Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
|
|
|
- Ingeborg Johansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger i 2001 Månedsvandtransport (millioner m 3 ) i 2001 Farvandsområde jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec år Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Østersøen Danmark Måneds af kvælstof til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger inkl. havdambrug (ton) i 2001 Farvandsområder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec år Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Østersøen Total Måneds af nitrat-nitrit kvælstof til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger inkl. havdambrug (ton) i 2001 Farvandsområder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec år Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Østersøen Total Bilag 2 side 1
2 Måneds af fosfor til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger inkl. havdambrug (ton) i 2001 Farvandsområder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec år Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Østersøen Total Måneds af orthofosfat fosfor til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger inkl. havdambrug (ton) i 2001 Farvandsområder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec år Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælt Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Østersøen Total Måneds af BOD til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger inkl. havdambrug (ton) i 2001 Farvandsområder jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec år Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Østersøen Total Bilag 2 side 2
3 Bilag 2.2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger for 1989 til 2001 Afstrømning (megaton) Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Bornholm Danmark % af samlet afstrømning Nordsøen 37,0 35,4 33,4 36,1 33,0 31,5 34,3 34,6 34,9 32,3 33,0 34,6 33,6 34,1 25, Skagerrak 2,3 2,5 2,3 2,4 1,9 2,4 2,3 3,0 2,8 2,7 3,1 3,3 3,2 2,6 2, Kattegat 38,7 36,5 35,6 35,6 32,7 34,3 35,4 42,2 40,6 34,7 35,7 38,4 38,1 36,8 36, Nordlige Bælthav 4,9 6,3 5,8 5,5 6,7 7,0 6,2 4,6 5,4 6,3 6,7 5,9 5,7 5,9 7, Lillebælt 6,6 7,5 7,1 7,7 8,4 8,4 8,0 7,1 7,1 9,1 8,3 7,0 7,2 7,7 7, Storebælt 6,4 7,9 10,2 8,4 11,4 11,0 9,4 4,5 5,3 9,2 8,5 7,0 7,7 8,2 12, Øresund 1,9 2,0 2,8 1,9 2,7 2,6 2,4 1,6 1,9 2,6 2,2 2,0 2,0 2,2 4, Sydlige Bælthav 0,4 0,6 0,7 0,6 0,8 0,6 0,5 0,4 0,4 0,6 0,5 0,4 0,5 0,5 1, Bornholm 1,7 1,2 2,2 1,9 2,4 2,2 1,6 2,0 1,7 2,5 2,1 1,4 1,8 1,9 2, Danmark %af oplandsareal oplandsareal KvælstoftilførseI (ton) (*) Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Bornholm Danmark Kvælstof: samlet belastning (%) Nordsøen 22,2 20,7 21,5 24,6 20,5 21,6 23,2 25,6 24,5 21,4 24,4 25,9 24,1 22,8 2. Skagerrak 3,1 3,3 3,0 3,8 2,2 2,8 2,8 3,6 3,2 3,0 3,2 3,4 3,2 3,1 3. Kattegat 34,5 30,7 31,5 31,3 29,6 33,3 35,7 39,9 40,1 33,4 36,5 40,5 38,7 34,3 4. Nordlige Bælthav 7,0 8,2 7,4 7,5 9,0 8,4 7,1 6,3 7,1 8,8 8,5 7,7 7,4 7,9 5. Lillebælt 9,8 10,3 9,8 10,1 9,8 10,0 9,1 8,4 8,9 10,5 8,7 7,4 8,1 9,5 6. Storebælt 10,6 13,6 14,0 12,3 16,2 13,6 12,2 5,5 7,6 13,9 11,9 9,4 11,3 12,3 7. Øresund 9,2 10,0 8,0 6,2 7,4 6,0 6,4 6,7 5,1 4,2 3,3 2,9 3,1 6,1 8. Sydlige Bælthav 0,8 1,1 0,9 1,0 1,2 0,9 0,8 0,6 0,4 1,0 0,8 0,8 0,9 0,9 9. Bornholm 2,8 2,2 3,8 3,2 4,0 3,5 2,7 3,4 3,0 3,8 2,8 2,0 3,1 3,1 Danmark (*) eksklusiv havbrug Bilag 2 side 3
4 FosfortilførseI (ton) (*) Nordsøen Skagerrak Kattegat Nordlige Bælthav Lillebælt Storebælt Øresund Sydlige Bælthav Bornholm Danmark Fosfor: samlet belastning (%) Nordsøen 20,7 14,7 15,9 14,7 14,2 16,2 17,5 15,0 16,3 19,4 23,2 22,5 22,7 17,6 2. Skagerrak 3,3 4,2 4,9 4,4 3,7 4,5 4,2 3,4 3,7 3,1 4,7 4,9 4,3 4,1 3. Kattegat 21,6 23,5 21,5 22,9 23,5 27,8 27,6 29,9 33,5 31,9 34,1 38,3 34,8 26,8 4. Nordlige Bælthav 7,7 6,2 4,9 4,8 6,2 6,9 5,9 5,9 6,1 7,3 7,2 6,6 7,1 6,4 5. Lillebælt 12,2 11,8 11,6 11,6 9,0 8,7 9,9 9,0 8,7 11,6 10,8 8,7 9,7 10,6 6. Storebælt 8,8 13,2 11,6 11,5 11,9 10,2 8,4 9,8 9,4 12,2 9,8 9,0 10,2 10,6 7. Øresund 22,9 22,7 25,9 25,5 27,2 22,3 23,0 22,9 19,5 10,9 7,6 7,9 8,3 20,4 8. Sydlige Bælthav 0,8 0,8 0,6 0,5 0,7 0,5 0,7 0,8 0,4 0,6 0,5 0,6 0,7 0,7 9. Bornholm 2,1 2,9 3,0 4,1 3,6 2,9 2,7 3,4 2,4 3,0 2,1 1,4 2,2 2,8 Danmark (*) eksklusiv havbrug Bilag 2 side 4
5 Bilag 2.3 Kildefordeling for de samlede kvælstof- og fosfortilførsler til de marine kystafsnit 1989 til 2001 De diffuse udledninger inkluderer udledninger fra spredt bebyggelse til. KVÆLSTOF udledninger (%) Nordsøen 72,6 83,1 83,8 86,5 88,5 91,2 89,1 85,4 85,3 91,0 92,4 91,3 90,2 87,4 2. Skagerrak 60,7 74,9 66,3 54,9 79,1 86,4 80,4 85,6 86,7 92,1 94,1 89,9 93,1 79,4 3. Kattegat 78,2 85,2 85,1 88,8 88,0 90,8 90,2 86,2 88,0 91,5 93,0 93,0 91,9 88,8 4. Nordlige Bælthav 60,7 78,4 75,8 81,5 89,7 91,4 85,2 75,8 78,5 90,1 89,2 86,9 85,0 83,6 5. Lillebælt 58,7 76,4 75,9 81,3 89,7 90,3 87,6 81,4 84,7 91,1 89,8 87,8 87,4 83,5 6. Storebælt 67,5 83,7 82,1 82,7 90,3 92,4 89,4 61,5 77,6 92,3 91,4 87,4 88,3 86,2 7. Øresund 16,7 47,7 24,8 24,4 40,0 38,6 26,8 13,2 26,9 61,9 60,4 50,3 50,7 35,9 8. Sydlige Bælthav 70,3 84,6 90,4 94,2 94,5 88,7 94,7 83,8 85,5 95,0 87,4 92,2 93,3 89,8 9. Bornholm 76,9 79,4 84,6 81,6 89,7 92,2 88,0 90,0 90,9 95,1 93,9 91,0 92,5 88,4 Danmark 66,4 78,9 77,4 80,7 85,2 87,9 84,9 78,8 82,5 90,3 91,0 89,8 89,0 83,7 Punktkilder (%) Nordsøen 16,0 9,2 8,0 8,3 8,7 7,0 8,3 12,0 11,8 8,1 6,9 7,5 8,8 8,9 2. Skagerrak 6,9 4,5 5,5 3,9 3,8 2,5 5,8 7,9 5,4 4,1 3,0 7,5 4,0 4,8 3. Kattegat 10,8 7,8 7,9 6,9 6,0 4,8 5,5 8,1 7,1 5,4 4,7 4,7 5,5 6,4 4. Nordlige Bælthav 26,5 15,1 18,3 13,5 7,6 5,8 7,5 12,8 10,8 6,1 6,9 7,9 9,1 10,7 5. Lillebælt 10,3 6,4 7,3 7,0 4,9 4,2 6,0 9,2 7,6 4,9 5,5 7,4 7,4 6,4 6. Storebælt 12,1 6,9 7,5 6,8 4,1 3,6 4,4 18,9 9,2 4,4 4,8 7,2 6,6 6,2 7. Øresund 5,8 3,9 6,3 5,5 3,8 4,2 4,2 5,2 7,8 5,8 6,9 8,9 9,4 5,3 8. Sydlige Bælthav 5,4 3,6 5,7 2,3 1,8 2,2 2,7 8,2 9,8 4,0 11,1 6,1 5,4 4,4 9. Bornholm 4,8 4,1 2,4 1,4 1,6 1,1 2,0 3,2 3,2 2,4 3,0 4,8 4,2 2,6 Danmark 12,3 7,8 8,1 7,3 5,9 4,9 6,0 9,7 8,6 5,7 5,5 6,3 6,9 7,0 udledninger (%) Nordsøen 11,5 7,7 8,2 5,2 2,7 1,8 2,6 2,5 3,0 1,0 0,6 1,2 1,0 3,7 2. Skagerrak 32,3 20,6 28,2 41,3 17,1 11,1 13,8 6,4 7,9 3,9 2,9 2,6 2,9 15,8 3. Kattegat 11,0 7,0 7,1 4,4 6,0 4,4 4,3 5,7 4,9 3,1 2,3 2,3 2,6 4,9 4. Nordlige Bælthav 12,8 6,5 5,9 5,0 2,7 2,8 7,3 11,4 10,7 3,8 3,9 5,2 5,9 5,6 5. Lillebælt 31,0 17,3 16,9 11,7 5,5 5,4 6,4 9,4 7,7 4,0 4,7 4,8 5,1 10,0 6. Storebælt 20,4 9,4 10,4 10,6 5,6 4,0 6,2 19,6 13,2 3,3 3,8 5,4 5,1 7,6 7. Øresund 77,5 48,4 68,9 70,1 56,1 57,1 69,1 81,6 65,3 32,3 32,7 40,7 40,0 58,8 8. Sydlige Bælthav 24,3 11,8 3,9 3,5 3,7 9,1 2,6 8,0 4,7 1,0 1,5 1,6 1,2 5,7 9. Bornholm 18,4 16,4 13,0 16,9 8,7 6,7 10,0 6,8 5,9 2,5 3,1 4,2 3,3 9,0 Danmark 21,3 13,3 14,4 12,0 8,9 7,2 9,1 11,5 9,0 4,0 3,4 3,9 4,1 9,3 Punktkilder i alt (%) , Nordsøen 27,4 16,9 16,2 13,5 11,5 8,8 10,9 14,6 14,7 9,0 7,6 8,7 9,8 12,6 Skagerrak 39,3 25,1 33,7 45,1 20,9 13,6 19,6 14,4 13,3 7,9 5,9 10,1 6,9 20,6 Kattegat 21,8 14,8 14,9 11,2 12,0 9,2 9,8 13,8 12,0 8,5 7,0 7,0 8,1 11,2 Nordlige Bælthav 39,3 21,6 24,2 18,5 10,3 8,6 14,8 24,2 21,5 9,9 10,8 13,1 15,0 16,4 Lillebælt 41,3 23,6 24,1 18,7 10,3 9,7 12,4 18,6 15,3 8,9 10,2 12,2 12,6 16,5 Storebælt 32,5 16,3 17,9 17,3 9,7 7,6 10,6 38,5 22,4 7,7 8,6 12,6 11,7 13,8 Øresund 83,3 52,3 75,2 75,6 60,0 61,4 73,2 86,8 73,1 38,1 39,6 49,7 49,3 64,1 Sydlige Bælthav 29,7 15,4 9,6 5,8 5,5 11,3 5,3 16,2 14,5 5,0 12,6 7,8 6,7 10,2 Bornholm 23,1 20,6 15,4 18,4 10,3 7,8 12,0 10,0 9,1 4,9 6,1 9,0 7,5 11,6 Danmark 33,6 21,1 22,6 19,3 14,8 12,1 15,1 21,2 17,5 9,7 9,0 10,2 11,0 16,3 Bilag 2 side 5
6 FOSFOR udledninger (%) Nordsøen 11,6 11,8 28,2 37,1 53,1 64,4 62,8 39,2 45,7 56,1 69,2 62,4 63,6 41,7 2. Skagerrak 11,4 41,7 18,6 22,6 33,6 53,5 46,1 60,9 62,3 61,7 81,5 75,8 79,9 43,9 3. Kattegat 19,6 43,8 35,1 42,5 44,5 60,5 58,2 52,0 54,0 55,7 68,2 68,6 67,0 49,8 4. Nordlige Bælthav 0,2 5,3 32,2 29,3 48,9 61,0 49,2 33,9 35,4 52,6 54,1 51,6 47,7 33,1 5. Lillebælt 15,7 28,4 26,2 33,0 49,4 60,5 55,9 41,1 48,6 56,7 60,0 52,3 51,6 38,9 6. Storebælt 0,0 40,1 24,5 29,2 39,4 58,0 43,2 32,0 35,8 47,5 48,0 32,7 37,6 34,5 7. Øresund 5,2 16,9 2,7 2,2 2,7 6,5 13,3 1,3 1,8 11,0 10,6 6,5 9,2 7,0 8. Sydlige Bælthav 11,9 17,3 37,9 59,1 50,0 62,5 65,2 37,5 19,2 43,8 30,6 32,6 46,3 35,6 9. Bornholm 5,8 45,9 35,2 22,6 25,4 47,7 0,0 50,0 43,6 59,7 52,7 25,7 43,4 33,2 Danmark 10,3 28,0 22,4 26,5 33,4 48,2 44,6 34,6 39,0 50,0 60,3 56,0 55,5 35,0 % punktkilder Nordsøen 30,7 37,2 33,8 40,3 38,3 28,8 31,6 51,5 47,9 39,2 28,1 34,0 33,5 34,8 2. Skagerrak 27,9 19,0 21,6 22,6 12,7 6,5 10,6 17,4 15,3 19,8 10,5 15,4 12,7 17,0 3. Kattegat 45,7 30,7 35,5 25,0 29,6 19,5 23,7 28,5 26,8 29,2 22,3 22,1 24,5 28,6 4. Nordlige Bælthav 64,1 58,4 50,8 46,6 36,9 22,9 26,9 36,4 38,7 38,4 34,8 36,7 39,1 44,2 5. Lillebælt 23,7 20,8 23,2 22,4 20,2 19,0 20,1 23,9 25,0 26,7 21,8 30,0 28,7 22,8 6. Storebælt 46,6 28,1 38,0 27,9 28,5 22,4 28,8 32,5 31,4 33,0 32,5 43,3 39,5 32,9 7. Øresund 7,6 7,2 7,7 6,2 6,7 6,5 6,3 6,5 10,8 17,0 19,9 19,9 17,8 8,2 8. Sydlige Bælthav 15,3 16,6 34,5 13,6 25,0 20,8 21,7 31,3 55,8 50,0 59,1 55,2 45,4 27,8 9. Bornholm 31,5 16,6 9,7 4,3 11,5 6,2 11,1 14,7 19,2 23,4 27,2 42,8 36,4 16,4 Danmark 31,5 25,5 26,2 22,5 22,8 17,6 20,4 26,5 27,6 30,3 25,0 28,3 28,8 25,5 % direkte udledninger Nordsøen 57,7 51,0 38,0 22,5 8,6 6,8 5,7 9,3 6,4 4,8 2,7 3,6 3,0 23,5 2. Skagerrak 60,7 39,3 59,7 54,8 53,7 40,0 43,3 21,7 22,4 18,5 8,0 8,8 7,4 39,1 3. Kattegat 34,8 25,5 29,5 32,5 25,9 20,0 18,1 19,5 19,2 15,1 9,5 9,3 8,5 21,5 4. Nordlige Bælthav 35,8 36,3 16,9 24,1 14,2 16,1 23,9 29,7 25,9 8,9 11,1 11,7 13,2 22,8 5. Lillebælt 60,7 50,8 50,6 44,6 30,4 20,5 24,0 35,0 26,4 16,7 18,2 17,8 19,7 38,3 6. Storebælt 53,3 31,9 37,5 42,9 32,2 19,6 28,1 35,5 32,7 19,5 19,6 24,0 22,9 32,6 7. Øresund 87,2 76,0 89,6 91,7 90,6 87,0 80,4 92,2 87,4 72,1 69,5 73,6 73,1 84,9 8. Sydlige Bælthav 72,7 66,1 27,6 27,3 25,0 16,7 13,0 31,3 25,0 6,3 10,2 12,2 8,3 36,5 9. Bornholm 62,8 37,5 55,2 73,2 63,1 46,2 88,9 35,3 37,2 16,9 20,1 31,5 20,2 50,4 Danmark 58,1 46,5 51,4 51,0 43,8 34,1 35,0 38,9 33,3 19,7 14,7 15,7 15,7 39,5 Punktkilder i alt (%) Nordsøen 88,4 88,2 71,8 62,9 46,9 35,6 37,2 60,8 54,3 43,9 30,8 37,6 36,4 58,3 Skagerrak 88,6 58,3 81,4 77,4 66,4 46,5 53,9 39,1 37,7 38,3 18,5 24,2 20,1 56,1 Kattegat 80,4 56,2 64,9 57,5 55,5 39,5 41,8 48,0 46,0 44,3 31,8 31,4 33,0 50,2 Nordlige Bælthav 99,8 94,7 67,8 70,7 51,1 39,0 50,8 66,1 64,6 47,4 45,9 48,4 52,3 66,9 Lillebælt 84,3 71,6 73,8 67,0 50,6 39,5 44,1 58,9 51,4 43,3 40,0 47,7 48,4 61,1 Storebælt 100,0 59,9 75,5 70,8 60,6 42,0 56,8 68,0 64,2 52,5 52,0 67,3 62,4 65,5 Øresund 94,8 83,1 97,3 97,8 97,3 93,5 86,7 98,7 98,2 89,0 89,4 93,5 90,8 93,0 Sydlige Bælthav 88,1 82,7 62,1 40,9 50,0 37,5 34,8 62,5 80,8 56,3 69,4 67,4 53,7 64,4 Bornholm 94,2 54,1 64,8 77,4 74,6 52,3 100,0 50,0 56,4 40,3 47,3 74,3 56,6 66,8 Danmark 89,7 72,0 77,6 73,5 66,6 51,8 55,4 65,4 61,0 50,0 39,7 44,0 44,5 65,0 Bilag 2 side 6
7 Bilag 2.4 Vandføringsvægtet årlig koncentration for den samlede af kvælstof og fosfor via og direkte spildevandsudledninger fra Danmark til hver af de 9 1. ordens farvandsområder og samlet. Data for årene 1989 til 2001 samt middel for hele perioden, angivet i mg/l. Q-vægtet koncentration i alt (mg N /l) 1. Nordsøen 4,3 4,7 4,7 5,6 4,8 4,5 4,0 4,3 3,9 4,3 4,1 3,8 3,6 4,3 2. Skagerrak 9,8 10,4 9,5 13,2 8,9 7,7 7,2 7,0 6,6 7,2 5,7 5,3 5,0 7,6 3. Kattegat 6,4 6,7 6,4 7,2 7,0 6,4 6,0 5,5 5,5 6,2 5,6 5,3 5,1 6,1 4. Nordlige Bælthav 10,1 10,4 9,2 11,2 10,3 7,9 6,8 8,0 7,4 9,0 7,0 6,6 6,5 8,4 5. Lillebælt 10,6 10,9 10,0 10,9 9,1 7,8 6,8 6,9 7,1 7,5 5,8 5,3 5,7 7,9 6. Storebælt 11,9 13,7 9,9 12,1 11,0 8,1 7,7 7,0 8,0 9,7 7,7 6,8 7,4 9,3 7. Øresund 33,8 39,6 20,8 26,4 21,1 15,3 15,9 23,4 15,6 10,5 8,3 7,5 7,7 17,6 8. Sydlige Bælthav 15,0 13,8 10,4 14,8 11,5 9,2 9,7 10,1 6,0 11,4 9,3 9,1 8,5 10,7 9. Bornholm 11,6 13,9 12,7 14,0 12,8 10,5 9,8 10,0 9,8 9,9 7,4 7,3 8,5 10,5 Danmark 7,1 8,0 7,2 8,2 7,7 6,6 5,9 5,8 5,6 6,5 5,5 5,1 5,0 6,4 Q-vægtet koncentration i alt (mg P/l) 1. Nordsøen 0,35 0,20 0,18 0,13 0,11 0,12 0,11 0,11 0,10 0,10 0,12 0,10 0,11 0,14 2. Skagerrak 0,89 0,80 0,81 0,60 0,50 0,43 0,39 0,28 0,27 0,20 0,25 0,23 0,22 0,42 3. Kattegat 0,35 0,30 0,23 0,20 0,19 0,19 0,17 0,17 0,17 0,15 0,16 0,15 0,15 0,19 4. Nordlige Bælthav 0,96 0,46 0,32 0,27 0,24 0,23 0,20 0,31 0,23 0,19 0,18 0,17 0,20 0,28 5. Lillebælt 1,14 0,74 0,62 0,48 0,28 0,24 0,26 0,31 0,25 0,21 0,22 0,19 0,22 0,36 6. Storebælt 0,85 0,79 0,43 0,43 0,27 0,21 0,19 0,53 0,36 0,22 0,19 0,20 0,21 0,33 7. Øresund 7,30 5,37 3,51 4,19 2,59 1,98 2,04 3,41 2,17 0,70 0,58 0,62 0,66 2,41 8. Sydlige Bælthav 1,34 0,65 0,35 0,30 0,22 0,20 0,29 0,55 0,22 0,19 0,18 0,21 0,21 0,33 9. Bornholm 0,77 1,10 0,53 0,69 0,38 0,30 0,35 0,42 0,28 0,20 0,16 0,16 0,19 0,38 Danmark 0,62 0,47 0,38 0,32 0,26 0,23 0,21 0,25 0,21 0,17 0,17 0,15 0,16 0,26 Bilag 2 side 7
8 Bilag 2.5 Tilførslen af kvælstof via vandløb og direkte udledninger og samlet til 1. og 2. ordens marine kystafsnit i 2001, kilderne hertil, retention i, oplandstab samt den diffuse (inkl. retention) Marin kode se kort s. 13 Areal Tilførsel via vandløb udledninger Samlet Retention i kilder Punktkilder punktkilder Oplandstab inkl. ret. km 2 kg kg kg kg % % % kg/ha kg/ha ,9 1,1 0,0 33,7 40, ,9 10,1 1,0 14,0 13, ,9 8,9 0,2 15,3 15, ,5 0,5 0,0 7,1 7, ,0 0,0 0,0 1,4 2, ,0 6,5 1,5 17,1 16, ,4 2,5 0,1 19,0 18, ,0 3,9 3,0 20,8 20, ,1 2,3 17,6 34,2 34, ,3 0,0 2,7 13,9 13, ,2 4,6 16,2 10,0 9, ,3 8,1 2,6 9,9 10, ,7 1,3 4,0 13,3 14, ,0 2,6 2,4 13,1 14, ,5 9,0 0,5 12,4 14, ,1 2,4 3,5 21,6 21, ,7 2,8 1,5 21,9 22, ,1 1,6 1,4 17,0 17, ,8 1,0 22,2 16,2 16, ,0 3,6 1,4 26,5 25, ,5 3,1 0,5 12,9 19, ,1 7,3 7,6 16,4 15, ,0 2,3 4,7 18,3 18, ,7 13,4 6,9 12,9 12, ,1 0,1 0,9 13,2 13, ,7 11,9 0,4 15,5 14, ,8 4,0 9,2 19,6 19, ,9 2,1 2,0 14,3 15, ,0 4,6 6,5 11,0 11, ,5 5,7 3,8 15,6 18, ,6 2,1 10,4 10,0 10, ,0 2,7 4,3 22,2 22, ,2 1,4 5,4 26,3 26, ,5 2,0 6,5 21,8 22, ,5 3,7 3,8 14,5 19, ,0 4,4 3,7 12,6 15, ,7 3,4 8,8 11,3 11, ,6 1,4 10,1 16,0 16, ,2 0,8 2,1 21,7 22, ,4 1,1 2,5 25,4 25, ,6 3,3 7,1 8,9 8, ,0 5,4 18,6 10,1 10, ,0 7,9 60,2 3,8 7, ,6 5,7 1,7 6,8 16, ,7 0,9 1,4 23,2 24, ,6 3,2 1,2 15,2 15, ,8 0,6 3,6 24,0 23, ,7 3,8 2,5 10,9 10, ,2 5,0 2,9 13,0 12,6 Danmark ,2 5,0 3,8 16,2 16,8 Bilag 2 side 8
9 Marin kode Areal Tilførsel via vandløb udledninger Samlet Retention i kilder Punktkilder punktkilder Oplandstab inkl. ret. km 2 kg kg kg kg % % % kg/ha kg/ha Nordsøen ,5 7,4 1,1 16,0 15,6 Skagerrak ,8 3,2 3,0 20,5 20,1 Kattegat ,5 4,2 2,4 17,4 18,3 N. Bælthav ,6 6,2 6,2 16,2 16,3 Lillebælt ,0 5,4 5,7 16,6 16,4 Storebælt ,4 3,2 5,4 14,4 16,6 Øresund ,9 6,4 31,7 7,9 10,3 S.Bælthav ,9 2,9 1,2 16,0 15,9 Østersøen ,5 2,1 3,3 18,2 17,9 Danmark ,9 5,0 4,1 16,2 16,8 Belastningen fra havdambrug kendes kun på 1. ordens niveau og er derfor ikke medregnet under direkte udledninger for 2. ordens kystafsnit. Bilag 2 side 9
10 Bilag 2.6 Tilførslen af fosfor via vandløb og direkte udledninger og samlet til 1. og 2. ordens marine kystafsnit i 2001, kilderne hertil, retention i, oplandstab samt den diffuse (inkl. retention) Marin kode se kort s. 13 Areal Tilførsel via vandløb udledninger Samlet Retention i kilder Punktkilder punktkilder Oplandstab inkl. ret. km 2 kg kg kg kg % % % kg/ha kg/ha ,1 5,4 0,5 0,73 0, ,0 27,8 8,3 0,39 0, ,9 27,4 0,6 0,45 0, ,1 1,9 0,0 0,39 0, ,0 0,0 0,0 0,15 0, ,1 26,8 3,1 0,51 0, ,0 7,5 0,5 0,79 0, ,9 9,9 12,3 0,89 0, ,1 9,8 6,2 0,77 0, ,6 0,0 10,4 0,61 0, ,7 10,0 34,3 0,32 0, ,4 45,4 18,2 0,31 0, ,0 14,3 39,7 0,20 0, ,6 36,2 27,2 0,12 0, ,6 24,1 0,3 0,43 0, ,0 12,6 10,4 0,46 0, ,4 13,1 6,4 0,52 0, ,6 5,9 1,5 0,81 0, ,5 2,7 31,7 0,74 0, ,4 34,1 18,5 0,31 0, ,1 32,5 4,4 0,26 0, ,0 21,0 3,1 0,54 0, ,1 12,6 7,3 0,43 0, ,0 24,9 32,1 0,49 0, ,2 0,8 14,0 0,19 0, ,9 35,4 1,7 0,61 0, ,7 10,2 37,0 0,64 0, ,1 9,9 4,0 0,43 0, ,6 17,1 21,3 0,38 0, ,7 20,7 37,7 0,49 0, ,9 10,1 20,0 0,35 0, ,8 8,2 23,0 0,61 0, ,4 10,2 21,5 0,64 0, ,5 5,5 28,0 0,50 0, ,4 25,6 21,0 0,38 0, ,8 23,9 20,4 0,29 0, ,0 18,4 42,6 0,25 0, ,0 7,4 42,6 0,31 0, ,2 7,2 15,6 0,46 0, ,3 3,6 18,0 0,46 0, ,1 11,9 23,0 0,33 0, ,9 23,3 58,8 0,28 0, ,9 8,2 85,9 0,32 0, ,6 17,1 19,3 0,38 0, ,2 11,1 3,6 0,48 0, ,9 23,2 8,9 0,35 0, ,0 4,2 22,8 0,35 0, ,3 23,6 14,1 0,33 0, ,4 28,8 17,8 0,31 0,20 Danmark ,5 18,9 15,6 0,46 0,36 Bilag 2 side 10
11 Marin kode Areal Tilførsel via vandløb udledninger Samlet Retention i kilder Punktkilder punktkilder Oplandstab inkl. ret. km 2 kg kg kg kg % % % kg/ha kg/ha Nordsøen ,6 25,9 3,5 0,47 0,35 Skagerrak ,0 8,9 8,2 0,84 0,76 Kattegat ,8 16,8 8,4 0,47 0,39 N. Bælthav ,9 20,6 15,5 0,46 0,35 Lillebælt ,0 17,6 21,4 0,54 0,42 Storebælt ,7 17,3 27,1 0,34 0,25 Øresund ,1 14,1 71,8 0,31 0,16 S. Bælthav ,0 21,7 8,3 0,36 0,28 Østersøen ,5 15,3 20,2 0,33 0,27 Danmark ,8 18,7 16,5 0,46 0,36 Belastningen fra havdambrug kendes kun på 1. ordens niveau og er derfor ikke medregnet under direkte udledninger for 2. ordens kystafsnit. Bilag 2 side 11
12 Bilag 2.7 Tilførslen af BOD via vandløb og direkte udledninger og samlet til 1. og 2. ordens marine kystafsnit i 2001, kilderne hertil, retention i, oplandstab samt den diffuse (inkl. retention) Marin kode se kort s. 13 Areal Tilførsel via vandløb udledninger Samlet kilder Punktkilder punktkilder Oplandstab km 2 kg kg kg % % % kg/ha kg/ha ,5 4,9 0,6 8,1 7, ,3 46,4 1,3 4,5 2, ,0 55,7 0,4 6,1 2, ,7 1,3 0,0 4,9 4, ,0 0,0 0,0 2,4 2, ,4 39,2 4,4 5,6 3, ,0 9,7 0,4 11,5 10, ,4 6,7 23,9 10,1 9, ,3 1,3 82,4 8,4 7, ,4 0,0 10,6 7,4 7, ,7 5,2 23,1 3,4 3, ,2 23,3 7,6 4,0 3, ,5 7,2 57,3 2,3 1, ,6 6,2 17,1 4,7 4, ,1 16,7 0,2 10,0 8, ,0 17,2 9,8 6,5 5, ,7 17,6 7,7 6,7 5, ,4 3,3 1,2 9,0 8, ,0 2,0 62,9 8,9 8, ,5 15,1 18,4 4,4 3, ,2 8,9 5,9 3,0 2, ,3 20,6 4,1 6,1 4, ,9 17,2 10,9 3,4 2, ,8 16,3 6,9 9,6 7, ,0 0,4 7,6 4,7 4, ,1 66,6 2,3 4,6 1, ,3 12,3 20,3 8,1 6, ,4 6,9 6,7 4,7 4, ,8 12,5 21,7 4,7 3, ,8 26,5 10,7 5,1 3, ,3 10,0 12,7 3,9 3, ,6 8,5 22,9 6,5 5, ,6 12,2 15,2 6,0 5, ,0 6,0 29,9 4,2 3, ,5 15,4 6,1 5,1 4, ,2 11,8 49,0 2,7 2, ,4 12,8 32,7 2,9 2, ,9 0,7 93,4 3,4 3, ,3 6,6 12,1 5,3 4, ,6 3,4 10,0 4,9 4, ,4 10,1 32,5 3,5 3, ,0 27,3 38,6 4,0 2, ,7 11,3 71,0 3,7 2, ,2 23,9 6,9 2,8 2, ,1 11,8 3,1 5,2 4, ,5 9,3 6,2 2,7 2, ,7 2,4 20,0 5,0 4, ,2 4,7 18,1 3,7 3, ,1 18,7 11,2 3,6 2,8 Danmark ,7 19,8 19,5 5,9 4,5 Bilag 2 side 12
13 Marin kode Areal Tilførsel via vandløb udledninger Samlet kilder Punktkilder punktkilder Oplandstab km 2 kg kg kg % % % kg/ha kg/ha Nordsøen ,7 42,4 5,9 5,6 3,1 Skagerrak ,5 5,6 38,9 10,7 9,7 Kattegat ,4 15,0 11,6 7,1 5,9 N. Bælthav ,3 15,1 19,6 5,8 4,7 Lillebælt ,4 21,0 26,7 5,3 3,8 Storebælt ,5 5,7 64,8 3,7 3,1 Øresund ,7 20,0 51,3 3,8 2,2 S.Bælthav ,6 9,7 5,7 3,0 2,7 Østersøen ,1 8,0 16,9 4,3 3,9 Danmark ,0 18,7 24,3 5,9 4,5 Belastningen fra havdambrug kendes kun på 1. ordens niveau og er derfor ikke medregnet under direkte udledninger for 2. ordens kystafsnit Figur 1 Kort med 2. ordens hydrologiske referencekoder for danske marine områder (Marin kode i bilag 2.5, 2.6 og 2.7). De to små områder, kode 52 Lillebælt, Snævringen, og kode 59 Als Fjord og Als Sund, er ikke angivet på kortet af pladshensyn. Bilag 2 side 13
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse
Bilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling
Bilag til Marine områder - Miljøtilstand og udvikling Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer, næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-,
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Historiske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Bilag 2. Marine områder Miljøtilstand og udvikling. Faglig rapport fra DMU, nr Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-2003 Bilag Marine områder 2003 - Miljøtilstand og udvikling Faglig rapport fra DMU, nr. 513 2004 Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse af anvendte indeks, korrektioner
Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Drænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Uddannelseshjælp - antal borgere
Notat 23. november 2017 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar 2015 - oktober 2017 samt fra Jobindsats.dk ligeledes
L2 | Odder - Mårslet - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Lystrup | Gyldig 12~August~2019 | Aarhus Letbane
- - Aarhus - Universitetshospitalet - Lisbjerg - Hverdage, ikke 24/12, 31/12 og 5/6 4.33 4.35 4.36 4.38 4.40 4.41 4.42 4.44 4.46 4.47 4.50 4.52 4.53 4.54 4.56 4.57 4.59 5.01 5.04 4.49 4.51 4.52 4.54 4.56
30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal
121 | Aarhus - Rønde - Ryomgård | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
C Køres rute 122. 6.34 6.50 6.45 D6.20 6.21 6.24 6.28 6.34 6.38 6.45 6.51 6.56 D 7.10 6.53 6.57 7.07 7.29 7.31 7.04 7.08 7.14 7.23 7.25 7.28 7.33 7.40 7.51 8.51 7.38 7.40 7.44 7.48 7.54 7.58 8.03 8.16
Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015
Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1
Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære medlemmer...
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli 2003 15. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 157-159 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart Rettelse
Fosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Ledelsesinformation, Social Service - december 2016
Ledelsesinformation på scialområdet december 216 Ledelsesinformation, Social Service - december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest
Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 2017
Ledelsesinformation, Socialområdet - marts 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social Service område.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser
Punktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
AR N 99 110 AR N 99 110. Hovedprojekt
AR N 99 110 Etapeplanerne følger på de efterfølgende 28 sider: Etape 1 Etape 1+2 Etape 2 Etape 2+3 Etape 3 Etape 3+4 Etape 4 Etape 4+5 Etape 5 Etape 5+6 Etape 6 Etape 6+7 Etape 7 Etape 7+8 Etape 8 Etape
Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2014:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 11. Marts 2015 I 2014 var bruttoindtjeningen
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:12 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 12. Februar 2014 I 2013 var bruttoindtjeningen
Forsikrede ledige. Redskabsfordeling for forsikrede ledige i aktivering
Forsikrede ledige Antal forsikrede ledige samt til- og afgang af sager Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Personer ult. mdr. 1.722 1.626 1.578 1.683 1.778 1.616 1.503 1.513 1.454 1.600 1.720 1.648
Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.8 Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer Lars M. Svendsen, Jørgen Windolf og Thomas Ellermann Dato: August 2012 Side 1/96 1. Indledning Havstrategi direktivet
Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:09 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. oktober 2008 I perioden januar
Forsikrede ledige. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan
Forsikrede ledige Antal forsikrede ledige samt til- og afgang af sager Personer ult. mdr. 1.614 1.561 1.530 1.429 1.340 1.500 1.632 1.534 1.404 1.428 1.412 1.514 1.587 Tilgang 478 340 316 264 278 466 396
Forsikrede ledige. Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt
Forsikrede ledige Antal forsikrede ledige samt til- og afgang af sager Personer ult. mdr. 1.436 1.409 1.539 1.593 1.539 1.508 1.406 1.317 1.472 1.597 1.497 1.362 1.405 Tilgang 387 308 350 476 339 316 263
Forsikrede ledige. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Forsikrede ledige Antal forsikrede ledige samt til- og afgang af sager Personer ult. mdr. 1.554 1.610 1.557 1.526 1.425 1.336 1.494 1.626 1.527 1.394 1.416 1.402 1.514 Tilgang 350 478 340 316 264 278 464
Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Marts 2018
- Socialområdet Ledelsesinformation, Social Service - Marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social
Ledelsesinformation, socialområdet - august 2016
Ledelsesinformation, socialområdet - august 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social Service område.
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Oktober Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK Oktober 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Februar Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK Februar 217 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære
Ledelsesinformation, Social Service - december 2017
- Socialområdet Ledelsesinformation, Social Service - december 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på
Ledelsesinformation, Social Service - september 2017
- Socialområdet Ledelsesinformation, Social Service - september 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. December Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK December 2015 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Sygeplejersker. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK November 2016 Emne: Nøgletal Sygeplejersker. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af sygeplejersker ordinære
I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:04 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 2. juni 2009 I perioden januar
Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december
Fiskeriets bruttoindtjening 2008:11 20. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 6. januar 2009 I perioden januar
AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland
AMK-Øst 23. maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet
330 | Skanderborg - Hårby - Veng - Nørre Vissing - Låsby | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
Ladegårdsbakken/Højvangen Veng Skole og Børnehus Søballe/Stjærvej 6.22 6.23 6.23 6.30 6.32 6.34 6.35 6.38 6.42 6.43 6.45 A Mellem Låsby og Nr. Vissing kører bussen via Vidkærvej. S Kører kun 12.aug-11.okt,
AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden
AMK-Øst Maj 2016 Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden Maj 2016 Ikke arbejdsmarkedsparate Ikke arbejdsmarkedsparate anvendes her som betegnelse for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet
Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser
Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 187 Offentligt Prisloft og benchmarking i vand- og zspildevandssektoren Hensyn til miljø og økonomi skal gå hånd i hånd. Det kræver mere nuanceret benchmarking.
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser
Resultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 2018 Antal og andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse (Målt i fuldtidspersoner)
Andel af befolkningen i pct. Antal fuldtidspersoner 25, Resultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 218 Antal og andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse (Målt i fuldtidspersoner) Frederikssund -
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Fysioterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK November 2016 Emne: Nøgletal Fysioterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af fysioterapeuter ordinære
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Jordemødre. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK November 216 Emne: Nøgletal Jordemødre. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af jordemødre ordinære medlemmer...
Medlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. November Emne: Nøgletal Radiografer. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK November 216 Emne: Nøgletal Radiografer. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af radiografer ordinære medlemmer...
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. December Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK December 216 Emne: Nøgletal Bioanalytikere. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af bioanalytikere ordinære
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
IT og Data Data og Ledelsesinformation
Opfølgning på samtaler og indsatser på beskæftigelsesområdet I følgende notat præsenteres de væsentligste pointer fra Beskæftigelsesministeriets opfølgninger på samtaler og indsatser på beskæftigelsesområdet.
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12 25. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen
309 | Skanderborg - Galten - (Herskind) | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
Skjørringvej/Langelinje Sjelle Herskindskolen 6.15 6.17 6.21 6.23 6.24 6.31 6.36 6.37 6.40 6.41 6.48 6.52 S Kører kun 12.aug-11.okt, 21.okt-20.dec 2019, 2.jan-7.feb, 17.feb-3.apr 14.apr-7.maj, 11.maj-20.maj,
342 | Struer - Humlum - Oddesund - Humlum - Struer | Gyldig 12~08~19 | MIDTTRAFIK
Midttrafik Kundecenter Tlf. 70 210 230 342 Struer - Humlum - Oddesund - Struer Zone Struer St. Hjermvej/Peter Bangsvej Ådalen/Bredgade Struer Havn Bremdal Camping Bremdal Torv Humlum Skole Bakke Allè Humlum
Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status oktober 2017
Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status oktober 17 BUDGETOVERHOLDELSE sådan læser du figurerne/diagrammerne Figur 1. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner Figur 1 viser antallet af fultidspersoner
Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Fiskeriets bruttoindtjening 2013:10 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 13. december 2013 I årets første
Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status april 2018
Budgetoverholdelse og forsørgelsesudgifter status april 218 BUDGETOVERHOLDELSE sådan læser du figurerne/diagrammerne Figur 1. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner Figur 1 viser antallet af fultidspersoner
Forskel til samme mån. sidste år Forsikrede ledige
Forskel til samme mån. sidste år Forsikrede ledige 1.535 1.434 1.346 1.506 1.639 1.541 1.413 1.438 1.423 1.525 1.580 1.538 1.503-32 Sygedagpenge 1.260 1.279 1.297 1.192 1.173 1.139 1.245 1.300 1.305 1.277
- Socialområdet. Ledelsesinformation, Social Service - Juni 2018
- Socialområdet Ledelsesinformation, Social Service - Juni 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger på Social
Politisk økonomiopfølgning 2017 Nøgletal Udvalget for Sundhed og Kultur
Politisk økonomiopfølgning 2017 Nøgletal Udvalget for Sundhed og Kultur August Side 1 af 6 Antal Antal Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk behandling Sundhed År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK Juni 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære medlemmer...
MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.
MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære
Nøgletal for Beskæftigelsesreformen
Nøgletal for Beskæftigelsesreformen Juli 2019 17. september 2019 1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14
Kvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Forskel til samme mån. sidste år Forsikrede ledige
Forskel til samme mån. sidste år Forsikrede ledige 1.350 1.507 1.646 1.547 1.420 1.451 1.437 1.538 1.598 1.551 1.506 1.428 1.337-13 Sygedagpenge 1.301 1.209 1.168 1.184 1.234 1.285 1.364 1.349 1.352 1.313
Optimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover
Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:
Uge Dag Dato Tidspunkt Bane retning Kantine Træningsleder tirsdag 03-jan
Uge Dag Dato Tidspunkt Bane retning Kantine Træningsleder tirsdag 03-jan 10.00-18.00 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 onsdag 04-jan 10.00-20.00 torsdag 05-jan 10.00-18.00 lørdag 07-jan 09.00-14.00 tirsdag
Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Nyhedsbrev, november 2017 Regionernes Bio- og GenomBank
Nyhedsbrev, november 2017 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionerne Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og en status
VANDLØB 2008 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB 2008 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 764 2010 Peter Wiberg-Larsen (redaktør)
Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:11 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 16. januar 2012 I årets elleve
Kort & Matrikelstyrelsen 18. oktober årgang SØKORTRETTELSER 41 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 18. oktober 2002 14. årgang SØKORTRETTELSER 41 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 337-347 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
213 | Grenaa - Auning / Allingåbro - Paderup | Gyldig 30~06~19 | MIDTTRAFIK
Romalt Blvd./Grenåvej Kronjydevej/Grenåvej Assentoft/Storegade Assentoft/Essenbækvej Uggelhuse Langkastrup Grund Allingåbro St. 212 fra Randers 214 fra Randers Kirke Syrenvej/vej 352 fra Bønnerup Salbovej/
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg
Rudersdal Kommune Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Indhold: 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 3 3. Vedbæk Renseanlæg... 6 3.1 Forureningsmæssig belastning... 6 3.2 Hydraulisk belastning... 8
Gennemsnit af meningsmålinger 2016
Gennemsnit af meningsmålinger 2016 Måling Gns. dato S R K NB SF LA KD DF V EL ALT Andr Ialt Ænd Jan. 16 09/01/16 24,5 5,5 3,5 4,4 7,6 0,7 19,9 18,8 8,7 6,1 0,3 100 1,1 Feb. 16 22/02/16 23,5 6,3 3,9 4,6
Ledelsesinformation, Social Service - September 2018
- Socialområdet Ledelsesinformation, Social Service - September 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i prisen på og antallet af de mest udgiftstunge foranstaltninger
Bilag 1:
Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Her findes beregninger over antallet af solfangere der forventes at kunne placeres på grunden. Areal: 22621,44m 2 2,5m
sejlplaner rønne > ystad rønne > køge Rønne > sassnitz Ystad Køge Rønne Sassnitz 1:15 6:30 3:30
sejlplaner rønne > ystad rønne > køge Rønne > sassnitz 04.01 2010-02.01 2011 Ystad Køge 1:15 6:30 3:30 Sassnitz Rønne Billetter med rabat: www.bornholmstrafikken.dk 1 4. Jan. - 31. mar. 2010 4. Jan. -
Medlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede
VANDLØB 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET
VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VANDLØB NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 711 2009 Jens Bøgestrand, redaktør DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER