Børns første sprog åbner undervisningen. Søndervangskolen bidrager til forskning. oktober 2012 BYGGERI & PÆDAGOGIK: sammen om Møllevang side 3

Transkript

1 nr. 18 oktober 2012 BU nyt FÆLLESSKABER: sammen om Møllevang side 3 NEMMERE BEDRE BILLIGERE: Indkøb er også pædagogik side 6 BYGGERI & PÆDAGOGIK: Se RULL på film side 7 KURSUS: frisættende ledelse side 7 18 BU nyt oktober 2012 Børns første sprog åbner undervisningen Søndervangskolen bidrager til forskning Læs artiklen på side 4

2 skolestruktur Fusionsskolerne organiserer sig lokalt Med nedsættelse af både fusionsbestyrelse og fusionsmed har fusionsskolerne sat gang i den lokale planlægning. Ambitionen om at sikre en ligeværdig fusionsproces, hvor både medarbejdere, forældre og elever føler sig inddraget og velinformeret, er på fusionsskolerne startet med nedsættelse af fusionsbestyrelser og fusionsmed. Tanken er, at både fusionsmed og fusionsbestyrelserne skal fungerer som en tæt sparringspartner for fusionsledelsen, og være med til at drøfte og kvalificere de mange beslutninger, som fusionsskolerne skal tage, hvis byrådet endeligt vedtager forslaget. De eksisterende lokale MED-udvalg og skolebestyrelser på de enkelte skoler består fortsat indtil slutningen af skoleåret Ingen beslutninger før 19. december I perioden frem til den 19. december, hvor byrådet tager endelig stilling til den fremtidige skolestruktur, vil der ikke blive taget nogen beslutninger om fusionen. Processen er fremadrettet inddelt i tre faser: 1. Planlægning: Fra nu til den endelige beslutning 19. december 2. Implementering: December til august Drift: Fra august 2013 Planlægningsfasen: I planlægningsfasen nedsætter skolerne råd og udvalg, og diskuterer tilrettelæggelsen af de fremtidige processer. Der vil ikke blive planlagt tiltag, som ikke kan rulles tilbage. Alle tiltag i forbindelse med planlægningen af den nye skolestruktur er under forudsætning af byrådets beslutning i december. Implementeringsfasen: Hvis den ny skolestruktur vedtages i december, indbyder skolen alle involverede parter til dialog. Ambitionen er at inddrage elever, forældre og medarbejdere mest muligt, så de i fællesskab kan sikre, at videreføre det bedste fra begge skoler. I implementeringsfasen beslutter fusionskolerne hvilke processer, de ønsker at gennemføre, og børnene får besked om, hvilken skole og klasse, de skal gå i. Driftfasen: De nye fusionsskoler er en realitet. Beslutningskompetencen er som ved alle øvrige skoler delt mellem skolelederen og skolebestyrelsen. Der eksisterer nu en skoleleder, en bestyrelse og et MEDudvalg. Samtidig med at den nye skole er i drift, er der fortsat nogle områder, som kræver særlig opmærksomhed, da det tager tid, før fusionsprocessen er endelig gennemført. Kolofon Download BUnyt App Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 8. november 2012 Forsiden: Fra venstre: Samira Salehi og Nadia Anjum 2 BU Nyt Oktober 2012

3 fællesskaber 160 medarbejdere samledes 11. oktober for at skabe fælles fodslag om områdets børn. Professor Jan Tønnesvang gav første faglige indspark og satte diskussioner i gang hos den lokale ledergruppe bag initiativet og medarbejderne. Vil binde Møllevangs institutioner og skole bedre sammen I Møllevang er 160 medarbejdere og ledere fra dagtilbud, selvejende institutioner, indskoling, SFO samt Ung i Aarhus gået sammen om at genopfinde deres samarbejde. Målet er at tiltrække flere af områdets børn og forældre til de lokale institutioner. Med Ressourcer, Relationer og Fællesskab i Møllevang skal medarbejderne bringes sammen på tværs af arbejdspladser og skabe et fælles fagligt fodslag om områdets børn fra 0-18 år. Torsdag den 11. oktober søsatte Møllevang sit initiativ med et inspirationsmøde for alle medarbejdere og ledere. Det følges op af et kompetenceudviklingsforløb, hvor medarbejderne sætter fælles mål og får fælles viden samt større forståelse for hinandens arbejde. Ambitionen er at sikre bedre overgange imellem børnehave og indskoling - og mellem SFO og klubber. Initiativet er opstået blandt distriktets egne ledere: Dagtilbudsleder Claus Bossow, SFO-leder Lars Hansen, fritidspædagogisk leder Kurt Lange samt klubleder Hanne Thomsen alle fra Møllevang-distriktet i det vestlige Aarhus. Tiderne og behovene ændrer sig. Det skal vores rammer og tilbud matche, og derfor har vi brug for at nytænke vores samarbejde, fortæller dagtilbudsleder Claus Bossow. Han suppleres af klubleder Hanne Thomsen: Vi vil ikke bare ryste medarbejderne sammen. Vi vil også skabe en rystelse i hverdagen for at skabe bæredygtige fællesskaber blandt vores medarbejdere. Det gør vi ved at lave sprækker i murene mellem de enkelte tilbud og medarbejdere. Vores tese er, at personlige og faglige relationer os voksne imellem kan skabe større sammenhængskraft og i sidste ende medvirke til at løfte børnene og de unge i lokaldistrikt Møllevang. Om Ressourcer, Relationer og Fællesskab i Møllevang Forløbet blev den 11. oktober åbnet med et fagligt indspark fra professor i psykologi Jan Tønnesvang, der talte om fællesskaber anno I alt fire hele fredage byder herefter på hver tre workshops, hvor medarbejderne får faglige oplæg med idéer til fremtidens Møllevang. Medarbejderne er derudover selv med til at generere idéer til rammerne og indholdet af Fremtidens Møllevang. Kompetenceforløbet afrundes med en aften, hvor medarbejderne deltager i en række sociale aktiviteter og samler op på forløbet. Kontakt: SFO-leder Lars Hansen, larha@aarhus.dk og fritidspædagogisk leder Kurt Lange, kul@aarhus.dk Konsulent Ann Brix Bjerregaard, Kommunikation & Arbejdsmiljø. Mail: annbj@aarhus.dk BU Nyt Oktober

4 læsning Børns første sprog kan give adgang til bedre dansk Eleverne i 4. klasse på Søndervangskolen synes at det er sejt at læse og har fine læseresultater. De har siden 0. klasse været med i forskningsprojekt Tegn på Sprog. Forskningsprojekt undersøger tosprogede børns læselyst, når hele deres sproglige repertoire indgår i læse- og skriveundervisningen. Søndervangskolens 4. klasse er med. I fire år har lærere og elever på Søndervangskolen samlet viden om, hvordan læse- og skriveundervisningen kan tilrettelægges, så den tilgodeser tosprogede børns sproglige forudsætninger og behov. For eksempel ved at inddrage børnenes modersmål i undervisningen. Oplever nye ressourcer hos børnene Når børn sammenligner ord og tegn mellem flere sprog, så giver det dem en bevidsthed om hvad sprog er og hvordan man lærer sprog. Det vækker deres nysgerrighed efter at lære deres modersmål og det danske. Nu oplever jeg at eleverne har en større forståelse for undervisningen og det at lære sprog. Tina Nickelsen lærer på Søndervangskolen Det fortæller læsevejleder og lærer på Søndervangskolen, Tina Nickelsen. Hun er en af de lokale drivkræfter i projektet Tegn på Sprog og har erfaret, at hun ved at inddrage børnenes samlede repertoire af sprog kan se nye ressourcer i elever, som hun før har oplevet som svage: Nu oplever jeg at eleverne har en større forståelse for undervisningen og det at lære sprog samt en glæde ved at dele sprog med kammeraterne, fortæller hun. Else Marie Møller-Hansen er dansklærer for den 4. klasse, som er med i de seks år, projektet varer. Hun har oplevet, at et fokus på sproglig mangfoldighed samler børnene og løfter både stærke og svage elever: At fokusere på flere sprog understøtter både elevernes og forældrenes motivation og medvirker til at fastholde og pirre deres fortsatte nysgerrighed, siger hun. Følger op på gode læseresultater Søndervangskolens ledelse følger projektet tæt. Blandt andet fordi 4. klasse klarer sig godt i læsning, fortæller viceskoleleder Martin Bernhard: For 4. klasse har deltagelsen i Tegn på sprog utvivlsomt haft en vis indflydelse på deres resultater, også i de Nationale test i kategorien Læsning. Så projektets resultater kan få væsentlig betydning for, hvordan skolen vælger at prioritere indsatserne for at sikre den faglige kvalitet af undervisningen. Fortsættes 4 BU Nyt Oktober 2012

5 læsning Fakta om Tegn på Sprog: Projektet støttes af Ministeriet for Børn og Undervisning. Til hver skole er der tilknyttet en forskningsmedarbejder fra en lokal professionshøjskole. I Aarhus i et samarbejde mellem Videncenter for Sprog, Læsning og Læring i VIA UC og Pædagogik og Integration i Børn og Unge. Programmet løber fra Tegn på Sprog forventes blandt andet at medvirke til at kvalificere aarhusskolernes lokale handlingsplaner for læsning i forhold til indsatsen over for børn med dansk som andetsprog. Som den eneste af de fem kommuner har Aarhus Kommune lavet et pilotprojekt for 3-6 års området: Biliteracy i Børnehaven. Her deltager pædagoger og børn fra Idrætsbørnehaven 3 eren i Bispehaven. Læs også: Projektets hjemmeside: uc2/tegpaasprog/ Søndervangskolens 4.klasse har blandt andet arbejdet med: Talemåder - At forstå konkret og abstrakt betydning Kunst og visuelle tekster - At strække sproget og forholde sig aktivt til betydning Tosprogede bøger - At udvide danskundervisningen Skriftsprogsoplevelser - Tøjdyret Fidus som adgang til børns erfaring med sprog Ofte kan du som lærer være bekymret over at skulle arbejde i en klasse, hvor der tales mange forskellige sprog. Du er bange for at miste kontrollen, fordi du ikke ved, hvad børnene siger. Men det er en rig måde for børnene at lære på. Du får børnenes respekt og respekterer dem for det de er og det de ved. Du skaber en reel udveksling imellem lærer og elev. Charmian Kenner, Ph.d. på Goldsmiths University, til danske undervisere på en Temadag om Tegn på Sprog i oktober..at man kan sige [s]-[æ]-[l] er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ved, hvad en sæl er, når man ikke er vokset op med dansk som førstesprog. Det betyder så igen, at man måske i bedste mening kan komme til at fremme den situation, at mange tosprogede børn bliver fremragende tekniske læsere, kan lydere ordene og måske også score rimeligt godt i visse typer af læsetest i de små klasser, men at de får alvorlige vanskeligheder, så snart de forventes at læse for at uddrage informationer og forholde sig til forskellige typer af faglige tekster. Helle Pia Laursen, lektor og Ph.d. på Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, i artiklen Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Fra Tegn på Sprog. Skrift og betydning i flersprogede klasserum, Forlaget UCC 2010 (red. Helle Pia Laursen) Line Møller Daugaard, lektor i VIA UC og forskningsmedarbejder i Tegn på Sprog på Søndervangskolen: Hvilke væsentlige erfaringer har I gjort jer i projekt Tegn på Sprog? Vi har samlet erfaringer, som kan bruges i forhold til tre vækst- eller brændpunkter, som vi har identificeret og offentliggjort i en helt ny statusrapport. De handler om at: - Tilrettelægge undervisningen, så børn kan strække deres sprog også når de kan læse og skrive - Tilrettelægge undervisningen, så børn kan trække på deres samlede sproglige repertoire - Skærpe opmærksomheden på barnets læse- og skriveudvikling og udviklingen af en social identitet. Hvad er det særlige ved at arbejde med Søndervangskolen i projekt Tegn på Sprog? Klassen på Søndervangskolen er kendetegnet ved en meget høj grad af sproglig mangfoldighed. Alle børn er tosprogede, og flere børn bruger flere end to sprog i hverdagen. Desuden er der en række dygtige tosprogede lærere på skolen. Dem har vi kunnet trække på i nogle af undervisningsforløbene, og det udgør en vigtig ressource. Hvad kan du sige om klassens udvikling? I dag synes børnene, at det er sejt at læse. Vores engelske samarbejdspartner i projektet, forskeren Charmian Kenner fra Goldsmiths University i London, besøgte børnene for nyligt og var ved at falde om, da hun oplevede deres læselyst på biblioteket. De kastede sig over bøgerne og gik bare i gang. Klassen har fine læseresultater her i 4. klasse. Både de dygtigste og de svageste har rykket sig. Kontakt: Viceskoleleder Martin Bernhard, Søndervangskolen. Mail: martber@aarhus.dk Forskningsmedarbejder Line Møller Daugaard, VIA University College. Mail: lida@viauc.dk Konsulent Karsten Baltzersen, Pædagogik og Integration. Mail: kab@aarhus.dk BU Nyt Oktober

6 indkøb Indkøb Ændret indkøbskultur kræver ledelse Lederens fokus på indkøb øger andelen af varer købt over kommunens indkøbsaftale og giver mere e-handel. Det viser indkøbsprojektet i område Oddervej. Men det kræver et opgør med indkøbskulturen. Siden foråret har område Oddervej afprøvet en række prototyper på indkøbsfællesskaber, hvor flere tilbud i fællesskab har organiseret og revideret deres procedurer for indkøb. Målet er at gøre indkøb mere smidigt og øge brugen af kommunens indkøbsaftale og muligheden for at e-handle. Skåde dagtilbud har deltaget i projektet i samarbejde med Malling dagtilbud. For dagtilbudsleder Camilla Moldt i Skåde dagtilbud har projektet været anledning til at koble indkøb med det pædagogiske arbejde og dreje fokus fra den enkelte afdeling til dagtilbuddet som helhed. Ved at tænke indkøb som en del af den pædagogiske praksis øger vi fokus på, hvad vi rent faktisk ønsker at prioritere. Dagtilbudsleder Camilla Moldt i Skåde dagtilbud pædagogiske praksis øger vi fokus på, hvad vi rent faktisk ønsker at prioritere. Kvaliteten i for eksempel et pædagogisk temaforløb kan forbedres, hvis vi har de rette materialer og redskaber, og det kræver planlægning og prioritering, siger Camilla Moldt, der har oplevet, at tankegangen giver mening for de pædagogiske ledere. Del af et større fællesskab En del af arbejdet har også været at flytte fokus fra den enkelte afdeling til dagtilbuddet som helhed. Isoleret set er det svært at forstå, hvorfor man skal bruge indkøbsaftalerne og ikke slagtilbuddet i Salling, hvor man kan spare 70 procent. Vi skal fastholde det større perspektiv, så den enkelte afdeling ikke ser sig selv som en isoleret enhed med eget husholdningsbudget men som en del af den kommunale drift og en større sammenhæng. Afdelingen ville nok kunne spare penge, hvis de ser sig selv som en ø, og benytter sig af slagtilbud uden for indkøbsaftalerne. Men de er ikke en ø men en del af et større fællesskab, hvor der er andre regler og også gevinster, som når det i flere omgange lykkes for os i samarbejde med Indkøb at få bedre indkøbsaftaler hjem, siger Camilla Moldt Kræver tid og tålmodighed Opskriften på en ændring af indkøbskulturen er ikke mindst ledelsesmæssig fokus. Det er vigtigt at holde fast ledelsesmæssigt, for det tager tid og kræver tålmodighed at ændre indkøbskulturen. Samtidig er der brug for tæt parløb mellem lederen og den administrative medarbejder om at skabe klare og synlige procedurer. Og så skal de gode historier fortælles igen og igen, så de kommer til at leve blandt medarbejderne, siger Camilla Moldt. Tidligere var afdelingernes indkøb ikke en del af de fire årlige økonomimøder i dagtilbuddet. Det er de i dag, hvor de pædagogiske ledere og deres medarbejdere sammentænker planlagte pædagogiske temaer med indkøb. Ved at tænke indkøb som en del af den Gratis lottokupon med sikker gevinst INDKØB 6 BU Nyt Oktober 2012

7 kort nyt Aktuelle kurser Find alle kurser: På BUportalen: Find oversigt over kurser: Vælg Kurser og Arrangementer på BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet (vist her). Kursus-basen åbner Børn og Unges Kursusadministration Tlf.: Arbejdsmiljøtemamøde Område Skanderborgvej Arbejdsmiljøtemamøde om frisættende ledelse og kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser OmrådeMED Skanderborgvej sætter fokus på betydningen af høj ledelseskvalitet og relationen mellem ledelse og medarbejdere. Der tages afsæt i et spændende pilotprojekt på Langagerskolen, som med stor succes har afprøvet ideerne omkring frisættende ledelse. Kom og hør Langagerskolens og Perspektivgruppens spændende og inspirerende oplæg om frisættende ledelse i teori og praksis. Tirsdag den 18-12, kl. 8:30-12, Aarhussalen Tilmelding i kursusbasen - Find temamødet under kategorien, Arbejdsmiljøtemamøde. Nye muligheder og perspektiver for Skolekirkesamarbejdet i Aarhus Fhv. skoleinspektør Jørgen Hulgaard, fhv. skoleleder og områdechef i Børn og Unge, Aarhus Kommune, Linda Oddershede og domprovst P.H.Bartholin skriver i en ny artikel om Skole-kirkesamarbejdet og om ny-orientering og nye vedtægter. Læs et uddrag her: Skole-kirkesamarbejdet vil i de kommende år i stigende grad orientere sit arbejde mod at inddrage andre religioner i samarbejdet. Formålet er at styrke kristendomskundskab eller bedre: religionsfaget i folkeskolen. Oplysning er vejen til bedre forståelse af det, der er sammenligneligt, og af det, der er forskelligt. Alle religioner er levende religioner i og med at der er nogen, som lever med dem i hverdagen. Religionerne er altså ikke stillestående, deres hellige tekster fortolkes og anvendes, deres ritualer bruges i hverdagen og i alle de afgørende livssituationer. Religionerne og deres plads i vores fælles liv ændrer sig. De er som et gruppefoto, hver eneste på billedet er en suveræn person, der indgår i en masse forskellige fællesskaber. Det ophæver ikke vores særpræg eller selvstændighed. Skole-kirkesamarbejdet i Aarhus har med de nye vedtægter og den ny-orientering i arbejdet, der vil ske, lagt op til et nyt fagligt fællesskab for at bevare et vigtigt fag i folkeskolen. Det sker ikke for folkekirkens skyld men for menneskers skyld og for at fastholde livsoplysningen som en dimension i Folkekirkens arbejde. RULL nu på film Hvordan kombinerer du pædagogik med arkitektur og byggeprocesser? Se et godt bud i fem små film om RULL og arbejdet med at fremtidssikre rum til leg og læring i skoler, dag- og fritidstilbud. Du finder filmene på Aarhus Kommunes hjemmeside under Organisation > Børn og Unge > Administrativ Afdeling > Planlægning > RULL og RULL Processer. Eller find filmene på BUnyt App. Kontakt: Lene Vestervang Olsen,koordinerende projektleder. Mail: lvol@aarhus.dk Læs hele artiklen: På BUnyt App og BUportalen BU Nyt: er et personalenyhedsbrev for de ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune BU Nyt Oktober

8 kort nyt Skolelederne diskuterer udvikling Den 25. og 26. oktober holder Skolelederforeningen atter konference for skoleledelser i Aarhus Kommune. Blandt de emner, som lederne diskuterer er Skolelederen i udvikling fra velfærdsstat til konkurrencestat, Hvordan leder man en uren pædagogik og Når ledelsesrummet træder ind i læringsrummet. Konferencen foregår på Scandic Bygholm Park i Horsens. MULTIRACE med masser af unge Ledelse gør en forskel Hvordan skaber vi en skole med kvalitet i tider, hvor der spares? sagde formand for Århus Skolelederforening Stefan Møller Christiansen på en konference om kvalitet i folkeskolen. Skoleledelserne i Aarhus Kommune mødes den 25. og 26. oktober til årets konference, arrangeret af Skolelederforeningen. Denne gang om Kvalitet i folkeskolen. Til stede er såvel stort set alle kommunens skoleledelser og repræsentanter for Lærerforeningen, forvaltningen og øvrige samarbejdspartnere. Ny international forskning dokumenterer, at ledelse gør en forskel, sagde formand for Århus Skolelederforening, Stefan Møller Christiansen, i sin velkomst og opfordrede skolernes ledelser til at udnytte og udfordre det lokale råderum samt at gøre mere af, hvad danskerne er så gode til: At udøve loyal civil ulydighed. Der var vind i håret og sved på panden, da unge fra sydbyen deltog i Ung I Aarhus - Fritidscenter Horsensvejs MULTIRACE. Omkring 100 unge fra Ung I Aarhus - Fritidscenter Horsensvej var tirsdag med til MULTIRACE, hvor de kæmpede om at blive de bedste af de bedste gennem de fem poster. Og de unge blev udfordret, for de skulle ride på hest gennem en forhindringsbane, forcere klatrevæggen, samarbejde over walkie-talkie, dykke i en svømmehal og køre BMX-ræs. Det hele foregik med start og mål på Klubberne Holme Vestergård, hvor der også var masser af aktiviteter, som de unge kunne deltage i, når de var færdig med selve racet. De kunne være med til at male graffiti og deltage i en rapbattle, og udenfor fik de mulighed for at træne motorikken og øve sig i vilde stunts i forbindelse med en parkour-workshop. Og så havde de unge mulighed for at se en live-transmission af multiracet på tv i loungeområdet på Holme Vestergård. De unge, der ikke selv var med i racet var også med til at gøre dagen mere spændende og hyggelig. De hjalp rundt om ved posterne eller heppede på deres kammerater, der var ude på ruten fortæller vice FU-leder Pernille Refstrup. Læs hele artiklen: På BUnyt App og BUportalen 8 BU Nyt Oktober 2012

9 nyt om navne Tak for indsatsen Leder af Heltidsundervisningen (HU) og Flexskolen, Karin Dyrborg Kjeldsen, går den 1. november på pension. Karin har som først lærer og siden speciallærer, viceungdomsskoleinspektør og FU-leder i Midtbyens Fritidscenter arbejdet for at skabe de bedst mulige vilkår for børnene og de unge i Aarhus Kommune. Tak for dit aldrig svigtende engagement, Karin og for din store indsats. Karin holder afskedsreception den 26. oktober kl , Kroghsgade 3. Med venlig hilsen Kurt Kristensen, områdechef Tillykke med 25 års jubilæet Pædagog Morten Vingtoft, DII Venøvej 7, Tilst, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 29. oktober Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk profil Nyt job Lone Grosen fra koordinator i Ungdommens Uddannelsesvejledning til konstitueret leder af Heltidsundervisningen og Flexskolen i Aarhus frem til sommer Hvad tænkte du, da du blev opfordret til at søge stillingen? At det skulle jeg ikke lige nu. Jeg synes, jeg har et rigtigt godt job i UU. Jeg har de udfordringer, som jeg skal have - fagligt, socialt og projektmæssigt og masser af kontakt med de unge. Men noget tændte mig: Jeg så en mulighed for at prøve noget nyt. Som koordinator i UU har jeg før prøvet at lede at stable noget nyt på benene sammen med kolleger. Så jeg besøgte skolen et par dage efter. Og nu har jeg søgt og fået orlov fra mit job, så jeg kan tage opgaven frem til sommer. Hvad er den største udfordring? Hidtil har jeg hele tiden bevæget mig blandt de unge og i netværket af vejledere, uddannelser, forvaltninger og andre aktører, der har med de unge at gøre. Alt det skal jeg nu bringe med ind i lederfunktionen men med nye øjne. At gå fra at være UU vejleder, til at se på helheden for netop HU og Flex, som leder. Jeg har i mit UU job også cyklet nye steder hen hver eneste dag og nu skal jeg så igen opleve at være en del af en skoledag og det betyder at jeg skal bevæge mig hen til det samme sted hver dag. Men det glæder jeg mig faktisk også til! Hvad bliver dit væsentligste bidrag til HU/Flex? Mit netværk. Netværk er godt, når der skal laves langsigtede planer for de unge der har særlige behov. Målgruppen på HU og Flexskolen er unge, der ikke har kunnet inkluderes i den normale grundskole, gruppen har mange facetter og har mange forskellige ansigter. De unge har måske endnu større behov for at få lavet en virksom plan, der kan understøtte dem videre i deres forløb. Den målgruppe, der er på HU og Flexskolen har brug for masser af faglighed men med en anden tilgang, end det man har mulighed for at tilbyde i den normale grundskolen. De unge, har alle haft en oplevelse af, at være ekskluderet på en eller anden vis af det normale det særlige som HU og Flex kan, er at de unge igen føler sig inkluderet i en faglig og social sammenhæng. Det er en væsentlig faktor, når man senere skal være medborger, og det er jo hele planen med, at have dette tilbud til nogle af de sårbare unge, der bor i Aarhus Om Lone Grosen Lone er ansat som UU-vejleder på Møllevangskolen og Elise Smiths Skole. Hun har været lærer på Møllevangskolen fra 1994 til 2000, hvor hun blev skolevejleder. I 2003 blev hun ungdomsvejleder og i 2004 UUvejleder. Funktionen blev til et fuldtidsjob i 2006, og i 2009 blev hun koordinator med særlige funktioner. For eksempel har hun været med til at udvikle projekt Social Pejling om uddannelsesvalg og Rollemodelkorpset i UU. Læs om HU på: BU Nyt Oktober