3K11 - Opgave i projektledelse - maj Indhold 1. OPGAVEN INTRODUKTION BEGREBET 'SOCIALT ENTREPRENØRSKAB', EN REDEGØRELSE...

Transkript

1 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 1 af 10 - Char: (Mål: ) 3K11 - Opgave i projektledelse - maj 2013 Indhold 1. OPGAVEN INTRODUKTION BEGREBET 'SOCIALT ENTREPRENØRSKAB', EN REDEGØRELSE... 2 ENTREPRENØRER OG SOCIALE INNOVATØRER (HULGÅRD, P. 7)... 2 MOTIVERNE (HULGÅRD, P. 11)... 3 HENRIK PONTOPPIDANS DEFINITION ÅR 1900 (HULGÅRD, P )... 3 SOCIAL KAPITAL OG SOCIAL ENTREPRENØRSKAB (HULGÅRD P. 16) BEGREBET 'SOCIALØKONOMI', EN REDEGØRELSE... 4 ANGLOAMERIKANSKE OG KONTINELTALEUROPÆISKE DEFINITIONER PÅ SOCIAL ØKONOMI (HULGÅRD P )... 4 SOCIALØKONOMI - HVAD ER DET? EN SAMMENLIGNENDE REDEGØRELSE FOR BEGREBERNE SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG SOCIALØKONOMI HVILKE UDFORDRINGER DET GIVER, AT ARBEJDE MED SOCIALT ENTREPRENØRSKAB/SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER? BELYSES VED SELVVALGT EKSEMPEL RODSKOV GYMNASTIKFORENING... 6 CASE: ETABLERING AF RODSKOV HAVKAJAK, Selve udfordringen? Dokumentation af udfordringen Hvad gav udfordringen af læring for organisationen?... 8 CASE: BANELYS PÅ RODSKOV SPORTSPLADS, Selve udfordringen? Dokumentation af udfordringen Hvad gav udfordringen af læring for organisationen? Opgaven Opgaveformulering: Giv en sammenlignende redegørelse for begreberne socialt entreprenørskab og socialøkonomi og belys ved hjælp af selvvalgt eksempel hvilke udfordringer det giver at arbejde med socialt entreprenørskab/socialøkonomiske virksomheder. Opgavens omfang: 5-6 sider a 2400 anslag. Opgaven kan besvares enkeltvis eller parvis. Aflevering og tilbagemelding: Opgaven afleveres senest den 29.maj kl Mail til ulze@viauc.dk Der gives skriftlige tilbagemeldinger inden den 7.juni Til inspiration vedlægges 2 tekster; anden litteratur kan anvendes Drivkraft.pdf SØVHulgård.pdf

2 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 2 af 10 - Char: (Mål: ) 2. Introduktion I det efterfølgende gives en en sammenlignende redegørelse for begreberne socialt entreprenørskab og socialøkonomi. Dernæst belyses ved hjælp af selvvalgt eksempel, hvilke udfordringer det giver at arbejde med socialt entreprenørskab/socialøkonomiske virksomheder. Den socialøkonomiske virksomhed der inddrages er en lokal gymnastikforening, hvor jeg har været kasserer i i vel snart 25 år. 3. Begrebet 'Socialt entreprenørskab', en redegørelse Kilde: Hulgård, p. 26. Entreprenører og sociale innovatører (Hulgård, p. 7) Hulgård definerer entreprenørskab som en drivkraft der er inden for alle sektorer i samfundet. Hulgård sætter også lighedstegn mellem entreprenører og sociale innovatører og Hulgård diskuterer i bogen teorier og fortolkningsrammer for disses betydning i det moderne netværkssamfund. (På side 8 kalder Hulgård disse for 'forandringsagenter'.)

3 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 3 af 10 - Char: (Mål: ) Hulgård interesserer sig også for den vigtige problemstilling: De sociale entreprenørers motiver. - reagerer de først og fremmest fordi de kan se en mulighed for egennytte - eller er de drevet af vilde idéer, værdier og andre tilskyndelser end det rationelle aktørmotiv? Hulgård belyser også socialt entreprenørskab i 3 sociale sammenhænge: - i produktion af sociale serviceydelser, - i sociale bevægelser - samt i frivilligt socialt arbejde. Motiverne (Hulgård, p. 11) Hulgård beskriver - med en henvisning til Henrik Pontoppidans 'Lykke Per' (1904) - mulige motiver for 'entrepreneurship'. - Drives de af rationelle individuelle kalkuler eller - er der blot simpelthen tale om et behov for at realisere en god idé helt uafhængig af modstand i omgivelserne (jfr. afs. 6: Case 'Rodskov Havkajak').. - eller blot tale om at gøre noget godt for samfundet? Desuden gør Hulgård sig også overvejelser om - Hvad der driver? - En forretningsmulighed eller brænder der en uudslukkelig ild? (JHT: Jfr. Ildsjæle!). - Hvem er de? - Den ensomme 'indianer' eller et innovativt netværk eller organisation Henrik Pontoppidans definition år 1900 (Hulgård, p ) Hulgård refererer til en brevveksling år 1900 mellem kritikeren Georg Brandes og Pontoppidan, hvor det er vigtigt at vide for Brandes om, hvor 'dygtig' Lykke Per er. Pontoppidan svarer tilbage: " spørgsmålet om hans duelighed foreløbig kun har underordnet betydning Hovedsagen er dog, at han selv tror på sin mission og får andre til at tro på den, og at han dertil har vist Snarrådighed, Mod og Hensynsløshed i Forfølgningen af de mål han har sat sig.". Social Kapital og Social Entreprenørskab (Hulgård p. 16) Kilde: Hulgård definerer social kapital som den del af sociale relationer. som anvendes til at 'producere' nye sociale relationer. Hulgård sætter desuden lighedstegn mellem 'social værdi' og ' social kapital.

4 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 4 af 10 - Char: (Mål: ) 4. Begrebet 'Socialøkonomi', en redegørelse Angloamerikanske og kontineltaleuropæiske definitioner på social økonomi (Hulgård p ) Hulgårds eksempler, delvis: Hulgård har følgende definitioner 1) Angloamerikanske, med vægt på individuelle og innovative dimensioner: Eksempel: - James Austin, USA: "Den underliggende kraft for social entreprenørskab er ønsket om at udvikle social værdi ". 2) Kontineltaleuropæiske, med vægt på det organisatoriske og kollektive og en tæt tilknytning til en lang europæisk tradition for socialøkonomi. Eksempel: - Svenske Regering, 2001: 'Social økonomi betyder organiserede projekter baseret på demokratiske værdier og organiseret uafhængig af den offentlige sektor. "Et lokalsamfunds blomstring" (Hulgård, p. 21) Hulgård fremhæver, at sociale netværk og sociale værdier i dag har afgørende betydning på alle niveauer i samfundet, så de kan karakteriseres som egentlige ressourcer. De er ikke blot nødvendige 1. for det enkelte menneskes status og mobilitet 2. men også for et lokalsamfunds blomstring eller afblomstring (jfr. afs. 6: Case 'Rodskov Havkajak').. (jfr. afs. 6: Case: 'Banelys på Rodskov Sportsplads, 2009'). 3. Og end da for en nations samlede socialøkonomiske og demokratiske formåen. Socialøkonomi - hvad er det? Kilde: Socialøkonomi er (iflg. Projekt Socialøkonomi) karakteriseret ved virksomheder og organisationer der: 1. har en social eller almennyttig mission 2. geninvesterer det økonomiske overskud 3. agerer på markedsvilkår 4. bygger på en vis grad af demokrati 5. er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor 6. Den socialøkonomiske virksomhedsform har desuden en løbende produktion af varer eller serviceydelser, ligesom der altid er et minimum af lønnede medarbejdere ansat i virksomheden eller organisationen. 7. Den forretningsmæssige konstruktion i den socialøkonomiske virksomhed eller organisation kan være erhvervsdrivende eller almennyttige fonde, økonomiske foreninger, kooperative virksomheder, selvejende institutioner m.fl.

5 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 5 af 10 - Char: (Mål: ) 5. En sammenlignende redegørelse for begreberne socialt entreprenørskab og socialøkonomi Efterfølgende er JHT's konkrete overvejelser: Begreberne socialt entreprenørskab og socialøkonomi kan ikke sammenlignes da de er 2 sider af samme sag. Hvorfor? Socialt entreprenørskab er en forudsætning for udvikling og forvaltning af socialøkonomiske virksomheder. Det der kendetegner den sociale entreprenør kendetegner også socialøkonomiske virksomheder: Kendetegn: Socialøkonomiske virksomheder Kendetegn: Socialt entreprenørskab Jfr. ovenfor. (JHT-sammenligning) 1 har en social eller almennyttig mission Den sociale entreprenør har også en social eller almennyttig mission 2 geninvesterer det økonomiske overskud Den sociale entreprenør har forståelse for virksomhedens investeringsstrategi. 3 agerer på markedsvilkår Den sociale entreprenør ved at der ageres på markedsvilkår: Fx ved Den sociale entreprenør, at virksomheden konkurrerer med andre virksomheder (fx foreninger) om medlemmers tilslutning. 4 bygger på en vis grad af demokrati Den sociale entreprenør - den frivillige - ved altid, at der arbejdes under demokratiske spilleregler. 5 er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor 6 Den socialøkonomiske virksomhedsform har desuden en løbende produktion af varer eller serviceydelser, ligesom der altid er et minimum af lønnede medarbejdere ansat i virksomheden eller organisationen. 7 Den forretningsmæssige konstruktion i den socialøkonomiske virksomhed eller organisation kan være erhvervsdrivende eller almennyttige fonde, økonomiske foreninger, kooperative virksomheder, selvejende institutioner m.fl. Den sociale entreprenør ved altid også at virksomheden ansvarsmæssigt er uafhængig af den offentlige sektor forvaltning. Noget andet er at den socialøkonomiske virksomhed via lovgivning kan være tilskudsberettiget, fx aktivitetstilskud til unge under 25 år. Den sociale entreprenør - den frivillige - er den person der skaber grobund for produktion af varer og tjenesteydelser. Den sociale entreprenør - den frivillige - ved altid hvad det er for en virksomhed der ageres i.

6 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 6 af 10 - Char: (Mål: ) 6. Hvilke udfordringer det giver, at arbejde med socialt entreprenørskab/socialøkonomiske virksomheder? Belyses ved selvvalgt eksempel. Rodskov Gymnastikforening De udfordringer, der beskrives neden for, er alle opstået i relation til mit knap 25 årige job som kasserer i den socialøkonomiske virksomhed Rodskov Gymnastikforening. Pr. case beskrives udfordringen i 3 trin 1. Selve udfordringen. 2. Dokumentation af udfordringen 3. Hvad gav udfordringen af læring for organisationen

7 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 7 af 10 - Char: (Mål: ) Case: Etablering af Rodskov Havkajak, Selve udfordringen? Baggrunden var, at der var behov for nyudvikling i Rodskov Gymnastikforening. Derfor havde bestyrelsen indkaldt en DGI-proces-konsulent, som ved et bestyrelsesmøde skulle styre og opmuntre til nyudvikling. På mødet blev det besluttet - trods stor modstand fra 3 ud af 7 bestyrelsesmedlemmer - at etablere en havkajakklub. Udfordringerne var, 1) at der ikke var enstemmig tilslutning til projektet og derfor var det kun kasserer med støtte for formanden, der agerede sociale entreprenører. 2) At vi ikke havde et sted til kajakkerne. 3) At vi ikke havde penge - ca kr. - til kajakindkøb. 2. Dokumentation af udfordringen Følgende er hentet fra projektbeskrivelsen, som var vedlagt fondsansøgninger om økonomisk støtte. (Forkortet) Projektformål Foreningen ønsker, at der oprettes en Kajak-klub i lokalområdet - Kalø Vig, Løgten Bugt. Formålet er at skabe et nyt og spændende frilufts og fritids-tilbud i lokalsamfundet til områdets beboere og turister. Med etableringen af en Kajak-klub, som et nyt unikt vandsportstilbud - hvor aktivitet, sport og naturoplevelse er i fokus - vil områdets rekreative arealer blive udnyttet bedre. Kajakklubben vil tilbyde medlemmer af idrætsforeningen at kunne benytte kajakker og udstyr mod betaling af kontingent. Klubben skal sikre: højeste grad af sikkerhed ved sejlads, højeste grad af sikkerhed mod tyveri ved opbevaring samt størst mulig brugervenlighed ved lån af kajakkerne og udstyr. Kajakklubben har sine åbenlyse fordele for lokalområdet indenfor følgende områder: Familieaktiviteter ( ) En generel styrkelse af idræts- og fritidslivet i området ( ) Et nyt vandsportstilbud ( ) Borgere med anden etnisk baggrund Blandt gymnastikforeningens medlemmer findes en stor gruppe nydanske teenagere, som spiller i junior badmintonklubben. Vi håber at kunne udbrede interessen for kajaksejllads også for denne målgruppe. Større tilgængelighed ( ) Det sociale aspekt En klub er et samlingssted hvor sociale aktiviteter kan udspringe fra. Udover at opbevare kajakker og udstyr vil klubben også kunne være mødested for f.eks. ugentlige fælles kajak ture i bugten (evt. som et etableret tilbud i idrætsforeningens program), foredrag om natur/sundhed/sejllads og lignende. Turisme ( )

8 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 8 af 10 - Char: (Mål: ) 3. Hvad gav udfordringen af læring for organisationen? Udfordring 1) at der ikke var enstemmig tilslutning til projektet og derfor var det kun kasserer med støtte for formanden, der agerede sociale entreprenører. Læring: - jfr. Hulgård p. 11: - er der blot simpelthen tale om et behov for at realisere en god idé helt uafhængig af modstand i omgivelserne Dette passer fuldstændig her, hvor drivkraften var den gode idé. Modstanden blev simpelthen negligeret. At drivkraften også blev værdsat at den kommune som Rodskov Havkajak tilhører, var rigelig som accept af fremgangsmåden. Kasserer i Rodskov Gymnastikforening har den 25. november 2009 modtaget Syddjurs Kommunes Fritidspris 2009 på kr. Kender du en lokal ildsjæl, som har ydet en særlig frivillig indsats? Stod der i indkaldelsen af ansøgere til Syddjurs kommunes Fritidspris Kilde: Udfordring 2) At vi ikke havde et sted til kajakkerne. Læring: Løsningen lå simpelthen i at gå rundt og snakke med folk i nærområdet. På denne måde fandt vi hurtigt et sted nær ved Løgten Bugt til kajakkerne. Udfordring 3) At vi ikke havde penge - ca kr. - til kajakindkøb. Læring: At søge fondsmidler er et slidsomt arbejde. Men én god projektbeskrivelse som kunne vedlægges alle ansøgninger gjorde det hele meget nemmere.

9 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 9 af 10 - Char: (Mål: ) Case: Banelys på Rodskov Sportsplads, Selve udfordringen? Baggrund: I foråret 2009 opstod nærmest ud af den blå luft nærmest, et Old Boyes fodboldhold i Rodskov Gymnastikforening med deltagelse af fædre fra landsbyen og fædrenes sønner i aldersgruppen år. Deltagerne tænkte længere frem - til de mørke vinteraftener - og fik foreningens bestyrelse til at ansøge om LAG-midler til lys på banen. LAG = Lokal Aktions Gruppe under Landdistrikt ministeriet. Udfordringer: Udfordring 1) Tilladelse til lysmaster hos kommunen, der er ejer og hos naboer. Udfordring 2) Ansøgning af LAG-midler. Udfordring 3) Forankring af projektet lokalt med lokal og frivillig arbejdskraft. 2. Dokumentation af udfordringen Kilde:

10 Jørgen H. Tscherning - Fil: Tscherning-Opg_Projektledelse-3K11.docx - Side: 10 af 10 - Char: (Mål: ) Formålet med projektet Etablering af lys på Rodskov Sportsplads. Baggrunden for projektet, projektets relevans og målgruppe Formålet er at styrke foreningslivet ved også i årets mørke timer, at skabe et forbedret frilufts-tilbud i lokalsamfundet til områdets beboere. Ved etableringen af lys på Sportspladsen vil lokalområdets rekreative areal blive udnyttet bedre. Forventet effekt af projektet Projektet vil bidrage til endnu mere attraktive levevilkår i lokalområdet, især efter mørkets frembrud! Faciliteten vil bidrage til at et stærkt nærmiljø udvikler livet i vores lokale landdistrikt. Projektet vil også understøtte Foreningens mål om en ekspansiv udvikling med fokus på idræt, friluftsliv og motion. Kilde: 3. Hvad gav udfordringen af læring for organisationen? Udfordring 1) Tilladelse til lysmaster hos kommunen, der er ejer og hos naboer. Læring: Tilladelse hos kommunen samt byggetilladelse gik forholdsvist nemt igennem. Nabohøring medførte indsigelser, der dog blev afklaret ved personlig kontakt til de berørte naboer. At en byggetilladelse faktisk er dyr - vel kr. kom bag på os og var IKKE med i projektets budget. Udfordring 2) Ansøgning af LAG-midler. Læring: Det at ansøge om statslige puljemidler ( kr.) viste sig at være tidskrævende og kompliceret. Beløbet blev bevilget, men projektet blev aldrig igangsat, - se årsag neden for. Udfordring 3) Forankring af projektet lokalt med lokal og frivillig arbejdskraft. Det lykkedes aldrig at forankre projektet hos lokale frivillige ildsjæle. Foreningens bestyrelse 'kørte' hele forløbet med projektbeskrivelse og ansøgninger, men havde aldrig brugerne med. Hulgård (p ) fremhæver, at sociale netværk og sociale værdier i dag har afgørende betydning på alle niveauer i samfundet, så de kan karakteriseres som egentlige ressourcer. De er ikke blot nødvendige 1. for det enkelte menneskes status og mobilitet 2. men også for et lokalsamfunds blomstring eller afblomstring Læring: Projektet var som landsbyinitiativ godt, jfr. ovenfor 'Forventet effekt af projektet'. Men at bestyrelsen ikke forstod at forankre projektet i de lokale ressourcer (sociale netværk), må ses som den egentlige årsag til at at projektet ikke fik lokalsamfundet til at blomstre