Handleplan for læsning og skrivning. Sct. Jørgens Skole

Transkript

1 Handleplan for læsning og skrivning Sct. Jørgens Skole

2 Indhold Forord... 3 Det professionelle samarbejde om elevens sproglige udvikling... 3 Den tidlige læse- og skriveundervisning... 4 Læse- og skrivelyst... 5 Inkluderende skriftsprogsmiljøer... 7 Elever i læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblinde elever... 8 Læseløft... 9 VAKS... 9 Dysleksitilbud CD-ORD og Intowords Læsning og skrivning i fagene Arbejdet med den skriftsproglige udvikling i indskolingen Arbejdet med den skriftsproglige udvikling på mellemtrinnet Arbejdet med den skriftsproglige udvikling i udskolingen Læsevejledernes funktionsbeskrivelse Vejledning på baggrund af læse-/stave-/nationale test Deltagelse i forældremøder Deltagelse i planlægning af forløb på enkelte årgange og deltagelse i undervisningen Ny forskning og nye materialer Afholdelse af fagudvalgsmøder, møder med team og oplæg Åbenhed og kollegial sparring Deltagelse i faglige netværk Deltagelse i skolens PLC Læse- og skrivestøtte PLC Test, evaluering og data Vejledernes årshjul Sct. Jørgens Skoles dataårshjul Bilag Tiltag 1: Læsning og skrivning i fagene (Matematik) Bilag Tiltag 2: Test, data og evaluering Bilag Tiltag 3: Den tidlige læse- og skriveudvikling Bilag Tiltag 4: Inkluderende skriftssprogsmiljøer

3 Forord Sct. Jørgens Skole ønsker: At alle elever får en god læsestart. At sætte læselyst og læseglæde i fokus. At eleverne har lyst til at læse og skrive hver dag. At eleverne lærer at anvende læsning og skrivning i alle fag. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling. At eleverne udvikler gode skriftsproglige kompetencer. At antallet af elever, der henvises til specialundervisning, minimeres. Målet er at sikre, at alle elever får de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. På Sct. Jørgens Skole har vi fokus på den sproglige udvikling (herunder læse- og skrivekompetencer i alle pædagogiske aktiviteter). Læsning og skrivning er en del af alle skolens fag og samtidig understøttende for elevens læring og trivsel. Formålet med Sct. Jørgens Skoles læsehandleplan er at sikre en gennemgående kvalitet i den pædagogiske praksis omkring den sproglige udvikling. Handleplanen er både en beskrivelse af skolens arbejde med Roskilde Kommunes faglige fokusområder, og hvorledes de implementeres og anvendes i skolens pædagogiske praksis. De faglige fokusområder skal igennem det professionelle samarbejde mellem team, fagteam og skolens PLC sikre ejerskab og progression for skolens pædagogiske personale samt elever. Det professionelle samarbejde om elevens sproglige udvikling Når eleverne begynder i skolen, besidder de et hverdagssprog. Det vil sige, at de har et sprog, som de har udviklet hjemme, i vuggestue/dagpleje og børnehave. Dette sprog videreudvikles i skolen. Vi arbejder med deres ordforråd, så det hele tiden bliver større og mere nuanceret. Dette sker i indskolingen ved læsning, dialogisk oplæsning og skrivning samt ved samtaler og gennemgang af nye ord. Jo flere ord det enkelte barn har i rygsækken, jo nemmere får barnet ved at lære at læse og skrive. Der bliver arbejdet rigtig meget med ordforrådet i indskolingen, men det fortsætter på mellemtrinnet og udskolingen, og der arbejdes med ordforrådet i alle fag. Eleverne begynder i skolen med et hverdagssprog, og undervejs i deres skoletid udvikler de et skolesprog. Dette 3

4 gælder i alle fag, for hvert fag har deres eget sprog, herunder ord og begreber. Fx arbejdes der i naturfagene med klassificeringer og under- og overbegreber. Hvert fag benytter også deres egne før-faglige ord og udtryk. Før-faglige ord bruges til at forklare faglige ord. Det vil sige, at før-faglige ord er udtryk fra hverdagssproget, der bruges til at forklare fagord i faget. Selvom før-faglige ord er en naturlig del af elevernes ordforråd, så skal de have lige så meget opmærksomhed som fagord, da de har forskellige betydninger alt efter faget. Fx betyder værktøj i sløjd hammer, sav eller skruetrækker i matematik betyder værktøj lineal, passer og vinkelmåler. Derfor skal alle faglærere undervise i fagets sprog og før-faglige ord. Eleverne skal udvikle et fagsprog og strategier til at kunne forstå og skrive tekster inden for forskellige genrer i det pågældende fag. Det vil sige, der både skal læses og skrives i fagets genrer. Der skal også arbejdes med bøgernes opbygning i det enkelte fag, da der er forskellige strategier til at forstå og læse forskellige teksttyper i det enkelte fag. Eleverne skal ikke læse en roman i dansk på samme måde som et afsnit i fysikbogen. Derfor er det faglærerens ansvar at gennemgå og undervise i fagbogens opbygning også kaldet guidet læsning. Når det drejer sig om elevens sproglige udvikling, har alle lærere et ansvar for, at eleven udvikler et skolesprog i det enkelte fag. Samtidig har elevens forældre et ansvar, da de skal videreudvikle og støtte op om deres barns hverdagssprog. Dette sker ved højtlæsning og ved at lytte til barnet, mens der læses og tales om ords betydninger, fx navne på ting i hjemmet eller området, hvor de bor. For at imødekomme samarbejdet om barnets sproglige udvikling med hjemmet, deltager skolens vejledere ved udvalgte forældremøder, hvor fokus netop er på, hvordan man hjemme kan støtte op om barnets udvikling. Den tidlige læse- og skriveundervisning Børnehaveklassens målsætning er inddelt i seks kompetenceområder, herunder den danskfaglige kompetence sprog. I 0. klasse er de overordnede danskfaglige formål, at eleverne udvikler følgende områder: Samtale Fortælling Sproglig bevidsthed Leg med skrivning Leg med læsning Leg med IT og digitale medier 4

5 Børn lærer lettere at læse og skrive, hvis de starter tidligt. Derfor skal børnene legeskrive og legelæse. I 0. klasse arbejdes der med opdagende skrivning, hvilket betyder, at barnet lytter til ordene i det talte sprog og skriver grafemet til de lyde, de kan høre. Der rettes ikke i børnenes skrivning, da den opdagende skrivning er en legende proces på vej til børnestavning. I opdagende skrivning/børnestavning er barnets skrivning altid rigtig. Børnene roses og opmuntres, når det læser og skriver. Vi lærer børnene at læse ved at lære dem de tre alfabeter, bogstavet har en form, lyd og navn. I indskolingen arbejdes der ligeledes med håndformener for at støtte barnets tidlige bogstavindlæring. Vi legelæser ved at lade børn genlæse ud fra billeder og logoer, og vi roser og opmuntrer dem til at læse ved at præsentere dem for forskellige tekster. I den tidlige læsning arbejdes der også med lyd-syntese, hvilket vil sige, at børnene lærer at sætte lyde sammen til ord. Læsevejledernes rolle i 0. klasse er, blandt andet, at sparre med børnehaveklasselederne omkring Leg med skrivning og Leg med læsning. Læsevejlederen deltager i teamets planlægning af årsplanen og i udførelse af enkelte forløb med fokus på opdagende skrivning og opdagende læsning. Desuden deltager læsevejlederen i skoleårets første forældremøde, hvor der fortælles om skrive- og læseudvikling. Læsevejlederen deltager også igennem skoleåret i evaluering af diverse tests, herunder Sprogvurderingen, med henblik på at vejlede i forhold til undervisningen og udpege elever i risiko for at komme i læse- og skrivevanskeligheder. Den nye ordblinderisikotest for klasse anvendes på enkelte udpegede elever i slutningen af skoleåret, som allerede i 0. klasse har vanskeligheder med at følge undervisningen. Desuden deltager læsevejlederen i overleveringen til 1. klasse. Læse- og skrivelyst På Sct. Jørgens Skole er det vigtigt, at eleverne bevarer deres læse- og skrivelyst hele vejen i deres skoleforløb. Det vil sige, at de bliver præsenteret for mange forskellige genrer inden for læsning og skrivning. Genre bruges til at kategorisere tekster og hjælper os til at forstå, hvilken hensigt tekster har. Genre kan være epik, lyrik og drama. Det kan være i forskellige tekstgenrer så som brevet, romanen og essayet, og det kan være i tekster, der har forskellige formål så som instruerende, informerende, beskrivende, berettende og argumenterende tekster. Eleverne skal både læse og skrive forskellige genrer, da skrivning understøtter læsning og omvendt. Når vi arbejder med de forskellige genrer, arbejder vi med sproget, der kendetegner den enkelte genre. 5

6 I indskolingen arbejder vi med fortællende, instruerende og berettende genrer samt multimodale produktioner. Inden for den fortællende genre skal eleven arbejde med handlingsbroen, hvor der er en indledning, midte og slutning. I indskolingen arbejder vi ligeledes med den berettende genre. Det kan være i forbindelse med, at de har været på tur med klassen eller en oplevelse fra deres ferie. Her arbejdes der ud fra ordene først, så, dernæst, til sidst, det bedste var. Instruerende tekster i indskolingen handler om at skrive små opskrifter, hvor teksten er opstillet i punkter og bydeform. Det kunne være Hvordan vasker man hænder, eller Hvordan laver man frugtsalat. På mellemtrinnet fortsætter vi arbejdet med genreskrivning. Inden for den fortællende genre udvider vi arbejdet med handlingsbroen, så der nu arbejdes med indledning, præsentation, problem, højdepunkt, løsning og afslutning. 6

7 Vi arbejder med sproget i den enkelte genre ved, at vi finder ord i teksten, der kendetegner genren, fx i en gyserhistorie. Vi fortsætter vores arbejde med instruerende, berettende, fortællende og beskrivende tekster i alle fag, men eleverne bliver også præsenteret for argumenterende tekster. I udskolingen arbejdes der med den fortsatte læse- og skrivelyst ved, at eleverne præsenteres for mange forskellige genrer, herunder multimodale tekster. Der arbejdes hen imod afgangsprøven ved at læse og skrive forskellige teksttyper, som ses i modellen. I den nye afgangsprøve må eleverne anvende nettet til søgning; derfor arbejdes der med informationssøgning. Eleverne skal undervises i, hvordan man søger på nettet, så de lærer at finde de mest hensigtsmæssige oplysninger, der skal benyttes i opgaveløsningen. Undervisning i kildekritik, kildehenvisninger, søgeteknikker og projektarbejde er en stor del af elevens fortsatte læse- og skriveudvikling. Inkluderende skriftsprogsmiljøer På det mest grundlæggende niveau betyder inkluderende skriftsprogsmiljøer at undervise elever med alle typer af særlige behov inden for den almindelige skriftsprogsundervisnings ramme. Det drejer sig dog om mere end en ydre ramme. Det kræver en palet af tilbud og tiltag til rådighed for 7

8 eleverne. Undervisningen skal være fælles og brugbar for alle elever samtidig med, at den er fleksibel og relevant. Undervisningens enkeltelementer justeres efter elevernes egenskaber og behov. Det er vigtigt, at man tidligt opfanger børn, der har brug for en ekstra indsats. Til dette kan man bruge sprogvurderingstesten fra 0. klasse. Tidlig indsats kan være sprogstimulering, råd og vejledning til hjemmet mv. Børn med særlige behov skal følges tæt igennem deres skolegang. Det skal afvejes nøje, hvornår de har brug for kurser med et særligt tiltag, og hvornår de udvikler sig bedst igennem et inkluderende skriftsprogsmiljø i klassen. Dette gøres bedst i et tæt samarbejde imellem klassens lærere og kompetencecenterets lærere. For at gøre undervisningen i skriftsprog realistisk for alle børn er det nødvendigt at arbejde med følgende parametre: 1) Modifikation: Materiale, fremstilling og feedback tilpasses elevens egenskaber og behov. Fx mængde af læsestof. 2) Substitution: Der anvendes tekster og fremstilling i et andet medie. Fx digitale tekster med diktering. 3) Udeladelse: Udeladelse af dele eller hele opgaver. 4) Kompensation: Man får kompenseret for en specifik færdighed. Fx digital oplæsning af tekster. Det er vigtigt, at IT med kompenserende hjælpemidler er tilgængelig for alle børn, og at alle børn introduceres til kompenserende redskaber. Alle elever skal have sat læringsmål og evalueres efter deres egenskaber og behov, således at de udvikler sig ud i nærmeste udviklingszone og oplever progression, jf. MinUddannelse. Elever i læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblinde elever På Sct. Jørgens Skole tilbydes specialundervisning, som er et område under skolens kompetencecenter. Vi varetager følgende opgaver: Individuelle tests: Hvis det skønnes, at en elev kan have behov for specialundervisning i større eller mindre omfang, laver vi individuelle tests før og efter forløbet. Dysleksiafdækning: Hvis en elev skønnes i risiko for dysleksi, testes eleven med en række tests for at afdække vanskelighederne. 8

9 Læse-stavetræning: Vi laver kortere forløb for små hold med individuelt planlagt læsestavetræning. Klassestøtte: Vi støtter enkeltelever ved at deltage som støtte i klassens undervisning. Rådgivning: Vi tilbyder rådgivning til lærere om specialundervisning og materialevalg til elever i læse- og stavevanskeligheder. Læseløft Et bevidst arbejde med at hjælpe barnet med at få kontrol over egne arbejdsprocesser. Dagligt arbejde med læsning og skrivning, der bygger på barnets interesser. Skrivning af små historier og arbejde med puslehistorier hver dag, idet skrivningen ses som støttende for den tidlige læsning. Skrivningen giver mulighed for individuelt detaljearbejde i en funktionel ramme. Bevidst arbejde med detaljeopmærksomhed. Detaljearbejdet foregår funktionelt og meningsfuldt med udgangspunkt i tekster, bogstaver og ord fra barnets bøger og skriverier. I indskolingen tilbyder vi læseløft i 2. halvdel af første klasse. Tilbuddet gives til elever, der ikke er kommet godt i gang med den første læsning. Derfor ligger forløbet på det tidspunkt af året. Læseløftet tilbydes ca. 15 % af en børneårgang (afhængigt af den forebyggende og foregribende indsats i børnehave og 0. klasse), som i midten af 1. klasse ikke er kommet ind i en positiv skriftsproglig udvikling. Det enkelte barn tilbydes individuelt tilrettelagt eneundervisning dagligt i 20 minutter i ca uger, svarende til gange. Forældrene medinddrages og instrueres i, hvordan de støtter barnet hjemme. Lærerens opgave er at arbejde tæt sammen med barnet for at opdage de områder, hvor barnet er motiveret for ny læring, og de måder, hvor barnet kan accelerere sin læsning og skrivning med et minimum af støtte. Læreren følger barnets udvikling nøje gennem læseiagttagelser og gennem logbogsskrivning. VAKS I slutningen af 2. klasse bliver alle elever testet med en non-ordsprøve, som er udviklet af DVO (Dansk Videnscenter for Ordblindhed). Testen viser, om der er elever, der har svære problemer med at bruge det fonematiske princip, altså at omsætte ords lyde til bogstaver. Det er nemlig en indikator for ordblindhed. De elever, der er i risiko, bliver herefter testet individuelt. 9

10 I starten af 3. klasse bliver der tilbudt et forløb for disse elever. Systemet hedder VAKS (Vælg AfkodningsStrategi) og er udviklet til undervisning af ordblinde elever. Erfaringer viser, at det også er effektivt over for elever, der ikke er ordblinde, men alligevel har alvorlige problemer med læseudviklingen. VAKS består af 75 lektioner i et 15 ugers forløb med en daglig lektion. Der undervises på små hold med maksimum fem elever. Der undervises i fem ordlæsestrategier, altså måder at knække koden på, som er anderledes end de sædvanlige, som eleverne erfaringsmæssigt har haft svært ved at indlære i klassesammenhæng: 1. Lyd for lyd. Her tages afsæt i ordets vokal, ordet læses til ende, og begyndelsen sættes på. En effektiv metode til lydrette ord. 2. Rim en analogistrategi. Her indlæres en række rimord, hvis uregelmæssige ortografi kan bruges i ord, der rimer. Fx luk som rimer på buk, suk, duk 3. Vokalalarm. Her trænes de mest brugte vokalvarianter. Fx kat lam. 4. Klip. Her anvendes det morfematiske princip. Eleverne lærer at genkende de mest anvendte forstavelser og afledninger. 5. Spion. Her lærer eleverne, hvordan de kan vælge den mest effektive af de indlærte strategier i den enkelte situation. Hver lektion har en fast opbygning, som gentages hver dag. Den meget faste struktur er en støtte til netop disse elever, der mangler sikkerhed i afkodningen. Forældre og dansklærer inddrages i begyndelsen af forløbet og til en afsluttende evaluering. Dysleksitilbud Dette tilbud tilbydes de elever, som er testet ordblinde. Det er typisk elever fra 4. klasse og opefter afhængigt af, hvornår de er opdaget og diagnosticeret. Eleverne har dyslektiske vanskeligheder, og fokus ligger på undervisning i læse- og stavestrategier samt it-kompenserende hjælpeprogrammer på ipad og pc (Intowords og CD-ORD). Hensigten er, at eleven bliver i stand til at følge klassens almindelige undervisning ved at bruge ipaden og computeren som kompenserende hjælpemiddel i klassen og hjemme. Tilbuddet veksler mellem undervisning én til én eller på et lille hold med 2-3 elever samt støtte ude i klassen med fokus på implementering af de kompenserende hjælpemidler. Dette tilbud understøtter inklusion af elever i læse- og skrivevanskeligheder og giver eleverne adgang til viden og dermed større social ligeværdighed. På 10

11 den måde bliver de dyslektiske elever mere selvhjulpne, hvilket fører til øget selvtillid og motivation. Alle ordblinde elever på Sct. Jørgens Skole bliver fulgt af en specialundervisningslærer, til de forlader skolen i slutningen af 9. klasse for at sikre, at eleven er klædt ordentligt på til at håndtere de faglige udfordringer i de forskellige fag, samt for at støtte eleven i at kunne deltage i diverse nationale tests, webprøver, terminsprøver og afgangsprøver med it-støtte. CD-ORD og Intowords Roskilde Kommune har en Læse og skrive Aftale med MV-Nordic, som leverer programmerne CD-ORD og Intowords. CD-ORD er et læse- og skrivestøtteprogram til pc. Programmet letter læsning og skrivning på pc for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Dette anvendes af elever fra 4. klasse og op. Programmet læser tekster op og giver ordforslag til egen tekst, og derudover kan programmet også gøre tekst tilgængelig for oplæsning og redigering samt lave tekster om til lydfiler. Man kan få læst op på flere sprog, fx dansk, engelsk, tysk og fransk. Intowords er et læse- og skriveværktøj, som har ordforslag og oplæsning som CD-ORD, men der er færre indstillinger, og det er mere enkelt at komme i gang med. På Sct. Jørgens Skole anvender vi Intowords til ipad fra klasse. Alle elever i Roskilde Kommune har gratis adgang til at downloade disse støtteprogrammer via hjemmesiden: eller på MV-Nordics hjemmeside: Læsning og skrivning i fagene Faglig læsning og skrivning er en væsentlig del af elevernes skriftsproglige udvikling. Ifølge Forenklede Fælles Mål skal der arbejdes med den sproglige udvikling som et tværgående emne i alle fag. Det er derfor ALLE læreres opgave at bygge bro fra hverdagssprog til fagsprog i de enkelte fag. Se desuden afsnittet omkring Det professionelle samarbejde om elevens sproglige udvikling. Den sproglige udvikling i fagene handler om det målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster både mundtligt og skriftligt. Eleverne skal kunne forberede, gennemføre og evaluere faglige læse- og skriveopgaver med udgangspunkt i fagets sprog. Med fokus på elevernes teksttilegnelse skal læreren i særlig grad arbejde med forforståelse, teksternes formål og elevernes strategibrug. Faglærerne har derfor fokus på fagenes genrer/teksttyper, deres formål og struktur, det faglige ordforråd og sprogmønstre samt sprog- og læsestrategier. 11

12 Læsevejlederens rolle er at sikre og hjælpe til implementering af den sproglige udvikling i alle fag ved samarbejde med faglærerne. Ved hjælp af fælles planlægning og forberedelse skærpes fokus på fagets sprog og tekster. På den måde støttes eleven i at bruge fagets sprog og fagspecifikke ord og vendinger. De taler, læser og skriver sig til læring i alle fag. I samarbejde med faglærerne er vi nysgerrige på, hvordan der læses og skrives i fagets tekster, og hvordan vi får synliggjort det for eleverne. Ved at lære fagets sprog gennem skrivning og læsning i faget sikres et godt og forankret fagsprog og viden om faget. Arbejdet med den skriftsproglige udvikling i indskolingen Alle elever fortjener en god læsestart. Læsning er mange forskellige ting. Læsning er en teknisk færdighed, læsning er oplevelser, og læsning er at forstå et budskab. Læsning kan defineres som afkodning (at kunne læse det enkelte ord) x forståelse. Ved forståelse menes elevens sproglige færdighed, en færdighed, som gør eleven i stand til at kunne lytte til det oplæste, og at det giver mening for barnet. I indskolingen arbejder vi derfor med bogstavrækkefølger, lyd og bogstavforbindelser, og vi læser mange bøger med mange lydrette ord. Vi bruger de enkelte lyde til at angribe ukendte ord, og her er det vigtigt, at eleverne læser mange og lette bøger med mange lydrette og hyppige ord med gentagelser. Vi arbejder med stavelsesdeling, træner de 120 mest hyppige ord, arbejder med gentagende læsning og skriver meget. Eleverne børnestaver og skriver deres egne historier, laver meddigtningsopgaver, formbøger, skriver i genrer m.m. Vi lytter til historier og træner elevens læseforståelse ved at spørge aktivt ind til indhold. Vi arbejder med dialogisk oplæsning og litteratursamtalen. I indskolingen arbejder vi også bevidst med at udvikle elevens ordforråd. I indskolingen stifter eleverne bekendtskab med forskellige genrer, og de lærer faglitteraturens fag- og skriftsprog, læseretning og opbygning af fagbøger. Arbejdet med den skriftsproglige udvikling på mellemtrinnet For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel: 12

13 Læsning består af mange komponenter og er ikke kun et spørgsmål om at læse det, der står på linjen. Eleverne skal lære at læse og bruge kontekst, sådan at de er i stand til at læse mellem og bag om linjerne (danne inferens) for at have en aktiv læseindstilling. En god og aktiv læseforståelse kræver, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har derfor stor betydning for læseforståelsen. Undervisning i læsning foregår i alle fag, og eleverne skal bevidstgøres om målet for læsningen og kende til læseformålet. Skal eleven læse for at: gøre noget (fx en opskrift), besvare et spørgsmål/finde en løsning (fx i matematik), lære (fx et emne i en fagbog) eller opleve (fx en roman)? Det er derfor ALLE læreres ansvar at arbejde med den faglige læsning og skrivning i fagene for dermed at tydeliggøre for eleverne, hvad de skal lære og hvordan. Ved at arbejde bevidst omkring fagenes læsning og skrivning igennem blandt andet teksttyper trænes eleven til at kunne læse og forstå de forskellige fags sprog. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde med forskellige læse- og skrivestrategier i fagene for herigennem at støtte eleverne til viden om et varieret og anvendeligt fagsprog. 13

14 Arbejdet med den skriftsproglige udvikling i udskolingen Den fortsatte læseudvikling skal konsolideres ved, at eleverne læser meget og varierede tekster. Vi skal fortsat være bevidste om at skabe læsere med en aktiv læseindstilling, således at de udvikler deres læselyst og genrebevidsthed. Kompleksiteten i de faglige tekster i alle fag fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og diskuterende teksttyper. Desuden stilles der skærpede krav om at undervise i fagenes tekster og fagsprog, sådan at eleverne støttes i, hvordan og hvad de skal lære. Det er lærerens opgave at fastholde eleverne i at være opmærksomme på, hvilke læsemetoder de anvender og hvornår. Eleverne skal fortsat undervises i at bruge ordforklaringer og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Forskellige fag og genrer kræver undervisning i forskellige læseteknikker, og undervisning i faglig læsning og skrivning er derfor afgørende for elevens forståelse for at lære i de enkelte fag. Eleven skal læse for at lære og gøres til en bevidst læser og skriver i alle fag, og man arbejder fortsat med fagets læsning og skrivning, før, under og efter læsning. Læsevejledernes funktionsbeskrivelse Vi er fire læsevejledere på Sct. Jørgens Skole, og vi arbejder alle målrettet med at have fokus på den skriftsproglige udvikling i alle fag. Vores arbejdsområder dækker følgende: Vejledning på baggrund af læse-/stave-/nationale test Læsevejlederne mødes med de enkelte årgange og vejleder dem ud fra testenes resultater samt aftaler nye møder, hvor der så vil blive set på, hvordan der er blevet arbejdet med læsning og skrivning siden sidst. Deltagelse i forældremøder Læsevejlederne deltager i forældremøder i kl. samt 5. og 6. klasse. Til hvert forældremøde vil der være en folder om læsning og skrivning på Sct. Jørgens Skole, hvori forældrene kan få gode råd til, hvordan de hjemme kan støtte op om elevens skriftsproglige udvikling. Deltagelse i planlægning af forløb på enkelte årgange og deltagelse i undervisningen Læsevejlederne deltager i undervisningen med de enkelte faglærere i forskellige fag, ligeledes i et samarbejde med skolens øvrige vejledere. Læsevejlederen indgår sammen med faglæreren i 14

15 specifikke forløb, hvor planlægningen af undervisningen retter fokus mod læsning og skrivning i faget. Ny forskning og nye materialer Der udkommer hele tiden nye materialer inden for læsning og skrivning. Læsevejlederne skal vide, hvilke materialer der udkommer, og hvad materialerne kan og ikke kan, så vi hermed kan vejlede vores kollegaer, når de skal bestille bøger hjem eller arbejde med et bestemt tema. Læsevejlederne skal også vide, hvilken ny forskning der er fremme. Hvad er hot, og hvordan skal der arbejdes med området. Vi skal hele tiden være opdateret på hjemmesiden: og vi skal løbende informere kollegaerne om den nye forskning, enten via nyhedsbreve eller ved oplæg / foredrag evt. på fagteammøderne. Afholdelse af fagudvalgsmøder, møder med team og oplæg Læsevejlederne afholder møder i løbet af året for at idéudveksle på de enkelte årgange, men også for at fortælle om nye bøger, ny forskning, nye områder inden for læsning og skrivning, der skal arbejdes med. Vi ønsker som læsevejledere at være en større del af de øvrige fags fagteam. Åbenhed og kollegial sparring Læsevejlederne lægger hele tiden op til, at vi meget gerne vil inviteres med på de enkelte årgange, når vi skal planlægge et forløb, så vi kan komme med idéer til undervisningen. Deltagelse i faglige netværk Læsevejlederne deltager i det kommunale netværk og i andre relevante konferencer for at sikre ny viden inden for området. Deltagelse i skolens PLC Læsevejlederne er en del af skolens PLC og samarbejder i den forbindelse tæt med skolens øvrige vejledergrupper; her læringsvejledere, trivselsvejledere, matematikvejledere og naturfagsvejledere. Læse- og skrivestøtte Læsevejlederne guider og sikrer, at alle elever får den hjælp og støtte, som de kan have brug for. I den forbindelse vejleder vi i brug af it-kompenserende hjælpemidler i alle fag. Læsevejlederne har desuden et tæt samarbejde med specialundervisningskoordinatoren. 15

16 PLC Sct. Jørgens Skoles PLC-team spiller en vigtig rolle som skolens strategiske udviklingsenhed, der i samspil med skoleledelsen planlægger og implementerer udviklingsindsatser på et forsknings- og datainformeret grundlag og understøtter den teamorganiserede skole og organiseringen af skolens vejledere. Foruden PLC er skolernes vejledere organiseret i et antal netværk, der faciliteres af forvaltningens fagkonsulenter for at understøtte fælleskommunale indsatser og skabe sammenhæng skolerne imellem. PLC på Sct. Jørgens Skole består af læsevejledere, læringsvejledere, matematikvejledere, trivselskoordinator og skolens ledelse. Skolens PLC fungerer som et fællesskab, hvor fokus er på skolens udvikling og faglige progression. Målet er at skabe sammenhæng mellem udviklingsprojekter, vejledning, brug af data og faglig forankring. Arbejdet med fagteam og progression i fagene er ligeledes en stor del af PLC-arbejdet. Test, evaluering og data Årgang Skole/lokalt Kommunalt Nationalt 0. årgang Ordblinderisikotest (udvalgte elever) Sprogvurdering sep./okt. 1. årgang Den første læsning - evaluering Ordlæseprøve 1 - april/maj 2. årgang Den første læsning - evaluering Forebyggende Ordlæseprøve 2 - april/maj Nationale test Læsning - 1. feb./28. april dysleksi-screening: DVO: Nonsensorddiktat ST2 3. årgang ST3 Sætningslæseprøve 2 - april/maj Nationale test Matematik 1. feb./28. april 4. årgang ST4 Nationale test Læsning - 1. feb./28. april 16

17 5. årgang ST5 Tekstlæseprøve 7 - april/maj 6. årgang ST6 Nationale test Læsning - 1. feb./28. april Nationale test Matematik - 1. feb./28. april 7. årgang ST7 Tekstlæseprøve 8 - april/maj Nationale test Engelsk - 1. feb./28. april 8. årgang ST8 Nationale test Læsning -1. feb./28. april Nationale test Fysik/kemi 1. feb./28. april Nationale test Biologi - 1. feb./28. april Nationale test Geografi - 1. feb./28. april 17

18 Vejledernes årshjul Læsevejleder Læringsvejleder Naturfagsvejleder Matematikvejleder Trivselsvejleder August Sproglige dimension i fagene (4. årgang) Sproglige dimension i fagene (4. årgang) Sproglige dimension i fagene (4. årgang) September Sproglige dimension i fagene (4. årgang) Sproglige dimension i fagene (4. årgang) Sproglige dimension i fagene (4. årgang) Oktober Læsning og skrivning (0. årgang, 1. årgang) Læsning og skrivning (0. årgang, 1. årgang) November December Januar Læs og skriv i genre Læs og skriv i genre Læs og skriv i genre (5. årgang) (5. årgang) (5. årgang) Faglig læsning og skrivning i matematik Faglig læsning og skrivning i matematik (7. årgang) (7. årgang) Februar Læs og skriv i genre (5. årgang) Faglig læsning og skrivning i matematik (7. årgang) 18

19 Marts Læs og skriv i genre (5. årgang) Faglig læsning og skrivning i matematik (7. årgang) April Læseforståelse og inferens (2. årgang) Maj Juni Vejledning Sct. Jørgens Skoles dataårshjul Ligger på skolens intra under fanen ÅRSHJUL, og kan også ses på følgende link: 19

20 Bilag 1 Handleplan for læsning og skrivning på Sct. Jørgens Skole Tiltag 1: Læsning og skrivning i fagene (Matematik) Identifikation af problemstilling Mål Hvordan optimeres den daglige undervisning omkring læsning og skrivning i fagene, særligt med fokus på den skriftsproglige udvikling i matematik. Hvordan får vi eleverne til at bruge fagets sprog, og kan den faglige skrivning være understøttende for større forståelse og læring, sådan at eleverne opnår bedre resultater i undervisningen? At eleverne bliver bedre til at forstå fagets opgaver og har en større viden om fagets før-faglige ord, sådan at de får større udbytte af deres læring. At der opnås et kontinuerligt arbejde med matematiklærerne og matematikfagteamet. Et samarbejde, som sker mellem læsevejleder, matematikvejleder og matematiklærere. At der arbejdes med aktionslæringsforløb i matematikundervisningen, et forløb i udskolingen og et forløb på mellemtrinnet, hvor fokus er på optimering og videndeling omkring den sproglige udvikling. At læsevejleder og matematikvejleder samarbejder om at støtte eleverne til afgangsprøven. At der vejledes og sparres i fagteamet, og der udarbejdes en progression for, hvordan der kan arbejdes med den sproglige udvikling i faget. Tiltag Arbejdet er i gang og fortsætter i skoleåret 2017/2018. Læsevejleder og matematikvejleder arbejder sammen på 7. årgang omkring fagsprog. Matematiklærerne arbejder med de før-faglige ord, og eleverne omskriver matematikopgaver og lærer at bruge ordene i fagsproget. Læsevejleder og matematikvejleder er tovholder og holder evaluerende møder løbende. Minimum fire gange pr år. Tiltaget løber i kommende skoleår og i skoleåret 2017/2018. Matematikvejleder koordinerer og afholder fagteammøder og sikrer herigennem, at den sproglige udvikling sættes på dagsordenen. Der afsættes fire timer ugentligt i de perioder, hvor aktionslæringsforløbene er i gang. Læsevejleder og matematikvejleder koordinerer og sparrer om forløb/struktur med matematiklærerne. 20

21 Læsevejleder og matematikvejleder samarbejder om at få lavet kurser til afgangselever. Tegn Arbejdet med fagsprog og før-faglige ord skulle gerne gøre eleverne bedre til at forstå matematik og den problemorienterede undervisning. At eleverne kan anvende de før-faglige ord i praksis. At eleverne kan forstå de før-faglige ord og anvende dem i kontekst, sådan at de fx ved, at når der står undersøg, så ved de, hvilken arbejdsmetode der skal bruges. At eleverne kan formulere løsningsforslag med de før-faglige ord som en væsentlig del af opgaven. Resultater fra de opstillede problemregninger sammenlignes. Ligeledes sammenlignes matematiklærernes oplevelser om elevens forståelse og motivation til læring. Denne observation sammenholdes i matematikfagteamet. Evaluering Løbende justering ift. elevens læring foretages af matematik- og læsevejleder. Der evalueres efter hvert aktionslæringsforløb, og resultaterne kan med fordel sammenholdes med MAT-test. Der evalueres i PLC. Matematik- og læsevejleder evaluerer og sætter nye mål for nye aktionsforløb i skoleåret 2017/

22 Bilag 2 Handleplan for læsning og skrivning på Sct. Jørgens Skole Tiltag 2: Test, data og evaluering Identifikation af problemstilling På Sct. Jørgens Skole ønsker vi at have fokus på data og brugbart data såvel kvalitativt og kvantitativt. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan vi bruger data og ikke mindst på, hvordan vi højner elevens læringsudbytte. Vi ønsker også at skabe os et overblik over den data, vi har og bruger, sådan at vi sikrer en relevant datamængde. Mål Vi ønsker, at data sættes i system, og at skolens faglige vejledere samarbejder om, hvordan man videndeler og vejleder på baggrund af den data, vi har naturligvis i samarbejde med skolens ledelse. At data anvendes systematisk i et professionelt samarbejde med team, fagteam og vejledere. At der evalueres årligt på konferencer, hvor målet er at højne den enkelte elevs læringsudbytte i alle fag og samtidig støtte lærere i den fortsatte undervisning. At data anvendes sammen med praksis- og forskningsviden for herigennem at danne grundlag for et fagligt samarbejde alle lærere imellem. At data sættes i system og gøres brugbar. Tiltag At MinUddannelse bruges aktivt af alle lærere og elever. Der er udarbejdet et årshjul på al skolens data; her er det tydeligt, hvem der tester, og hvem der vejleder. Der bør desuden være en tydelig struktur for, hvordan og hvornår der vejledes på data. Tegn Evaluering Progressionen af implementering af MinUddannelse foretages af skolens superbrugere. Er under udarbejdelse. Der drøftes løbende i skolen PLC og superbrugerteamet, hvordan det går, og hvor langt de enkelte årgange er ift. næste skridt. 22

23 Bilag 3 Handleplan for læsning og skrivning på Sct. Jørgens Skole Tiltag 3: Den tidlige læse- og skriveudvikling Planen er under udarbejdelse og forventes klar til skoleåret 2017/2018 Bilag 4 Handleplan for læsning og skrivning på Sct. Jørgens Skole Tiltag 4: Inkluderende skriftssprogsmiljøer Planen er under udarbejdelse og forventes klar i løbet af skoleåret 2017/