Vil du vide mere? Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vil du vide mere? Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet"

Transkript

1 Vil du vide mere? I løbet af konferencedagen vil vi indsamle yderligere materiale i form af fotos, videoer og spørgsmål, som vil blive tilgængelige online. Scan koden nedenfor eller følg linket og få adgang til mere materiale efter konferencen. Infohæfte baseret på Ph.d.-afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet Randers Social- og Sundhedsskole 3

2 . Indholdsfortegnelse Dette infohæfte er udarbejdet af Randers Social- og Sundhedsskole i forbindelse med Ph.d. konferencen 30. oktober 2012 Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet. Formålet med hæftet er at give et indblik i Afhandlingen tilbyder... s. 1 noget af Ph.d. afhandlingens indhold, hvilke tanker og udviklingstiltag projektet har genereret på skolen samt at tilføre et interaktivt perspektiv i form af videoklip og refleksionsspørgsmål. Resumé af afhandlingen s. 3 I hæftet henvises løbende til sider i bogen, så det er let at finde mere information hvis man ønsker at gå i dybden med et bestemt emne. Afhandlingen tilbyder Afhandlingen giver et indblik i social- og sundhedshjælperelevers forhandling og tilegnelse af en subjektivitet som social- og sundhedshjælpere. Læringsperspektivet i afhandlingen bygger således på en forståelse af læring som elevernes proces mod en ændret subjektivitet. Med udgangspunkt i elevernes egne italesættelser samt observationsvinklen i projektet udforskes og perspektiveres elevernes forløb. Der sættes fokus på den ofte forvirrende læreproces, eleverne må navigere i, når de fortællespor der opleves på skolen er forskellige fra de fortællespor der opleves i praksis. Anne Winther Jensen mener, det er vigtigt at der etableres refleksionsrum i forhold til de forskellige fortællespors mobilisering i uddannelsen. Formålet skal her være at italesætte de modsætningsfyldte tilbud om faglig subjektivering eleverne stilles overfor, sådan at eleverne kan beslutte hvilken slags social- og sundhedshjælper de ønsker at blive. Anne Winther Jensen har desuden haft øje for den store elevdiversitet der skaber en række udfordringer for underviserne i klasserummet; udfordringer der er kommet til udtryk ved observation af klasserumssituationer. QR-koder Med en skanner-app f.eks. Scan kan du rundt omkring i hæftet få adgang til mere indhold. App en kan hentes gratis i itunes Appstore eller på Google Play. Tænd app en og før din telefon eller tablet hen over koden, så kommer du automatisk videre. Har du ikke en skanner-app, kan du i stedet besøge Forskningsspørgsmål s. 5 Vigtige begreber s. 6 Oversigt over fortællespor s. 7 Refleksionsspørgsmål I s. 8 Pædagogiske udviklingstiltag s. 9 Refleksionsspørgsmål II s. 11 Video: Baggrunden for ph.d. projektet På Randers Social- og Sundhedsskole ønsker vi at blive klogere på, hvad der skal til for, at en elev kan koble teori og praksis. Vi ser det lykkes for mange af vores elever, men hvad er det der går galt, når det ikke lykkes? Direktør Vibeke Nielsen, fortæller mere i videoen. 1 2

3 Resumé af afhandlingen Det følgende er et uddrag af ph.d. afhandlingen Sosu-elevers lærings i skole-prak-samspillet af Anne Winther Jensen. Side Afhandlingen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet er et casestudie, hvis genstandsfelt er social- og sundhedsuddannelsernes trin 1, uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Projektets overordnede fokus er på elevernes læring i og under hele uddannelsen, hvilket vil sige, at det processuelle perspektiv og sammenhængsdimensionen er fremtrædende. Eleverne forventes under uddannelsen at tilegne sig en professionel identitet som social- og sundhedshjælpere. Forløbet og karakteren af denne identitetsudviklingsproces undersøges i projektet med en forståelse af identitet som subjektivitet og læring som subjektiveringsprocesser. Afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål lyder: Hvordan bidrager uddannelsesforløbet til elevernes subjektivering som social- og sundhedshjælpere? Dette udforskes ud fra antagelsen om, at uddannelsen igennem struktur og indhold stiller subjektpositioner til rådighed for eleverne og herved former dem; denne dimension er i elevperspektivet en passiv dimension. Samtidig antages eleverne i interaktioner at have indflydelse ved at kunne acceptere, afvise, stræbe efter de til rådighedsstillede eller andre positioner; det vil sige en aktiv dimension. Derudover antages interaktionsniveauet at være indlejret i institutionsog samfundsniveauet, således at niveauerne er at betragte som værende sammenvævede og gensidigt influerende. Den teoretiske tilgang er poststrukturalistisk og især funderet på Michel Foucaults og Bronwyn Davies teoretiseringer. Der er således tale om en kombination af en diskursanalytisk og kritisk etnografisk tilgang med en ana-lyseproces, der bevæger sig indefra-ud. Analyser af interaktioner mellem elever, undervisere, vejledere og ældre udgør omfangsmæssigt den største del af afhandlingen, mens institutionsniveauet i form af undervisernes situation og holdninger samt en perspektivering til diskurser udgør en mindre del. Sidstnævnte perspektivering foretages ud fra eksisterende uddannelses- og aldringsdiskursanalyser. Derudover indgår analyser af fire elevers tilblivelse som social- og sundhedshjælper(elever). Konstruktionen af det empiriske materiale er sket med begreberne positionering, praksisser, begreber og rumlige forhold, og analysen er centreret omkring begreberne fortællespor, subjektivering og agency. Over-ordnet set er der fokus på marginaliseringer, brud og modstand. Det empiriske materiale omfatter observationer på skole- og i praktikperioderne, interview med elever, undervisere, vejledere og skolens direktør, samt uddannelsesnære dokumenter som bekendtgørelse, uddannelsesordning mv. I projektet er to hold med i alt 56 elever blevet fulgt gennem hele deres uddannelse. Analyserne af skoleperioderne peger på in- og eksklusionsprocesser relateret til subjektpositionen studerende, som er den position, eleverne først og fremmest bliver tilbudt. Denne position omfatter bl.a. ansvar for egen læring samt forestillingen om et vist overblik; elementer der tilgodeser en mindre del af eleverne, mens flertallet har svært ved at indgå i positionen. Derudover viser analyserne også, at der 3 i uddannelsen er en dominerende forestilling om, at eleverne opnår en helhedsforståelse af, hvad det vil øget mulighed for at forhandle deres positioner. Afhandlingen afsluttes med en række spørgsmål, sige at være social- og sundhedshjælper. Indholdet i denne helhedsforståelse er på skolen først og frem- der kan danne udgangspunkt for omtalte refleksionsproces. 4 mest karakteriseret ved en mobilisering af fortællesporet sygeplejerske, der i afhandlingen er defineret ved fokus på det patologiske, det helbredende, det ekstraordinære - det forskelsgørende. Aktivering og motivering af de ældre er vigtige elementer i dette fortællespor. Sekundært mobiliseres på skolen lønarbejder-fortællesporet med fokus på de ansattes arbejdsforhold, bl.a. miljø, løn og arbejdstid og samvær. I praktikkerne bliver yderligere et andet fortællespor samt blandinger af de tre spor aktualiseret dels af de ansatte, dels af de ældre. Det er husmor-fortællesporet karakteriseret ved det omsorgsfulde, hyggelige og praktiske det almindelige, forebyggende og trivielle. På skolen bliver mobiliseringerne af de forskellige fortællespor ikke diskuteret, og det er dermed op til eleverne selv at reflektere over aktualiseringerne. Eftersom dette for en del af eleverne er en meget svær opgave, bliver det af afgørende betydning, hvilke praksisser eleverne oplever og indgår i på praktikstederne. Analyserne af undervisernes situation og holdninger peger på, at underviserne i udstrakt grad føler sig fanget i dilemmaer, der i de fleste tilfælde er relateret til modsætningen mellem den overordnede tilstræbte studerende position og hovedparten af elevernes begrænsede mulighed for at indgå heri. Dertil kommer at underviserne er meget optaget af af hensyn til den enkelte elev at få eleverne godt igennem uddannelsen, men at de samtidig af og til er i tvivl om, hvorvidt nogle elever vil være i stand til at tage sig af de ældre med behov for hjælp. I disse tilfælde føler underviserne sig fanget mellem hensynet til eleven og de ældre. Generelt peger analyserne på, at elever såvel som undervisere har få modstandsmuligheder i forhold til de positioner som udviklende mennesker de på forskellige planer er tilbudt, og diskurs-perspektiveringen indikerer, at mange af undervisernes pædagogiske dilemmaer er indlejret i forskellige pædagogiske diskurser gennem tiden. De subjektpositioner, der på skolen stilles til rådighed for eleverne, skaber samtidig subjektpositioner for de ældre, som eleverne har med ud i praktik som forventninger til de ældre. I det omfang de ældre efterspørger andre positioner, det vil sige mobiliserer andre fortællespor end eleverne opstår et brud mellem tilbudte og efterspurgte positioner. Diskursperspektiveringen peger på, at aktivering og motivering, der er gennemgående elementer i de hjælperforståelser, eleverne bliver tilbudt, mere generelt er udbredte, dominerende fænomener. Afhandlingen viser, at et skift fra den p.t. dominerende identitets-helhedsforståelse til subjektivitet med fokus på fragmentering og modsætninger bedre ville kunne gribe elevernes i nogle tilfælde modsatrettede oplevelser. Elevernes tilblivelsesproces som social- og sundhedshjælpere kunne derved inkludere refleksion over de forskellige fortællespor, som eleverne uundgåeligt vil møde, og som må betragtes som eventuelt ligeværdige og under alle omstændigheder overvejelsesværdige fortællespor. Helt grundlæggende peger afhandlingen på behovet for elevers og underviseres refleksion over, hvilke diskurser de er konstitueret af, hvilket kunne føre til mulighed for, at de kunne forholde sig til og evt. afvise nogle diskurser og fortællespor. Sidstnævnte er ensbetydende med muligheden for at stille spørgsmålet: Hvem kan jeg ellers blive?, hvilket er afhandlingens agencyperspektiv. Afhandlingen peger på, at refleksion over fortællespor og diskurser formentlig også vil give de ældre

4 Forskningsspørgsmål Ph.d. afhandlingen er udarbejdet med udgangspunkt i følgende forskningsspørgsmål: Hvordan bidrager uddannelsesforløbet til elevernes subjektivering som social- og sundhedshjælpere? Dette udforskes gennem spørgsmålene: Hvordan positioneres og positionerer eleverne sig i en mobilisering af forskellige fortællespor over uddannelsens tidsperiode og på uddannelsens forskellige steder skole og praktiksteder? Hvilke praksisser er i spil? Hvordan er de mobiliserede fortællespor influeret af diskurser i det omgivende samfund? Vigtige begreber Agency: Agency-perspektivet er for social- og sundhedshjælperelever og undervisere at forholde sig til den eller de diskurser gennem hvilke de er konstitueret. Diskurser: Fortællespor: Fortællespor er skabeloner for, hvordan en person forstår sig selv. Sporerne er baseret på samfundets velkendte stereotyper f.eks. en mor, far, elev, lærer osv. Da der netop er tale om stereotyper vil definitionen af f.eks. en god elev være forskellig fra klasserum til klasserum afhængig af uddannelse og underviser. Opfattelsen af en stereotyp er også kulturafhængig og er således ikke konstant. (Side 73) Fortællespor er således både en måde at forstå sig selv, men pålægger også personen en bestemt måde at handle på baseret på hvad der passer sig for det bestemte fortællespor. Læring: I afhandlingen forstås læring som en proces mod en ændret subjektivitet. Forankringen af elevernes læring er set i elevernes perspektiv. Video: Cooperative learning og gruppedannelse På baggrund af ph.d. projektet har Randers Social- og Sundhedsskole ændret i metoden for gruppedannelse på skolen så der i dag tages udgangspunkt i cooperative learning tilgangen. Dette har haft en god effekt for både det sociale og faglige miljø i klassen. Subjektivering: Subjektivering af en person er en livslang proces der handler om at skabe en mig-hed forstået som mig set adskilt fra andre. Subjektiveringsprocessen foregår dels ved at personen oplever at blive positioneret på bestemte måder og dels ved at personen fortolker oplevelser gennem velkendte fortællespor, begreber og billeder, som man har taget til sig som sine egne. Underviser Susanne Krogsgaard fortæller mere på videoen. 5 6

5 Sygeplejerske-fortællespor Fortællesporet sygeplejeske indeholder et fokus på det patalogiske, det helbredende, det ekstraordinære det forskelsgørende Desuden fylder motivering og aktivering af den ældre. Lønarbejder-fortællespor Lønarbejder fortællesporet har et fokus på miljø, løn, arbejdstid og samvær og andet omhandlende arbejdsforhold. Husmor-fortællespor Det omsorgsfulde, det hyggelige og det praktiske samt det almindelige, forbyggende og trivielle er fremherskende i dette fortællespor der, til forskel fra de andre spor, kun kommer til udtryk i praktikken. Studerende-subjektposition Ifølge Anne Winther Jensen er subjektpositionen Studerende den position, eleverne først og fremmest bliver tilbudt. Denne indeholder en tanke om ansvar for egen læring og en forventning om, at eleverne er i stand til at danne sig et vist overblik. (Læs mere i ph.d. afhandlingen side 352) Video: Clash mellem kulturerne Elever og undervisere må indimellellen hoppe over store kulturelle grøfter, når de i samspil skal finde frem til og understøtte dannelsen af Den gode Socialog Sundhedshjælper. På baggrund af ph.d. projektet og afhandlingen har vi på Randers Social- og Sundhedsskole samlet en række refleksionsspørgsmål de fleste i forlængelse af dem Anne Winther Jensen har opstillet (se side 11), som vi håber kan bidrage til yderligere fordybelse og debat. Dilemmaer I forlængelse af Anne Winther Jensens spørgsmål om underviserdilemmaer: Hvilke konkrete ekstra-tilbud kunne man forestille sig rettet mod hhv. elever der ønsker at blive socialog sundhedshjælpere og elever der ønsker at videreuddanne sig? I forlængelse af Anne Winther Jensens spørgsmål om dilemmaer generelt: Hvem har ansvar for reduktion af hvilke dilemmaer? Hvordan kan man som underviser arbejde med det dilemma man sættes i, når man er i tvivl om hvorvidt nogle elever vil være i stand til at tage af de ældre, men samtidig ønsker at få eleverne godt i igennem uddannelsen? Fortællespor Kunne du forestille dig andre fremherskende fortællespor hos eleverne, end de 3 der beskrives i afhandlingen? Hvordan kunne man karakterisere dem? Hvordan ser du begrebet professionel omsorg i forhold til husmorfortællesporet? Hvordan vil et fortællespor om det at være myndighedsperson bidrage til at nuancere lønarbejder fortællesporet? Hvordan kan man konkret italesætte og arbejde med de forskellige typer af fortællespor? Oplever du, at flertallet af eleverne har svært ved at leve op til skolens/din definition af subjektpositionen studerende? Hvad kan dette betyde for dig/for undervisningen/for eleverne? Skole-praktiksamarbejde Hvordan kan skole-praktik i samarbejde reflektere fortællesporene? Hvordan kan skole og praktik i fællesskab sætte fokus på overgangene mellem praktik og skole? Underviser og kontaktlærer Lotte Povlsen fortæller mere i videoen 7 8

6 Af kommunikationsmedarbejder på Randers Social- og Sundhedsskole Marie Holm I Ph.d. projektet Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet har Anne Winther Jensen fra Livslang Læring på Roskilde Universitet givet skolen mulighed for at træde et skridt tilbage og få øje på nogle af de blinde pletter der naturligt opstår i forhold til eleverne, når man samtidig har en direkte relation til dem. Anne Winther Jensen har som udenforstående udført feltarbejde med fokus på social- og sundhedshjælpereleverne i form af en række interviews og observationer blandt andet i klasserumssituationer. I denne artikel præsenteres nogle af de pædagogiske udviklingstiltag og refleksioner Anne Winter Jensens arbejde har medført på skolen. Direktør Vibeke Nielsen fra Randers Social- og Sundhedsskole omtaler det der sker når en elev går fra skole til praktik (og tilbage igen), som lidt af et black box mysterium. Det er svært, med de metoder der er tilgængelige i dag, at få et samlet indblik i, hvad det er der skal til, for at en elev er i stand til at koble den almene teoretiske viden fra skolen og de specifikke færdigheder fra praktikken og dermed blive en god social- og sundhedshjælper. Med udgangspunkt i dette spørgsmål, har skolen over de sidste tre år samarbejdet med Anne Winther Jensen der har skrevet sin ph.d. om sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet. Undervejs har Anne Winter Jensen afholdt opsamlingsmøder med indblik i udvalgte observationer, hvilket har bidraget til en løbende udvikling og debat på skolen i hele projektforløbet. Cooperative Learning og gruppedannelse Gruppearbejde er en naturlig del af hverdagen på Randers Social- og Sundhedsskole. Forud for dette går gruppedannelse der blev ét af nedslagspunkterne i Anne Winther Jensens observationer. Hverdagen i klasserummet er kompleks med mange bolde der skal holdes i luften på en gang. Underviserens styring og strategi i forhold til gruppedannelse kan dermed indimellem glide i baggrunden således at eleverne, mere eller mindre planlagt, reelt selv kommer til at forestå gruppedannelsen. Øget fokus på overgangene Selv hvis vi befandt os i den perfekte verden, hvor alt går fuldstændig som det skal på skolebænken er opgaven ikke slut, når eleven træder fra skolen og ud i praktikken. Det er netop i overgangene mellem skole og praktik samt praktik og skole, at eleverne er allermest sårbare og skolen i samarbejde med praktikken har en stor fælles opgave et løfte. På baggrund af elevinterviews fra ph.d. projektet, er det blevet klart for os, at vi skal finde nogle fælles løsninger der i højere grad forbereder eleverne til at skulle i praktik, men også som sørger for, at eleverne bliver modtaget på bedst mulig måde i såvel praktik som tilbage på skolen. Ph.d. projektet har givet os en unik mulighed for at se uddannelsesforløbet fra elevernes perspektiv og ud fra nogle andre logikker end dem vi arbejder med til daglig. Derigennem har vi kunnet italesætte nogle af de sårbare processer der finder sted i forbindelse med uddannelsesforløbet. Herfra kan vi nu skabe fælles løsninger som både undervisere og elever får gavn af. Video: Underviserens opgaver Det er vigtigt, at undervisere tager ejerskab, og er bevidste om hvordan deres undervisning opfattes af eleverne. Underviser Find Greve fortæller mere på videoen. Observationer og interviews med elever viste, at netop gruppedannelsesituationerne er en stor del af det sociale liv i klassen og indeholder såvel eksklusions- som inklusionsprocesser. Det medførte at nogle elever følte sig meget utrygge og således brugte mange følelsesmæssige ressourcer på gruppedannelsen. Dette var uhensigtsmæssigt, da eleverne derved ofte efterfølgende havde svært ved at koncentrere sig om det der blev opfattet som den egentlige opgave, nemlig gruppearbejdet. Som konsekvens af denne opdagelse har underviserne taget konceptet om cooperative learning og klasserumsstyring til sig og har i dag i langt højere grad hånd i hanke med den type af processer gruppedannelse er en del af. Ejerskab overfor stoffet og materiale Begrebet klasserumsstyring har medført en øget refleksion hos underviserne i forhold til deres anvendelse af undervisningsmaterialer. Observationer fra ph.d. projektet har bekræftet underviserne i, at det er vigtigt, ikke blot at kende det stof man skal undervise i, men også at tage ejerskab, brænde for emnet og bruge nogle ressourcer på, at gøre det materiale man anvender, til sit eget. Som underviser er det 9 vigtigt, at man løbende stiller sig undersøgende overfor, om det man selv mener, har hovedfokus i éns undervisning, også er det der fylder for eleverne og at eleverne får det ud af undervisningen, som er 10 formålet.

7 Anne Winter Jensen har udarbejdet en række overvejelsesforslag, som i det følgende kan læses i spørgsmålsform. Spørgsmålene er tænkt til at indgå i skolens pædagogiske refleksionsprocesser og er ikke spørgsmål, som konkret skal stilles til nogle af nogle andre. Spørgsmålene kan desuden ses i afhandlingen side Afhandlingens påpegede indlejretheder og agency Hvilken subjektivering får(skaber man som elev, og hvad kan man overveje ud fra indsigt i, at det er denne skabelse af subjektivitet, der er mulighedsrum for? (se evt. kapitel 9 for uddybning). Hvem bliver man som underviser (subjektivering) i kraft af den undervisning, man bedriver? Hvilke diskurser er man konstitueret af, og hvilke diskurser intersecter med hvilke, og hvordan forholder man sig til disse diskurser og samarbejder? Hvilke fortællespor har man taget til sig som selv i forhold til sin undervisning? Hvordan skabes der mulighed for refleksion over forskellige, tilstedeværende, muligvis ligeværdige aktualiserede fortællespor i elevernes praktik? Hvilke muligheder giver det at tænke i subjektivitet frem for identitet? Hvordan får man øje på modstand, og hvad kan modstand bruges til? Subjektpositioner for de lærende Hvorfor er den overordnede tilstræbte subjektposition, den studerende? Hvilke elevgrupper (jf. empiriske grupper) vil have fordel/ulempe af en redefinering af den overordnede tilstræbte lærende subjektposition? Hvilket elevsyn (jf. analyser) har man som underviser og team? Generelt i forhold til afhandlingens dilemma-påpegning Hvordan reduceres dilemmaerne eftersom de ikke er naturgivne? Rum Hvad betyder rum, placeringer og (manglende) omplaceringer i forhold til udstillede in- og eksklusioner i skolesettingen? Hvad betyder de specialiserede klasserums særlige karakter i denne forbindelse? I forhold til elevernes praktikoplevelser Hvordan er praktikstedets fysiske indretning, og hvad betyder det i forhold til fx muligheden for at iagt tage og imitere et beboer-relateret fagligt rum? Hvilke fortællespor bliver af hvem i hvilke rum mobiliseret? Video: Fokus på overgangene Overgange mellem skole og praktik er et sårbart område for vores elever. Derfor ønsker vi, at skabe nye løsninger for underviser og elever. Direktør, Vibeke Nielsen, fortæller mere i videoen Underviserdilemmaer Indhold og tempo niveau: Hvem skal undervisningen (fx abstraktionsniveau og tempo) rette sig mod? Hvordan tilgodeser man ved niveautilrettelæggelse bedst fremtidens ældre? Hvordan balanceres niveauet i forhold til de videreuddannelsesfokuserede og de elever, for hvem hjælperniveauet er det umiddelbare mål? Er det muligt at prioritere begge grupper på samme tid? I givet fald hvordan? Hvem skal eventuelle ekstra-tilbud rette sig imod og i hvilken sammenhæng med niveautilrettelæggelsen? Ansvar for læring Hvem skal påtage sig hvilken grad af ansvar med hvilke konsekvenser for forskellige elevgrupper (empirisk, aktiv deltagelse)? Hvad betyder det i forhold til in- og eksklusioner at uddelegere/inddrage ansvar til/fra eleverne? 11 12

Elever i en forandringsproces Anne Winther Jensen Workshop 1 Forsker-praktiker-netværksmødet

Elever i en forandringsproces Anne Winther Jensen Workshop 1 Forsker-praktiker-netværksmødet Elever i en forandringsproces Anne Winther Jensen annewj@ruc.dk Workshop 1 Forsker-praktiker-netværksmødet 29.9.11 Meget forskellige elever Fx klasseplan: meget aktive, selvstændige, forstår & adopterer

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

Referat fra SKOLEPRAKTIKRÅDSMØDE. Fredag 12. april 2013 kl på Randers Social- og Sundhedsskole. Fra praksis

Referat fra SKOLEPRAKTIKRÅDSMØDE. Fredag 12. april 2013 kl på Randers Social- og Sundhedsskole. Fra praksis Referat fra SKOLEPRAKTIKRÅDSMØDE Fredag 12. april 2013 kl. 8.30-12.30 på Randers Social- og Sundhedsskole Fra praksis Bente Juulsgaard, Line Kristensen, Susanne Pallesen, Irene Winther, Vera Larsen, Birgit

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet

Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet Anne Winther Jensen Sosu-elevers læring i skole-praktik-samspillet Analyser af klasserum, praktik og elevtilblivelser Ph.d.-afhandling Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning,

Læs mere

Praktikvejlederkonference

Praktikvejlederkonference FORBUND Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikvejlederkonference 2018 Hvordan fremmes elevernes præstation i praktikken?

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse.

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse. Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference 26.03.07 i Slagelse. De livshistoriske forudsætninger for at være social- og sundhedshjælperelev: Hvilke subjektive, livshistorisk tilegenede,

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

Praktikvejlederkonference

Praktikvejlederkonference FORBUND Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikvejlederkonference 2017 Hvordan kan du arbejde med relationskompetencer

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål... Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2 Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2 Personlige og faglige læringsmål...3 Skabelon - personlige og faglige læringsmål....5 Reflektere....6 Refleksion

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Dagsorden. Referat fra Skolepraktikrådsmøde 30. august 2011

Dagsorden. Referat fra Skolepraktikrådsmøde 30. august 2011 Referat fra Skolepraktikrådsmøde 30. august 2011 Fra praksis Annette Dippel Larsen, Ruth Skriver, Mette Kitnæs, Anne-Marie Sørensen, Stefi Olesen, Vera Larsen, Susanne Pallesen, Birgit Søndergaard Fra

Læs mere

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

UNDERHOLDNING UNDERVISNING?

UNDERHOLDNING UNDERVISNING? Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen

Læs mere

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse, VTU. SOSU-uddannelserne 2013. Randers Social- og Sundhedsskole. Denne VTU er foretaget i november 2013 blandt praktikvejledere på praktiksteder, der har socialog sundhedshjælperelever

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator.

Kopi afleveres (evt. mailes) til vejleder, teamleder samt uddannelseskoordinator. Social-og sundhedshjælper elever; Udfyldes af elev senest 14 dage inden afslutning i både 1. og 2. praktikforløb. Gennemgås mundtligt efterfølgende sammen med praktikvejleder. Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet. Onsdag 5. juni kl Deltagere:

Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet. Onsdag 5. juni kl Deltagere: Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Onsdag 5. juni kl. 8.30-11.30 Deltagere: Ilse Irene Rasmussen, Johnny Nielsen, Bente Juulsgård, Irene Winther, Lotte Helbo Kristiansen, Nana Skjødt, Birgit

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp Praktikstedsbeskrivelse Praktiksted Institutionstype Herningvej Skole Herningvej 35 9210 Aalborg SØ Tlf: 99 82 45 70 Hjemmeside: http://herningvej-skole.skoleporten.dk/sp DUS (SFO) Børnegruppe Fysiske

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Den Pædagogisk Assistent Uddannelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2016 2.0 Hovedforløb, trin 2... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske,

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere