Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Botilbuddet Provstebakken Socialpsykiatri og Udsatte voksne Aarhus kommune

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Botilbuddet Provstebakken er en del af Driftområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne i Aarhus kommune. Provstebakken består af to typer boliger. 10 af boligerne retter sig mod borgere visiteret til et længerevarende rehabiliteringstilbud i egen bolig efter Serviceloven 85. De resterende 10 boliger er målrettet borgere med behov for et midlertidigt afklarings- og rehabiliteringstilbud efter Servicelovens 107. Der er tilknyttet et fælleshus til boligerne. Botilbuddet Provstebakken startede op i marts 2015, og danner rammen om et socialpsykiatrisk tilbud med 20 mindre rækkehuse omkring grønne gårdmiljøer. Tilbuddet er stadig under udbygning, og der bor ved starten af beboere. Borgerne har mulighed for at skabe sig en tilværelse i eget hjem. En tilværelse, som afspejler det øvrige samfunds værdier og normer, og som samtidig er tilpasset den enkeltes forudsætninger for at opfylde ønsker for eget liv. Vi ønsker at sikre den enkeltes mulighed for opfyldelse af basale behov og støtte til størst mulig mestring af eget liv. Fælleshuset er det daglige mødested for beboere og medarbejdere. Vi yder hjælp og støtte mellem kl. 07 og kl. 22. Der er ingen døgndækning på Provstebakken. Der er i åbningstiden altid mindst 2 medarbejdere på arbejde. Disse medarbejdere udgør det daglige team. Medarbejdergruppen består af 1 afdelingsleder, 1 koordinator og 8 fastansatte medarbejdere. Basismedarbejderne er sammensat af forskellige faggrupper. Aktuel er der ansat pædagoger, ergoterapeut, social og sundhedsassistenter og sygeplejerske. Vi arbejder i et stort team, med en tovholder knyttet til hver beboer. Samarbejdspartnere Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne samarbejder på tværs i organisationen, hvor brugeren kan være visiteret til flere tilbud. Der samarbejdes blandt andet med den regionale behandlingspsykiatri, Ambulant Psykose Enhed og Retspsykiatrisk Ambulatorie. I kommunalt regi samarbejdes blandt andet med hjemmesygeplejen, sagsbehandlere, dagtilbud og boligforeninger. 2/8

3 Samarbejdet og relationen til den psykisk syge borger og dennes familie, pårørende og sociale netværk er vigtig for at skabe et godt rehabiliteringsmiljø for brugeren. Derfor tilstræber vi at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret tilbud for vore beboere. Der skal være fleksible og ukomplicerede adgange til samarbejde. Samspillet med bruger og pårørendeforeninger, interesseorganisationerne, frivillige og private organisationer vægtes. Sammensætningen af samarbejdspartnerne vil være tilpasset den enkelte borgeres aktuelle behov i rehabiliteringsprocessen. Læs mere om Provstebakken på: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Driftsområdet for Socialpsykiatri og Udsatte voksne tilbyder ydelser til mennesker over 18 år med sindslidelser. Der tilbydes hjælp, omsorg og støtte til personer samt optræning af social og praktiske færdigheder til borgere, der har behov herfor på grund af nedsat psykisk funktionsevne. Provstebakkens beboere er mennesker mellem 35 og 65 år, som har svære psykiske problematikker primært knyttet til skizofrenidiagnoser. De fleste har tidligere prøvet rehabiliteringsforløb, der har vist sig ikke at være hensigtsmæssige. Mange beboere har lange indlæggelser på psykiatrisk hospital bag sig. Beboerne har primært behov for et langvarigt ophold i et omsorgsbetonet og socialt støttende tilbud. Alle beboerne får førtidspension, og har ikke haft noget arbejde eller kun korttidsansættelser. En del af beboere har god kontakt til familien, men enkelte har næsten eller ingen kontakt til deres pårørende. Provstebakken udgør deres faste, stabile, trygge base, hvilket er medvirkende til, at de i en vis udstrækning er i stand til at benytte sig af det øvrige samfunds tilbud om nødvendigt med støtte fra medarbejdere. For nogle af beboerne medfører deres sygdom aparte social adfærd, ønske om social isolation eller grænseoverskridende adfærd, hvilket gør dem marginaliserede og stigmatiserede ude i det omkringliggende samfund. Enkelte af beboerne har en selvskadende adfærd. Beboerne kan have behov for støtte og hjælp til fysiske og sundhedsmæssige problematikker, der relaterer sig til somatisk sygdom eller andet. 3/8

4 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De Sygeplejefaglige problemstillinger udspringer typisk af borgernes neuropsykologiske og psykiatriske lidelser og de symptomer og problematikker der typisk er knyttet til disse. Beboere lider i stor udstrækning af problematikker, der primært udspringer af diagnoser indenfor skizofreni-spektret. Det kan blandt andet være angst, psykoser, depression, kognitive og eksekutive vanskeligheder og selvskadende adfærd. Beboerne har ofte problemstillinger knyttet til mestring af sygdom, kontrol over behandling og handlingsstrategier i forhold til sindslidelsen. Ligeledes kan der være sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder herunder mestring og håndteringer af almenmenneskelige livsvilkår, som accept af sygdom, kriser, ensomhed, relationer m.m. Mange af beboerne på Provstebakken har sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behovsområder som eksempelvis ernæring, fysisk aktivitet, døgnrytme og ADL. Flere af beboeren har desuden problematikker relateret til en hjerneskade. Der foregår en kontinuerlig vurdering af, hvordan opgaverne bedst løses. Det vurderes, hvilke opgaver der kan uddelegeres, hvilke opgaver der kan løses individuelt i forhold til den enkelte bruger/beboer og hvilke opgaver der har fokus på grupper af beboere. Det vurderes, hvordan arbejdsopgaver løses i forhold til dagligdagen på Provstebakken og de tværfaglige medarbejdere på stedet. Der vil være sygeplejefaglige problemstillinger, der knytter sig til medarbejdernes faglige, personlige og professionelle indsats overfor beboerne samt problemstillinger knyttet til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Sygeplejens fokus i beboernes recoveryproces er det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende. Indsatsens karakter afhænger af beboerens egenomsorgsevne, ressourcer og formåen på det tidspunkt, hvor sygeplejen skal ydes. Sygeplejen ydes ud fra recovery tankegangen, med omdrejningspunkt i relationsarbejde, samvær og fælles aktiviteter. Beboernes egenomsorgsevne er afhængig af både fysiske og mental sundhed, hvorfor disse er væsentlige foci for sygeplejen. Beboerperspektivet inddrages naturligt i vores arbejde. Der kan ofte opstår etiske dilemmaer i forhold til opgaveløsningen. Beboerne på Provstebakken har naturligt nok individuelle behov, ønsker og drømme, men deres ressourcer og formåen til at realisere disse, er ofte nedsat. Beboernes behov for støtte til recovery (at komme sig) varierer over tid. Sygeplejeopgaver knyttet til brugernes/beboernes psykiatriske lidelser kan med udgangspunkt i den gode relation være samtale, skærmning, containing, realitetsorientering, stressreduktion, kompenserende indsats, medicinsk behandling, psykoedukation, vejledning, aktiviteter og støtte i sociale sammenhænge, undervisning i mestringsstrategier. 4/8

5 Disse forskellige tilgange skal samlet hjælpe beboeren til at komme sig (recovery) eller bare klare hverdagen på mere meningsfuld og værdig vis. Indlæggelse er en sygeplejefaglig vurdering og indsats, der i samarbejde med beboeren/ netværket og regionale samarbejdspartnere kan være nødvendig. Metoder i klinisk praksis Handleplaner Beboeren skal som udgangspunkt før indflytning på Botilbuddet Provstebakken have udarbejdet en 141 handleplan (laves af myndighedsrådgiver og beboer i samarbejde). I handleplanen beskrives hvilke behov borgeren har og hvilken støtte der efterspørges. Indenfor de første 3 måneder udfærdiges der på baggrund af denne en handleplan, hvor der opsættes mål for forløbet. Der udarbejdes hvert år en status, som har til formål at synliggøre, hvordan det går den enkelte beboer, og hvad vedkommende har lyst til/ behov for at få støtte til fremadrettet. Handleplanen udformes på baggrund af den enkelte borgers/beboers mål for opholdet. Det er derfor vigtigt at medarbejderen har en god relation til brugeren, således at de i fællesskab kan skabe de bedste betingelser og lægge planer for rehabiliteringsindsatsen i forhold til beboerens recoveryproces på såvel kort som lang sigt. Sygeplejeopgaverne på Provstebakken tager udgangspunkt i beboerens handleplan, delhandleplan og fokusområderne i disse, samt at støtte beboerne i at have så god og meningsfuld en hverdag som muligt. En ligeværdig relation, observationer/ iagttagelser, kommunikation og anvendelse af sygeplejeprocessen er centrale i samarbejdsprocessen. Recovery Recovery er en proces, hvor borger overvinder eller lærer at leve med sin sindslidelse og eventuelle psykosociale funktionsnedsættelser. Recoveryprocessen er forskellig fra person til person og kan derfor være sammensat af forskellige elementer og forskellige forløb. Refleksioner over beboerens situation, samarbejdsprocessen og handleplaner gennemføres så vidt muligt i samarbejde med beboeren. Planerne nedskrives og de faglige observationer og refleksioner drøftes løbende og på teammøderne. Den daglige sparring med kolleger og eventuel med beboeren selv betyder, at der hele tiden er fagligt fokus på rehabiliteringsindsatsen og på brugerens recoveryproces. Processen indebærer, at den enkelte beboer arbejder med de fokusområder, ønske og drømme, som er relevante for ham eller hende i forhold til sindslidelsen og som er samstemt med den enkeltes psykosociale ressourcer. Rehabiliteringsindsats retter sig mod, at beboeren får mulighed for over tid at udvikle flere kompetencer, få en mere meningsfuld hverdag og bevare håb for fremtiden. 5/8

6 Empowerment betyder ansvarliggørelse og handlekraft. Vores opgave er at arbejde væk fra klientisering og arbejde frem mod beboerens selvstændighed og tro på sig selv. Vi skal se muligheder frem for begrænsninger. Vi skal sætte ting i gang sammen med beboeren og være kreative i sygeplejen i forhold til problemløsning. Medarbejderens rehabiliteringsindsats tager udgangspunkt i faglige, personlige og professionelle holdninger, følelser, mål og roller. Disse sættes i spil i samarbejdet med beboeren i dennes recoveryproces. Vi arbejder ud fra en systemisk/ det narrativ tilgang med udgangspunkt i den cirkulære tænkning, som kendetegnes ved, at vi mennesker ses som dele af et fælles mønster, hvor handlinger udspilles i den kontekst de opstår. Indenfor denne tankegang er anerkendelse væsentlig. Det gælder såvel i forhold til eksistentiel anerkendelse (at blive set og hørt som et ligeværdigt menneske, med egne følelser, tanker, holdninger, potentialer og oplevelser) som i en den narrative tilgang, hvor der ikke kun er en objektiv sandhed, men mange. Ved at have fokus på gode erfaringer, bedste oplevelser, tilgængelige ressourcer og muligheder skabes en udviklingsproces med centrum omkring den enkeltes recoveryproces. Vi udvikler os bedst i et positivt miljø, hvor accept af hinanden er afgørende for hvordan vi forstår hinanden. Medicinpædagogik På Provstebakken arbejder vi med medicinpædagogik, hvor vi inddrager beboerperspektivet i forhold til samtaler med behandler og det at have behov for at tage medicin. Psykoedukation, den gode konsultation, udvikling af personlige komplimentær strategier, NADA samt støtte og vejledning omkring medicinindtag medtænkes naturligt også her. Udgangspunktet er, at beboeren er ekspert på sin egen medicin. Åben dialog Åben dialog er en metode, vi anvender både i det daglige men også i forbindelse med afholdelse af netværksmøder. Metoden understøtter dialogen mellem borgeren og dennes private/ professionelle netværk. Åben dialog giver alle til mødet mulighed for at tale om det, der er vigtigt og lyttet til det de andre er optaget af. Dette bidrager til en større forståelse for hinanden og for at understøtte forandring for borgeren og familien. I det daglige anvendes metoden i form at trekantssamtaler, hvor ovenstående principper følges. Neuropædagogik, sanseintegration og sansestimulation Der ydes kompenserende hjælp og guidning til beboerne for at øge eller begrænse sansestimuli. Dette skal understøtte både forhøjet arousal og støtte i dagligdagen. Eksempler kan være berøring/massage, fodbad, brug af kugledyne, musik, gåture, danse og dufte. 6/8

7 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler. Forbesøg på Provstebakken ca. 14 dage før klinikstart Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Mulighed for at klinisk vejleder følger den studerende 1-2 dage i praktikken Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 7/8

8 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får forudsætningskrav om situationsbestemt kommunikation af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8