Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København"

Transkript

1 Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København Working paper AFKAST OG RISIKO VED AKTIEINVESTE- RINGER PÅ KORT OG LANG SIGT Steen Nielsen Ole Risager Department of Economics - Copenhagen Business School Solbjerg Plads 3, DK-2000 Frederiksberg

2 Endelig version: Februar, 2001 Afkast og risiko ved aktieinvesteringer på kort og lang sigt * Steen Nielsen og Ole Risager Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3, 5. DK-2000 Frederiksberg Tlf og Sammendrag: Dette papir beskriver afkast og risici ved investering i det danske aktiemarked over en lang historisk periode. Det er almindeligt kendt, at aktier giver et højt gennemsnitligt afkast sammenlignet med obligationer mod til gengæld at være mere risikable på kort sigt. Derimod er det mere kontroversielt, om risikoen ved langsigtede aktieinvesteringer stiger fuldt ud ligeså meget som det forventede afkast. Papiret indeholder resultater, der viser, at gode aktieår i Danmark har tendens til at efterfølges af dårlige år og omvendt. På grund af denne tendens til mean reversion er aktieinvestering gunstigere for en investor med lang horisont end for én med kort horisont. Mean reversion-fænomenet er desuden mere udpræget i Danmark end i f. eks. USA. * Indholdet af dette papir er præsenteret på et møde for investeringschefer i danske pensionskasser hos JØP, i Nationalbankens studiekreds, på Arne Ryde-workshoppen ved Lunds Universitet samt i seminarrækken på Department of Economics, George Washington University, Washington D.C. En særlig tak for konstruktive kommentarer rettes til Eric Bentzen, Michael Bradley, Hugo Frey Jensen, Don O. Parsons, Jens Thomsen og Erik Veedfald. Vi er naturligvis eneansvarlige for indholdet. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd takkes for finansiel støtte. Tak til Christoffer Koch Sørensen for forskningsassistance.

3 1 1. Indledning Formålet med dette papir er at give et oversigtsbillede af afkast og risici ved investering i danske aktier over en lang historisk periode. Da debatten især har fokuseret på risikoen (defineret ved standardafvigelse/varians på afkast) ved langsigtede kontra kortsigtede investeringer vil papiret særligt koncentrere sig om dette tema, der herhjemme først blev taget op af Christiansen og Lystbæk (1994). Det skyldes også, at afkastforholdene er rimeligt veldokumenterede og mindre kontroversielle. Eksempelvis har alle undersøgelser fundet, at markedsporteføljen af danske såvel som udenlandske aktier over lange historiske perioder har givet et højere gennemsnitligt afkast end andre placeringer som f.eks. obligationer, hvilket naturligvis ikke udelukker perioder med højere afkast på obligationer end på aktier. Der er også bred enighed om, at aktier på kort sigt er meget mere risikable end obligationer og at merafkastet derfor blandt andet afspejler en risikopræmie. Det kontroversielle vedrører risikoen ved langsigtede placeringer. Spørgsmålet er om en veldiversificeret aktieportefølje er ligeså risikabel på lang sigt som på kort sigt eller om risikoen i forhold til forventet afkast aftager med investeringshorisonten? I relation til denne problematik findes der både i den danske og internationale debat to opfattelser. På den ene side er der dem der mener, at aktieafkast er tidsmæssigt uafhængige. Dette bygger ofte på en opfattelse af, at aktiemarkedet er efficient (aktiekurserne afspejler rationelt den aktuelle information) og at ny information om virksomhederne er uafhængig af aktiekurserne. Konsekvensen af uafhængige afkast er, at det højere afkast, der kan opnås ved en længere investeringsperiode, udlignes af større risiko, således at langsigtet investering ikke har gunstigere afkast i forhold til risiko end kortsigtet investering. På den anden side høres ofte den indvending, at dårlige år på aktiemarkedet sædvanligvis efterfølges af gode år og vice versa, hvilket fører til, at aktieinvestering er mindre risikabel på lang end på kort sigt. Denne vurdering baseres altså på, at aktieafkast ikke er uafhængige men derimod negativt seriekorrelerede. Dette fænomen kaldes i den engelsksprogede litteratur mean reversion, hvilket henviser til, at ekstreme aktiekurser har tendens til at blive trukket tilbage mod normale tilstande. Ofte tolkes denne type resultater i retning af markedsinefficiens. 1 F.eks. kan det være udtryk for, at aktiekurserne i kortere perioder systematisk afviger fra deres fundamentale værdier. Det kan skyldes hysteriske overreaktioner, modestrømninger og irrationelle forventninger. Papiret indeholder nye resultater, der har betydning for debatten om afkast og risiko ved aktieinvestering på kort og lang sigt. Afsnit 2 beskriver de danske data og modellerne for 1 At man ikke nødvendigvis kan drage denne slutning understreges eksempelvis af Cecchetti, Lam og Mark (1990).

4 aktieafkast. I afsnit 3 testes formelt, om der er mean reversion på det danske marked. Afsnit 4 refererer beslægtede danske undersøgelser, medens afsnit 5 konkluderer Afkast og risiko: Et overblik Dette afsnit giver et overbliksbillede over afkast og risiko ved aktieinvesteringer i Danmark. Vi fokuserer både på det korte sigt, defineret som en tidshorisont på 1 år, og på det mellemlange og lange sigt, defineret ved 5, 10 og 20 års investeringshorisonter. Data dækker perioden fra 1922 til 1999 og omfatter i hele perioden % af den samlede markedsværdi, hvorfor aktieafkastene er repræsentative for markedsporteføljen 2. Det 1-årige afkast består af to komponenter, nemlig udbytteafkast og kapitalgevinst begge opgjort før skat. Da det er mest hensigtsmæssigt at operere med logaritmiske afkast, vil vi gennem hele papiret måle det 1-årige afkast som logaritmen til 1 plus det årlige afkast, hvilket er det mest almindelige i litteraturen og uden betydning for konklusionerne. Analogt hertil defineres eksempelvis det 5-årige afkast som logaritmen til den formue, man har opnået ved at holde en aktieportefølje i 5 år og løbende geninvestere udbyttet. I papiret anvendes overlappende afkast, således at eksempelvis det første 5-årige afkast dækker perioden ultimo 1921 til ultimo 1926, dvs. årene Det næste dækker perioden ultimo 1922 til ultimo 1927, d.v.s. årene etc. Vi skelner mellem nominelle og reale afkast, hvor de sidste er renset for udviklingen i forbrugerprisindekset, se Nielsen og Risager (1999) for en nærmere beskrivelse af definitioner og data. 2.1 Om afkast og risikoen for at tabe penge på kort og lang sigt Selvom det naturligvis er det reale afkast, der er af størst interesse ud fra en økonomisk synsvinkel, kan der alligevel være grund til meget kort at beskrive udviklingen i det nominelle afkast på markedet. Det 1-årige nominelle afkast er vist i Figur 1. Det gennemsnitlige 1-årige logafkast er på 9,3% over perioden Men figuren viser også, at markedsafkastet har udvist en stigende trend forsåvidt som det gennemsnitlige afkast klart er steget hen mod slutningen af perioden. Desuden er det tydeligt, at volatiliteten er vokset. Så selvom aktiemarkedet altid har været meget risikabelt på kort sigt, ser det altså ud til, at det i nyere tid er blevet endnu mere volatilt 3. I den forbindelse er det interessant at notere, at ud af de 78 år, der er illustreret i Figur 2 Aktieafkastene i nærværende studium er offentliggjort i Nielsen og Risager (2000). Heri findes endvidere en beskrivelse og dokumentation af aktieafkastene og andre historiske tidsserier for Danmark. Data kan fås i elektronisk form ved henvendelse til forfatterne. 3 Sharpe-ratio (gennemsnitligt afkast divideret med standardafvigelse) for de nominelle afkast er klart mindre i perioden efter 1983.

5 3 1, er der 23 år med negativt afkast. Det svarer til en andel på godt 29 %. Fig. 1 Medens investorer altså ofte har tabt penge på kortsigtede aktieinvesteringer, er billedet noget anderledes, når man ser på længerevarende placeringer. I tilfældet med 5-årige investeringer viser Figur 2, at afkastet kun har været negativt én gang i denne lange periode. Det var ved en investering ultimo 1927, dvs. i årene , der dækker over perioden med et af de største finansielle kollaps nogensinde, nemlig Wall Street krakket og den verdensomspændende børskrise. Opgjort pro anno var det logaritmiske 5-årige afkast ultimo 1927 på -0.8%, hvilket trods alt må siges at være et beskedent tab. I et 10-årigt perspektiv har markedet aldrig givet et negativt nominelt afkast, se Figur 3. Ikke overraskende gælder denne konklusion også for 20-årige aktieinvesteringer. Investorer, der har haft en tidshorisont på mere end 5 år og som har investeret i markedsporteføljen af aktier, har altså aldrig tabt penge på investeringerne. Fig. 2 Fig. 3 Lad os dernæst se på aktiemarkedets reale afkast. Vi begynder med det 1-årige afkast og kan i den forbindelse konstatere, at markedsporteføljen i 30 ud af 78 tilfælde har givet et negativt årligt realafkast, hvilket svarer til godt og vel en tredjedel af perioden, se tabel 1. Det værste år er 1974, hvor afkastet er på - 32,7%. Det skyldes dels, at aktiemarkedet klarede sig meget dårligt i 1974 (grundet store udenlandske råvareprisstigninger og markante indenlandske lønstigninger) og dels en relativt høj inflation, der i sig selv reducerer den reale forrentning. Blandt de 5-årige aktieafkast har 14 ud af 74 været negative, hvilket altså svarer til et negativt resultat i 19% af tilfældene. 10-årige aktieinvesteringer har kun i 3 ud af 69 tilfælde givet et negativt realafkast. Det var ultimo 1938, 1961 og I ingen af disse år var tabene dog særligt store - de var alle mindre end 1% pro anno. Det betyder altså, at det reale formuetab har været på mindre end 10%. Bemærk også, at den 10-årige investering foretaget ultimo 1973 (indeholdende katastrofeåret 1974) ikke er med blandt de negative langsigtsinvesteringer. Investorer, der valgte at bibeholde aktierne på trods af det elendige 1974, endte med en realforrentning på ikke mindre end 7,1% pro anno. Endelig skal det nævnes, at der ikke kan registreres negative afkast for 20-

6 4 årige investeringer. Det betyder altså, at langsigtede investorer, der begyndte at spare op i markedsporteføljen i et hvilket som helst år mellem 1924 og 1978, alle har oplevet en positiv realvækst i aktieporteføljens værdi. Den gennemsnitlige reale bruttoforrentning for de lange investeringer har været ganske pæn, nemlig på 4,3% pro anno spændende over intervallet (0,8%;10,9%). Bemærk, at for pensionskasser er denne forrentning også den reale efter-skatforrentning, da de gennem hele perioden har været friholdt for skat på aktieafkast. Tabel 1. Antal gange det k-årige afkast har været negativt 1), k Antal negative real afkast (antal observationer) Faktiske andel (%) Forventet andel under R.W. (%) Normal Empirisk Dårligste år (pro-anno afkast) 1-årige aktieafkast 30 (78) 38 % 38 % 38 % Ultimo 1973 (-32,7 %) 5-årige aktieafkast 14 (74) 19 % 25 % 26 % Ultimo 1973 (-6,1 %) 10-årige aktieafkast 3 (69) 4 % 17 % 17 % Ultimo 1972 (-0,6 %) 20-årige aktieafkast 0 (59) 0 % 8 % 8 % Ultimo 1959 (+0,8 %) 1) Tallene refererer her til markedsporteføljen af aktier Disse iagttagelser tyder på, at investering i markedsporteføljen er mindre risikabel på lang sigt end på kort sigt. Der er altså en tendens til, at markedet efter nogle voldsomme nedture eller en række sure år har rettet sig, således at det på sigt ikke er gået så galt. Dette er konsistent med mean reversion-hypotesen, men kan også på det kvalitative plan være konsistent med randomwalk modellen under forudsætning af, at den underliggende vækst/drift i markedet er stærk nok til at opveje tilbageslagene. I det næste afsnit gives en beskrivelse af random-walk modellen.

7 5 2.2 Random walk-modellen Det kumulerede aktieafkast, X t+k, der følger med at investere 1 kr i markedsporteføljen i k perioder og geninvestere udbyttet, er givet ved (1), idet R t+1 betegner det årlige afkast i periode t+1. Ved at tage logaritmen til (1) fås (2), hvor det noteres at små bogstaver betegner logaritmiske værdier. Det ses, at logaritmen til formuen efter k perioder blot er summen af afkastene i de mellemliggende perioder. Tilsvarende er logaritmen til formuen efter 1 periode lig med periodens afkast. Antag nu at 1-periode afkastet, r t+1, er givet ved en konstant, µ, plus et led, å, der opfører sig som hvid støj, se (3). Det betyder, at det årlige afkast ændrer sig tilfældigt over tiden. Det indebærer, at forventningen til afkastet er konstant og dermed upåvirket af historisk information. Det er altså ligegyldigt om markedet i de foregående år er steget (faldet) kraftigt - det forventede afkast er stadig det samme. Endelig er variansen på 1-periode afkastet lig ó 2, men kan også være tidsvarierende, jvf. senere. X t%k ' (1%R t%1 )(1%R t%2 ) (1%R t%k ) x t%k ' r t%1 %r t%2 %... %r t%k r t%1 ' µ%å t%1 0 for t s E(å t ) ' 0, cov(å t,å s ) ' 9 ó 2 for t's (1) (2) (3) Ved at substituere (3) ind i (2) fås (4). V.h.a. (4) er det let at vise, at formuen efter k perioder opfører sig som en random walk med drift i den forstand, at ændringen, x t+k -x t+k-1, er ukorreleret over tid, se (5). Den forventede værdi af k-periode formuen dannet på tidspunkt t er derfor lig k gange det forventede 1-periode afkast, µ, jvf. (6). Under random walk-hypotesen forventes formuen altså at vokse lineært over tiden, medens svingningerne omkring trenden er vilkårlig. Bemærk desuden, at variansen på k-periode formuen vokser lineært med en faktor k. Derimod vokser standardafvigelsen kun med ok, dvs. væsentligt langsommere. x t%k ' kµ%å t%1 %å t%2 %... %å t%k x t%k ' µ%x t%k&1 %å t%k E(x t%k )'kµ, var(x t%k )'kó 2 (4) (5) (6) 2.3 Om risikoen for at tabe penge ifølge random walk-modellen Da den forventede (logaritmiske) formue ifølge random walk-modellen vokser lineært med tiden, medens standardafvigelsen kun vokser med en faktor, der er lig kvadratroden af tiden, følger det, at trenden bliver den dominerende faktor på lang sigt, medens volatiliteten som regel er

8 6 dominerende på kort sigt. Heraf følger det intuitivt, at sandsynligheden for at tabe penge er aftagende med investeringshorisonten, hvilket på det kvalitative plan er i overensstemmelse med data. Spørgsmålet er dernæst, om random walk-modellen også passer kvantitativt? For at nærme os svaret på dette spørgsmål antages det indledningsvist, at 1-periode afkastet er normalfordelt. Bemærk, at den logaritmiske formulering i princippet tillader 1-periode afkastene at ligge i hele intervallet (-4, +4). Når man ser bort fra de ekstremt gode år 1972 og 1983, kan man statistisk set acceptere normalfordelingsantagelsen. Det gælder derfor, at Prob(x t+1 < 0) er ækvivalent med Prob((x t+1 -µ)/ó < -µ/ó). 4 For hele stikprøve-perioden er det gennemsnitlige reale, årlige afkast lig 5,55 %, medens standardafvigelsen er 18,01%. På baggrund af disse estimater kan man beregne, hvor ofte markedet ifølge random walk-modellen vil generere negative afkast. Forudsigelsen er, at 38 % af 1-periode afkastene vil være negative, hvilket er i overensstemmelse med virkeligheden, se tabel 1. Ifølge random walk-modellen og normalfordelingsantagelsen er sandsynligheden for at få et negativt k-periode afkast, Prob(x t+k < 0), hvilket er ækvivalent med Prob((x t+k - kµ)/k 0.5 ó < -kµ/k 0.5 ó). Heraf følger det, at 25% af 5-periode afkastene skal være negative, men dette overstiger den faktiske andel, der er 19%. Random walk-modellen indebærer desuden, at 17% af de 10-årige afkast skal være negative, medens den faktiske andel kun er 4%. Endelig bør hele 8% af de 20-årige afkast være negative, hvilket står i skarp kontrast til, at der endnu aldrig er konstateret tab på denne horisont. 5 En afgørende forudsætning bag ovennævnte beregninger er estimatet på Sharpe-ratioen µ/ó, der er lig 0,308. Det er klart, at desto højere afkastet er i.f.t. risikoen, desto større betydning får trenden i.f.t. volatiliteten. Det er derfor vigtigt at nævne, at selv med en Sharpe-ratio, der er 20 % højere, er random walk prædiktionerne for pessimistiske i forhold til de historiske data. Random walk-modellen synes derfor i kombination med normalfordelingsantagelsen at overdrive den langsigtede risiko. Da normalfordelingsantagelsen som nævnt ovenfor ikke helt er opfyldt, er der grund til at se nærmere på betydningen af denne forudsætning. Lad os derfor erstatte den med en antagelse om, at de årlige afkast er fordelt omkring middelværdien på samme måde som i den historiske 4 Bemærk, at sandsynligheden for at have mistet noget af den investerede krone 1 år efter investeringen er påbegyndt svarer til sandsynligheden for at 1-periode afkastet er negativt, dvs. Prob(x t+1 <0). 5 Dette betyder dog næppe, at sandsynligheden for et negativt, fremtidigt 20-årigt afkast er præcis nul, men blot at den er meget lille.

9 7 stikprøve. Antagelsen om afkastenes uafhængighed bevares ved at konstruere et udtræk fra stikprøvefordelingen, hvor hver enkelt observation i stikprøven tildeles samme sandsynlighed for udtrækning, dvs. at eventuelle tidsmæssige mønstre i data ikke optræder i det konstruerede udtræk. På basis af et sådant udtræk af tidsserier med hver 78 observationer kan frekvensen af tab beregnes ved forskellige horisonter under random walk-modellen med den empiriske fordeling. Resultatet er vist i femte kolonne i tabel 1. Tabellen viser, at de to udgaver af random walk-modellen med henholdsvis normal- og empirisk fordeling stort set giver ens resultater. Derfor må man sige, at det altså ikke er normalfordelingsantagelsen, der får random walk-modellen til at tage fejl. Istedet synes problemet at være, at modellen ikke tager hensyn til den tidsmæssige struktur i data. Lad os dernæst diskutere betydningen af de meget gunstige aktieår, hvor vi specielt tænker på 1972 og Det er klart, at meget gode år trækker i retning af, at vi får relativt mange flerperiode afkast, der er store. Da de gode år imidlertid til dels afspejler meget dårlige år forinden vil det næppe være rimeligt at sige, at de skal udelades fra beregningerne. Rekordåret 1983 må således blandt andet fortolkes som en reaktion på de elendige 1970ere. I 1982/83 ændres den makroøkonomiske strategi for både finans- og valutakurspolitikken, se Andersen og Risager (1988), hvilket resulterer i et stort rentefald samt i større optimisme og risikovillighed 6. Da dette regimeskift kun kan forstås på baggrund af den økonomiske udvikling i årene forinden, må 1983 betragtes som en del af markedets historie ligesåvel som 1970erne er det. Selvom historien sjældent gentager sig helt eksakt, kan vi også i fremtiden komme ud for parallelle forløb med en række sure år, der delvist hænger sammen med en ubalanceret økonomisk politik og dermed forbundne rekordhøje renter og lønstigninger og så efterfølgende en genopretning, der sender aktiemarkedet op. M.h.t gælder det, at meget af opgangen i dette år kan tilskrives vores indtræden i EF. Men da vi i fremtiden kan komme ud for tilsvarende positive stød f.eks. i form af en indtræden i ØMUen, vil det også være urimeligt helt at se bort fra dette år. I den sammenhæng kan det iøvrigt oplyses, at selvom vi kun medtager en tredjedel af 1972-afkastet i beregningerne, så fås stadig resultater, der tyder på, at random walk-modellen er for pessimistisk i forhold til de afkast, vi kan måle i virkelighedens verden. Når random walk-modellen synes at overdrive risikoen på længere sigt, hænger det sammen med antagelsen om, at 1-periode afkastene er ukorrelerede, jvf. omtalen af støjleddet i (3). I relation til det danske marked er det således relativt enkelt at vise, at der er en tendens til negativ seriekorrelation, at denne tendens som hovedregel er statistisk signifikant ved sædvanlige 6 Realrenteafgiften indføres desuden med virkning fra 1984, hvilket gjorde aktier mere interessante for de institutionelle afgiftspligtige investorer.

10 8 signifikansniveauer og at tendensen er stærkest i nyere tid, hvilket vi skal dokumentere i næste afsnit. Inden da skal vi kort forklare betydningen af negativ seriekorrelation i afkastprocessen. Så lad os se på konsekvensen af, at 1-periode afkastene opfører sig som en simpel AR(1) proces med negativ seriekorrelation, se (7), hvor parameteren á er positiv men mindre end 1, medens den i random walk-tilfældet antages at være lig 0. r t%1 'µ&ár t %å t%1, 0<á<1 (7) Det følger umiddelbart, at hvis foregående periodes afkast, r t, var meget højt, trækker dette i retning af et mindre positivt afkast i denne periode, hvilket dog kan opvejes af et positivt stød, å t+1. Der er således tendens til, at gode (dårlige) år efterfølges af dårlige (gode). Aktieafkastene er dog på grund af det stokastiske element ikke enkle at forudsige, så mean reversion gør det ikke særligt meget lettere at time markedet. Det skal dog bemærkes, at hvis markedet i en årrække har klaret sig ekstraordinært godt, som det danske gjorde i perioden , vil en model med mean reversion typisk give anledning til en nedjustering af forventningerne, hvilket også er en vigtig forklaring på, at Olesen og Risager (1999) forudsiger, at det 5-årige aktieafkast vil være beskedent i årene Statistisk set identificeres mean reversion-hypotesen med negativ seriekorrelation i afkastprocessen, hvilket giver anledning til, at variansen på k-periode afkastet ikke vokser lineært med tiden men med en faktor, der er mindre. Dette er den grundlæggende idé i variance-ratio testet, se (8). I variance-ratio testet indgår i tælleren variansen på k-periode afkastet divideret med k og i nævneren variansen på 1-periode afkastet. Under random walk hypotesen vil test-statistikken være lig 1, jvf. (8), medens den vil være mindre end 1 under mean reversion-hypotesen. Endelig er der muligheden for mean aversion, dvs. at variansen vokser hurtigere end tiden. I så fald er teststatistikken større end 1 7. VR(k) ' var(x t%k )/k var(x t ) ' š š ' 1 under random walk <1 under mean reversion >1 under mean aversion (8) 7 Dette fænomen forekommer til tider i høj-frekvente data (minut-, time-, dag-, uge-, månedsafkast).

11 9 I tilfældet med mean reversion vokser variansen på k-periode afkastet altså mindre hurtigt end tiden. Hvis det forventede k-periode afkast følger tidstrenden, vil variansen per afkastenhed set over investeringshorisonten være aftagende. Det er i denne forstand, at der er tale om tidsdiversifikation. 3. Beregning af varianserne og variance-ratio tests af random walk-modellen Da måden at beregne varianser på er af stor betydning for diskussionen af kortsigtet versus langsigtet risiko følger der her en gennemgang af dette emne. Variansen på det 1-årige afkast kan estimeres ved ˆó 2 T k'1 ' 1 T&1 j x t &x t&1 & 1 t'1 T (x T &x 0 ) ², (9) hvor x t - x t-1 blot er 1-periode afkastet fra t-1 til t, jvf. (2) og hvor (1/T)(x T - x 0 ) er det estimerede gennemsnitsafkast, idet vi har T afkast. Bemærk at der divideres med T-1 udenfor parantesen for at få et unbiased estimat. Medens formel (9) er velkendt, er det mere kompliceret at estimere variansen på de langsigtede afkast. Vi begynder med at se på 2-periode afkastet. Da vi bruger overlappende observationer kan vi konstatere, at vi har T-1 observationer. Det er derfor nærliggende at tro, at variansen kan estimeres ved T 1 T&2 j x t &x t&2 & 2 t'2 T (x T &x 0 ) ², men dette estimat undervurderer variansen. I en vigtig artikel af Cochrane (1988) vises det, at man skal multiplicere ovennævnte udtryk med en faktor T/(T-1) for at få et unbiased estimat under H 0 hypotesen, at den underliggende datagenererende proces er en random walk. Bemærk desuden, at det, der indgår i formlen, er 2-periode afkastet, x t+1 - x t-1 etc. Det er altså ikke det annualiserede 2-periode afkast, der fås ved at dividere ovenstående med en faktor 2. Når denne detalje fremhæves, er det fordi, at anvendelsen af annualiserede afkast (der er gennemsnit) fører til en undervurdering af variansen, fordi gennemsnit udglatter data 8. 8 I Christiansen & Lystbæk (1994) anvendes annualiserede afkast. Herved kommer man til at signalere, at variansen er aftagende over investeringshorisonten, jvf. Figur 2 og 3 i deres papir, hvilket generelt er forkert, jvf. også Nielsen og Risager (1999).

12 10 For det generelle k-periode tilfælde er variansestimatoren givet ved ˆó 2 k ' T T (T&k)(T&k%1) j x t &x t&k & k t'k T (x T &x 0 ) ², (10) Det bemærkes, at korrektionsfaktoren T/(T-k+1) er ganske betragtelig for langsigtede afkast i endelige stikprøver. Når stikprøven bliver meget stor, aftager betydningen af korrektionsfaktoren. Med udgangspunkt i det anvendte datasæt og i formel (10) er varianserne estimeret i Tabel 2. Tabel 2. Varians på k-års reale aktieafkast, 1921(x 0 )-1999(x T ) k=1 k=2 k=3 k=4 k=5 k=10 0,032 0,049 0,067 0,085 0,099 0,145 En 1-årig varians på (afrundet) giver en standardafvigelse på For denne periode er det gennemsnitlige reale afkast lig For at give en ide om betydningen af estimatet på afkast og standardafvigelse kan det noteres, at med normalfordelingsforudsætningen er 95% konfidensintervallet givet ved (-0,297; +0,409). Her er det vigtigt at understrege, at normalfordelingsantagelsen kun er approksimativt korrekt. Desuagtet dette forhold, kan vi notere, at der er tale om et meget bredt bånd, der viser at markedet er meget risikabelt på kort sigt. Omregnet til afkast i naturlige enheder (i modsætning til log-afkast) modsvarer det venstre ben et afkast på - 25,70%. Aktiemarkedet har kun én gang i historien givet et ringere afkast, nemlig i Omregnet til naturlige enheder modsvarer højre ben et afkast på 50,53%, der kun er overgået i 1972 og Variansen på 2-års sigt er langt mindre end to gange 1-periode variansen, hvilket tyder på mean reversion, jvf. senere. Under forudsætning af, at det forventede 2-periode afkast er to gange 1- periode afkastet bliver det approksimative 95 % konfidensinterval (-0,322; +0,546). Hvis vi betragter det venstre ben som et estimat på tabsrisikoen, noteres det, at risikoen på en 2-årig investering kun er marginalt større end risikoen på en 1-årig investering. Det indebærer, at hvis det er gået rigtig skidt det første år, så har risikoen ved at blive på markedet endnu et år været meget ringe. Konfidensintervallet på 5-årigt sigt er (-0,337; ), hvilket igen kun er vejledende, da normalfordelingsantagelsen ikke er helt korrekt. Igen er der altså en tendens til en ret begrænset

13 11 stigning i tabsrisikoen i.f.t. 1-års investeringen, medens gevinstmulighederne er vokset enormt. Endelig er det interessant at notere, at tabsrisikoen på 10-årigt sigt tilsyneladende er mindre end på det 1-årige sigt, men da der er knytttet meget stor usikkerhed til beregningerne for de lange horisonter, vil vi ikke formelt teste disse forskelle. Konklusionen på disse betragtninger er følgende: Medens det synes rimeligt at antage, at k- periode afkastet vokser lineært med tiden, peger variansestimaterne på, at risikoen ikke vokser lineært, men at der er en afbøjning i risikoen. Risiko-afkast forholdet synes derfor at være aftagende over tiden. Selvom denne tendens er klar, er spørgsmålet dog, om den statistisk er stærk nok til at forkaste random walk-hypotesen. I relation hertil er det vigtigt at notere, at afkastprocessen synes at udvise større volatilitet henimod slutningen af perioden. Testet vi rapporterer nedenfor korrigerer for denne tendens til heteroskedasticitet, jvf. iøvrigt også omtalen af regimeskift-modellen i næste afsnit. Med korrektionen for heteroskedasticitet bliver det sværere at falsificere random walk-hypotesen, se også Risager (1998). Tabel 3. Variance-ratio tests på reale aktieafkast, Investeringshorisont (år) Variance Ratio (ó^2 k/kó^2 1) Teststatistik under heteroskedasticitet (normalfordelt) 0,75 0,69 0,66-1,88-1,53-1,34 Prob. værdi 0,06 0,13 0,18 Tolkningen af tabellen afhænger i nogen grad af det valgte signifikansniveau. Hvis man vælger et 10% signifikansniveau, leder tabellen til afvisning af random walk hypotesen for en investeringshorisont på 2 år. En 2-årig investering er altså mindre risikabel end to gange risikoen på en 1-årig investering. Med dette signifikansniveau er der således en statistisk signifikant

14 12 tendens til, at dårlige (gode) år afløses af gode (dårlige) år, mens afgørelsen ved et 5% signifikansniveau er mere hårfin. Når man tester på 3- og 4-årige horisonter, er resultaterne ikke så klare. På 3-årigt sigt kan vi forkaste random walk på 13%-niveauet og på 4-årigt sigt på 18%- niveauet. I sidste tilfælde betyder dette, at hvis man forkaster random walk-hypotesen, er der 18% risiko for, at man forkaster en sand model. Til sammenligning kan nævnes, at variance ratios for det reale afkast på NYSE er henholdsvis 0.97, 0.87 og 0.75 på 2, 3 og 4 års horisonterne, se Poterba og Summers (1988). Resultaterne viser, at der er meget mere negativ seriekorrelation i de danske data. Man skal derfor ikke uden videre overføre resultater/konklusioner fra USA til Danmark. Den kraftige indikation på mean reversion på den 2-årige horisont hænger sammen med, at der er en signifikant tendens til 1.ordens negativ seriekorrelation i data. For at give et eksempel på dette kan vi kort referere resultaterne af at estimere en AR(6)-proces for ovennævnte periode. Hvis man successivt fjerner insignifikante lags, ender man med følgende model, r t%1 ' 0,044&0,238r t %0,555D72%0,684D83%å t%1 (2,44) (2,28) (29,43) (39,00) (11) hvor tallet i parentes under koefficienten er White s t-statistik og hvor D72 og D83 er dummy variable for 1972 og Ved at forkorte stikprøve-perioden er det let at vise, at tendensen til negativ seriekorrelation er stærkest i nyere tid, se Risager (1998) og Nielsen og Olesen (1999). Supplerende indsigt fås ved at beregne det såkaldte Ljung-Box test, der anvendes til at afgøre, hvorvidt alle autokorrelationskoefficienter op til lag k er lig med nul. Resultaterne gengives i Tabel 4 sammen med tilsvarende resultater for det amerikanske S&P500-indeks. Først testes hypotesen, at der er første ordens seriekorrelation overfor nul-hypotesen, at det er en random walk. Dernæst testes om afkast processen med to lags afviger systematisk fra random walk, der siger at laggene er insignifikante. Dernæst ses på processen med tre lags etc. For Danmark er koefficienterne ved de første to lags forskellige fra nul, hvilket skyldes den meget negative førsteordens autokorrelation. Dernæst følger en række insignifikante koefficienter, medens der igen er tegn på signifikant seriekorrelation hvis tilstrækkeligt lange lags medtages. Tallene for USA tyder derimod ikke på samme grad af seriekorrelation som i Danmark. 9 Uden dummy-variablene synes tendensen til negativ seriekorrelation at være endnu stærkere, men t-teststatistikken er mere problematisk at fortolke i dette tilfælde.

15 13 Det er dog interessant at notere, at en international analyse af 18 lande viser, at der er meget stærk tendens til mean reversion i relative aktieindeks, hvilket vil sige at der er signifikant tendens til at et markeds over-/underperformance efterfølges af det modsatte, se Balvers, Wu og Gilliland (2000). Tabel 4. Ljung-Box Autokorrelation Test af 1-årige reale afkast i Danmark og USA (S&P- 500) 1),2) Danmark USA Forsinkel se (lag) S.E. Ljung-Box statistik Autokorrelation koefficient Autokorrelation koefficient S.E. Ljung-Box statistik 1-0,262 0,116 5,56[0,02] [0.61] 2 0,025 0,125 5,61[0,06] [0.20] 3-0,005 0,126 5,61[0,13] [0.23] 4-0,038 0,126 5,73[0,22] [0.35] 5-0,093 0,126 6,47[0,26] [0.44] 6 0,072 0,126 6,92[0,33] [0.57] 7-0,164 0,127 9,29[0,23] [0.42] 8 0,256 0,129 15,15[0,06] [0.39] 9-0,192 0,135 18,47[0,03] [0.49] 10 0,125 0,141 19,90[0,03] [0.55] 11 0,011 0,146 19,91[0,05] [0.43] 12-0,071 0,146 20,39[0,06] [0.43] () m 2 ρ k 1) Ljung-Box statistik = N( N + 2), hvor N er antalobservationer i stikprøven, ñ(k) er autokorrelationen med k= 1N k forsinkelse(lag) k. Tallene i firkantede paranteser er sandsynlighedsværdier. 2) Reale afkast for årlige S&P-500. Observationer fra ; Kilde: Mills (1993). Det forhold, at L-B testet peger på mean reversion i mere end halvdelen af tilfældene, er ganske stærkt i lyset af, at testet har ringe styrke i små stikprøver, dvs. at der er stor risiko for at konkludere til fordel for en falsk nul-hypotese. For at illustrere dette har vi foretaget følgende eksperiment: Vi har først estimeret en AR(1) proces på de danske tal. Dernæst har denne

16 14 empiriske model, der udviser negativ seriekorrelation, genereret et antal dataserier, som så efterfølgende er blevet underkastet L-B testet. Når stikprøvestørrelsen er på 1000 afviser L-B testet korrekt random walk. Men når stikprøven er på 75, hvad der svarer til vores stikprøve, konkluderer L-B testet i 42 % af tilfældene, at data er generet af random-walk modellen på trods af, at data er konstrueret med seriekorrelation, se Tabel 5. Tabel 5. Ljung-Box testets styrke ved forskellige stikprøvestørrelser Stikprøvestørrelse Sandsynlighed for accept af H 0 Note: Data er genereret af modellen: r t+1 =µ-ár t +óå t+1, hvor µ=0,062, á=0,250, ó=0,175, og å t+1 -n.i.d.(0,1). Parametrene er estimeret på danske data, Konklusionen er altså, at L-B testet i gængse stikprøver har en tendens til at konkludere til fordel for random-walk hypotesen, hvilket man bør have in mente i vurderingen af de konklusioner der kan udledes på basis af L-B testet. 4. Andre undersøgelser af danske data Som vist i Figur 1 er afkastenes middelværdi og volatilitet tilsyneladende steget i slutningen af stikprøven. Derfor er det relevant at spørge, om den negative seriekorrelation er robust overfor en modellering af afkastprocessen, der eksplicit tager højde for dette regimeskift. Nielsen og Olesen (1999) estimerer en model, der generaliserer (7) ved at tillade skift mellem regimer med forskellig middelværdi, AR-koefficient og residualvarians. Afkastenes skift mellem regimerne foudsættes at ske stokastisk i henhold til en Markov proces. Den bedste beskrivelse af de danske data fås ved at tillade to regimer og medtage dummy-variable for 1972 og I denne formulering er modellen velspecificeret ifølge alle gængse tests. Af en analyse af regimernes timing fremgår det, at det første regime med få undtagelser dominerede perioden frem til begyndelsen af 1970erne. I dette regime var middelværdien af de nominelle afkast 5,7% pro anno og standardafvigelsen var 7,5%. Siden 1973 og særligt siden begyndelsen af 1980erne er afkastene med overvejende sandsynlighed genereret af det andet regime. De nominelle afkast i dette regime har en middelværdi på 13,9% og en standardafvigelse

17 15 på 20,6%. Analysen bekræfter således indtrykket fra Figur 1, nemlig at det nuværende regime har højt afkast og høj volatilitet sammenlignet med perioden før 1970erne. Såvel det gennemsnitlige afkast som volatiliteten er statistisk forskellige i de to regimer. Papiret udvikler desuden tests for førsteordens seriekorrelation. I det seneste regime er korrelationskoefficienten -0,33, hvilket er forskelligt fra nul ved et signifikansniveau på 0,6%. M.a.o. er der endog meget stærk mean reversion i nyere tid. På tværs af regimerne viser det sig, at der er negativ seriekorrelation på 8% signifikansniveau. I sammenligning med resultaterne i det foregående afsnit betyder dette, at seriekorrelationen er lidt svagere for perioden som helhed, når der tillades for regimeskift. Darenhill (1997) og Hansson (1999) undersøger bl.a. også spørgsmålet om mean reversion på basis af Lund (1992) s danske datasæt, der omfatter 16 store danske virksomheder. Da antallet af observationer trods alt er begrænset, når vi ser på afkast på 5 og 10 års horisonter simuleres afkast v.h.a. bootstrapping (re-sampling). Resultaterne understøtter ifølge forfatterne mean reversion-hypotesen, se også estimaterne af konfidensintervallerne i Figur C3.3 i Hansson (1999). Timmermann (1992) undersøger, om kursgevinsterne, dvs. det årlige afkast ekskl. udbytte, på det danske aktiemarked i perioden opfører sig som en random walk. Timmermann konkluderer, at der er tegn på en betydelig stationær komponent i kurserne, dvs. tegn på mean reversion. Vi er ikke bekendt med empiriske undersøgelser af danske data, der forkaster mean reversionhypotesen. 5. Konklusion De eksisterende undersøgelser af det danske aktiemarked understøtter helt eller delvist mean reversion-hypotesen i den forstand, at variansen på afkastene ikke synes at vokse lineært over tiden, hvorfor risikoen i forhold til forventet afkast synes at være aftagende med investeringshorisonten. På 2-årigt sigt er der således en statistisk signifikant afvisning af random walk-modellen og støtte for mean reversion. På de længerevarende horisonter er tendensen i data ligeledes klar, omend man som hovedregel ikke ved konventionelle signifikansniveauer kan afvise random walk-modellen. Med andre ord indebærer en afvisning af random walk-modellen en større risiko end der sædvanligvis tages i videnskabelige undersøgelser, hvor man som oftest arbejder med signifikansniveauer på 5 eller 10%.

18 16 At random walk-modellen trods alt er vanskelig at afvise, skyldes, at rimeligt efficiente markeder må antages delvist at foruddiskontere betydningen af negativ seriekorrelation og derved bidrage til at svække dette fænomen. Dette trækker i retning af, at der ikke er mean reversion på ultrakort sigt, men på længere horisonter synes denne effekt at aftage i betydning. Når vi ser en tendens til negativ seriekorrelation udover det ultrakorte sigt, kan det fortolkes således, at markedet ofte overreagerer - eller mere blomstrende udtrykt: opfører sig hysterisk. Og dette gælder både når markedet bevæger sig opad og nedad. Sådanne overreaktioner i forhold til aktiernes fundamentale værdi korrigeres efterfølgende, og det er denne korrektionsproces, der formodes, at generere tendensen til mean reversion. Implikationen af mean reversion er, at det for en risikoavers investor vil kunne betale sig at forøge aktieandelen med investeringshorisonten, se Samuelson (1991). Derimod vil det formentlig kun i begrænset omfang være attraktivt at udnytte seriekorrelationen til mere kortsigtede strategier, da det nøjagtige tidspunkt for en korrektion er særdeles vanskeligt at forudsige. Det ser dog ud til at være muligt at udnytte internationale tendenser til at sammensætte gunstige porteføljer, der bygger på ideen om mean reversion, jvf. Balvers, Wu og Gilliland (2000). Referencer Andersen, T.M. og O. Risager (1988) 'Stabilization policies, credibility, and interest rate determination in a small open economy', European Economic Review, 32, pp Balvers, R., Y. Wu og E. Gilliland (2000), 'Mean reversion across national stock markets and parametric contrarian investment strategies ', Journal of Finance (55), pp Cecchetti, S.G., P-S Lam og N.C. Mark (1990), 'Mean reversion in equilibrium asset prices', American Economic Review 80 (3), pp Christiansen, J. og B. Lystbæk (1994) 'Afkast og risiko på aktier og obligationer ', Finans/Invest, pp Cochrane, J.H. (1988) 'How big is the random walk in GNP?', Journal of Political Economy 96, pp Darenhill, C. (1997) 'Tidsdiversificering - en empirisk studie av investeringsförhållanden i Sverige och Danmark' MA Thesis, Department of Economics, Lund's Universitet.

19 Hansson, B. (1999) 'Comment' i Macroeconomic Perspectives on the Danish Economy, T.M. Andersen, S.E.H. Jensen og O. Risager (red.), Macmillan, London. 17 Lund, J. (1992) 'Rationelle bobler i de danske aktiekurser en empirisk analyse', Nationaløkonomisk Tidsskrift 130, pp Mills, T.C. (1993) The Econometric Modelling of Financial Time Series, Cambridge University Press. Nielsen, S. og J.O. Olesen (1999) 'Regime-switching stock returns and mean reversion ', working paper, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København. Nielsen, S. og O. Risager (1999) 'Macroeconomic perspectives on stock and bond investments in Denmark since the first world war' i Macroeconomic Perspectives on the Danish Economy, T.M. Andersen, S.E.H. Jensen og O. Risager (red.), Macmillan, London. Nielsen, S. og O. Risager (2000), 'Stock returns and bond yields in Denmark, ', working paper, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København. Olesen, J.O. og O. Risager (1999) 'On the predictability of the Danish equity premium', working paper, Handelshøjskolen i København. Poterba, J.M. og L.H. Summers (1988) Mean Reversion in Stock Prices-Evidence and Implications, Journal of Financial Economics 22, Risager, O. (1998) 'Random walk or mean reversion: The Danish stock market since world war I ', EPRU working paper, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København. Samuelson, P.A. (1991) 'Long-run risk tolerance when equity returns are mean regressing: Pseudoparadoxes and vindication of business man s risk ', i Money, Macroeconomics, and Economic Policy, W.C. Brainard og H.W. Watts (red.), The MIT Press, pp Timmermann, A. (1992), 'Udviklingen i de danske aktiekurser ', Nationaløkonomisk Tidsskrift 130, pp

20 Figur 1. 1-årige nominelle aktieafkast, Afkast p.a

Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København

Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København Institut for Nationaløkonomi Handelshøjskolen i København Working paper 2-99 RISIKO FOR KOLLAPS PÅ AKTIEMARKEDET- ELLER HVAD? Jan Overgaard Olesen Ole Risager Department of Economics - Copenhagen Business

Læs mere

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Opgave 1 a) Det første trin i opstillingen af en hypotesetest er at formulere to hypoteser, hvoraf den ene støtter den teori vi vil teste, mens den anden

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Aktier har et forventet afkast, der er højere end de fleste andre aktivklasser. Derfor

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Stikprøver og stikprøve fordelinger Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader Statistik Statistisk Inferens: Prediktere og forekaste værdier af

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World

Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World 12.juni 2014 Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World Over de sidste 35 år er globale aktier steget i 27 år og faldet i 8 år. I hele træskolængder falder markedet hver femte år. Uanset

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Tema. Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse.

Tema. Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. Tema Model og modelkontrol ( Fx. en normalfordelt obs. række m. kendt varians) Estimation af parametre. Fordeling. (Fx. x. µ) Hypotese og test. Teststørrelse. (Fx. H 0 : µ = µ 0 ) konfidensintervaller

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable

Center for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Center for Statistik Handelshøjskolen i København MPAS Tue Tjur November 2006 Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Ved en tidsrække forstås i almindelighed et datasæt, der

Læs mere

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1

Statistik. Peter Sørensen: Statistik og sandsynlighed Side 1 Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Risikopræmien på aktier

Risikopræmien på aktier 73 Risikopræmien på aktier Niki Saabye, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Emnet for denne artikel er risikopræmien på aktier defineret som aktiers forventede merafkast over den risikofrie rente.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

NYHEDSBREV. Max Drawdown og Duration - Kongetallene

NYHEDSBREV. Max Drawdown og Duration - Kongetallene NYHEDSBREV Max Drawdown og Duration - Kongetallene Kære læser Vi fortsætter i dette nyhedsbrev vores fokus på Risikostyring. I sidste måneds nyhedsbrev beskrev vi hvorfor God risikostyring er afgørende

Læs mere

Investering i høj sø

Investering i høj sø Investering i høj sø Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det seneste halve år har budt på stigende uro på de finansielle markeder. Den stigende volatilitet er blandt andet et

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske

Læs mere

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre?

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Der er rigtig mange holdninger til den aktuelle værdiansættelse af aktier. Desværre bliver

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Note om Monte Carlo metoden

Note om Monte Carlo metoden Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000 Nordjysk Kvalitet puljenyt Nr. 1-2000 Puljeafkast 4. kvartal 1999 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Landefordeling af udenlandske aktieinvesteringer Puljekommentarer 4. kvartal 1999 Spar Nords forventninger

Læs mere

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Udviklingen i OMXC20 aktieindekset 2008 2013 1 1 OMXC20 er et indeks over de 20 mest omsatte aktier på Nasdaq OMX Copenhagen ( Københavns

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Tom Engsted ( ) Anbefalinger 8 september, 2011 1 / 31 Anbefalinger om aktieinvesteringer Tom Engsted Møde i Dansk Aktionærforening: "Skal man investere selv eller via investeringsforeninger?" 8 september,

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Statistiske modeller

Statistiske modeller Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

WACC VURDERING AF DONG S SYNSPUNKTER. Markedsrisikopræmie for perioden

WACC VURDERING AF DONG S SYNSPUNKTER. Markedsrisikopræmie for perioden BILAG 23 WACC 10. november 2016 Engros & Transmission 14/11594 LVT/MHB/SAAN/IHO VURDERING AF DONG S SYNSPUNKTER Markedsrisikopræmie for perioden 1980-2015 1. DONG mener, at det er forkert, at SET anvender

Læs mere

Lavrentemiljø udfordringer og løsninger. Frank Hvid Petersen, Nordea Wealth Management 1. marts 2013

Lavrentemiljø udfordringer og løsninger. Frank Hvid Petersen, Nordea Wealth Management 1. marts 2013 Lavrentemiljø udfordringer og løsninger Frank Hvid Petersen, Nordea Wealth Management 1. marts 2013 Rekordlave renter (I) USA: Korte og lange renter siden 1802 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1800 1830

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Statistik i basketball

Statistik i basketball En note til opgaveskrivning jerome@falconbasket.dk 4. marts 200 Indledning I Falcon og andre klubber er der en del gymnasieelever, der på et tidspunkt i løbet af deres gymnasietid skal skrive en større

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser

Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser Kapitel 7 Forskelle mellem centraltendenser Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 29 Indledning 1. z-test for ukorrelerede data 2. t-test for ukorrelerede data med ens

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA)

Anvendt Statistik Lektion 9. Variansanalyse (ANOVA) Anvendt Statistik Lektion 9 Variansanalyse (ANOVA) 1 Undersøge sammenhæng Undersøge sammenhænge mellem kategoriske variable: χ 2 -test i kontingenstabeller Undersøge sammenhæng mellem kontinuerte variable:

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Appendiks A Anvendte test statistikker

Appendiks A Anvendte test statistikker Appendiks A Anvendte test statistikker Afhandlingen opdeler testene i henholdsvis parametriske og ikke-parametriske test. De første fire test er parametriske test, mens de ikke-parametriske test udgør

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele

Anvendt Statistik Lektion 4. Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Anvendt Statistik Lektion 4 Hypotesetest generelt Test for middelværdi Test for andele Hypoteser og Test Hypotese I statistik er en hypotese en påstand om en populationsparameter. Typisk en påstand om

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen

Landmålingens fejlteori - Lektion 2. Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ. Definition: Normalfordelingen Landmålingens fejlteori Lektion Sandsynlighedsintervaller Estimation af µ Konfidensinterval for µ - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet En stokastisk variabel er en variabel,

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 25. september Økonometri 1: F6 1

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 25. september Økonometri 1: F6 1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 25. september 2006 Økonometri 1: F6 1 Oversigt: De næste forelæsninger Statistisk inferens: hvorledes man med udgangspunkt i en statistisk model kan

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff

Kursus 02402 Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, (7.7-7.8,8.1-8.5) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks

Læs mere

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 December Kære læser

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 December Kære læser NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1) ; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1 Planen idag Porteføljeteori; kapitel 9 Noterne Moralen: Diversificer! Algebra: Portefølje- og lineær. Nogenlunde konsistens med forventet nyttemaksimering Middelværdi/varians-analyse Fin1 (mandag 16/2

Læs mere

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Asset Allocation Asset Allocation Et hav af forudsætninger Hvad er afkast? Der findes to relevante afkastbegreber, når der arbejdes med Asset

Læs mere

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen...

Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen... Aktiekonto - Globale aktier Sæt aktier på kontoen... Aktiekonto med 3½ års bindingsperiode Mulighed for et højt afkast hvis aktiekursen stiger Ingen tabsrisiko hvis aktiekurserne falder Hvo intet vover,

Læs mere

Aktiv porteføljeallokering: Teori og praksis. 10. maj 2010 TeisKnuthsen Investeringsdirektør tekn@nykredit.dk

Aktiv porteføljeallokering: Teori og praksis. 10. maj 2010 TeisKnuthsen Investeringsdirektør tekn@nykredit.dk Aktiv porteføljeallokering: Teori og praksis 10. maj 2010 TeisKnuthsen Investeringsdirektør tekn@nykredit.dk Opgaven Find den bedst mulige portefølje Højt afkast Rimelig risiko Inden for givne rammer Løst

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Program. Sammenligning af to stikprøver Ikke-parametriske metoder Opsummering. Test for ens spredninger

Program. Sammenligning af to stikprøver Ikke-parametriske metoder Opsummering. Test for ens spredninger Program Sammenligning af to stikprøver Ikke-parametriske metoder Opsummering Helle Sørensen E-mail: helle@math.ku.dk I formiddag: Analyse af ikke-parrede stikprøver: repetition of rettelse af fejl! Lidt

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat juli, august og september 2001 side 3 Resultat for 01.01. til 30.09.2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko 35 Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko Morten Malle Høyer, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I løbet af de seneste 0 år er der sket en kolossal udvikling med hensyn

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere