om sundhedsteknologi: Apps kan hjælpe dig med træning og helbredstjek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "om sundhedsteknologi: Apps kan hjælpe dig med træning og helbredstjek"

Transkript

1 Nr. 1 februar 2014 Tema om sundhedsteknologi: Apps kan hjælpe dig med træning og helbredstjek DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD Lungenyt Lungerne er spydspids for udvikling af sundhedsteknologi Er telemedicin godt for både patienter og samfundsøkonomi? Kom til arrangementer i dit lokalområde

2 leder Bestyrelsesformand Johannes Flensted- Jensen, Danmarks Lungeforening Kært barn har mange navne Måske kender du det allerede. Du har investeret i en smartphone eller en ipad og er begyndt at downloade apps, der gør livet nemmere for dig. Og, ligesom jeg, er du blevet utroligt glad for den helt nye og unikke fleksibilitet, det giver. Teknologien med apps og virtuel kontakt er nu trådt ind på sundhedsområdet. Det kaldes, alt efter hvem man spørger, telemedicin, telesundhed, E-sundhed, sundheds-it, hjemmemonitorering, sundhedsteknologi eller noget helt syvende. I dette blad flere af betegnelserne nævnt. Begrebet, lad os her kalde det telemedicin, dækker over en bred vifte af muligheder for kommunikation med borgeren i hjemmet fx via telefon, billeder og lyd på små eller store skærme. Lungepatienter og fagfolk, som har prøvet det, er meget positive. Det kan du bl.a. læse om i denne udgave af LUNGENYT. Nogle oplever endda et helt særligt digitalt nærvær i de samtaler, som foregår over skærmen. Det er intenst, personligt og ofte mere informativt at tale sammen uden de forstyrrende elementer, som der kan være i et travlt ambulatorium. De virtuelle samtaler kan selvfølgelig ikke stå alene, men skal suppleres med fysiske besøg i hjemmet eller på hospitalet, når der er behov for det. Telemedicin hverken kan eller skal erstatte det traditionelle sundhedsvæsen. Men det kan sandsynligvis være med til sikre, at sundhedsvæsenet kan klare fremtidens udfordringer. Det anslås nemlig, at der om ganske få år vil være to millioner danskere med én eller flere kroniske sygdomme. I Danmarks Lungeforening er vi heller ikke i tvivl om, at mennesker med en kronisk lungesygdom skal støttes i deres ønske om at være aktive, selvbehandlende og inddragede i deres behandlingsforløb. Oplevelsen af at have magt over livet øger livskvaliteten. Erfaringerne fra projekter som TeleCare Nord og KOLrehab (hhv. side 7 og 18), og fra andre projekter, der målretter sig andre kroniske sygdomme, viser, at telemedicin netop har potentialet til at give syge mennesker magten over deres liv tilbage. Inddrager man patienterne i deres forløb, øger man patienttilfredsheden og skaber bedre behandlingsresultater. Derfor er det vigtigt, at teknologien fremover bliver tilbudt til så mange som muligt. I de kommende år vil forskningsresultater på de mange igangværende lungeprojekter foreligge. Det er, som professor i E-sundhed, Pia Munkholm siger på side 17, nemlig afgørende vigtigt at forstå, at telemedicin også er en videnskab, der skal testes ved evidensbaserede, medicinske forsøg. Lad os få lavet mange, gode forsøg og vurdere effekterne for patienter og sundhedsøkonomi. Og lad os også finde ud af, hvad barnet skal hedde. Design og produktion: Jørn Thomsen Elbo Forside: Colourbox Danmarks Lungeforening Administration Strandboulevarden 47B 2100 København Ø Tlf: Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V Forstander: Dorte Lismoes Tlf.: Fax: Rådgivning Ring til Lungelinjen Mandage Kl : Sygeplejerske Marie Lavesen, tlf Kl : Socialrådgiver Susanne Kitaj, tlf Kl : Rygestoprådgiver Lisbeth Schmølker, tlf Tirsdage Kl : Fysioterapeut Anne-Marie Thomsen, tlf Skriv til Spørg os og få svar fra lægen, sygeplejersken, socialrådgiveren, rygestoprådgiveren eller fysioterapeuten på Lokalforeninger: Thy-Mors Lokalforening I samarbejde med LungePatient.dk Formand: Birthe Mark Tlf.: , Viborg-Skive Lokalforening Formand: Anne-Marie Thomsen Tlf.: (bedst efter kl ), Aarhus Lokalforening Formand: Margrethe Bogner Tlf.: , Trekantsområdet Lokalforening Formand: Mette Thyssen Tlf.: , Sønderjylland Lokalforening Formand: Klaus Jensen Tlf.: , Fyn Lokalforening Formand: Niels Peter Petersen Tlf.: , Høje-Taastrup Lokalforening Formand: Emmy Førster-Christensen Tlf , Vallensbæk-Ishøj Lokalforening Formand: Nina Berrig Tlf.: , Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Hørsholm Lokalforening Formand: Anette Garsdal Tlf.: , Rødovre Lokalforening Formand: Preben Laursen Tlf.: , mobil: , Roskilde Lokalforening Formand: Ole Wayland Hansen Tlf.: , Vordingborg Lokalforening Formand: Villy Hansen Tlf.: , Guldborgsund Lokalforening Formand: Lise Landgren Tlf.: , LANDSDÆKKENDE NETVÆRK: Sarkoidosenetværket Formand: Merete Mortensen Tlf.: efter kl , Nye Lunger - Netværk for lungetransplanterede, ventelistepatienter og pårørende Talsperson: Bo Boisen Pedersen Tlf.: , Familienetværk - Netværk for familier med alvorligt lungesyge børn og unge Formand: Hanne Markussen Tlf.: , 2 LUNGENYT nr

3 indhold Nyt fra sekretariatet...4 ARTIKEL Telemedicin kan give mere tryghed derhjemme... 7 GUIDE Få en god hverdag med din lungesygdom ARTIKEL Mål dit helbred med sundhedsapps ARTIKEL Hjælp til selvhjælp: Træningsapp'en motiverer NYHED Pust liv i lungerne med app'en My Lungs...20 Kort Nyt brevkasse Spørg os Nyheder fra lokalforeninger og netværk: Møder, foredrag og meget andet Nyt fra Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Nyt fra Alfa-1 Danmark LUNGENYT nr

4 Nyt fra sekretariatet Sundere lunger livet igennem Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger, der sætter os i stand til at trække vejret. Vi skal forebygge, at lungerne bliver syge. Vi skal hjælpe alle dem, hvis lunger alligevel er blevet det. Og vi skal forbedre mulighederne for, at de kan blive helbredt igen. Støt Danmarks Lungeforenings arbejde for sundere lunger livet igennem med bidrag på Tak for din støtte. Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere har sundere lunger livet igennem. Få svar om sjældne lungesygdomme Ny rådgiver hjælper med de sjældne diagnoser. Vores rådgiverteam er blevet opgraderet med overlæge Elisabeth Bendstrup fra Aarhus Universitetshospital, som er ny rådgiver inden for sjældne lungesygdomme. Siden da har vi fået flere og flere spørgsmål i brevkassen og på telefonen om fx lungefibrose, bronkiektasier, LAM og de sjældne børnelungesygdomme. Vi er utroligt glade for, at vi nu kan yde professionel rådgivning om sjældne diagnoser. En stor tak til alle vores rådgivere, der arbejder frivilligt. Vores rådgivning er gratis og åben for spørgsmål på 4 LUNGENYT nr

5 Se hvilke forskningsprojekter, der fik støtte i 2013, på lunge.dk under ER DU FAGPERSON Lungerne fik 1,4 millioner til forskning Danmarks Lungeforenings Forskningsfond støtter hvert år lungeforskning, der er med til at forbedre livet for lungepatienter gennem forskning i forebyggelse og behandling af lungesygdomme. I år har 10 forskningsprojekter fået støtte fra Danmarks Lungeforenings Forskningsfond. Vores bestyrelsesformand fik ridderkorset Johannes Flensted-Jensen er blevet hædret for sit virke som bestyrelsesformand for Moesgaard Museum. I Danmarks Lungeforening er vi naturligvis utroligt glade og stolte på hans vegne og meget taknemmelige for hans store engagement i lungesagen. Johannes Flensted-Jensen takkede HM Dronning Margrethe II for ridderkorset ved audiens mandag 18. november Sæt kryds i kalenderen til årsmøde 12. juni 2014 Kom til årsmøde! Danmarks Lungeforening holder årsmøde og generalforsamling torsdag 12. juni 2014 i Odense. Alle medlemmer modtager en personlig invitation, og alle andre er også velkomne. Du kan læse mere om mødet på lunge.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Gå ikke glip af en spændende dag med nyheder, foredrag og hyggeligt samvær. Læs mere på Sådan er danskernes tobaksvaner Danmarks Lungeforening er hvert år med til at udarbejde og finansiere en undersøgelse om danskernes rygevaner og holdninger til rygning. Rygevaneundersøgelsen, som den hedder i daglig tale, undersøger tobaksvanerne i den danske befolkning. Undersøgelsen bliver foretaget af Gallup for Sund- Læs om resultaterne af rygevaneundersøgelsen 2013 på hedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Læs undersøgelsens resultater på Siden sidst har vi sagt goddag til tre nye medarbejdere. Projektchef Louise Malling, projektleder Magnus Bendtsen og projektassistent Cajus Møller. Louise Malling får ansvar for at øge indsamling af bidrag og støtte til lungerne. Louise har også tidligere arbejdet med indsamlinger. Magnus Bendtsen vil føre eksisterende projekter inden for telemedicin og sociale, e-baserede netværk for lungepatienter videre. Magnus er cand.it og uddannet som interaktionsdesigner. Cajus Møller skal hjælpe med at løfte sekretariatets administrative og regnskabsmæssige opgaver. En stor og varm velkommen til alle tre. LUNGENYT nr

6 Nyt fra sekretariatet DAnMARKS LUnGEFOR EnInGS MEDLEMSBLAD DANMARK FOR LuNGeRNe - De FRIVILLIGe HVORNåR KOMMeR PATIeNTeN I CeNTRuM? SæT KRYDS I KALeNDeR en TIL årsmøde 6. JuNI _Lungenyt 0213-ny.indd, STÆRK E ARGUM ENTER STÆRK E IER LUNGE FAMIL FOKUS PÅ UM T I CENTR ÅNDED RÆTTE genyt 0313.indd 0413.indd 1 NR. 5 DECE MBER _L 09/10/ DANMAR KS LUNG EFOR ENINGS NU FÅR MEDLEMS DU EN BLAD MER E LUNG EDAG MOD ERNE EN 2013 PATI ENTO FIK MED FOKU S RGA NISA PÅ MER VIND TION E LIND RING TIL LUNG EPAT IENT ER RESULTATER 03/07/13 apps kan hjælpe dig med træning og helbredstjek Vi kæ m din ka per også mp fo r luft ungenyt 0513.ind d _Lun 05/12/ /05/ Nr. 1 februar 2014 DaNMarKS LuNGefOreNINGS MeDLeMSbLaD Lungenyt nr. 2 MAJ _Lungenyt msblad ings medle LuNgeforeN danmarks t 2013 Nr. 3 augus tema om sundhedsteknologi: NYT M danmarks LUNgeforeN ings medlemsblad SUNDe LUNger og MoTioN SUCCeS MeD TiDLig opsporing To STÆrke professore r ArBeJDer MeD kroniske LUNgeSygD omme LUNG E GER ENA NE TE LUNGER ED LIV I Støt lungesage n med bidrag eller medlemskab Nr. 4 oktober 2013 TEMA: Du kan hvad du vil også med astma T Støt lungesage n - meld dig ind i Danmarks Lungeforeni ng LUNGENYT Y LUNGEN SÆRNUM MER LUNGENYT Årsberetning 2012 af sundhedsteknologi Lungerne er spydspids for udvikling og samfundsøkonomi? er telemedicin godt for både patienter kom til arrangementer i dit LokaLområde Bliv medlem af LUNGEforeningen Sundhedsstyrelsen præsenterer for første gang de nye Nationale Kliniske Retningslinier for KOL-rehabilitering på en konference 29. april Vi gør vores bedste for at hjælpe dig, som lever med eller tæt på lungesygdom. I LUNGENYT kan du altid læse om vores møder og foredrag, få ny viden og hente inspiration til at tackle hverdagen med kronisk sygdom. Her kan du også høre om seneste udviklingen af den nye nationale kliniske rehabiliteringsdatabase for KOL, som samler oplysninger om borgernes rehabilitering. Og vi præsenterer dig for sammenhængen mellem rehabilitering og palliation et nyt felt for KOL-behandlingen. Når du melder dig ind i Danmarks Lungeforening for 180 kr. om året, får du bl.a. LUNGENYT gratis med posten fem gange om året. Bliv medlem på Er naturfitness noget for dig? Naturfitness er udendørs motion i naturens eget fitnesscenter. Fysisk træning og afstresning i én pakke. Som medlem af Danmarks Lungeforening får du 10 % rabat hos NaturFitness. Der tilbydes en ugentlig træning stort set året rundt.træningen er varieret, og der tages individuelle hensyn til kondition og fysik. Læs mere på lunge.dk/medlemsfordele og se hvor i landet, og hvornår, du kan træne. 6 Nyt om kvalitet i KOL-rehabilitering konference 29. april 2014 LUNGENYT nr Alle som arbejder med og har interesse for rehabilitering af KOL-patienter er velkomne. Læs mere på Gals Klint i Middelfart Sønderskoven i Vejle.

7 Telemedicin Denne artikel er fra Magasinet Sundhed nr. 9 - Oktober Se Tak for venligt udlån til LUNGENYT Den fysiske træning foregår hjemme hos dig selv foran en skærm med en fysioterapeut, der kigger med og hjælper til i den anden ende.her et eksempel fra Odense Universitetshospital. Af Lars Bo Axelholm Foto Danmarks Lungeforening og istock Telemedicin hjælper dig i hjemmet Ny teknologi gør det muligt at hjælpe kroniske patienter, mens de er i deres eget hjem. Metoden kaldes telemedicin, og det giver patienterne en mere tryg hverdag og dermed en bedre livskvalitet. For sundhedsvæsenet betyder det sparede udgifter. Erfaringer fra forsøg i Aalborg er så gode, at telemedicinen udbredes til ca KOL-patienter i Nordjylland. Mange forstår det ikke... De forstår ikke, hvordan det er, når man ikke kan få luft. Hvordan det er at blive bange. Men når jeg tager en måling, tager jeg kontrollen tilbage... Sådan beskrev en patient med lungesygdommen KOL sine oplevelser, da hun havde medvirket i projekt TELEKAT - et forsøg med telemedicin, der blev udført ved Aalborg Universitet. Telemedicin er ikke en ny og avanceret form for medicin. Begrebet dækker over, at man bruger ny teknologi til at give patienten behandling i hjemmet. Ved forsøget i Aalborg kunne KOL-patienten fx dagligt tage sit blodtryk eller måle iltmætningen i blodet. Samtidig sendte det telemedicinske anlæg oplysningerne direkte til patientens læge og en personlig database på nettet, så patienten LUNGENYT nr

8 Telemedicin Eksempel 1: FAKTA OM TELECARE NORD Både kommunens og sygehusets sundhedspersonale har adgang til patientens måleresultater. Det telemedicinske udstyr, som KOLpatienterne får udleveret, består af en lille bærbar tavle-pc, som indeholder et spørgeskema og en vejledning til, hvordan patienten selv måler blodtryk, puls, vægt og blodets iltmætning. Patienten skal så i fastlagte intervaller - fx hver dag eller hver uge - foretage helbredsmålinger. Det giver den enkelte patient bedre mulighed for at følge med i sin egen sygdom. Resultaterne sendes direkte til kommunens sundhedspersonale, der løbende holder øje med patientens måleresultater. Der er altså ikke tale om et akutredskab, som kan bruges, hvis KOL-patienten pludselig oplever en forværring, men de faste målinger giver kommunens sundhedspersonale mulighed for at give en bedre service til den kroniske patient. For eksempel kan sundhedspersonalet agere proaktivt og foreslå fx et besøg hos lægen eller fysisk træning med baggrund i oplysningerne. Også patientens praktiserende læge og sundhedspersonale på sygehuset har adgang til patientens måleresultater, og dermed mere kvalificeret behandling. Region Nordjylland og de nordjyske kommuner forventer at kunne spare op imod et tocifret millionbeløb, når projektet er fuldt udført. Besparelsen kommer bl.a. ved, at der kommer færre genindlæggelser. selv og sundhedspersonalet kunne holde øje med måleresultaterne. Forsøg bredes ud KOL-patienterne kunne efter forsøget berette om, at de blev mere trygge ved deres sygdom. For eksempel kan hjemmemålingen være med til at lære patienten, at iltmætningen i blodet vil være højere efter en cykeltur. På den måde kan patienten også blive klogere på sin sygdom. Det betyder igen færre genindlæggelser, som betyder sparede udgifter for sundhedsvæsenet. Alt i alt var resultaterne fra de telemedinske forsøg så positive, at man vil tilbyde telemedicinen til langt flere nordjyske KOL-patienter. Det skal ske i det største danske projekt med telemedicin, TeleCare Nord. Eksempel 2: Odense Kommune indfører Omsorgstelefonen Et omsorgsopkald hjælper med at huske fx medicin og væskeindtag. Det giver tryghed. KOL-patienterne er en stor gruppe..., og hvis vi lykkes med telemedicinen over for KOL-patienterne, så er det noget, der vil have en stor effekt. Tina Heide, Region Nordjylland - Erfaringerne fra TELEKAT-projektet viser nogle meget patientnære effekter. Det handler om, at KOL-patienten lærer at mestre sin sygdom og tolke sin krops signaler. Samtidig bliver patienten inddraget og tager selv styringen med sin sygdom, forklarer Omsorgstelefonen er navnet på en telemedicinsk nyhed, der er blevet indført i Odense Kommune. 100 af byens borgere får installeret en såkaldt Omsorgstelefon i hjemmet, og den kan så benyttes som erstatning for nogle af de korte hjemmebesøg, som ellers ville blive udført af kommunens hjemmepleje. Der er tale om en touch-skærm hos borgeren og en computer hos kommunens sundhedspersonale. På et aftalt tidspunkt tænder borgeren sin skærm, så den er klar til at modtage et opkald fra kommunens sundhedspersonale. Når borgeren accepterer opkaldet, som kun kan komme fra kommunen (via en krypteret linje), vil borgeren være i direkte kontakt med hjemmesygeplejersken/sosu-assistenten. Kontakten via Omsorgstelefonen skal erstatte nogle af de kortere besøg (under 10 min.) hos de borgere, der har brug for hjælp og vejledning til f.eks. at huske medicin eller væskeindtag. For eksempel hvis man skal følge op på, om borgeren har husket at tage sin inhalationsmedicin. For kommunen betyder den nye telemedicinske mulighed, at flere borgere kan hjælpes på kortere tid, da man sparer tiden på vejene for hjemmeplejens personale. For den enkelte borger betyder det, at han eller hun ikke skal afsætte et større tidsrum for at gå og vente på hjemmehjælperen. Netop fordi man slipper for faktorer som fx at hjemmehjælperen sidder fast i trafikken eller måske er blevet forsinket hos en anden borger. 8 LUNGENYT nr

9 Sådan fungerer telemedicin Telemedicin kan fx fungere ved, at en elektronisk boks installeres i patientens eget hjem, og boksen fungerer så som online forbindelsesled til sygehuset, lægen eller andet sundhedspersonale i kommunen. Udstyret kan bestå af for eksempel pulsmåler, temperaturmåler, blodtryksmåler, vægtmåler, spirometer, blodsukkermåler, og EKG-måling. Det afhænger af, hvilken type patient, der skal benytte udstyret. Patienten står selv for at måle fx sit eget blodtryk, men bliver undervejs guidet af boksen vha. tekstdisplay og talebeskeder. Når patienten har foretaget en måling, bliver oplysningerne sendt automatisk til fx sygehuset, hvor en læge eller sygeplejerske kan vurdere målingen og evt. tage kontakt til patienten, hvis det er nødvendigt. Telemedicin er beregnet til fx kroniske patienter, der lever i eget hjem med fx hjerteproblemer, diabetes, KOL eller forhøjet blodtryk. Ved målinger i eget hjem kan der spares tidskrævende ture til hospitalet eller egen læge. Men telemedicin er ikke beregnet til akutovervågning - såfremt man som patient føler sig akut dårlig, skal man stadig kontakte egen læge eller benytte alarm 112. Tina Heide, der er projektchef for det nye projekt, TeleCare Nord. Patienter med svær eller meget svær KOL har generelt mange kontakter til sundhedsvæsenet og den kommunale hjemmepleje i forbindelse med behandling, kontrol og rehabilitering. Statistikken viser også, at KOLpatienter generelt har flere indlæggelser på sygehuset, men samtidig at de har svært ved at deltage i den efterfølgende rehabilitering og genoptræning. Ganske simpelt fordi det for patienterne kan være alt for fysisk anstrengende at foretage transporten fra hjem til behandlingsstedet. Det gør det svært for patienterne at håndtere deres sygdom, få trænet fysikken og endelig at opdage forværringer i tide. Men det kan telemedicinen altså forhåbentlig råde bod på. Eksempel 3: Genoptræning med telemedicin På Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus har man nu i et par år brugt telemedicinske løsninger til KOL-patienter. Ordningen har været i drift siden 2011, og over 2000 KOL-patienter har prøvet den såkaldte KOL-kuffert. Når patienten er udskrevet efter endt behandling på lungemedicinsk afdeling, bliver han eller hun udstyret med en lille kuffert, som indeholder bl.a. en tv-monitor og et videokamera, som gør det muligt for patienten at oprette en direkte tv-forbindelse til sygehuset. Kufferten indeholder desuden udstyr til at måle iltmætning af blodet og lungefunktion. I den første uge efter udskrivning fra sygehuset har patienten samtaler med en sygeplejerske via KOL-kufferten. På den måde lærer patienten vejrtrækningsøvelser, hvordan man bruger en særlig fløjte til at løsne slim og desuden kan sygeplejersken tale med patienten om de emner, der er brug for hjælp til. I anden uge starter den fysiske træning op via skærmen hjemme i patientens hjem. Patienten kan se fysioterapeuten demonstrere de fysiske øvelser, og omvendt kan fysioterapeuten kontrollere, om patienten laver øvelserne rigtigt. Tre gange om ugen foregår træningen sammen med fysioterapeuten, og de andre dage aftaler patienten med fysioterapeuten, hvor meget der skal trænes. Træningsforløbet med KOL-kufferten blev startet op af Odense Universitetshospital, da man måtte konstatere, at mange patienter med svær KOL ikke havde kræfter til at møde op til træningstilbud på sygehuset. Netop genoptræning har meget stor betydning for, hvor godt KOL-patienternes dagligdag forløber. KOL-kufferten har patienten typisk til rådighed i hjemmet i 6-8 uger. KOL-kufferten gør det muligt at udskrive patienten lidt tidligere fra sygehuset og flytte en del af behandlingen hjem til dem selv. På den måde frigiver sygehuset sengepladser, og patienten undgår lang tids indlæggelse på sygehuset. KOL-kufferten indeholder tv-monitor, et videokamera, udstyr til at måle iltmætning af blodet og lungefunktion. LUNGENYT nr

10 Telemedicin Alle aktører inddraget Dét der gør TeleCare Nord-projektet enestående, er, at det er første gang, at alle sundhedsaktører er involveret samtidig i stor skala i telemedicinen - lige fra de praktiserende læger til kommunerne og regionens sygehuse. - KOL-patienterne er en stor gruppe. De fylder meget i sundhedssystemet, og hvis vi lykkes med telemedicinen over for KOLpatienterne, så er det noget, der vil have en stor effekt, siger Tina Heide, der anslår, at omkring 1500 nordjyske KOL-patienter vil kunne få gavn af det nye telemedicinske udstyr, og derfor får det tilbudt i løbet af de næste par år. Glæde i patientforening Danmarks Lungeforening er også positiv overfor de nye, telemedicinske tilbud til KOL-patienter. - Det er meget glædeligt, at ny sundhedsteknologi kan give fx KOL-patienter, men også andre kroniske syge mennesker, en helhedsløsning med fx behandling og fysisk træning i deres egne, trygge rammer. Potentialet med telemedicin, som en af fremtidens... vi ser en fantastisk mulighed i, at telemedicin kan hjælpe en stor gruppe af lungesyge mennesker, der med meget få og enkle tiltag vil kunne leve et meget bedre liv med deres sygdom. Anne Brandt, direktør i Danmarks Lungeforening behandlingsmuligheder til lungepatienter, er stort i forhold til at undgå ventetid, transport, få hurtig hjælp og dermed skabe tryghed i hjemmet samt måske endda undgå nogle indlæggelser. Allervigtigst er dog, at patienter og pårørende kan føle, at de selv får magten over den sygdom, som præger deres liv, siger Danmarks Lungeforenings direktør, Anne Brandt. I forbindelse med en af de væsentlige dele af KOL-behandlingen, nemlig fysisk træning, vil en sidegevinst være højere livskvalitet, fordi online-kontakten til en fysioterapeut på sygehuset gør, at den vig- Ny undersøgelse om telemedicin I oktober 2013 offentliggjorde KMD Analyse i samarbejde med Danmarks Lungeforening en undersøgelse, der viser, at der på KOL-området er opbakning blandt det sundhedsfaglige personale, hos de kommunale sundhedschefer og patienterne til en større udbredelse af telemedicin. Analysen kom samtidig med, at regeringen præsenterede en ny reform for digitalisering på velfærdsområdet. Reformen sætter bl.a. fokus på udbredelsen af telemedicin, og ser man på analysens resultater, er det et skridt i den rigtige retning. Konklusionerne i analysen er bl.a., at både patienter og personale vurderer, at telemedicin rummer et uudnyttet potentiale. Hele KMD-Analysen Telemedicinsk behandling af KOL-patienter - potentialer og barrierer kan downloades på eller på Danmarks Lungeforening tror på telemedicin: Vi har oprettet et netværk for Telemedicin og Lungesygdom for fagpersoner, der arbejder ikke-kommercielt. Netværket mødes for at dele viden og erfaringer om telemedicin. Kontakt projektleder Magnus Bendtsen, Vi bakker op om TeleCare Nord og sidder i flere telemedicinske styregrupper. Vi glæder os over, at den nationale udbredelse af telemedicinske løsninger til KOL-patienter er et af pejlemærkerne for, hvad regionerne skal nå inden for sundheds-it fra 2014 til Vi samarbejder med Danske Patienter. Læs deres politiske indspil på Læs mere på tige træning bliver prioriteret og gennemført. - Mange mennesker med KOL vil kunne få glæde af de telemedicinske løsninger, hvis og når de bliver sat i drift. Men der er også en gruppe af meget svært syge mennesker, som naturligvis stadig vil være afhængige af at blive fulgt tæt af sundhedsprofessionelt personale på sygehusene i akutte tilfælde, fx ved åndenød og forværringer i sygdommen. Telemedicin er ikke en one-size-fits-all løsning, men i Danmarks Lungeforening ser vi en fantastisk mulighed i, at telemedicin kan hjælpe en stor gruppe af lungesyge mennesker, der med meget få og enkle tiltag vil kunne leve et meget bedre liv med deres sygdom, afslutter Anne Brandt. 10 LUNGENYT nr

11 VI BRINGER VELFÆRD UD postdanmark bringer trygt og sikkert medicin ud og hjælper med at installere telemedicin hos den enkelte borger. det hele tager de velkendte røde uniformer sig af. det skaber tryghed for dig. Vi servicerer hospitaler, kommuner og regioner. se mere på: postdanmark.dk/velfaerd post på din måde LUNGENYT nr

12 Guide Sådan får du en god hverdag med 1 Bliv ven med din sygdom Lungemedicin er anderledes, fordi det ofte ikke er piller men lige så vigtig. Så lær hvordan du tager din medicin på den rigtige måde Det er helt almindeligt at blive bange og føle ubehag, når du er lungesyg. Lær dig selv godt at kende, så du finde din egen måde at kontrollere dine reaktioner på Vær åben omkring din sygdom - den er ikke nødvendigvis synlig for andre 2 Få faste rutiner Husk altid at tage din medicin, også selvom du ikke lige synes, at den virker Stil din medicin et sted, så du husker den eller få apoteket til at sende dig en huske-sms. Tilmeld dig på Opbevar din medicin mange forskellige steder fx på arbejde, i tasken eller indkøbsnettet. Spørg, spørg og spørg Sørg for, at din læge/sygeplejerske fortæller og viser, hvordan du gør din medicin klar til brug Sig til lægen, hvis medicinen ikke virker og få hjælp til at finde en anden og bedre medicin 5 ud af 10 tager slet ikke deres inhalationsmedicin eller tager den forkert Bestil tid til kontrol hos din læge minimum 1 gang om året og vis, hvordan du tager din medicin 3 12 LUNGENYT nr

13 VIDSTE DU AT din lungesygdom hvis du tager din medicin forkert, risikerer du, at den slet ikke når ned i dine lunger. Er der en dag, hvor man ikke lige får taget det (medicinen, red.) fra starten af, jamen så lige pludselig begynder man at mærke, at det halter med vejret, og det ikke kører. Mød Bo Christiansen og en række andre lungepatienter, som fortæller om hverdagen med en lungesygdom på Danmarks Lungeforenings YouTube-kanal Seks tips til at tage din medicin rigtigt 1. Sid eller stå med ret ryg 2. Pust ud (ikke ned i mundstykket men ved siden af), inden du inhalerer (trækker medicinen ind) 3. Slut dine læber tæt om mundstykket og sørg for, at tænder og tunge ikke blokerer for mund stykket 4. Bøj hovedet let tilbage og inhalér medicinen 5. Hold vejret 10 sek. efter, du har taget din medicin 6. Skyld din mund eller børst dine tænder efter, du har taget din medicin Bo Christiansen Scan koden og se filmklip med Bo og andre. HUSK at du altid kan benytte dig af apotekernes gratis tilbud Tjek på inhalation, som hjælper dig med at tage din medicin rigtigt. Henvend dig på apoteket eller læs mere på apotektet.dk Nyt fra forskningens verden Cand.scient.san. Marie Topp Baadsgaard arbejder i projektet Personlighed inden for KOL-behandling (forkortet: PINK) på Hvidovre Hospital. Et team af forskere undersøger, hvad der har betydning for, om patienter tager deres medicin. - Vi ved, at mennesker er forskellige, men vi ved ikke ret meget om, hvilken betydning den forskellighed har for, om man tager den medicin, man har fået ordineret eller ej. I vores forskningsprojekt har vi nu talt med 145 KOL-patienter, og noget af det, vi forventer at se, er at det har en stor betydning, hvilke oplevelser patienterne har med deres medicin og hvilke holdninger de har til den, siger Marie Topp Baadsgaard. Det er professor, overlæge, dr.med. Jørgen Vestbo, som står i spidsen for projektet, der bl.a. er støttet af Danmarks Lungeforenings Forskningsfond. Se resultater fra projektet, når de klar til at blive offentliggjort på lunge.dk Klik ind på også kan læse mere om projektet. hvor du Marie Topp Baadsgaard LUNGENYT nr

14 E-sundhed Tekst og foto: Trine Pio Sundheds WebApps måler dit helbred med trafiklys-metode Mål din puls, udregn din idealvægt, tjek din stresstærskel. Det vrimler med specialdesignede, digitale sundheds applikationer, såkaldte sundhedsapps, som alle kvit og frit, eller mod betaling, kan downloade på smartphones eller tablets (engelsk ord for mini-computer red.). Og nu har sundhedsvæsenet også fået øjnene op for E-sundhedsløsninger, som bruges til at genoptræne og understøtte behandling af kronisk syge mennesker. Men hvad kan sundhedsapps, som hospital eller læge ikke kan, og hvad skal der til for, at de bliver en integreret del af det danske sundhedsvæsen? Hvilke perspektiver ligger der i E-sundhed for lungesyge? Det svarer professor i E-sundhed og epidemiologi Pia Munkholm på. - I Danmark blæser de politiske vinde mere og mere i retning af E-sundhed, som kan være med til at give patienterne en bedre og mere effektiv behandling. Jeg tror ikke på, at der er de store besparelser at hente økonomisk på den korte bane, men på længere sigt tror jeg, vi kommer til at ændre på både sygelighed og dødelighed, siger Pia Munkholm, professor i E-sundhed ved mave-tarm afdelingen på Herlev hospital. Bliv din egen bedste læge Siden 1995 har Pia Munkholm været engageret i udvikling og videnskabelig testning Hvad er en WebApp? WebApp er kort for WebApplikation - og det kan oversættes med "en tilføjelse via nettet". En WebApp er et program eller service, som kan benyttes via internettet gennem din webbrowser. WebApp en har ofte en bestemt funktion fx med et særligt fokus på sundhed. "Sundheds WebApps kan give kronisk syge mennesker en øget indsigt og et større engagement i deres sygdom, der på sigt måske kan bedre deres sygdomsforløb og måske også redde liv" Pia Munkholm, professor i E-sundhed og epidemiologi 14 LUNGENYT nr

15 Web-stuegang på Herlev Hospital Professor Pia Munkholm og E-sygeplejerske Dorte Marker sidder foran computeren og gennemgår de patienter, hvis sygdomsaktivitet ligger i gul eller rød fase. af sundhedsapps til mennesker med kronisk mave-tarm betændelse i samarbejde med blandt andre firmaet ConstantMed Aps. Hendes doktordisputats om mønstergenkendelse af sygdomsforløb, baseret på data fra mave-tarmpatienter viste, at sygdommene generelt kan inddeles i tre overord- nede niveauer nemlig mild, moderat og svær, og at de løbende svinger inden for disse tre faser. - Det samme gælder for kroniske sygdomme, som blandt andet astma og KOL, og det samme gælder hele gigtområdet, siger Pia Munkholm. Efterfølgende dokumenterede en norsk forsker, at patienterne faktisk selv var i stand til at karakterisere deres niveauer, og det gav Pia Munkholm ideen til at udvikle en såkaldt WebApp (se forklaring modsatte side, red.), hvor patienterne løbende kan overvåge deres sygdomstilstand og sygdomsforløb ved hjælp af en trafiklys- LUNGENYT nr

16 E-sundhed farvet graf. Man indtaster løbende sine helbredsmæssige oplysninger, det tager 5 minutter, og man kan så via grafen se, om de er i rød, gul eller grøn zone svarende til svær, moderat og mild sygdomsaktivitet og hvorvidt deres sygdomstilstand er under forværring eller i bedring. - WebsundhedsApps er interessante i forhold til den måde, de påvirker patienten og måske også behandleren på. Patienten bliver mere OBS på sin egen sygdom og lærer sit sygdomsmønster at kende, siger Pia Munkholm og fortsætter: - Vi får en patient, der med en webdoktor i hånden, bliver sin egen bedste læge. Som på baggrund af grundig undervisning fra behandlernes side, selv tør tage ansvar og kan justere de mildeste typer af sin medicin op og ned til en hvis dosis. Webdoktoren gør desuden, at patienterne får et fuldstændigt billede af deres sygdom, de bliver mere bevidste omkring de miljømæssige faktorer, der influerer på deres sygdom, og de bliver meget mere engagerede i deres behandling. De bliver mere opmærksomme på alle planer. Det er det, vi inden for sundhedsvæsenet kalder patient empowerment. Trafiklysmetoden hjælper dig til at tage din medicin Pia Munkholms forskning har blandt andet vist, at kronisk syge patienter udstyret med en WebApp i højere grad tager deres medicin dagligt og på sigt. I 2003 stod professoren således i spidsen for det første kliniske E-sundhedsstudie herhjemme inden for mave-tarmsygdomme en undersøgelse, der vakte opsigt internationalt. - Vi undersøgte i alt 300 danskere og irere med kronisk blødende tarmsygdom, colitis ulcerosa. Halvdelen fik en webdoktor og en WebApp, og den anden halvdel fik traditionel behandling, hvor de skulle møde op på sygehuset ambulant. Undersøgelsen viste, at de patienter, der havde en webdoktor i langt højere grad end dem, der gik til speciallæge, tog deres daglige dosis medicin som påskrevet. De vedblev med at følge behandlingen, deres evne til selv at justere og regulere var også signifikant bedre, og de WebApps kan ikke erstatte hospitalsbesøg, men de kan måske nedsætte antallet, og de kan også klæde patienten bedre på til at skulle til samtale med lægen, fordi han/hun selv får et redskab til at overvåge sin sygdom... Pia Munkholm kom sig hurtigere efter tilbagefald, end dem der gik til speciallæge, fortæller Pia Munkholm. Såvel helbredsmæssigt som økonomisk var webdoktoren en succes. - Resultaterne viste, at WebApp en gjorde det fire gange bedre end speciallægen i forhold til at tage den rigtige dosis medicin og følge behandlingen. Det er enormt dyrt for samfundet, hvis patienterne ikke holder fast i deres behandling og tager deres medicin regelmæssigt, da det ofte også vil resultere i flere indlæggelser og i nogle tilfælde operation, siger Pia Munkholm. Trafiklysprincippet fungerer sådan, at lægen/hospitalet dagligt modtager patienternes indtastninger omkring patienternes sygdomstilstand og livskvalitet, og dermed kan følge med i, om de er i rød, gul eller grøn zone. Er patienten i rød eller gul zone, skrider lægen/ hospitalet til handling. Enten vil webdoktoren guide patienten i øgning af medicinen eller lægen vil efter den daglige webstuegang tage kontakt til patienten for at høre nærmere og eventuelt justere behandlingen, medicinindtag og dosis. Flere projekter på vej At WebApps åbner muligheder for mange patientgrupper vidner de mange kommende digitale projekter inden for Klinisk Integreret Hjemmemonitorering om. Pt. har Fonden for Velfærdsteknologi således bevilliget Et mindre, dansk firma, ConstantMed Aps, udvikler WeApps til professor Pia Munkhoms forskningsprojekter. 110 millioner kr. til seks digitale projekter i hospitalsregi, heriblandt et graviditetsprojekt, et diabetesprojekt, et KOL-projekt samt et mave/tarm Ph.d.-projekt. Pia Munkholm mener, at såvel lungesyge som andre patientgrupper vil kunne have gavn af WebApps, fordi det giver dem en uafhængighed i forhold til ikke at skulle møde ind så mange gange på hospitalet. For Pia Munkholm er det afgørende, at sundhedsapps bliver udviklet, så de kan fungere på både computer, smartphone og tablet, og patienten kan bruge den platform, der passer ham eller hende bedst. Dernæst skal 16 LUNGENYT nr

17 WebApps ses som et supplement til hospitalsbehandlingen. - WebApps kan ikke erstatte hospitalsbesøg, men de kan måske nedsætte antallet, og de kan også klæde patienten bedre på til at skulle til samtale med lægen, fordi han/ hun selv får et redskab til at overvåge sin sygdom, og nogle facts de kan lægge på bordet, når de er til konsultation, fortæller Pia Munkholm. Holdninger og barrierer At ikke alle mennesker er lige motiverede for at bruge WebApps eller tænder på kurver og grafer, har professoren blik for: - Jeg tror, det bliver svært at få den ældre del af befolkningen, dvs. dem over 80 år, med, og der er også nogle, der ikke orker flere registreringer og synes, det er rigeligt at skulle gå på netbank, e-boks, Skats hjemmeside osv. Det bør naturligvis være frivilligt, men derfor kan man jo godt gøre lidt reklame for det ved at have nogle tablets eller ipads liggende i venteværelserne, siger Pia Munkholm. Blandt de sundhedsprofessionelle er der skeptikere, der ikke deler begejstringen for E-sundhed. - Der er en bekymring for, hvordan ambulatorierne klarer det, hvis patienten selv kan gøre det meste via en WebApp, og så er der læger, der ikke kan se, hvordan de skal finde tid til en web-stuegang, siger Pia Munkholm. Lægernes og sygeplejerskernes skepsis handler dog i nogen tilfælde også om, at de stiller spørgsmålstegn ved evidensen for at sundhedsapps virker? Og med udsigt til flere sundhedsapps i fremtiden, er der måske god grund til også at spørge, hvordan vi brugere skal kunne vurdere kvaliteten af de enkelte apps? - Set med mine øjne er sundhedsapps også en videnskab, og derfor er mit mantra som professor i E-health, at de skal testes ved evidensbaserede, medicinske forsøg. Vi kan ikke have en masse apps flyvende rundt, som ikke er testede, det er ikke rimeligt over for patienterne, fortæller Pia Munkholm. Hun er dog ikke i tvivl om, at videnskabeligt, testede sundhedsapps har masser at byde på. - På lang sigt tror jeg, at WebApps kan medvirke til, at vi kommer til at se en nedsat indlæggelsesfrekvens for blandt andet KOLog astmapatienter, fordi når de bliver bedre i stand til at følge med i deres egen sygdom, og selv kan se, hvornår det går galt, så bliver de også bedre i stand til og mere motiverede til at tage hånd om deres helbred, afslutter Danmarks første og hidtil eneste E- sundhed professor, Pia Munkholm. Pia Munkholm, professor i E-sundhed Hvordan virker astronauttræning på mennesker med lungesygdom? Pia Munkholm er også involveret i et spændende forskningsprojekt rettet imod mennesker med mild eller moderat KOL. Hun samarbejder med læge, ph.d. stud. Mimi Thyregod og overlæge Uffe Bødger fra Næstved Sygehus, adm. overlæge, phd Helle Andreassen fra Bispebjerg Hospital, fysioterapeut Lise Østergaard og master, cand. scient. Dorte Nielsen fra firmaet ProAlign. Sammen med Dorte Nielsen, der også har en master i fysioterapi, vil de teste en såkaldt AlterG-Anti Gravity Treadmill (G for gravity=tyngdekraft) på KOL-patienter. Maskinen er udviklet til at træne astronauter i at gå på månen. - AlterG ligner et traditionelt løbebånd, bortset fra, at du bliver iført et par neoprene bukser, der bliver lynet, så de sidder fuldstændig lufttæt. Med bukserne på kan du veje ned til 20 % af din vægt og op til normalt vægtbæring på 100% fra navlen og ned, hvilket gør at kroppen kræver mindre energi til at bevæge sig (gå/ løbe), fortæller Pia Munkholm. KOL-patienterne skal to til tre gange om ugen træne i maskinen, og ved hjælp af en WebApp skal de så løbende registrere deres fysiske formåen hvor meget de hoster, peak-flow målinger, graden af fysisk belastning (BORG-skala) samt svare på spørgsmål omkring livskvalitet. - Formålet med projektet er at se, om maskinen på sigt kan forbedre KOLpatienternes fysiske formåen i væsentlig grad, og dermed forhåbentlig også på sigt nedsætte deres sygelighed og indlæggelsesfrekvens. Kan den det, er det jo oplagt, at alle lungemedicinske afdelinger får en AlterG-maskine, siger Pia Munkholm. LUNGENYT nr

18 E-sundhed Træningscomputereren med KOLrehab installeret er en god hjælper til at huske og til at motivere til den vigtige, daglige træning. Af Trine Pio Foto Danmarks Lungeforening og Nordsjællands Hospital Træningsapp motiverer til at holde dig i gang: Får du rørt dig nok? Konstant åndenød gør det svært for mange lunge patienter at finde energi og motivation til at få rørt sig i hverdagen. Det kan en ny træningsapp målrettet mennesker med KOL måske være med til at ændre på. Projektsygeplejerske Marie Lavesen er sammen med kolleger på Lungemedicinsk afsnit på Nordsjællands Hospital i Hillerød pt. i gang med at teste, om en hjemmetræningsapp kan hjælpe mennesker med svær KOL til at fastholde deres vigtige, fysiske aktivitet i hverdagen. Sammen med overlæge Torgny Wilcke fra Gentofte Hospital og overlæge Thomas Ringbæk fra Hvidovre Hospital har de modtaget kr. i støtte fra Danmarks Lungeforenings forskningsfond til et projekt, hvor de afprøver træningsapp en, kaldet KOLrehab, der udvikles i samarbejde med firmaet AidCube. Vidste du at... Både projektsygeplejerske Marie Lavesen og overlæge Thomas Ringbæk, som arbejder sammen i projekt KOLrehab, er rådgivere i Danmarks Lungeforenings rådgivningsteam. Du kan kontakte dem på - Baggrunden for at gå ind i projektet er, at rehabilitering af KOL-patienter har stor betydning for både livskvalitet og funktionsniveau, men et rehabiliteringsforløb bestående af undervisning og træning varer typisk kun 7-10 uger. Vi kan desværre se, at når patienterne ophører med at have den tætte og faste kontakt med hospitalet eller kommunen, kniber det med at fastholde de gode effekter af rehabiliteringen, herunder en fast rutine om at få rørt sig i hverdagen. Og det håber vi at kunne ændre på med KOLapp en, da fysisk træning er så vigtigt for KOL-patienternes helbred og trivsel, siger Marie Lavesen. Hjemmetræningsøvelser til gode og dårlige dage På Nordsjællands Hospital har 20 KOLpatienter i alderen år fordelt på to hold fået udleveret en Nexus 7 tablet minicomputer med KOLrehab-programmet, som de har til låns i 34 uger. Tablet minicomputeren bliver introduceret i forbindelse med deres rehabilitering på hospitalet. KOLrehab app en indeholder forskellige træningsøvelser med små tilhørende instruktionsvideoer bl.a. en gangtest, rejse/sætte-sig øvelser, armstrækøvelser, vejrtrækningsøvelser mv. KOL-patienterne skal så hver dag registrere hvilke øvelser og aktiviteter, de har lavet derhjemme i en elektronisk dagbog, som firmaet bag app en én gang om ugen videresender til hospitalet. App en henviser også direkte til Danmarks Lungeforenings hjemmeside og dialogforum SnakOmKOL. dk - Patienterne skal både taste deres daglige træningsaktiviteter og anden fysisk aktivitet som fx støvsugning og havearbejde ind. Desuden kan de indtaste graden af åndenød. Når det strukturerede rehabiliteringsforløb med to ugentlige mødegange er slut, er ambitionen, at de gerne skal lave min.14 aktiviteter om ugen derhjemme, hvilket de opnår, hvis de eksempelvis laver gangtest og rejse/sætte-sig øvelserne hver dag. Hvis de er mindre aktive, kontakter vi dem for at høre hvorfor, og om der er noget, vi skal støtte op om, fortæller Marie Lavesen. For hende har det været afgørende at app en blev så brugervenlig som muligt. - Vi har lagt meget vægt på, at app en skulle være nem at gå til også for patienter, der aldrig før har haft en tablet minicomputer i hånden. Desuden har det været vigtigt Man bliver ligesom holdt lidt til, og det er lidt sjovt at gøre det (øvelserne red.) også. Og børnebørnene synes det er sejt! Og så synes jeg også, den er nem at have med at gøre. Lilian, KOL-borger for os, at programmet var fleksibelt, da det er individuelt fra KOL-patient til KOLpatient, hvad de har af udfordringer i hverdagen. App en er derfor udviklet, så der kan laves forskellige træningsprogrammer afhængig af den enkeltes symptomer og udfordringer med programmer til både gode 18 LUNGENYT nr

19 Forskningssygeplejerske Marie Lavesen fra Nordsjællands Hospital i Hillerød er et aktivt medlem af Fagligt Selskab for Lunge- og Alllergisygeplejersker (FSLA). Hun arbejder på KOLrehab projektet sammen med dygtige læger, sygeplejersker og fysioterapeuter fra Hvidovre og Gentofte Hospitaler. dage og dårlige dage, fortæller Marie Lavesen. Flere af videoinstruktionerne i KOLapp en er udført af mennesker med KOL, for at gøre dem så genkendelige som muligt med smileys og små opmuntrende kommentarer, der skal motivere patienterne til at fastholde deres træning. Desuden kan man via grafer løbende få et overblik over, hvor meget man har trænet, om graden af ens åndenød er blevet mindre osv. - Vi har været lidt spændte på, hvordan patienterne ville opleve det at blive fulgt via app en om de ville føle sig overvågede, men flere af dem har givet udtryk for, at det virker motiverende og at alene det, at tablet minicomputeren ligger fremme derhjemme, bliver en påmindelse om og tilskyndelse til at få rørt sig, fortæller Marie Lavesen. Langt de fleste patienter har da også taget den teknologiske udfordring op selv om de ikke tidligere har haft en tablet minicomputer i hånden. - Det har overrasket mig, at så mange har kunnet bruge den uden problemer. Nogle var lidt skeptiske i begyndelsen i forhold til det tekniske, og der er cirka en på hvert hold, der aldrig er kommet i gang, men langt de fleste er rigtig glade for den, og der er flere af skeptikerne, der har flyttet sig i takt med, at de har erfaret, hvor let den er at bruge, fortæller Marie Lavesen og fortsætter: - Tablet en gør også, at patientrollen ændres, fordi KOL-patienterne på anden vis Jeg har været rigtig glad for træningscomputeren, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det er nemmere at blive siddende i stolen. Men når jeg ser på computeren, så tænker jeg: Hov, det er også rigtigt, du skal ud at gå ti meter frem og tilbage, og så må du se hvor langt du kommer i dag. Inge, KOL-borger bliver aktive i deres sygdomsforløb og oplever, at de ligesom alle andre kan registrere deres træning. Apps kræver nye arbejdsgange Trænings-app en får lungepatienterne til at engagere sig mere i deres sygdom. Samtidig kan app en også give de sundhedsprofessionelle et mere præcist billede af patienten. - De elektroniske dagbøger giver en anden indsigt i den enkelte patients liv, sygdom og udfordringer, hvilket giver mulighed for en bedre og mere effektiv behandling, siger Marie Lavesen. App-løsninger stiller imidlertid også nye krav til hospitalernes arbejdsgang. - Vi skal tænke kreativt i forhold til at få integreret app en og træningsvideoerne i den nuværende undervisning i rehabiliteringsforløbet, og vi skal tænke patientforløb og opfølgning på en ny måde, da ugerappor- Tablet minicomputeren er nem og handy til genoptræningen. Smileys i app'en KOLrehab opmuntrer til at holde fast i den daglige træning. terne i form af app-dagbogen jo indebærer, at der er en løbende dialog med patienten. Og økonomisk set skal man være opmærksom på, at det kan trække nye ressourcer. Alligevel håber Marie Lavesen, at KOLrehab-app en, hvis hele projektet viser sig at være en succes, bliver en permanent del af KOL-patienters rehabilitering. - Jeg ser mange muligheder i KOLrehabapp en - også på sigt. I denne omgang har vi valgt at fokusere på træningsøvelserne, men app en indeholder også en slimskala, hvor den KOL-syge kan registrere farven på sit slim, hvilket kan give et billede af, om der er forværringer undervejs. Og man kunne også forestille sig, at patienterne kunne kommunikere indbyrdes via app en. Det er bare vigtigt, at systemerne kan tilpasses den enkelte, for jo bedre vi kan imødekomme den enkelte patients behov, desto bedre behandling, kan vi give, siger Marie Lavesen. Inden for de næste par måneder slutter rehabiliteringsforløbet på hospitalet, og så skal KOL-patienterne selv holde sig til ilden i forhold til at bruge KOLrehab-app en i hverdagen. - Det er her, det for alvor bliver spændende at se, hvordan det går, siger Marie Lavesen. På Gentofte og Hvidovre Hospital bliver app en afprøvet på tilsvarende vis i KOL-rehabiliteringen og alle hospitaler i projektet kører med et tilsvarende antal kontrolgrupper uden app for at kunne sammenligne resultaterne. Bliver tablets og sundhedsapps fremover en del af rehabiliteringen for KOL-patienter, håber Marie Lavesen, at de får status af officielt hjælpemiddel. - Jeg synes, det er vigtigt, at e-løsninger ikke kun bliver for dem, der selv har råd til at købe en tablet, da vi så måske afskærer nogle af de KOL-patienter, der kunne have mest gavn af en genoptrænings-app, fra at få den hjælp, afslutter Marie Lavesen. LUNGENYT nr

20 MY LUNGS Tjek dit daglige iltforbrug med My Lungs app'en Download My Lungs fra App Store eller Play Butik Danmarks Lungeforening har fokus på at udnytte webplatforme for at få flere til at engagere sig i lungesundhed. Først kom undervisningswebsitet Livilungerne.dk med kreativ læring om sundhed og luft for folkeskolens klasser, og siden udviklede vi gratis-app en My Lungs, der gør det muligt at måle iltforbrug ved forskellige former for fysisk aktivitet. App en er udviklet i samarbejde med firmaet Quantis Project Aps og er lavet på vegne af SkodDetNu.dk for, at flere unge får sundere lunger livet igennem. My Lungs kan bruges selvstændigt eller sammen med Livilungerne.dk, hvor man kan uploade videoer, lave kampagner og blogge om lungerne. - My Lungs app en har et central spilelement, som vil motivere de unge til at få rørt sig. App en kører i baggrunden på din smartphone og måler dit samlede, daglige iltforbrug, og tager selv højde for, om man går, cykler, løber eller spiller fodbold osv. Du kan også indstille triptælleren til at måle dit iltforbrug på en bestemt aktivitet fx en idrætstime eller en løbetur, forklarer direktør og udvikler Per Sandholm fra Quantis Project Aps. My Lungs viser dit daglige iltforbrug time for time, belønner dig med trofæer og måler dit iltforbrug for en aktivitet som fx en løbetur med triptælleren. Kom nemt i gang med at bruge app'en My Lungs. Læs hvordan på - Afhængig af hvor stort dit iltforbrug er, kan du vinde forskellige trofæer og se din high score liste. Der er også et konkurrenceelement indbygget, hvor du kan dele din trofæsamling med andre My Lungs-brugere. Træder man fx så godt til i pedalerne om morgenen, at man når op på et iltforbrug på 50 liter, høster man et Morning Booster trofæ. Vælger man TV og computerspillet fra om aftenen til fordel for løbeskoene eller en tur på fodboldbanen, er der udsigt til en TV, nej tak pris. App en byder også på en skridttæller. - Men til gengæld er der ingen løftede pegefingre eller sure smileys, hvis man en dag er knap så aktiv, fortæller Per Sandholm. - Vi har lagt vægt på, at app en skulle være positiv i sin form, og den er også udviklet, så de børn og unge, der er knap så stærke fysisk, også kan høste priser. Der er både trofæer til kortvarig træning med høj intensitet og længerevarende træning med knap så megen intensitet, fortæller projektleder i Danmarks Lungeforening, Marianne Obed Madsen. App en kan fint benyttes af konkurrenceglade folk i alle aldre. Pust liv i lungerne Følg med på undervisningswebsitet Livilungerne.dk hvor du kan se unge elevers fantastiske kampagner, film og blogs om sunde lunger og livsstil. LIV I LUNGERNE er et netbaseret undervisningsmateriale om luft, lunger og sundhed til fagene dansk, idræt, samfundsfag, biologi og sundhedsfag i klasse, suppleret med en elevdreven kampagne. Fortæl det til andre! Liv i Lungerne kan sikre røgfri generationer i fremtiden, så anbefal undervisningswebsitet til lærere og skolebørn i din omgangskreds. Læs mere på 20 LUNGENYT nr

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum En helhed i behandling og i hverdagslivet! Fra ensomhed til livsmod gennem

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16.

Lungebarn workshop. Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. Lungebarn workshop Danmarks Lungeforenings FamilieCamp, Stenstruplund v. Hanne Markussen og Marianne Obed Madsen Lørdag 16. august 2014 PROGRAM FOR WORKSHOP Danmarks Lungeforening hvem, hvad og hvorhen?

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse

Læs mere

Præsentation af Liv i Lungerne

Præsentation af Liv i Lungerne Præsentation af Liv i Lungerne Skriv meget gerne til mig på mm@lunge.dk, hvis I ønsker præsentationen elektronisk. Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper

Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper Lokalhåndbog En vejledning til lokalforeninger og netværksgrupper www.lunge.dk 0 Kom godt i gang som frivillig i en lokalforening I Danmarks Lungeforening udgør frivilligt arbejde det bærende fundament

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh.

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh. Navn organisation titel Christina Emme Bispebjerg Hospital Sygeplejerske, cand.scient.san., Ph.d.-studerende Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Lungenyt. Vi kæmper også din kamp for luft

Lungenyt. Vi kæmper også din kamp for luft Nr. 5 december 2013 Vi kæmper også din kamp for luft DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD Lungenyt Nu får du en mere moderne patientorganisation Lungedagen 2013 fik medvind Fokus på mere lindring til lungepatienter

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose.

Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Rehabilitering i Viborg Kommune: KOL, hjerte-/karsygdom, type 2 diabetes og osteoporose. Træning: 10 uger, 1 times træning 1 gang om ugen. KOLsyge træner 2 gange om ugen. Undervisning i træning og motion,

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie

Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Mandag d. 8. december 2014, Danmarks Lungeforening, Vejle Sygehus Gevinsten ved netværksdannelse efter endt KOL-rehabilitering et kvalitativt studie Iben Emilie Christensen, cand.scient.soc og projektleder

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Danmarks Lungeforeningens formål og hovedaktivitet har siden 1901 været at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og tuberkulose:

Danmarks Lungeforeningens formål og hovedaktivitet har siden 1901 været at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og tuberkulose: Ledelsesberetning Danmarks Lungeforeningens formål og hovedaktivitet har siden 1901 været at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og tuberkulose: Danmarks Lungeforenings formål er at: Udbrede kendskabet

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

KOL-patienter mødes på nettet

KOL-patienter mødes på nettet Udgave 03 Maj 2011 KOL-patienter mødes på nettet Af journalist Naia Bang KOLORITEN hedder en ny portal på internettet, hvor KOL-patienter og pårørende kan mødes, udveksle erfaringer, give gode råd videre

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Gruppe 1 Det Virtuelle Patienthus Nøgleord: Sensorteknologi, monitorering via GPS, Gyro, interaktiv medicinæske Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Individuel

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere