionen i gene- og helbredseffekten, i det omfang boligejerne er klar over sidstnævnte. Boligejere forventes at gennemføre isolering af boligen, hvis summen af gevinsterne er større end omkostningen ved isoleringen, og der er derfor en del ejere, som af sig selv vil mindske deres støjudsættelse. Imidlertid kan der også være et argument for at give delvist tilskud til isolering, hvis den samfundsøkonomiske gevinst overstiger den privatøkonomiske 7

10 gevinst, f.eks. hvis helbredseffekterne ikke internaliseres til fulde i huspriserne. Anlægges et synspunkt om fordelingsmæssig neutralitet bør tilskuddet ikke overstige forskellen mellem den samfundsøkonomiske og den privatøkonomiske gevinst. Tilskud kan med fordel tilbydes til alle uanset støjniveau for at udnytte, at mere støjfølsomme personer, som er bosat mindre støjudsatte steder, har en relativt højere betalingsvilje for at reducere støjbelastningen i boligen. Eksisterende tiltag fornuftige De offentlige tiltag, som i dag anvendes til at reducere omkostningerne ved trafikstøj, følger i høj grad de principper, der er skitseret ovenfor, og er overordnet set fornuftige. Givet at administrationsomkostningerne ved at indføre en trafikregulering baseret på afgifter, eksempelvis som et element i en kørselsafgift, på nuværende tidspunkt overstiger gevinsterne, bør indsatsen overfor støj fokuseres på at forbedre standarderne på f.eks. dæk og asfalt. Endvidere skal der arbejdes med trafikplanlægning som koncentrerer trafikken i kombination med tilskud til lokale initiativer, der afhjælper kommende øgede støjgener. Hvis der senere indføres en afgiftsbaseret trafikregulering, bør støjhensynet inddrages i afgiftsfastsættelsen. Afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken Udfordringer Øget støtte til energiforskning Det danske samfund står ligesom resten af verden over for store udfordringer i forhold til at løse klimaproblemerne og nå målsætningen om at reducere afhængigheden af fossile brændsler. Dette forudsætter teknologiske fremskridt inden for vedvarende energi. Kapitlet om afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken handler om rollefordelingen mellem miljø- og forskningspolitiske virkemidler, hvis de klimapolitiske mål skal nås billigst muligt. I sidste halvdel af 00 erne er en øget del af de samlede offentlige bevillinger til forskning blevet øremærket til energiforskning. Stigningen er sket ved en forøgelse af strategiske programmidler til energiforskning, som søger at fremme forskning på bestemte områder. Til sammenligning er basismidler til mere grundlæggende forskning på universiteter og 8

11 forskningsinstitutioner inden for energi ikke øget tilsvarende. Fra at udgøre halvdelen af de samlede offentlige bevillinger til energiforskning indtil midten af 00 erne, er programmidlernes andel øget til omkring 90 pct. i 2010, jf. figur C. Figur C Mio. kr Finanslovsbevillinger til energiforskning Basismidler Programmidler Kilde: Finansministeriets forskningsdatabase. Især erhvervsrettet energiforskning Lavere andel til miljøforskning Samtidig er fokus i programmidlerne i højere grad blevet rettet mod demonstration, markedsmodning og forskning, der har et umiddelbart kommercielt potentiale, frem for mere grundlæggende forskning og udvikling. Midlerne er også i højere grad blevet rettet mod støtte til private virksomheder. Til sammenligning udgør offentlige midler til miljøforskning (udover klimabegrundet energiforskning) en lavere andel af de samlede offentlige forskningsmidler end i sidste halvdel af 1990 erne, jf. figur D. 9

12 Figur D Pct Energi Miljø 1996 Finanslovsbevillinger til FoU, andel af nationale bevillinger Kilde: SourceOECD, Main Science and Technology Indicators 2009, Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Øremærkning er ikke hensigtsmæssig Markedsfejl pga. CO 2 -udledning og spillover af viden Forskningsstøtte og CO 2 -afgift Der har med andre ord været en stigende øremærkning af programmidler til energiforskning, og midlerne er samtidig blevet mere erhvervsrettede, og forskningsstøtten har dermed fået mere karakter af erhvervsstøtte. Derimod er der ikke givet væsentligt flere basismidler til egentlig grundforskning inden for energi. Endelig er andelen af offentlige midler til miljøforskning set over en længere periode faldet. Denne udvikling er ikke hensigtsmæssig. I stedet for erhvervsfremme bør klima- og forskningspolitikken have fokus på at afhjælpe markedsfejl i form af manglende incitamenter for private aktører. De væsentligste markedsfejl på energiområdet er den negative eksternalitet fra udledningen af CO 2 og den positive eksternalitet i form af spillover-effekter ved privat forskning. De positive spillovereffekter ved en virksomheds forskning er udtryk for, at også andre virksomheder kan få gavn af den nye viden. Dette medfører, at den samfundsøkonomiske gevinst ved forskning overstiger den privatøkonomiske. Udledningen af CO 2 bør afhjælpes ved en passende CO 2 -afgift eller lignende regulering som f.eks. omsættelige CO 2 -kvoter, mens markedsfejlen i form af positive spillover-effekter bør 10

13 afhjælpes ved generelle subsidier til virksomhedernes forskning, der modsvarer spillover-effekternes størrelse. CO 2 -afgift giver incitament til at udvikle teknologi Ikke større spillover-effekter af privat energiforskning Generelt er der positive spillovereffekter af forskning Udenlandske erfaringer peger i retning af, at CO 2 - og andre miljøafgifter giver en vigtig tilskyndelse til udvikling af mindre CO 2 -udledende og mere miljøvenlig teknologi. Hensigtsmæssigt indrettede miljøafgifter tilskynder således til privat forskning og vil ofte være en forudsætning for, at virksomheder og borgere ønsker at anvende de nye mindre miljøbelastende teknologier. I det omfang, der er korrekt fastsatte afgifter på CO 2, er forskning til udvikling af mindre CO 2 -udledende teknologier ikke understimuleret i forhold til anden forskning. Støtte til virksomhedernes forskning bør i givet fald udelukkende afspejle størrelsen af spillover af viden til andre virksomheder. Det betyder, at særlig støtte til privat energiforskning kun er velbegrundet, hvis der er større spillover-effekter af energiforskning sammenholdt med øvrig privat forskning. Der er i rapporten udført en empirisk analyse af betydningen af forskning og spillover-effekterne mellem virksomheder for udviklingen i produktiviteten i danske virksomheder med henblik på at undersøge, om der er større spillover-effekter af energiforskning. Analysen tyder ikke på, at dette skulle være tilfældet. Faktisk synes det modsatte at være gældende. Der er således tegn på, at spillovereffekten af energiforskning ligefrem er lavere end spillovereffekten af virksomhedernes øvrige forskning. I så fald har den øgede støtte til privat energiforskning ført til et lavere samfundsøkonomisk afkast af de investerede midler. Analysen bekræfter til gengæld, at der generelt er positive spillover-effekter af privat forskning. Der er en vis usikkerhed om størrelsen af denne effekt, men resultaterne peger i retning af, at ca. 14 pct. af det samlede samfundsøkonomiske afkast ved virksomheders forskning kan tilskrives afsmitning af viden mellem virksomheder, og dette formodes endda at være et underkantsskøn. Den resterende del af afkastet tilfalder den udførende virksomhed. Analysen peger således på, at det er hensigtsmæssigt at støtte privat forskning i et vist omfang. 11

14 Ikke enkelt at udforme støtte til privat forskning Rigtige incitamenter Målrettet afgift ikke altid mulig Kun øremærket støtte til privat forskning, hvis målrettet miljøafgift ikke er mulig Man bør dog være opmærksom på, at det ikke er uden problemer at give støtte til privat forskning. Hvis støtten gives helt generelt til al forskning f.eks. som subsidier til eller som ekstra skattefradrag for forskningsudgifter, kan det potentielt give problemer i forhold til omfakturering af udgifter. Hvis støtten gives i form af tilskud til enkeltprojekter, kan det være vanskeligt at identificere projekter med det højeste samfundsøkonomiske afkast. Det bør ikke være et selvstændigt mål, at ny miljøvenlig teknologi skal udvikles i Danmark. Det er derimod centralt, at man når en given miljømålsætning billigst muligt. I nogle tilfælde vil det kunne nås ved at importere og tilpasse teknologi, der er udviklet i udlandet. I andre tilfælde vil det kunne nås, ved at teknologien udvikles i Danmark. En kombination af en passende høj afgift på CO 2 og generel støtte til privat forskning (dvs. ikke øremærket til f.eks. energiteknologi) vil give de rette incitamenter til enten selv at udvikle eller importere teknologi. For nogle drivhusgasser kan det være teknisk vanskeligt at pålægge en målrettet afgift i forhold til udledningen eller skadesvirkningen. Det gælder bl.a. for en række ikke energirelaterede emissioner af drivhusgasser fra landbruget, som f.eks. udledninger fra dyrehold. Det samme er tilfældet ved en række lokalt varierende miljøproblemer, hvor det også er vanskeligt at pålægge en målrettet miljøafgift, f.eks. lokal luftforurening, pesticidforurening og udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet. Når det ikke er muligt at pålægge en målrettet miljøafgift, mangler der et incitament til at udføre privat forskning, der kan afhjælpe miljøproblemet. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at øremærke forskningsmidler. Man skal dog være opmærksom på, at udvikling af renere teknologi ikke i sig selv er særligt effektiv, hvis der ikke er nogen regulering, som giver incitament til, at den udviklede teknologi efterfølgende tages i brug. Når afgifter ikke er mulige, må denne regulering ske på anden måde, f.eks. i form af påbud om at anvende en mere miljøvenlig nyere teknologi. Under alle omstændigheder bør det kun overvejes at give særlig støtte til privat miljøforskning, når det ikke er muligt 12

15 at pålægge målrettede miljøafgifter eller gennemføre tilsvarende regulering. Snarere behov for støtte til miljøforskning Stor risiko for fejl ved støtte til produktion af ny teknologi Støtte til privat energiforskning har karakter af erhvervsfremme Det er vanskeligt at give et præcist bud på, hvor mange forskningsmidler det er hensigtsmæssigt at øremærke til miljøproblemer, der ikke kan reguleres med afgifter eller lignende regulering. Det er imidlertid problematisk, at en større del af de offentlige forskningsmidler går til energiforskning, da det er relativt enkelt at lægge en målrettet afgift på de fleste udledninger af drivhusgasser. Set over en 10-årig periode har der til gengæld været et fald i andelen af forskningsmidler til miljøforskning, hvor det i mange tilfælde netop er vanskeligt at pålægge en målrettet miljøafgift. Dette kan meget vel være en uhensigtsmæssig drejning af forskningsstøtten til energi- og miljøområdet. Det bør kun komme på tale at give særlig høj støtte til forskning på områder, hvor det er svært at pålægge en målrettet miljøafgift, som det f.eks. er tilfældet for en række lokale miljøproblemer, eller hvor de positive spillover-effekter kan sandsynliggøres at være særligt store. Som et yderligere virkemiddel til at reducere forbruget af fossile brændsler kan det muligvis være hensigtsmæssigt at give støtte til produktion af vedvarende energi med ny teknologi. Produktionsstøtten skal dog i så fald være midlertidig og bør være begrundet med en positiv eksternalitet i form af oplagte læringseffekter. Det er imidlertid ofte vanskeligt at fastslå, om produktivitetsfremskridt skyldes læringseffekter, forskning eller tilgang af viden fra f.eks. udlandet. Pres fra interessegrupper kan også gøre det vanskeligt at afvikle støtte, så støtten bliver permanent i stedet for midlertidig. Der er således en stor risiko for reguleringsfejl. Man bør derfor være meget forsigtig med at give produktionsstøtte til ny teknologi. Som nævnt har den øgede offentlige støtte til privat energiforskning især været rettet mod programmer, der har et betydeligt fokus på markedsmodning og på forskning med et umiddelbart kommercielt potentiale, og som derfor har karakter af erhvervsfremme. Afgifter på CO 2 er i sig selv netop med til at skabe et marked for ny teknologi, som er tæt på at kunne konkurrere med konventionelle forurenende 13

16 teknologier, mens afgifter formentlig har mindre effekt på at fremme mere grundlæggende forskning. Dette taler for at omlægge dele af støtten til mere grundlæggende forskning. Danmark skal ikke matche støtte til energiforskning i andre lande Dansk energiteknologi står allerede stærkt Nuværende støtte er ikke hensigtsmæssig Danmark er langt fra det eneste land, der er i gang med at satse på energiteknologi som et potentielt vækstområde. I adskillige andre lande er andelen af de offentlige forskningsudgifter øremærket til energi også steget siden midten af 00 erne. Det kan gøre det mere fordelagtigt fremover at importere energiteknologi fra udlandet, da denne må formodes at blive relativt billig. Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt at øge støtten til energiforskning ud fra en betragtning om, at man skal matche støtten i andre lande. Generelt synes danske virksomheder at have klaret sig godt inden for udvikling og eksport af energiteknologi og til dels miljøteknologi. Antallet af patentansøgninger inden for især vedvarende energi er relativt højt, og der er tegn på, at patenterne har relativt høj videnskabelig værdi. Den energiteknologiske succes i Danmark er allerede påbegyndt, før støtten til energiforskning for alvor begyndte at stige. Der kan således argumenteres for, at de danske virksomheder allerede ved det tidligere, mere beherskede støtteniveau på egen hånd har været i stand til at udnytte det potentiale, der ligger inden for energiteknologi. Selv hvis selektiv erhvervs- og teknologistøtte bidrager til høj eksport, beskæftigelse og patenter i grønne industrier, er dette ikke ensbetydende med, at støtten er en succes. Uden støtte ville arbejdskraft og kapital blive anvendt i andre sektorer, hvor de potentielt kunne have givet et større afkast. Den øgede støtte til erhvervsrettet energiforskning er formentlig motiveret ud fra en forestilling om, at energiteknologi er et fremtidigt vækstområde. Det er imidlertid tvivlsomt om politikere og embedsmænd er bedre end aktørerne på markedet til at udpege fremtidige vækstområder, hvor danske virksomheder vil kunne begå sig med succes. Man bør ikke søge at favorisere en bestemt branche frem for en anden, med mindre der er særlig gode argumenter herfor, f.eks. i form af særligt store spillovereffekter. Analyserne i kapitlet har ikke fundet belæg for den særlige støtte til erhvervsrettet energiforskning. 14

17 Afgiftsstruktur og klimamål Problemer med det nuværende energiafgiftssystem Afgifterne skal målrettes CO 2 -mål i ikkekvotesektoren Kapitlets formål Formandsskabet har tidligere anbefalet at omlægge det danske energi- og CO 2 -afgiftssystem. Anbefalingen bygger bl.a. på, at de nuværende afgifter på energiområdet ikke er indrettet, så de reducerer udledningen af drivhusgasser på den billigst mulige måde. Det skyldes for det første, at afgifterne på energiprodukter er differentierede i forhold til energiindhold og anvendelse og ikke er målrettet CO 2 -udledningen. For det andet er en del udledning af drivhusgasser, bl.a. de ikke-energirelaterede udledninger, ikke beskattet. Hvis energiafgifter skal understøtte en omkostningseffektiv opnåelse af Danmarks CO 2 -mål, skal beskatningen af CO 2 - udledning være ens på tværs af sektorer, anvendelser og brændsler. Fordelen er, at den skaber en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningen af CO 2. Det medfører, at reduktionerne af CO 2 -udledningen kommer til at foregå, hvor det er billigst. Udledningen af CO 2 i Danmark er opdelt i udledninger fra henholdsvis den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor. I kapitlet ses på den del af politikområdet, som ligger inden for ikke-kvotesektoren, der består af landbrug, husholdninger, transport og virksomheder med lav energiintensitet. Danmark har forpligtet sig til at reducere CO 2 - udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i I den anvendte energifremskrivning vil Danmark ved en fastholdelse af de gældende afgiftsprincipper mv. i 2020 have et udledningsniveau, der er 6 mio. ton for højt i forhold til denne målsætning. Det er op til Danmark selv at bestemme, hvilke midler der skal bruges til at nå målet i den ikke-kvoteomfattede sektor, hvilket kan ske ved at reducere udledningen indenlandsk eller ved at købe udledningsrettigheder i udlandet. Formålet med kapitlet er at præsentere analyser af forskellige omlægninger af energi-, CO 2 - og transportrelaterede afgifter med henblik på at vurdere, hvordan Danmark mest hensigtsmæssigt kan opfylde sin EU-forpligtelse om at nedbringe drivhusgasudledningen i ikke-kvotesektoren. 15

18 Beregninger med partiel model Køb udledningsrettigheder i udlandet Målopfyldelse i Danmark Restriktioner og begrænsninger i analyserne Landbrugets udledninger af metan og lattergas afgiftsbelægges For at kunne vurdere virkningen af forskellige afgiftsændringer er opstillet en partiel model, hvor forbruget af forskellige energityper afhænger af priserne på såvel den pågældende energitype som forskellige alternative former for energiforbrug. Der tages således ikke højde for, hvordan afgifterne påvirker andre faktorer end forbruget af energiprodukter. En grundlæggende problemstilling er, om den danske forpligtelse skal nås ved indenlandske reduktioner eller ved opkøb i udlandet. Det samfundsøkonomisk mest effektive vil være at sætte en ensartet afgift på alle indenlandske drivhusgasudledninger, som er lig med prisen på at købe udledningsrettigheder i udlandet. En eventuelt resterende indenlandsk manko bør dækkes ved, at staten køber udledningsrettigheder i udlandet. Udover at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt for Danmark, vil denne løsning også være til gavn for det land, som udledningsrettighederne købes af, fordi landet derved opnår en højere pris for rettighederne, end det koster for landet at reducere udledningerne. Da der i Danmark kan være et politisk ønske om, at dele af reduktionen under alle omstændigheder skal ske indenlands, foretages beregninger på ingen, delvis og fuld indenlandsk reduktion. Analyserne betragter alene omlægninger inden for de eksisterende rammer for energi- og CO 2 -afgifter, mens der ikke er taget stilling til, om opkrævning af specifikke energiafgifter overhovedet er en god ide i forhold til alternative offentlige indtægter. Det er ikke særlig sandsynligt, at specifikke energiafgifter hører til de mindst forvridende skatter. Endvidere berøres heller ikke fordelingsmæssige konsekvenser af afgiftsændringerne mellem forskellige indkomstgrupper i befolkningen. CO 2 -beskatningen bør også omfatte landbrugets ikkeenergirelaterede udledninger. Der er nogle praktiske udfordringer forbundet med at udforme en ensartet drivhusafgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger, da udledningerne ikke er direkte målbare. En mulighed er at opstille et drivhusgasregnskab for hver enkelt landbrugsbedrift, der opgør drivhusgasudledningen på baggrund af 16

19 bedriftens produktionsforhold og videnskabeligt udledte standardsammenhænge mellem de forskellige processer i landbrugsproduktionen og drivhusgasudledning. Et sådant system vil kunne medvirke til omkostningseffektive reduktioner, men vil kræve en vis administrativ indsats til registrering og kontrol af drivhusgasregnskaberne. En stor del af dette registrerings- og kontrolapparat eksisterer dog allerede i form af gødningsregnskaber mv. En alternativ løsning kan være enkle afgifter på landbrugets kvælstofinput og dyrehold. I begge tilfælde vil afgiftsordningen kunne suppleres med en kompensationsordning, så det enkelte landbrug ikke opstår en unødig økonomiske belastning, men alligevel oplever en økonomisk tilskyndelse til at reducere udledninger af drivhusgasser. Det kan eksempelvis ske ved et bundfradrag på linje med andre erhverv. Mest hensigtsmæssigt at købe udledningsrettigheder i udlandet Halv indenlandsk målopfyldelse øger samfundsmæssige omkostninger Pålægges landbruget en drivhusgasafgift på samme niveau som de øvrige udledningskilder i ikke-kvotesektoren, vil der stadig være behov for yderligere tiltag svarende til 5,2 mio. ton CO 2 -udledninger, inden Danmark opfylder sin målsætning. Beregningerne i kapitlet bekræfter det generelle princip om, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå den resterende målsætning er lavest ved at købe udledningsrettigheder i udlandet i en situation, hvor såvel prisen på udenlandske udledningsrettigheder som den danske CO 2 - afgift i den ikke-kvotebelagte sektor svarer til prisen på CO 2 -kvoter. Hvis prisen på udenlandske udledningsrettigheder skulle afvige fra prisen på CO 2 -kvoter, vil det være mest hensigtsmæssigt, at Danmark lader CO 2 -afgiften i ikke-kvotesektoren følge samme niveau som den udenlandske pris på udledningsrettigheder og fortsat opfylder den resterende forpligtigelse ved køb i udlandet. Vælger man i stedet for at finde halvdelen af den oprindelige manglende målopfyldelse, altså 3 mio. ton CO 2 - ækvivalenter, ved yderligere indenlandske reduktioner og kun resten ved køb af udledningstilladelser i udlandet, beregnes CO 2 -afgiften i Danmark at skulle stige til godt 900 kr. pr. ton CO 2 mod en antaget kvotepris/pris på udenlandske udledninger på knap 250 kr. pr. ton CO 2. Der vil i dette tilfælde være et effektivitetstab i forhold til at udnytte muligheden for international samhandel fuldt ud. Det er 17

20 således forbundet med omkostninger for Danmark, hvis der er et politisk ønske om, at en bestemt del af reduktionsmålet skal nås ved indenlandske reduktioner. Fuld indenlandsk målopfyldelse langt dyrere end køb i udlandet Selv ved fuld indenlandsk målopfyldelse flyttes udledning til udlandet Indenlandske reduktioner bør altid ske ved en ensartet CO 2 -afgift på alle kilder Vil man udelukkende opfylde den danske målsætning ved at foretage indenlandske reduktioner, kan omkostningerne blive langt højere end ved at nå målsætningen ved udenlandske køb under de anvendte beregningsforudsætninger. I dette tilfælde vil det være nødvendigt med en dansk CO 2 - afgift på godt kr. pr. ton for at nå målsætningen. Det vil skabe en voldsom skævhed mellem udledningsomkostningerne i kvote- og i ikke-kvotesektoren. Diskussionen om køb af udledningsrettigheder i udlandet er funderet i et ønske om, at Danmark selv skal levere de krævede reduktioner gennem indenlandske initiativer. Dette er imidlertid heller ikke tilfældet i de scenarier, hvor Danmark afstår fra at købe udledningsrettigheder. Her vil Danmark nemlig øge importen af drivhusgasintensive varer fra udlandet, men vores egen produktion forskydes over mod produkter med et mindre drivhusgasindhold. Danmark opnår derved indirekte og omkostningstungt at flytte drivhusgasudledninger til udlandet, selv om målet er at afstå fra direkte køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande. Uanset hvor store reduktionerne indenlands er, vil det altid være forbundet med det laveste effektivitetstab, at alle indenlandske udledninger af klimagasser i ikkekvotesektoren pålægges den samme afgift pr. ton CO 2 - ækvivalent. Undtages nogle udledere fra afgifter, må man hæve afgiften for de øvrige sektorer, hvilket vil presse omkostningerne i disse sektorer yderligere op og bevirke, at samfundet kommer til at betale unødigt meget for de sidste nødvendige reduktioner. Undtages eksempelvis landbrugets ikke-energirelaterede udledninger i en sådan situation fra en afgift ud over 250 kr. pr. ton CO 2, skal den nødvendige CO 2 -afgift i de øvrige ikke-kvotebelagte sektorer med de anvendte forudsætninger være knap kr. pr. ton CO 2, hvis hele reduktionen skal opnås indenlands. 18

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

RESUME. Trafikstøj. Trafikstøj, forskning og energiafgifter

RESUME. Trafikstøj. Trafikstøj, forskning og energiafgifter RESUME Trafikstøj, forskning og energiafgifter Dette års rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes i kapitel I med emnet trafikstøj. De samlede omkostninger ved trafikstøj karakteriseres i såvel omfang

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

KAPITEL I TRAFIKSTØJ

KAPITEL I TRAFIKSTØJ KAPITEL I TRAFIKSTØJ I.1 Indledning Støj opfattes subjektivt Støj er en kilde til gener og kan påvirke helbredet negativt Analyserer omkostninger ved trafikstøj Støj er betegnelsen for uønsket lyd, der

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

Forbrugerrådets kommentarer til diskussionsoplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd

Forbrugerrådets kommentarer til diskussionsoplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd 22. februar 2011 Forbrugerrådets kommentarer til diskussionsoplægget fra Det Miljøøkonomiske Råd Trafikstøj Kapitlet giver en interessant gennemgang af støjproblemet, og nogle af anbefalingerne finder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL

KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL KAPITEL III AFGIFTSSTRUKTUR OG KLIMAMÅL III.1 Indledning Nogle energiafgifter virker ikke velbegrundede CO 2 -mål Fokus på det nationale ansvar Dansk energi- og klimapolitik indeholder nogle vigtige målsætninger,

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

De alternative brændstoffer som en

De alternative brændstoffer som en Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Værdi af statistisk liv Luftforurening Danmark fossilfri 2050 Formålet med det første kapitel er at undersøge,

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere