Vil du vide mere? Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vil du vide mere? Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet"

Transkript

1 Vil du vide mere? I løbet af konferencedagen vil vi indsamle yderligere materiale i form af fotos, videoer og spørgsmål, som vil blive tilgængelige online. Scan koden nedenfor eller følg linket og få adgang til mere materiale efter konferencen. Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet Randers Social- og Sundhedsskole 3

2 . Indholdsfortegnelse Dette infohæfte er udarbejdet af Randers Social- og Sundhedsskole i forbindelse med Ph.d. konferencen 30. oktober 2012 Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet. Formålet med hæftet er at give et indblik i Afhandlingen tilbyder... s. 1 noget af Ph.d. afhandlingens indhold, hvilke tanker og udviklingstiltag projektet har genereret på skolen samt at tilføre et interaktivt perspektiv i form af videoklip og refleksionsspørgsmål. Resumé af afhandlingen s. 3 I hæftet henvises løbende til sider i bogen, så det er let at finde mere information hvis man ønsker at gå i dybden med et bestemt emne. Afhandlingen tilbyder Afhandlingen giver et indblik i social- og sundhedshjælperelevers forhandling og tilegnelse af en subjektivitet som social- og sundhedshjælpere. Læringsperspektivet i afhandlingen bygger således på en forståelse af læring som elevernes proces mod en ændret subjektivitet. Med udgangspunkt i elevernes egne italesættelser samt observationsvinklen i projektet udforskes og perspektiveres elevernes forløb. Der sættes fokus på den ofte forvirrende læreproces, eleverne må navigere i, når de fortællespor der opleves på skolen er forskellige fra de fortællespor der opleves i praksis. Anne Winther Jensen mener, det er vigtigt at der etableres refleksionsrum i forhold til de forskellige fortællespors mobilisering i uddannelsen. Formålet skal her være at italesætte de modsætningsfyldte tilbud om faglig subjektivering eleverne stilles overfor, sådan at eleverne kan beslutte hvilken slags social- og sundhedshjælper de ønsker at blive. Anne Winther Jensen har desuden haft øje for den store elevdiversitet der skaber en række udfordringer for underviserne i klasserummet; udfordringer der er kommet til udtryk ved observation af klasserumssituationer. QR-koder Med en skanner-app f.eks. Scan kan du rundt omkring i hæftet få adgang til mere indhold. App en kan hentes gratis i itunes Appstore eller på Google Play. Tænd app en og før din telefon eller tablet hen over koden, så kommer du automatisk videre. Har du ikke en skanner-app, kan du i stedet besøge Forskningsspørgsmål s. 5 Vigtige begreber s. 6 Oversigt over fortællespor s. 7 Refleksionsspørgsmål I s. 8 Pædagogiske udviklingstiltag s. 9 Refleksionsspørgsmål II s. 11 Video: Baggrunden for ph.d. projektet På Randers Social- og Sundhedsskole ønsker vi at blive klogere på, hvad der skal til for, at en elev kan koble teori og praksis. Vi ser det lykkes for mange af vores elever, men hvad er det der går galt, når det ikke lykkes? Direktør Vibeke Nielsen, fortæller mere i videoen. 1 2

3 Resumé af afhandlingen Det følgende er et uddrag af ph.d. afhandlingen Sosu-elevers lærings i skole-prak-samspillet af Anne Winther Jensen. Side Afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet er et casestudie, hvis genstandsfelt er social- og sundhedsuddannelsernes trin 1, uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Projektets overordnede fokus er på elevernes læring i og under hele uddannelsen, hvilket vil sige, at det processuelle perspektiv og sammenhængsdimensionen er fremtrædende. Eleverne forventes under uddannelsen at tilegne sig en professionel identitet som social- og sundhedshjælpere. Forløbet og karakteren af denne identitetsudviklingsproces undersøges i projektet med en forståelse af identitet som subjektivitet og læring som subjektiveringsprocesser. Afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål lyder: Hvordan bidrager uddannelsesforløbet til elevernes subjektivering som social- og sundhedshjælpere? Dette udforskes ud fra antagelsen om, at uddannelsen igennem struktur og indhold stiller subjektpositioner til rådighed for eleverne og herved former dem; denne dimension er i elevperspektivet en passiv dimension. Samtidig antages eleverne i interaktioner at have indflydelse ved at kunne acceptere, afvise, stræbe efter de til rådighedsstillede eller andre positioner; det vil sige en aktiv dimension. Derudover antages interaktionsniveauet at være indlejret i institutionsog samfundsniveauet, således at niveauerne er at betragte som værende sammenvævede og gensidigt influerende. Den teoretiske tilgang er poststrukturalistisk og især funderet på Michel Foucaults og Bronwyn Davies teoretiseringer. Der er således tale om en kombination af en diskursanalytisk og kritisk etnografisk tilgang med en ana-lyseproces, der bevæger sig indefra-ud. Analyser af interaktioner mellem elever, undervisere, vejledere og ældre udgør omfangsmæssigt den største del af afhandlingen, mens institutionsniveauet i form af undervisernes situation og holdninger samt en perspektivering til diskurser udgør en mindre del. Sidstnævnte perspektivering foretages ud fra eksisterende uddannelses- og aldringsdiskursanalyser. Derudover indgår analyser af fire elevers tilblivelse som social- og sundhedshjælper(elever). Konstruktionen af det empiriske materiale er sket med begreberne positionering, praksisser, begreber og rumlige forhold, og analysen er centreret omkring begreberne fortællespor, subjektivering og agency. Over-ordnet set er der fokus på marginaliseringer, brud og modstand. Det empiriske materiale omfatter observationer på skole- og i praktikperioderne, interview med elever, undervisere, vejledere og skolens direktør, samt uddannelsesnære dokumenter som bekendtgørelse, uddannelsesordning mv. I projektet er to hold med i alt 56 elever blevet fulgt gennem hele deres uddannelse. Analyserne af skoleperioderne peger på in- og eksklusionsprocesser relateret til subjektpositionen studerende, som er den position, eleverne først og fremmest bliver tilbudt. Denne position omfatter bl.a. ansvar for egen læring samt forestillingen om et vist overblik; elementer der tilgodeser en mindre del af eleverne, mens flertallet har svært ved at indgå i positionen. Derudover viser analyserne også, at der 3 i uddannelsen er en dominerende forestilling om, at eleverne opnår en helhedsforståelse af, hvad det vil øget mulighed for at forhandle deres positioner. Afhandlingen afsluttes med en række spørgsmål, sige at være social- og sundhedshjælper. Indholdet i denne helhedsforståelse er på skolen først og frem- der kan danne udgangspunkt for omtalte refleksionsproces. 4 mest karakteriseret ved en mobilisering af fortællesporet sygeplejerske, der i afhandlingen er defineret ved fokus på det patologiske, det helbredende, det ekstraordinære - det forskelsgørende. Aktivering og motivering af de ældre er vigtige elementer i dette fortællespor. Sekundært mobiliseres på skolen lønarbejder-fortællesporet med fokus på de ansattes arbejdsforhold, bl.a. miljø, løn og arbejdstid og samvær. I praktikkerne bliver yderligere et andet fortællespor samt blandinger af de tre spor aktualiseret dels af de ansatte, dels af de ældre. Det er husmor-fortællesporet karakteriseret ved det omsorgsfulde, hyggelige og praktiske det almindelige, forebyggende og trivielle. På skolen bliver mobiliseringerne af de forskellige fortællespor ikke diskuteret, og det er dermed op til eleverne selv at reflektere over aktualiseringerne. Eftersom dette for en del af eleverne er en meget svær opgave, bliver det af afgørende betydning, hvilke praksisser eleverne oplever og indgår i på praktikstederne. Analyserne af undervisernes situation og holdninger peger på, at underviserne i udstrakt grad føler sig fanget i dilemmaer, der i de fleste tilfælde er relateret til modsætningen mellem den overordnede tilstræbte studerende position og hovedparten af elevernes begrænsede mulighed for at indgå heri. Dertil kommer at underviserne er meget optaget af af hensyn til den enkelte elev at få eleverne godt igennem uddannelsen, men at de samtidig af og til er i tvivl om, hvorvidt nogle elever vil være i stand til at tage sig af de ældre med behov for hjælp. I disse tilfælde føler underviserne sig fanget mellem hensynet til eleven og de ældre. Generelt peger analyserne på, at elever såvel som undervisere har få modstandsmuligheder i forhold til de positioner som udviklende mennesker de på forskellige planer er tilbudt, og diskurs-perspektiveringen indikerer, at mange af undervisernes pædagogiske dilemmaer er indlejret i forskellige pædagogiske diskurser gennem tiden. De subjektpositioner, der på skolen stilles til rådighed for eleverne, skaber samtidig subjektpositioner for de ældre, som eleverne har med ud i praktik som forventninger til de ældre. I det omfang de ældre efterspørger andre positioner, det vil sige mobiliserer andre fortællespor end eleverne opstår et brud mellem tilbudte og efterspurgte positioner. Diskursperspektiveringen peger på, at aktivering og motivering, der er gennemgående elementer i de hjælperforståelser, eleverne bliver tilbudt, mere generelt er udbredte, dominerende fænomener. Afhandlingen viser, at et skift fra den p.t. dominerende identitets-helhedsforståelse til subjektivitet med fokus på fragmentering og modsætninger bedre ville kunne gribe elevernes i nogle tilfælde modsatrettede oplevelser. Elevernes tilblivelsesproces som social- og sundhedshjælpere kunne derved inkludere refleksion over de forskellige fortællespor, som eleverne uundgåeligt vil møde, og som må betragtes som eventuelt ligeværdige og under alle omstændigheder overvejelsesværdige fortællespor. Helt grundlæggende peger afhandlingen på behovet for elevers og underviseres refleksion over, hvilke diskurser de er konstitueret af, hvilket kunne føre til mulighed for, at de kunne forholde sig til og evt. afvise nogle diskurser og fortællespor. Sidstnævnte er ensbetydende med muligheden for at stille spørgsmålet: Hvem kan jeg ellers blive?, hvilket er afhandlingens agencyperspektiv. Afhandlingen peger på, at refleksion over fortællespor og diskurser formentlig også vil give de ældre

4 Forskningsspørgsmål Ph.d. afhandlingen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Hvordan bidrager uddannelsesforløbet til elevernes subjektivering som social- og sundhedshjælpere? Dette udforskes gennem spørgsmålene: Hvordan positioneres og positionerer eleverne sig i en mobilisering af forskellige fortællespor over uddannelsens tidsperiode og på uddannelsens forskellige steder skole og praktiksteder? Hvilke praksisser er i spil? Hvordan er de mobiliserede fortællespor influeret af diskurser i det omgivende samfund? Vigtige begreber Agency: Agency-perspektivet er for social- og sundhedshjælperelever og undervisere at forholde sig til den eller de diskurser gennem hvilke de er konstitueret. Diskurser: Fortællespor: Fortællespor er skabeloner for, hvordan en person forstår sig selv. Sporerne er baseret på samfundets velkendte stereotyper f.eks. en mor, far, elev, lærer osv. Da der netop er tale om stereotyper vil definitionen af f.eks. en god elev være forskellig fra klasserum til klasserum afhængig af uddannelse og underviser. Opfattelsen af en stereotyp er også kulturafhængig og er således ikke konstant. (Side 73) Fortællespor er således både en måde at forstå sig selv, men pålægger også personen en bestemt måde at handle på baseret på hvad der passer sig for det bestemte fortællespor. Læring: I afhandlingen forstås læring som en proces mod en ændret subjektivitet. Forankringen af elevernes læring er set i elevernes perspektiv. Video: Cooperative learning og gruppedannelse På baggrund af ph.d. projektet har Randers Social- og Sundhedsskole ændret i metoden for gruppedannelse på skolen så der i dag tages udgangspunkt i cooperative learning tilgangen. Dette har haft en god effekt for både det sociale og faglige miljø i klassen. Subjektivering: Subjektivering af en person er en livslang proces der handler om at skabe en mig-hed forstået som mig set adskilt fra andre. Subjektiveringsprocessen foregår dels ved at personen oplever at blive positioneret på bestemte måder og dels ved at personen fortolker oplevelser gennem velkendte fortællespor, begreber og billeder, som man har taget til sig som sine egne. Underviser Susanne Krogsgaard fortæller mere på videoen. 5 6

5 Sygeplejerske-fortællespor Fortællesporet sygeplejeske indeholder et fokus på det patalogiske, det helbredende, det ekstraordinære det forskelsgørende Desuden fylder motivering og aktivering af den ældre. Lønarbejder-fortællespor Lønarbejder fortællesporet har et fokus på miljø, løn, arbejdstid og samvær og andet omhandlende arbejdsforhold. Husmor-fortællespor Det omsorgsfulde, det hyggelige og det praktiske samt det almindelige, forbyggende og trivielle er fremherskende i dette fortællespor der, til forskel fra de andre spor, kun kommer til udtryk i praktikken. Studerende-subjektposition Ifølge Anne Winther Jensen er subjektpositionen Studerende den position, eleverne først og fremmest bliver tilbudt. Denne indeholder en tanke om ansvar for egen læring og en forventning om, at eleverne er i stand til at danne sig et vist overblik. (Læs mere i ph.d. afhandlingen side 352) Video: Clash mellem kulturerne Elever og undervisere må indimellellen hoppe over store kulturelle grøfter, når de i samspil skal finde frem til og understøtte dannelsen af Den gode Socialog Sundhedshjælper. På baggrund af ph.d. projektet og afhandlingen har vi på Randers Social- og Sundhedsskole samlet en række refleksionsspørgsmål de fleste i forlængelse af dem Anne Winther Jensen har opstillet (se side 11), som vi håber kan bidrage til yderligere fordybelse og debat. Dilemmaer I forlængelse af Anne Winther Jensens spørgsmål om underviserdilemmaer: Hvilke konkrete ekstra-tilbud kunne man forestille sig rettet mod hhv. elever der ønsker at blive socialog sundhedshjælpere og elever der ønsker at videreuddanne sig? I forlængelse af Anne Winther Jensens spørgsmål om dilemmaer generelt: Hvem har ansvar for reduktion af hvilke dilemmaer? Hvordan kan man som underviser arbejde med det dilemma man sættes i, når man er i tvivl om hvorvidt nogle elever vil være i stand til at tage af de ældre, men samtidig ønsker at få eleverne godt i igennem uddannelsen? Fortællespor Kunne du forestille dig andre fremherskende fortællespor hos eleverne, end de 3 der beskrives i afhandlingen? Hvordan kunne man karakterisere dem? Hvordan ser du begrebet professionel omsorg i forhold til husmorfortællesporet? Hvordan vil et fortællespor om det at være myndighedsperson bidrage til at nuancere lønarbejder fortællesporet? Hvordan kan man konkret italesætte og arbejde med de forskellige typer af fortællespor? Oplever du, at flertallet af eleverne har svært ved at leve op til skolens/din definition af subjektpositionen studerende? Hvad kan dette betyde for dig/for undervisningen/for eleverne? Skole-praktiksamarbejde Hvordan kan skole-praktik i samarbejde reflektere fortællesporene? Hvordan kan skole og praktik i fællesskab sætte fokus på overgangene mellem praktik og skole? Underviser og kontaktlærer Lotte Povlsen fortæller mere i videoen 7 8

6 Af kommunikationsmedarbejder på Randers Social- og Sundhedsskole Marie Holm I Ph.d. projektet Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet har Anne Winther Jensen fra Livslang Læring på Roskilde Universitet givet skolen mulighed for at træde et skridt tilbage og få øje på nogle af de blinde pletter der naturligt opstår i forhold til eleverne, når man samtidig har en direkte relation til dem. Anne Winther Jensen har som udenforstående udført feltarbejde med fokus på social- og sundhedshjælpereleverne i form af en række interviews og observationer blandt andet i klasserumssituationer. I denne artikel præsenteres nogle af de pædagogiske udviklingstiltag og refleksioner Anne Winter Jensens arbejde har medført på skolen. Direktør Vibeke Nielsen fra Randers Social- og Sundhedsskole omtaler det der sker når en elev går fra skole til praktik (og tilbage igen), som lidt af et black box mysterium. Det er svært, med de metoder der er tilgængelige i dag, at få et samlet indblik i, hvad det er der skal til, for at en elev er i stand til at koble den almene teoretiske viden fra skolen og de specifikke færdigheder fra praktikken og dermed blive en god social- og sundhedshjælper. Med udgangspunkt i dette spørgsmål, har skolen over de sidste tre år samarbejdet med Anne Winther Jensen der har skrevet sin ph.d. om sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet. Undervejs har Anne Winter Jensen afholdt opsamlingsmøder med indblik i udvalgte observationer, hvilket har bidraget til en løbende udvikling og debat på skolen i hele projektforløbet. Cooperative Learning og gruppedannelse Gruppearbejde er en naturlig del af hverdagen på Randers Social- og Sundhedsskole. Forud for dette går gruppedannelse der blev ét af nedslagspunkterne i Anne Winther Jensens observationer. Hverdagen i klasserummet er kompleks med mange bolde der skal holdes i luften på en gang. Underviserens styring og strategi i forhold til gruppedannelse kan dermed indimellem glide i baggrunden således at eleverne, mere eller mindre planlagt, reelt selv kommer til at forestå gruppedannelsen. Øget fokus på overgangene Selv hvis vi befandt os i den perfekte verden, hvor alt går fuldstændig som det skal på skolebænken er opgaven ikke slut, når eleven træder fra skolen og ud i praktikken. Det er netop i overgangene mellem skole og praktik samt praktik og skole, at eleverne er allermest sårbare og skolen i samarbejde med praktikken har en stor fælles opgave et løfte. På baggrund af elevinterviews fra ph.d. projektet, er det blevet klart for os, at vi skal finde nogle fælles løsninger der i højere grad forbereder eleverne til at skulle i praktik, men også som sørger for, at eleverne bliver modtaget på bedst mulig måde i såvel praktik som tilbage på skolen. Ph.d. projektet har givet os en unik mulighed for at se uddannelsesforløbet fra elevernes perspektiv og ud fra nogle andre logikker end dem vi arbejder med til daglig. Derigennem har vi kunnet italesætte nogle af de sårbare processer der finder sted i forbindelse med uddannelsesforløbet. Herfra kan vi nu skabe fælles løsninger som både undervisere og elever får gavn af. Video: Underviserens opgaver Det er vigtigt, at undervisere tager ejerskab, og er bevidste om hvordan deres undervisning opfattes af eleverne. Underviser Find Greve fortæller mere på videoen. Observationer og interviews med elever viste, at netop gruppedannelsesituationerne er en stor del af det sociale liv i klassen og indeholder såvel eksklusions- som inklusionsprocesser. Det medførte at nogle elever følte sig meget utrygge og således brugte mange følelsesmæssige ressourcer på gruppedannelsen. Dette var uhensigtsmæssigt, da eleverne derved ofte efterfølgende havde svært ved at koncentrere sig om det der blev opfattet som den egentlige opgave, nemlig gruppearbejdet. Som konsekvens af denne opdagelse har underviserne taget konceptet om cooperative learning og klasserumsstyring til sig og har i dag i langt højere grad hånd i hanke med den type af processer gruppedannelse er en del af. Ejerskab overfor stoffet og materiale Begrebet klasserumsstyring har medført en øget refleksion hos underviserne i forhold til deres anvendelse af undervisningsmaterialer. Observationer fra ph.d. projektet har bekræftet underviserne i, at det er vigtigt, ikke blot at kende det stof man skal undervise i, men også at tage ejerskab, brænde for emnet og bruge nogle ressourcer på, at gøre det materiale man anvender, til sit eget. Som underviser er det 9 vigtigt, at man løbende stiller sig undersøgende overfor, om det man selv mener, har hovedfokus i éns undervisning, også er det der fylder for eleverne og at eleverne får det ud af undervisningen, som er 10 formålet.

7 Anne Winter Jensen har udarbejdet en række overvejelsesforslag, som i det følgende kan læses i spørgsmålsform. Spørgsmålene er tænkt til at indgå i skolens pædagogiske refleksionsprocesser og er ikke spørgsmål, som konkret skal stilles til nogle af nogle andre. Spørgsmålene kan desuden ses i afhandlingen side Afhandlingens påpegede indlejretheder og agency Hvilken subjektivering får(skaber man som elev, og hvad kan man overveje ud fra indsigt i, at det er denne skabelse af subjektivitet, der er mulighedsrum for? (se evt. kapitel 9 for uddybning). Hvem bliver man som underviser (subjektivering) i kraft af den undervisning, man bedriver? Hvilke diskurser er man konstitueret af, og hvilke diskurser intersecter med hvilke, og hvordan forholder man sig til disse diskurser og samarbejder? Hvilke fortællespor har man taget til sig som selv i forhold til sin undervisning? Hvordan skabes der mulighed for refleksion over forskellige, tilstedeværende, muligvis ligeværdige aktualiserede fortællespor i elevernes praktik? Hvilke muligheder giver det at tænke i subjektivitet frem for identitet? Hvordan får man øje på modstand, og hvad kan modstand bruges til? Subjektpositioner for de lærende Hvorfor er den overordnede tilstræbte subjektposition, den studerende? Hvilke elevgrupper (jf. empiriske grupper) vil have fordel/ulempe af en redefinering af den overordnede tilstræbte lærende subjektposition? Hvilket elevsyn (jf. analyser) har man som underviser og team? Generelt i forhold til afhandlingens dilemma-påpegning Hvordan reduceres dilemmaerne eftersom de ikke er naturgivne? Rum Hvad betyder rum, placeringer og (manglende) omplaceringer i forhold til udstillede in- og eksklusioner i skolesettingen? Hvad betyder de specialiserede klasserums særlige karakter i denne forbindelse? I forhold til elevernes praktikoplevelser Hvordan er praktikstedets fysiske indretning, og hvad betyder det i forhold til fx muligheden for at iagt tage og imitere et beboer-relateret fagligt rum? Hvilke fortællespor bliver af hvem i hvilke rum mobiliseret? Video: Fokus på overgangene Overgange mellem skole og praktik er et sårbart område for vores elever. Derfor ønsker vi, at skabe nye løsninger for underviser og elever. Direktør, Vibeke Nielsen, fortæller mere i videoen Underviserdilemmaer Indhold og tempo niveau: Hvem skal undervisningen (fx abstraktionsniveau og tempo) rette sig mod? Hvordan tilgodeser man ved niveautilrettelæggelse bedst fremtidens ældre? Hvordan balanceres niveauet i forhold til de videreuddannelsesfokuserede og de elever, for hvem hjælperniveauet er det umiddelbare mål? Er det muligt at prioritere begge grupper på samme tid? I givet fald hvordan? Hvem skal eventuelle ekstra-tilbud rette sig imod og i hvilken sammenhæng med niveautilrettelæggelsen? Ansvar for læring Hvem skal påtage sig hvilken grad af ansvar med hvilke konsekvenser for forskellige elevgrupper (empirisk, aktiv deltagelse)? Hvad betyder det i forhold til in- og eksklusioner at uddelegere/inddrage ansvar til/fra eleverne? 11 12

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet

Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet Anne Winther Jensen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet Analyser af klasserum, praktik og elevtilblivelser Ph.d.-afhandling Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det.

Praksis Info. Vi er meget glade for at kunne byde et nyt medie til kommunikation. velkommen og håber, at I vil tage godt imod det. Praksis Info I DETTE NUMMER: Spændende nye læringsrum På Fredericia Sygehus Opstart af ny spændende innovationslinje Overgangssamtaler og læringspraktik giver bonus SOSU Skills sætter fokus på uddannelserne

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Henning Vinther Rasmussen Mette Nørregaard Christensen red. Naturfag2. SOSU CARE Social- og sundhedsassistenter

Henning Vinther Rasmussen Mette Nørregaard Christensen red. Naturfag2. SOSU CARE Social- og sundhedsassistenter SOSU CARE Social- og sundhedselever Rune Runesen Dorthea Chemnitz og Helle Ravn red. Naturfag1 Indeholder også: Arbejdsmiljø og ergonomi Rune Runesen Dorthea Chemnitz og Helle Ravn red. Naturfag1 Rehabilitering

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 15. juni 2012 /cbc Til stede: Afbud: Karin Ejlersen, Anders Halling, Rie Sørensen, Vibeke Engell-Sørensen, Britta Knudsen, Tine Thordén,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring

Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 -

Indholdsfortegnelse - 1 - Indholdsfortegnelse Fakta om kommunen... 2 Visioner og værdigrundlag... 2 Center for Skole og Dagtilbud... 2 Vigtige telefonnumre i Center for Skole og Dagtilbud... 2 Den gode praktik... 2 Optagelse...

Læs mere

Lokale uddannelsesplaner

Lokale uddannelsesplaner Lokale uddannelsesplaner For social- og sundhedsuddannelserne 2013 KURSER AKADEMIUDDANNELSE N Socia l- og sundh ed hjælp ser Social- og sundhedsassistent Ambulancebehandler Grundforløbet Pædagogisk assistent

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere