Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1996 Senest revideret april 2007

2 2 Kandidatuddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i historie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Historisk Institut, Studienævnet for Historie. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen i historie kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for historiefagets forskningsområder og giver det faglige grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d., eller for selvstændigt at udfylde erhvervsfunktioner inden for undervisning, andre former for historisk formidling, informationsvirksomhed m.v. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i historie er normeret til 2 årsværk og består af linjerne A bestående af 2 årsværk inden for historie, B bestående af 1 årsværk inden for historie kombineret med 1 årsværk uden for historie eller med 1 årsværk af perspektiverende karakter inden for historie, C bestående af 1½ årsværk inden for historie kombineret med ½ årsværk uden for historie, D bestående af ½ årsværk (specialet) inden for historie kombineret med et gymnasiesidefag, E bestående af 2 årsværk inden for historie.

3 3 5. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i historie som grundfag kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i historie bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i historie som grundfag kombineret med et tilvalg af et årsværk inden for et gymnasiesidefag. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse i historie bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens E-linje er en bestået bacheloruddannelse med 2 års studier i et andet grundfag kombineret med 1 års suppleringsfag i historie under den forudsætning, at grundfaget har omfattet en historisk dimension svarende mindst til 30 point. Optagelse på denne linje kan ske efter individuel ansøgning til Studienævnet for Historie. 10. Ophævet. Ophævelse af 8 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 11. Eksamen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 12. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Historie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 13. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller af eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 14. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Praktik ( 47) bedømmes med bestået/ikke bestået for tilfredsstillende deltagelse i forløbet.

4 4 15. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 16. Anvendelsen af fri prøve er betinget af, at den studerende aktivt og tilfredsstillende har deltaget i et undervisningsforløb eller på anden måde godtgør overfor eksaminator, at det opgivne pensum er studeret i hele dets bredde. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven, der i omfang dog højst må udgøre en mindre del af den færdige opgave, har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Denne paragrafs bestemmelser gælder ikke for specialet ( 45). 17. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 18. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 19. Efter individuel vurdering i Studienævnet for Historie kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 20. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 21. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Ud over oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed skal beviset som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt

5 5 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 22. I pensumkravene til de enkelte discipliner regnes 5 studiepoint lig 400 sider kilder og/eller videnskabelig litteratur, idet en normalside defineres til typeenheder. Efter Studienævnet for Histories afgørelse kan sidetallet sættes højere, hvis den opgivne litteratur er oversigtspræget, og kan sættes lavere, hvis litteraturen eller de opgivne kilder er af vanskeligt tilgængelig karakter. 23. Alle eksamensopgivelser skal være godkendt af en faglærer i emnet i henhold til nærmere retningslinier fastlagt af Studienævnet for Historie. Der må ikke være sammenfald mellem opgivelserne i de enkelte discipliner eller de enkelte uddannelsesforløb. Hvor et uddannelsesforløb rummer en kombination af flere fag, må opgivelserne i historie ikke være sammenfaldende med opgivelser i et andet fag. Dog kan prøven i det valgfrie emne ( 43) og formidlingsprøven ( 44) på A-, C- og E-linjen bygge videre på tidligere opgivelser. Det samme gælder specialet ( 45) på alle linjerne og prøven i praktik på B-linjen ( 47). 24. Ved skriftlige hjemmeopgaver fastlægges der for hver disciplin en minimumsog en maksimumsgrænse for antal sider, idet en normalside defineres til typeenheder eller 300 ord. 25. Studienævnet for Historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 26. Det kræves, at den studerende viser kendskab til sine opgivelser og kan skelne væsentligt fra uvæsentligt samt viser færdighed i på selvstændig vis at redegøre for historiske sammenhænge, opstille problemstillinger og give bud på deres løsning. 27. Skriftlige prøver skal være affattet efter en klar disposition samt være skrevet på et korrekt, forståeligt og læsevenligt sprog. Ved mundtlige prøver skal eksaminanden udtrykke sig på et tydeligt og forståeligt sprog. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt og kandidatuddannelsens speciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen mens stave- og formulerings kan indgå modificerende.

6 6 Kapitel 5: Undervisningsformer 28. Ud over individuel vejledning, holdundervisning (kurser, øvelser og seminarer) og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Undervisningen har til formål at støtte de studerende i deres egne studier. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 29. Studiet forudsætter læsefærdighed i sprogene engelsk og tysk, således at tysk skal være tilegnet på et niveau, som mindst svarer til kravet ved Folkeskolens afsluttende prøver, mens engelsk skal være tilegnet på mindst et niveau svarende til fællesfag ved Højere Forberedelseseksamen. 30. Studerende, der ikke på anden måde kan godtgøre at opfylde disse krav, skal aflægge prøve(r) ved et forberedelseskursus eller ved gymnasial suppleringsprøve. Dokumentation for, at den krævede læsefærdighed er opnået, fremlægges i så fald senest ved indtegningen til kandidatuddannelsens 1. prøve. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 31. A-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Emneområde C intern 20 7-trinsskala 1. semester Valgfrit emne intern 10 best./ikke best. 1. semester Emneområde D ekstern 20 7-trinsskala 2. semester Formidling intern 10 best./ikke best. 2. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 3. semester Emneområde E ekstern 30 7-trinsskala 4. semester I pensum til A-linien skal tilsammen med pensum til grundfaget indgå minimum 1600 normalsider, som omhandler 20. århundredes historie, heraf 800 sider efter stk. 2. Ved optagelse på kandidatuddannelsens A-linje af studerende med en bacheloreksamen bestået ved et andet universitet kan Studienævnet for Historie som en betingelse bestemme, at der ud fra BA-uddannelsens sammensætning stilles

7 7 særlige krav til det tematiske og kronologiske indhold af op til to af de Historiske Emneområder C, D, og E. 32. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 33. B-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Speciale ekstern 30 7-trinsskala 1. semester Emneområde E ekstern 30 7-trinsskala 2. semester stk. 2. Ved optagelse på kandidatuddannelsens B-linje af studerende med en bacheloreksamen bestået ved et andet universitet kan Studienævnet for Historie som en betingelse bestemme, at der ud fra BA-uddannelsens sammensætning stilles særlige krav til det tematiske og kronologiske indhold af Historisk Emneområder E. 34. Hvis B-linjen også omfatter et årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget, omfatter dette prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Praktik intern 30 best./ikke-best. 3. semester Emneområde F ekstern 30 7-trinsskala 4. semester Årsværket skal give grundfaget historie et perspektiv svarende til et årsværk uden for grundfaget. De 2 discipliner skal tilsammen udvide kandidatuddannelsen med direkte sigte på ansættelse i en forskningsinstitution el. lign. 35. Prøven i Praktik skal normalt være aflagt inden prøven i Emneområde F. 36. C-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Emneområde C intern 20 7-trinsskala 1. semester Valgfrit emne intern 10 best./ikke best. 1. semester Emneområde D ekstern 20 7-trinsskala 2. semester Formidling intern 10 best./ikke best. 2. semester Speciale ekstern 30 7-trinsskala 3. semester I pensum til C-linien skal tilsammen med pensum til grundfaget indgå minimum 1600 normalsider, som omhandler 20. århundredes historie, heraf 800 sider efter 1945.

8 8 stk. 2. Ved optagelse på kandidatuddannelsens A-linje af studerende med en bacheloreksamen bestået ved et andet universitet kan Studienævnet for Historie som en betingelse bestemme, at der ud fra BA-uddannelsens sammensætning stilles særlige krav til det tematiske og kronologiske indhold af de Historiske Emneområder C og D. 37. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 38. D-linjen. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Speciale ekstern 30 7-trinsskala 1. semester 39. E-linjen er sammensat som A-linjen, idet dog Studienævnet for Historie som betingelse for optagelsen (jf. 9) kan bestemme, at der stilles særlige krav til det tematiske og kronologiske indhold af de Historiske Emneområder C, D og E. Kapitel 8: Undervisningen 40. Inden for de resurser, der er til rådighed, udbyder Studienævnet for Historie relevant undervisning i de foreskrevne discipliner på en sådan måde, at den normale eksamensplan kan følges. De studerende afgør selv, i hvilken rækkefølge og i hvilket omfang de vil modtage undervisning eller individuel vejledning i de enkelte discipliner. Det perspektiverende årsværk på B-linjen ( 34) bygger primært på de studerendes egne studier og øvrige aktiviteter ledsaget af vejledning hos nærmeste kompetente faglærer. Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 41. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 42. Historiske Emneområder C og D Generelle bestemmelser Emneområderne C og D omfatter et studium af 2 centrale historiske emneområder inden for nogle af fagets systematiske og kronologiske felter. Disse to områder må ikke begge ligge i samme historiske perioder, som enten Emneområde A eller Emneområde B på bacheloruddannelsen har omfattet. Til hvert emneområde opgives et pensum på 1600 normalsider. Opgivelserne skal normalt bestå af kilder

9 9 og videnskabelig litteratur (afhandlinger, værker eller dele heraf). Videnskabelig litteratur og kilder på engelsk og tysk skal normalt opgives på originalsproget. Hvor emnets karakter taler for det, kan billedmateriale og/eller fremstilling i elektroniske medier indgå i opgivelserne. Historisk Emneområde C Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til og en sådan forståelse af sine opgivelser samt deres historiske/forskningsmæssige placering, at den studerende på grundlag heraf selvstændigt kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på fire måder: a: Bunden skriftlig prøve under tilsyn med alle hjælpemidler. b: Bunden mundtlig prøve. c: Bunden skriftlig hjemmeopgave på højst 20 normalsider. d: Fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 16), som skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Varighed for a: 6 timer. Varighed for b: 30 minutter, inklusive censur; der gives 30 minutters forberedelsestid med alle hjælpemidler. Varighed for c: 8 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. Historisk Emneområde D Faglige mål Der er de samme faglige mål som til Historisk Emneområde C. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 16), som skal omfatte mindst 15 og højst 20 normalsider.

10 10 Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 43. Valgfrit emne Disciplinbeskrivelse Valgfrit emne kan have tre former. Den ene form omfatter studiet af et selvvalgt tema, som studeres i bredden eller i dybden. Det kan omfatte studier i historiske emner, studier i historiefagets metodiske og teoretiske discipliner/problemer og/eller studier i sådanne discipliner/problemer inden for beslægtede fag. Den anden form er et praktikophold af 6 ugers varighed. Den tredje form er gennemførelsen af et kursus i arkivkundskab. Faglige mål Vælges et studium af et selvvalgt tema, kræves det, at den studerende har et sådant kendskab til sine opgivelser, at den studerende selvstændigt kan beskrive det valgte tema og væsentlige spørgsmål forbundet hermed. Der opgives et pensum på 800 normalsider, som også kan omfatte billedmateriale og/eller fremstillingen i elektroniske medier. Emnet kan knytte an til elementer af den øvrige bacheloruddannelse eller udgøre et helt nyt emne, men der opgives altid 800 sider, der ikke tidligere har været opgivet. Vælges et praktikophold kræves det, at den studerende tilfredsstillende kan løse de pålagte opgaver på praktikstedet og i en rapport kan redegøre for og reflektere over løsningen af disse opgaver. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Vælges et kursus i arkivkundskab kræves det, at den studerende kan demonstrere et sådant kendskab til arkivforhold og arbejde med arkivalier, at den studerende selvstændigt kan identificere arkivalier, der er relevante i forhold til en given problemstilling, samt vurdere deres informationsværdi i den forbindelse.

11 11 Eksamensbestemmelser Der er tre eksamensformer: a) en fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 12), som skal omfatte 8 10 normalsider og have karakter af et essay. b) et praktikophold af mindst 6 ugers varighed. I tilknytning hertil skal der afleveres en praktikrapport af 3 5 siders længde. c) aktiv og tilfredsstillende deltagelse i et kursus i arkivkundskab, herunder udarbejdelse af en skriftlig opgave med et arkivfagligt indhold, som skal omfatte 6 8 sider. Prøveform: Ved a: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Ved b: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Ved c: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 44. Formidling Faglige mål Den studerende skal demonstrere teoretisk og praktisk kendskab til formidling af historie til ikke-fagfæller. Der opgives et pensum på 400 siders litteratur om faglig formidling, herunder værker af formidlingsteoretisk karakter. Der kræves et stykke konkret eller påtænkt formidling af et selvvalgt historisk emne til ikke-fagfæller, ledsaget af en arbejdsrapport på 5-10 normalsider. Formidlingsprojektet kan bygge på tidligere studerede elementer i uddannelsen eller udgøre et nyt emne.

12 12 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i formidling og herunder med tilfredsstillende resultat udarbejdet et konkret formidlingsprojekt med tilhørende arbejdsrapport. b: Den studerende udarbejder et konkret formidlingsprojekt med tilhørende arbejdsrapport. Formidlingsprojekt med arbejdsrapport danner sammen med det opgivne pensum grundlag for en mundtlig prøve. Prøveform: Individuel prøve. Formidlingsprojekt og arbejdsrapport kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af projekt og rapport, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges i samarbejde med andre studerende. Såfremt projekt og arbejdsrapport er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed for b: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point 45. Speciale Faglige mål Der kræves et specialestudium, som fører frem til en specialeafhandling. Denne skal dokumentere, at den studerende kan anvende historiske metoder på faglige emner og problemstillinger under inddragelse af materiale, som er relevant herfor. Specialet behøver ikke at repræsentere en videnskabelig indsats, men må demonstrere et argumenteret, selvstændigt forhold til det anvendte materiale. Specialestudiet foregår under vejledning af en faglærer, med hvem der træffes aftale om specialets emne, titel og eventuelle særlige begrænsninger af arbejdet. Specialestudiet kan omfatte elementer, som tidligere er indgået i studiet. Dog skal der være enten tematisk eller kronologisk adskillelse mellem et eventuelt Emneområde F og specialet. Samtidig med fastlæggelsen af titlen aftales en frist for afleveringen.

13 13 Eksamensbestemmelser Specialet er en fri, skriftlig hjemmeopgave (jf. 14), som skal omfatte 50 og højst må omfatte 100 normalsider. Hvis særlige forhold begrunder det, kan Studienævnet for Historie dispensere herfra efter indstilling fra vejlederen. Specialet skal indeholde et resumé på tysk, engelsk eller fransk i et omfang af normalt 1-2 sider. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. En prisopgave, der har fået guldmedalje ved et dansk universitet, godkendes som Speciale med karakteren 12, hvis Studienævnet for Historie skønner, at den falder inden for historiefaget. Efter ansøgning til Studienævnet kan andre prisopgaver indleveres til bedømmelse som en specialeafhandling. Prøveform: Individuel prøve. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering, konklusion og resumé, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerendes antal. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. 46. Historisk Emneområde E Disciplinbeskrivelse Der kræves et studium af et centralt historisk emneområde, valgt blandt nogle af fagets tematiske og kronologiske felter. Emneområdet kan rumme elementer af formidling til ikke-fagfæller. Faglige mål Der opgives et pensum på normalsider, hvoraf minimum 800 sider skal have en historieteoretisk og/eller historiografisk dimension. Opgivelserne skal normalt bestå af kilder og videnskabelig litteratur (afhandlinger, værker eller dele heraf). Videnskabelig litteratur og kilder på engelsk og tysk skal normalt opgives på originalsproget. Hvor emnets karakter taler for det, kan billedmateriale og/eller fremstilling i elektroniske medier indgå i opgivelserne. Der må ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald imellem opgivelserne til Emneområde E og tidligere emneområder.

14 14 Studiet af Emneområde E behøver ikke at repræsentere en videnskabelig indsats, men skal demonstrere et argumenteret, selvstændigt forhold til det anvendte materiale. Eksamensbestemmelser Prøven er kombineret skriftlig og mundtlig. Den skriftlige del er en fri, skriftlig hjemmeopgave (jf. 15), som skal omfatte mindst 20 og højst 30 normalsider. Den mundtlige del har form af en diskussion om den skriftlige opgave imellem eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med de studerende antal. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Varighed: Den mundtlige prøve varer 45 minutter, inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Karakteren gives som en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Vægtning: 30 point. 47. Praktik. Disciplinbeskrivelse Der kræves et praktisk arbejde med udøvelse af historiefaget på et højt, selvstændigt niveau. Det omfatter normalt et praktikophold på en institution (f.eks. arkiv eller museum) og kan omfatte aktiv deltagelse i forskeruddannelse og tilsvarende. Faglige mål Studiet foregår under vejledning af en faglærer, med hvem der træffes aftale om dets nærmere indhold. Det kan omfatte elementer, som er indgået i det tidligere studium.

15 15 Eksamensbestemmelser Ved praktikophold hhv. kursusdeltagelse og tilsvarende kræves der en arbejdsrapport på 3-10 normalsider, bilagt en attest fra institutionens hhv. kursets leder el. lign. om, at indsatsen har været tilfredsstillende. Hvis der indgår mere end ét element i forløbet, skal hvert af disse være tilfredsstillende løst (jf. 14). Forløbet skal normalt være bestået inden prøven i Emneområde F ( 48). Prøveform: Individuel prøve. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 30 point. 48. Historisk Emneområde F. Disciplinbeskrivelse Der kræves et studium af et centralt historisk emneområde valgt blandt nogle af fagets tematiske og kronologiske felter. Området skal være perspektiverende på en eller flere af følgende måder: Indsamling og bearbejdning af upubliceret materiale, ny bearbejdning af større - publiceret eller upubliceret - materialemængde, anlæggelse af synsvinkler hentet fra andet eller andre fags metode(r), behandling af lokalhistorisk eller kulturhistorisk emne. Faglige mål Der opgives et pensum på normalsider. Opgivelserne skal normalt bestå af kilder og videnskabelig litteratur (afhandlinger, værker eller dele heraf). Videnskabelig litteratur og kilder på engelsk og tysk skal normalt opgives på originalsproget. Hvor emnets karakter taler for det, kan billedmateriale og/eller fremstilling i elektroniske medier indgå i opgivelserne. Emneområdet skal være tematisk eller kronologisk klart afgrænset i forhold til de tidligere studerede emneområder A-E. Ligeledes skal der være enten tematisk eller kronologisk adskillelse mellem Emneområde F og specialet. Studiet af Emneområde F skal demonstrere et argumenteret, selvstændigt forhold til det anvendte materiale og på et eller flere punkter repræsentere en videnskabelig indsats. Eksamensbestemmelser Prøven er kombineret skriftlig og mundtlig. Den skriftlige del er en fri, skriftlig hjemmeopgave (jf. 16), som skal omfatte mindst 20 og højst 30 normalsider. Den

16 16 mundtlige del har form af en diskussion om den skriftlige opgave imellem eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Den mundtlige prøve varer 60 minutter, inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Karakteren gives som en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Vægtning: 30 point. Kapitel 10: Studievejledning. 49. Studienævnet for Historie fastlægger i en skriftlig studievejledning nærmere bestemmelser for denne studieordnings enkelte uddannelseselementer. Kapitel 11: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 50. Ordningen træder i kraft Studerende, der har bestået en eller flere prøver efter hidtidige eksamensordninger (under Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 223 af 15. maj 1985 om humanistiske kandidatuddannelser mv.), kan efter ansøgning til Studienævnet for Historie få meritoverført denne/disse som en tilsvarende del af kandidatuddannelsen. 52. Studerende, der læser under tidligere studieordninger, kan senest aflægge prøver under disse i eksamensterminen sommeren GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring af 10, 27 og 45 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 30, 42, 44 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd september Ikrafttræden 1. september Ændring af 31 stk. 2, 34 stk. 2 og 36 stk. 2 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd maj Ikrafttræden 1. september Ændring af 45 og 48 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd september Ikrafttræden 1. oktober Ændring af 16, 43 og 44 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 45 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 43 godkendt af Dekanen maj Ikrafttræden 1. september 2004.

17 Ændring af 45 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 10 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 14, 17, 31 stk. 1, 33 stk. 1, 34, 36 stk. 1, 38, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47 og 48 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. september