Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Transkript

1 Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende, som man havde lyst til at arbejde videre med i forhold til emnet at mindske madspild. 1.1 Formulering af et brændende. Det er interessant at bede deltagerne identificere brændende, fordi hvert bærer en række underliggende antagelser i sig antagelser om årsagerne til madspild og antagelser om, hvor løsningerne ligger. Samtidig indeholder et brændende, når man selv har formuleret det, en naturlig energi til at gå i gang med at besvare et - og på den måde bliver det en motiverende invitation til handling - i denne kontekst en handling i forhold til opgaven med at mindske madspild. Det brændende fra hver af de syv grupper blev: 1. Hvordan fremmer man etisk korrekte miljøbeslutninger når det ikke nødvendigvis giver profit? 2. Hvordan skaber vi respekt for mad gennem hele værdikæden? 3. Hvordan ændrer vi holdninger og skaber viden, der medfører en adfærdsændring hos forbrugerne? 4. Hvordan skaber vi bæredygtige forretningsmodeller og samlivsformer? 5. Hvordan får vi gjort ressourcespild til et fælles anliggende? 6. Hvordan øger vi forbrugernes viden om fødevarernes holdbarhed og anvendelse? 7. Hvordan skaber vi respekt for mad maddannelse? Derudover var der, fra gruppernes indledende drøftelser af hvilke brændende der trænger sig på, særligt to som skilte sig ud, og som vi derfor har valgt at tage med: a) Hvordan bevarer vi momentum? (hvordan fastholder vi interessen for at mindske madspild, som opleves at være relativt høj netop nu hvordan undgår vi ulven kommer syndromet) b) Kan mindre madspild medføre mindre vækst? (er der en bagside ved at mindske madspild, som vi bør forholde os til?) Efter arbejdet med at formulere et brændende blev grupperne bedt om at drøfte: Hvad skal der gøres i forhold til det brændende hvad anbefaler gruppen og Hvad kan vi selv gøre? Svarene på disse to er gengivet ordret og ukommenteret i det følgende. Svarene er også sammenfattet i

2 1.2 Hvordan fremmer man etisk korrekte miljøbeslutninger? Hvordan fremmer man etisk korrekte miljøbeslutninger når det ikke nødvendigvis giver profit? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Vi må afveje hensynet til mennesker, profit og planet i det vi foretager os Prisstruktur Synlighed Efterspørgsel Skabe fællesskab Lovgivning Regler for markedsføring Oplysning og vejledning Noget á la WRAP people planet profit Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? a) Udnytte studerende som innovationsressourcer b) Vi hos DAKOFA kunne videreformidle viden bl.a. fra studerende eller forskning via deres netværk c) Vi på TÆNK kan skabe en folkebevægelse, samt påvirke virksomheder, erhverv og lovgivere d) Vi hos Fazer kan både være foregangsvirksomhed i fht. at sætte krav til leverandørerne, samt påvirke brugere og ansatte 1.3 Hvordan skaber vi respekt for mad gennem hele værdikæden? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Der skal skabes respekt for maden gennem hele værdikæden: Forbrugeren Detailhandlen Offentlig/privat bespisning Grossister Producenter a) Industri b) landbrug Affaldsbehandling Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? Se illustrationen til højre Se på vækstpotentialer Starte rejse om kvalitet Respekt skaber værdi Uddannelse Illustrere/ personliggøre produktionen giver respekt for produktet 2

3 1.4 Hvordan ændrer vi holdninger og skaber viden? Hvordan ændrer vi holdninger og skaber viden, der medfører en adfærdsændring hos forbrugerne? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Forbrugeroplysninger, der hvor folk handler Kampagne via TV (medierne skal også tage ansvar for at udbrede budskabet) Påvirke via børnene (skoler, børnehaver etc.) Erhvervet skaber fælles front til holdningsskifte hos forbrugerne gerne om fejlmærkede produkter En app som registrerer hvornår du har købt hvad, så du ikke køber noget du allerede har i køleskabet Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? Medierne og FVST 1 Forbrugeroplysninger, der hvor folk handler Medierne og FVST Kampagne via TV (medierne skal også tage ansvar for at udbrede budskabet) FVST Påvirke forældrene via børnene (skoler, børnehaver etc.) Kæderne Erhvervet skaber fælles front til holdningsskifte hos forbrugerne gerne om fejlmærkede produkter COOP En app: Registrer hvornår du har købt hvad, så du ikke køber noget, som du allerede har i køleskabet 1.5 Hvordan skaber vi bæredygtige forretningsmodeller og samlivsformer? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Kortlægning af udfordringerne for vores organisering af fødevarekæden samt borgernes spisevaner Fællesspisning (indkøb, organisering etc.) Netværk: Dating for borgere der vil ændre livsform Netværk: Dating for interessenter på området Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? Involvering fra kommunale, private og velgøreres side 1 Fødevarestyrelsen 3

4 1.6 Hvordan får vi gjort ressourcespild til et fælles anliggende? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Vi har brugt konferencen til at få en føling med, hvordan feltet omkring madspild ser ud hvor langt eller kort er vi? Lovgivning omkring hvor meget der må kasseres Madspildsregnskab i hjemmet (DTU miljø) Undervisning på alle planer i samfundet (det vil vi gerne selv være med til gennem vores egen uddannelse/dtu miljø) a) Folkeskolen b) Børnehaver c) Sygeplejersker d) Kokkene e) Gymnasiet f) Tekniske skoler Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? Det handler om at skabe ringe i vandet. Vi vil stille krav, de steder hvor vi kommer, om at madspild reduceres (for ex. på konferencer som i dag steder med buffet) Vi vil bruge det netværk vi har skabt i dag til bl.a. at styrke et tværfagligt samarbejde a) Sparring mellem hospitaler, da det er en super kompleks størrelse med produktion, bespisning og mange forskellige faggrupper 1.7 Hvordan øger vi forbrugernes viden om fødevarernes holdbarhed og anvendelse? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Miljøministerier samler blog-adresser (links) om madspild/bæredygtig levevis Inddrag bedste-generationen til at formidle gode råd (praksiseksperter) måske sammen med madkørekortet (se nedenfor) Propaganda og hjernevask (á la WRAP) Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? Udbyde Madkørekortet (se klima-coach@gmail.com) et kursus der udbydes til skoler, institutioner etc. Udarbejde fakta-fordom-katalog ift. sundhedsaspekter, dato, mug osv. (måske app) 4

5 1.8 Hvordan skaber vi respekt for mad - maddannelse? Hvad skal gøres? Hvad anbefaler vi? Fokus på forbrugeren hvordan hjælper vi forbrugeren? Hvordan kan detailhandlen bidrage (mængder, tilbud, rolle som knudepunkt ml producent og forbruger) Hvordan vender vi fra trussel til respekt? Hvordan kommer vi bagom forbrugerne? For eksempel hvordan skaber vi kontakt fra producent til food service (ex. catering og kantiner), fx om de skæve grøntsager Hvad kan vi (os på konferencen) selv gøre? Ingen besvarelse 1.9 Sammenfatning De brændende, som grupperne formulerede, kan henføres til 3 hovedtemaer: A. Kravet om profit og de eksisterende forretningsmodeller kan være i modsætning til en bæredygtig tankegang, som indgår i indsatsen for mindre madspild B. Forbrugernes dårlige adfærd. som skyldes manglende viden og (ud)dannelse C. Manglende respekt for maden som ressource gennem hele værdikæden at tage et fælles ansvar, gennem alle enkeltinteressenternes ansvarlighed De brændende formuleret af de 7 grupper og svar på følgeene Hvad skal der gøres i forhold til det brændende og Hvad kan vi selv gøre?, er sammenstillet i Oversigt 1 - i forhold til de tre ovenfor nævnte hovedtemaer. 5

6 Oversigt 1 Sammenstilling af brændende, følge og svar Hovedtema for de brændende Gruppernes fælles formulerede brændende Hvad skal der gøres? Hvad anbefaler gruppen? Hvad kan den enkelte deltager selv gøre? A. Kravet om profit og de eksisterende forretningsmodeller kan være i modsætning til en bæredygtig tankegang, som indgår i indsatsen for mindre madspild B. Forbrugernes dårlige adfærd. som skyldes manglende viden og (ud)dannelse - Hvordan fremmer man etisk korrekte miljøbeslutninger når det ikke nødvendigvis giver profit? - Hvordan skaber vi bæredygtige forretningsmodeller og samlivsformer? - Fokus på forbrugeren hvordan hjælper vi forbrugeren? - Hvordan ændrer vi holdninger og skaber viden, der medfører en adfærdsændring hos forbrugerne? - Hvordan øger vi forbrugernes viden om fødevarernes anvendelse og holdbarhed? - Vi må afveje hensynet til mennesker, profit og planet i det vi foretager os - Prisstruktur - Synlighed - Efterspørgsel - Skabe fællesskab - Lovgivning - Regler for markedsføring - Oplysning og vejledning - Noget á la WRAP - Løsninger hvor detailhandlen kan bidrage (mængder, tilbud, rolle som knudepunkt ml producent og forbruger) - Hvordan kommer vi bagom forbrugerne? For eksempel hvordan skaber vi kontakt mellem producenterne og food service (ex. catering og kantiner), eksempelvis om anvendelsen af skæve grøntsager? - Forbrugeroplysninger, der hvor folk handler - Kampagne via TV (medierne skal også tage ansvar for at udbrede budskabet) - Påvirke via børnene (skoler, børnehaver etc.) - Erhvervet skaber fælles front til holdningsskifte hos forbrugerne gerne om fejlmærkede produkter - En app som registrerer hvornår du har købt hvad, så du ikke køber noget du allerede har i køleskabet - Kortlægning af borgernes spisevaner - Fællesspisning (indkøb, organisering etc.) - Netværk: Dating for borgere der vil ændre livsform - Netværk: Dating for interessenter på området - Miljøministerier samler blog-adresser (links) om madspild/bæredygtig levevis - Inddrag bedste-generationen til at formidle gode råd - Udnytte studerende som innovationsressourcer - Vi hos DAKOFA kunne videreformidle viden bl.a. fra studerende eller forskning via deres netværk - Vi på TÆNK kan skabe en folkebevægelse, samt påvirke virksom-heder, erhverv og lovgivere - Vi hos Fazer kan både være foregangsvirksomhed i forhold til at sætte krav til leverandørerne, samt påvirke brugere og ansatte - Medierne og FVST: Forbrugeroplysninger, der hvor folk handler - Medierne og FVST: Kampagne via TV (medierne skal også tage ansvar for at udbrede budskabet) - FVST: Påvirke forældrene via børnene (skoler, børnehaver etc.) - Kæderne: Erhvervet skaber fælles front til holdningsskifte hos forbrugerne gerne om fejlmærkede produkter - Involvering fra kommunale, private og velgøreres side - COOP: En app der registrer hvornår du har købt hvad, så du ikke køber noget du allerede har i køleskabet - Udbyde Madkørekortet (se klimacoach@gmail.com) et kursus der udbydes til skoler, institutioner etc. - Udarbejde fakta-fordom-katalog ift. sundhedsaspekter, dato, mug osv. (måske app) 6

7 Hovedtema for de brændende Gruppernes fælles formulerede brændende Hvad skal der gøres? Hvad anbefaler gruppen? Hvad kan den enkelte deltager selv gøre? C. Manglende respekt for maden som ressource gennem hele værdikæden at tage et fælles ansvar, gennem alle enkeltinteressenternes ansvarlighed - Hvordan skaber vi respekt for mad gennem hele værdikæden? - Hvordan får vi gjort ressourcespild til et fælles anliggende? - Hvordan skaber vi respekt for mad maddannelse? (praksiseksperter) måske sammen med madkørekortet - Propaganda og hjernevask (á la WRAP) - Kortlægning af udfordringerne for vores organisering af fødevarekæden, samt borgernes spisevaner - Der skal skabes respekt for maden hos: Forbrugeren Detailhandlen Offentlig/privat bespisning Grossister Producenter - Industri - Landbrug Affaldsbehandling - Vi har brugt konferencen til at få en føling med, hvordan feltet omkring madspild ser ud: Hvor langt eller kort er vi? Det handler om at skabe ringe i vandet: - Vi vil stille krav, de steder hvor vi kommer, om at madspild reduceres (for ex. på konferencer som i dag steder med buffet) - Vi vil bruge det netværk vi har skabt i dag til bl.a. at styrke et tværfagligt samarbejde: Eksempel: Sparring mellem hospitaler, da det er en super kompleks størrelse med produktion, bespisning og mange forskellige faggrupper - Lovgivning omkring hvor meget der må kasseres - Madspildsregnskab i hjemmet (DTU miljø) - Undervisning på alle planer i samfundet (det vil vi gerne selv være med til gennem vores egen uddannelse/dtu miljø) folkeskolen, børnehaver sygeplejerske, kokkene, gymnasiet, tekniske skoler 7