Kommissionen skal derfor træffe beslutning senest den 21. november 2000.

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den D(2000) Vedr.: Statsstøttesag nr. N 441/ Danmark Dansk uddannelsesstøtteordning for søfarende Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 20. juni 2000 notificerede de danske myndigheder, jf. traktatens artikel 88, stk. 3, et forslag om ændring af en eksisterende uddannelsesstøtteordning (støttesag N 306/97), som var blevet godkendt af Kommissionen den 30. juli Den 8. august 2000 blev de danske myndigheder anmodet om at fremsende yderligere oplysninger, som blev modtaget og registreret af Kommissionen den 20. september Kommissionen skal derfor træffe beslutning senest den 21. november DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN 2.1. Titel Danmark uddannelsesstøtte. 1 Brev SG(97) D/7227 af 26. august Udenrigsminister Niels Helveg PETERSEN Asiatisk Plads 2 DK KØBENHAVN K Rue de la Loi 200, B Bruxelles/Wetstraat 200, B Brussel - Belgien. Telefonomstilling: +32 (0) Telex: COMEU B Telegramadresse: COMEUR Bruxelles.

2 2.2. Støtteordning Nuværende ordning Støtten ydes i øjeblikket til rederier til afholdelse af en del af udgifterne til uddannelse af skibsofficeraspiranter og ubefarne skibsassistenter under deres praktikophold til søs. Støtteordningen omfatter kun udgifterne i forbindelse med uddannelse af søfarende om bord på skibe, som er registreret i en EF-stat, og det er en betingelse, at praktikanten er overtallig om bord. For skibsofficeraspiranter blev støtteordningen indført for en ubegrænset periode. For ubefarne skibsassistenter blev ordningen begrænset til en toårig forsøgsperiode, som blev indledt i januar Ordningen blev indført i dansk lovgivning ved Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 871 af 27. november 1997 (bekendtgørelse om tilskud til praktikplads mv. til søs) og administreres af Søfartsstyrelsen. Foreslåede ændringer Forslaget går ud på at: a) gøre støtteordningen for ubefarne skibsassistenter permanent b) ændre en del af den nuværende uddannelsesordning for ubefarne skibsassistenter, der uddannes til skibsmekanikere. De danske myndigheder foreslår at erstatte den ene af de fire seks måneders praktikperioder til søs med et tilsvarende praktikophold i land. Det foreslås at indføre disse ændringer i en ny bekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen Budget Den samlede årlige støtte til uddannelse af ubefarne skibsassistenter forventes at andrage 0,9 mio. DKK (euro 120,648 2 ), som fordeles på følgende måde: a) 0,5 mio. DKK (euro 67,027) til den nuværende uddannelsesordning for ubefarne skibsassistenter b) 0,4 mio. DKK (euro 53,621) som følge af den foreslåede ændring, som går ud på at erstatte en af praktikperioderne til søs med en praktikperiode i land Varighed Støtteordningen gælder for en ubegrænset periode. 2 Beregnet på grundlag af kursen 1 euro = DKK 7,45971 (Eurostat 3. kvartal 2000). 2

3 2.5. Modtagere Betingelsen for, at der kan ydes støtte, er, at der er indgået en uddannelsesaftale mellem et rederi og den søfarende om uddannelsesforløbet. Søfartsstyrelsen udbetaler alle tilskud direkte til rederne. Skibsmekanikerelever, der uddanner sig på mindre fartøjer, vil fortsat være omfattet af uddannelsesaftalen under det seks måneder lange praktikophold i en virksomhed i land og vil modtage løn fra det rederi, med hvilket aftalen er indgået. Tilskuddet vil som følge heraf alene blive udbetalt til det pågældende rederi Støttens formål At forbedre Danmarks knowhow på søfartsområdet og udvikle søfartsfærdigheder Forventet virkning af støtten Foranstaltningen forventes at resultere i en samlet tilgang på 20 ubefarne skibsassistenter pr. år: a) Den nuværende midlertidige uddannelsesordning for ubefarne skibsassistenter har resulteret i en tilgang på gennemsnitligt 10 elever pr. år. b) Den foreslåede udvidelse forventes at ville resultere i en tilgang på yderligere 10 elever pr. år Historisk redegørelse for uddannelsesstøtteordningen Den 30. juli 1997 gav Kommissionen tilladelse til, at der blev ydet støtte til rederierne til afholdelse af en del af udgifterne til uddannelse af skibsofficeraspiranter i den periode, hvor de er om bord på et skib. Støtten for skibsofficeraspiranter var begrænset til tre seks måneders perioder, med et loft på DKK pr. praktikant pr. seks måneders periode. Dette beløb skal sammenholdes med rederiets faktiske omkostninger, som andrager ca DKK. I godkendelsesbeslutningen blev det anslået, at den samlede støtte for 1998 ville andrage ca. 8 mio. DKK, stigende til 24 mio. DKK i 2001, med en tilgang på ca. 300 nye aspiranter om året. Af de oplysninger, som de danske myndigheder fremsendte den 19. september 2000, fremgår det dog, at de oprindelige skøn var for optimistiske, idet den samlede støtte androg DKK i 1999 og nu skønnes at ville ligge på ca. 6 mio. DKK i år Under behandlingen i Folketinget blev lovforslaget udvidet til i en toårig forsøgsperiode fra 1. januar 1999 at omfatte overtallige ubefarne skibsassistenter, der gennemfører praktikperioder i danske handelsskibe inden for den mindre skibsfart. Denne udvidelse af den foreslåede støtteordning blev anmeldt 3 til Kommissionen den 30. maj 1997 og anses derfor for at være godkendt af Kommissionen. Det er denne ordning for ubefarne skibsassistenter, de danske myndigheder nu ønsker at ændre og gøre permanent. 3 Registreret hos Kommissionen den 30. maj 1997 som SG(97) A/

4 2.9. Detaljeret beskrivelse af støtten Den nuværende uddannelsesstøtteordning for ubefarne skibsassistenter I henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 871 kan der i en toårig forsøgsperiode ydes tilskud til rederier for ansættelse af søfarende, der som led i Søfartsstyrelsens godkendte uddannelse til skibsassistent gennemfører foreskrevne praktikperioder i danske handelsskibe inden for den mindre skibsfart. Tilskuddet kan kun udbetales til praktikanter, som er overtallige om bord. Tilskuddet udbetales for højst: 18 måneder for ubefarne skibsassistenter 24 måneder for ubefarne skibsassistenter, der uddanner sig til skibsmekanikere. Tilskud til løn og kost udgør højst DKK pr. søfarende pr. halvår. Herudover ydes der tilskud til rejseomkostninger. Dette kan højst udgøre DKK pr. søfarende pr. halvår. Rederiets samlede omkostninger i forbindelse med den praktiske del af uddannelsen andrager DKK pr. elev pr. halvår plus rejseomkostninger. Skibsassistentuddannelsen varer to et halvt år og veksler mellem teori og praktik: seks måneders teori seks måneders søpraktik seks måneders teori tolv måneders søpraktik. Uddannelsen til skibsmekaniker indeholder yderligere seks måneders praktik. De foreslåede ændringer til uddannelsesstøtteordningen a) Forlængelse af den nuværende uddannelsesstøtteordning for ubefarne skibsassistenter Uddannelsesordningen for ubefarne skibsassistenter blev indført for en toårig forsøgsperiode fra januar På baggrund af erfaringerne foreslår de danske myndigheder nu at gøre støtteordningen for ubefarne skibsassistenter permanent. 4

5 b) Ændring af uddannelsesstøtteordningen for skibsmekanikere. Ændringen vedrører kun uddannelsesordningen for ubefarne skibsassistenter, der uddanner sig til skibsmekanikere. Den går ud på at erstatte en af de fire seks måneders søpraktikperioder med et tilsvarende seks måneders praktikpladsophold i land. Dette er nødvendigt for at give søfartsindustrien mulighed for at tilbyde uddannelsespladser i mindre skibe, som ikke kan bibringe den søfarende den håndværksmæssige erfaring, der er nødvendig for at opfylde Undervisningsministeriets krav. Landpraktikken vil give skibsmekanikereleverne mulighed for at opnå de nødvendige færdigheder inden for jern- og metalområdet, således at de pågældende i højere grad kan indgå i reparations- og vedligeholdelsesopgaver i skibe. Ordningen skulle være tilgængelig for skibsmekanikerelever, der udfører søpraktik på mindre skibe. De, der udfører søpraktik på større skibe, hvor der er mulighed for erhverve alle de praktiske færdigheder, der er behov for, skal fortsat gennemføre alle praktikperioderne til søs. Søfartsstyrelsen vil være ansvarlig for, at eleven erhverver de praktiske færdigheder i godkendte jern- og metalvirksomheder, og der kan kun ydes tilskud, hvis rederiet og den søfarende har indgået en uddannelsesaftale om uddannelsesforløbet. 3. VURDERING AF STØTTEN 3.1. Vurdering af støtten på basis af EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, "er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". Da ovenfor skitserede uddannelsesstøtteordning indebærer, at der ydes støtte ved hjælp af statsmidler til fordel for visse virksomheder, truer den med at fordreje konkurrencevilkårene og kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Støtteforanstaltningen må derfor betragtes som statsstøtte i den i traktatens artikel 87, stk. 1, nævnte forstand. Traktatens artikel 87, stk. 2, som omhandler støtte af social karakter, støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, og støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, finder ikke anvendelse på dette tilfælde af sektorstøtte. Traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), som omhandler støtte til fremme af den økonomiske udvikling i områder, hvor levestandarden er usædvanlig lav, eller hvor der hersker en alvorlig underbeskæftigelse, finder ikke anvendelse i dette specielle tilfælde, da den pågældende foranstaltning vedrører søfartsindustrien i 5

6 en medlemsstat og ikke tager sigte på en bestemt region eller bestemte regioner. Traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), som omhandler støtte, der kan fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, og artikel 87, stk. 3, litra d), som omhandler støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, finder ikke anvendelse på en støtteordning for søtrans-portsektoren Retsgrundlag for vurderingen I henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med fællesmarkedet, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Følgende to EF-retsakter kan eventuelt gøres gældende i forbindelse med denne støtteordning: EF's rammebestemmelser for støtte til uddannelse 4 fra EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren 5 fra I punkt 18 i EF's rammebestemmelser for støtte til uddannelse fra 1998 er det fastsat, at rammebestemmelserne i princippet gælder for alle sektorer. "Men for de sektorer, som af Kommissionen betragtes som følsomme, og som er dækket af specielle fællesskabsstatsstøtteregler, finder de kun anvendelse i det omfang, de ikke strider mod de særskilte rammebestemmelser." En af de følsomme sektorer, der udtrykkeligt er nævnt i den ledsagende fodnote 7, er transportsektoren. EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren fra 1997 (herefter benævnt retningslinjerne) indeholder detaljerede bestemmelser om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at støtte til rederier kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet. I henhold til disse retningslinjer er de generelle mål for støtte af denne art at: sikreef-beskæftigelsen(bådepåfartøjerneogpåland) bevare EF's knowhow på søfartsområdet og udvikle søfartsfærdigheder øge sikkerheden. I afsnit 7 i retningslinjerne er det fastsat, at ordningen skal anmeldes, hvis den kan anses for at indeholde statsstøtte. "Det gælder f.eks., hvis en ordning specifikt vedrører uddannelse om bord, og uddannelsesinstitutionen, kadetten, sømanden eller rederen får fordelen ved den finansielle støtte fra staten." 4 Rammebestemmelser for støtte til uddannelse. Offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 343 af 11. november 1998, s EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 205 af 7. juli 1998, s. 5. 6

7 Endvidere giver retningslinjerne mulighed for at godkende statsstøtte til uddannelse, hvis følgende kriterier er opfyldt: Støtten skal være forholdsmæssig, ikke-diskriminerende og gennem-skuelig. Den skal vedrøre uddannelse på EF-registrerede fartøjer, hvor dette er relevant. Hvis uddannelsen gennemføres om bord, må praktikanten ikke være et aktivt medlem af besætningen Vurdering af støttens forenelighed med fællesmarkedet a) Forlængelse af den nuværende uddannelsesstøtteordning for ubefarne skibsassistenter I Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 871 af 27. november 1997 er det fastsat, at støtten ydes for ansættelse af søfarende, der som led i den af Søfartsstyrelsen godkendte uddannelse til skibsofficer og skibsassistent gennemfører foreskrevne praktikperioder i danske handelsskibe på grundlag af en af Søfartsstyrelsen godkendt skriftlig uddannelsesaftale. Ordningen er klart begrænset til uddannelse af søfarende og falder derfor ind under retningslinjerne. Da uddannelsesordningen for søfarende er godkendt af Søfartsstyrelsen og indbefatter praktikophold i danske handelsskibe, opfylder den klart det andet krav i retningslinjerne, som er at "bevare EF's knowhow på søfartsområdet og udvikle søfartsfærdigheder". Uddannelsesstøtten er forholdsmæssig, da den kun dækker en del af rederiets omkostninger i forbindelse med praktikperioderne. Tilskud til løn og kost udgør højst DKK, dvs. 53% af de DKK, som udgør rederiets samlede anslåede omkostninger for hver seks måneders praktikperiode. Desuden ydes der tilskud til rejseomkostninger inden for en bestemt beløbsgrænse. Uddannelsesstøtten er ikke-diskriminerende, da den er uafhængig af søfarerens nationalitet; eneste betingelse er, at praktikanten gennemfører en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse. Uddannelsesstøtten er gennemskuelig, da uddannelsesordningen er præget af klarhed (f.eks. bestemmelserne om, hvilke personer der er støtteberettigede, det anslåede antal og arten af modtagere, det maksimale støttebeløb pr. søfarende og det samlede anslåede støttebeløb). Praktikperioden skal gennemføres i danske handelsskibe inden for den mindre skibsfart. Dette opfylder det i retningslinjerne fastsatte krav om, at støtten skal vedrøre uddannelse på EF-registrerede fartøjer, hvor dette er relevant. Den danske lovgivning indeholder også et krav om, at støtten udbetales for ubefarne skibsassistenter, som ikke indgår i besætningen. Dette er i 7

8 overensstemmelse med det i retningslinjerne fastsatte krav om, at praktikanten ikke må være et aktivt medlem af besætningen. På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at den nuværende midlertidige støtte til praktikplads til søs for overtallige ubefarne skibsassistenter er i overensstemmelse med EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. b) Ændring af uddannelsesstøtteordningen for skibsmekanikere De danske myndigheder anfører, at uddannelsen af ubefarne skibsassistenter til skibsmekanikere er blevet til i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Søfartsstyrelsen og erhvervets parter. Hidtil har kun større skibe kunnet komme i betragtning som lærepladser, da kun denne type skibe kan tilbyde den praktiske erfaring, som er nødvendig for at opfylde Undervisningsministeriets krav. Erstattes et af de seks måneders søpraktikophold med et landpraktikophold i godkendte jern- og metalvirksomheder, vil også mindre skibe kunne komme i betragtning som uddannelsespladser. De mekanikerelever, der uddanner sig på større skibe, skal fortsat gennemføre alle fire praktikperioder til søs. De mekanikerelever, der uddanner sig på mindre skibe, skal fortsat gennemføre tre af de fire praktikperioder til søs. Ifølge retningslinjerne vil statsstøtte til uddannelse blive godkendt, hvis den opfylder Kommissionens generelle kriterier (dvs. hvis den er forholdsmæssig, ikke-diskriminerende og gennemskuelig), og hvis den vedrører uddannelse på EF-registrerede fartøjer, hvor dette er relevant. Mindre skibe kan ganske vist bibringe skibsmekanikereleverne de fleste, men ikke alle de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at opfylde Undervisningsministeriets krav. Det kan derfor anses for rimeligt, at skibsmekanikerelever får mulighed for at opnå den resterende erfaring, som ikke kan erhverves på mindre skibe, i godkendte jern- og metalvirksomheder på land. De danske myndigheder bekræfter, at eleverne under deres praktikophold i en virksomhed i land fortsat vil være omfattet af deres uddannelsesaftale og modtage løn af det rederi, med hvilket aftalen er indgået. Søfartsstyrelsen vil derfor udbetale tilskuddet til det berørte rederi og ikke til virksomheden på land. Dette er i overensstemmelse med det i retningslinjerne nævnte eksempel med støtte til uddannelse om bord, hvor uddannelsesinstitutionen, kadetten, sømanden eller rederen får fordelen ved den finansielle støtte fra staten. Støtten til landpraktik er forholdsmæssig, da den kun dækker en del af rederiets omkostninger i forbindelse med praktikperioderne. Tilskud til løn og kost udgør højst DKK, dvs. 53% af de DKK, som udgør rederiets samlede anslåede omkostninger for hver seks måneders praktikperiode. Desuden ydes der tilskud til rejseomkostninger inden for en bestemt beløbsgrænse. 8

9 Støtten til landpraktik er ikke-diskriminerende, da den er uafhængig af søfarerens nationalitet; eneste betingelse er, at praktikanten gennemfører en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse. Støtten til landpraktik er gennemskuelig, da uddannelsesordningen er præget af klarhed (f.eks. bestemmelserne om, hvilke personer der er støtteberettigede, det anslåede antal og arten af modtagere, det maksimale støttebeløb pr. søfarende og det samlede anslåede støttebeløb). Jern- og metalvirksomhederne i land skal godkendes af Søfartsstyrelsen, før de kan anvendes som uddannelsespladser for skibsmekanikere. Da landpraktikken har til formål at give skibsmekanikereleven håndværksmæssige relevante opgave under kyndig vejledning af faglærte håndværkere, har landpraktikstedet kun i meget begrænset omfang nytte af skibsmekanikerens oplæring. Dette er i overensstemmelse med det i retningslinjerne fastsatte krav om, at i det omfang, uddannelsen foregår om bord, skal praktikanten være et ekstra medlem. c) Begrænsning af støtten 3.4. Konklusion Som tidligere nævnt opfylder statsstøtten til uddannelse kravet om forholdsmæssighed. Endvidere skal det bemærkes, at bestemmelsen om, at det samlede støttebeløb ikke må overstige summen af søfolkenes beskatning og socialsikringsafgifter og af selskabsskatten på skibsfart, ikke gælder for den i afsnit 7 i retningslinjerne fastsatte uddannelsesstøtte, jf. bestemmelserne i afsnit 10 i retningslinjerne. Ovenstående analyse viser klart, at forslagene om at gøre den nuværende uddannelsesordning for ubefarne skibsassistenter permanent og erstatte den ene af de fire seks måneders søpraktikperioder med en tilsvarende landpraktikperiode for søfarende, der uddanner sig til skibsmekanikere, opfylder de i retningslinjerne fastsatte krav om at bevare EF's knowhow på søfartsområdet og udvikle søfartsfærdigheder. Det kan endvidere konstateres, at ydelsen af denne støtte opfylder kriterierne i afsnit 7 i retningslinjerne. Den af de danske myndigheder anmeldte uddannelsesstøtte for søfarende er således i overensstemmelse med EF-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. 9

10 4. BESLUTNING Kommissionen har derfor besluttet at betragte støtten som forenelig med EFtraktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Hvis dette brev indeholder fortrolige oplysninger, som ikke må offentliggøres, bedes De inden 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af brevet sende Kommissionen en begrundet anmodning om fortrolig behandling. Modtager Kommissionen ikke er sådan anmodning inden udløbet af den fastsatte frist, vil den gå ud fra, at De er indforstået med, at hele brevet offentliggøres på det autentiske sprog på Internetadressen: Anmodningen sendes anbefalet eller pr. telefax til: Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Energi og Transport Direktoratet for Søtransport RuedelaLoi/Wetstraat200 B-1049 Bruxelles/Brussel Fax nr.: Med venlig hilsen Mario MONTI 10